27 biblioteksledere giver et bud på: Den nationale overbygning

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

27 biblioteksledere giver et bud på: Den nationale overbygning

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

OVERBYGNINGEN STÅR FOR SKUD

19/2001 30. oktober

550

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01

E-mail: bf@bf.dk · Internet: http://www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF’s hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Elin Bjerregård (EBj), Viborg Centralbibliotek.

Tlf. A: 87 25 31 32, P: 86 63 82 87

E-mail: elin.Bjerregaard@viborgkommune.dk Pernille Drost (PD), Tlf. 38 86 59 04 E-mail: nille_anders@mobilixnet.dk Agnete Hjorth, (AH),

Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 87 30 45 35, P: 86 13 15 39 E-mail: ahj@aakb.bib.dk

Søren Kløjgaard (SK), Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: soeren.kloejgaard@post.tele.dk Jens Ludvigsen (JL),

Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet.

Tlf. A: 35 32 32 70, P: 33 22 14 62 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Bente Stonor Nielsen (BST),

Stubbekøbing Bibliotek.

Tlf. A: 54 44 15 29, P: 55 77 66 87 E-mail: itbibsn@stubbekoebingkom.dk Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek.

Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Anne Tvedesøe (AT), Silkeborg Bibliotek.

Tlf. A: 87 22 19 00, P: 86 87 02 62, E-mail: annetv@silkeborg.bib.dk Birgit Vesth (BV), HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 39 20 00. P: 56 16 80 60,

E-mail: bve@hvidovre.dk

Det mener BF’s hovedbestyrelse

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 38 06 38 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk/bpr Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion: Per Nyeng, ansvarsh. redaktør, og journalist Pia Møller

Abonnement og annoncer:

Ilse Christiansen

Bladudvalg: Simone Schipp von Branitz, Bettina Graabech, Martin Lundsgaard-Leth, Julie Sanders, Anne Tvedesøe og

Christian Wahlstrøm Larsen ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 370 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2000 - 30.6.2001 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.419

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling, af abonnenter i øvrigt til redaktionen (Ilse Chri- stiansen). Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor

550

Jobbørsen går on-line

Så nærmer tiden sig, hvor Bibliotekarforbundets Jobbørs går på Nettet for alvor. Der er blevet arbejdet hårdt for at finde et koncept, der fungerer for både dem, der søger arbejdskraft og dem, der søger job, men nu er vi klar til at gå i luften.

Vi har fastsat 1. november som D-dag. Da konverterer vi Jobbørsens nuvæ- rende database. Fra dette øjeblik vil alle Jobbørsens 1100 medlemmer selv kunne gå ind og se, hvad vi »har på dem« og nye vil kunne lade sig registrere interaktivt.

Næste skridt vil være, at Jobbørsen kontakter hvert enkelt medlem i forbin- delse med en slags legaliseringsprocedure, idet vi vil bestræbe os på at kun- ne imødekomme alle tænkelige diskretionsforventninger. Ingen vil altså bli- ve kastet på nettet før vedkommende skriftligt har tilkendegivet sit ønske om at medvirke i en netbaseret virkelighed.

Jobbørsen vil i fremtiden formidle faste job, vikariater og projektjob til priva- te firmaer samt vikariater til offentlige biblioteker.

For den jobsøgende bliver jobbørsen meget enkel at bruge. Når man er blevet identificeret som medlem af Jobbørsen – det vil alle medlemmer af BF kunne blive – kan man selv lægge sit cv ind i basen. Derved er der mulighed for hele tiden at have en helt opdateret base. Man får selv indflydelse på, hvilke ord/kompetencer, man vil lægge vægt på og derved få større indflydelse på i hvilken sektor, man vil søge job.

For biblioteker, der søger vikarer, bliver der flere muligheder for at skaffe sig en ny medarbejder. Biblioteket kan sætte en lille annonce på Jobbørsens side, hvorefter den jobsøgende selv kan henvende sig til det pågældende bib- liotek. Det enkelte bibliotek kan selv søge i basen af anonymiserede cv’er, i hvilket en række forskellige kriterier, er blevet gjort søgbare.

Der er også mulighed for at »bestille« en vikar med de ønskede kompetencer.

For de private firmaer bliver mulighederne for at skaffe sig en medarbejder de samme som for bibliotekerne. For at den nye jobbørs ikke skal virke kon- kurrenceforvridende eller blive en stor udgift for BF, kommer det til at koste noget. BF’s prispolitik er dog sådan, at det stadig skal være attraktivt at bruge Jobbørsen for f.eks. et folkebibliotek, der hurtigt skal bruge en vikar – også selvom det kun er for en kort periode.

Et af de vigtigste kriterier for, at den nye jobbørs kan blive en succes, er, at der er mange jobsøgende, der melder sig til basen, samt at rigtig mange bib- lioteker vil benytte sig af denne service. Vi mener, at den er et virkelig godt og tidssvarende alternativ til Længst-Ledig-Listen, der som bekendt blev nedlagt ved BF’s sidste generalforsamling.

Endnu en ting, der kan være med til at gøre det til en succes er, at man bru- ger Jobbørsen seriøst. Dvs. at man skal være seriøs jobsøgende, hvis man står i basen, og at man skal overholde svarfrister. Hvis biblioteker og firmaer for mange gange ikke får respons på deres henvendelser, kan det have en negativ effekt for benyttelsen.

BF er overbevist om, at vi her har fået et redskab, der kan blive til stor glæ- de for både de ledige, for dem, der søger nye udfordringer i det private er- hvervsliv, for biblioteker og for firmaer.

Så derfor til alle: Brug Jobbørsen, og vær med til at gøre den endnu bedre, hvis der viser sig et par begyndervanskeligheder.

/BV

551

Bibliotekspressen 19/2001

551

Bibliotekspressen 19/2001

En røst fra det dårlige selskab

■ Hvad er det der får vores formand til, at placere os i det dårlige selskab? Sådan som han (og BF’s øvrige hovedbestyrelse) gør i en leder i Bibliotekspressen 17/

2001.Vi vil såmænd have penge for vores arbejde og det er vanskeligt, at forstå hvordan det kan forarge en fagforening.

Hidtil har kun centralbibliotekerne, Statsbiblioteket og Danmarks Blindebib- lioteket fået betaling for interurbanlån, men der er en del biblioteker, der funge- rer som reservecentralbiblioteker og ud- låner noget mere, end de selv låner. I Silkeborg er det i størrelsesordenen 3.600 udlån om året svarende til 110.000 kr., hvis man følger lovens udregning og lægger portoen til. Jeg går ud fra, at bå- de bibliotek.dk og det udvidede biblio- teksbegreb får tallet til at stige yderlige- re.

Jeg har aldrig hørt nogen betvivle, at det er en fordel, at de større biblioteker, der ikke er centralbiblioteker, bidrager til interurbanlånet, men skal de gøre det gratis?

Betalingsmulighederne i §22 løser vores økonomiske problem, men det giver gan- ske rigtigt et par andre problemer. Ikke administrativt – hvis det takles fornuf- tigt, kan udgifterne begrænses til et mi- nimum. Ikke for de små biblioteker – de kan låne i deres centralbibliotek, hvis de vil spare penge. Men for deres brugere – de kan risikere en længere ventetid. Det er brugerne, der gør at jeg kun synes, at betaling for interurbanlån er den næst- bedste løsning. Betaling lægger ekstra pres på centralbibliotekerne, men det er også dem, der betales af staten for at udføre denne opgave.

Der er kun to løsninger, hvis man vil have et retfærdigt system uden betalin- gen direkte fra de låntagende bibliote- ker: Enten refunderer centralbiblioteker- ne alle interurbanlån i deres områder, eller også refunderer staten alle interur- banlån i landet. Den første løsning ce- menterer en centralbiblioteksstruktur og traditionelle låneveje.

I den anden løsning erstattes centralbib- liotekerne af en struktur, hvor alle låner fra alle kun reguleret af omkostninger ved returnering og hurtighed i leverin- gen – staten refunderer også udlån fra de tidligere centralbiblioteker. Det er nok den model, der bærer fremtiden i sig. Og det er den model, I skal interes- sere jer for når I mener at »den frie ma- terialebevægelighed på tværs af kommu- negrænser« er truet.

At tage betaling for interurbanudlån er ikke måden, mener hovedbestyrelsen, men I leverer jo selv beviset for at det er nødvendigt. Det, der optager jer mest er, at vi skal gøre som, vi plejer. Om fornø- dent vil I have loven ændret, så vi bliver tvunget til at acceptere status quo. Det er det, der ikke længere bør være måden.

Hvis I tror på det, I siger om kompeten- ceudvikling så begynd selv at interessere jer mere for langsigtet løsning af proble-

mer i stedet for at falde over symptomer.

