Åben Dialog
”Nothing about us without us”
Brugerbevægelsen
”Du er kommet til det rette sted….
De fagprofessionelle
Hjerneskade koordinator netværket Marts 2014
Faglig konsulent og projektleder Finn Blickfeldt Juliussen
Hjerneskade, koordinering og netværk
Læs:
Udfordringer til rehabilitering i Danmark, side 221-222.
(google og download gratis)
Læs:
Rehabilitering beskrevet gennem praksis-historier 2010. Her er koordinering et centralt tema i 29 af de i alt 72 praksishistorier.
(google og download gratis)
Politik – organisering - praksis
”Hvis vi vil have kompetente brugere, må vi have gennemskuelige systemer”
Den gode trekant:
1)fremskudt social indsats
2)koordinering af behandlings- og handleplaner 3)mobile behandlingsteam.
Systemerne må tilpasse sig borgerne:
Psykiatriens hus i Silkeborg tilpasser sig - og praktiserer derfor
Åben Dialog.
Åben Dialog
For-forståelsen:
Den sociale virkelighed skabes gennem sproget. Sproget skaber verden og former samtidig de der taler sammen
Fagprofessionelle er traditionelt uddannede til at være eksperter:
“…. der så hurtigt som muligt skal kunne stille en diagnose og et behandlingsforslag ud fra de oplysninger, som patienten og dennes pårørende fremkommer med...”
Men, i Åben Dialog er det vigtigste, at borgeren og borgerens selvvalgte
netværk mødes åbent uden forudfattede holdninger, og at deres opfattelse af situationen bliver bestemmende for indsatsen.
The Art of Welcoming
Åben dialog er en netværksbaseret tværsektoriel og tværfaglig tilgang baseret på syv principper for hurtig og samtidig indsats i forhold til borger og netværk.
Omdrejningspunktet er en idé om, at borgerens sociale netværk udgør en ressource, der kan bruges som element i behandlingen.
Metoden har vundet stor anerkendelse verden over. På grund af sin
humanistiske og respektfulde åbenhed over for menneskelige og sociale dimensioner af psykiske problemer.
At blive lyttet til og respekteret som det menneske man er, er essentielt for alle mennesker.
Åben Dialog fastholder fokus på sunde sider samt borgerens og netværkets håb - og bekymringer for fremtiden.
De fagprofessionelles ord vejer ikke tungere end borgerens.
De 7 principper
1. princip:
Umiddelbar hjælp: det første møde mellem borger/netværk og fagprofessionelle finder sted højst 24 timer efter henvendelse.Sundhedsfaglig for-forståelse
“Patienten i en akut psykotisk krise får muligheden for at fortælle om sine oplevelser, som ofte for omgivelserne umiddelbart kan være uforståelige. På denne måde kan der blive plads til at tale om noget, som ikke har været sagt før, og som kan få betydning for både patienten selv og for patientens
nærmeste”
Socialfaglig for-forståelse
Ved at møde borgeren og dennes selvvalgte netværk indenfor 24 timer, kan man udnytte den ”drive” som en krise også kan ses som.
De 7 principper
2. princip:
Et social netværks perspektiv:Sundhedsfaglig for-forståelse
borgeren, familien og andre nøglepersoner I det sociale netværk bliver inviteret til de første møder. Endvidere inddrages arbejdsgiver, evt. jobcenter og de
sociale myndigheder
Socialfaglig for-forståelse
“Når samtalen får mulighed for at udfolde sig i en kontekst, hvor der skabes mulighed for at alle kan udtale sig om deres tanker, mens de andre lytter,
opstår der som regel en ny fælles forståelse for situationen, som ofte medfører nye alternativer og muligheder”.
De 7 principper
3. princip: Fleksibilitet og mobilitet
Sundhedsfaglig for-forståelse
indsats tilrettelægges fleksibelt og tilpasses specifikke/foranderlige behov, herunder bl.a. hvor behandlingen ønskes at finde sted.
Socialfaglig for-forståelse
“fleksibilitet både i forhold til praktiske aftaler om mødesteder, mødedeltagere og tidspunkter, men også om fleksibilitet i forhold til at drøfte forskellige
muligheder for behandling og støtte. Udgangspunktet for afholdelse af samtaler er, at de bør holdes i de omgivelser, som er kendt for borgeren og dennes
selvvalgte netværk - dvs i hjemmet”
De 7 principper
4. princip: Ansvar
Sundhedsfaglig for-forståelse
den I teamet, der har den indledende kontakt til patienten, har ansvaret for at få igangsat det videre behandlingsforløb
Socialfaglig for-forståelse
”selvom problemstillingen kan henhøre under en anden sektor – eksempelvis misbrugsbehandling – bør der ikke henvises videre i systemet, før det første møde er holdt. Hvis der viser sig behov, som ikke umiddelbart kan dækkes, kan der på dette møde aftales, at andre professionelle inviteres til at deltage i det næste møde”
De 7 principper
5. princip: Psykologisk kontinuitet
Sundhedsfaglig for-forståelse
teamet er ansvarlig for behandling på sygehus såvel som udenfor og engagerer sig samtidig I at skabe mening for borger og pårørende.
Socialfaglig for-forståelse
“Det er således vigtigt, at det sikres, at fortællinger og beskrivelser, som kom frem under det første møde, kan blive en del af den efterfølgende proces. Det optimale ville være, hvis det samme team varetog behandlingsprocessen hele vejen igennem”
De 7 principper
6. princip: Tolerance over for usikkerhed
Sundhedsfaglig for-forståelse
dialog er grundlag for at opbygge tillid, og terapeutiske kontrakter sluttes ikke I krisefaser. Ligeledes tages der f.eks. ikke stilling til, om der skal bruges
antipsykotisk medicin ved indledende møde dette spørgsmål bruges der mindst
tre møder til at afgøre
Socialfaglig for-forståelse
“Ved at blive ved med at undersøge situationen og samtalen kan der meget vel vise sig mange muligheder for nye alternativer og tiltag, som kan understøtte borgeren og selvvalgte netværks egne ressourcer i forhold til at finde
meningsfulde strategier til at klare den svære situation. Dette kræver tid og tålmodighed. Dette med ikke at definere problemet og forsøge at komme med umiddelbare løsninger, kan skabe midlertidig usikkerhed både for de
professionelle, for patienten og for netværket. En sådan usikkerhed kan være vanskelig at være i for alle parter”
De 7 principper
7. princip: Dialogisme
Sundhedsfaglig for-forståelse
der benyttes intet fast tilrettelagt skema, men der gøres brug af familiens måde at tale på. Der opbygges I fællesskab en ny social realitet, som giver borgeren
et alternativ til psykosen
Socialfaglig for-forståelse
“En af de vigtigste opgaver for en indsats som Åben Dialog er dialogisme, dvs ikke at forsøge at forandre patienten eller familien, men at understøtte en
dialog mellem deltagerne for at skabe rum til de forskellige opfattelser og erfaringer, som kan medføre en mulig ændring af situationen. De forskellige synspunkter inkluderes, enkeltstående udsagn må ikke stå som gyldige
sandheder”
Åben Dialogs menneskesyn
The starting point for treatment is the language of the family; how the family has, in their own language, named the patient’s problem.
Problems are seen as social constructions specific to each particular
conversation. Each person has his/her own voices in constructing the problem and listening to others open dialogue.
Open dialogue in psychosis becomes more important than any specific way of
interviewing.
Jaakko Seikkula: Open Dialogue approached treatment principles and preliminary results of a two-year follow-up on first episode Schizophrenia.
How to…
Principper for samtalen
Mødeleder sørger for at alle kommer til orde, hvis de ønsker det.
En person taler ad gangen.
Det vigtigste er at alle synspunkter bliver hørt - ikke at alle bliver enige.
Deltagerne på mødet har mulighed for at sige fra, hvis der er noget der IKKE skal tales om, på mødet.
Der behøver ikke at blive taget beslutninger på mødet.
How to…
Reflekterende teams
Det reflekterende team kan bestå af en eller flere personer.
Hvis der kun er en person, kan mødeleder indgå i refleksionen med den som reflekterer.
Det reflekterende team deltager ikke i mødet, men har en lyttende position.
Mødets deltagere bliver på et tidspunkt spurgt om de ønsker at høre hvad det reflekterende team er blevet optaget af/ har tænkt på/ har at sige.
Det reflekterende team henvender sig ikke direkte til mødedeltagerne, men taler indbyrdes med hinanden eller mødeleder.
Det reflekterende team tager udgangspunkt i det som er blevet sagt på mødet.
Efter refleksionen får alle mødedeltagere mulighed for at kommentere det sagte, hvis de ønsker det.
Rehabiliterings fem komponenter
1) Målrettet
2) Tidsbestemt
3) Samarbejdsproces 4) Koordineret
5) Videnbaseret
Recovery og Åben Dialog
Recovery i ”
personlig
” forstand (borgerens indefra-perspektiv)er en rejse over 4 stationer
1. Udvikling af en positiv identitet. Livskvalitet og trivsel er dybt personlige oplevelser
1. Udvikling af en meningsfuldhed omkring de psykiske vanskeligheder
1. Udvikling af autonomi, en rejse fra andres forvaltning af en, mod større selvforvaltning
2. Udvikling af værdsat social rolle, enten generobring af en tidligere værdsat rolle, eller udvikling af ny rolle.
Ud af ene-ekspert rollen
Borgeren, 1. eksperten – med indefra perspektivet møder den:
Faglige ekspert, 3. eksperten – med udefra perspektivet
For-forståelse:
Det sociale handicapbegreb
”Vi vil ikke have det i tilbyder, vi vil have det i har!
