Andre Spørgsmaal

Sluttelig skal endnu behandles et Par Forhold, der ikke har kunnet finde deres Plads i noget af de tidligere Afsnit.

Saaledes kan det anføres, at Bornholms isolerede Beliggenhed og samtlige de Forhold, der herved maatte gøre sig gældende, allerede 3. August 1914 foranledigede Rønne Byraad til at anmode Amtet om at søge Udførselsforbud for Korn og Foder­

stoffer udstedt samt Maksimalpriser for de vigtigste Livsfornødenheder fastsat. Den 19. August bemyndigede Indenrigsministeriet efter Amtets Ansøgning dette til at ned­

sætte et Udvalg, der skulde medvirke ved Ordningen af de herhen hørende Forhold, og 21. August 1914 nedsattes dette Udvalg med Amtmand Valløe som Formand og i øvrigt repræsenterende Øens kommunale og økonomiske Interesser.

Endelig skal Indkaldelserne til Sikringsstyrken omtales. Efter at mindre Dele af denne 31. Juli og 1. August 1914 var indkaldte, udbrød Krigen mellem England og Tyskland den 4. August 1914. I Statsraadet 5. August besluttedes det derefter at ind­

kalde 2. Del af Sikringsstyrken i Fyn og Jylland samt 2. til 8. Aargang inkl. af det sjællandske og lolland-falsterske Mandskab. Paa den ene Side maatte disse store Troppe-samlinger forøge den hele Følelse af Uhygge, der herskede i de Dage og derved bidrage yderligere til Standsningen i Erhvervslivet; paa den anden Side maatte de naturligvis formindske den af hele den foreliggende Situation fremkaldte Arbejdsløshed, der dog, som ovenfor omtalt, var meget stor. Men for mange mindre, selvstændige Erhvervs­

drivende, unge Folk henimod de 30 Aar med nye Forretninger, var de ved Ind­

kaldelsen fremkaldte Vanskeligheder af den alvorligste Art. Siden hen, da Indkaldel­

serne gjaldt for bestemte Tidsrum, da man ved Orlovsbestemmelser o. 1. søgte at hjælpe de indkaldte til i nogen Grad at kunne tilse deres borgeilige Erhverv, svandt Vanskelig­

hederne en Del. Saaledes er det allerede i Afsnittet om Landbruget omtalt, at der ved Saatid og Høst tilstodes selvstændige Landbrugere længere Orlov; lignende Bestemmelser gjaldt for Forretningsdrivende ved Juletid, og der har i de normale Orlovsbestemmelser været aabnet Mulighed for, at der under særlig paatrængende Omstændigheder kunde ydes længere Orlov, indtil 14 Dage. Af megen Betydning har det ogsaa været, at mange af de indkaldte har faaet Udsættelse med Indkaldelsen til det Tidspunkt af Aaret, hvor den voldte dem mindre Forstyrrelse i deres Erhverv, end det vilde være Tilfældet paa det Tidspunkt, hvor deres Aargang indkaldtes. Desuden har man ved at tilstaa de ind­

kaldte Frirejser med Banerne draget Omsorg for, at den dem tilstaaede Frihed blev effektiv og udnyttet efter sin Hensigt, ligesom ogsaa Uddelingen af Brevkort i nogen Grad maa ses under dette Synspunkt. Hvad Frirejserne angaar, skal det anføres, at der fra 1. September 1914 har været givet de værnepligtige fri Befordring paa een Hen-og Tilbagerejse under Orlov paa Statsbanerne, senere Hen-ogsaa paa de fleste Privatbaner, medens fra 12. December 1914 Militærpersoner i Uniform i deres Fritid har kunnet fore­

tage Hen- og Tilbagerejse paa Statsbanerne for Enkeltbillets Pris (Militærbillet). Og sluttelig skal det meddeles, at der af ,.Soldaterkort" indtil 31. Juli 1915 fra September 1914 var uddelt 1 473 225 5-Øres Brevkort og ligesaa mange 10-Øres Korrespondance­

kort. Disse Kort udleveredes enhver til Hæren eller Flaaden indkaldt værnepligtig Menig, Underkorporal eller Korporal (for Flaadens Vedkommende Reserveunderoffice­

rer) ca. 1 Gang ugentlig, skiftevis et Brevkort og et Korrespondancekort. Udleve­

ringen har fundet Sted gennem de militære Myndigheder.