Vi skal nok ophæve betalingen, når årsa- gen til den forsvinder. Det er ikke nok med en opfordring fra BF til Biblioteks- styrelsen og Kulturministeriet om at lade problemerne indgå i overvejelserne omkring en ny overbygningsstruktur.

Lige en sidste bemærkning. Vi har væn- net os til at evaluere efter hvert møde for at sikre os at mødets form ikke stiller sig i vejen for debatten. Jeg synes, at I i ho- vedbestyrelsen bør overveje, om jeres debatform fremmer debatten og hører hjemme i det gode selskab, som vi des- værre ikke længere er medlem af. F.eks.

håber I ikke, det er »ond vilje« når vi opkræver betaling – hvad i al verden antyder I, en facilitator ville sætte jer til at skylle mund i sæbevand.

PETER BIRK Stadsbibliotekar, Silkeborg Bibliotek

Fingrene væk fra Aalborg-skolen

■ Rektor Leif Lørrings forestillinger om, at Danmarks Biblioteksskoles Aalborg- afdeling flyttes til Århus for »at sikre en rekruttering og produktion af biblioteka- rer, der kan tilgodese bibliotekernes og erhvervslivets behov« har, som det frem- gik af sidste nummer af Bibliotekspres- sen, ført til harmfulde protester fra bibli- otekslederne i Nordjylland. Men også de nordjyske bibliotekspolitikere distance- rer sig kraftigt fra en sådan idé. Det sker i en udtalelse fra Det regionale råd for folkebibliotekerne i Nordjyllands Amt.

Udtalelsen, som er underskrevet af Nils Bell, skole- og kulturrådmand i Aalborg, gengives her in extenso:

»Biblioteksskolen har i mere end 25 år eksisteret på Langagervej i Aalborg i tilknytning til Aalborg Universitet. Sko- lens studerende nyder sammen med de mange øvrige studerende i regionen godt af et aktivt og inspirerende studiemiljø.

Der er gode veludbyggede universitets- og folkebiblioteker til at betjene de stu- derende og Aalborg Kommunes »Tag- over-hovedet-princip« er ligeledes en vig- tig parameter, når der skal vælges ud- dannelsessted.

I Nordjylland er IT-industrien ekspande- ret voldsomt de senere år. Denne meget positive erhvervsudvikling er blandt an- det sket i et tæt samspil med en aktiv uddannelsessektor herunder ikke mindst AAU og Biblioteksskolen. Erhvervslivet og uddannelsessektoren er således tæt forbundne enheder. Dette understreges blandt andet af de mange spændende og fremtidsorienterede samarbejdsprojekter og -relationer der er opstået i kraft af Det Digitale Nordjylland.

Også Den regionale kulturaftale er et vigtigt initiativ i forhold til den fortsatte udvikling af uddannelsessektoren og erhvervslivet. Aftalen indgået mellem stat, amt og kommuner er endnu eet ud- tryk blandt mange for et statsligt, regio- nalt og lokalt engagement i udviklingen af den nordjyske region.

Det er således helt forfejlet at overveje en lukning af Biblioteksskolens Aalborg- afdeling.

Skolen hører til i Aalborg og der bør i stedet arbejdes hårdt på at skaffe gode bygningsfaciliteter til skolen. Samtidig bør der til stadighed arbejdes med at videreudvikle skolens faglige tilbud.

Selvom skolen – ikke mindst på det byg- ningsmæssige område – de senere år har været forsømt, er skolen et særdeles be- tydningsfuldt element i uddannelsessy- stemet samt som videns- og kulturinsti- tution. Dette gælder såvel i forhold til Aalborg Kommune som i forhold til hele den nordjyske region.«

❑

Skal bibliotekarer ved lydaviser frem- over bo i København

■ I Aalborg udgives der som i mange andre af landets kommuner en kommu- nal lydavis. Lydavisen, der har ca. 360 abonnenter, består af artikler fra Nordjy- ske Stifttidende og fra de lokale ugeavi- ser. Lydavisen udgives af Det nordjyske Landsbibliotek. Avisen redigeres af en bibliotekar, og en HK’er tager sig af kon- torarbejdet. Begge er ansat af Det nord- jyske Landsbibliotek. Der er et tæt sam- arbejde til Dansk Blindesamfunds nord- jyske kreds, og på et årligt brugermøde fortæller abonnenterne os, hvilket stof, de ønsker vi skal prioritere.

Det nordjyske Landsbiblioteks ledelse har nu fået et tilbud fra Domino. Domino er en indtægtsdækket virksomhed under Dansk Blindebibliotek. Den vil redigere og producere Aalborg kommunale lydavis i København, og gøre det til en pris, der er urealistisk, hvis der skal udgives et kvalitetsprodukt.

Vi synes selvfølgelig, at en lokal kommu- nal lydavis skal redigeres, indlæses og produceres lokalt. Det er nødvendigt, at være tæt på de lokale forhold og den lo- kale debat. Vi mener ikke, at man fra København kan vurdere, hvilket lokalt nyhedsstof, der skal prioriteres i Aal- borg. Det synes vores brugere også – de er nemlig meget tilfredse med »deres avis«.

Vi er forundrede over, at man fra en un- derafdeling af Danmarks Blindesamfund går på strandhugst ude omkring i lan- dets kommuner, og vi tager skarpt af- stand fra den politik, som Domino under Danmarks Blindebibliotek fører, nemlig at udvide personalet på Domino på be- kostning af bibliotekarer og HK’ere ude omkring i kommunerne.

Bestyrelsen for BF-klubben, Det nordjyske Landsbibliotek ved BIRTHE MADSBJERG Tillidsrepræsentant.

552

■ Med vedtagelsen af den ny lov om bib- lioteksvirksomhed har kommunerne fået mulighed for at sælge den viden, som er oparbejdet i folkebibliotekerne. Bibliote- kets salg af de vidensbaserede tjenester skal knytte sig til den almindelige biblio- teksvirksomhed og til den erfaring og kompetence, som bibliotekspersonalet har oparbejdet gennem deres uddannelse og erhverv.

Det kræves, at biblioteket skal have fore- taget en kalkulation af de samlede om- kostninger, der er forbundet med vareta- gelse af en sådan opgave og at der løben- de skal ske en registrering af de indtæg- ter og omkostninger, der er forbundet med varetagelse af disse opgaver. Kom- munens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence, må ikke over en treårig periode give samlet underskud.

Erfaring og kompetence

Juridisk informationssøgning har igen- nem mange år har været en af Gentofte Bibliotekernes kernekompetencer. Vi har sideløbende opbygget en stor reference- samling, i særlig grad indenfor juridisk litteratur, omfattende både den aktuelle litteratur samt domsoversigter og juridi- ske tidsskrifter.

En anden strømpil for igangsættelse af dette projekt, har været vort samarbejde med lokale advokatfirmaer, hvor mange af disse har gjort brug af vores erfaringer og materialer. De har løbende udtrykt stor tilfredshed med de materialer vi har og har påskønnet og værdsat vores know-how indenfor juridisk informati- onssøgning.

Med disse forudsætninger som ballast var det yderst nærliggende at udvælge netop dette område til politisk godkendelse. Den har vi fået og er nu gået i gang.

Start og målgruppe

Startdatoen er sat til 8. oktober 2001.

Målgruppen er advokatvirksomheder i hele Danmark med 1–5 ansatte. Mar- kedsføringen består i første omgang i udsendelse af en folder med vores servi- cetilbud til målgruppen samt et følge- brev. Årsagen til, at vi har valgt små advokatvirksomheder er, at disse virk- somheder med 1–2 ansatte ikke kan ha- ve alle boglige materialer eller database- adgange. De kan også have svært ved at opbygge rutiner i søgninger når de ikke søger så ofte.

Hjemmeside www.jurinfo.dk

For at kunne kommunikere elektronisk med advokaterne har vi oprettet egen hjemmeside til servicen. Den indeholder de mest aktuelle informationer, bl.a. pri- ser, leveringsbetingelser og oplysning om tilmelding mv. Den bliver løbende ajour- ført. For at registrere behovet for og be- nyttelsen af servicen, er tilmelding nød-

Informationservice til advokater

JurInfo – lyder navnet bekendt?

Inden længe vil det helt sikkert være det. For det er navnet på Gentofte Bibliotekernes nyeste servicetilbud, der retter sig mod mindre advokatkontorer i hele Danmark. Informationsspeciali- sterne Lisbet Olesen, Ulla Si- mons og Gitte Sølberg fortæller her om oplægningen af tilbuddet og dets baggrund.

vendig, men den er gratis. Advokaterne tildeles et kodeord, der giver dem mulig- hed for at stille spørgsmål.

