Tredje år i træk med imponerende overskud på betalingsbalancen

(1)

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Økonomisk kommentar: Betalingsbalancen 2012

Tredje år i træk med imponerende overskud på betalingsbalancen

Betalingsbalancens løbende poster løb i 2012 op i 95½ mia. kr. Det svarer til, at forretningen Danmark i gennemsnit har tjent 181.500 kr. hvert eneste minut gennem hele 2012 på handel og andre økonomiske transaktioner med udlandet. Vare- og tjenestebalancen viste et overskud på 82½ mia. kr., mens Løn- og formueindkomst samt overførsler bidrog med 13 mia. kr. Bortset fra 1998 har vi haft overskud på betalingsbalancen hvert eneste år siden 1990 og de seneste tre år på omkring 100 mia. kr. om året.

Udviklingen betyder, at vi har nu har omkring 600 mia. kr. til gode i udlandet, mens vi i 1998 skyldte udlandet 700 mia. 2012-kr. Modsat indtrykket er det ikke handlen med energi og tjenester (herunder søfart), der trækker op i overskuddet.

8. februar 2013

Danmarks Statistik har i dag offentliggjort de foreløbige tal for betalingsbalancens løbende poster samt underkomponenter. Selvom overskuddet i december måned 2012 dykkede til ”kun” 5 mia.kr. fik vi et samlet overskud på betalingsbalancen på 95½ mia.kr. Det svarer til, at forretningen Danmark, på handel og andre økonomiske transaktioner med udlandet, i gennemsnit har tjent 181.500 kr. hvert eneste minut gennem hele 2012, eller ca. 261½ mio. kr. hver eneste dag.

Som det fremgår af figur 1 er det tredje år i træk, at betalingsbalancen ligger med et overskud omkring 100 mia. 2012-kr. Det er rekordhøjt set i et historisk perspektiv.

Figur 1. Betalingsbalancens løbende poster i længere perspektiv

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik herunder ADAMs databank .

-125 -100 -75 -50 -25 0 25 50 75 100 125

66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

mia. 2012kr.

(2)

2

Som det ligeledes fremgår af figur 1 har vi bortset fra et enkelt år (1988) siden 1990 haft overskud på betalingsbalancen over for udlandet. Udviklingen på betalingsbalancens løbende poster er den afgø- rende årsag til, at vi er gået fra at skylde udlandet, hvad der svarer til 700 mia. 2012-kr. tilbage i 1988 til ved udgangen af 2012 at have omkring 600 mia. kr. til gode i udlandet. Det viser figur 2.

Figur 2. Den danske formuesituation i forhold til udlandet

Anm.: Udlandsformuen er fremskrevet med Nettofordringserhvervelsen over for udlandet fra 4. kvartal 2012.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik herunder ADAMs databank .

Før krisen for alvor ramte i 2008 havde vi en udlandsgæld på knap 170 mia.2012-kr. Gennem krisen er vores formuestilling over for udlandet ændret med omkring 775 mia. 2012-kr. i vores favør eller hvad der svarer til ca. 140.000 kroner per dansker i gennemsnit. Den meget markante ændring skyldes ud over de enorme overskud på vores betalingsbalance også store værdireguleringer mv. på de danske aktiver og passiver til vores fordel. Det gælder f.eks. kursstigninger på danskernes beholdning af uden- landske obligationer i medfør af pensionsselskabernes renteafdækningskontrakter, og det gælder vær- dien af danske selskabers investeringer i udlandet.

Men skyldes de store betalingsbalanceoverskud ikke bare, at vi tjener styrtende med penge på vores energieksport og vores tjenesteeksport herunder søfart?

Nej. Nettoindtægterne fra eksporten og importen af energi er faldet markant de senere år og bidrager nu kun med 8 mia.kr. til overskuddet i 2012. Til sammenligning var der i 2006 et positiv bidrag fra net- toeksporten af energi på 29½ mia.kr. – altså et meget markant bidrag. Det viser tabel 1, hvor en de- komponering af betalingsbalancens løbende poster på hovedgrupper er vist.

Medregnes skibe- og flys påfyldning af brændstof i fremmed havn samt proviantering (såkaldt bunkring mv.) retligt til tjenestehandlen¹ var der et underskud på handlen med tjenester i både 2011 og 2012 omkring på 2½-3mia. kr. Det skyldes, at udgifterne til bunkring er løbet op i 42-47 mia. kr. i 2011 og

1 I den traditionelle opgørelse fra betalingsbalance-statistikken indgår bunkring og proviantering som vareimport, selvom det henfører til vores skibe og flys ageren i udlandet, og selvom det ikke er varer der krydser den danske grænse.

-800 -600 -400 -200 0 200 400 600 800

68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

mia.2012-kr.

Udlandsformue, år Kvartal

Udlandsgæld

Udlandsformue

(3)

3

2012 uden at nettoindtægterne fra Søfart øget i samme omfang, jf. tabel 1. Udviklingen afspejler for- mentlig pressede fragtrater samtidig med, at brændstofpriserne er øget og har ligget højt.

