Sneum å og vadested ved Nybro
Lidt afhistorien ogde sidstesporafetgammelt vadested
AfInge Nybro Laugesen
Gennemflere hundrede år har der i Sneum Å
været et vadested ved den gamle gård Nybro i
Sneum Sogn. Et vadested er et sted, man kan
passere åen uden brug af bro eller færge.
GårdenNybroer mereend 200år gammel,men vadestedet harformentligværetdermegetlæn¬
gere. Dererikkenogensikker datering af vade¬
steder, mendeterikke utænkeligt,atdeterfra
dentidsalder, damanandre steder i landet ken¬
der til stenlagte veje, der fører over sumpede
områder ogvandløb.
Vadestedet har ligget på den vej, der førte rejsende ned over engenefra Tømmerby, gåen¬
de eller ridende på deresvej fra Ribe til Varde
eller omvendt. Broervar der ikke mangeaf, og
færgeroveråenkostede penge.
SNEUMÄOG VADKSTKI) VED NYBRO
Nuværendevej, hvorafen delerden
samme somførte tilvadestedet.
SneumÅvarog er megetvandrigogmodta¬
ger vand fra Holsted og Bramming åer, samt mange mindre vandløb, bække og grøfter.
Vadestedet blevlagt, hvor der iåenerfastsand¬
bund ogforholdsvis lavtvand. Desuden blev der
gravet ud i begge sider afåen forat lette ned¬
kørslen til vadestedet og mindske vandstrøm¬
men.Dettesesstadigtydeligtiåens bredder.
Åen har et ringe fald, og med tøbrud og megen nedbør har vandet fleregangehobet sig
op medstoreoversvømmelser iengeneomkring
åen til følge. Dermåhave væretlange perioder
hvertår,hvordetalligevel ikke harværetmuligt
atbenytte vejen nedover engene ogvadestedet pågrund afoversvømmedeenge.
Indtil der blev bygget diger ved Vadehavet i
DarumogAllerup i1927-29,varde ofte forekom¬
mende stormfloder, større eller mindre, altid
årsag til oversvømmelse af engene, hvad der så ligeledesumuliggjordepassagei vadestedet.
Ser vilidt tilbage i historien,vedman, atder omkring 1800 blev byggeten gangbro overåen
ved siden afvadestedet. Detvar enbehagelighed
for de gående, der benyttede vejen ned over
engene og vadestedet, når de blandt andet fra Tømmerby skulle til Sneum kirke. Broen fikikke
lovatstålænge, idet den flødvækienstormflod
i 1821'.Denblevaldrigbyggetopigen,mengår¬
dennåedeatfånavnefterden nybro.
Vedindkørslen tilNybro, kørermanden dag
idagpåetstykkeaf vejentil vadestedet. Derser
manstraks defågamlesporafvadestedet.
Et maleri afgården, malet i 1920, visertyde¬
ligt vejen ned til vadestedet, ogpå gamlegene¬
ralstabskort2 ser man samme aftegnet, gående
fra Tømmerby ned over engene til Nybro og videre tilTradsborgogBryndum.
PåTømmerbysiden kunneden gamle vej lige¬
ledessesheltfremtilomkring 1955, hvor Sneum Å blev reguleret. Gennem engene kunne man
på østsidenafåen følgetohjulspor, derom som¬
meren blevbrugt af landmænd fra Tømmerby,
når dehjemkørte hø fraengene.
Indtil da stod to egepæle, resterne af den gamlebrofra omkring 1800, midt i åen,og en undersøgelse viste ved samme tid en stensæt¬
ning aftyvetil tredive centimeterstore sten,sat
tæt sammen over et par meters længde og en
SNEUMÅOGVADESTED VF.D NYBRO
bredde afen halv til en hel meter. Uden tvivl
resterneaf vadestedet.
I 1944 var lokalhistorikeren og folkeminde¬
forskeren Tobiassen Kragelund på besøg på Nybro. Hanmenteda, atdetvarsandsynligt, at
kong Christian III havde passeret vadestedet i
1536ogigen 1539 påvej til Bryndum foratfor¬
rettetilsyn ogafgøresagerpåtingstedet.3
Under besættelsen 1940-45benyttede tysker¬
nenogle af de gamle kort, hvilket afstedkom en speciel episode.
En aften lød der pludselig geværskud nede
fraåen. Minfar, HansMogensen,ogkarlen gik
straksud,og senerehørte viomforløbet.
Detvar en deling tyske soldater på heste og
cykler. Devarkommet nedover engene, ogoffi¬
cerenstodnuogråbteom,hvor broenvar, ogat dermåtte være udøvet sabotage. Detvarsvært for min faratforklaredem,atbroenvarskyllet
væk afenstormflod allerede i 1821.