I princippet kan servicen kontaktes hele døgnet. Der er dog kun telefonisk betje- ning dagligt mellem 10 og 14, fax og e- mail kan også benyttes. Servicen køres af tre erfarne informationsspecialister, der alle hører til voksenafdelingen.

Hvad skal det koste

Prisen på opgaven skal iflg. Bibliotekslo- ven fastsættes så de kalkulerede samle- de omkostninger som minimum dækkes af indtægten ved udførelsen af opgaven.

Det hedder endvidere i loven, at kommu- nens salg af ydelser, der udbydes i kon- kurrence, ikke over en treårig periode må give samlet underskud og priserne på ydelserne skal fastsættes på mar- kedsmæssige vilkår.

Derfor har vi fastlagt prisen sådan, at virksomhederne skal betale et beløb for hver gang, de benytter servicen. Priser m.v. vil fremgå af hjemmesiden.

Hvad får virksomhederne

JurInfo kan yde juridisk informations- søgning af enhver art. Opgaverne kan spænde fra søgning af emner udfra advo- katens veldefinerede kriterier, f.eks.

domme indenfor et bestemt område til traditionel litteratursøgning i bøger, i artikler eller på nettet.

Det kan også være levering af forarbej-

derne til en bestemt lov eller paragraf eller research i forbindelse med en rets- sag, hvor advokaten har behov for tvær- gående informationssøgning for at få emnet belyst udfra flere sider end de juridiske. Et eksempel på det kan være belysning af alle aspekter af lægefejl, hvor søgning i f.eks. medicinsk litteratur i høj grad er relevant.

Advokater der har sager, der ligger uden- for deres traditionelle felt kan have behov for vejledning i søgning af litteratur og advokater, der har sager om EU, kan få leveret direktiver, forordninger og dom- me. Og endelig kan vi levere fotokopier.

Fremtidsperspektiver

Advokaternes egne muligheder for at foretage juridisk informationssøgning er og vil i fremtiden blive endnu mere tid- krævende. Juridiske baser er ofte dyre at abonnere på samtidig med det bliver sværere og sværere at holde sig ajour med udbuddet af baser. Søgeteknikken skifter hurtigt og rutinen opnås ikke, når man kun sjældent bruger dem.

For advokaterne er det ikke nyt at købe sig til service. Om udbyderen er en of- fentlig institution, i dette tilfælde biblio- teket, eller en anden udbyder, betyder i princippet ikke noget. Det der tæller er kvaliteten. Vi tror, at vi med vores erfa- ringer som informationsspecialister, vil kunne udføre denne type opgaver hurti- gere og mere strategisk end advokaterne selv vil kunne. Det bliver derfor en stor udfordring, at se om disse erfaringer sammen med vores ressourcer kan for- enes i et produkt, der vil blive efter- spurgt af advokaterne og som de vil være parate til at betale for.

Vil vi kunne operere i et univers, hvor vores faglige værdi, bliver udmøntet i kroner og ører og vores viden og erfaring bliver prisfastsat som enhver anden vare og til en pris, der ikke må virke konkur- renceforvridende i forhold til en tilsva- rende privat udbyder.

Populært sagt vil vi kunne sælge varen.

LISBET OLESEN ULLA SIMONS GITTE SØLBERG

BF‘s Udviklingspulje -

tusinder af kroner til projekter!

HUSK – at ansøgningsfristen til næ- ste uddeling fra BF‘s Udviklingspulje er den 1. december 2001

HUSK – at der stadig er hundrede tusindevis af kroner til projekter der udvikler og fornyer faget

HUSK – at du kan finde mere om an- søgningspraksis på www.bf.dk Udviklingspuljens fordelingsudvalg ser frem til at modtage din ansøgning!

552

553

Bibliotekspressen 19/2001

■ Internt er det en stor glæde og tilfreds- stillelse. Og jeg tror også, at både lånere og politikere er stolte af at have et bibliotek, der klarer sig så godt på nettet, siger web- redaktør og bibliotekar Per Hofman Han- sen.

Silkeborg Bibliotek var det første danske bibliotek på nettet i 1995. Dengang var det et projekt med en bibliotekarstuderende. I dag har biblioteket en særlig web-redakti- on og bruger omkring 75 timer om ugen på hjemmesiderne.

Bedst på Nettet, der er et samarbejde mel- lem IT- og Forskningsministeriet, Statens Information og PLS Rambøll Manage- ment, har vurderet ca. 1500 offentlige hjemmesider. De er blevet bedømt på bru- gervenlighed, nytteværdi og åbenhed og derefter tildelt et antal kongekroner alt efter, hvor mange point de har scoret. Som den eneste hjemmeside fik www.silkeborg -bibliotek.dk i juni hele fem kroner.

I forbindelse med uddelingen af guld, sølv og bronze, samt to specialpriser, er alle hjemmesider med fire kongekroner og herover blevet vurderet igen, og en enig dommerkomite har altså valgt biblioteket i Silkeborg som vinder.

Det er der flere grunde til. Dommerne fremhæver, at siden rummer både seriøsi- tet, humor og ærlighed. Dertil kommer, at

Bedst på nettet i guld

brugervenligheden er i top. Der fokuseres og kommunikeres målrettet med forskelli- ge brugergrupper, f.eks. børn og unge og flygtninge og indvandrere. Så er der dia- log med brugerne, og selvfølgelig mulighe- den for at reservere bøger og få besked via e-mail, når de er kommet.

Historiefortælleren skal være i fokus

Per Hofman Hansen er glad for panelets begrundelse, fordi den falder sammen med de målsætninger, biblioteket selv har haft for sin tilstedeværelse på nettet.

– Brugervenligheden har for mig været det helt centrale. Det skal være forståeligt og tilgængeligt for folk i almindelighed.

Jeg har altid haft dårlig samvittighed, når brugerne kom og sagde, at de ikke kunne finde ud af at bruge et eller andet system, og jeg så måtte sige, at det var systemet og ikke dem, der var noget galt med, fortæl- ler web-redaktøren.

En anden målsætning har været, at der både skulle være noget nyttigt, noget sjovt og noget overraskende på hjemme- siden.

– Til det sidste hører »Silkeborg i littera- turen«, hvor man kan læse f.eks. eventyr og salmer, hvor byen Silkeborg spiller en rolle, siger Per Hofman Hansen.

Selv om han er web-redaktør og ansvarlig for Silkeborgs net-indsats, er der mange medarbejdere på biblioteket, der har ydet både små og store bidrag. Per Hofman Hansen lægger stor vægt på at det er de mest kvalificerede, der leverer det faglige indhold på hjemmesiden. F.eks. er siderne til børn og unge samt om uddannelse lagt ud til de bibliotekarer, der har med områ- derne at gøre.

– Web-redaktøren skal sørge for at finde de dygtige medarbejdere, så de også kom- mer på nettet med deres viden, siger han og tilføjer et par gode råd om skabelsen af en brugervenlig hjemmeside:

– Man skal sørge for, at det ikke er nørden og teknikeren, der er i fokus. Det skal være enkelt, smukt og ligetil. Den rolle, der skal være i fokus er bibliotekarens, journalistens og historiefortællerens.

Kort sagt formidlerens rolle. Men der kan også ske mange spændende ting, hvis bib- liotekaren og teknikeren sætter sig sam- men for at fortælle den gode historie.

Sammen med Bedst på Nettet deltager Silkeborg Bibliotek i slutningen af novem- ber i en EU-konference i Bruxelles om di- gital forvaltning. Her skal biblioteket vise, hvad hjemmesiden kan byde på i den forbindelse.

Sølvmedaljen fra Bedst på Nettet gik til Miljøstyrelsen (www.mst.dk) og bronzen fik Københavns Kommune (www.copen hagencity.dk). Prisen for bedste digitale samarbejde fik Virksomhedsguiden (www.

virksomhedsguiden.dk) og Nordjysk Poli- tik (www.nordpol.dk) modtog dommerpa- nelets specialpris.

Silkeborg Bibliotek har net-adressen www.silkeborg-bibliotek.dk. Her kan man også læse mere om Bedst på Nettet.

/PiM Web-redaktør på Silkeborg Bibliotek Per Hofman Hansen modtog sammen med sin web-redaktion guldet for bedste offentlige hjemmeside, da IT-og forskningsminister Birte Weiss overrakte prisen på vegne af Bedst på Nettet.

To års seriøs prioritering og udvikling af Silkeborg Biblioteks hjemme- side blev den 3. oktober belønnet med guld, da Bedst på Nettet år 2001 kårede de bedste offentlige hjemmesider.

FOTO STEEN BROGAARD.

