• Ingen resultater fundet

Omkring Sneum-Tjæreborg fattighus i hundrede år

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Omkring Sneum-Tjæreborg fattighus i hundrede år"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Omkring Sneum-Tjæreborg fattighus

i hundrede år

Af Ejvind Sørensen

Fem fag, 11 alen bredt og 11 kvarter til rem

var det, - fattighuset i Trodsborg, som nu 1993ernæstenude af mandsminde.

Opførelsen af fattighuset skete efter flere tilløb, - og i en ånd, at et fast bosted skulle

sparede gamle ogsvagelige foratgå på om¬

gangher i SneumogTjæreborgsogne.

1808 nævnes,atmani 1809 vilbyggeethus

til sognenesfattige. Tanken får lovatgroi 20

år.Ientidomkring statsbankerotten

1813 har vore nøjsomme hede- og marsk¬

bønder vel haft nokattænkepå.

1805 går den enfoldige skikkelige Kristian

Kristiansen omkring i sognene »efter bebo¬

ernesegetønske«.

1806 skal Møller Nielsen besørge syet et parvadmelsboxer til hamogindsende regnin¬

gen til fattigkommissionen. 7. juni sa. å. får

Kristianenskjorte til 5 mark.

Det ser ud som, at Sneum og Tjæreborg

sogneundertiden hver forsigsørgerforegne

fattige.

1811 20. september tildeles 80-årige Ane

Mose en særkpå på kommissionens regning.

Hunfår lovtilatudvælgeenefteregetønske.

Kommissionen byder, at hendes omgang i

Sneum sogn må ske fra sted til sted »efter

hendes egen vilje«. Kommissionen advarer fra

prædikestolen i Sneum kirke alle mod,atder

ikke må ske hende noget. Hun bliver mod

vinter indtinget etfast sted for et år ad gan¬

genefter athavegået påomgang i 123 døgn.

1912dør hun.

1822får viatvide,at KarenHøjhus går på

omgangisognetsåledes:

»etdøgn på hver 6 skp hartkorn således, at de, som kunhave4skp hartkorn alligevel be¬

holde hende omdagen. Men de, somhaveun¬

der4skp. h. erfri forat tageimodhende.

Hun begynde l.ste jan. 1823 ved beboerne på Tjæreborg Hede, fortsætte gennem Tjære¬

borgsogn, dernæstSneumsogn....«

1824 Detkanberegnes,atf.eks. de 17 ejen¬

dommepå Krogsgårdsmark i alt harenbære¬

evnepå 44 hele døgn på disse vilkår+treda¬

ge. Krogsgård har selv hartkorn til 11 døgn,

menstresmåejendomme kun har hartkorn til

endag hver. Men ingen af ejendommeneher

ersmå,at de kan undslåsig foratmodtage

enomgænger.

Krogsgårdsvej nr. 20og nr. 17 var dengang

næststørstpå Hovmarken efter hovedgården.

De havde begge hartkorn til at bære fire fattigdøgn hver.

1828fremmesbyggesagenigen. Nu skal der byggesethus til de fattige. Man forventernu athave 3-4,ja 5-6 husvilde isogneneatbebo

etfattighus.

(2)

Tjæreborg fattighus 1828. Her med facade mod nord, mod Tradsborgvej. Den analoge sydfacade vender mod horison¬

ten,bag hvilken skimtesensmule af Tjæreborg kirkes tårn. (Rekonstruktion v/ Ejvind Sørensen).

Amtet holderpå,atder må kunne købeset brugt hus dertil, men kommissionen her hol¬

deratville bygge nyt. De vil ikke bindes

tilatskulle vedligeholde»etgammelt, råddent

hus«.

Man er også kommet til penge. Det kom sig af, at Peder Jensen (skrædder) af Bram¬

ming sogn, som var erkendt forsørgelsesbe- rettiget her i Sneum-Tjæreborg sogne, be¬

rettiget af første klasse (meget trængende)

havde overladt sinkapital af 144 rigsbankda-

ler til fattigkommissionen her mod, at man overtog forsørgelsen af ham. De 144 Rbdst¬

odgodt nok sompanti Laust Puggårds ejen¬

dom iUglvig. Dem søgte (og fik)man nufri¬

givet.