AKTSTYKKER

Finansministeriet.

2det Departement.

Kjøbenhavn, den 4. September 1915.

Bidrag til en Oversigt over de økonomiske Tilstande

i Danmark og de af samme fremkaldte Regeringsforanstaltninger i Krigens første Aar.

Den Merudgift, som Statskassen i det forløbne Aar (1. August 1914—31. Juli 1915) har haft af de ved Krigen foranledigede overordentlige Foranstaltninger, kan efter de for Statsbogholderiet foreliggende Oplysninger formentlig opgøres saaledes:

I Tidsrummet indtil 31. Marts 1915:

Det er naturligvis de militære Udgifter, der først og fremmest Mill. Kr.

er vokset, saaledes udgør Krigsministeriets samlede Udgifter i 1914—15

ialt 54,3

men da i de senere Aar Krigsministeriets samlede Udgifter har været

20,0 tør man regne, at de ekstraordinære Forhold har bevirket en Mer­

udgift af ~~ ^4'°

jævnfør bl. a., at der til Sikringsstyrken blev bevilget 33 Mill. Kr. paa Tillægsbevillingsloven.

Marineministeriets Udgifter i 1914—15 var 16,3 medens de i de senere Aar kun har været ca 11,0

hvorefter man formentlig her tør beregne en Merudgift af — 5,3 Paa Tillægsbevillingsloven blev disse Udgifter beregnet til 5 Mill. Kr.

Men ogsaa de andre Ministeriers Regnskaber er blevet belastet med Ud­

gifter, der mer eller mindre direkte er foranlediget af de ekstraordinære Forhold;

saaledes er Indenrigsministeriets Regnskab bl. a. vokset med 0,3 som Indkvarteringsvæsenet har foranlediget. Af de paa Tillægsbevillingsloven

bevilgede 2,8 Mill. Kr. til kommunale Hjælpekasser er der indtil 31. Marts intet kommet til Udbetaling, men dette skyldes en Forsinkelse, og Beløbet bliver nu udbetalt og vil i alt væsentlig være udbetalt inden medio September, og paa de samme Sted bevilgede Udgifter til indkaldte danske værnepligtiges i Udlandet bosatte Familier (2 500 Kr.), til Understøttelse af Danske i Udlandet i Anled­

ning af Arbejdsløshed (8 000 Kr.) og til Prisreguleringskommissionen (6 000 Kr.) er der kun ialt kommet til Udbetaling 11,184 Kr. 01 0.

At overføre... 39,9

7 2

Mill. Kr.

Overført.. 39,9 Den Bevilling, der blev givet Justitsministeriet som Tilskud til Færø

Amtskommune til Indkøb af Levnedsmidler (176 287 Kr. 39 0.), og som er ud­

betalt med 176 287 Kr. 39 0., er atter bevilget til Indtægt paa „Adskillige Ind­

tægter" § 7, hvor den ganske vist ikke er indgaaet ved Finansaarets Udløb.

Da Beløbet formentlig maa betragtes som Laan, skønt opført paa Finansloven som løbende Udgift, tør det ikke medregnes her.

Finansministeriet: Udgifterne til Toldvæsenet maa siges i nogen Grad at staa i ligefremt Forhold til Toldindtægterne. Da nu Toldindtægterne er gaaet ned med 1,5 Mill. Kr. og Toldvæsenets Udgifter desuagtet er vokset med 100 000

Kr., vil det formentlig være berettiget at opføre 0 2 som Forøgelse paa Grund af de ekstraordinære Forhold.