554

Af Susanne Linton og Susanne Gilling

Med en kraftig markering af de svenske biblioteker på årets bog- og biblioteksmesse i Göteborg den 13. – 16. september viste bib- liotekerne, at de spiller en væ- sentlig rolle, og at de har mange gode påfund rent markedsfø- ringsmæssigt.

■ De svenske biblioteker var mere end synlige på messen. Med den største sam- lede stand tilsammen udgjorde bibliote- kerne en oase, der repræsenterede det svenske bibliotekssystem på en spæn- dende og imødekommende måde. Biblio- tekerne var med både på web og i virke- ligheden.

www.bibliotek.se – den svenske variant af www.bibliotek.dk – blev fremvist ved flere lejligheder i biblioteksområdet, og den virker imødekommende og med et brugbart interface. www.bibliotek.se åb- nede officielt i uge 39, og bag projektet står Kungliga Biblioteket/LIBRIS og Bibliotekstjänst AB. I basen er der mu- lighed for samsøgning i folke- og forsk- ningsbibliotekernes samlede bestand af bøger, videoer, lydbøger, tidsskrifter m.m. Bestandsoplysningerne hentes fra BURK. Forudsætningen for at se, om det lokale bibliotek har materialet, er at me- diebestanden er registreret enten hos BTJ eller LIBRIS. I alt indeholder basen 6 millioner poster, og udviklingsfasen har været i gang siden 1997. Pendanten til danske www.bibliotek.dk har poten- tiale, men mangler den sidste finjuste- ring. De synlige mangler i den demover- sion der blev vist, er f.eks. at det ikke er muligt i øjeblikket at reservere materia- ler eller klikke sig videre til de enkelte bibliotekers egne baser.

Priser en masse

At de svenske biblioteker også manife- sterer og markedsfører sig via uddeling af en række priser er et smart PR-på- fund der måske kunne kopieres til det danske biblioteksvæsen? Ved kåringen af Årets bibliotek var der masseopbud på DIK-förbundets stand – ikke blot af bib- liotekspersonale, men også almindelige bogmessebesøgende viste stor interesse for denne begivenhed. DIK’s formand Britt-Mari Häggström holdt tale i organi- sationens (www.dik.se) smukke og mini- malistiske stand og kårede Kungsbacka Bibliotek syd for Göteborg til Årets bibli- otek 2001. At dømme efter klapsalverne

Biblioteker i øjenhøjde

var det en velfortjent vinder der i kaplø- bet om prisen vandt over blandt andet biblioteket i Malmø. I begrundelsen for valget lyder det, at »Biblioteksverksam- heten har – med gott bistånd från upp- dragsgivarna – utvecklats till att bli en väsentlig del av medborgarnas liv från tidiga barneår till sen ålderdom. Biblio- teket utmärker sig för en bred samver- kan med andra kulturområden liksom för imponerande satsningar på de grup- per i samhället som har särskilda behov av biblioteksservice.«

Bibliotekerne indstilles af personalet, og det bedste bibliotek vinder. Det er på den

måde en sympatisk og lidt sjov pris der sætter fokus på biblioteksdriften i Sveri- ge. Efter sigende skulle Svensk Biblio- teksforening være misundelig over at det ikke er dem, der har indstiftet prisen.

Biblioteket i Härnösand (ww.sambiblio- teket.bib.mh.se/entre.html), sidste års vinder af prisen, var med på en stand, og via et slideshow om biblioteket fik vi indtryk af et meget nyt, elegant, lyst og smukt bibliotek. Den monumentale byg- ning er et såkaldt »sambibliotek« hvor der i et og samme hus er hovedbibliotek, högskolebibliotek og länsbibliotek. Arki- tekterne Tirsén & Aili står bag bygge- riet, og huset blev indviet i december 1999.

Kåringen af Årets bogbus var også en morsom begivenhed udover det sædvan- lige. Værten fra TV4s litteraturprogram

»Bokbussen« overrakte prisen til Mjöln- dals bogbus, der til anledningen var par- keret på messeområdet. Et senere besøg i bussen vidnede dog om en noget lavere standard sammenlignet med en dansk bogbus om end stemningen var meget hyggelig og afslappet.

Biblioteksplaner i alle kommuner

Messen rummede flere interessante ind- læg om biblioteksdrift end der var plads til i timeplanen. Svensk Biblioteksfor- ening præsenterede blandt andet et nye idéoplæg »Biblioteksplaner – en idé- skrift.« Den svenske bibliotekslov fra 1997 er stærkt kritiseret og har fået skudsmålet »tynd og svag.« Foreningen har bl.a. derfor følt sig foranlediget til at skabe et andet, godt grundlag for at også de svenske kommuner kan komme i gang med at lave handlingsplaner, der (igen) skal få dem tilbage på den politi- ske dagsorden. Fire kommende én-dages konferencer, der tager udgangspunkt i idé-oplægget, skal fremskynde proces- sen.

Mange oplevelser og ideer rigere drog vi inspireret, trætte og mætte hjem til Dan- mark. Svenske Bok & Bibliotek levede op til forventningerne. Messen byder på mange flere retter, specialiteter og kryd- derier end tilfældet er på den danske bogmesse i Forum i november måned.

107.000 besøgende kan ikke tage fejl – det kære broderland kan vise vejen.

Af sted til Sverige!

❑

Susanne Linton er free lance journalist og har tidligere været ansat ved Århus Kommunes Biblioteker som markedsfø- ringsmedarbejder. Susanne Gilling er bibliotekar og ansat som koordinator på Hovedbiblioteket ved Århus Kommunes Biblioteker.

Bok & Bibliotek 2001

Folkebiblioteket i Kungsbacka i Halland er blevet kåret til Årets Bibliotek i Sverige 2001.

Sammen med en kulturskole, en kunsthal og café og kommunens kulturforvaltning udfol- der det sig i Kulturhuset Fyren.

555

Bibliotekspressen 19/2001

Af Susanne Linton og Susanne Gilling

Kulturinstitutioner som bibliote- ker har ind imellem svært ved at ændre kurs, men de udgør en uundværlig og nødvendig infra- struktur for kulturlivet, fastslog blandt andet Stockholms stads- bibliotekar, Inga Lundén, ved en paneldiskussion på Bok & Biblio- teks-messen i Göteborg i år. Hun var heller ikke bleg for at kalde sin egen institution for lukket omkring sig selv på flere områ- der og mente vejen frem var at delagtiggøre brugerne langt mere aktivt i bibliotekets hver- dag.

■ Bok & Bibliotek i Göteborg sigtede i de allerførste år i 80’erne mest mod bibli- otekerne og deres medarbejdere, men da flere aktører som forlag og medier blev indbudt til at befolke scenen, voksede messen betragteligt, og i år, hvor messen afvikledes for 17. gang, trak den mere end 107.000 besøgende.

I de store haller, hvor forfattermøder, pressekonferencer, kåring af Årets bib- liotek og uddeling af alskens merchandi- se fører til en ubønhørlig summen og utallige synsindtryk, kunne det være svært at bevare koncentrationen og høre hvad, f.eks. en Per Olov Enquist ved sit forlags stand berettede for den ellers opmærksomt lyttende skare. Derfor er det værd at fremhæve de mange interes- sante såkaldte seminarer, der også er en del af messen, om end adgangen til disse lægger et væsentligt beløb oven i en- treen. Også flere biblioteksfaglige panel- diskussioner var ikke bare tiltrængte afbræk med ro til fordybelse, men bød også på interessante vinkler på kulturin- stitutioner og bibliotekers arbejde. Såle- des var oplevelsen af litterært supermar- ked og finkulturelle inputs fuldstændig.

Gøgl, tivoli og det seriøse.

Kulturinstitutionernes eksistensberettigelse

Til det sidste hørte »Behövs kulturinsti- tutionen?,« arrangeret af Svensk Biblio- teksforening og Biblioteksbladet. Her satte seks af kulturlivets repræsentanter hinanden stævne. Titlen på seminaret var i sig selv ganske tankevækkende, påpegede en paneldeltager fra start: »Et

Kun en rigtig Atlanterhavs-

damper kommer helt over vandet

eller andet sted er det jo paradoksalt, at netop vi sidder her og diskuterer, om kulturinstitutionerne har en fremtid.

Jeg har f.eks. aldrig hørt om, at SAF, den svenske arbejdsgiverforening, skulle hol- de møder om deres egen eksistensberet- tigelse, og ingen har interviewet den svenske landsholdstræner i fodbold, om hvorvidt det ikke kunne være en god idé at sløjfe banerne til fordel for noget nyt.

