Handel (herunder Udførselsforbud) ogr Samfærdsel

Ligesom Tilfældet var for Industriens Vedkommende, er Kendskabet til Han­

delen i det her foreliggende Tidsrum meget ufuldstændigt. Den detaillerede Statistik-for 1914 Statistik-foreligger endnu ikke, og i øvrigt vil det Statistik-for Handelen som Statistik-for Industrien sikkert være saaledes, at de 5 Krigsmaaneder af 1914 især er prægede af de ved Krigsudbruddet opstaaede A anskeligheder, medens de 7 Maaneder af 1915 i det hele har gunstigere For­

hold at udvise. Man maa da til Belysning af vor Udenrigshandel i det nævnte Tidsrum

*) Angaaende Forholdene i Læderindustrien, dennes Regulering m. v. se foran S. 34 ff.

i det hele nøjes med Tabellerne VIII-X og XIII-XVI. Med Støtte i dem er Omsætningen paa Landbrugsudførselen i store Træk beregnet til at have bedret sig med henimod 100 Mill. Kr. sammenlignet med 1913, en Bedring, som vel nok i det hele er sat til paa

Ind-Tabel XVI. Indførsel af Spisevarer og Nydelsesmidler.

1. August 1914

—31. Juli 1915

Hvede, uformalet 609 373 1 441 295

r^u„ _ 763 312 2 169 363

Ærter - 10 871 22 436

Hvedemel 476 781 603 399

Rugmel « 184 201 526

Kartoffelmel 65 559 85 851

Rismel 31 756 28 538

sagomei::::::::::::::..:. 17513 u.518

Havregryn 16 271 22 432

Byggryn 1029 31 449

Majsgryn 985 51

Risengryn 119 505 68 843

Sagogryn og Tapioka 18 204 21 529

S^ukk^er 281 469 132 895

Kaffe, raa 240 007 184 766

The. 9 148 5 371

Kakaobønner 29 810 20 220

Chokolade 3 223 3 555

Tobak, raa 64 705 47 017

Røgtobak 1 173 1 821

Cigarer 1 001 1 358

Cigaretter 806 943

Vin paa Fustager 31 842 40 438

Kognak 100 1 1 962 1 943

Whisky — 5 087 4 743

Æbler 21 775 24 293

Svedsker 22 832 21 292

Rosiner 17 536 19 076

Appelsiner 44 381 36 704

Mandler 4 217 3 196

Hornkvæg Stkr. 30 454 10 856

Kød af Hornkvæg 13 365 5 204

— - Faar og Lam 29 175 26 407

Flæsk 56 126 9 473^>

Slagtede Gæs 148 6 941

Salt Sild 125 069 74 048

Klipfisk 97 783 110 976

Æg 100 Snese 8 661 20 846

Smør 42 269 141 199

Fedt 51 18.3 4 325

Margarine 20 090 21 375

Ost 3 347 6 730

NB. Hvor intet andet er anført, er Mængde-Enheden: 100 kg.

||

56

førselen af Industriens Produkter, for hvilke Verdenskrisens Højpriser har maattet betales. Naar Pengeinstituternes Status overfor Udlandet alligevel ifølge den Side 18 anførte Oversigt har forbedret sig med henved 140 Mill. Kr. + for maaske 60 Mill. Kr.

hjemkomne Værdipapirer, ligger det i første Række i de store Fragtfortjenester, foruden naturligvis i den Handelsvirksomhed, der her er drevet, uden at Varen dog er gaaet ind og ud al Landet, hvorfor den heller ikke indgaar i vor Omsætningsstatistik.

1 øvrigt har dansk Handel i det nu forløbne Aar naturligvis haft mange Vanskelig­

heder at brydes med. Den fuldstændige Standsning straks ved Krigens Udbrud fortog j° ganske vist ret snart, men Trafikvanskeligheder og Udførselsforbud har voldet Udgifter og Besvær, de høje Vekselkurser har virket fordyrende, og endelig har der tit, paa Grund af at baade normale Tilførselskilder stoppede og gamle Afsætnings­

markeder lukkedes, maattet brydes helt nye Baner. Paa den anden Side er selvfølgelig ogsaa nye Muligheder dukkede op, mange Forretninger har kunnet gøres, som før gjordes af det ene eller det andet fremmede Handelshus, og megen Konkurrence er gaaet bort.