1826 Peder Jensen selvdør midtisin femte omgang i sognene, og får således ikke selv glæde af det hus, der komop at stå for hans opsparing.

(3)

1827 den 16. jan. bortsælges ved offentlig

auktionPederJensensejendele:

Bl.a. en overdyne, en underdyne, topuder,

en kiste, en blå kjole, en blå trøje, en un¬

dertrøje, et par lange boxer, en rød hue, fire skjorter, etpar strømper, et par stumphoser (strømper uden fødder), topar vanter, etpar hvideboxer, en tegnebog, toblikkenslagnepi¬

beholdere, to lodsmål, tojernmål, en tobaks-

posemedadskilligti, en brystkrave, etpar se¬

ler, en gammel kjole, et par boxer mere, et gammelt dynevår, enditto hovedpude,enjern¬

pande, en ildklemme, etpar sko, en gammel skål,etparbriller med futteral, engrønhat, en

ragekniv med futteral.

Sognets beboere møder flittigtopved auk¬

tionen over almisselem Peder Jensens efter¬

ladte ejendele, og salget indbringer 17 rdl 2

mk 1 sk.

1828 Med Peder Jensens 144 + 17 rigsdaler ønskerman nuopførtetfattighus til de for ti¬

den seksheltidsfattiglemmer isognene. En af førsteklasse,enaf anden klasseogfire aftre- die klasse.

Beboerne indvarsles ved kirkestævne til at

tage del i drøftelserne i febr. 1828. Her er

enighedom atopføre huset.

Placeringen skulle være ved den sydvestli¬

geende afØllehuse (elleve-huse)i Trodsborg på Niels Jensens (Borregård) grund. Ved li¬

citationvarhanbilligst medetudlejemål på 1 rigsdaler for en tønde land pr. år. Der skulle også kartoffel-ogkålhaugedertil.

Huset skulle være fem fag (vel 5x120 cm) langt, elleve alen bredt (7 m) og elleve

kvarter til loftsrem (176 cm). Det var med skillevægge inddelt i fire rum (fire familier

med 10m2 tilhver).

Snedker og tømrerarbejde med såvel ind¬

vendige skillevægge som vinduer, karme,

døre, sålbænk, skorsten, sengesteder med bænke, opmuring af kakkelovn af mursten udliciteredes til Christen Jensen Nielsen,

Spøttrupenlille fjerdingvej fra byggepladsen,

som påtager sig arbejdet for mindste bud, 16 rigsdaler, og det skal afleveres i lovlig og

»durabel« stand 8.majsammeår.

Leveringstiderogpriser holdtnuikke helt,

menmed ekstra skatteindskrivning på 18 rbd

tilmerpris, må man regne med, atTjæreborg

har haft et rigtigt hus til sine fattige fra no¬

vember 1828.

Efter Peder Jensensdød i 1826, må der fin¬

des anden udkomme for den videre drift af

fattighuset (væsenet). Den økonomiske basis

forbrødpå bordet,sand på gulvet ogstrå på tageter

1. Tavlepenge(gaverfrakirkegængere).

2. Frivillige gaver.(Detvar kutyme atyde en skærv til fattighuset ved handel, ting¬

læsning, bryllupo.l.)

3. Salgafoptagnekreaturer.

4. Salg af fattigesefterladenskaber.

5. Indtægter fra fattighusets jord.

6. Bødeindtægter, tillagt fattighuset.

7. Renter af Wenzel Galthenslegat.(Hanvar præstisognet.)

Hertil kom englejeafgifter. Bønder viden

om blev tilfattigvæsenet pålignet afgifter for

atfå del i deteftertragtede høslet ivore enge mod havet.Derindkomafgifter fra:

Skads, Oxvang, Brixbøl, Andrup, Lunde, Smørpøt, Sadderup. Tude, Solbjerg, Novrup, Jerne, Måde, Veldbæk, Rørkjær, Vognsbøl, Esberg, Strandby, Bollesager, Spangsberg, Gravlund, Gammelby, Uglvig, Hjerting, Sæd- ding, Tobøl, Bryndum, Forum, Gjesing, Kjersing, Hygum, Helsingborg, Anbæk Mølle, Gummesmark, Omme, Endrupholm, Endrup Mølle, Ravnsø, Grimstrup, Aarre, Brammin-

(4)

ge, Vejrup, Roesthøje, Gunderup, Nørå, Øse, Gjellerupholm, Fanø.