Men det er jo også positivt, at vi tør sæt- te spørgsmålstegn ved os selv,« bemær- kede således Mats Trondman fra Cen- trum för Kulturforskning vid Högskolan i Växsjö en smule tørt, da de seks panel- deltagere blev bedt om at komme med deres associationer i forhold til netop ordet »kulturinstitution.«

Paneldeltagerne var stort set enige om, at alene ordet som udgangspunkt er modsætningsfyldt, fordi det på den ene side indeholder kultur, som pr. definition er noget »levende,« og på den anden side institution, der kan henlede tankerne på de mest pacifiserende institutioner som store hospitaler og dårligt fungerende plejehjem.

Stockholms stadsbibliotekar Inga Lun- dén var dog træt af at være bundet af, hvad et ord »betyder,« men var klar over den udfordring, det alligevel udgør for institutionerne. »Det virkeligt svære er at skabe en skarp institutionsprofil, der kan holde balancen, for der findes insti- tutioner, som er så åbne, at de helt vi- skes ud og ikke tilbyder brugerne mod-

spil, og der er institutioner, der er totalt lukkede om sig selv,« sagde stadsbibliote- karen, der ikke var bange for at nævne sin egen som eksempel på en lukket in- stitution. Det kan godt være der sidder folk blandt tilhørerne, der tænker »er hun rigtig klog, eller hva’?,« tilføjede Inga Lundén med et skævt smil.

Find et nyt lokale

Robert Weil, svensk finansmand og kul- turmæcen, mente, at den svenske ned- skæringspolitik over for kulturen de se- neste årtier havde tæret på det, som han kaldte »institutionernes muskler.« Men det var dog ikke en undskyldning for at opgive satsningen på fremtiden. »Hvis I mener, at jeres institution er blevet udy- namisk og forstenet, og derfor har svært ved at danne ramme om nye, kreative projekter, så etabler dem i et andet loka- le udenfor, inviter nye partnere ind og skab nye møder. Mange institutioner har mere brug for projekt-processen end for selve resultaterne i deres udvikling,«

fastslog finansmanden, der samtidig mindede om, at det gamle, tunge Natio- nalmuseum havde formået at etablere det succesfulde nye »Moderna museet« i Stockholm – lidt af en bedrift, der blandt andet kunne lykkes netop fordi, det var en velrenommeret institution, der stod som garant for projektet.

Det fik Inga Lundén til at fremføre, at det kun er de rigtige Atlanterhavsdam- pere, der har kapaciteten til at komme

Svenskernes guide til galaksen.

556

hele vejen over vandet. »Jeg plejer at sige, at biblioteket udgør en organisme;

musklerne er personalets indsats, blodet er bøgerne og knoglerne er huset. En god kulturinstitution er et sted, hvor jeg fø- ler mig hjemme, men hvor der så sande- lig også er noget at blive overrasket over.

Kort sagt skal den repræsentere et ind- hold, som jeg gerne vil delagtiggøres i.«

Mats Trodman var enig, men fremhæve- de samtidig, at det netop er vigtigt for kulturinstitutionerne at turde tænke nyt. Det er utrolig vigtigt, at de ikke ba- re reproducerer kendt og populært ind- hold igen og igen. Alligevel kunne han ikke lade være med at udtrykke sin irri- tation over for kunstnere, der er tilfredse med kun at nå ud til et lille, elitært pub- likum. Mødet mellem mennesker er en central opgave for institutionerne.

Hang-outs for læseheste

Inga Lundén fandt det værd at nævne den danske undersøgelse: »Gør bibliote- ket en forskel?« (Jochumsen og Hvene- gaard Rasmussen, 2000), som blandt andet påpeger, at mennesker benytter biblioteket afhængig af hvilken livssitua- tion, de befinder sig i. Biblioteket bety- der vældigt meget for det, som Inga Lundén kaldte »människoblivandet.«

Her kan man prøve noget nyt og søge efter sin egen identitet. »Jeg synes, vi skal bygge »hang-outs for læseheste»,«

sagde stadsbibliotekaren, der sluttede af med at konstatere, at det kun er godt for biblioteket, at der bliver sat spørgsmåls- tegn ved det. På den måde bliver vi op- mærksomme på, at der faktisk er en risi- ko for, at vi pludselig kunne blive nødt til at lukke forretningen, hvis der ikke længere var nogen, der kom – præcis som en privat virksomhed,« sagde Inga Lundén. Hun talte varmt for at undersø- ge mulighederne for sponsorering og mente, at man i alt for lang tid blot hårdnakket havde afvist det som umu- ligt.

Netop de nuværende svenske skattereg- ler for sponsorering kom da også på del- tagernes afsluttende »ønskeliste« over problemer, som de gerne så løst inden for den nærmeste fremtid.

Blod og knogler har alle institutioner, men det er musklernes størrelse der er det afgørende. Dermed bliver det den udslagsgivende faktor, når det handler om at få Atlanterhavsdamperen sikkert i havn.

❑

■ Danmarks Biblioteksskole har de sidste mange år uddannet 80 biblioteks- assistenter om året, og ofte har vi haft ventelister, fordi der var flere ansøgere end vi kunne få plads til på holdene.

Sidste år oplevede vi pludselig en halve- ring i ansøgertallet og det samme har været tilfældet i år. Spørgsmålet er nu, om vi måske har mættet markedet eller om faldet skyldes sparetider i bibliote- kerne – eller måske noget helt tredje.

Den nye modulopbyggede uddannelse, der giver mulighed for både sammen- hæng og fordybelse i praksisnære pro- blemstillinger er blevet mere end godt modtaget. Den har fået ros af såvel HK som biblioteksledere og fået særdeles positive evalueringer blandt deltagerne på holdene.

Så hvad gør vi nu?

For det første har vi valgt at udsætte ansøgningsfristen for i år til 1. februar 2002. Parallelt med dette vil vi meget gerne i dialog med bibliotekerne, assi- stenter såvel som biblioteksledere og bibliotekarer for at finde ud af, hvor sko- en trykker. Vores opgave er at opfylde bibliotekssektorens behov samtidig med at vi tilstræber at være på forkant med udviklingen inden for vores fag. Vi vil drøfte problemet på førstkommende mø- de i Det rådgivende udvalg for biblio- teksassistentuddannelsen. I mellemtiden håber vi selvfølgelig på, at man rundt omkring i bibliotekerne vil revurdere muligheden for at give flere medarbejde- re mulighed for ikke blot at deltage i relevant kompetenceudvikling men få en egentlig efteruddannelse.

Kurser for de

allerede uddannede

Såvel HK som biblioteker og enkeltper- soner rundt i landet har ytret interesse for opgradering af assistenter med den

»gamle« uddannelse. Biblioteksskolen

Skal vi ikke uddanne

flere biblioteksassistenter?

udbyder flere sådanne opgraderingskur- ser og i 2001 har vi således udviklet 10- dages kurset »Organisation, service og kommunikation,« med et indhold, der var aftalt med HK. Men igen har interes- sen været påfaldende lille. 13 deltog i kurset i København i foråret – og kurset fik meget fine evalueringer. Efterårsdub- leringen i Århus måttes aflyses på grund af for få tilmeldinger.

Det er væsentligt at fremhæve, at disse

»opgraderingskurser« tilbydes HK-per- sonale, som i forvejen har biblioteksas- sistentuddannelsen. Vi kan ikke udbyde enkeltmoduler af uddannelsen, fordi uddannelsen er progressivt opbygget, således at modulet om informationssøg- ning baseres på viden opnået i modulet om vidensorganisation. Det er skolens synspunkt, at uddannelsen som et sam- menhængende hele kvalificerer HK- personale til deres arbejde i biblioteker- ne langt bedre end det vil være tilfæl- det, hvis kun et eller to af modulerne gennemføres.

Da vi imidlertid gerne vil tilgodese de ønsker vi løbende har modtaget fra HK’ere om kurser i informationssøgning, har vi f.eks. i efteråret 2001 udbudt et kort kursus, hvis hensigt er at lære mere om søgeteknikker og kvalitetsvurdering af kilder på nettet. Det var tænkt som en håndsrækning til den HK’er, der gerne vil indgå i nye opgaver, f.eks. i udlån og informationsafdelinger. Her er der brug for at kunne søge informationer på net- tet så effektivt som muligt og at kunne vurdere indhold. Men også her var søg- ningen begrænset.

Så lad os få gang i debatten om, hvad der skal ske med biblioteksassistenter- ne.

GITTE LARSEN Chefkonsulent, leder af Danmarks Biblioteksskoles Kursusvirksomhed ERIK THORLUND JEPSEN Assisterende fagleder og daglig leder af Biblioteksassistentuddannelsen

557

Bibliotekspressen 19/2001

557

Bibliotekspressen 19/2001

■ Som tilfældet efterhånden har været på dette tidspunkt af året en 5–6 gange, så tilbydes Bibliotekarforbundets med- lemmer og Bibliotekspressens øvrige læsere også Kunstkalenderen for det kommende år til særpris. For 2001 har kalenderen som emne landskab og natur set af danske malere, og det er kendte navne som Theodor Philipsen, Fritz Sy- berg, Johannes Larsen, Peter Hansen, Jens Søndergaard, Harald Giersing og Olof Høst, der med ikke særligt kendte billeder optræder i kalenderen i fornemt tryk.