Vi vil ha’ uddannelse, job og netværk”
Brugerbevægelsen
Ud af ene-ekspert rollen
Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores sprog, begreber og identitet.
Eksistensbegrebet betegner menneskets særlige måde at være-i- verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' indlejret i den fælles livsverden
Filosoffen Finn Thorbjørn Hansen (og Arendt, Foucault, Lindseth & Heidegger)
Her formes de meningsgivende fortællinger, de narrativer som giver hver enkelt menneske mening. De fortællinger, den energi som driver os , får os til at stå op, gøre ting og trives.
At miste sin meningsgivende fortælling kan ses som et andet ord for
det at blive ”syg”.
Fremrykningspuljen 19M – Kvalitet i den kommunale indsats overfor
borgere med svære psykiske lidelser 2013-2016
• 19 M-puljen er en del af Fremrykningspuljen, som er en permanent bevilling på finansloven. Årligt tilføres puljen 19 mio. Kr. Størstedelen af midlerne udmøntes i treårige ansøgningspuljer med skiftende temaer.
• Tema i år: Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser med fokus på afprøvning af rehabiliterende og recovery- understøttende evidensbaserede metoder
• Puljen skal gå til målrettede metodeudviklingsprojekter inden for den kommunale indsats over for sindslidende med henblik på at bidrage til udviklingen på området.
Formål med Fremrykningspuljen 19M
• På borgerniveau: At skabe progression for borgeren, således at han/hun enten opnår social eller fuld recovery.
• På organisatorisk niveau: Øge kvalitet i de kommunale rehabiliterende indsatser gennem afprøvning og implementering af evidensbaserede
metoder, der integrerer den recovery-orienterede og rehabiliterende tilgang i arbejdet med borgere med svære psykiske lidelser.
Effekt evaluering
• Hvilken effekt Åben Dialog har haft i forhold til de borgere der har gennemført forløbene, set i forhold til eksempelvis
– Grad af recovery/rehabilitering
– Deltagelse i samfundsliv/sociale sammenhænge – Medicinforbrug
– Antal (gen)indlæggelser for de borgere der har været indlagt.
• Der gennemføres en analyse af resultaterne hvor der har været en intervention i forhold til traditionel indsats
• Der anvendes fidelitetsmålingsredskaber, for at sikre at den metode der anvendes, anvendes korrekt.
• Indikatorer udvikles af evaluator og bruges også som monitorering af indsatserne
19 M Åben Dialog 2013 - 2016
• Borgeren mødes som samarbejdspartner med åbenhed, respekt, fleksibilitet og ydmyghed.
• Der udpeges en tovholder, som er den gennemgående professionelle i kommunen i borgerens forløb og som kan følge borgeren på tværs af de systemer, borgeren er involveret i.
Netværkskortlægning
• Hvilke vigtige personer findes i dit liv?
• Hvem er en del af dit liv lige nu
• Hvem kender til, hvordan du har det i dag?
• Hvem ved noget om dit liv?
• Hvem kan du tale med?
19 M Åben Dialog 2013 - 2016
Det er borgeren der endeligt beslutter, hvilke personer fra netværket, der
deltager på det enkelte netværksmøde. Aftal med udgangspunkt i borgerens netværkskort sammen med borgeren, hvem der skal med til netværksmødet og hvor det skal holdes.
Planlægning før netværksmøder
Forbered jer internt i netværksteamet på processen, ikke på borgeren, uden at gøre det til et formøde.
Vær opmærksom på den måde I formulerer jer på, så jeres formuleringer ikke kommer til at fremstå som det, borgeren skal)
19 M Åben Dialog 2013 - 2016
Et møde, hvor de relevante, betydningsfulde og meningsfulde personer i
borgerens liv samles for i dialog at blive kloge på måder, hvorpå borgeren kan blive en mere hensigtsmæssig aktør i eget liv.
Et møde, hvor både det private og professionelle netværk kan finde måde at understøtte borgeren i dennes .
Et møde uden skriftlig nedfældet dagsorden , men der vil dog typisk være et formål og eller et tema.
Synliggøre at der ikke er nogen på forhånd givne svar eller løsninger, men at det er de relevante åbninger og muligheder, der opstår på mødet, som
efterfølgende forfølges.
