strefor den hvideskelpæl på billedet.
Smede og stenhuggere i Tjæreborg
AfJens Kusk
ISydvestjyllands kirkerogpåkirkegårdenefindes
endnu en del stenhuggerarbejder fra tiden ca.
1750-1822 i form afepitafer oggravsten,som er udført aftostenhuggere, somegentligvarsmede.
Deresarbejder findes spredtpåegnenfra omkring
Ribe i syd, til i nordomkring Lønborg. Deresar¬
bejder er som regel let genkendelige og mange enddasignerede. Den ældste af smedene hed Ba¬
stian Andresen med tilnavnetSlesvig, han bruger signaturen BASV,mensyngste-sønnenFrands Ba¬
stiansen,også med tilnavnet Slesvig, bruger FBS.
1 Nationalmuseets bogværk "Danmarks Kir¬
ker"erstenhuggernes arbejder omtalt grundigtun¬
der de enkeltekirker; derforbringes her blotenli¬
stemedopgivelse af stedogsidetal. Opgavenher
erkunatfortælleomdetosmede ogderesfamilie
oghjemsted.
Detosmede havdehjemme i landsbyen Tjære¬
borgs gamlecentrumnærved kirken. Deterførst jernbanens komme i 1874ogdensenereudvikling
somhargivetcentrumflyttedagoptil stationsby¬
området. Menfør låcentrum absolut her ved kir-
ken.Østerbyvejsomnokerlandsbyens ældste be¬
byggelse, og som endnu så smukt har bevaret sit
snoedeforløbogkarakteraflandsbygade, krydser
herØstreStrandvej ogudvides til kirkeplads. Her
overforkirkensindgang-hvor befrielsesstenennu står-låbyens første skole. Hvor kirkens afstenede parkeringsplads nu er, lå byens forsamlingshus.
Områdetlangs vestsiden afØstre Strandvejer nu
enåbengrønning med kunetparfritståendetræer, såudsigten mod kirkenerblevet friholdt.
Men her harfør i tiden ligget forskellige byg¬
ninger, længstmod sydlåden gamle bykro (matr.
65),ogderefter mod nord vedetlille vandløb den gamle smedeejendom, som kaldtes Bastiansborg (matr.45). Videre mod nord låendeludstykninger
fra matr. 44 heraf også smedehusmænd. Senere
kom herenlilleejendom, i hvis stuehus den første brugsforeningog senerebiblioteksforeningenstar¬
tede. Til sidst blev heleområdet tilétstortgartneri (Rosenhøj),førheleområdet blev frilagt.
Deterikkemuligt i dag nøjagtigtatfindeallede gamle skellinjerogbygningernesform. Itiden før
1844-matriklenerder bl.a.byttetogflyttet skel of¬
teblot vedmundtlig aftale,evt. skriftligt fæstnet,
menuden kort ogklaremål.
Alt det ervæk,men i nyere tiderher afog til
fundet murrester, småting af jern og "smedecin-
ders".
Kortsomviserbydannelsens udvidelseogflytning til stationsområdet.
248
Bastianfamilien
Bastianfamilien synesatværelidt udover det sæd¬
vanlige for deres tid. De vardygtige og alsidige håndværkere,menunder den tids hårde sociale vil¬
kår måtte de bl.a.søgearbejde rundtompåegnen oghavde ofte besvær medatfindeetegnetbosted
atfæste. Alligevel sesde ofte brugt i tillidshverv,
ogdesesofte indgiftet i fremstående bondefamili¬
erpåegnen.Navnet Bastianvaretpåegnensjæl¬
dentnavnindtilomkring 1700;som enafkortelse
af det katolskehelgennavn Sebastian,vardet må¬
ske ikke såpopulært ietluthersk land da.
Familien havde i mindstetpargenerationer til¬
navnetSlesvig,mendet harnæppenogetmed by¬
enSlesvig at gøre,menskyldes snarest, atman er
tilflyttet fraeller har opholdt sig længe i hertug¬
dømmetSlesvig-altså Sønderjylland-og her må
huskes at hertugdømmet indtil 1864 gik op til Kongeåen- mankunne altså godt kaldes "Slesvi¬
ger", selv om man varkommet fra et nært sogn.
Endnu i dette århundrede er folk blevet kaldt sådan,om manblotvarkommet fraFarup.Tilnav¬
nehar detogså med "atgåi arv"-de kan godt hol¬
de ved i mindstet pargenerationer.Når en afde
ældste ifamilien i 1690bederomatfå tildeltentil atføre sin retssag "fordi haneraffremmednation
ogikke kender til landets lovogret", såerdetsna¬
rest etpåskud foratopnåenfordel- selvomlov¬
regler da oftevarforskellige i kongerigetogiher¬
tugdømmet.Smedenesesathavearbejdet vidtom¬
kring,og som de ungehar de nok "væretpå val¬
sen"somskik davar.De harsandsynligvis i korte¬
reellerlængere tidværetiVestslesvig, forenhel
del af de to stenhuggeres arbejdermindermeget
om frisiske forbilleder (Føhr og Amrum især) -
netopegne som sogneneherhavdemegenforbin¬
delsemed viavadehavssejladsen.