Minfar ogkarlen måttei vandet forathjælpe tyskerne medatfå hesteogcyklergennemvade¬
stedet.Bagefter vistetyskerne ham kortet,devar
gået frem efter. Detvarfra 1900ogherpåvade¬
stedetvartydeligtangivet.
Omkring 1950 var der igen vejfarende, der
ville over ved vadestedet. Denne gang var det
danske hjemmeværnfolk, der var på øvelse og
ligeledes benyttede de gamle kort.
Igen måtte min far forklare, hvor broen var blevetaf,ogunder latterogvandpjasken kom de
vadende overåen. Dervar enkelte piger med i flokken, ogdeblev af datidens gentlemen båret
overvandet.
Deternokbegrænset,hvormegetvadestedet
har været i brug efter 1900, da dervar bygget
broer iÅlbækogved Sneum Kirke.
Men davadestedetvarvedathaveudtømt sin værdi som overgang for vejfarende, fik det en
anden mission.
Fra omkring 1880, hvor bønderne fik flere husdyrogsamlede meregødning, begyndte de
i større stil atkøre husdyrgødning ud på deres
marker. Når dette arbejde omforåretvar tilen¬
debragt, skullevognenevaskes.
Det foregik ved, at bønderne på skift kom
SNEUMÅOG VADESTED VED NYBRO
Hjemmeværnsfolkpasserervadestedetca. 1950.
med deres hestevogne og kørte dem ned til vadestedet, hvor det lave vandvar enideel vaske¬
plads. Her blevvognene nuskilt ad, de løse dele
bundetsammenmedreb,lagti vandetogtøjret
til et træ på kanten til næste dag. Da blev det
hele skuret, skyllet og samlet, og vognene var
rene til nye opgaver.
Vadestedet harnaturligvis altidværet etgodt vandingssted for kreaturer og heste. I varme
sommerdagevardetetudsøgt sted for dyr tilat slukketørsten.Ihøstens slidsommetidforbåde heste ogfolkvardet opfriskende medetsvalen¬
de bad iåen.
Efter en høstdag var det en speciel og lidt
anspændt oplevelse for os børn, sammen med far, om aftenen at fålov til at ride på hver sin svedige hest, der først skulle drikke, dernæst
hen ogsvømmei dettre meterdybevandi svin¬
getca. 40meterfravadestedet. Detvarstorfor¬
nøjelse senere at se hestenes velbehag efter
badet.
Vadestedet harogså altidværet et sted, hvor
børnharleget, fisketogbadet.
Indtil 1955 stod der i midten afåen endnuto
egepæle, dervar endel af de bærende egepiller
ved den gamle gangbro fra 1800. I meget tørt vejrogdermed lavvande i åen såstydeligtde to stolper i forlængelse af hinanden.
SNEUMÅOG VADESTED VED NYBRO
Netop sådan en tør sommer i 1952 under¬
søgtevi bunden iåen,foratse,hvad dervartil¬
bage af det gamle vadested. Ved atvade ud til
midten afåen, fandt vi, foruden de to egestol-
per, enstensætning aftyvetil tredive centimeter
store kampesten tæt satsammen over etstykke påto meterlangtogaf varierendebreddeop til
enmeter. Dervaringen tvivlom,atdet vi fandt,
var de sidste rester af den gamle stensatte vej
undervandet, vadestedet, der endnu ikke helt
varskyllet bort afstrømmen.
Iårene 1955-58 blev SneumÅreguleretogfik
et mere lige forløb. Desværre blev også åens slyngning forbi Nybros haveogvadestedet der¬
vedbetydeligt ændret, idetdernukunerganske
svaggennemstrømning i åendér. Det medfører algedannelse i vandet og mudder på bunden,
der flere stedernuforårsager tilgroning medsiv
ogandemad.
Vadestedets berettigelse som overgang for vejfarende ophørte omkring år1900, menend¬
nuhundredeår eftersesstadig de sidstesporaf
det vedgårdenNybro.
Noter
1Tvillingsogneaf MarskogGeest: SneumTjæreborg: Sogne¬
præstNissen skriver i Liber Daticusbl.a: Under den skræk¬
kelige høje flod 1821 bortflød den gamle Sneumbro ved Ålbækogdensåkaldte NyBroved Spøttrup.
2 KortogMatrikelstyrelsen: Højemålebordsblade 1842-99
og1899-1940
3 Artikel iårsheftet»Mågen«1944
Allefotos iprivateje.
IngeNybroLaugesen, Toften55, 6650 Brørup, født 1936.
Tidligere Sygeplejerske, Har tidligere udgivet artikeli Fra
Ribe Amt.
/#
Mht.
K
Hestenevandes i SneumÅ.