Kalenderen er i formatet 41x46,5 cm. og særprisen er sat til 138 kr. incl. moms, emballage og porto (vejledende udsalgs- pris kr. 178,–).

To kalendere til særpris

Årets kunstkalendere 2002

Udover denne store kalender udsender Permild & Rosengreen for næste år også en mindre kalender (28x28 cm.) med gengivelser af en række mesterværker inden for klassisk modernisme, der kan ses i danske museer og samlinger. Af navnene i denne lille kalender kan næv- nes Olaf Rude, Jais Nielsen, Niels Ler- gaard, Edward Weie, Karl Isaksson, Christine Swane og Henry Heerup. Med i denne kalender er også det på forsiden af dette nummer af Bibliotekspressen gengivne billede af Vilhelm Lundstrøm.

Særprisen for denne kalender beløber sig til 85 kr. (vejledende udsalgspris kr.

115,–).

De to kunstkalendere kan bestilles ved udfyldelse og indsendelse af nedenståen- de kupon.

Årets Kunstkalender 2002

JA TAK, jeg bestiller hermed _______ stk. I Danmark – landskab og natur.

_______ stk. Mesterværker fra danske museer.

Navn/firma: ___________________________________________________

Adresse _______________________________________________________

Postnr. __________________ By _________________________________

Telefon __________________ Fax __________________

Betalingsform ______________ Faktura ønskes fremsendt ______________ Check vedlagt

______________ Dankort eller Visa/Eurocard/

Mastercard/JBC

Kortnr.

Udløbsdato (md/år) Beløb kr.

Dato____________ Underskrift __________________________________

Indsendes i lukket kuvert til Permild & Rosengreen

Valseholmen 7, Postboks 1160, 2650 Hvidovre eller pr. telefax 36 78 40 01

✄

Niels Lergaard-bidraget til den store kunstka- lender.

Harald Giersings Ung dame i lyseblåt. Fra den lille kunstkalender.

Bibliotekspressen, 19/2001

558

Centralbibliotekerne skal ikke udgøre rygraden i en fremtidig struktur på folkebiblioteksområdet. De tilhører en struktur, som i det forrige århundrede var nødvendig, men som i det samfund, vi er på vej ind i, er alt for fastlåst, mener 27 biblioteksledere fra kom- muner med over 35.000 indbyggere, der har underskrevet dette ind- læg. I stedet foreslår de, at der bygges videre på de fire allerede etablerede netværksområder. De ser dog kun en regional netværks- struktur som et nødvendigt overgangsfænomen hen imod dannel- sen af større og mere bæredygtige bibliotekssystemer, frie net- værksdannelser og vidensdatabaser.

■ Den nationale overbygning er og skal være udtryk for en national bibliotekspo- litik, som kan gå hånd i hånd med det primærkommunale ansvar for folkebib- liotekerne. En national overbygningspo- litik skal støtte:

● Udviklingen af det hybride bibliotek og ønskerne til biblioteksudviklingen i almindelighed som udtrykt i den nye bibliotekslov.

● Det samarbejdende danske biblioteks- system af hensyn til borgernes lige ret til fri adgang til information.

● En delvis udligning af geografiske og ressourcemæssige forskelle.

● Udviklingen af mere selvstændigt bæ- redygtige biblioteksenheder.

● Tværkommunal rådgivning, vejledning og kompetenceudvikling.

● Interurbanlån af alle materialeformer samt logistikken bag systemet.

Vi er derfor enige med Biblioteksstyrel- sen i, at materialeoverbygning (interlen- ding) råd, vejledning og kompetenceud- vikling samt nationale overbygninger og spydspidsfunktioner udgør indsatsområ- derne for en national overbygning.

Men vi mener ikke, at centralbiblioteker- ne skal udgøre rygraden i en fremtidig struktur.

Centralbiblioteker tilhører en biblioteks- struktur, som i forrige århundrede var nødvendig i en ressourceknap, en uddan- nelsessvag, en bibliografisk ikke-teknolo- gisk og en analog tidsperiode. Det sam- fund, vi allerede er på vej ind i, og de mu- ligheder der findes decentralt for at udfø- re et godt biblioteksarbejde tilsiger en overbygning, som alle er deltagere i både som nydere og som ydere, og som er et langt mindre fastlåst system end i dag.

Indsatsen og ressourcerne til den natio- nale overbygning bør i prioriteret række- følge være:

1. Udvikling, nationale overbygninger, spydspidser, biblioteksinnovation.

2. Råd, vejledning og kompetenceudvik- ling.

27 biblioteksledere giver et bud på:

Den nationale overbygning

3. Materialeoverbygning (interlending) og logistik.

Med den nye bibliotekslov er der lagt op til en markant udvikling af de danske folkebiblioteker. Derfor bør man også i en fremadrettet overbygningsstruktur først og fremmest fokusere på udviklingen af bibliotekerne og deres ydelser. Staten har en vigtig mission i at understøtte

biblioteksinnovationen – enten gennem egne ideer og udbud eller gennem støtte til den udvikling, som sker i det enkelte bibli- otek eller i et netværk af biblioteker. Men det er vigtigt at skelne mellem udviklings- projekter og national overbygning.

Staten bør have en stor og rigelig penge- tank til udviklingsprojekter, som bør håndteres langt mindre regel- og blan- ketagtigt end i dag. Der skal også være plads til fiaskoer og flippede ideers afprøvning. Men i sit udgangspunkt har disse udviklingsprojekter intet med over- bygning at gøre.

Når en god ide derimod har vist sin beret- tigelse og sin vigtighed for det samlede danske biblioteksvæsen, overgår den til en driftsfase. Denne drift sker i et folke- bibliotek eller i et netværk af fol- kebiblioteker og skal økonomisk under- støttes/totalfinansieres af staten via over- bygningsmidlerne og gennem kontrakter.

Staten har også mulighed for at udbyde særlige opgaver, som den ønsker løst.

Udvikling og national overbygning skal være åben for alle biblioteker at deltage i og tage ansvar for – enten alene eller gennem netværk.

At være spydspids kræver mere end et udviklingspotentiale og en god økonomi.

Det kræver vilje og udviklingskultur.

Derfor skal man heller ikke gøre en fast kerne af biblioteker ansvarlig for udvik- lingsopgaverne, men placere dem dér, hvor initiativet og potentialet til enhver tid findes. Nye biblioteker skal kunne komme på banen, og udbrændte bibliote- ker skal kunne holde en pause. Sund konkurrence mellem bibliotekerne vil fremme ansvaret.

Som støtte for den nationale overbygning på udviklingsområdet bør Bibliotekssty- relsen oprette en tænke- og beslutnings- tank, som sammensættes bredt, også af folk uden for faget.

For at kunne opfylde de nye krav til bibliotekerne er der brug for kompetence- udvikling og for at lære af hinanden og hjælpe hinanden. Da det ikke kan betrag- tes som en primærkommunal opgave at hjælpe og økonomisk understøtte kolleger og biblioteksvæsner uden for kommune- grænsen, skal der sikres en national over- bygningsøkonomi til dette område.

Vores bud er, at der både er brug for at støtte en regional fastlagt netværksstruk- tur samt en mere løs netværksstruktur mellem frivillige interessenter og med valgfrihed for de enkelte biblioteker.

Vi foreslår, at der bygges videre på de allerede etablerede netværksområder (dog kan det være relevant at revurdere netværksstrukturen øst for Storebælt).

Det er dog en klar forudsætning, at ansvarligheden for udviklingen af dette nationale overbygningsområde udvides til at omfatte flere ressourcestærke bibliote- ker end de nuværende centralbiblioteker.

Flere mindre folkebiblioteker efterspørger

»nærhed« på dette overbygningsområde, men det er vores opfattelse, at de nuvæ- rende netværk har en geografisk størrel- se, som vil kunne bidrage til et tættere samarbejde mellem kommuner af forskel- lig størrelse. Herved understøttes ønsket om opbygningen af mere selvstændigt bæredygtige bibliotekssystemer, som set fra vores side er det langsigtede mål for et velfungerende biblioteks-Danmark. Sta- ten skal økonomisk understøtte netværk efter indgået kontrakt.

