• Ingen resultater fundet

View of Havnenes rolle som transportcentre i samspil med den moderne by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Havnenes rolle som transportcentre i samspil med den moderne by"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1

Referat fra Trafikdage på Aalborg Universitet 2010

Workshop – Havnenes rolle som transportcentre i samspil med den moderne by

Mødeleder: Michael Henriques, Incentive Partners Oplægsholdere: Søren Nielsen, TetraPlan

Peer Frank, Niras Konsulenterne

Anne Mette Koch Bangsgaard, Danske Havnevirksomheder og DI Jakob Svane, Danske Havne

Søren Clausen, Transportministeriet

Oplæg ved Søren Nielsen, TetraPlan

Ved at undersøge 12 danske havne er det fundet, at der er mange forskellige konfliktyper mellem bl.a.

virksomheder og kommuner. Til konflikttyperne er der opstillet ti konfliktløsninger.

Det anbefales, at der skal være en klar og åben dialog mellem alle parter, at der skal være sparring mellem virksomheder og kommuner, at godset skal kunne komme videre fra havnen, hvorfor der er behov for en udbygning af denne infrastruktur, samt at der skal tænkes på, at planlægningshorisonten i kommunerne og i virksomhederne er forskellig.

Oplæg ved Peer Frank, Niras Konsulenterne

Havnenes omdannelse er sket i flere generationer; første generation var udelukkende udlagt til boligformål – Nyborg Havn er et eksempel på dette – mens anden generation består i en blanding af bolig- og

erhvervsformål, som det ses i eksempelvis Hundested Havn. Især ved 2. generations havneomdannelser har der været konflikter, idet beboerne på havnen ikke ønsker erhverv i området, da det medfører mere støj, mens andre ønsker erhverv på havnen, fordi det giver mere liv på havnen.

I Niras Konsulenternes undersøgelse af de danske havne viste det sig, at mange oplever konflikter i forbindelse med omdannelserne, at reglerne om byomdannelse ikke blev anvendt, at der var stigende interesse for at etablere sig ved havnen, samt at 2. generationsomdannelserne har et begrænset omfang.

Typisk omdannes kun en mindre del af havnen til andre formål.

Det forventes, at vi i mange havne vil komme til at se en omdannelse af havnen til rekreative formål som det eksempelvis er set på Islands Brygge.

Oplæg ved Anne Mette Koch Bangsgaard, Danske Havnevirksomheder og DI

Målet er at øge andelen af godstransport fra land til vand. Det er afgørende at sikre arealer, hvor havnevirksomheder kan drive deres kerneforretning og flytte gods over kaj. Det er også afgørende, at havnevirksomhederne har sikkerhed for deres investeringer og afskrivninger særligt i forhold til finansielle samarbejdspartnere. Havneloven bør sikre øget statslig indseende med erhvervsarealer på havne.

For at skabe yderligere aktivitet på havnen skal finansieringen sikres. Planlægningen skal desuden ske over en længere horisont end 4 år.

(2)

2 Havnenes planer om nye havnearealer udgør ikke i sig selv en sikkerhed for virksomheder og erhvervsarealer på havnene. Planer om øget kapacitet i havnene forhindrer ikke, at havnevirksomheder sættes under pres på de kajnære havnearealer. Vi ser desuden en udvikling i retning af, at kommuner opfører boliger stadig tættere på havnenes erhvervsarealer. Det sætter også havnevirksomhederne og deres forretning under pres.

Oplæg ved Jakob Svane, Danske Havne

Dialog er vejen frem, så vi kan undgå, at nye konflikter opstår pga. den fortsatte havneomdannelse.

De havne, hvor udvidelserne finder sted er dér hvor der er behov for udvidelser. Der kan dog forekomme havne, hvor de efterspurgte udvidelser ikke kan lade sig gøre grundet lovgivning og fysiske forhindringer.

Oplæg ved Søren Clausen, Transportministeriet

Det styrende for udviklingen er kommune- og lokalplaner.

Ved kommuneplanlægningen skal de nationale interesser tages i betragtning og huskes.

Der skal være en regional fordeling af havne, såvel som at der i den kommunale planlægning skal tages højde for, at der er erhverv, som har brug for at ligge på havnene.

Diskussion

Der gøres opmærksom på, at selv om det kan se ud som om havnene bruges mindre nu, så håndterer blandt andet Københavns Havn mere gods end tidligere, men det flyttes væk fra bymidterne og kræver ikke så meget plads som tidligere.

Flere tilkendegiver, at man kan komme langt med dialog og planlægning, men det er sandsynligvis ikke altid nok, hvis konflikter skal undgås.

Der blev gjort opmærksom på, at det ikke nytter at placere boliger helt op til erhverv, da der i så fald altid vil komme støjklager. Klagerne vil presse virksomhederne og eventuelt tvinge dem til at flytte, selv om det ikke var meningen med havneomdannelsen. Man glemmer, hvem der var på havnen først.

Det foreslås, at der ovenfra udstikkes rammer for, hvor det er tilladt at udbygge med boliger, og hvor der skal udpeges erhvervshavne.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

De studerende er optaget af skrivningen som lærings- og refleksionsredskab, og får i materialet øje på, at den mest almindelige måde, der bliver arbejdet med skrivningen på i

Derfor skal læreren vejlede eleverne i at sætte ord på deres forestillinger om genre, situation og målgruppe og i at indkredse egen hensigt med den tekst, de skal i gang med

Man forestiller sig, at gæsten har det avancerede IT-system med de forskellige teknologier til at påvirke sanserne hjemme hos sig selv, og at der på besøgsstedet er en form

Et eksempel kunne være det berømte studerekam- mer på Chateau Gaillard i Vannes i Bretagne, også kendt som Ørkenfædrenes Kabinet (”Cabinet des Pè- res du desert”), fordi

Dette peger igen på, at sammenhængen for henvisninger til Luther/luthersk er en overordnet konfl ikt omkring de værdier, der skal ligge til grund for det danske samfund og at

Hvis man blot overfører disse begreber til den offentlige sektor bliver det problematisk fra et demokratisk perspektiv, da de definerer innovation, som noget, der gør en

Hvordan litteraturen så gestalter denne anti-androcentriske, kritiske bevægelse (i hvilke genrer, i hvilke for- mer) eller undertrykkelsen af den, er for så vidt mindre væsentligt.

Kleinsein fremstilles altså som den eneste mulighed for at undgå længslen og pinen i en verden, hvor mennesket, på trods af ca. 200 års oplysning og ra- tionalitet,