Ved en Opgørelse over den Merudgift, Statskassen har haft i det for­

løbne ekstraordinære Aar, vil det antagelig ogsaa være berettiget at regne med den fremkomne Mindreindtægt. Saaledes har Forbrugsafgifterne (Tolden), der var beregnet at give i Indtægt 56,3 Mill. Kr., og som i 1913—14 gav en Ind­

tægt af 56,5 Mill. Kr., kun givet en Indtægt af 54,9 Mill. Kr. i 1914—15, Mill. Kr hvorefter det formentlig vil være forsvarligt at sætte en Mindreindtægt i

det forløbne Aar af 15

Paa samme Maane har Postvæsenet givet ] 5

Mindreindtægt i Sammenligning med Budgettet og de senere Aars Regn­

skaber, endvidere Stempelpapir sindtægteme 1?5

og Retssportlerne 0,5

At disse to sidstnævnte Indtægter har givet mindre Indtægt, kan for­

mentlig kun tilskrives de ekstraordinære Forhold, der har paa virk et Omsætningen. Statsbanernes Indtægter gik ganske vist stærkt ned i Begyndelsen af „Krigsaaret", men der er senere indtjent saa meget, at Statsbanernes Budget i det store og hele maa siges at være upaa-virket, i hvert Fald i Sammenligning med de tidligere Aars Overskud.

Endvidere er der lidt et Tab paa Renter af Kassebeholdningen

af ca 0,8

dels derved, at Kursen paa Kassebeholdningens Effekter er gaaet be­

tydeligt ned, og dels ved at Kassebeholdningen er svundet betydeligt ind og dermed ogsaa Renteindtægterne; der har saaledes en Del af Aaret været Gæld til Nationalbanken at forrente paa denne Konto.

Omvendt er der saa til Gengæld Indtægter, der paa Grund af Forholdene har givet mere, end de normalt vilde give; Tele- Mill. Kr.

grafvæsenet har saaledes givet 1,3

Merindtægt, og det er vel ogsaa i nogen Grad de ekstraordi­

nære Forhold, der var Skyld i den betydelige Udmøntning af

ny Mønt, der gav en Merindtægt af 0,5

paa samme Maade som Forholdene tvang Nationalbanken til at udstede 1-Kr.-Sedler, samt Afgift af skattepligtigt

Seddel-omløb 0 2

Naar altsaa denne Merindtægt af 2,0

drages fra Mindreindtægten, 5,8 Mill. Kr., fremkommer en samlet

Mindreindtægt af 33

Mill. Kr.

som, naar den lægges til den opstaaede Merudgift af 40,1 Mill. Ivr., viser, at Statens samlede Merudgift indtil Udgangen af 1914—15 (c: 31. Marts 1915) har været ialt

der ogsaa i store Træk svarer til, at det paa Finansloven bevilgede Overskud

af 12,5 Mill. Kr.

endte med at Statsregnskabet udviste et Underskud af 34,5 — Difference... 47.0 Mill. Kr.

De differerende 3 Mill. Kr. er formentlig Afvigelser mellem Bevilling og Regnskab paa det øvrige, af de ekstraordinære Forhold upaavirkede Bevillings-regnskab.

I Tidsrummet fra 1. April til 31. Juli 1915, da Statsbogholderiet endnu ikke har eksakte Tal at regne med, stiller Forholdet sig tilnærmelsesvis saaledes:

Mill. Kr.

Krigsministeriet har disponeret over ca 20,8 de normale Udgifter i dette Tidsrum har i Almindelighed været ca. 5,8

hvorefter Krigsministeriets Udgifter tør ansættes til ekstraordinært.. 15,0 Paa samme Maade har Marineministeriet disponeret over 7,7

medens det normale er 4,6

hvorefter de ekstraordinære Udgifter maa ansættes til 3,0 Endvidere er der vedrørende Indenrigsministeriet paa forventet Tillægs­

bevilling indtil 31. Juli udbetalt ialt i Tilskud til kommunale Hjælpekasser.. 1,4 Med Hensyn til Indtægterne i dette Tidsrum stiller Forholdene sig saaledes,

at Statsbanerne og Postvæsenet i Sammenligning med 1914 synes at være gaaet noget over 1 Mill. Kr. tilbage, medens samtidig Forbrugsafgifterne er 1,2 Mill.

Kr. større end i 1914. Indkomst- og Formueskatten synes ogsaa at være steget med ca. 1 Mill. Kr., men man finder det meget betænkeligt at tage dette i Be­

tragtning i denne Henseende.

Statskassens samlede Merudgift i Aaret 1. August 1914—31. Juli 1915]—

tør da formentlig ansættes til ca 63,3

der udkommer saaledes:

Krigsministeriet 49,3 Mill. Kr.