Sideløbende med denne faste struktur ser vi en fremtid, hvor folke- og forsk- ningsbiblioteker samarbejder i en guds- velsignelse af netværk af alle slags og med mangesidige formål. Statens opgave bliver at samle erfaringerne fra disse netværk i alment tilgængelige vidensda- tabaser. Denne indsats skal finansieres af staten, og det skal være en forpligtelse for alle netværk at bidrage.

Det er meget vigtigt for os at påpege, at vi betragter den regionale netværks- struktur som et nødvendigt overgangsfæ- nomen hen imod dannelsen af større og mere bæredygtige bibliotekssystemer, frie netværksdannelser og vidensdataba- ser. Det ville være en dødssynd at opbyg- ge en ny fast struktur, som inden for en kort årrække bliver ligeså rigid som den nuværende cb-struktur med efterfølgen- de dinosaurdødskampe til følge.

Gennem de senere år er der med udvik- lingen af danbib, bibliotek.dk og allerede udviklede teknologiske muligheder (f.eks.

Z39.50-standarden) skabt uanede mulig- heder for, at det enkelte bibliotek og den enkelte låner kan verificere og lokalisere ønsket materiale. I den samme periode er der ansat veluddannede fagfolk på alle

559

Bibliotekspressen 19/2001

primærkommunale biblioteker. Med ad- gangen til de nye fastformsmedier i låne- samarbejdet vil interurbanlånet i en over- gangsperiode være stigende. Interurban- lån har det som vand – »det løber den letteste vej«! Derfor skal alle biblioteker bidrage til samarbejdet, og der skal ikke være nogle folkebiblioteker, som har sær- ligt overbygningsansvar. Den særlige over- bygning skal reduceres til det mindst mu- lige, f.eks. Statsbiblioteket og Danmarks Blindebibliotek. De statslige forsknings- biblioteker skal levere materiale til folke- bibliotekerne i et gratis lånesamarbejde, som fastlagt i lov og bekendtgørelse.

Hele det øvrige lånesamarbejde mellem folkebibliotekerne skal reguleres af mar- kedet/efterspørgslen således, at staten giver et fast kronebeløb pr. præsteret og leveret interurbanudlån. Herved opnås et økonomisk incitament for alle til at delta- ge (og i sin materialeanskaffelsespolitik at understøtte) lånesamarbejdet. Man modtager naturligvis kun et kronebeløb fra staten, hvis man undlader at opkræve gebyr for interurbanlån (jf. §22 i biblio- teksloven). Det vil meget hurtigt vise sig, at det enkelte folkebibliotek handler lo- gisk og konsekvent i sit interurbanlåne- behov, og at alle, der bidrager, vil få sin indsats betalt. Det betyder også, at den statslige støtte ikke kun går til opbygning af samlinger i 14 (16) centralbiblioteks- kommuner til stor glæde for disse kom- muners befolkninger, men også går til de biblioteker og kommuner, som allerede i

dag leverer 25% af interurbanlånene uden en statslig kompensation.

Denne måde at organisere interurban- lånesystemet på vil være den mest hen- sigtsmæssige og rationelle for alle parter.

Man går som bibliotek derhen, hvor mate- rialet kan skaffes hurtigst og mest hen- sigtsmæssigt og tvinges ikke ind i ufleksi- ble og fastlåste låneveje. Man har selvføl- gelig en forpligtelse til at afsøge egen be- stand først. Alle yder og alle nyder!

Hvis man ikke følger denne model fryg- ter vi, at lånesamarbejdet vil blive be- sværligt og administrativt tungt. Med

§22 vil der let kunne ske det, at alle stør- re biblioteker dels beslutter sig for at tage betaling for interurbanlånesamar- bejdet, dels indgår aftaler om betalings- frihed indbyrdes. Det betyder, at de min- dre biblioteker bliver tvunget til at be- nytte det antal centralbiblioteker, der er tilbage, for at få materialet gratis. Hvis centralbibliotekerne ikke kan levere det ønskede materiale har de pligt til at skaffe det - f.eks. fra de store biblioteker og mod betaling.

De store biblioteker kan skaffe materia- ler fra centralbibliotekerne og fra hinan- den uden udgift. De mindre biblioteker tvinges ind i faste og langsommelige lå- neveje, og centralbibliotekerne kommer til at betale for lånesamarbejdet.

Det er en dybt uhensigtsmæssig udvik- ling, som skaber splid og uvilje mellem bibliotekerne i Danmark, når lånesamar-

bejdet i stedet burde være vores fælles kendemærke og stolthed.

Staten bør også betale for den logistik (kørselsordning), der er en forudsætning for det interurbane lånesamarbejde. Vi er sikre på, at det kan gøres langt mere effektivt end i dag, og at andre institu- tioner uden for det offentlige har klaret denne opgave med bravur (tænk blot på apotekere, mejerier o.lign.). Vi foreslår derfor, at staten udbyder denne opgave i offentlig licitation.

❑ Bag ovenstående bud på en national over- bygning står følgende biblioteksledere:

Poul Andersen, Ballerup, Gert Fabrin, Brøndby, Helle Wiese, Fredericia, Kirsten Møller, Frederikshavn, Charlotte Plenge, Gladsaxe, Marianne Olsen, Greve, Per Månson, Haderslev, Arne Bak Sørensen, Herlev, Sys Sigurd, Hillerød, Carsten Winther, Hjørring, Bjørn Ulrik Larsen, Holbæk, Jens-Erik Korntved, Holstebro, Børge Søndergård, Horsens, Kim Rømer Krogh, Hvidovre, Kirsten Sparvath, Kol- ding, Inger Halleløv, Køge, Birgit Sørensen og Susanne Römeling, Lyngby-Taarbæk, Nanna Dreyer, Næstved, Bodil Have, Ran- ders, Christer Carls, Ringsted, Peter Birk, Silkeborg, Esben Møller Christensen, Ski- ve, Kirstian Grønborg og Søren Lind, Svendborg, Karl Pedersen, Sønderborg, Christian Strangholt, Thisted, Gunner Søborg, Tårnby, og Morten Kisbye, Varde.

560

Men som det fremgår af denne mosaik af citater fra den senere tids udtalelser og proklamatio- ner, så er der i biblioteksverde- nen stor uenighed om, hvad der skal erstatte den nuværende struktur med 16 centralbibliote- ker og Statsbiblioteket som det altid beredvillige moderdyr.

Hvor andet ikke er nævnt er ci- taterne hentet fra det diskussi- onsforum om en ny struktur på folkebibliotekernes overbygning som Biblioteksstyrelsen har op- rettet på nettet.

Jens Ingolf Nørgaard,

medlem af Viborg byråd og Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg:

Hvordan sikrer vi, at det lokale politiske demokrati fortsat er det fundament,

Overbygningen står for skud

hvorpå vor kulturelle arv bevares, udvik- les og formidles til befolkningen? Det er et af hovedspørgsmålene i den over- gangsfase, vi befinder os i netop nu.

Der er ingen tvivl om, at det er udviklen- de for helheden, at der udvikles forskelli- ge kompetencer på forskellige bibliote- ker. Det er jo netop filosofien med at fremme brug af teknologien. Samtidig kan det overvejes, om en stor del af Statsbibliotekets funktioner kan lægges ud til de regionale enheder, der hver kan få sit speciale at udvikle og implemente- re.

Dermed vil tanken om et landsdækkende net af bibliotekssamarbejder kunne etab- leres helt efter lovens ånd.

Bjarne Nielsen,

overbibliotekar, Assens Bibliotek:

Centralbibliotekerne er nødvendige som inspiratorer, rådgivere, samarbejdspart- nere, koordinatorer, overbygning og me- get andet. Og de gør det stort set godt.

Overbygningsfunktionen har dog nogle gråzoner, idet centralbibliotekernes kapa- citet ofte ikke slår til på såvel de traditio- nelle som de »nye« mediers område. En umiddelbar følge af det er alenlange reser- veringskøer på cb på populære og punktef- terspurgte titler, dyrere lydbøger m.v.

Og jo større udsultning (manglende blok- tilskud, regulære nedskæringer og luk- ninger af filialer og bogbusser) de øvrige især mindre folkebiblioteker bliver udsat for, jo større bliver problemet. Især for de traditionelle mediers vedkommende da vi tager pengene til de »nye« medier fra bogkontoen.

Så det vi må og skal bevare og gerne styrke er det samarbejdende biblioteks- væsen uden alt for store huller og alt for mange interurbanbetalingspirater. En såre traditionel opgave, hvor udviklingen har været stagnerende eller er sakket bagud i en række år.

– For mig er centralbiblioteksstrukturen i orden som den er nu, så længe vi har amterne, men det skal i høj grad være centralbibliotekerne som er samarbejds- partnere i løse og fastere netværk som af og til kan tage karakter af regioner og som godt kan have forskellige funktioner også overbygningsfunktioner i biblio- tekssamarbejdet.

