THE DET

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

Digitaliseret af / Digitised by

Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

O C ? E 130019380018

O V E R S I G T

OVER

ØKONOMISKE TILSTANDE

OG I)E VED DISSE FORANLEDIGEDE

REGERINGSFORANSTALTNINGER I DANMARK

I AARET 1. AUGUST 1914 TIL 31. JULI 1915

UDARBEJDET PAA INDENRIGSMINISTERIETS FORANSTALTNING

AF

E I N A R C O H N

FULDMÆGTIG I DET STATISTISKE DEPARTEMENT

.

r\\

5

K J Ø B E N H A V N

A/S J. H. SCHULTZ FORLAGSBOGHANDEL TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S

1915

S? ⁷ TWjrssm uu ^; , ^J

O V E R S I G T

OVER

OG DE VED DISSE FORANLEDIGEDE

REGER INGSFORANSTALTN INGER I DANMARK

I AARET 1. AUGUST 1914 TIL 31. JULI 1915

UDARBEJDET PAA INDENRIGSMINISTERIETS FORANSTALTNING A F

E I N A R C O H N

FULDMÆGTIG I DET STATISTISKE DEPARTEMENT

K J Ø B E N H A V N

A / S J . H . S C H U L T Z F O R L A G S B O G H A N D E L

TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 1915

Indledende Bemærkninger

I. Statens og Kommunernes Finanser (herunder de ekstraordinære Understøttelser).

II. Børsforhold og Pengevæsen III. Prisregulering og Priser IV. Landbruget

Y. Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet VI. Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel VII. Andre Spørgsmaal

Aktstykker

Fortegnelse over Aktstykker Emneliste

i

Jordskred, der spærrer en Flod og tvinger dens Vande til at søge nye Udløb. Overalt maatte Regeringerne gribe ind for saa vidt muligt at føre Strømmen tilbage i det gamle Leje med saa faa Ødelæggelser for det omliggende Land som muligt. Men da Krigen varede ved, længere end vel nogen havde ventet, maatte Bestræbelserne ogsaa gaa ud paa at hjælpe Samfundet til Rette under de nye Betingelser, som Udførselsforbud, Transport­

vanskeligheder, manglende Produktion og paa nogle Omraader stigende, paa andre svig­

tende Efterspørgsel førte med sig.

Det skal være Opgaven paa de følgende Sider at give en Oversigt over de økono­

miske Tilstande i Danmark i det Aar, der er gaaet fra Verdenskrigens LTdbrud og til 31.

Juli 1915. Dette vil ganske naturligt særligt blive en Fremstilling af de hjælpende og regu­

lerende Foranstaltninger, Regeringen har iværksat i det forløbne Aar. Men overalt, hvor det er muligt, skal de økonomiske Forudsætninger for Regeringshandlingerne søges opridsede saavel som Resultaterne af disse Indgreb. Det er dog ikke Hensigten strengt at holde sig til de Omraader af det økonomiske Liv, Statsmagten har beskæftiget sig med, men derimod at give en almindelig Fremstilling i store Træk af vor nationale Økonomi.

Der opnaas formentlig herved større Mulighed for en rigtig Bedømmelse af de enkelte Fænomener, end naar disse behandles løsrevet fra deres Sammenhæng. Paa den anden Side vil selvfølgelig en udtømmende Behandling af mange Spørgsmaal ikke nu kunne foretages. Mange Slags Materiale hertil har endnu ikke kunnet samles, endnu staar vi midt i Begivenhedernes Strøm, og en økonomisk — som enhver anden — Handling maa dømmes efter sine Konsekvenser. Men de sidste Konsekvenser af danske Borgeres Dis­

positioner og den danske Regerings økonomiske Foranstaltninger i Verdenskrigens første Aar, dem har vi ikke set endnu og faar vel foreløbig heller ikke at se.

Fremstillingen vil samle sig i nogle Hovedafsnit, der falder sammen med en Deling efter vore betydeligste Erhverv m. v., og inden for hvert af disse Afsnit vil Redegørelsen blive ført frem for det hele Aar. Disse Afsnit er:

1) Statens og Kommunernes Finanser (herunder de ekstraordinære Understøttelser).

2) Børsforhold og Pengevæsen.

3) Prisregulering og Priser.

4) Landbruget.

5) Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

6) Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel.

7) Andre Spørgsmaal.

Som Bilag medfølger Love, Anordninger og Bekendtgørelser m. v., til hvilke der skal henvises angaaende alle Enkeltheder, idet man for ikke at tynge Oversigten har gjort Referaterne af disse Aktstykker saa kortfattet som muligt.

I. Statens og Kommunernes Finanser

(herunder de ekstraordinære Understøttelser).

Den Merudgift, som den danske Statskasse i det forløbne Aar (1. August 1914—

31. Juli 1915) har haft af de ved Krigen foranledigede overordentlige Foranstaltninger kan anslaas til ca. 66% Mill. Kr. Heraf skulde ca. 58 Mill. være foraarsaget af militære Foranstaltninger i Anledning af Sikringsstyrken m. v., vel omkring 4% Mill. være Til­

skudene til Hjælpekasserne i Anledning af Hjælpen til de Indkaldtes Familier og den ekstraordinære Arbejdsløshed og ca. 4 Mill. Kr. være Netto-Tilbagegang i de ordinære Indtægter, jfr. i øvrigt Finansministeriets Oversigt S. 71 samt Tabel I. Nøjagtig kan Opgørelsen ikke blive. Til Dækning af disse overordentlige Udgifter har man dels anvendt Statskassens disponible Midler, dels Midler fra Reservefonden, hvis Beholdning Finans­

ministeren ved Lov af 2. August 1914 bemyndigedes til at overføre til Statskassen, Laan hos Nationalbanken m. v., samt endelig de offentlige Statslaan. Med Hensyn til Enkelt­

hederne skal henvises til Redegørelsen S. 71.

Ved Lov af 2. August 1914 bemyndigedes Finansministeren til at udstede for 25 Mill. Kr. 5 pCt. rentebærende Statsbeviser, at indfri Aarsdagen efter deres Udfærdigelses- datum. Der udstedtes 1. Oktober og 1. November 1914 saadanne til Beløb af 5 Mill. Kr.

hver Gang. Desuden optoges ved Lovene af 2. November 1914 og 9. Juli 1915 to Stats­

laan paa nominelt 60 Mill. Kr. hvert. Det første af disse to Laan var et 4 pCt. Obligations- laan med en Indfrielsestid paa 40 Aar. Laanet indbragte godt 55 Mill. Kr., Kursen maatte ikke være under 92. Af disse 55 Mill. Kr. var der dog allerede disponeret over de 9,2 Mill.

Tilbage bliver saaledes ca. 46 Mill. Kr. Laanet af 9. Juli 1915 optoges gennem 5 pCt.

aarlig rentebærende Statsgældsbeviser til et Beløb af 60 Mill. Kr. Kursen var 99, og Stats­

gældsbeviserne skal indfries 1. August 1925. Herved skulde altsaa indkomme godt 59 Mill. Kr., hvormed de 10 Mill. Kr. Statsbeviser med Rente (% Mill. Kr.) og Gælden til Nationalbanken (20 Mill. Kr.) skulde betales. Af disse to store Statslaan har saaledes 78% Mill. Kr. været til Disposition, hvoraf ca. 28% Mill. er forbrugt i det nu forløbne Aar, medens de resterende 50 Mill. er til kommende Formaal.