Marineministeriet 8,3 —

57,6 Mill. Kr.

Indenrigsministeriet (Hjælpekasser m. v.) 1,7 —

Finansministeriet 0,2 —

Formindskede Indtægter 5,8

65,3 Mill. Kr.

fragaar:

Forøgede Indtægter 2,0 —

63,3 Mill. Kr.

Hertil maa dog bemærkes, 1) at ikke alle de til militære Øjemed udbetalte Beløb er forbrugt (o: rent tabt), idet bl. a. Hærens Hestebestand er forøget med ca.

3 Mill. Kr.; 2) at ikke alle bevilgede og anvendte Beløb er kommet til Udbetaling af Statskassen (Hj ælpekassetilskudene).

10

7 4

Statskassen har i det afsluttede Finansaar og i Perioden indtil 31. Juli

haft følgende Udbetalinger at præstere: M

1) Cnderskud paa Regnskabet for 1914—15 hvormed Kassebeholdningen er formindsket.

2) endvidere er der indtil 31. Marts udbetalt til Erhvervelse af For­

mue og Afdrag paa Gæld (§ 26) 165

medens der ved Forbrug af Formue og Stiftelse af Gæld, bortset

fra de optagne Statslaan, har været en Indtægt af. . . . 2,4 hvorfor der til rene Formuebevægelser er af Kassebeholdningen

udbetalt

3) Til Korn- og Melindkøb er der indtil 31. Juli disponeret over 11,8 Mill. Kr., som var i Behold; men da Statskassen er Nationalbanken dette Beløb skyldig, er det fradraget i Gælden til Banken, se nedenfor. Endvidere var der stillet et til ca. 742 000 Kr. i Dollars svarende Beløb til Disposition i New York til Indkøb af Korn,- hvilket Beløb ogsaa indgaar i Mellem­

værendet med Nationalbanken.

4) I Maanederne fra 1. April—31. Juli 1915 har de militære Udgifter ud­

gjort ca

mere end normalt, og

5) til kommunale Hjælpekasser er der i samme Tidsrum udbetalt

ialt. ..

I il Dækning heraf har der været følgende ekstraordinære Indtægter: ]\]

1) Statsbeviser i Henhold til Lov af 2. August 1914

2) Indenlandsk Statslaan i Henhold til Lov 2. November 1914, nominelt 60 Mill. Kr., hvorpaa der den 31. Juli var indbetalt nominelt 31 020 000 Kr.

med

3) Indtægt ved Salg af indenlandske Statsobligationer i Henhold til Lov 1. April 1912 til Erhvervelse af indtægtsgivende Aktiver, nominelt 3 Mill. Kr 4) Statsgældsbeviser i Henhold til Lov 9. Juli 1915, nominelt 60 Mill. Kr..

men hvorpaa der den 31. Juli endnu intet var indbetalt.

5) Laan hos Bank of England der endnu ikke er tilbagebetalt.

6) Ved Lov af 2. August 1914 blev der givet Bemyndigelse til at overføre Reservefondens samlede Midler til Kassebeholdningen. Af denne Bemyn­

digelse er der endnu ikke gjort Brug, hvorimod der af Reservefondens Effektbeholdning er afhændet for nominelt 1,5 Mill. Kr. Værdipapirer, der forøgede Kassebeholdningen med

men saaledes, at Kassebeholdningen staar i Gæld til Fonden med dette Beløb. Reservefonden er altsaa endnu uangrebet i Henhold til Loven af 2. August 1914.

løvrigt er Udgifterne dækket ved Forringelse af Kassebehold­

ningen:

7) I Mellemværende med Nationalbanken: Den 1. April 1914

indestod 1,4 Mill. Kr.

den 31. Juli d. A. skyldtes: 33?8

35,2 Mill. Kr.

hvori fragaar Korn-og Melbeholdningerne 11,8 — At overføre.

Mill. Kr.

Overført. . . 44,3 Da Mellemværendet med Nationalbanken udgør en Del af Kassebehold­

ningen, er der altsaa paar;denne_ Maade forbrugt af Kassebeholdningen.. 23,4 8) Af de øvrige Bank- og Korrespondentbeholdninger i Ind- og Udland er

forbrugt omtrent 9,0

9) Beholdninger af Værdipapirer under Kassebeholdningen er gaaet ned med 5,4 heri dog indbefattet Kursnedgangen ultimo 1914—15.