Bodil Have,

stadsbibliotekar,

Randersegnens Biblioteker:

Det kan sagtens være, at ensartede bibli-

oteksstørrelser efter et lille skub i virke- ligheden gør det bedst sammen, bl.a.

fordi de taler samme sprog. Andre steder kunne et lille skub også være godt. F.eks.

til de rigere storkøbenhavnske bibliote- ker, der kun i småt omfang deltager i landsdækkende projekter.

Bibliotekslederne i Frederiksborg Amt:

Det må ikke glemmes at centralbibliote- kernes overbygningsfunktion ikke kun udfolder sig i form af interurbanlån. De 600.000 interurbanlån udgør 2% af cen- tralbibliotekernes samlede udlån, og der er ingen tvivl om at en meget stor del af de resterende 98% også er en form for overbygningsudlån. Uden centralbiblio- tekstilskud ville adskillige folkerige kommuner give et langt ringere biblio- tekstilbud til deres lånere, såvel egne borgere som f.eks. uddannelsessøgende fra omegnen, og denne funktion kan ikke erstattes af få, centrale overbygningsbib- lioteker. Overbygningsindkøbene kan ikke udskilles fra resten af centralbiblio- tekernes samlinger. Statsstøtten bidra- ger til, at disse biblioteker dels kan købe flere eksemplarer af efterspurgte titler, dels købe de titler som andre biblioteker vælger fra af kvalitets-, niveau- eller efterspørgselsmæssige årsager, og cen- tralbibliotekernes samlinger bliver såle- des en fuldkommen integreret blanding af kommunalt og »over-kommunalt« til- bud. Det er levende samlinger, som er åbent tilgængelige og udnyttes bredt på stedet.

– Vi sætter spørgsmålstegn ved, om det på nuværende tidspunkt er nødvendigt, endsige hensigtsmæssigt at ændre en centralbiblioteksstruktur, der af bruger- ne opleves som velfungerende.

– Den generelle opfattelse i vores amt er, at materialesupplering/overbygning, incl. kørselsordning, er centralbibliote- kets absolut vigtigste opgave, mens f.eks. understøttelse af faglige kompe- tencer og rådgivning kan nedprioriteres.

Den modsatte prioritering synes af og til at præge Biblioteksstyrelsens udspil og budgetfordelinger.

Helle Wiese,

bibliotekschef, Fredericia Bibliotek:

Jeg er meget tiltalt af forslaget om, at alle biblioteker tilsammen udgør over- bygningen på materialeforsyningsområ- det og honoreres i forhold til det, de yder.

Det vil være et godt incitament for den

En citatmosaik

Børnebibliotekarernes kulturpris 2001

Det bliver forfatteren Dennis Jür-

gensen, der i år løber med Børne-

bibliotekarernes Kulturpris. Vel-

kommen til prisoverrækkelsen

fredag d. 16. november kl. 16.16

på Checkpoint, Bogforum. Jakob

Stegelman er pristaler, og Børne-

bibliotekarernes Faggruppe er

vært ved et gyseligt traktement.

561

Bibliotekspressen 19/2001

enkelte kommune at understøtte sit bib- lioteksvæsen i at udvikle specialer som relaterer sig til lokalområdets særlige karakter: søfartsbyer, uddannelsesbyer, kommuner med særlige typer af virk- somheder o.l., og det er en naturlig følge af udviklingen af bibliotek.dk. Der er ingen grund til at antage, at biblioteker- ne vil være uansvarlige og kun indkøbe materialer med markedsandele for øje, sådan som det blev antydet ved forsla- gets lancering. I en ordning som denne vil de nuværende centralbiblioteker i en lang årrække være de, som får det stør- ste udlån og dermed den største indtje- ning, eftersom de jo har meget store bog- samlinger.

Når det gælder de nye medier vil de bib- lioteker, som har opbygget store samlin- ger gennem mange år og som prioriterer området højt, også blive honoreret for deres bidrag til fællesskabet. Statsbiblio- teket og Blindebiblioteket vil kunne fun- gere som egentlig overbygning for det samarbejdende biblioteksvæsen og alle vil vinde. Der er altså stadig brug for centralbiblioteker, alt i alt ca. 250 til materialeforsyning og til løsning af an- dre centrale opgaver for det samlede bib- lioteksvæsen.

Niels Mark,

direktør,

Statsbiblioteket:

På Statsbiblioteket er vi parate til at indgå i nye samarbejdsrelationer og at påtage os nye opgaver.

Planerne om at udlicitere forskellige overbygningsopgaver og de krav og mu- ligheder informationsteknikken giver taler for, at samarbejdsstrukturen i over- bygningen vil blive langt mere ad hoc- præget end det, vi ser i dag. Derfor vil koordinering og partnerskab blive nøgle- ord, der også vil gælde for Statsbibliote- kets deltagelse i overbygningen.

Den struktur for overbygningen, man beslutter sig for, vil afhænge både af praktiske, økonomiske og politiske over- vejelser.

– Statsbibliotekets muligheder er natur- ligvis i sidste instans betinget af, at vi har de nødvendige midler til opgaven.

Derfor vil en evt. udvidelse af forpligtel- serne på materialeoverbygningsområdet kræve tilførsel af ressourcer, hvilket i praksis betyder, at vi skal have del i

»den statslige centralbiblioteksbevil- ling«. Næppe alle vil mene, at det er ri- meligt, men sådan forholder det sig.

Peter Birk,

stadsbibliotekar, Silkeborg Bibliotek:

At være spydspids kræver mere end et udviklingspotentiale og en god økonomi.

Det kræver at der er en vilje tilstede og at der er opbygget en udviklingskultur.

Det kræver ikke mindst at ledelsen ind- ser nødvendigheden af udvikling og af-

sætter tid og midler til det. Uanset hvor stresset og fattig hverdagen kan fore- komme.

Det kræver at ledelsen tager initiativ til opbygning af en udviklingskultur. Uan- set hvilket pres der måtte være for at bevare alt ved det gamle.

Udviklingskultur vil sige, at der opbyg- ges en eller anden form for en lærende organisation og at dele af personalet er så engageret i udviklingsarbejde, at ar- bejdstidsregler, familiehensyn, spisepau- ser og publikumsvagter ind imellem kommer i anden række – og at resten af personalet accepterer, at dette er nød- vendigt og i længden i alles interesse.

Det er ikke sikkert, at denne kultur net- op vil være til stede i centralbiblioteker- ne, der for mange år siden er udvalgt ud fra helt andre kriterier.

– Det er nødvendigt med faste rammer om nationale driftsopgaver, men man skal ikke gøre en fast gruppe biblioteker ansvarlige for udviklingen. Udviklings- opgaverne skal ligge der, hvor initiativet og potentialet til enhver tid findes.

Det skal hele tiden være muligt for nye biblioteker at gøre sig gældende, og ud- brændte biblioteker skal glide ud. Der må meget gerne være en sund konkur- rence mellem bibliotekerne om at være på banen.

Bibliotekarforbundet:

Netop fordi opgaveløsning er i fokus i BF

er det nuværende antal centralbibliote- ker ikke en hellig ko, og der kan sagtens tænkes modeller, hvor antallet af »cen- tre« bliver mindre end nu og opgaverne løses på nye måder. Vigtigt er det imid- lertid at vi ikke ser bort fra hvorledes de nuværende centralbiblioteker rent fak- tisk på mange områder fungerer tilfreds- stillende og godt. F.eks. fungerer de fle- ste centralbiblioteker i dag i et tæt sam- spil med områdets biblioteker, og den nærhed, som her er karakteristisk, må ikke gå fløjten i fremtidige modeller.

I fremtidens biblioteker vil denne men- neskelige ressource – den bibliotekariske ekspertise – være helt central og udslag- givende for, at vi f.eks. kan tage konkur- rencen op med andre aktører på under- holdnings-, kultur-, informations- og vi- denområdet. Uanset hvilken løsning der måtte findes omkring overbygningsfunk- tionerne, er det derfor afgørende at sikre optimal udnyttelse af de nuværende bib- liotekariske kompetencer, at videreud- vikle disse og sikre at nye friske kræfter og kompetencer bliver kanaliseret til og føler sig tiltrukket af folkebibliotekerne.

Vi kan sagtens forestille os løsningsmo- deller, der udnytter de nuværende res- sourcer – også de menneskelige – mere optimalt og til større gavn for nuværen- de og potentielle brugere og kunder. Men at forestille sig, at en ændret overbyg- ningsløsning vil skulle betyde reduktio- ner på f.eks. personalet, må vi straks afvise. Der er mere end opgaver nok som

ILLUSTRATION: GUSTAVE DORÉ