BastianAndresen, Vilslev (B. den ældre)erden ældste affamilien, vi kendernoget til,oghan må betragtes som stamfader til familiens Tjæreborg-
gren, og erfarfar til stenhuggeren B.A.S.V. - det
fremgår afden saghan ifølgenedenståendeting- bogsnotatrejser ved Hunderup Birk:
Hunderupsbirks tingbog 1685 20nov. fol. 84
Forrettenfremstode Bastian Andersen i Welfs- leff ochfremstilled tuende Warsels mend, nemlig
JensMadsen i Welsleff och Hans Jørgensen ibm
hiemblet medopragde fingrer och Eed effter Lou-
en atde i Dag otteDage warsel gaff Anne Sen-
dersdatter i Welsleff med hendis Lauwærge otte och 14DagesWarsel indtil Sex Ugers Udgang for
Domb ochRettegang atholde Angående ******
hindis Sallig Mand hannem på Smed Arbejde schyldigerblejfuen. Sagenopsatifjorten dage.
Familien bor da iSønder Høe ietfæstehusun¬
derBramminggård, menkommer såundernoget dramatiske omstændigheder til Tjæreborg, hvor
hansespå ekstra-skattemandtallet 1710.
Ellers ved vi ikke så meget om B. den ældre.
Hans kone hed Zidsel ogmå have overlevet ham,
idet hun ifølge Krogsgårds skifteprotokolnr.25 i
1732oplader sit hus tilenfremmedoggårpå af¬
tægt.
Bastian den ældre
Bastian den ældre og familienkommer til Tjære¬
borg,menflytningen skete først eftermangebry¬
derier,retssagerogefteretparår medmeget tran¬
gekår,hvor selv tiggerposen måbruges.
IGørdingHerredstingbog 1691 erreferereten sagmellem Bastian Andersen SmedogBrammin¬
geHovedgård.Derer mangelange indlæg,somer
besværligeat læse,menjegfikdog vist nok fat i
detvæsentlige.
1690 boede Bastianiethusi SønderHøe. Det tilhørteBramminge Gaard. Men31.martsomnat¬
tenbrændtehuset, ogBastian fik med sin familie husly i Nør Høe, hvorfra han gik til Sdr. Høeog ar¬
bejdede, da smedjen ikkevarnedbrændt. Grunden
ogjordentoghan sig ikke af, udoverathantoglidt
afgrøde med sig til Nør Høe. Detvarsåledes ikke
helt let for Christen Sørensen, fuldmægtig for
Oberst Rantzau tilBramminge, at se, omBastian
var flyttet. Christen Sørensen lod huset sætte i
stand ogordnedejorden.
Ved den senere vidneafhøring i 1691 udtaler
Hans Nielsen, hos hvem de havdelejet sig ind i
NørHøe,athan fleregangeopfordrede Bastian til
attagetilbage til huset i Sdr. Høe, "mendasware- de baade BastianSmedoghanshustru,atde wille
icke boe paaden stedfor derwar saa mange sme¬
depåBrammingstafnogdérwaringenfortieneste for hannem". Imens havde Bastians kone Zidsel
Andersdatterværetpå Bramminge og forespurgt,
omde kunne fåetandet stedatbo. ChristenSøren¬
senforeslogetparstederog spurgte,omde vilde gøre hovarbejde. Zidsel svarede, at hun ikke var rask,mende villegivefripenge.Mere kom der ik¬
ke udaf den henvendelse.
Den 20. april 1691 ankom Niels Frandsen af Brixbøl, ledsaget af Chr. HansenafBrixbøl, Mor¬
tenOllesen afSkads, HansLaursenogLaurids Pe¬
dersen afOxwang, til Nør Høe, læssede Bastians
bohavepå deresvogne og kørteaf stedvesterpå.
DadevarnæstenudeafBramminge Gaards områ¬
de, mødte Christen Sørensenopmed nogle af sine
folk ogforbød Bastian ulovligtatforlade sit fæste¬
de sted. Bastianspurgte,hvorhanda skulle bo, ef¬
tersom hans sted jo var overtaget af en anden.
Christen Sørensenforetog sig ikkemere dendag,
ogSkads-folkenenåedetil Tjæreborg med Bastian
oghans familie.
Mensåfulgteenstævning for ulovlig undvigel¬
sefrastedet,ogBastianansøgteda amtmandenom atmåtte fåentilatføresagen,dahan ikke kendte
noget til landets lou og ret. Selv foreslog han
ThomasNielsen, herredsskriver i Skads Herred.
Detbevilgedes.
Thomas Nielsen varklar over, at Bastians fejl
var, at han havde sendt sin kone til samtale med Chr. Sørensen.Opsigelse af fæste krævede 3gan¬
getinglysning.
Da dette er bragt i orden, begynder den om¬
stændeligesagsbehandlingmedvidneafhøringen.