10) Forskellige Udlaan er ligeledes gaaet ned med ca 0,6 Disse tre sidstnævnte Poster i^Tidsrummet 1. April 1914—31. Juli 1915.

Kassebeholdningens^øvrige ^vBestanddele antages nogenlunde uberørte til Tilfredsstillelse af de regelmæssige Krav.

ialt... 82,7 P. 0. A. Andersen.

Bondesen.

Lov Nr. 155 af 2. August 1914 om Reservefonden.

§

i-Finansministeren bemyndiges til indtil videre at overføre Reservefondens samtlige Midler til Kassebeholdningen.

§ 2

-Denne Lov træder straks i Kraft, men dens Bortfald kan fastsættes og offentlig­

gøres ved kgl. Anordning.

Lov Nr. 154 af 2. August 1914 om Udstedelse af rentebærende Statsbeviser.

§

i-Finansministeren bemyndiges til at udstede rentebærende Statsbeviser til et Beløb af 25 Millioner Kroner.

§ 2.

Statsbeviserne indfries Aarsdagen efter deres Udfærdigelsesdatum med deres fulde paalydende Beløb samt et Rentetillæg af 5 pCt.

§ 3.

Efter Overenskomst med Nationalbanken modtages Statsbeviserne ved alle Kongelige Kasser i Betaling for deres fulde paalydende Beløb.

§ 4.

finansministeren fastsætter ved offentlig Bekendtgørelse de nærmere Reeler for Statsbevisernes Størrelse, Form og Indfrielse.

§ 5.

Denne Lov træder straks i Kraft.

Lov Nr. 266 af 2. November 1914 om Optagelse af et indenlandsk Statslaan.

§ i.

Finansministeren bemyndiges til i Indlandet at optage et 4 pCt. aarlig Rente bærende Statslaan til et Beløb af 60 Millioner Kroner.

Obligationer til et Beløb af 50 Millioner Kroner afsættes i indeværende Finans-aar; i hvert af de to følgende Finansaar afsættes 5 Millioner Kroner.

Indbetaling af Laanebeløb kan ske helt eller i Dele, hvis Størrelse og Forfalds­

tid fastsættes af Finansministeren.

§ 2.

Laanet skal afsluttes til en Pris, der ikke er ringere end 92 pCt. Det skal tilbage­

betales i 40 Aar, saaledes at et lige stort Obligationsbeløb aarlig udtrækkes til Pari. Ud-trækningen findei Sted første Gang den 1. November 1915 med Y40 og derefter hvert Aars 1. Maj og 1. November med Vso af Laanets oprindelige Beløb.

Obligationer og Renter udbetales udelukkende i dansk Mønt ved Finanshoved­

kassen og Landets Amtstuer og Toldkasser.

Renten af Laanet forfalder med 2 pCt. halvaarlig hver 1. Maj og 1. November, første Gang for Halvaaret fra 1. November 1914 til 1. Maj 1915.

Ved delvis Indbetaling af Laanebeløbet betales Renten efter Forholdet mellem Ldstedelseskursen og det til enhver Tid indbetalte Beløb.

§ 4.

Laanet er uopsigeligt fra Laangiverens Side, men kan fra Statens Side helt eller delvis opsiges til en af Rentebetalingstiderne med 3 Maaneders Varsel.

§ 5.

Obligationerne skal lyde paa 5 000 Kr., 2 000 Kr., 1 000 Kr., 500 Kr. og 200 Kr.

Baade Obligationer og Kuponer forsynes med en Oversættelse af deres Tekst til Engelsk, Fransk og Tysk.

leksten skal indeholde Tilsagn om, at baade Obligationer og Kuponer udbetales uden 1< radrag for Skat eller Stempelafgift til den danske Stat, og at Finansministeriet vil være villigt til at ombytte med nye saadanne Obligationer, der formedelst Overlast ikke er leveringsskikke.de paa Børsen, naar deres Identitet (Bogstav og Nummer) kan godtgøres.

§ 6.