Der er da utvivlsomt gjort et stort Arbejde af den danske Handelsstand med dens Organi­

sationers og Regeringens virksomme Støtte for saa vidt muligt at holde den normale liandel i Gang og for at udnytte de legitime Muligheder, de ændrede Forhold frembød.

Naturligvis har den stadigt voksende Række af Udførselsforbud baade hjemme og ude baade vanskeliggjort og umuliggjort mangen Forretning.

Ved Lov af 6. August 1914 (jfr. Lov af 29. Oktober 1914 og 5. Februar 1915) bemyndiges Justitsministeren til midlertidig at forbyde Udførselen af Varer, tilhørende følgende Grupper:

1. Levnedsmidler, Korn og Foderstoffer.

2. Brændselsstoffer og Olier.

3. Træ, Staal og Jern.

4. Guld og Sølv.

5. Ride-, Træk- og Lastdyr.

6. Motorkøretøjer.

7. Krigsmateriel og andre Krigsfornødenheder.

8. \ arer, som det af Hensyn til Samfundshusholdningen skønnes fornødent at bevare for Landet.

I Henhold til disse Love er indtil 31. Juli 1915 udstedt følgende Udførselsforbud:

Sammendrag af 1. August 1915

af

de af Justitsministeriet i Henhold til Lov af 6. August 1914, jfr. Lov af 29. Oktober s. A., hidtil udstedte Bekendtgørelser om Udførselsforbud tilligemed de Afgørelser, der er trufne

vedrørende Udførselsforbudenes Omfang,

I Henhold til Lov af 6. August 1914, jfr. Lov af 29. Oktober s. A., er det for­

budt at udføre følgende Varer her fra Landet:

1. Foderstoffer ⁶/⁸ 1914 (herunder Oliekager, Hø, Halm, Maltspirer, Soyaskraa, Klid, Kornaffald, alle Slags Foderroer, Runkelroer, Kaalroer, Kaalrabi, Turnips og

<mlerødder, Sukkerroer, Vikker (\ikkefrø), Blodmel, Blodfoderkager, Ærter, saa-vel Koge- som Foderærter, Bønner og Linser), Korn ⁶/s 1914, Malt og Maltbyg²)

' 8' ^{l o} 8' "4 8' ^d 12 1914, Kartofler³) (undtagen Kartofler der er ledsagede af en De anførte Datoer er Udførselsforbudets Udstedelsesdatum. L') Jfr. Note 1, Side 25. ;!) Fra 15

1915 er enhver Udførsel af Kartofler forbudt.

Attest fra Landbrugsministeriets Tilsyn med smitsomme Plantesygdomme), Mel

6j⁸ (herunder Majzena og Brød af enhver Slags), Gryn ⁶/^{8 1914} (herunder Sago­

gryn, Risengryn og Boghvedegryn) samt 3laccaroni "3/7 191 •>.

2. Guld og Sølv, møntet eller i Barrer (herunder fremmede Guld- og Sølvmønter, ud­

valsede Sølvplader og Guldslaglod. Det tillades dog rejsende at medføre indtil 200 Kr. i møntet Guld eller Sølv) ⁸/g ¹⁹¹⁴

-3. Kul, Kokes, Petroleum, Benzin og andre Brændselsstoffer samt Smørestoffer (herunder Vaselin og Glycerin samt Benolie) ⁶'⁸ 1914.

4. Vaaben af enhver Art, derunder indbefattet Jagtvaaben, samt enkelte Dele deraf, der er kendelige som saadanne ⁶/ ⁸ 1914.

5. Ammunition af enhver Art, samt enkelte Dele deraf, som er kendelige som saadanne

6/s 19U

-6. Krudt og Sprængstoffer ⁶/s 1914, samt Raamateriale til Fremstilling heraf ⁵/¹² 1914 (herunder Svovl, Svovlsyre, Salpeter, Natronsalpeter, Chilisalpeter, Salpetersyre og Glycerin).