Deraffremgår også, at Bastian kort efter bran¬
den havde fremstillet sinulykkelige situation for tinget,ogbl.a.nævnt, atladenvarfaldetsammen, førde selvslap ud af huset, hvorafmankunne slut¬
te, atbrandenvarbegyndt i laden,ogingen af dem
havde ilangtidværetdermedildoglys. Tilligeat sognepræsten Chr. Sørensen Sevel havde udstedt
mim »x'pjLwst!yj!\MiJS><i70j
Si,
Frisiske gravstenfra FøhrogAmrum. Foto iKunstdenkmaler
derprovinzSehlexwig-Holstein hd. 3 side 33-37. Berlin 1939.
enopfordringtil fromme menneskeromathjælpe
disseelendige folk,~"dennefattige Qwinde—be¬
tyngetmed Liffsfrugt--somafhartnødogtvungen
maagaaeomkringogsamleAlmisse,menshendes Mand,som eraffremedNation,maa her i Egnen fortienenogettil sines ophold".
Desuden eromtaltet tingsvidne fra Skads H.s ting 16.juni.Detgavdog ikkenoget nytomBasti¬
an, men vardennes klageoverChr. Sørensen for
ikkeathavetagetsig nok af Bastians forhold,trods adskillige henvendelser. Atsagenrejses for Skads
H. måvære,fordi Bastiannubor i SkadsHerred.
Dommen blev afsagt den 6. aug.ved Gørding
H.s ting oglød: "at det efter Loven ikkeertilladt
nogenbondeatforladesitstedp.g.a.Ildebrand el¬
ler anden ulykke, men dog synes Chr. Sørensen
selvathavehaft medynk med disse folk, idet han
ikke harkrævet,atdeskulle vendetilbageogikke
talte omdet,før den dag, da devarpåvejderfra.
Altså seesejrettereend den gjorte opsigelse bør
være gyldig. Dog skal Bastian Andersen Smed skaffe cautionpå,atal afgift til KongenogHus¬
bondenaf stedet i Sdr. Høe til Waldborgsdag med
restancer bliver betalt til tiden — ellers må hans personundergives arrest."
Men dommen appelleres,ogiGørdingherreds tingbog 1692 fol. 175erder varsel til Bastian fra Chr. Sørensen, fordi han ikke har villet efterleve den landstingsdom, som over ham er blevet er¬
hvervetnov. 1691. "At han med ald sin middel skal
tilbage til Johan Ranyzaus stafn, ellersatlidesom
Rømningsmand". 4.marts1692forkyndesBastian Smed,athan straks skaltilbagetil Sdr. Høe elleret andetsted, hvis han harnoget atmangle der. Basti-
Nordside:
Stat
LæsereenMinut ogfaae digdisse Tanker
Atdui Dødens Havn ogStrøm skal kaste
Anker En Konehererdød paaLiv fra BørnogMand
Detviser denneSteen Hvorpaamanlæsekand
Herhviler i Herren
MARENNIELS
DATTER Fød i Schads 1763 kom iÆgteskab1779 med FrandsBastlansen afTjerreborg
Avledetilsammen 8 Børn Fem SønnerogtreDøtre
Døde 1810 Hendes Alder
47Aar
Sydsiden: L
Staae,
haardeHelgen Steen Viis hererbegraven Herhviler de i Fred Og ingen Møye have
Naar DommensDag skalskee Vi da faar Gudatsee
Vor Been samlesmaae
Og Ærens krone faae Salig denne Mand
FRANDS BASTIANSEN Fød iTjerreborg 1751
komiÆgteskab 1779
MedMaren Niels Datter af Schads avlede tilsammen 8 Bømfem Sønner ogtreDøtre Døde 1822 HansAlder 71 Aar
ansvarer,athan kun har 2tommehænderog nog¬
le småbørn, thi hansenestekoog2 får med andet
havde Husbonden på Krogsgård ladet skrive for,
hvadhan derfor havde lånt af pengetildentrætte, han ogChr. Sørensen havdehaft1.
Det harværet nogle drøje år for familien. Det
ses bl.a. i Gørding herreds tingbog Maj - Juni
1691: Her fremstod ThomasNielsen, herredsskri¬
veri Skads herred(B. bornui Skads herred)ogbe¬
der omhjælp i Bastians sag. Det tilstås af Matt.
Worm på "Hans Excl, Stiftamptmanden vegne".
Men den store velgerning- som det hed- bestod
nukun iettingsvidne,som gavrettilatgå rundtog
tigge iherredet. Det lydersåledes:
Tingsvidne 24.April 1690, udsted af Hr.
ChristenSørensen Sevel
Sognepræst til DarumogBramingsogne
Gørding Herredsting.