Til Dækning af Renter og Amortisation ved Laanet af November 1914 vedtoges o Indtægtslove, der stadfæstedes af Kongen 10. Maj 1915. De to af dem angaar Forhøjelse af Indkomst- og Formueskattens og af Arveafgiftens Satser, medens den tredie indfører en overordentlig Indkomstskat for Merindtægter i Aarene 1915—16 og' 1916—17 af de Beløb, hvormed de skattepligtige Indtægter for disse Aar overstiger Gennemsnittet af Treaaret 1912—15. Om disse Dækningslove blev der stillet Krav ved Forelæggelsen af Statslaansforslaget i Oktober, medens tilsvarende Ønsker ikke fremkom ved Behand­

lingen af Juli-Laanet; i Oktober haabede man, at med det da foreliggende Laan kunde man klare sig; i Juli var man ikke vis paa, at det samme skulde blive Tilfældet. Det blev da anset for rigtigt at udskyde Dækningsspørgsmaalet til den hele Situation kunde overses.

Statens Udgifter er, som ovenfor nævnt, foruden ved direkte militære Formaal ogsaa foranledigede ved Hjælpen til de ved Indkaldelserne vanskeligt stillede Familier og desuden ved Hjælpen til de ekstraordinært Arbejdsløse. I disse Udgifter deltager Kom­

munerne, idet Understøttelserne udbetales gennem de kommunale Hjælpekasser. Staten refunderer Kommunerne ²/³ af Understøttelserne til de indkaldtes Familier (Lovene af 7. August og 21. December 1914) og Halvdelen af Understøttelserne til de ekstraordi­

nært Arbejdsløse (Lovene af 2. Oktober 1914 og 31. Marts 1915). Under normale Forhold udgør Statstilskudet til Kommunernes Hjælpekasser knapt 1f3 af de hafte Udgifter. Da der paa Tillægsbevillingsloven for 1914—15 bevilgedes til de to Arter af Understøttelser

henholdsvis 2 406 000 og 411 500 Kr., er altsaa de indtil 31. Marts 1915 gennem Hjælpe­

kasserne udbetalte Beløb henholdsvis 3 609 000 og 823 000 Kr. eller ialt 4,4 Mill. Kr.

Kommunernes Nettoudgift bliver 1 614 500 Kr. At dømme efter de Beløb, Kjøbenhavns Understøttelsesforening havde udbetalt til og med 31. Juli 1915, kan den samlede Udgift paa dette Tidspunkt anslaas til 6% Mill. Kr., hvoraf omkring 4,2 Mill. falder paa Staten og 2,3 Mill. paa Kommunerne.

Men foruden ved direkte Hjælp i Anledning af den ekstraordinære Arbejdsløshed har man ogsaa søgt at mindske denne gennem Tilvejebringelse af Arbejde. Hertil sigtede Oprettelsen af en midlertidig Laanekasse for Kommuner (Lov 12. Marts 1915). Formaalet var at stille saadanne Midler til Raadighed for Kommunerne, at disse kunde fortsætte gamle eller paabegynde nye Arbejder. Midlerne tilvejebragtes ved Bistand af Banker og Sparekasser, der i Laanekassen indskød Beløb svarende til 1 pCt. af deres Aarsbalance ultimo 1914. Herved indkom ca. 20 Mill. Kr., hvoraf Kjøbenhavn fik 5% Mill. Kr., Frederiksberg 610 000 Kr., 29 Købstadkommuner 10,5 Mill. Kr., 6 Amtskommuner godt 1,6 Mill. Kr. og 16 Sognekommuner 1,8 Mill. Kr. Imidlertid var allerede, da Forslaget om en saadan Laanekasse blev Lov, Arbejdsløsheden i betydelig Nedgang, og at Aaret 1914 økonomisk set alt i alt formede sig bedre for Kommunerne, end man i Efteraarets første Maaneder kunde have haabet, ses baade af den Fremgang (ca. 15 Mill. Kr.), der har været i den skatteansatte Indtægt i Kjøbenhavn fra 1913 til 1914, og deraf, at ca. 1f5 af Køb­

stadkommunerne for 1915—16 har kunnet nedsætte deres Skatteprocent, medens nær op mod Halvdelen har kunnet bevare status quo, og de, der har forhøjet, har som Regel kunnet nøjes med mindre Forhøjelser. Paa den anden Side er to af Byerne, Esbjerg og Allinge-Sandvig, af Krigsforholdene bragt i saadanne Vanskeligheder, at Staten har maattet træde til. Esbjerg fik dels af sit Tilskud til Hjælpekassen refunderet de 2/3 (Lov 2. Oktober 1914, § 2), dels ligefrem et Statstilskud paa 75 000 Kr., motiveret ved de Tab, Byen led, da Landbrugseksporten ikke mere kunde gaa over denne By, men maatte føres over Aarhus. Allinge-Sandvig fik et Tilskud paa 20 000 Kr. paa Grund af Turistlivets Ophør ved Krigens Udbrud og Stilstanden i Stenindustrien ved Byggeriets Standsning.

Men bortset fra disse enkeltstaaende Tilfælde har baade Stat og Kommuner kunnet se sine Indtægter flyde ret normalt, og hvad Udgifterne angaar, er det Gang paa Gang af Finansministeren fremhævet, at ihvorvel det her drejede sig om store Beløb, saa maatte vi dog prise os lykkelige, om Betydningen af dette uhyre Sammenstød for Danmarks Vedkommende alene skulde blive et Spørgsmaal om Kroner og Øre. At Indtægterne er indgaaede normalt, ligger naturligvis i, at Landets almindelige Økonomi som Helhed intet Skaar har lidt. Men ogsaa kun som Helhed. Det har jo netop været det særlige ved de økonomiske Tilstande i det forløbne Aar, at medens der paa den ene Side gennem Opretholdelsen af vor Skibsfart, Eksporten af Landbrugets og store Dele af Industriens Produkter er tjent betydelige Summer ind, har disae Indtægter hyppigt været betinget af de herskende Høj priser, der for store Lag i Befolkningen, i Forbindelse med megen Arbejdsløshed, har betydet en mer eller mindre streng Nødstilstand. Det er denne økono­

misk ugunstige Forskydning, der her som andet Steds har medført Vanskeligheder, til hvis Løsning der krævedes en ikke ringe Resignation, idet den delte Samfundet i to Grupper, der begge maatte resignere: Den ene Gruppe i at udnytte Konjunkturerne til det yderste, den anden i at kunne opretholde den standard of life, de under fredelige Tider havde tilkæmpet sig og med Rette værnede af al Evne.

Tabel I. Indirekte Afgifter samt Statsbanernes,

August I Septbr. Oktbr. Novbr.

loldindtægterne m. v.:

Indførselstold [

| 1913—14

Sukkerafgift

J

Spiritusafgift { 1913 — 14

Ølskat / 1914—15

W ( 1913 — 14

Stempelafgift af Cigaretter j Jyi3~i4

Andre Indtægter | [4

Tilsammen... |

Statsbanernes Indtægter:

Personbefordring j

Gods-, Post- og Kreaturbefordring |

rr-i j 1914—15

Tilsammen... ^ ^^3 14.

Postvæsenets Indtægter:

Ved Salg af Frimærker m. v..

2 elegraf væsenet s Indtægter:

Ved Telegrammer i

f 1914—15

\ 1913—14

/ 1914-15 l 1913—14

1 000 Kr. 1 000 Kr. 1 000 Kr.

1 403 2 622 1

45 1 j 533 ! 550 i 1 113

932 , 68 64 26 54 ! 3 188 4 221

2 150 2 808 2 385 2 476 4 535 5 284

1 164 1 293

356 157

1 167 1 940 121 58 514 445 846 800 90 57 38 59 2 534 3 359

1 690 2 110 2 800 2 577

4 179 4 750 430 563 472 471 730 794 58 70 102 95 5 971 6 743

1 770 1 825 3 000 2 674 4 490

4 687

4 770 4 499

1 241 1 338

1 353 1 422

373 164

432 199

1 000 Kr.

2 381 2 600 1 307 912 484 415 656 654 72 64 43 46 4 943 4 691

1 570 1 693 2 830 2 559 4 400 4 252

1 333 1 365

346 160

Postvæsenets og Telegrafvæsenets Indtægter.