Præsten klager over besværet ved at ind¬

kræve disse englejeafgifter, som han siger:

»Fåskillinger hvert sted, ogmegen umage«

1829 border 18 personeri fattighuset.

1831 bor betlefogeden Thomas Firhøj i fattighuset. Hans årsløn forekommer atvære 21 pund brød, 41 pund smør+ tørvtil vinter¬

brændsel +frivillig fortæring ved de tre store højtider.

Thomas er 64 år, legemssvag, og enlig far

tilendreng i konfirmationsalderen.

Hans interesser og pligter er mest vendt

mod Sneum sogn, hvor man ønsker, at han

skal dæmme op mod en strøm af overløbere

ogfattige fraDarumogHunderupsogne.En plage på grund af landevejens nærhed. Hans

instruks:

1. Hverdag, når ikke sygdom eller uvejr med vandflod eller sne forbyder det, skal be¬

meldte Thomas Fyrhøj indfinde sig i alle

Sneum sogns byer og nøjagtig undersøge

snarthist ogsnartheratingenfattige udefra trængerind forattigge.

2. Førstegangsådanne tiggere træffes, da skal

han straksføre dem den nærmeste vej ud

oversognetsgrænsermed advarsel.

3. Når de igen træffes har han pligt tilatføre

dem til sognefogden, som foranstalter det behørige lovlige til deres transport til ved¬

kommende stedspolitimester.

4. Entenpå hen- eller hjemvejen børfattigfog¬

denfalde igennem Sneumgård.

5. Itilfælde, athan skulle behøve hjælp og as¬

sistanceskal enhverhusfaderværepligtig til

atrække ham samme. Og ingen må lægge

ham hinder i vejen for hans forretning, megetmindre drivespøg oggæk med hans pligtersopfyldelse

Underskrevet afThomas Firhøj og 24sog¬

nebeboere fra Sneum.

1836udpeges fattighuset under koleraen til karantænestation, og godsejerne forpligtes til

at holde det ved lige med kalk og tjære til

desinfektion.

1847 bor Karen Madsdatter med familie i

fattighuset. Hun er sygevogterske i sognene.

Man havdesøgtfrivillige, egnede almisselem¬

mer af quindekønnet til dette hverv,som for

1-2 mark pr. dag/nat kunne vogte over lang¬

tidssyge isognene.

Frivilligheden underbyggedes ved frygt for

»sitalmissekornsfortabelse....«

1845 Ved folketællingen bor der 20 sjæle i

husets 42m2. Heraf 11 voksne ogni børn. Al¬

lesammen i hele familier. Denældsteer77 år, ogden yngstefire år.

1873Fattighusetsrammer erforsnævrefor

Ane Mette. Hunbringerpostyregnen ogi

en flerårig korrespondance mellem vorkom¬

mission, amtet og overlæge Block i Varde,

svirrer det med begreber som: omstrejfen -

skidenhed - drukkenskab - tvangsarbejdsan-

stalten i Ringkøbing -forstillelse af sygdom - arbejdsskyhed -slagsmål - sælger sit brød og køber andre unyttige ting - at slå sine med¬

mennesker ifattighusetogmishandlejlem, så

de bryster blod- skjænderogskjelede hinan¬

den ud-

(5)

1884bringer Laust Mikkelsen sindene i kog

mellem trekanten Sneum-Tjæreborg sogne¬

råd, Jernesognerådoghospitalet i Varde.