At dissemegetbedrøfuede ogElendige Æg-
tefolck Bastian Andersen oghans hustru Zidsel
Andersdatter af minAnnexsogn Braming med
deres4 smaaU-opdragne børn, ereouf. denne
megetstorreog omnattetide ofr. dem U-lyche- ligoptændte Ildebrand/:hworaferGud best be- kiendt:/ hworved de har mistnuhuusoghjem,
Korn ogQuæg, KlæderogBohaveogald dieris
anden midel og formue, geraaden i største og
yderste Armoed og fattigdom, de som tilforn
warewedgoed WæringogLejlighed ogandre U-trængde, og snarere kunde kiæreog hielpe,
maa nudesverrethage Stawen i haandenogbe¬
søgefrommeoch mischundelige menneskerom
enringe hielpog undsætning, til nogen dieris
storre og U-løchelige shades opreisning. Gud gifue demaafinde deres Jesu Christu,somdog
formoedes hans mishundelige Guds børn saa
willige af dieris Efne tilatgifueogmed deelle,
somdierisThrangognødtørfftighederstoerog
sandfærdig til, denne fattige Qwinde som for
læserensigbet...rog erbetynget medLiffsfrugt
oghar iche lang dag, kand welsluttis med hwad Angstogforschrechelse hunmaatteudgaa gie-
nemildens Lueopslugt af sin haarde søfn med
sinesmaabørngandshe blotognøgne,kandog efftertenchis med hwad helbred ogstyrche hun nu(af) hart nødmaagaaomkringog samle Al¬
misse imidlertid hendes Mandsom eraf fremed Nationmaaher iEgnenfortienenogettil sines underholdning. Hjælper i som hielpe kandog wendter wisselig af slig kierligheds gierning
iche skal blifue U-belønnet. Dette sandfærdig
ogmedlidendiscontestererogbeder dendChri¬
stenlæserstienstberedwilligste Christen Søren¬
senSevdl.
Fast: DarumPræstegaard 15. May
1690
IGørding herreds tingbog findes endnu etnotati
sagen:
Gørding Herredstingbog 1691 maj-juni.
For rettenfrembstoed Welagtbahre Thomas
Nielsen Herridsschrifuer udj Skads Heridt og
fremlagde fordetførsteEnOrdre afg.Cancel-
ie Raad Math.Vorm,paahans Excell:
Stiftamptmanden Wegne udgifven,schrefuen
paastemplet papierenSuplique somlyder udj
aldtsaaledis,
Høyædle og Welb: Herre Gr. Geheime og
Stiftbefallingsmand. Jeg underschrefne fattige
mand Bastian Andersen Smed nu boende udi
Tierreborg u-giernemaafor hans Excell: aller- ydmygeligst min storreNødog Trangat ahn- drage, detjeg fattige mand hafuer boednogen tid på Welb: Gr. Obr. Ranzaus stafn under Braming gaard hørende, hvor ald min ringe
midler wed sær U-lychelig Ildebrand afwigte
aarlagt udj Ashe, siden hafe Jeg sidetpaa erm.
Goedsheris stafn udietleyehuus Aarogdag
ogwæretafdetafbrendtested til alle tilnest 252
afwigte Philipi Jacobi Dag, og som til paaske
sidst afwigte mit Leyemaal warude, og ingen
huusliud længer der maatte nyde, foraarsagis jeghuuswerelse til (min)fattigehustruog smaa børn hworJeg brød til dennem med mit Haand-
werckkundefortiene,atleyog somJegda ley-
de Huuswerelse paaWelb: G: Major Frederich
Sehested til Krogsgaars hans stafn, har ... fo-
rerm...Weler: Hr. Obr: wed sin fuldmægtig la¬
det mig tiltalle for jeg af Stafnen hafer flyt,
hworwel Jeg formeener Jeg dertill skiellig og aarsag hafde, Dasom Jeg udj Ringeste maader
eyforstaaf LandsLouogRetforaarsagisJeg al- lerymygeligt at begære mig en persohn matte bestilges, sommin sagmaatte(antahge), hwor
og naarfornøden giørisogudi hwad maade det
werre kand, hwortil giøris ydmygt ahnledning
paa*Thomas Nielsen Schrifuer til Skads Her¬
redsting, slig store Welgierningog Rettensbe¬
fordring den goede Gud Welsigne, Jegforb:
Hans Excell: ydmygste ringe tiener, dj. 27 May1691 B.A.S.S. Tierreborg.ofnskrefne Begæring bewilgissaasom ey seesatdendstri¬
der imod Retten og hafe Thomas Nielsen sig
saaledisudj denne Sagatforsware.
Ribeut supra Paa Hans Excell: Stiftampt-
mandensWegne
Matt. Worm.
Eftersammenhængenerderjo ingentvivlom,at deterBastians sag, men deterskriveren i Skads herred, derfremlæggersagen,da familiennubor i
Skads herred som fæster underKrogsgårds gods (Major Sehested) Foros serdet mærkeligt ud,at godsejeren således lader sine stærke solide bønder flytte familien ind på sit gods i modstrid meden
landstingsdom.-Vi kender ikke årsagen,renmed¬
lidenhed har det vel næppeværet-mendetsesdog også,athanidestrengetiderefter Svenskekrigene bringer sig selv i økonomisk uføreforathjælpe si¬
neforarmede fæstere.