Decbr. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Hele Aaret 1 000 Kr. 1 000 Kr. 1 000 Kr. 1000 Kr. 1 000 Kr. 1 000 Kr. 1 000 Kr. 1 000 Kr. 1 000 Kr.

1 596 4 108 2 486 1 748 3 839 3 735 1 680 5 022 33 344 1 681 4 114 2 393 1 966 3 986 3 444 1 777 4 326 35 599

-r 14 226 611 - 10 332 759 -r 32 1 160 4 693

20 268 742 + 13 157 944 -r 2 1 211 4 859

492 580 614 651 637 619 679 631 6 906

473 561 551 605 607 529 596 572 6 375

534 638 480 487 614 609 854 926 8 487

570 596 444 509 550 650 787 904 8 190

86 65 67 87 74 91 103 90 951

69 62 53 55 64 62 61 65 746

35 148 45 41 95 43 48 167 831

30 158 39 37 79 30 37 153 817

2 729 5 765 4 303 3 004 5 591 5 856 3 332 7 996 55 212 2 843 5 759 4 222 3 159 5 443 5 659 3 256 7 231 56w586

1 885 1 725 1 425 2 470 2 040 2 410 2 470 3 130 24 735 1 889 1 646 1 407 2 697 2 162 2 207 2 529 3 039 26 012 2 940 2 700 3 110 3 490 3 220 3 195 3 300 3 350 36 320 2 278 2 271 2 295 2 852 2 649 2 626 2 593 2 687 30 537 4 825 4 425 4 535 5 960 5 260 5 605 5 770 6 480 61 055 4166 3 917 3 702 5 549 4 811 4 833 5 122 5 726 56 548

1 999 1 389 1 333 1 660 1 571 1 504 1 726 1 466 17 739 2 103 1 410 1 357 1 497 1 581 1 449 1 598 1 533 17 946

381 357 309 365 338 346 336 340 4 279

147 142 136 161 177 173 155 176 1 947

2

s er CD •

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17 18 19

20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44

10

Tabel II. Kjøbenhavns Børskurser1)

1914 1914 1914

4 * % 4 % 4 * % 4 % 4* % 4 % 4* % 4 % 3* % 4 * % 4 % H % 4% H % 4* % 5 % 4* % 5 % H %

Obligationer.

Husejer Kreditkasse 2 A. 1 S

^ — - 2 A. 2 S Kbhvns. Kreditforening 5 S

" 3 S ! Østifternes Kreditforening 7 S

— — 10 S

Kreditkasse f. Landejend. 6 S

— - 4 S

Jydske Landejendomme 5 S. (konv.)

— 6 S . . . . 6 S

— 5 S

Ny jydske Købstadskreditforening 7 S.

~ ~ 7 s-

Vest- og Sønderjydske Kreditf. 7 S. ..

Industr. Kreditforening Kbhvns. Hypotekforening 2 S

, — „ — 2 S

Kommune Kreditforening Aktier.

Nationalbanken Privatbanken Landmandsbanken Kbhvns. Handelsbank Revisionsbanken

Kbhvns. private Laanebank Kbhvns. Telefon A/S De danske Sukkerfabrikker Burmeister & Wain

Det forenede Dampskibsselskab Dampskibsselskabet „Danmark"

„Norden"

— „Carl"

„Dannebrog"

„Skjold"

— „Urania"

— af 1896

„Hejmdal"

— „Gorm"

— „Neptun"

Det dansk-russiske Dampskibsselskab

>et Østasiatiske Comp Jrome & Goldschmidt Gordisk Tekstil Fabrik d. J. Ballins Sønner

Januar

95 89*

95*

97 m 90 90*

84f 96*

89 f 84f 9 6*

89f 96 951 87f 94f 96*

142*

106*

140*

144 114 1172 108 236*

8»i 116f

96*

105 105*

124*

90f 25 116 1 2 1 * 112*

113*

77*

128*

80 77 237f

Juli

95*

88*

95*

90*

96*

89 f 96*

91 84*

95f 89*

84*

96 88f 95f 96*

87*

94 96*

149 106*

134*

141f H l * 110*

105*

213 84f 107*

91*

94 i 102*

112*

84f 20 106|

114*

107*

104 69*

130*

66 74 219

31.

91*

87f 93*

87*

93*

92f 87 93*

87 93

145 100 128 135f 103 104*

100*

193*

74f 100

80 78 89*

97f 70*

16 91*

102*

94*

87*

56f 126*

59 71 212f

I November

89*

91*

83*

92 91*

136 95 132 100 217 73 93 81 85*

91 97 68 18 91 97 91*

89 55 124 66 210 Hvor intet andet er anført, gælder de meddelte Kurser den første Notering i hver Maaned.

_

(Køber) for offentlige Værdipapirer.

1914 1915 1915 1915 1915 1915 1915 1915 1915

Løbe-Nr.

December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August

Løbe-Nr.

"1

89 m 89$ 891 90 89$ 891 891 co

1

81 m 83 83 83 ^{— — — — 2}

891 m 891 89$ ^{91 CX} 891 901 90 3

82 86 ^{— — — — —} 79 791 4

92 93 92f 93 94$ 931 931 921 92 5

83 86 85 85 86$ 84$ 831 841 84 6

92£ 94 93f 94 941 931 941 941 931 7

oD 8

80 ^z 79$ 781 ^{— —} 731 741 9

91 92 92 91 f 93 91$ 91 92$ 901 10

83 841 85 84 f 841 82 81$ 82$ 82 11

801 79$ ^— / 9$ 771 ^•— 75 91 741 12

91 91 f 92 91 1 93 91$ 91 92 901 13

82f 83f 841 841 841 821 82 82 821 14

90f 91$ 91 4 911 92 91$ 901 731 90$ 15

90 91 90$ 90$ 92$ 90$ 91$ 92$ 92$ ¹⁶

80 80 ^— 80 83 79$ 80 ^__ 81$ 17

83* m 87 87 901 ⁸⁸ 88 88 881 ¹⁸

911 91f 92 92$ 921 ⁹² 921 ^{91$ 19}

136 140 140 143 142$ 148 1531 152 ¹⁵⁶ 20

96 100$ 102$ 102 99 106 1071 1061 1091 21

— 125 130 131$ 1261 125$ 1251 1251 1311 22

133 139 140 1421 137f 1401 141$ 1421 145 23

105 108 111 104 107 109 115$ 115 1151 24

104 108 111$ 108 104$ 105$ 108$ 108 109 25

98 102$ 100f lOlf 106$ 1031 104$ 1061 104 26

218 223$ 2391 238 2591 269$ 283 254$ 268 27

85 90 95 i 92$ 941 1021 110 1091 112$ 28

98 110$ 114 114$ 1181 1361 1441 140 1691 29

90 97 116 123f 117$ 142$ 159$ ¹⁶² 176 30

100$ 108$ 122 124$ 116$ 139$ 1651 1611 ^{181$ i} 31

103 111 128 127$ 1221 1501 183$ 1821 206 32

1184 127 144| 148$ 142$ 178 2221 2211 2691 33

83 88$ liif n o l 1071 1351 160 1591 176 34

23 34 42 39$ 401 771 ^{— — —} 35

107 118$ 134 1311 133 165$ 199$ 199 230 5 36

107 115 131$ 1291 ¹²⁵ 1681 184 183 211$ 37

103 113 131$ 133$ 1291 1621 192$ 1921 220$ 38

103 113 129 130f 1281 162$ 198 200 233$ i 39

66 69$ 78 78 80 971 1101 1091 1171 ; 40

141 141 139J 141 140 157$ 1721 173 193$ 41

66 — 64$ 63 69 7 ' $ 79 74 881. ^! 42

— 68 60 68$ ^=— 79 ^— 80 851 43

218 235 258$ 2651 312 312$ 340 3441 342 44

S

! —I

N

«v iN 1KH

:

12 Tabel II (fortsat).

t"1 II I;

§• f

?