Husmand Laust er forsørgelsesberettiget i Sneum-Tjæreborg, men af en eller anden grund har Jernesognbetalt 14 kr. for hans 13 dages sygeleje på Varde sygehus, som de

kræver og får refunderet. Ifølge korrespon¬

dancerne står Laust ikketilbage for bemeldte

Ane Mette iegenskaber.

Nærmestboende kommissionsmedlem op¬

søgteengangLausti fattighuset:

»Jeg besøgte da familien nogen dage efter for at erkendige mig om forholdene. Da jeg

kom til huset troedejeg athøre en stor hund bjæffe inden for. Men dajeg kom ind,fikjeg

synforsagen,foratdetvarmanden, oginden jegfik mig fattet af min forbavselse gi'er Laust

et brølafsig, så atjeg bagefter undrede mig

over,at rønnenblev stående «

Kommissionen konkluderer, at Lausts for¬

standfejler ingenting. Det gjorde benene hel¬

lerikke. Man sender ham 60øretilen togbil¬

lethjem fra Varde sygehus. Men i en bysom Varde, kan der jo også være andet at bruge

penge til foren, somhavde samme interesser

som Jeppe på Bjerget. Han slukkede sin

tørst, oggik hjem på sine ben.

1886Fattighuset vurderes til 800 kr.

1886 indberettes tilamtet:

Sneum-Tjæreborg fattighus beliggende på Tjæreborg mark 51 fod syd for den vestlige

ende af Tradsborg by. Det består afottefag (øget fra fem i 1828) indrettet til beboelse,

hvor de to lejligheder har indgang ogvinduer

mod syd, og de andre lejligheder vinduer og

indgang mod nord.

1890 bor her en enlig mor med fire børn

under seksår.

1901erfattighuset ubeboet.

1908 forhandles fattighuset bortbyttet med

NielsJensNielsensejendom på Nørremarken (matr. 11 k, Solbjerg Plantagevej3).

1918Fattighuset er antagelig nedrevetom¬

trentpå hundredåret for grundlæggelsen.

Kilder

Sneum-Tjæreborg fattigkommissionsprotokol 1803-1831 (Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg)

Sogneforstanderskabets forhandlingsprotokol 1842-1874 (fra lokale arkiver)

Sognerådets forhandlingsprotokol 1873-1967

Ejvind Sørensen, f. 1927. Pens. viceskoleinspektør, Has¬

selvænget 15, Tjæreborg. Medforfatter til: »Tvillingsog¬

nene afGeest og Marsk: SNEUM og TJÆREBORG«

1971-1977, »OmTjæreborgSkole 1956-1991«(ikke i bog¬

handel, men erpå Tjæreborg Skole og Ribe Amtscen¬

tral).

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Tæt ved Slusen, hvor Sneum Å løber ud i Vadehavet, ligger Sneum Digesø, der er et meget yndet fuglereservat, som blev etable¬.. ret for få

Ellers ved vi ikke så meget om Andreas; han nævnes som bo- elsmand, men han har sikkert også været smed,. sådan nævnes han et enkelt sted, og derpå tyder også hans store forbrug

De forskellige tilgange til selvet, som er antydet her, kunne opnå en relativt stor grad af overensstemmelse, hvis man antager, at selvet i sin udbyggede form er baseret på en kerne

Der har inden for de senere år generelt været en udbredelse af pædagogiske arbejds- og aktivitetsformer, hvor det er det enkelte barn, der pålægges ansvaret for egen læring

Artiklen belyser, hvordan elever med svag skoletilknytning oplever deres skoledeltagelse, og hvordan eleverne forstår de tiltag, der organiseres for at fremme deres

Hele bogens struktur, med en for- tæller, som sidder (eller ligger) i isolation og forsøger at genkalde sig forskellige situationer i sit liv og at sammenstykke, hvordan

Men dette paradoks angår ikke kun værkets form, det er også dets grundtema, fortællerens generelle livssituation.. Som et skrig gennem teksten lyder spørgsmålet: hvem

Ifølge tyrkiske nyhedsbureauer adva- rede den egyptiske regering ham om, at han ikke vil blive vel modta- get i Egypten efter hans støtte til Det Muslimske Broderskab..