Andreas Bastiansen
Andreas Bastiansenerdennæsteislægtsrækkens
familiefædre. Haner dødiTjæreborg d. 6/1 1753
og sigesdaatvære68 år, altså fødtca. 1685. Han
ersønaf den foran omtalte "Bastian denældre"og
maasåledesværeetafdebørn,somharværetmed under forældrenesflytterierogtrængsler, til de så endelig-nokmed hjælp fra godsejeren majorSe¬
hestedpå Krogsgård- fåretboeli Tjæreborg un¬
dergodseti fæste.
Idisse år underLandmilitsensøgtemange unge bøndersønnerfrasogn og egnatslippeforde6 års soldatertjeneste ved at stikke af, især til hertug¬
dømmerneogVestslesvig.
Vadehavssejladsen dertilvarlivlig herfraog gav lette muligheder; mangeaf karlene kendteruteni forvejen,idet detvarskik, når høsten hjemmevari hus, attage entur-især til Føhr -forattjeneen
god skilling vedattærske marskbønderneskorn. I
Skads Herreds tingbog 1710og følgende efterly¬
ses alene fraKrogsgårds gods 26 sådanne "bort¬
løbne bøndersønner"-fra hele herredetnaturligvis
mangeflere. De får alle deres dom undtagen "Ba¬
stianSmedssøn"og enenestemere"somogså må for Dombforskånes"-igenetudtryk for,atfamili¬
en er vellidtpå godset, vel af ejeren men måske
endnumereaffogeden.
Andreas Bastiansen vies7/2 1712 iDarumKir¬
ke til Kirsten Hansdatter af Darum. Ellers vedvi ikkesåmegetomAndreas; hannævnes som bo- elsmand, men han har sikkert også været smed,
sådan nævnes han et enkelt sted, og derpå tyder også hans store forbrug af "kultørv" fra Raunsø
Mose.Mosenhørteunder Endrupholm gods,og i
arkivet dererderførtomhyggeligt regnskab over
salget(i skar). Elisabeth Rosenkrants harnok vil¬
let havealle indtægter med. Det var sådan, at de
små lokale moserstørv- også f.eks. Opsneumog
Tømmerby-varudmærkedetil brug i hjemmene,
mentilatsvide"smedekul"af kunne kunbrugesde
sorte,faste, stærktomsatteklynefraRaunsø Mose,
hvor der fandtes store områder med sådanne kul¬
tørv, som varfri for de løse', dårligtomsatte lag.
Her ses, at Andreas sammen med naboen "Bo Smed"(Boe Lauersen)virkelig harværetstorkun¬
der.
BastianAndresen
Bastian AndresenSlesvigerfødt iTjæreborg 1712
som søn af foran nævnte Andreas Bastiansen.
Navnet Slesvigerettilnavnog skyldes sikkert,at han haropholdt sigmegeti Sønderjylland (da her¬
tugdømmetSlesvig)enten"på valsen"eller måske på fastarbejde. Men han kaldes sådan,oghan bru¬
gerallenavnenesforbogstaversomsignaturpå si¬
nestenarbejder, B.A.S.V.
Bastian blev ret sent gift, antageligt er detda
han kommer hjem fra ungdommens vandreår og sætterbo i slægtens gamle hjemstavn. Han vies i
Sneum Kirke7/12 1748og erda altså 36 år. Bru¬
denerElse Frandsdatter afAllerup.
Han har måske lært endel afstenhuggeriet af
sin far ellerbedstefar,mendetmestehar han nok lært under vandreårene især iSønderjylland;herpå tyder også hans arbejders lighed med frisiskesten¬
arbejder. Hans store produktion af gravminder
m.m. begynder i hvert fald først omkring 1750;
måske har hanførlavetarbejderiandreegne, som vi ikke har kunnet opspore, mindre ting kan let
væreforsvundet,ogdeterogså langt fra alle sine arbejder,han har signeret.
AmtsforvalterJørgen Bruun, Ribe, havde 1733
købt Krogsgård og frastykkede omkring 1750 en del parcellerfra sognets næststørstegård(den se¬
nere matr.15) og herfra fik familien enparcel på godt2skp. htk.som serud til ogsåatomfatte den gamle fæstelod,og senere købes yderligereetpar lodder. At deterBastian oghustruen,sombebyg¬
gerloddet,fremgår afdet skødesomi 1779 fører ejendommen videre tilsønnenFrands2.
Deterherfra, der i tidenomkringårhundredets
midte drives smedje og samtidig stenhuggervirk¬
somhed med leveranceaf gravstenogepitafier til
envid omegn. De senereår drives virksomheden
medhjælp afsønnenFrandssomogså hjælper sin
mormeddriften i deår, hunerenke.