?

1914 1914 1914

Januar Juli

1 31 November

197 182* 175f 160

235 £ 210* 197* 192

239 202! 169* 169

117 122 120

91* 86 74f 64

202 i 181 169* 154

159f 142* 141 —

167 146 134} ^—

113* 101* 93 88*

81* 66* 63* —

293* 243 235 225

238* 214* 198* 183

118 107* ^— 107

126* 113 128

45 De danske Spritfabrikker 46 Kbhvns. Dampmøller 47 De forenede Bryggerier

48 Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri 49 Frederiksholms Teglværk

50 De forenede Papirfabrikker 51 Carl Lund

52 Glud & Marstrand

53 Nordiske Kabel- og Traadfabrikker 54 H. E. Gosch & Co.'s Tændstikfabrik ...

55 Dansk Svovlsyre- og Superfosfatfabrik..

56 Det Danske Kulkompagni

57 Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft...

58 Danske Vin- og Konservesfabrikker

II. Børsforhold o

g

Gennem Juli Maaned 1914 havde Verdensbørserne, under Indtrykket af de urolige iorhold paa Balkan, svinget mellem Haab og Frygt. Kjøbenhavns Børs havde derimod holdt sig ret upaavirket af denne storpolitiske Bølgegang, bl. a. fordi de Papirer, det i denne Sammenhæng særligt drejede sig om, ikke omsættes her, og vel mest fordi' ingen for Alvor regnede med, at denne Balkan-Uro skulde føre til en Stormagtskrig. Og selv om Børsen, da Krigen brød ud, rystedes overmaade stærkt, hævdes det dog¹), at til egentlig Panik kom det ingensinde her, saaledes som Tilfældet havde været paa de store fremmede Børser. Men Uroen var dog saa stærk i de sidste Juli-Dage, Kursfaldene saa store (Tabel II), at der var Grund til at nære alvorlig Frygt for, at Uroen skulde yderligere vokse og medføre en Deroute i vore Obligationer og Aktier, der kunde blive skæbnesvanger baade for vore Pengeinstituter og for Erhvervslivet. Handelsministeren tog da den 29.

Juli Initiativet til en Forhandling dels med Kursnoteringsudvalgets Formand, dels med Repræsentanter for Hovedbankerne for at drøfte mulige Forholdsregler ljiod den truende Fare; man mente indtil videre at kunne indskrænke sig til at forbyde Kursnoterings- deltagerne at medvirke ved Baisseforretninger. Samtidig enedes de fem kjøbenhavnske Hovedbanker om indtil videre at frafalde Krav om Indbetaling paa Laan paa Børspapirer, saalænge Kursværdien af de haandpantsatte Papirer ikke gik under Laanebeløbet. Da imidlertid Krigen og Krisen bredte sig, lukkedes Børsen midlertidigt den 1. og endeligt den 3. August, idet Kursnoteringsudvalget sidstnævnte Dag opslog Meddelelse om, at

••den officielle Notering af Obligationer og Aktier paa Kjøbenhavns Børs finder indtil videre ikke Sted". Den officielle Kursnotering er endnu ikke genoptaget, trods gentagne forhandlinger herom. De store Pengeinstituter har sat sig derimod af Frygt for en for stærk Tilbagestrømning af Værdipapirerne fra Udlandet — især Tyskland — og dermed følgende Trykken af Kursniveauet til Skade for deres Fondsbeholdninger. Men efter at Børsforretningerne de første Maaneder havde ligget ganske stille, kom der efterhaanden atter noget Liv paa Børsen, Meddelelse om Kurser fremkom i Dagbladene hen paa Efter- aaret, og Børslukningen kom væsentligst til at betyde, at Kursnoteringsdeltagerne ikke

') Verdensmarkedet og Danmark 1914, udg. af Grosserer-Societetets Komité.

1 9 1 4 1 9 1 5 1 9 1 5 1 9 1 5 1 9 1 5 1 9 1 5 1 9 1 5 1 9 1 5 1 9 1 5

Løbe-Nr.

December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Løbe-Nr.

161 168 • 171* 163 166* 170* 170 173* 45

188 184 194 210* 215* 221* 242 263 295* 46

162 159 146* 147 154* 155f 159* 156* 154 4/

117 127 ^— 142 145 ^— 160* ^— 48

66 61 60 59* 61* 62 61$ 60 69* 49

150 158 148 144 152 155* 161* 164* 160* 50

145 148 197 202 218* 226f 262* bi

144 / 141 ^ 140* 147 172* 180 177* 175 52

98 102 100 100 100* 106 117* 111* 118* 53

60 61 60* 71 76 73 73 75* 54

235* 246* 266f 262f 306* 322* 316^{* 2 )} 324f 307 D 5 235*

182 190* 191* 240* 253* 266* 267* 270* 5 6

112 113 113 122 113* 123 124* 126*³) 134 57

139 149 144 147 128* 143* 156* 150 164* 58

2) ekskl. 25 °/0. 3) ekskl. Tegningsret.

maatte medvirke ved Baisseforretninger; Grosserer-Societetets Komité indskrænkede yderligere dette Forbud den 15. April 1915 til alene at gælde Obligationer og Bankaktier.

Iøvrigt viste Børsen, efterhaanden som Industrien igen kom i Gang og især efter, at de høje Fragtsatser havde medført en stærk Hausse i Dampskibspapirer, ingen Trang til Baissen. Mange Papirer stod i Juli 1915 langt over Niveauet fra Juli 1914 før Krigens Udbrud (jfr. Tabel II).

Da den officielle Kursnotering saaledes var suspenderet, manglede man den sædvanlige Rettesnor for den regnskabsmæssige Ansættelse af Værdipapirer. Handels­

ministeren nedsatte derfor 29. Oktober 1914 et Udvalg til at overveje Spørgsmaalet om Ansættelse af Værdipapirer, tilhørende Pengeinstituter (specielt Spare- og Laanekasser, der ifølge Lov 28. Maj 1880 ved deres Opgørelse skal bruge kjøbenhavnske Køberkurser).

Imidlertid afgav dette Udvalg ikke nogen Betænkning, hvorfor Skattedepartementet til Vejledning ved Skatteangivelser og -ansættelser den 13. Januar 1915 udsendte en Kurs­

liste for ultimo December 1914, hvilke „Kurser er fremgaaet af stedfundne Omsætninger samt af Bud og Udbud og har været offentliggjort i Pressen". De uofficielle Kurser fik saaledes her et officielt Paatryk.

Medens det saaledes havde været muligt at afværge en fuldkommen Børspanik, hvor Folk i Nervøsitet kaster Papirerne fra sig, hvorved Markedet yderligere demo­

raliseres, maatte man over for en tilsvarende Uro for Bank- og Sparekassemidler anvende en noget blidere Fremgangsmaade. Det er naturligvis praktisk ugørligt at skelne mellem saadanne Uddrag, der kan betegnes som legitime, Uddrag der af forret­

ningsmæssige og andre Grunde ogsaa vilde være bleven gjort under normale Forhold, og saadanne, der er af ren panisk Art. Man kan derfor ikke standse Pengeinstituternes Udbetalinger, men vel forhale dem, en hyppigt brugt Fremgangsmaade i kritiske Øjeblikke. Det var da ogsaa dette, man gjorde, idet Loven af 2. August 1914 (Bkg.

s. D.) om Udbetaling af Indlaan og Sparekassemidler bemyndiger Handelsministeren til at fastsætte, at der indtil videre som Regel ikke kan fordres udbetalt mere end 300 Kr.

om Ugen paa Kontrabog eller Indlaansbevis. Ministeren udtalte ved Forelæggelsen, at der havde vist sig en ikke ringe Tilbøjelighed til uforstandig og uforsvarlig Udtagen af

14

Tabel III. Kjøbenhavns Vekselkurser Juli Aug. September Oktober November December 15. 12. 16. | 30. 7. j 21. 4. 18. 2. 16.

Hamborg

Reichsmark a/v. J1914— -15 89.05 89 20 89.00 88.70 86.00 84.00 85.00 » 87.75 Hamborg

Reichsmark a/v.

j1913— -14 89.20 89.15 » 89.20 » 89.10 ^» 89.00 88.95 London

/1914--15 18.25

Lstr. a/v /1914--15 18.25 18.35 18.50 18.65 18.75 18.90 18.95 19.00 19.20 >

Lstr. a/v

(1913 — -14 18.25 18.23 18.20 18.23 » 18.26 18.25 18.27 18.23 18.22 Paris

(1914--15

Francs a/v (1914--15 72.50 73.30 73.00 74.00 75.00 76.00 ^» 77.50 »

Francs a/v

\1913— -14 72.35 72.30 72.15 72.25 72.20 72.25 ^» 72.20 72.15 72.00 Amsterdam

(1914--15 150.70

Fl. a/v (1914--15 150.70 150.65 153.50 156.50 161.00 162.00 ^» 163.00 * »

Fl. a/v

\ 1913— -14 150.50 150.30 » 150.80 150.75 150.70 » 150.00 »

Petrograd

Rubler a/v ^f1914— 15 191.00 o ^{o o}

189.00 ^» » 180.00 ^» » 172.00 Petrograd

Rubler a/v

(1913— -14 192.25 » 192.50 193.00 193.25 193.00 » 192.50 192.00 Wien

Kroner a/v ^(1914— -15 75.50 75.10 74.00 73.50 » 72.00 ^» » 71.00 Wien

Kroner a/v

11913 — -14 75.55 75.45 » 75.60 75.70 75.65 75.70 » 75.65 75.55 New York

Dollars a/v (1914— -15 375 £ 383 385 » 387 393 398 400 402 New York

Dollars a/v

(1913— 14 375 ^» » 375 375^ 376^ » 376 37 6£ ^» Nationalbankens

(1914- 15 _{7 « : « -} V«:7

Diskonto (1914- 15 _{7 « : « -} V«:7 ^{» » > » »}

Diskonto

(1913— 14 »

» j ^{» » » » » > »}

» betyder, at Noteringen er uforandret.

Penge i de herværende Pengeinstituter. Og det var ganske rigtig især i Kjøbenhavn, at L roen gav sig dette Udslag, vel baade fordi slige Stemninger trives bedst, hvor mange Mennesker bor sammen, men ogsaa fordi der herinde til alt andet kom Frygten for Kjøben­

havns Skæbne, hvis Danmark inddroges i Krigen. Det viste sig1), at der i August Maaned i kjøbenhavnske Sparekasser og Banker uddroges næsten 14 Mill. Kr. mere end der ind­

sattes, i Provinsbyerne godt 6 og paa Landet knap 4 Mill. Ivr.; ialt ca. 24 kill. Kr., medens der i Løbet af Maanederne September 1914—Januar 1915 indsattes 28 Mill. Kr. mere, end der uddroges.

Overfor et andet Udslag af Uroen: Stormen paa Nationalbankens Guld bar man sig derimod ad som ved Børsen. Loven af 2. August 1914 (jfr. Lov 14. Januar 1915) overlader det til Nationalbankens egen Afgørelse, om den vil indløse Sedlerne med Guld eller ej, og Banken suspenderede Indløsningen, idet „en Svækkelse af Guldbeholdningen kan have Betænkelighed for Landets økonomiske Forhold" (Bankens Skrivelse til Finans­

ministeren). Medens en Foranstaltning som denne indadtil — saalænge der drives en rationel Seddelpolitik og ikke udstedes flere Sedler, end Omsætningen har Brug for — erfaringsmæssigt er uden Betydning og heller ikke her har medført nogen Ulempe, er Sagen en hel anden, naar Talen bliver om Forholdet til Udlandet. Normalt betales jo Mellemværendet mellem Landene med Veksler, hvis mulige Afvigelser fra Pari-Kurs begrænses af Guldet. Forholdet er i grove Træk det, at medens Pari-Kursen for £ er

') Statistiske Efterretninger 1915, Nr. 11.

og Nationalbankens Diskonto.

Januar 6. ! 20.

Februar 10. 24.

Marts 10. ! 24.

April 7. 1 21.

Maj 5. ! 19.

Juni 2. 16.

Juli 7. 21.

87.25

»

87.15 86.35 88.90

84.50 84.25 89.00

83.00

»

81.50 80.00

»

79.50

»

78.80 89.05

78.50

»

77.70

»

77.75

»

79.75

»

>

18.24 19.25 18 22

19.40 18.17

19.45 y> ^19.50 _18.19

19.35

»

18.85

»

18.60 18 20

18.52 18.23

18.38 18.25

18.16

»

18.10 18.26

18 17 18.24

18.60 18.26

»

72.20

»

72.35 78.00 72.25

78.50 72.15

»

>

76.75 72.20

75.50 72.30

73.50 72.40

73.25 72.50

72.50

»

71.00

»

70.00 72.55

68.50 72.50

70.75 72.55

150.80

>

150.85 165.00 150.75

»

»

»

150.60 161.00 150.45

158.00 150.60

156.00 150.75

»

150.80 153.00 150.65

153.50 150.55

152.25

»

153.00 150.70

158.00 150.60

192.25 192.50 177.00 192.75

178.00 192.50

176.00 192.25

174.00

»

172.00

»

166.00 192.00

164.00 191.50

156 00 191.00

152.50

»

149.00 190.75

146.00 191.25

140.00 190.50 70 50

75.65

»

75.75 70.00

»

68.00 75.70

65.00 75.65

62.00 ^>

75.80 60.00

»

60.50 75.75

59.50 75.70

58.50 75.65

»

75.55 58.00 75.60

60.00 75.50 404

376 405 375J

408

*

411

»

412

»

408

»

404 396

»

395 374^

389 375

385

»

382 2>

385 375£

396

»

6/i;5*

» 24/iW ⁶/²*:5

»

»

»

»

»

»

»

» »

» »

»

>

»

»

»

10/7:5

»

18,16 Kr. pr. £, kan Vekselkursen godt, hvis vi har faa Tilgodehavender i og megen Gæld til England, altsaa ringe Tilbud og stærk Efterspørgsel efter £-Veksler, stige ad­

skillige Ører herover, men dog normalt ikke meget over 18,24 Kr., det saakaldte øvre Guldpunkt. Thi i saa Fald kan det i Stedet for Køb af Veksel betale sig at afholde de med Forsendelse af Guldet forbundne Forsendelses- og Risikoomkostninger m. v.l). Og om­

vendt kan £-Kursen ikke synke under 18,07, i hvilket Fald den engelske Skyldner vil foretrække at sende Guld. Men da her som andetsteds Guldet lukkedes inde i Seddel­

bankernes Kældre, mistedes derigennem den afgørende Regulator paa Vekselkurserne •—

hvad senere Begivenheder noksom bar Vidne om.

Som Tabel III nemlig viser, steg £-, Francs- og $-Kursen gennem hele Efter- aaret 1914 og til henimod 1. Marts meget stærkt; f. Eks. kulminerede £-Kursen med 19,50, medens den ved samme Tid Aaret før havde været 18,19. Naar denne stærke Stigning kunde finde Sted, tiltrods for at det var lykkedes at holde vor Eksport i normal Gænge og derfor vore Tilgodehavender paa normal Højde, ligger det dels i, at Finans- kreditter i London og Paris nægtedes Prolongation, dels skyldes det, at der baade fra svensk og indirekte fra tysk Side har været stærk Efterspørgsel her efter Francs og £, og endelig hænger det sammen med Forholdene paa det internationale Valutamarked, hvilket sidste især gælder ^-Kursens Stigning. Medens den høje £-Kurs i mange Tilfælde ') For at skærme sin Guldbeholdning vil den ledende Seddelbank i Praksis som Regel træde til og trække paa sine Korrespondenter i det paagældende Land, hvorved Udbudet af Veksler stiger og deres Kurs falder.

HhlW\ ^ C • »«4* WÆ ^ •% -

16

Tabel IV. Nationalbanken i Kjøbenhavn: Maanedsbalance.

N

*

,VS

* >

Aktiver.

1. Laan i faste Ejendomme 2. — paa Panteobligationer 3. — paa Børspapirer

4. Jernbanelaan til Komm., Lov 10/4 95 5. Udlaan mod Statens Garanti 6. Afviklingskassen af 1910 7. Veksler paa Indlandet 8. — - Udlandet 9. Danske Statsforskrivninger 10. Andre danske Obligationer 11. Udenlandske Statsobligationer 12. Korrespondenter i Udlandet

13. Tilgodehavende i Sveriges Riksbank, Norges Bank og Deutsche Reichsbank 14. Beholdn. af norske og svenske Sedler 1 f>. Guld i Mønt og Metal

16. Sølvmønt og anden Skillemønt ....

17. Forskellige Debitorer 18. Bankbygningerne 19. Konto for Intrader

Tilsammen...

Passiver.

20. Seddelcirkulationen 21. Konto Kurant 22. Bank Sola Veksler 23. Indlaan

24. Afviklingskassen af 1910

25. Paa Anfordring til Sveriges Riksbank, Norges Bank og Deutsche Reichsbank 26. Forskellige Kreditorer

27. Finansmin. Indlaan, Lov ¹⁰/4 95 . . . 28. Konto for Intrader

29. — - forventet Tab 30. Reservefonden

31. Aktionærernes Udbytte-Udlignings- fond

32. Aktionærernes Kapital 33. Gevinst i Bankaaret

Tilsammen...

31. Juli 1914

31. Oktbr.

1914 1 000 Kr.

1 485 1 794 10 606 3 634

»

23 636 59 401 7 509 1 919 1 721 8 083 14 139 330 73 807 6 135 3 488 1 772

1 000 Kr.

1 485 1 691 17 342 3 634

» 25 831 80 497 3 207 1 919 1 716 8 403 24 029 26 913 254 72 212 4 439 1 838

30. Januar 1915

29. April 1915 1 000 Kr. 1 000 Kr.

219 459 275 410

1 485 1 527 12 979 3 584

»

19 094 47 907

2 100 1 891 1 694 8 403 35 965 314 104 793 4 090 4 353 1 922

252 101

1 485 1 216 10 575 3 584

»

419 57 515 1 834 12 931 1 692 6 989 31 925 251 107 152 5 830 25 981 1 974 3 123 274 476

31. Juli 1915 1 000 Kr.

1 482 936 11 374 3 532

»

2 833 35 599 1 125 12 381

7 2 1 8 8 9W0 37 575 314 107 029 5 413 25 545 2 031 5 716 269 093

156 473 224 178 194 020 209 059 204 325 16 946 6 504 3 950 7 971 4 092

12 106 17 t 92 131

26

»

35 30

>

28

»

27

»

1 932 ^» 3 570 4 206 4 839 347 4 223 9 667 12 273 11 696 3 634 3.634 3 584 3 584 3 532

»

500

»

» 500 500 500

8 206 8 206 8 206 8 206 8 198 1 160 1 524 1 557 1 557 1 481 27 000 27 000 27 000 27 000 27 000

3 223 ^{» » »} 3 272

219 459 275 410 252 101 274 476 269 093

C _ *

har været meget gunstig for vort eksporterende Landbrug, har den naturligvis omvendt besværliggjort Importørernes Dispositioner. Da imidlertid Eksporten er saa langt den betydningsfuldeste, har der ikke fra Statens Side været Grund til at gribe ind i dette For­

hold, saaledes som man f. Eks. har gjort i Sverige og Norge, for hvilke Lande Importen fra England saa langt overvejer Eksporten. Spørgsmaalet om Statens Bistand ved Be­

talinger af Korn m. v. i Amerika optoges dog af Prisreguleringskommissionen, der den 27. August 1914 meddelte, at der efter de stedfundne Forhandlinger med de kjøbenhavnske Hovedbanker „ikke for Tiden findes nogen Anledning til Frygt for, at der ikke skulde haves tilstrækkeligt Forraad af fremmed Valuta til Dækning af den i de nærmeste Maaneder fornødne Indførsel af Korn og Foderstoffer fra Udlandet, navnlig fra Amerika". Staten skaffede sig dog i Efteraaret en $-Konto paa 4 Mill. Kr. til Udligning af Gæld for ameri­

kanske Kornvarer. Desuden anvendtes Consols i vor Reservebeholdning til Skabelse af en £-Konto paa 84 000 £ til Betaling af Renter paa Statslaan¹). Som nævnt kulmi­

nerede Stigningen omkring 1. Marts 1915, da Korn- og Foderstofindkøbene i alt væsent­

ligt hørte op, da Tilførslerne efter Nordsø-Blokadens Iværksættelse i det hele indskræn­

kedes, men især da Fragtsatsernes stærke Stigning forøgede vore udenlandske Tilgode­

havender i væsentlig Grad. Siden da har der været en mei ellei mindre jævn ^Nedgang.

Og Nedgang har der alt i alt ogsaa været i M-Kursen og den østerrigske Krone- Kurs, afbrudt af enkelte Standsninger, idet den faldende Kurs bl. a. ved Guldsendinger er søgt afstivet. Herigennem er man bleven Vidne til det Særsyn, at Nationalbanken (jfr. Tabel IV) stærkt har kunnet forøge sit Metalfond, en Mulighed, som ingen regnede med, da Banken ved Skrivelse 24. September 1914 søgte de Lempelser i 1907-Lovens Seddeldækningsregler, som gaves ved kgl. Resolution af oO. September 1914 og som seneie i ændret Skikkelse blev Lov om midlertidig Ændring i Nationalbankens Oktroi af 31. Marts 1915. Banken udtalte nemlig dengang, at den efter at have opgjort sin Balance medio September havde en Metalfond paa 74,3 og en cirkulerende Seddelmængde paa 202,4 Mill. Kr. Da Seddelmængden normalt kun maa udgøre det dobbelte af Metalfonden, var der altsaa udgivet 53,8 Mill. Kr. i Sedler „for meget". Aarsagen hertil og til, at dette Misforhold meget vel kan stige i den følgende Tid, skriver Banken, er for Metalfondens Vedkommende Umuligheden af at skaffe Guld og for Sedlernes Vedkommende især Afspær­

ring fra den udenlandske Kredit, der tvinger Laansøgerne i sidste Instans til National­

banken. Hertil kom dog ogsaa for en Del den Betydning, Hengemningen af Sølvet havde, idet dette jo maatte erstattes af Sedler, og ved Lov 15. August 1914 tilstodes der Banken Ret til at udstede 1- og 2-Kr. Sedler, saalænge Loven om Indløsnings-Suspensionen og det ved Lov af 6. August 1914 indførte Forbud mod Udførsel af ædle Metaller var i Kraft.

Der udstedtes dog ingen 2-Kr. Sedler, men for 9,25 Mill. Kr. 1-Kr. Sedler.

Hvorledes de her omtalte Bevægelser i Vekselkurserne iøvrigt hænger sammen med vor Handelsbalance med Udlandet, er der endnu ikke Mulighed for at udrede. Imidler­

tid er det naturligvis klart, at Opretholdelsen af vor Eksport, de høje Fragtsatser og en paa mange Omraader mindsket Import alt andet lige maa virke gunstigt paa denne Balance. Dette giver sig da ogsaa Udslag i den Pengerigelighed, der i de senere Maaneder har hersket herhjemme, som har muliggjort en Nedsættelse af Diskontoen (Tabel III), en til Tider ret vild Børsspekulation, men naturligvis ogsaa, at de ovenomtalte store Statslaan har kunnet opsuges af det hjemlige Marked sammen med de Beløb i Værdi­

papirer, Udlandet har sendt os tilbage. Efter en detailleret Opgørelse, Direktør M. P.