7. Elektriske Kabler 6/8 1914.

8. Motorkøretøjer (herunder alle enkelte Dele af disse, ogsaa Slanger og Dæk) 6/g 1914.

9. Instrumenter og Apparater, som udelukkende er forfærdigede til Fabrikation af Krigs-ammunition, til Fabrikation eller Reparation af Vaaben og Materiel til Land- eller Søkrig 6/g 1914.

10. Raamateriale til Bygning eller Reparation af Jern- eller Staalskibe samt til frem­

stilling af Vaaben eller Ammunition 6/s 1914, herunder:

Aluminium og Fabrikata heraf, Antimon,

Asbest,

alt Bly, gammelt og nyt,

fortinnede og forzinkede Jernplader, samt Affald af fortinnede Plader, forzinkede Jernskibsspiger,

alt Kobber, gammelt og nyt (herunder f. Eks. Kobberrør), alt Messing, gammelt og nyt,

alt Rødgods,

uforarbejdet Nikkel og Nikkeltraad, sømløse Staalrør (Kedel- og Damprør), alt Tin, gammelt og nyt,

Vanadiumerts, Wolframerts,

Zink i Blokke og Plader,

Aske af Bly, Kobber, Messing, Rødgods og Tin.

11. Hæmatit-Jernerts, Hæmatit-Raajern, Jernkis, Kromerts, Kromjern, liiseljern, Nik.kel-erts 5/12 1914 , Tinerts, Tinklorid og Tinoxyd 10/7 1915.

12. Aluminiumsalte ²⁴/⁴ 1915.

13. Antimonforbindelser ^M/⁴ 1915.

14. Kobbervitriol ²⁴/⁴ 1915.

15. Ferromangan, Ferromolybden, Ferronikkel, Ferrotitanium, Ferrowolfram og Ferro-vanadium 24/4 1915.

16. Grafit og Grafitsmeltedigler ²⁴/⁴ 1915.

17. Mangan og Manganmalm 24/4 1915.

18. Svovlkis og Kobbererts samt Afbrændinger af disse ¹³/⁴ 1915.

19. Træ i Blokke, Planker og Brædder 6/8 1914.

8

5 8

23.

24.

20. Pigtraad 5/12 1914.

21. Tvistaffald (Pudsetvist) 15/8 1914.

22. Forbindstoffer (herunder Tjærejute og hygroskopisk Bomuld) ¹⁵/⁸ 1914.

Vegetabilske Olier 20f8 1914 og Steariner til Anvendelse i Margarinefabrikationen 5f

1914 (samt Compound lard). ¹²

Talg, saavel Okse- som Faaretalg, Premier jus (Stock), Oil (Oleo Oleo-Margarin) og Oleo-Stearin ²⁹/⁶ 1915.

25. Margarine u/12 1914.

20. hopra, Sesamfrø, Jordnødder ³¹/¹⁰ 1914, Soyabønner ^u/¹² 1914, Palmekærner ⁴/' 1914

og Bomuldsfrø ^M/⁴ 1915. "

27. Hørfrø ^u/¹² 1914.

28. Linoliefernis ²⁴/⁴ 1915.

29. Kløverfrø ¹³/j 1915.

30. Brunsten ^u/¹² 1914.

31. Medicinalvarer ^{20 8} 1914 (samtlige de i Anordning om Apotekervarer af 1. August 1914 nævnte A arer med Undtagelse afSæbe, Parfumer, almindelig Haandkøbs-Hudcreme samt Pudder).

32. Majsstivelse, Risstivelse, Kartoffelstivelse, Sagostivelse samt Hvedestivelse 28/r> 1915.

33. Termometre og Haandsprøjter til medicinsk Brug ¹⁰/² 1915.

34. Tørrede Blaabær 7/i 1915.

35. Spiseløg ²⁹/⁶ 1915.

36. Al Terpentinolie, saavel rektificeret som urektificeret ⁷<, 1915 37. Harfiks ⁷/i 1915.

38. Paraffin og Paraffinlys 10/6 1915.

•>9. Uld (Uld af Faar og Lam) ¹²/⁹ 1914.

