Sneum Digesø

Sneum Digesø

Af Niels Andersen

Tæt ved Slusen, hvor Sneum Å løber ud i Vadehavet, ligger Sneum Digesø, der er et megetyndet fuglereservat, som blev etable¬

retfor få år siden. En stor del afområdet hørte _engang til Torrupgård, hvor jeg er født, _og hvorJutta ogjeg siden drev land¬

brugi over40 år. Min far,Jeppe Andersen,

fortalte _om, hvordan _engen, før diget blev bygget, endte direkte i Vadehavet, og man vidste aldrig, hvormange tdr. land dervar, detafhang af,om detvarebbe eller flod.

Men i 1929 blev Darum-Tjæreborgdiget bygget, min svogerJohannes Josefsen, var

dreng dengang, og fulgte levende med i digebyggeriet. Han havde ^set den store

gravko, der var drevet afen dampmaskine

med et stortfyr, hvor de skovlede kul ind.

Han kendte nogenaf»digebørsterne«,men da han såen daghørte, at en afdem, med

øgenavnet »Tusindben«,varblevet fyret, fik

han frygtelig ondt i maven, han troede at Tusindbenvarblevetputtetind i fyret.

Digetkom tilatgå henover vores eng,der

såledeskom tilatslutteveddigegraven, hvor

far stangede ål om vinteren, og vi drenge

fiskede om sommeren. Dengang havde

engene aldrig været pløjet op, så der var græs overalt, ogvi bjærgede hø om somme¬

ren. Nårgræssetskulleslåes, sad Far på slå¬

maskinen, der ofte klippede benene afen frø, dem var der _mange af dengang, men

dervarogså^mangestorke,^ogdergik altidet parstorke bagefterslåmaskinen ^ogryddede

op.Jegfik atvide,at hvis jeg strøede saltpå

storkenshale, kunnejeg fange den. Men jeg glemte altidatfå salt med, så det blev aldrig

til noget. Så skulle græsset vendes, ^og de

voksne giktre-fire stykker efterhinanden

med træriver og vendte høstrengene. Når

høetsåvartørt,skulle detsættesistakke, _og detvarenheldagsforestilling.

Så snartmorgenmalkningenvar overstå¬

et, blev hestene spændt for kassevognen og hele familienkørte_{i engen.}Morsørgede for

mad og drikke til alle til hele dagen. Nabo¬

konen, Idavarbestilt tilatmalke køerneom

aftenen, dervarvel en 10^- 12 stykker den¬

gang. I engen blev karlen med hesteriven

sat i gang med at rive høet i strenge, og derefter begyndte far med tømmeplanken,

en ca. fem m lang planke, der blev trukket

af hestene, at »tømme« høstrengene sam¬

men til store stakke, som karlen _og far til sidst, med forke ordnede tilhøje høstakke.

Mor sørgede for formiddagskaffe, fro¬

kost, eftermiddagskaffe og aftensmad og noget atdrikke efter behov,ogind imellem

lavede hun dukker afhø tilosbørn. Dervar

mange mus i engene, og engang fangede jeg en ogkælede for den. Så foreslogvores karl, atjeg skulle sætte den på ryggen af

min storesøster, der lå og solbadede. Men

115

Sneum Digesø

* "1K ~7/ // Helmishedé 1'

Tradsborg

Tjæreborg

Tjæreborgvad

Spøttrup

"tLLL-4JU—

Vik8Br

^eljfiSs^c ^• ~ T■*

Østerbyen

Sønderby

irghus ^{Sneum Mark}

/ f

'\^

Tjæreborg

Sneum Allerup

t Tøvtløs

Havremarsk

xAllerup Enge (~24~l _x

^

Vesterenge

Sto

Kortoverområdetved SneumSluse, hvordigesøenses.

©EsbjergKommune,Kortkontoret©Geodatastyrelsen.

snartblev musen træt afatvære indespær¬

reti mine hænder og bed sig fast i skindet

mellem tommel- ogpegefinger. Jegvrælede

og varutrøstelig,forsomjeg skreg: Kan I da

ikke_se,atindvoldene falder ud.

Først vedsolnedgang, når alt høetvarsat

i store stakke, blev kassevognen læsset til

med hø, _og vi kørte hjemad siddende på

hølæsset ogvinkede til alle, vi kendte.

Men så et år,jeg tror det var under kri¬

gen, blev græsseti engen angrebet afgræs-

uglelarver.Delignerkålsommerfuglelarver,

og der var så ^{mange, at man} ikke kunne

sætte en fod uden at træde på mindst en

snesstykker. Man talte om, atlarverne, når

de ville fra en eng til en anden, ligefrem fyldte grøfterne, og Darumvejen, som lar¬

verne forsøgte at kommeover, var heltfed¬

tettil. Deåd alt græs, så der ikkevaretstrå

tilbage. Det var et naturfænomen, ingen

havde set eller hørt om før. Måske skyldtes

det, atengene ikke mere blev overskyllet af

saltvandomvinteren,nudadiget^varblevet bygget. Voreseng varpå 9 tdl. ogviplejede

atavle 40 læs hø, men dettredje årvarder

kun VÆ læs hø og det^var kun ukrudt, der,

når køerne åd det, gav mælken en bitter afsmag.

Derforbegyndte manat pløjeengene og så korn i stedet for græs. Men marsken

består afklæg, som er en meget fed lerart,

som vand ikke kan trænge igennem. Man

kan derfor ikke dræne engen, menmå lede

vandet bort ioverfladiskerender,så kornav¬

lenvar meget afhængige afvejrforholdene.