Bastiandør1770,58årgammel.Skiftet(Krogs- gårds skifteprotokol1770 fol.279)Deefterladteer hustruen Else og to døtre og to sønner. Skiftet (Krogsgårds skifteprotokol 1770 fol.279) viser et efter tidens forholdretvelstående bo:
Skifte efter Bastian Andresen 12/11 1770:
Bygningerne tilhørte efter fæstebrevet bebo¬
erne.Derer6fag til beboelse, 4fag ladeogko-
Dergamle vindfløjpå gården Karl Jensensvej 10. Den stærke rævesakspå gården Karl Jensensvej 7.
hus, 8fag smedjeogbryggers.Af besætninger der: 1 sortbroget ko, 1 do med kalvog enliden
kalv.
Indboetregistrerer: 1 liden Sølvbæger med
fodunder, 2 skeer mærketBASVogEFD (sådannogetfikmantil sit bryllup), 1 messing¬
fad, 2gi. messinglysestager,5 små gi. messing¬
pladerog4 småslette do, 1 gi. strygejern, 1 gi.
brøstfældig kaffekande,2 små gi.tragter, 1 gi.
kobber grukeddel, 1 liden håndkedel, 1 liden tragt, 1 gi.fyrfad, 1 gi.træpot, 1 lidensmørfad,
2 små skeer. Glas og stentøj 1 gi. krus, 2 små glas, 5 bottlier, 2 små skeer, 1 saltkar.
I dagligstuen: 1 steen bordplade med aske¬
træsunderbord, 1 grønmalet hængeskab, 3sto¬
le, 1fyrmælkeskab. Istuen2smågi. borde med
overogunderbord, 2 gi.egekister med låsog
nøgler, 1 egeskrin, 1 fyr hængeskab, 1 senge¬
sted affyr, 1 syskrin,1madæske,1 garnvinde, 1 spinderok, 1 haspetræ.
I køkkeneter der kun det sædvanlige, men bl.a.envandtøndeog2halve øltønder.
Den salige mands liv og gangklæder: 1 sort klædeskjortelm.vestogbukser, 1 blå klædes- kjortel m. do. vest med sølvknapper og sorte skindbukser til, 1 hvid klædeskjortel (er vendt),1 brun klædesvest, 1 pr.gi. sorteskind¬
bukser, 3parstrømperog 1 parsko, 4 halsklu¬
de,6gi.og nyeskjorter.
I smedehuset: 2 ambolte og ellers det sæd¬
vanlige,menogsåendel træværktøj.
Til stedevar:enken Else Frandsdatter ogde¬
resbørn,2sønner og2 døtre. Formuen udgjor¬
de 157 rdl.3m. 15sk., daudgiftervarfradraget
144rdl. 3m. 15sk.tilarv.Enken fik 70 rdl.2m.
10 1/2 sk. Sønnerne fik hver 23rdl. 2m. 15 sk.
Døtrene hver 11 rdl. 4m. 7 1/2 sk. Omkvar 3 rdl. 4m. 10sk.
Frands BastiansenSlesvig
Frands Bastiansen Slesvig, sønnen, hjælper også
sinmor,da hunsomenke drivervirksomheden vi¬
dere. Frandserfødt 1751 ogmå således haveværet 28år,da hanefter faderens død kommerhjemog
hjælper moderen. Han har også tilnavnetSlesvig,
ogbruger alleforbogstaverne FBSsomsignatur på
de stenarbejder, han signerer. Måske ertilnavnet
blot "arvet" efterfaderen,menalt tydernu på,at også han harværet "påvalsen" i deungeår,ogda
nokogså i hertugdømmerne- hansarbejdebærer ogsåprægaf frisisk.
Deterførst 9 år efter faderensdød,atFrandsfår skødepå ejendommen,somdaerforøget til 400 i
htk. Det hedder derom"4.Juledag oplod enken El¬
se Frandsdatter sin ejendom til sin søn Frands,
som i nogle år trolig har arbejdetog hjulpet mig på min ejendom Bastiansborg, som min salig
mand selv haropbyggetog tillige med mig haft i brugogfæste"-Detsesher,atdeterfamilien selv,
som hargivet ejendommen navn. Else skal have aftægt og efter hendes død, skal datteren Anne
Marie have hendesgangklæderogetparlagner.
Manlægger mærke til,atElse selvunderskriver
og medfastog smukhånd.Elsedør ind under jul 1810(21/12).
Frands bliver viet29/12 i Skads Kirke med Ma¬
renNielsdatter afSchads; hunerfødt 1763-altså
en ungbrud. Det erogså herenafegnensfrem¬
stående bondefamilier, som giftes ind i smedefa¬
milien; brudens farer iøvrigt fætter til brudgom¬
men.
Et eksempel på Frands Bastiansens formåen
som stenhugger kan ses på Tjæreborg kirkegård sydøst for koret (Detvari ældre tid skik,athjem¬
menefik deres gravplads anvist efter hjemmenes beliggenhed isognet,ogBastiansborg lå, somdet
da hed "iengrøntoft sydøstforkirken"). Stenener etmindeoverbådeFrands selv oghustruen. Deter ikke almindeligt, at folk selv udfører deres gravsten, men stenen hererutvivlsomt udført af
Værkstedetsstenarbejder
Nårder herforsøges opstilletenlisteoverdevigtigstearbejder herpåegnenaf detostenhuggere, såerden ikkekomplet. Alle arbejderer næppefundet,mangestenergenbrugtsomtrappestenog
gulvfliser-især ikirker;genbrugsomgravstenerogsåsket,ogmegeterblot kasseret. 1 National¬
museetsbogværk "Danmarks Kirker" ergode oplysninger givet under de enkelte kirkerog med
sidetallet herfraopgivet. Efterstenensnummerherfraerevt.signatur opgivet (BASV=Bog FBS=F).