40. I ærede og strikkede uldne Trikotagevarer samt Uldgarn 15/10 1914, uanset den Pro­

centdel, Ulden udgør.

Alle vævede Uldvarer, med Undtagelse af Gardin- og Møbelstoffer samt Possement-magerarbeyde 26/2 1915 (under Forbudet indbefattes helt eller delvis forarbejdede Klædningsstykker).

42. Bomuld, BomuUsgarn ²⁹/¹⁰ 1914 samt Bomuldsaffald ¹⁰/⁷ 1915.

43. Uldne og halvuldne Klude samt Kradsuld 5/n 1914.

44. Strikkemaskiner ¹⁰/⁷ 1915 og Strikkemaskinnaale ¹⁸/³ 1915.

4o. Svinehuder ⁴/², 1915 alle raa Kvæghuder samt Kalveskind paa mindst 8 kg Saltvægt pr. Styk -⁶¹⁰ 1914 (og tørrede Kalveskind paa mindst 4 kg pr. Styk).

Forbudet kommer ogsaa til Anvendelse paa Huder, der ved Beskæring bringes ned under den angivne Vægtgrænse.

46. Lamme- og Faareskind ¹⁹/¹⁰ 1914, undtagen skaldede Skind. — Alle Lamme- og Faare-skind saavel beredte som uberedte u/12 1914.

47. Alle beredte Huder og Skind u/12 1914, med Undtagelse af Gedeskind, samt Læder.

18. Alle ikke fuldt forarbejdede Lædervarer, herunder alle blot tilskaarne, sammenlimede eller sammensyede Halvfabrikata (herunder Skødeskind) */2 1915.

49. Læderdrivremme og alt Sadelmagerarbejde, ved hvis Fremstilling Arbejdslønnen ikke efter Justitsministeriets Skøn udgør mindst 30 pCt. af det dertil anvendte Læders Værdi ²⁶/³ 1915.

50. Garvestoffer 4/2 1915.

51. Tjærefarvestoffer og organiske Mellemprodukter for Tjærefarveproduktionen, herunder navnlig Anilin og Anilinforbindelser, Benzol, Cresol og Metacresol ^j⁴ 1915.

52. lomme Bomulds- og Jutesække samt Jutelærred til Sække ¹⁹/¹⁰ 1914.

41

53. Raa Hamp og raa Jute samt Tovværk og Garn, forarbejdet heraf ¹⁰/² 1915, Kokosgarn og heraf forarbejdet Tovværk ^{10 2} 1915.

54. Raagummi ²¹l¹⁰ 1914 (herunder Gummiopløsning (Solution)), af vulkaniser et Gummi og Gummiaffald 13 2 1915.

55. Cykleslanger og Cykledæk (Forbudet kommer ogsaa til Anvendelse ved Udførsel af Cykler med paasiddende Slanger og Dæk, med Undtagelse af de Tilfælde, hvor Rejsende medfører Cykler til eget Brug, for saa vidt der ikke i særlige Tilfælde er Anledning til at befrygte Omgaaelse af Udførselsforbudet) samt andre Varer, der hovedsagelig er fremstillet af Gummi 13/2 1915.

56. Alle forarbejdede Kunstgødninger, herunder Superfosfat, Blodgødning, Benmel og svovlsur Ammoniak, samt Raastoffer til Forarbejdning af Gødning, herunder raa og kogte Ben (samt Gasvand) ²²/¹² 1914.

TJnder Forbudet indbefattes ikke raa og pulveriseret Gødningskalk 22 12 1914.

57. Brugt Gasrensemasse, Ammoniak og Ammoniaksalte (samt Stenkulstjære) ¹⁰/⁷ 1915.

58. Alle Kalisalte, saasom Kainit, Kaligødning og Klorkalium, samt Kalilud, klorsuH og overklorsurt Kali og Kalisalpeter 10 7 1915.

59. Levende Svin ⁹/³ 1915.

60. Svinefedt (herunder Fedt til teknisk Brug) ¹⁰/¹ 1915.

Der er indtil videre meddelt Tilladelse til, at Svinefedt af dansk Oprindelse, tjenligt til Menneskeføde, maa udføres, naar den paagældende Vares Emballage, som nærmere angivet i Landbrugsministeriets Bekendtgørelse Nr. 256 af 28.