Obligationerne udstedes til Ihændehaveren. De kan dog noteres i Statsgælds­

kontorets Bøger og tillige indskrives i særegne Bøger og atter deraf uddrages efter Regler, som fastsættes af Finansministeren. Enhver unoteret Paategning er uden Gyldighed overfor Statskassen.

§

7

-Finansministeren bemyndiges til paa Finansloven at afholde Udgiften ved Obli­

gationernes Udfærdigelse og Salg, derunder Udstedelse af Interimsbeviser.

§ 8.

Denne Lov træder straks i Kraft.

Lov Nr. 188 af 9. Juli 1915 om Udstedelse af Statsgældsbeviser.

Finansministeren bemyndiges til at udstede tiaarige 5 pCt. aarlig Rente bærende Statsgældsbeviser til et Beløb af 60 Mill. Kr.

Statsgældsbeviserne, som skal udbydes ved offentlig legning til det paalydende Beløb, overtages med solidarisk Ansvar af fem danske Banker til en Kuis af 99 pCt.

Der skal gives Ihændehavere af de 5 pCt. danske Statsbeviser af 1. Oktobei og I. November 1914 Fortrinsret ved Tegningen, saaledes at Statsbeviserne kan ombyttes med Statsgældsbeviser den 1. August 1915.

Indbetaling af Beløbet for de overtagne Statsgældsbeviser kan kræves af Staten fra 1. August d. A.

Statsgældsbeviserne forsynes med 20 Rentekuponer lydende paa 2*4 pCt. halv-aarlig Rente, som forfalder hver 1. Februar og 1. August, første Gang for Halvaaret fra 1. August 1915 til 1. Februar 1916.

Renten udbetales i dansk Mønt ved Finanshovedkassen samt ved alle Amtstuer og Toldkasser.

§ 3.

Statsgældsbeviserne indfries af Staten med deres Paalydende den 1. August 1925, fra hvilket Tidspunkt Forrentningen ophorer.

Efter 1. August 1930 ophører Statsgældsbeviserne at være gyldige.

I øvrigt er Statsgældsbeviserne uopsigelige saavel fra Laangivernes som fra Laan-tagerens Side.

§ 4.

Statsgældsbeviserne udstedes i Stykker paa 5 000 Kr., 2 000 Kr., 1 000 Ivr., 500 Kr., 200 Kr. og 100 Kr. i det Forhold, som Finansministeren bestemmer.

§ 5.

Statsgældsbevisernes Kapital og Renter udbetales uden 1< radrag af Skat eller Stempelafgift til Staten.

§ 6.

Statsgældsbeviserne udstedes til Ihændehaveren. De kan dog noteres eller ind­

skrives i Statsgældskontorets Bøger.

Enhver unoteret Paategning er uden Gyldighed overfor Statskassen.

§ 7.

I dfærdigelse ai Statsgældsbeviserne sker ved Finansministeriets Foranstaltning.

Udgiften ved Bevisernes Udfærdigelse, Udbydelse m. v. indtil et Beløb af

A. naar Arven tilfalder Arveladerens Ægtefælle, Afkom eller Adoptivbørn:

1. af Arvelodder paa ikke over 1 000 Kr.: 1 pCt.

C. naar Arven tilfalder Arveladerens Bedsteforældre eller deres Afkom, som ikke falder ind under A. og B.:

1. af Arvelodder paa ikke over 1 000 Kr.: 7 pCt.

2. af Arvelodder paa over 1 000 Kr., men ikke over 2 000 Kr. 7i/⁴ pCt.

3. af Arvelodder paa ovei 2 000 Kr., men ikke over 3 000 Kr. 7% pCt.

4. af Arvelodder paa ovei 3 000 Kr., men ikke over 5 000 Kr. 73/4 pCt.

5. af Arvelodder paa over 5 000 Kr., men ikke over 10 000 Kr. 8% pCt.

6. af Arvelodder paa ovei 10 000 Kr., men ikke over 20 000 Kr. 9 pCt.

7. af Arvelodder paa ovei 20 000 Kr., men ikke over 50 000 Kr. 10 pCt.

8. af Arvelodder paa over 50 000 Kr., men ikke over 100 000 Kr. 10% pCt.

