Besættelsestiden i erindring
Af
JørgenDieckmann
RasmussenDen 9. april i årvardet 50år siden, tyskerne
besatte Danmark. Deteren mærkedag i dansk historie, ikkenoget atfejre,mennoget atmin¬
des. Med den tyske besættelse blev Danmark nemlig inddraget i 2. Verdenskrig, ogder kom tilatgåmereendfem år, førder blevfred igen.
Påenmåde kom 2.Verdenskrig,ogherunder
den tyske besættelseafDanmark, som enfor¬
ventelig afslutning pået tiår med økonomisk
kriseogstoresocialeogpolitiske spændinger, i
Danmarksåvelsomi udlandet.
2.Verdenskrigerpåen gang nær ogsamtidig fjern. Mange danskere husker stadig krigen,
fordi de selv haroplevet den. Dererimidlertid ogsåmange, somperioden slet ikke sigernoget.
Deharsammeforhold til 2. Verdenskrig, som de fleste afdenældregeneration har til 1. Ver¬
denskrig: det erhistorie, noget man læser om og som man i bedste fald husker ved årstalog markantebegivenheder.
Dererdog god grundtil fortsatatinteressere sig for 2. Verdenskrig og være vidende om, hvad der hændte. Nazismen blev ikkeudryd¬
det. Det vidner de ny-nazistiske strømninger
om.Anti-semitismen leverogså fortsat. Viden
om2.Verdenskrigogdensefterspilerendvide¬
re en forudsætning foratforstå udviklingen i Østeuropai det sidste års tid ogforeningen af Tyskland. Sådan kanmanfortsætte.
Takket være enomfattende historisk forsk¬
ning i Danmark er mange forskellige sider af
besættelsestidens historie blevet undersøgtog
belyst. Deterf.eks.blevettil adskillige dispu¬
tatseromemnet.
Deterdognæppedenneform for litteratur,
defleste nysgerrige læsere umiddelbart vil ka¬
ste sig over. Der er erindringer langt bedre.
fordi de med udgangspunkt i enkelte menne¬
skersoplevelsertegneretbillede, deterlettere
atidentificeresig med.
Også for historikerne er erindringerne om besættelsenvigtig, forperiodens historiesetpå påindivid-plan findesiligesåmangeversioner,
somdervarmenneskerdengang.Så forskellige
var oplevelserne, selv i et så forholdsvis lille landsomDanmark.
Deterderforvigtigt,atde, der endnu erind¬
rerbesættelsestiden,går igangmedatfå oplys¬
ningerne bevaret for eftertiden. Har man let vedatskrive, kanman begyndeatskrivened, hvadmanhusker. Harmansværtvedatskrive, kanmanindtale sineerindringer på bånd.
Næste skridt er at sørge for,at båndet eller manuskriptet kommer videreendskrivebords¬
skuffen, for selvomdetsikkertligger godtdér,
kommer det på langt sigt kun en forholdsvis
snæver,privatpersonkredstil glædeog gavn.
Det bør imidlertid også komme ud til en størrekreds. I denforbindelse kan det anbefa¬
lesathenvendesig tildetstedlige lokalhistori¬
skearkiv med sit bånd eller sitmanuskript,for erindringer interesserer flereend blotfamilien.
Ella Hansenserindringombesættelsestideni Skads, som følger umiddelbart herefter, er et
glimrende eksempel herpå. Hun har skrevet beretningen til sine børn, så de kunne forstå dentid, devarkommettilverdeni.Islutningen
afmarts 1990 vistehunmig sit manuskript,og
jegsyntes,detfortjenteatkommeudtilenstør¬
re kreds - tiloplysning såvel som inspiration.
Detgengives herefter med Ella Hansens tilla¬
delse.
Jørgen Dieckmann Rasmussen,f. 1954, cand.mag., leder af Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
115