Modsat har der de senere år været overskud på handlen med varer (ekskl. bunkring) på 85-98½ mia.

kr., hvilket svarer til en fordobling af det overskud vi så før krisen satte ind.

”Næringsmidler, drikkevarer og andre varer” har bidraget med et øget overskud og udgør i 2012 mere end halvdelen af det samlede overskud på betalingsbalancen.

Den mest markante ændring gennem krisen finder vi dog for handlen med industrivarer, hvor vi er gået fra at have et underskud på omkring 38 mia.kr i 2007 til i 2012 at have et overskud på omkring 20 mia.kr.

Nettoudgifterne til ”Skibe, fly, boreplatforme” har svinget noget de senere år og bidrog negativ til betalingsbalancen med 10½ mia.kr. i 2012 efter i 2011 ekstraordinært at have bidraget positivt med en net- toindtægt på 4 mia.kr.

Endelig viser tabel 1, at vi de senere år er gået fra at have en nettoudgift for posten løn- og formueindkomst mv. til at have en pæn positiv indtægt omkring 13 mia.kr. i 2012.

Tabel 1. Vare- og tjenestebalance samt poster for løn- og formueindkomst mv., løbende priser

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

--- mia.kr. --- (1) Vare- og tjenestebalance 82,282,282,282,2 60,260,260,260,2 42,542,542,542,5 56,356,3 56,356,3 68,168,168,168,1 102,3102,3102,3102,3 96,296,296,296,2 82,482,482,482,4 (a) Varer ekskl. bunkring, heraf 63,563,563,563,5 48,548,548,548,5 35,335,3 35,335,3 49,249,249,249,2 72,772,772,772,7 85,385,3 85,385,3 98,698,6 98,698,6 85,385,385,385,3 - Industrivarer ekskl. skibe fly -8,1 -33,9 -38,3 -22,6 19,9 15,9 20,1 19,0 - Næringsmidler, drikkevarer mv. 42,5 44,9 40,6 42,1 43,4 50,2 52,1 54,1

- Skibe, fly, boreplatforme -0,9 -2,0 -2,7 -7,3 -15,2 -7,6 4,0 -10,5

- Energi 22,9 29,4 23,0 21,4 12,3 13,6 7,4 7,9

- Fragt mv. (1) 7,1 10,1 12,7 15,6 12,3 13,2 15,0 14,8

(b) Tjenester mv. inkl. bunkring, heraf 18,818,8 18,818,8 11,711,711,711,7 7,17,1 7,17,1 7,17,17,17,1 ----4,64,64,64,6 17,017,017,017,0 ----2,42,42,4 2,4 ----2,92,92,92,9

- Søfart 44,9 45,6 45,3 57,0 28,1 59,5 50,8 55,6

- Bunkring mv. -19,5 -30,3 -33,2 -45,0 -25,4 -32,0 -43,3 -46,1

- Andre tjenester -6,6 -3,6 -4,9 -4,9 -7,3 -10,5 -9,9 -12,4

(2) Løn- og formueindkomst mv. ----15,115,115,1 15,1 ----11,611,611,611,6 ----19,419,419,419,4 ----5,75,75,7 5,7 ----11,611,611,611,6 1,31,31,31,3 5,05,05,05,0 13,013,013,013,0 - Løn- og formueindkomst(2) 9,9 16,8 9,7 23,0 17,3 33,0 36,6 47,5 - Løbende overførsler (3) -25,0 -28,4 -29,2 -28,7 -28,9 -31,7 -31,6 -34,5 (3+4) Betalingsbalancens løb. poster 67,167,167,167,1 48,648,648,648,6 23,023,023,023,0 50,550,550,550,5 56,556,5 56,556,5 103,6103,6103,6103,6 101,2101,2101,2101,2 95,595,595,595,5 (1) teknisk post. Handlen på varegrupper tages fra udenrigshandelsstatistikken, hvor udgifterne til fragt og forsikring indgår på importen af varer, men ikke eksporten af varer. I betalingsbalanceregi indgår alle udgifterne til fragt og forsikring allerede på tjenestebalancen. Posten burde retligt trækkes fra importen af de forskellige varegrupper, så overskuddet for her post blev større. Problemet er blot at vi ikke har oplysninger om hvordan denne fragt og forsikring fordeler sig på varegrupper. Derfor denne konstruktion.

(2) især renter og udbytter, netto (3) Især u-landsbistand og EU-bidrag netto Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

(4)

4

Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevneproblem. Et lidt dybere kik ned i de imponerende betalingsbalancetal be- kræfter ikke dette billede. Derimod er det den underdrejede hjemlige efterspørgsel der årsag til den manglende vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet. Der er masser af penge i dansk økonomi, hvorfor det er afgørende at få vendt stemningen hos de danske husholdninger og virksomheder, så der igen kommer gang i forbrugs- og investeringslysten.

For yderligere kommentarer og interviews kontakt:

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 Fip@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk