Danmark ligger flot på balancer og gæld

(1)

Danmark vs. Tyskland

Danmark ligger flot på balancer og gæld

Danmark har indtil de senere år haft stærkere offentlige finanser end Tyskland. Den danske offentlige gæld er derfor i dag markant lavere end den tyske. Målt fra begyndelsen af 90’erne har Danmark haft større overskud på handelsbalancen end Tyskland. Løn, formueindkomst og øvrige overførsler har dog trukket en anden vej, men i takt med, at vores udlandsgæld er ble- vet vendt til en formue, er også denne post gået i positiv. Målt på betalingsbalancen ligger Danmark i dag stort set på linje med Tyskland. Vores udlandsformue er nu kun lidt mindre.

af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 1. maj 2014

Analysens hovedkonklusioner

• Efter krisen for alvor satte ind har de tyske offentlige finanser, været stærkere end de danske. Det hænger sammen med den økonomiske udvikling i de to lande, hvor Tyskland er godt gennem krisen, mens Danmark fortsat har hængt i bremsen.

• Danmark har haft overskud på betalingsbalancens løbende poster hvert eneste år siden start 90’erne bortset fra 1998. Tyskerne havde indtil starten af 00’erne underskud. Her- fra blev den tyske betalingsbalance stærkt forbedret, og tyskerne har siden 2006 næsten hvert eneste år haft overskud på mere end de 6 pct. af BNP, der er EU's grænse for store betalingsbalanceoverskud. De senere år har Danmark haft næsten lige så stærk en betalingsbalance som Tyskland, og vi er nu også på kant med EU's grænser.

• Frem til midten af 00’erne havde vi en langt stærke handelsbalance end tyskerne. Det danske overskud faldt konjunkturmæssigt frem til 2007, hvor det tyske overskud modsat steg. De senere år har de to landes overskud på handel været næsten lige store.

• I 2013 var den danske udlandsformue på knap 40 pct. af BNP mod godt 48 pct. i Tysk- land. Til sammenligning skyldte vi udlandet knap 40 pct. af BNP i starten af 90’erne, mens Tyskerne også den gang havde en formue. Siden start 90’erne er godt 40 pct. af det akkumulerede danske handelsoverskud sendt ud af landet igen i form af løn, formueindkomst og øvrige overførsler. Fra 2010 er også denne post gået i positiv.

Kontakt

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33557712 Mobil 28424272 fip@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Offentlige finanser og offentlig gæld

Vi har i Danmark siden midten af 1990’erne generelt haft stærkere offentlige finanser end tyskerne.

Tyskerne har flere gange overskredet EU's 3 pct. grænse – både før og under krisen. Danmark har ikke overskredet 3 pct. grænsen før i 2012, hvor den offentlige saldo imidlertid var stærkt påvirket af efter- lønsudbetalingen (28½ mia.kr.). Det viser figur 1. Danmark fik dog på linje med Tyskland en henstilling fra EU om at reducere de offentlige underskud og forbedre den underliggende/strukturelle offentlige saldo. Tyskland har de senere år haft et beskedent underskud eller balance og er derfor kommet ud af EU's procedure igen. Det er fortsat uklart om Danmark også kommer ud af henstillingen, selvom det er forventningen.

Figur 1. Den offentlige saldo

Anm.: Den stiplede vandrette streg angiver EU's 3 pct. grænse.

Kilde: AE pba. OECD, Danmarks Statistik og Statistics Germany.

Forskellen på de senere års offentlige balancer må især ses i sammenhæng med den økonomiske udvikling, hvor Tyskland er kommet godt igennem krisen målt på både vækst og beskæftigelse, mens vi i Danmark fortsat har hængt i bremsen. Stærkere vækst og beskæftigelse giver flere skattekroner i de offentlige kassen og medfører samtidig færre udgifter til overførselsindkomster mv.

De stærkere offentlige finanser over tid afspejles i en for Danmark markant bedre offentlig gældssitua- tion, jf. figur 2A og 2B. En del af stigningen i Danmarks bruttogæld efter krisen skyldes bankpakker og penge i Nationalbanken. Samtidig optræder de enorme udskudte danske pensionsskatter ikke i gælds- begreberne, hvorfor man ved gældsopgørelserne får undervurderet den underliggende finanspolitiske holdbarhed.

-12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4 6

91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13

off. saldo pct. af BNP off. saldo pct. af

BNP

Danmark Tyskland

(3)

Figur 2A. Offentlige brutto/ØMU gæld Figur 2B. Offentlige nettogæld

Anm.: Der er for ØMU-gælden ikke tal før efter 1995. Sidste observation for nettogælden er 2012.

Kilde: AE pba. OECD og Eurostat.

Betalingsbalance og udlandsformue

Tyskerne havde frem til start 2000’erne mindre underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Derefter gik det markant den anden vej. Tyskland har stort set siden 2006 haft overskud på mere end 6 pct. af BNP, og overskrider således 6 pct. grænsen for store betalingsbalanceoverskud og er under skærpet observation fra EU-Kommissionens, se figur 3 og boks 1.

Figur 3. Betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP

Kilde: AE pba. Eurostat.

Danmark har – som det fremgår af figur 3 – haft overskud på betalingsbalancens løbende poster siden start 1990’erne bortset fra 1998. Vi så et dyk under seneste højkonjunktur, men derefter er overskuddet steget til over 6 pct. De foreløbige tal for 2013 peger på et overskud på 7,3 pct. af BNP, hvorfor Danmark også må forvente at komme under EU's skærpede observation om for store betalingsbalance overskud.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

95 97 99 01 03 05 07 09 11 13

ømu gæld pct. af BNP ømu gæld

pct. af BNP

Danmark Tyskland

-10 0 10 20 30 40 50 60

91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 nettogæld pct. af BNP nettogæld

pct. af BNP

Danmark Tyskland

-4 -2 0 2 4 6 8

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

pct. af BNP pct. af BNP

(4)

Boks 1. EU-kommissionens om Tysklands betalingsbalance overskud

On the external side, the indicator relating to the current account balance is well above the indicative threshold and the German current account surplus accounts for most of the euro area surplus, given the size of the German economy. Fol- lowing statistical revisions, the indicator has exceeded the threshold each year since 2007. Latest quarterly data and the Commission autumn forecast indicate a surplus in 2013 at the same level as in 2012: 7 per cent of GDP. Looking ahead, according to the latest Commission services' forecasts, the surplus is expected to remain above the indicative threshold over the forecast horizon, thus suggesting that it is not a short-lived

cyclical phenomenon.

The large surpluses are reflected in a strongly positive and increasing NIIP [net international investment position, red]

and positive income balances. They may put pressure on the euro to appreciate vis-à-vis other currencies. In case such pressures materialise, this would make it more difficult for the peripheral countries to recover competitiveness through internal depreciation. The large surplus reflects higher savings than investment in the German economy. The household saving rate is among the highest in the euro area. Despite the second-lowest share of private sector (firms and house- holds) debt in GDP in the euro area and favourable interest rate conditions, private sector deleveraging has continued, albeit at a reduced pace, thus failing to support a more buoyant private demand.

Private credit flows have remained moderate while gross fixed capital formation declined last year. Previous recommen- dations focused on the need to strengthen domestic sources of potential growth against the background of unfavourable demographic prospects. The dynamics of Germany's external position warrant further investigation with a view to better understanding i.a. the role of certain domestic features, including financial flows, for the sectorial savings-investment balances and current account developments.

Kilde: Report from the commission to the European parliament, the council, the European central bank and the European economic and social committee. Alert Mechanism Report 2014

Udviklingen i betalingsbalancen afspejler for Tysklands vedkommende især udviklingen i handelsbalancen (dvs. eksport minus import i løbende priser). Frem til 00’erne var der generelt set beskedne overskud på handelsbalancen, hvorefter det er steget meget markant. Udviklingen afspejler, at Tysk- land fra det tidspunkt overgik til at være eksportdrevet land. Danmark har haft mærkbare overskud over hele horisonten med konjunkturmæssige dyk i slut 90’erne og igen op til 2007. Ser man på de senere år, har der været nogenlunde lige store handelsbalanceoverskud i de to lande. Tyskland har haft en mindre nedgang efter 2007, hvilket bl.a. må ses i lyset af en langt bedre udvikling i den hjemlige ef- terspørgsel efter krisen. Modsat har den danske hjemlige efterspørgsel ligget underdrejet, hvilket er med til at forklare en del af det store handelsbalanceoverskud. Det må samtidig bemærkes, at handlen med energi de senere år har trukket ned i overskuddet for Danmark, blandt andet som følge af lavere produktion i Nordsøen.