9. af Arvelodder paa over 100 000 Kr., men ikke over 150*000 A Kr. 11 pCt.

10. af Arvelodder paa over 150 000 Kr.: 11 pCt. af de 150 000 Kr. -f- 12 pCt. af

.

det overskydende Beløb.

D. naar Arven tilfalder andre Slægtninge af Arveladeren eller med ham ubeslægtede:

1. af Arvelodder paa ikke over 1 000 Kr.: 10 pCt.

2. af Arvelodder paa over 1 000 Kr., men ikke over 2 000 Kr. 10% pCt.

3. af Arvelodder paa over 2 000 Kr., men ikke over 3 000 Kr. 101/2 pCt.

4. af Arvelodder paa over 3 000 Kr., men ikke over 5 000 Kr. 11 pCt.

5. af Arvelodder paa over 5 000 Kr., men ikke over 10 000 Kr. 12 pCt.

6. af Arvelodder paa over 10 000 Kr., men ikke over 20 000 Kr. 13 pCt.

7. af Arvelodder paa over 20 000 Kr., men ikke over 50 000 Kr. 14 pCt.

8. af Arvelodder paa over 50 000 Kr., men ikke over 100 000 Kr. 14% pCt.

9. af Arvelodder paa over 100 000 Kr., men ikke over 150 000 Kr. 15 pCt.

10. af Arvelodder paa over 150 000 Kr.: 15 pCt. af de 150 000 Kr. + 16 pCt. af det overskydende Beløb.

Af Arv, der tilfalder Staten, Kommuner, Kirker, Foreninger, Selskaber, Stiftel­

ser, Legater og lignende, svares 12 pCt. i Afgift uden Hensyn til Arveloddens Størrelse.

Dog skal Afgift af Arv, der tilfalder Familiestiftelser eller Familielegater af den i § 4 c.

omhandlede Art, beregnes i Overensstemmelse med de ander A.—D. givne Regler efter Arvers Størrelse og Slægtskabet mellem Arveladeren og Stiftelse- eller Legatnyderen (jfr. § 6 andet Stykke).

§ 2.

I Lov om Arveafgift foretages endvidere følgende Ændringer:

1. § 3, Linie 14—15: Ordene „4 pCt." ændres til: „6 pCt.".

2. § 24, 2. Stykke, ændre3 saaledes:

„Hvis et Bo, der behandles af overordentlige Skifteforvaltere, ikke kan sluttes inden 2 Aar efter Dødsfaldet, skal forinden dette Tidspunkt en foreløbig Opgørelse af Boet finde Sted, og den ifølge denne skyldige Afgift indbetales. I Boer, der den 1. April 1915 henstaar under Behandling af overordentlige Skifteforvaltere, regnes denne Frist af 2 Aar fra den nævnte Dag. Naar Skiftet sluttes og endelig Opgørelse foreligger, skal den endelige Afgiftsberegning foretages, og Afgiften berigtiges enten ved Betaling af yderligere Afgift eller ved Tilbagebetaling."

3. De i Lovens §§ 26, 29 32 og 33 fastsatte Frister for Indgivelse af Arveanmeldelse, for Paaanke at Afgiftsberegningen til Finansministeriet eller Domstolene og for

80

Afgiftens Betaling paa henholdsvis 1 Aar, 3 Maaneder og 6 Uger forandres til hen­

holdsvis 6 Maaneder, 6 Uger og 2 Uger.

Skifteforvalterne kan fremtidig kunftilstaa Forlængelse ai Fristen med Ind­

givelse af Arveanmeldelse i indtil 3 Maaneder.

§ 3.

Saafremt Erhververen af et Len, Stamhus eller Fideikommis ikke ønsker at benytte den i § 11 i Lov om Arveafgift givne Tilladelse til at berigtige Arveafgiften ved afdragsvis Betaling, skal han være berettiget til at berigtige Arveafgiften ved Over-dragelse til etaten enten af Fideikommiskapital eller fast Ejendom efter Finansmini­

sterens Bestemmelse. Jord overdrages til Staten eftei dens Handelsværdi, ved hvis

sterens Bestemmelse. Jord overdrages til Staten eftei dens Handelsværdi, ved hvis

In document THE DET (Sider 73-200)