Som mødeleder er det din opgave at lede mødeprocessen fremfor at lede frem til et bestemt resultatet af mødet. Det er derfor vigtigt, at mødelederen går ind til netværksmødet uden et mål for for, hvad man vil opnå.
Netværkskortet
Hvor?
Åben Dialog er de senere år blevet praktiseret i kommunerne: Silkeborg, Odense, Herning, Odsherred og Århus.
I regionerne praktiseres Åben Dialog i Psykiatriens hus i Silkeborg, på Børne- og ungdomspsykiatrisk enhed, Augustenborg. I distrikt psykiatrien i Køge og på Svendborg Psykiatrisk hospital.
Åben Dialogs syv principper bliver fortolket ift de varierende kontekster.
Det har betydet en uensartet mængde af måder at praktisere Åben Dialogs syv principper på.
Også på målgruppeniveau har de forskellige regionale/kommunale fortolkninger af Åben Dialog inkluderet forskellige målgrupper.
19 M Åben Dialog 2013 - 2016
Ballerup kommune, Frederiksberg kommune, Herning kommune, Århus, Fåborg-Midtfyn
Åben Dialog uddannelsen i Aarhus varetager uddannelsesforløbet
Historien kort
Åben dialog (ÅD) er udviklet I Finland år 1990. ÅD er udviklet i samspil mellem professor Jaakko Seikkula (Finland) og professor Tom Andersen (Norge).
Tom Andersen har især bidraget med at udvikle de reflekterende processer i ÅD
Videnscenter for Socialpsykiatri (ViSP) etablerede Åben Dialog netværket i 2004. ÅD-netværket blev etableret med lige mange kommunale og regionale beslutningstagere + Erik Olsen som borger-repræsentant
ViSP finansierede ÅD-netværket indtil 2010.
I 2010 overgik ÅD-netværket fra projekt til drift. ÅD-netværkets kommunale og regionale beslutningstagere har siden drevet og finansieret netværket via
regionale/kommunale driftsmidler.
ViSP og siden Socialstyrelsen indgik efter 2010 som almindelig deltager i netværket.
Effekt og evidens
I Finland har man fundet en vis evidens for effekten af Åben Dialog, men der er ikke fundet litteratur uden for Finland, der har publiceret evidens for effekten af Åben Dialog (Bengtsson & Gregersen, 2013)
SFI finder I deres litteraturgennemgang på området (SFI (2012): Integreret indsats I forhold til mennesker med psykiske lidelser), at studier viser, at brugen af Åben dialog bl.a. medvirker til færre sengedage, færre psykotiske symptomer og nedsættelse I brugen af antipsykotisk medicin, samt flere I arbejde, men konkluderer at aktuelle evidens for åben dialog er alt andet end
stærk.
Kilde: Rapport om sammenhæng i indsatsen for mennesker med
psykiske lidelser – rapport fra arbejdsgruppe 1 under psykiatriudvalget
Menneskesyn og Åben Dialog
Regeringen: Handicappolitisk handlingsplan: Et samfund for alle Her formulerer regeringen tre visioner for rehabiliteringsarbejdet:
1)et samfund med respekt for forskellighed. Hvor alle mennesker indgår ligeværdigt som medborgere i samfundets mange fællesskaber
2)et samfund som understøtter mennesker med funktionsnedsættelse i at opnå selvbestemmelse og ansvar for eget liv.
3)et samfund hvor der er fokus på det enkelte menneskes ressourcer og hvor mennesker med funktionsnedsættelse støttes i at realisere og
bidrage med deres fulde potentiale.
Menneskesyn og Åben Dialog
Visionen er nye og meningsfulde fællesskaber omkring det gode liv,
således at fravær af mening og fællesskab ikke forværrer eller forlænger det at opleve funktionsnedsættelse.
Derfor et stigende fokus på hvordan vi bedst kan støtte op om, at personer trives, forbliver aktive og deltagende.
Sikre at rammerne er tilstede således at det enkelte menneske har det godt der hvor det er, og dermed sikre at ressourcerne er til rådighed der hvor behovet for en særlig og tidsafgrænset indsats opstår
For-forståelser og Åben Dialog
82 pct mener at ”borgerne ikke evner at få et større socialt netværk og blive en del af flere fællesskaber”
85 pct. mener, at ”borgerne ikke evner at bestemme over økonomi og indkøb”
67 pct. mener, at ”borgerne ikke evner at bestemme forhold omkring egne aktiviteter”
79 pct. mener, at ” borgerne ikke evner at have fuld indflydelse på aktiviteterne i sociale tilbud”
58 pct. mener, at ”borgerne ikke evner selv at bestemme om madlavning, spisetider mv.”