Figur 4. Handelsbalancen i pct. af BNP

-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

(5)

At Danmark på trods af samlede større overskud på handelsbalancen tilbage i tid alligevel ikke har tilsvarende bedre betalingsbalance end Tyskland skyldes ”løn, formueindkomst og øvrige overførsler”.

Denne post er vist i figur 5. Selvom vi i Danmark har haft en stærkere udvikling set over tid end i Tysk- land, kom vi fra et markant lavere og mere negativt udgangspunkt. Det er derfor først fra 2010, at vi også på denne post netto har haft en positiv saldo. Tyskerne havde frem til 2004 også negativ saldo, men langt mindre. Som det fremgår af figur 5 overgik vi for første gang sidste år tyskerne i nettoind- tægter fra Løn, formueindkomst og øvrige overførsler.

Figur 5. Løn, formueindkomst og øvrige overførsler, netto pct. af BNP

Kilde: AE pba. OECD.

At vi i Danmark ind til for få år siden netto har sendt penge ud af landet må i høj grad ses i lyset af, at vi tidligere havde en stor udlandsgæld. Med de mange års overskud på betalingsbalancen samt positive værdireguleringer er gælden dog vendt til en massiv udlandsformue, jf. figur 6. Tyskerne har haft positiv nettoformue over for udlandet gennem hele perioden. I 2013 var den danske udlandsformue på 40 pct. af BNP og kun lid lavere end den tyske på 48 pct. af BNP.

Figur 6. Udlandsformuen

Kilde: AE pba. OECD.

-5 -4 -3 -2 -1 0 1 2

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

(6)

I boks 2 er der foretaget en nærmere dekomponering af udviklingen i udlandsformuen over perioden.

Analysen viser at godt 40 pct. af det akkumulerede overskud vi i Danmark har haft på vores handel med varer og tjenester er sendt ud af landet igen i form af løn, formueindkomst og øvrige overførsler.

Boks 2. Dekomponering udvikling i udlandsformuen 1991-2012

Vi har siden 1991 i Danmark haft et akkumuleret overskud på vores handelsbalance på 108,8 pct. af BNP. Til sammenligning har der i Tyskland været et akkumuleret overskud på 71,2 pct. af BNP. Danmark har over perioden altså tjent markant mere end tyskerne på handel med varer og tjenester. Forskellen skyldes at tyskerne først virkelig kom efter det i 00’erne.

Modsat har vi netto og akkumuleret sendt ikke mindre 45 pct. BNP ud af landet igen i form af løn, formueindkomst og øvri- ge overførsler. De tilsvarende tal i Tyskland er kun 13 pct. set over perioden. Danmark har altså netto samlet sendt hvad der svarer til mere end 800 mia.2013-kr. ud af landet igen. Det er penge der har reduceret den indkomst vi har haft til rå- dighed til forbrug, investeringer mv. Som det fremgår oven for er situationen nu vendt og vi har siden år 2010 netto modta- get løn, formueindkomst og øvrige overførsler fra udlandet. Det har øget den indkomst vi har til rådighed i Danmark ud over BNP, jf. også at vores Bruttonationalindkomst (BNI) gennem flere år er vokset mærkbart mere end vores BNP. Med den nuværende formuesituation over for udlandet og de vurderinger der ligger fremadrettet, må vi forvente, at BNI også fremadrettet kan vokse mere end BNP.

Som et sidste forklarende element til udviklingen i vores formuesituation over for udlandet er værdireguleringer på vores aktiv/passiver. Her har vi over perioden haft et positivt nettobidrag på 14 pct. af BNP. Til sammenligning har der i Tyskland været negative værdiregulering på 26½ pct. Lidt overraskende, da det næppe afspejler forskelle i valutakursudviklingen.

Samlet er den danske formuesituation over for udlandet ændret med 77½ pct. af BNP fra 1991-2013, mens tyskerne i sam- me periode kun har haft en forbedring af formuesituationen på 31¾ pct. Tyskernes udlandsformue er som følge af bedre udgangspunkt dog lidt højere end danskernes i dag.

108,8

71,2

-45,1

-13,0 13,9

-26,5

-60 -40 -20 0 20 40 60 80 100 120 140

Danmark Tyskland

Akkumuleret handelsoverskud Akkumuleret løn, form, overf. Værdireguleringer mv.