Blem foretog i Januar 1915, var Landets Nettogæld til Udlandet siden Krigens Udbrud formindsket med ca. 130 Mill. Ivr., og ifølge den af Nationalbanken foretagne Opgørelse

') Rigsdagstidenden 1914—15, Finansministeren i Landstinget, Sp. 889.

har Forholdet for kjøbenhavnske Pengeinstituters Betalingsbalance overfor Udlandet stillet sig saaledes:

Tuli 1914. Juni 1915.

~ . Mi 11. Kr. Mill. Kr.

Gæld til Udlandet 127,1 44 6

Tilgode hos Udlandet 54,8 107,6

Forskel... -4- 72,3 + 63,0

Ogsaa her er der saaledes en Bedring paa ca. 130 Mill. Kr. Hertil kommer de Beløb i danske Værdipapirer, der er komne tilbage fra Udlandet, og som har været anslaaet til 60—70 Mill. Kr.

111. Prisregulering og Priser.

Prisen er det økonomiske Livs store Generalnævner; i den indgaar Tilførsler og Lagrenes Støirelse, F01 bi ugernes Efterspørgsel og alle de Forhold, der betinger disse Faktorer: Indførsel og Udførsel, Arbejdsmarkedets Tilstand o. s. v. I det moderne Sam­

fund bestemmes saa godt som alle Priser paa Verdensmarkedet, det udviklede Handels­

samkvem lader ikke længe en Pris være højere et Sted end et andet, før Konkurrencen søger at faa Del i denne Mulighed. Toldmure, Monopoler og Sammenslutninger kan vel af og til holde Konkurrencen ude, især for de færdige Varer, men største Delen af Raastofferne købes og sælges i det aabne Marked.

Da Krigen brød ud, søndersloges imidlertid Verdensmarkedet for en Mængde I loduktei i en Kække nationale Markeder; Udførselsforbud og Transportvanskeligheder skilte Land fra Land. Standsede Tilførsler skabte Monopoler paa de forhaandenværende Lagre, og under Krigens og den økonomiske Krises videre Gang har Umuligheden af normal Produktion 1 en Kække Lande skabt større eller mindre Monopoler for de Samfund, der har kunnet holde deres Produktion i normal Gænge. Denne Produktion er da blevet efterspurgt og købt hyppigt til stærkt stigende Priser, der, hvis de opnaaedes i Udlandet, naturligvis var en betydelig Fordel for det paagældende Samfunds Økonomi, men som, naar de skulde betales i Indlandet, til Gengæld betød en Svækkelse af den økonomiske Evne hos den store Befolkning i dette Samfund.

I aa disse Forhold har man overalt søgt at raade Bod ved mere eller mindre vold­

somme Indgreb fra Statsmagtens Side i det økonomiske Liv. Man har ikke kunnet rokke de økonomiske Grundlove; den gamle, aldrig forældede Grundsætning, at det er For­

holdet mellem Tilbud og Efterspørgsel, der bestemmer Prisen, har ikke kunnet sættes ud af Kraft. Men man har ved Lovbud og ved Forhandlinger søgt at bøde paa nogle af de for Samfundet som Helhed betænkeligste Følger af Prisforskydningerne.

De Fremgangsmaader, man her har fulgt, har naturligvis i afgørende Grad været betingede af, om de paagældende Priser endnu dannedes paa det aabne Marked, eller om de, ved et Lands Afspærring fra Omverdenen paa det paagældende Omraade, var nationalt prægede. I førstnævnte Fald har Staten, ogsaa for at skaffe de fornødne Forraad, ydet sin Bistand ved Indkøb, Betalingslettelser o. 1. og derved søgt at holde Prisen nede, under­

tiden ogsaa ved selv at sælge til en Gennemsnitspris, der laa under den, hvortil Varen i det givne Øjeblik kunde bringes frem; i sidstnævnte Fald har man ansat Maksimal­

priser paa de hjemlige Produkter, eller man har endelig anvendt begge Fremgangsmaader i Forening.

Den Uro, der tit er fremkaldt ved Indgreb af disse og andre Arter i det økono­

miske Liv, ligger dels i den hele økonomiske Strukturs Forviklethed; en Vare kan f. Eks.

anvendes baade som Raastof og til umiddelbart Forbrug. I sidstnævnte Fald lader en Regulering sig overse, i førstnævnte vil den ogsaa komme til at gribe ind i Produktionens

videre Gang og skabe ikke tilsigtede Besværligheder. Et karakteristisk Eksempel lierpaa er Fodringsforbudet og Maksimalprisen paa Rug her i Landet; der skabtes herved særlig Uro i de Egne, hvor Rugen fodres op, og hvor det derfor maatte føles trykkende at skulle afgive Rugen til Brødkorn til Maksimalpris og maaske erstatte den som Foderkorn ved en undertiden dyrere Majs. For at bøde herpaa afgav Staten saa Majs til Erstatning for Rugen. Men en anden Grund til Uroen har været Utilfredshed hos Ejere af prisregulerede Varer over, at det ikke tillodes dem ogsaa overfor Indlandet fuldt ud at udnytte den Konjunktur, Krigen havde bragt dem. Denne Side af Sagen vil faa sin nærmere Belysning senere hen under Omtalen af de Synspunkter, der har været anlagt overfor Maksimalprisen baade paa Rug og paa Flæsk m. v.

Det lovmæssige Grundlag her i Landet for Regeringens Regulering af Forraad og disses Pris gives dels i Loven af 7. August 1914 om Regulering af Prisen paa Levneds­

midler og Varer, dels i Loven af 6. August 1914 om Forbud mod Udførsel af visse Varer.

I Henhold til Loven af 7. August nedsattes ved kgl. Anordning af 8. August en overordentlig Kommission (Prisreguleringskommissionen¹)) med fhv. Finansminister Hage som For­

mand; denne Kommission skal gøre Indstilling til Indenrigsministeriet om de Foranstalt­

ninger, der findes fornødne til Landets Forsyning med de nødvendige Forbrugsartikler og til Regulering af Priser. Desuden gør Kommissionen Indstilling om Benyttelse af den i Lov af 6. August 1914 givne Bemyndigelse for Justitsministeriet til at udstede Forbud mod Udførsel af visse Varer2).

Den første Vare, Prisreguleringskommissionen kom til at beskæftige sig med, var Kul. Straks efter Krigens Udbrud havde Importørerne sat Kulpriserne stærkt i Vejret, endog til over det dobbelte af de hidtilværende Priser. Som Grund herfor anførtes, at Indførselen var i høj Grad vanskeliggjort og fordyret ved Regeringsforbud, Mineudlæg­

ninger, Strejke m. m., og at det derfor gjaldt om at beskytte de herværende Lagre. Saa- ledes som nedenstaaende Tabel viser, havde der været en ikke ringe Nedgang i Til- førselerne umiddelbart efter Krigens Udbrud.

Indførsel af Stenkul. ,n ] ,

1914 ° 1913

Januar—Juli 1 774,0 1 771,1

August 188,1 263,4

September 450,1 276,9

Oktober 313,9 312,0

November 273,4 252,0

December 225,7 274,1

Hele Aaret... 3 225,2 3 149,5

Men den offentlige Mening reagerede stærkt imod, at dette skulde'afgive fyldest­

gørende Grundlag for en Prisforhøjelse paa de Mængder, der allerede laa her, og senere har Sø- og Handelsretten i en Række Retssager angaaende Leveringer af Kul og Majs i Almindelighed ikke villet anerkende den force majeure, som Sælgerne paaberaabte sig ved Ophævelsen af Kontrakterne, saalænge der var Mulighed for at fremskaffe de kontra­

herede Varer, selv om disse var stegne i Pris ud over, hvad der var regnet med ved Kon­

traktens Indgaaelse. Den overordentlige Kommission greb da ind, skaffede sig Vished ') Ved Anordning 29. August nedsattes i hver af Landets Kommuner en Kommission, hvormed saavel Statsmyndigheder som den overordentlige Kommission i fornødent Fald kunde træde i Forbindelse angaaende disse Forhold.