Oktober f. A., jfr. Generaltolddirektoratets Cirk. Saml. Nr. 7 1914 A. § 4, er tillukket ved Hjælp af en Snor eller Metaltraad, forsynet med en Plombe, paa hvis ene Side Slagteriets Nummer (kun Numrene 1—400) og paa hvis anden Side Ordet „Danmark" skal forefindes.

Endvidere er der meddelt Tilladelse til, at dansk Svinefedt til teknisk Brug maa udføres, naar Emballagen i Overensstemmelse med Landbrugsministeriets fornævnte Bekendtgørelse af 28. Oktober f. A., jfr. Generaltolddirektoratets Cirk.

Saml. Nr. 7/1914 A. § 7, er forsynet med iøjnefaldende, tydelig og holdbar Paa­

skrift: „Fedt ikke tjenlig til Menneskeføde" og „Inedible", samt som foran angivet er tillukket ved Hjælp af en Snor eller Metaltraad, forsynet med en Plombe, paa hvis ene Side Slagteriets Nummer og paa hvis anden Side Ordet „Teknisk" skal forefindes.

61. Heste, derunder Føl og Plage ⁵/9, 30 21/io' 23/n 1914.

De af Justitsministeriet meddelte Udførselstilladelser er kun gyldige i en Maaned fra Tilladelsens Meddelelse at regne, medmindre der i selve Tilladelsen er truffen anden

Bestemmelse.

I Henhold til Lov Nr. 26 af 5. Februar 1915 om Tillæg til Lov af 6. August 1914, jfr. Lov af 29. Oktober s. A. om Forbud mod Udførsel af visse Varer straffes den, der i Strid med et i Henhold til denne Lov udstedt Forbud udfører eller søger at udføre V årer, med Bøde fra 500 Kr. til 10 000 Kr. eller Fængsel, jfr. almindelig borgerlig Straffelov

§ 25, hvorhos Varerne konfiskeres. Kan Varerne ikke skaffes til Stede, tilpligtes den skyldige at betale et til Varernes Værdi svarende Beløb. Saavel dette Beløb som den idømte Bøde kan inddrives.

Det Befordringsmiddel, hvormed den ulovlige Udførsel finder Sted, kan konfi­

skeres, for saa vidt den, der er raadig over Befordringsmidlet, er skyldig eller med­

skyldig i den begaaede Lovovertrædelse.

60

Den, der findes skyldig ^Overtrædelse af Udførseleforbudsloven, kan frakendes Het til at drive færing eller til at føre Skib.

f^or gennemføre en Kontrol til Regulering af Udførselen af Fodtøj samt af de badehmgerarbejder, der efter ovenstaaende kunne udfores, er der endvidere truffet iølgende Bestemmelser:

. ^Enhver> ^der Ønsker at udføre Fodtøj eller Sadelmagerarbejde, vil i hvert enkelt 1 mælde have at indsende til Justitsministeriet, Kontoret for Udførsel, en Fortegnelse over de Varer, som er færdige til Udførsel, indeholdende Oplysning om Varens* Art.

Stykketal og det anvendte Læders samlede Vægt. Desuden maa indsendes det For-sendelsesdokument, der agtes benyttet ved Varens Afsendelse — Fragtbrev Konnosse­

ment eller lignende -, samt bekræftet Afskrift af Faktura. Der vil derefter en Gang om Ugen blive truffet Bestemmelse om, i hvor stor Udstrækning de indsendte Begæringer under Hensyn til det hjemlige Forbrugs Krav og det vedrørende Sadelmagerarbejde udstedte l dforselsforbud vil kunne imødekommes. Andragerne vil derpaa blive sat i Kundskab om de trufne Afgørelser, og Forsendelsesdokumentet forsynet med en af Justitsministeriet underskreven ^stemplet Paategning med Paalydende: Passerer.

De nævnte Varer vil kun kunne udføres, naar Forsendelsesdokumentet er paategnet som angivet, og l dførselen skal have fundet Sted senest 8 Dage fra Paategningens Dato.

En Gennemgang af de paa foranstaaende Liste anførte Udstedelsesdatoer vil vise, at det, Forbudene i første Række gjaldt, var Fødemidler og Krigsfornødenheder, d. v. s., at man forst og fremmest hindrede, at der udførtes saadanne højst fornødne Varer som f. Eks. Korn og Foderstofter, hvoraf Lagrene her var forholdsvis smaa, eller f. Eks.

Kul og Petroleum, for hvilke vi ganske var afhængige af Tilførslerne.

Disse Forbud har naturligvis paavirket de i foranstaaende Tabeller anførte Tal for vor Udførsel, mindre eller mere i samme Grad som det har været muligt at dispensere fra dem eller ej.

Til Gengæld for de \ anskeligheder, der saaledes paalagdes Handelsstanden i det hele Samfunds Interesse, har Statsmagten ogsaa i videst muligt Omfang søgt at træde hjælpende til, hvor det var muligt. En Foranstaltning af denne Art var Lov af 20. August 1914 (jfr. Lov 14. Januar 1915 og 14. April 1915) om Betalingshenstand. For dog ikke at give en saadan Bestemmelse en videre Udstrækning end højst nødvendigt og derved snarere skade end gavne den almindelige Samhandel, idet Sælger i saa Fald vilde for­

lange kontant Betaling, bestemmer Loven, at Domstolene er bemyndiget til at indrømme en Skyldner Betalingshenstand (ikke for en Række privilegerede Fordringer m. v.), dog ikke ud o\er 3 Maaneder, i det Omfang, hvori Gælden anerkendes, naar den sagsøgte Skyldner bevisliggør, at de foreliggende overordentlige Forhold umuliggør det at betale Gælden. Ogsaa for Gæld i fast Ejendom er der vedtaget en Moratorielov, idet Lov af 23. April 1915 fastsætter, at Gæld, der er sikret ved Pant i fast Ejendom, ikke paa Grundlag af Opsigelse fra Kreditors Side kan fordres betalt, med mindre Misligholdelse har fundet Sted.

Men en anden og lang-t betydningsfuldere Foranstaltning overfor Hånde! og Samfærdsel var først Regeringens og siden Lovgivningsmagtens Organisation af For­

sikringen mod Krigsfare til Søs. Allerede den 11. August 1914 kunde Prisregulerings-kommissionen udsende Meddelelse om, at fire danske Søforsikringsselskaber var ind-gaaede paa at tegne Forsikring mod Krigsfaren i Kulfarten mellem den nordlige Del af Øst-England og Øst-Skotland og danske Havne saaledes, at Forsikringsselskaberne M'h ]ol> 3i af denne Risiko, Staten foruden Kulfarten kunde denne Forsikring ogsaa omfatte andre \ årer og Ruter, som f. Eks. Sajt fra Spanien eller England, men derimod

ikke Korn og Foderstoffer, særlig- fra oversøiske Havne. En Forsikring af disse Lad­

ninger var imidlertid naturligvis paatrængende nødvendig, og ved Bkg. 4. September 1914 traf Indenrigsministeriet den Ordning, at Staten mod passende Præmie indtil en endelig Ordning kunde træffes overtog en saadan Forsikring. Den endelige Ordning blev truffet ved Lov af 10. September 1914 og Andn. 12. September 1914 (jfr. Lov 25.

September 1914) om danske Skibes Forsikring mod Krigsfare og ved Lov 24. September 1914 og Andn. 30. September 1914 om Forsikring af Varer mod Krigsfare til Søs, idet der dannedes to Instituter med Støtte af Staten og under Medvirkning af danske For­

sikringsselskaber. Samtlige registreringspligtige danske Skibe (med visse Undtagelser, bl. a. dem der gaar i Kystfart) skal indtræde i Forsikringsinstitutet for Skibe. Præmierne skulde nærmere fastsættes (og er gentagne Gange forhøjede), og det eventuelle Over­

skud resp. Underskud udlignes paa de forsikrede Skibe i Forhold til de erlagte Præmier, dog saaledes, at 35 pCt. af det eventuelle Underskud udredes af Staten og 15 pCt. af Forsikringsselskaberne indenfor nærmere fastsatte Grænser. I Institutet for Vareforsik­

ringen var foruden Staten og Forsikringsselskaberne indtraadt et Konsortium, dannet med Overtagelse af nævnte Forsikring for Øje. Den af Institutet overtagne Risiko m. v.

bæres med 35 pCt. af Staten, med 20 pCt. af Forsikringsselskaberne og med 45 pCt. af Konsortiet.