Et år var det så slemt, at vi såede om tre gange, ogdet blev d. 9de juni, inden vi såe¬

de sidste gang.Jeg tror udbyttet blev deref¬

ter. Først da tørrestationen »Ratør« i Gredstedbro blevoprettet,ogvi begyndteat avle græs igen, blev det mere rentabelt at dyrkeengene.Vedenjordfordeling blev det muligt for os at samle alt den eng, der

enganghavde hørt tilTorrupgårdoglidt til,

ialt 32 tdl.

Endag fik jeg ettilbudom atsælge klæg

til forstærkning af diget mellem Esbjerg^og Hjerting. Handelenblev afsluttet, ogdetår

tilberedte vi selvfølgelig ikke jorden eller

såede noget, da der nu skulle graves klæg.

Men af sig selv kom der kamille, og hele

arealet stod blomstrende hvidt, ogjeg blev

spurgt, hvorforjeg havdesået dem? Men de

kom helt af sig selv, et af naturens luner.

Frøene må ha' ligget i jorden?

Så kom derengravemaskinepålarvefød¬

der, med en lang hydraulisk drevet arm

forsynet med en skovl, der blevsatijorden,

116

SneumDigesø

Fra Sneum Sluse.

hvorpå den løftedeop ogsvingede rundtog afleverede V4 m3 klæg i lastbilen ved siden af, svingede tilbage igenogså fremdeles til

lastbilenvarlæsset med klæg. Førsteår dre¬

jede det sig^om2 tdl. ⁼11.000m2, ^ogda der

er to m klæg ovenpå sandet, blev det til

22.000 m3 klæg, eller fem læs i timen den

sommer.

I Gravkoens førerhus sad gravmesteren,

»Mr. Swing-King« ^og gravede og svingede

hele dagen, og mens altvarfedtet, leretog snasket afklæg udenfor, sad han i sit rene førerhus_oghavdetagetstøvlerne af,^ogmed

hvide sokker på, betjente han pedalerne

med fødderne. Når der skulle olie på ^grav¬

maskinen, kom tankbilen kørende, _ogdens

chauffør ordnede det praktiske med olie- slange og pumpe. Mr. Swing King blev sid¬

dende urørligpå sin »trone«.

Daførstesommer vargået,varder totdl.

sø med Vi mvand _ogmidt isøen en ø, som vi havde bedt_om,ogden fik navnetjuttaøen.

Jegfik foræretengummibåd, sombørnene

og jeg havde megen fornøjelse af, og vi

badede isøen, der visse stedervarsådyb, at

mankunne_svømme.

Næste år skulle der graveslige så mange m3klæg,^ogskøntdet foregik kun 200^mfra Juttaøen, kom der, trods larm fra gravkoog lastbiler, 10-12 _par klyder og byggede rede på øen allerede første sommer. Et andet af

naturens luner.Jeg havde aldrig set klyder

117

SneumDigesø

Familien på tur til engen i 1919. På agestolen ses

GårdejerJeppe Andersen, Allerup. Foto i privat eje.

før, deterstore, næsten hvide fugle, medet

langt opadbøjet næb, men de bygger rede på jorden, ligesom viberne, ^men i kolonier,

så det skalværepåenø,ellerstagerræve og andredyræggene.

Vi var rigtigglade for voressø, det erjo det,man kalderforherlighedsværdier,^ogvi vidste, at vore kommende afløsere, Hans

Jeppe og Sabine så ligesådan på den ting.

Men så blev det bestemt, at hele Darum- Tjæreborgdiget skulle forstærkes, og dertil

skullebrugesmegetklægogdermed blandt

andetogsåalle^vore 32 tdl. med sø og ø og det hele. Vi ville beholdesøen oglovede at afholde os frajagtogfiskeri, men det kun¬

neikke ladesiggøre.Amtet tilbød enddaat grave en ny sø i Tjæreborg enge, der hvor

man i sin tid tog græstørv til at beklæde

diget.Menlige ved sidenafløb FlydenBæk,

og den må have tilløb fra noget, der ikke lugter godt, såvi afslog.

Da visolgte de første 8 tdl. beholdt vi hul¬

let eller _søen, der blev tilbage, men næste gang måtte vi også afgive ejendomsretten.

Jegvar villig til at overtage alle de ca. 100

tdl. men det måttejegselvfølgelig ikke, og det var bittert, ikke blot for søens og øens

skyld, menjeg havde en vision om, at der

kunne komme andre tiderigen. Forøjeblik¬

ketser manjohelst det hele lagt ud inatur, til frøer_ogtudser, men som landmand, ser

manhelst det heledyrket, ogdetkan jo bli¬

venødvendigt igen, hvis verdens befolkning

bliver ved medatvokse.

Hvisvandet blev lukket ud afsøenogden

smule klæg, dervar tilbage blev jævnet ud,

ville der blive en meget fin mark: 20 cm

klægpå sand, hvori der kunne drænes, det

villevære ideelt. Godt nok skulle drænvan¬

det pumpes væk, mendet har mangjortså

mangesteder.

Nu kanjegsåstå på digetogbetragte det

tabte land- nej vand, og synge: »Minderne

harjeg dog lov at ha',« og tænke på, at Henrik Ibsen engang har sagt: »Evigt ejes

kun det tabte.«

NielsAndersen, P.Bertramsvej7, 6731 Tjæreborg.

Født 1931. Fhv. gårdejer ogsognerådsformand.

Hartidligere skrevet til Sneum Tjæreborg kirke-og

sognebladogtil Fra Ribe Amt

118