') Udførselsforbudene skal som Helhed behandles i Afsnittet Handel og Samfærdsel.

22

Tabel V. Priser paa Korn og Foderstoffer samt

Priserne er i Kroner pr. 100 kg

Hvede R"g Havre Byg, 2-radet Byg, 6-radet Hvedeklid

j

grove

/ 1914—15

\ 1913—14 ( 1914—15 ( 1913-14 -15 -14

Bugklid kjøben- havnske

kjøben- havnske fremmede

grove fine Soyakager pri ma kj øbenh Bomuldsfrøkager prima afsk. fra New Orleans Majs prima kontrolleret

La Plata Prima amerik. Flormel.

Bagerimel Flormel Sigtet Rugmel Ris

Sagogryn Byggryn Havregryn

/ 1914-

\1913- (1914-15

\ 1913—14 / 1914—15

| 1913—14 / 1914—15

\ 1913—14 (1914-15

\ 1913-14 j 1914—15 1 1913—14 / 1914—15 ( 1913—14 / 1914—15

•\ 1913—14 / 1914—15

\ 1913—14 ( 1914—15 { 1913—14 ( 1914-15

\ 1913—14 i 1914—15

\ 1913—14 / 1914—15 {1913—14 / 1914-15

| 1913—14 ( 1914—15

\ 1913-14 j 1914—15

\ 1913—14 / 1914—15

\ 1913—14 / 1914-15

\ 1913—14

Juli 4. Uge

Septb.1) Oktober November 4. Uge 1. Uge 3. Uge 1. Uge | 3. Uge 13.20

14.10

12.60 11.60

16.65 12.70 20.50 11.40 17.75 10.70 17.00 12.50 16.75 12.50

12.40 20.40 18.40 10.60 17.75 12.30 17.50

December 1. Uge 3. Uge

11.00 10.10 11.50 10.50 10.75 10.00 9.50 9.00

13.50

»

13.75 14.00

»

12.50

14.50 10.00

14.50 13.50

18.00 19.15 11.80 11.70 21.50 21.75

» I » 19.00 21.75 10.55 10.40

» 19.50 12.10 12.00 19.00 12.40 12.10

13.70 13.70 13 90 14.00 10.70 10.70

16.00 16.25

» 10.80

13.90 16.00

16.50

»

»

15.50 14.50

17.00 9.90 16.75

»

16.00

»

15.00 16.35

»

16.25

»

10.30 24.00

24.50 22.00 22.50 19.50 20.00 17.00 17.00 42.00 42.00 33.00 37 00 21 50 23.50 25.00 25.50

29.50

»

28.50

»

24.50 29.00 60.00

»

46.00 29.00

»

37.00

30.00 24.00

»

22.25 24.00 19.75 32.00

»

66.00

»

39.00 34.00 27.50 22.00 41.50 26.00

29.00 16.85

»

17.25 13.60 17.75 10 30

28.00 32.00

»

30.00

»

27.00 19.50 33.00

»

46.00⁸)

»

»

»

28.50

»

45.50 25.50

20.60

»

23.00 11.20 23.75 20.00 11.90 19.75 12.00

20.85 12.10

23.50 24.25 10.50 21.00 12.00 20.75 11.80 17.50

»

17 50

»

17.00 16.00

10.70

» 10.80 17.50

»

16.50

11.30 23.00 12.20 23.00 17.75 11.20 18.00 11.00 19.00

»

18.50 17.50

»

17.50

»

1 0.10

31.00

»

29.00

18.75

»

»

13.50 10.50

20.00 13.80 18.35 13.80 10.70 32.50

31.00

»

51.50

33.50

»

»

>

44.00

»

34.00

»

52.00

30.00

48.00

M tor Mel og (jryn er denne Notering fra 4. Uge

» betyder, at Noteringen er uforandret. — betyder,

i August. 2) Amerikansk. 3) Notering mangler at ingen Notering fandt Sted.

Mel og Gryn (Noteringer efter Ugeskrift for Landmænd).

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli

1. Uge 3. Uge 1. Uge 3. Uge 1. Uge 3. Uge 1. Uge 3. Uge 1. Uge 3. Uge 1. Uge 3. Uge 1. Uge 3. Uge

» 22.50 21.501) ^{> » » » » » »}

14.00

N>

» 12.40 ^» 12.50 12.60 ^{» ». »} 13.00 14.00 14.10

»

14.00 13.70 12.50 23.502) 28.00 ^{» » »} 27.50 26.50 26.00 25.50 25.00 — — 23.50

» » 11.10 11.00 ^> 10.80 ^{» »} 11.20

25.25 32.00 28.75 30.25 28.75 25.50 24.50 25.25 27.50 27.75 29.25 29.25 28.25 28.00

» » » 11.20 10.80 ^» 10.70 10.60 11.20 1 1.70 12.00 12.20 12.60

26.00 28.50 27.75 26.00 25.50 24.00 23.00 22.50 ^» 25.00 24.75 24.25 23.75

» 12.30 12.40 12.20 11.80 » » — — —

26.00 28.50 27.75 26.00

» 12.00 11.90 » 12.00 * »

20.00 24.00 17.004) ^{» » » » » > »}

11.80 11.90 11.70 11.40 11.30 11.20 11.50 11.70 ^» 11.50 11.00 ^{» » »} 24.00 ^» 23.75 24.00 22.00 21.00 19.00 » 18,00 18.50 19.00 ^»

» 11.75 11.50 ^{» » » » » » » » »}

20.00 24.00 ^{> »} 17.004) ^{» » > » >}

» » » » 9.75 9.30 /> 9.50 10.60 ^» 10.75 10.50

19.50 22.00 ^{» > »} 17.004) ^{» » » > » »}

> y> » 8.70 8.50 y> » 9.00 » 9.50 ^{» »}

20.75 23.50 24.00 23.75 23.00 19.00 19.50 19.00 18.25 17.75 20.25 20.70 21.00 21.75 13.70 13.60 13.50 13.00 12.80 » 12.70 12.90 12.80 12.70 12.80 13.10 13.40 20.00 21.50 21.75 20.75 21.00 18.00 » » » » 19.75 19.25 19.50 20.00 13.60 ^{» »} 13.50 ^» 13.00 13.20 13.60 13.85 ^{» »} 14.00 21.20 23.25 24.25 23,90 20.50 20.20 19.60 18.20 18.40 19.20 18.55 18.20 18.60 10.80 1< '.40 10.50 10.40 10.60 10.50 10.70 11.20 10.70 — — — — 10.65

» 35.00 ^» 36.00 ^» » » 36.50 37.00 37.50

> 2> » ^> » » » » »

» 34.00 ^{» » » »} 34.50 35.00 35.50 36.50

» 22.00 ^» » » » » » » » » »

» 31.00 ^{» » > »} 30.50 31.50 34.00 35.00

» » » ^> » » » » »

> 35.50 ^{» > » > »} 34.50 ^{» » » »}

> » > » » 2> » » » » » »

52.00 53.00 x> 55.00 » y> > 62.00 ^>

» »

47 00 ^» 50.00 ^> 57.00 » » 60.00 ^» 69.00 ^»

» » » 33.00 ^> » » » » » » >

36.50 42.00 ^» 1 39.00 ^» 35.50 ^> 36.50 ^{•> »}

* » » 21.50 » » » » » » » » »

48.00 50.00 » 52.00 » 53.00 » 55.50 ^{» » >}

» » ^> 25.00 »

l ^ ^» n ^{» * >}

for første Kvalitet. 4) Maksimalpris.