Sogn/Kirke Omtale i D.K. side Sten ellerepitafsnummeri kirken.
RibeDomkirke 631 Gravst.nr.92 -B
RibeKattrina 801 Gravst.nr.27og28
Jerne 973-994 " nr.5 og7-10 B
■ 998 " nr.11 -13F
Varde Jakobi 932 Epitafnr.3og nr.4
Ovtrup 1154 EpitafoverRasmus Bondesenoggravst.nr.2B
Thorstrup1416 B.lægger stengulv-?
Horne 1464 Gravst. fra 1760 afB-genanv.senerefor L. Thorn.
Ansager 1590 Epitafnr.2- uden signmensikkert F V.Nykirke1740 Epitaf tilskrivesFmen erusigneret Årre 1799 Gravst.nr.3+4, kunnr.4sign.begge F Tjæreborg 1873 nr.3 tilsk. B og nr.4tilsk. F beggeusigneret
kirkegårdsmindeoverF selvoghustru
Skads 1904 EpitafoverJørgen Bruun tilKrogsgårdoghans
fæstebondeLHansen(!) F
Brøndum1958 EpitafoverpastorKlagenberg tilsk. Fog
gravst.nr.3og4 sign. F
Alslev 2027 " nr,2 og3 sandsynligvis fra Tjæreb.
Guldager2091 Epitaf nr.1 efterforlægaf B. Gravsten nr.1og 2 af F. En del uidentificeredemuligtogsåfra Tjæreborgværkstedet.
Sønderho2190 I kirkenergravst.nr.2og3 sign. B.nr.6 af F Udeer nr.3 og6 sign. af F. Derer mangenoter medhenvisning tilbl.a.frisiskesten.
IRingkøbingamtfindes i Sdr. Borkenepitaf fremstillet af BASVdesuden iLønborgfemgravsten af FBS. I Sønderjyllandsamterderikkeforetageteneftersøgning af Tjæreborgværkstedetssten, idet registrering ikkeerså omfattende, ogdet kan væresvært atudsondre de lokale mestre, som
ogsåhar brugt frisiske forlæg.
256
Frandsselv; hustruen døde1810, Frands først 4/12 1822-dødsdagenfor Frandsmåaltsåværetilføjet
afenanden, velsønnenBastian.
Detminde, Frandsvalgte til sig selvoghustru¬
en, erden smalle dobbeltsidedestele,derligesom
endel af faderensstennokerinspireret affrisiske
somdesesisærpå FøhrogAmrum. At bruge beg¬
gestenens sidererikke almindeligt her påegnen;
enenkeltsespå Rømø,en"kommandørsten"og en enkeltpå Sønderho,menden sidste skyldes Frands
selv. Stenen har under densvejfede overkant tek¬
sten anført ihøjovale bladkranse med fine relief- hugne bogstaver. Smalkanterne har en rille, der fejlagtigteropfattetsom støberand, mender kan
ikkevære tvivl om, at stenen er udhugget- ikke støbt. Stenen kan nokses sometsidstepunktum på
to generationers omfattende stenhuggervirksom¬
hed iTjæreborg.
Bastiansborgogfamilien inyeretid
Det gamle Bastiansborg nedlægges eller flyttes ihvertfald, ogefterkommerne spredes ud iegnen,
mentættestiSydvestjylland. Hererkilderne let til¬
gængelige,ogder findes ogsåmangeanetavlerog
slægtsbøger, hvor de gamle smede/billedhuggere optræderide ældre led.
Her vil detværelet for interesseredeatfinde de søgtenavne ogdata;endel vil,når desøgeri deres slægtsfortid, opdage,atde gamlestenhuggereog¬
så er blandt deres egne forfædre (som det er
overgået den, der refererer dette).
Lidtom efterkommere og virksomhedens af¬
vikling/flytning medtages dog her som lidt for¬
bindelse til nutiden:
Frands' søn Bastian Frandsen havde overtaget stedet og virksomheden før faderen døde i 1838,
og veden auktion 1848overtagerAndersJensen stedet, som havde fået tilkøbt etparceller nord i byen. EnnyFrands B. fortsætterdogi nogle år fa¬
miliens smedevirksomhed som lejer i det gamle Bastiansborg ved kirken.