Forholdene indenfor de to Forsikringsinstituter stiller sig pr. 31. Juli 1915 i øvrigt

saaledes: Krigsforsikringen

D N I T , I ; I O I K F °R Skibe for Varer

Pr. 31. Jul, 1915. 1(MK) Kr 1(X)0 Kr

Forsikret Kapital 998 108 476 655

Nettopræmie 9 778 6 689

Betalte Skader 3 216 987

Desuden: Anmeldte Skader 945 4 348

Som det vil ses, har begge Instituter et Overskud at udvise, selv om der, navnlig i Maj 1915, fandt en Række Katastrofer Sted. En samlet Oversigt — ogsaa fra Tiden før Krigsforsikringen var traadt i Kraft -— over minesprængte og torpederede Skibe findes i følgende Tabel:

Fnrlkt- T°n S T a b

*olllst- Netto 1000 Kr.

1914, 21. August M/S Maryland 3 163 |

— 22. — S/S Chr. Broberg 761) '^S '

26. — Trawler Skule Fogeti.. .. 117 155

— 26. — 3 M/Sk. Gæa 235 45

1. September S/S Kamma 754 276

— 29. November S/S Mary 344 100

— 31. December S/S M. C. Holm 1 572 332

1915, 5. Maj S/S Cathay 2 596 475

— 8. — S/S Lilian Drost 1 256 288

— 15. — S/S Martha 724 184

— 26. — S/S Betty 1 254 575

— 27. — S/S Ely 1 105 196

— 30. — S/S Søborg 1 333 391

— 2. Juni S/S Cyrus 1 002 538

— 2. — Sk. Salvador 165 23

— 12. — Sk. Cocos 85 25

— — Sk. Ellen 169 —

(fortsættes)

62

(fortsat)

Forlist: ^{Tons Tab}

Netto 1000 Kr.

1915 25. Juli S/S Nogill 134 90

— 26. — Sk. Elna 78 21

— 26. — Sk. Marie 1 7 3 ]3

26. — Sk. Neptunus 143 12

Men foruden disse direkte Tab har der ogsaa været en Række tidtagende og tabgivende Standsninger og Opbringelser, med langvarige Forhandlinger for Priseretter o. 1. Hertil kommer, at de farlige Besejlingsforhold i Nordsøen har medført stigende Udgifter til Forsikring og Lønforhøjelser til Søfolkene. I det hele har Arbejdsforholdene paa Søen været præget af gentagen Uro, den eneste Del af Arbejdsmarkedet, der som anført. 1 forrige Kapitel i det hele opviser Konflikter. Allerede før Krigens Udbrud var der Strejke (siden 21. Juli 1914) blandt Sømændene hos forskellige Rederier beskæftigede med Kultransport. Da denne Strejke paa et Tidspunkt, hvor man kunde befrygte, at Krigstilstanden eventuelt kunde stoppe Tilførslerne paa ubestemt Tid, var af meget alvorlig Art, indkaldte Forligsmanden paa Prisreguleringskommissionens Foranledning Parterne til Møde den 13. August 1914. Den 14. s. M. vedtoges et af Forligsmanden stillet Mæglingsforslag om en midlertidig Overenskomst, gældende saa længe Krigstilstan­

den varede, og gaaende ud paa, at helbefarne Matroser og Fyrbødere fik et maanedligt Gratiale paa 70 Kr. og Letmatroser og Kullempere dobbelt Hyre. Desuden ulykkes­

forsikredes hver Mand for 4 000 Kr. Der havde endvidere i de første Dage af August været to Konflikter, direkte foraarsagede af den indtraadte Situation. Matroserne og Fyr­

bøderne paa Englandsdamperne i Esbjerg stillede Krav 0111 Ulykkesforsikring og om betydelige Gratialer, og efter en Del Forhandlinger gjordes der dem nogle Indrømmelser i den Retning. I Aalborg nægtede Havnearbejderne at lade Englandsskibene uden mod en ret betydelig Forhøjelse i Timelønnen, hvad de begrundede i Prisernes Stigen. Denne Konflikt blev dog ogsaa bilagt ved at indrømme den ønskede Forhøjelse. Der herskede saa Ro indtil 14. December 1914, da Sømændene bebudede Strejke overfor Dansk Damp-skibsrederforening og opsagde den nysnævnte midlertidige Overenskomst, idet de paa-beraabte sig Misligholdelser af denne. Arbejdsgiverforeningen protesterede mod Strejke­

varslets Lovlighed og indbød til Fællesmøde, men da dette intet Resultat bragte, ind­

ankede den Sagen for den faste Voldgiftsret, mens samtidig Forligsmanden greb ind.

liølge Voldgiftsrettens Kendelse af 23. December blev Strejkevarslerne kendt ugyldige, hvorefter Sømændene vedtog at aflyse Strejken og søge Forhandling 0111 Stridspunkterne med Rederierne. Disse Forhandlinger resulterede i en Overenskomst af 12. Januar 1915, hvorved hele Spørgsmaalet blev ordnet saaledes, at Hyrerne forhøjedes noget, og desuden skulde der betales et Krigstillæg paa fra 15—30 Kr. pr. „Rundrejse" (hen til og hjem fra England) i Nordsøen. Den i den midlertidige Overenskomst fastsatte Ulykkes­

forsikring bibeholdtes. Imidlertid afstedkom Tysklands Blokadeerklæring mod England fra 18. Februar 1915 og Meddelelsen om, at det maaske vilde være vanskeligt for de tyske l ndervandsbaade at undgaa, at ogsaa neutrale Skibe torpederedes i Krigszonen, ny I ro. Søfolkene nægtede i stort Tal at gaa med Baadene til England, men da de første Dages Nervøsitet havde sat sig, da det viste sig, at der i hvert Fald ikke stiaks skete større Katastrofer, faldt Skibsfarten atter i Leje. Hertil kom, at Rederiforeningen den 24. tebruar 1915 forhøjede det nævnte Krigstillæg med 10 Kr. samt frafaldt den rejste Tiltale for Rømning mod de Sømænd, der havde nægtet at sejle af Frygt for Mine- og Torpedofaren. I denne Sammenhæng skal det endnu anføres, at da de gunstige Kon­

junkturer, der havde sat Dampskibsrederne i Stand til at forhøje deres Arbejderes Løn

og ulykkesforsikre dem, ikke mentes at være naaet til Sejlskibene, fremsatte Indenrigs­

ministeren den 12. Marts 1915 i Folketinget Forslag til Ændring i Lov om Søfolks For­

sikring mod Ulykkestilfælde (Loven stadfæstedes 23. April 1915), hvorved Forsikrings-foreningen af Sejlskibsredere bemyndiges til at overtage det Ansvar, som Rederne paa­

tager sig overfor deres Mandskab under disse Forhold. Statskassen udreder Halvdelen af de eventuelle Erstatninger. Det skal tilføjes, at vistnok ingen dansk Sømand i Krigens første Aar har sat Livet til ved Minestødninger og Torpederinger.

Disse stigende Udgifter til Krigsforsikring for Skib og Varer, til Folkeløn og Ulykkesforsikring, til Kul og andre Fornødenheder er dog blevet langt mer end opvejede af Fragtsatsernes uhyre Stigning. Som det fremgaar af Tabel XVII begyndte Fragt­

Disse stigende Udgifter til Krigsforsikring for Skib og Varer, til Folkeløn og Ulykkesforsikring, til Kul og andre Fornødenheder er dog blevet langt mer end opvejede af Fragtsatsernes uhyre Stigning. Som det fremgaar af Tabel XVII begyndte Fragt­

In document THE DET (Sider 61-73)