Så forsvinder dengamle Bastiansborgog dens smedje,menpåenafdetilkøbte lodder(matr.45d) opståren nysmedevirksomhed, hvor der lige tilnu har boet smede(Sneum-vej 2). På den anden til¬
købte lod (matr.40 b) erdet Anders Jensen, som
bygger de første huse, V. Strandvej 7, hvor dernu
er mekanikerværksted. Efter et par hurtige ejer¬
skifterbliverSøren Fredriksen Moseejer af ejen¬
dommen, han driverlandbruget,men sombygme¬
ster er håndværket nok det vigtigste. Da Søren
Mosedøri 1924, får familien anvist Bastianfamili¬
ensgamle gravplads sydøst for koret,somdegam¬
le skikkepåbød.Deterforklaringenpå,atdenfine
gravstenoverFrands Bastiansen stadig står i kan¬
tenaf hækkenomgravenforSøren Moseoghans
efterkommere.
En kendt og ansetmand af Bastianfamilienvar
gårdmand, skolelærerogkirkesanger Bastian An¬
dresen, hanvardenførste uddannede lærer isog¬
net, og lærer her i 1819-56 (*1/9 1785 d. 25/2 1861). Skolen blev afholdt i hansegengård, som lå, hvor dernu erkontor for Varde Bank(Kærvej 4). Detsesogså, athanvarblandt de fremsynede folk, dervarmed tilat startelandingsbroen iHjer¬
ting -detførste forsøg påat startevestkysthavnen Esbjerg.Hanerdenenesteisognetudover propri¬
etærNiels Hansenpå Krogsgård,somtegnerakti¬
eri det nyeforetagende3.
Blandt familiens efterkommereerder folk af al¬
lestænder ogerhverv,ogdetergået demsomian¬
dreslægter-nogle harnåetmeget,andre harmåt¬
tetaffindesig medjævnekår-eller mindre.
Til enaf de sidste gruppermå velregnes Niels
Frandsen-sønafsmed Frands BastianseniTjære¬
borg. Hanvar smedog indsidder iAllerup. Død¬
sårsagen var "drukning i vejgrøften mellem køb¬
mandJens Chr. Sørensen og byen". Byener det gamle Allerup, og købmanden boede Allerupvej,
nu nr.22.
N. Frandsen var smed iAllerupog blev kaldt
"BasseSmed".Hanserud tilathavehaftennoget
Brændejern også på gårdenKarl Jensensvej7.
trang tilværelse, menhan harnokarveten del af
familiens snildhed i sitfag.
Agnes Andersen fortæller herom, at han har
smedet den finevindfløj,somendnu pryder laden på Niels Andersens gård (nu Karl Jensensvej nr.
10). Modellen fik smeden vedatklippe figuren ud
afencikoriekarton,somtjenestepigen så holdt for¬
antællelyset,menshan så tegnede forstørrelsen på
væggenbagved4.
Endnuetpareksempler på smedens formåenog
fingerfærdighedkannævnes.
På "Kuskgården" (Karl Jensensvej 10) findes ogsåetparting, som Frandsen har lavet,og som
ejeren
Åge
Ulv harmentbør blivepågården. Detene eretbrændejern, som entidligere ejer- den gamle J. Kusk-fik lavet tilatmærkelåget på hans
smørdrutlermed; rundti kanten står hansnavn,og
på tværs står "Plantelyst", som gården da blev
kaldt. Den andentinger enmegetkraftig rævesaks
- somulykkeligvis kom tilatkoste den gamle af¬
holdtegårdhundenpote.
En søn fragården blev gårdmand i Tjæreborg.
Naboer her undredesigover,athan selv kunne be¬
skære sine hestes hove, brodde dem, smedesøm og loddemm.DetskyldesatBasse smedgikme¬
getoghjalp på gården,og der lærte han den halv¬
storedreng dissefærdigheder5.
Kilder
Kilden til denneberetningomdetogamle stenhuggereerførst
ogfremmest eftersøgningogafskrifter i Rigsarkivet foretaget aflektorHedvig Lauridsen, København-Det havde ikkeværet muligtatsamle denne beretning uden denneværdifulde hjælp.
Det vil vi gernesige rigtigmangetakfor.
Aftrykte kildererisær benyttet Nationalmuseetsstorebogværk
"Danmarks Kirker".Ogsåtidsskriftet" Fra Ribe Amt" erbe¬
nyttet,såvelsomden lokale sognehistorie "Tvillinge-sogneaf
Gest ogMarsk".
JensKusk,f. 1913, fhv.gårdejer, Jens Kusksvej 1, 6731 Tjære¬
borg.Medforfatter til Sneum-Tjæreborg bogen. Har tidligere skrevet i"FraRibe Amt".
Noter:
1. Detsesher,hvordan mælk fraenkoogulden fraetfårerhelt afgørende foren families overlevelse,ogatdet også herer godsejeren, derstøtterfamilien.
2.Godsejeren Jørgen Bruunstøtterfamilien,ogdet skyldes vel ham, at Bastian får leverancen af epitafiet over svogeren Rasmus BondeseniOvtrup kirke.
3. Se side 102 i HJULDAMPER OG LANDINGSBRO. Es¬
bjerg 1988
4. Fortalt afAgnes Andersen,somharværetkone på gården.
5. Fortalt af HansKusk,somblevgmd. i Tjæreborg.
258
