Arbejdsvise og dansevise

Arbejdsvise ^og dansevise

Af ThorkildKnudsen

(i: Nordisk Seminar i FolkedigtningI,

Ålborg

De nordiske ballader fra middelalderen erdanseviser -?

Engang blev de danset overaltiNorden.IDanmark,i Norge^ogi Sverige.

Men det er længe siden. Allerede kort tid efter middelalderens ophør

blev den urgamle kædedans fortrængt af andre danseformer. Kun på Færøerne,enhåndfuld småklippeøeridet nordatlantiske hav, kommer

balladerne stadig »på gulvet«. Vers eftervers istemmes afen forsanger.

Andre falder ind, så snart verset er sat an, og alle synger med på det stadigt tilbagevendende omkvæd.

Igennemårhundreder har middelalderballaderne ikkeværetbenyttet

som danseviser iNorden, bortset fra Færøerne. Men teksterne og me¬

lodierne blev ikkeglemt. Delevede videre ^som arbejdsviser. Aften efter

aften blev _{de sungetsammen} med andreviser, nyere viser, somtidkort

for den enkelte _{og som}fælles underholdning under arbejdet.

Denordiske ballader^erderfor også arbejdsviser^{og rene}underhold- ningsviser. Kunfordi middelalderballaderne ikke forsvandtsammenmed kædedansen, kender vi dem idag.

IDanmarkerbevaretoverfem hundredeforskellige teksttyper,repræ¬

senteretafutalligevarianter,optegnettilforskellige tiderogiforskellige

egne.Alleredeidet16.og17.århundrede blevmangetekster nedskrevet

afpoesiinteresserede folk af stand, især af adelige damer. Derpå fulgte

Anders Sørensen Vedels trykte udgave af»Ethundrede udvalgte danske

viser« (1591) og Peter Syvs dobbelt så store viseudgave »Ethundrede udvalgte danskeviser^... forøget med det andet hundredeviser« (1695).

I begyndelsen af det19.århundrede indledtes den indsamling af tekster

og melodier, som endnu i dag fortsættes, i de seneste år ved hjælp af båndoptagere.11853 påbegyndte denungeSvend Grundtvig den viden¬

skabelige udgivelse af det dengang forbilledlige værk »Danmarks gamle

Folkeviser«.Netop i disse årnærmer udgaven sig sinafslutning.

Nej, så enkelterdet ikke.

Lados stillespørgsmåletpåen anden måde:Erdetrigtigt atbetragte

og vurdere de middelalderlige tekster og melodier, der efter middelal¬

derens slutning blev sunget af den enkelte under arbejdet eller for at fordrive ledige stunder,som genklangen af oprindelige danseviser?

Nej, sandsynligvis er det ikke rigtigt at betragte arbejdsviserne som

ufuldstændige eller forfaldne danseviser.En begrundelse for dettesyns¬

punkt ^gør det nødvendigt at opsøge Færøerne, hvor ballader fra mid¬

delalderen stadig kommer »på gulvet« i forbindelse med kædedansen.

Folkesangenpå Færøerneertosproget:Dersyngesfærøske ballader, hel¬

teviser,ogder^synges danske ballader.Defærøske balladerermundtligt

overleverede siden middelalderen. Derimod støtter de danske ballader

sig på trykte kilder. Først^{ret sent} kom de til ^øerne, idet de fortrinsvis gårtilbage til AndersSørensenVedels ogPederSyvstrykte viseudgaver.

Nokbenyttes de danske ballader således til dans, mende erikke kom¬

mettil ^{øerne som}danseviser.

Både defærøske_ogdanske balladererfra middelalderen,ogdet hæn¬

der,^atderes emnekreds^erbeslægtet.Menoverværer mankædedansen,

høres detstraks,atde færøske ballader påkarakteristisk måde adskiller sigfra de danske ballader.

Bemærkelsesværdigt ^er det først ^og fremmest, ^at omkvædene i de

færøske balladerermegetlange, ofte fleregangelængere end omkvædene

ide danske ballader,som i visse tilfælde ligefremsavner omkvæd.

Endvidere udmærker de færøske balladersigved en bredde ogvidt¬

løftighedi handlingsforløbet,som næppe ertypisk forvisernefraDan¬

mark.

Endelig kan konstateres en forskel med hensyn til tekstlægningen:

Synges derpåfærøsk,^erdet ikke ualmindeligt, atderpå hvert taktslag

falder^enhel række tekststavelser. Syngesderpå dansk,erder derimod

en tendens til, at der på hvert taktslag kun anbringes en enkelt tekst¬

stavelse. Fortælletempoet er således hurtigst ogmest flydende, nårder

synges på færøsk.

Langeomkvæd. Bredde ihandlingsforløbet. Flydende fortælletempo.

Disse tre egenskaber karakteriserer især de færøske ballader i forhold

til de danske ballader _{og gør}dem særlig velegnede som danseviser.

Delange omkvæd samler kædedansens mænd ogkvinder ikke bloti dans,^men også isang.Allesyngermedpå omkvædet,ogmelodien bliver

voldsom _ogbetvingende, hvergangdet stadig tilbagevendende omkvæd

som en af havets bølger rejser sig ^og skyller gennem dansestuen. Sam¬

tidig giver de lange omkvæd forsangeren lejlighed til at gennemtænke

198

og forbedre det derpå følgende ^vers, så handlingsforløbet føres videre på den ^mestvirkningsfulde måde.

Handlingens bredde^eraf tilsvarendestor betydning for de dansende.

Skal visens indholdopleves af alle ^og udtrykkes idansen, da måhand¬

lingen ikke afvikles for hurtigt. Heltenmådø, måske,oglivetgåvidere.

Menførst,nårhele denfølelsesspænding,som ensåvoldsom begivenhed fremkalder, ^erforløstidansen. Kædedansen har sit egetfølelsesforløb,

og enhelt bør ikke døiløbet af blot étenestevers:Ti,tyve vers,såkan

detgå.

Detflydende fortælletempo bidrager til at gøre beretningennærvæ¬

rende _ogde indlagte ordskifter realistiske^ogfængende.

Defærøske balladerersåledes ideelledanseviser, ikke mindst pågrund

af de egenskaber, ^som adskiller dem fra de danske ballader.

Erdette^etbevis på,atdedanske ballader ikke^eregentlige,oprindelige

danseviser?

Selvsagt ikke.

Imidlertid findes der indenforfolkesangenpå Færøerneetandetom¬

råde,^somkankaste lys^overde danske balladers forhold til de middelal¬

derlige danseviser: sangenunder arbejdet, arbejdsviserne på Færøerne.

Færøske_og danske ballader bliversungetidansestuen. Visernekom¬

mer »pågulvet« iforbindelse med kædedansen.Menballaderneerikke

kun danseviser.I gammel tid blev der sunget hver aften,nårhusfolket

samledesidesmåhuseimørkningen foratkarte^ogspinde. »Kvøldseta«

kaldes på Færøerne dette ^{samvær om} arbejdet, ^og »kvældsædeviser«

kaldes de viser, som blev sunget under arbejdet. Ikke alle ^sang. Den,

som havdeevner eller talentderfor,sang ogforkortede tiden for andre

og gav hverdagens lange timer etrigere indhold.

Alle slags viser blev sunget under kvældsædet, og dermed også de ballader, der blev sungetpådansegulvet,nårder^varfest. Ogdog^erdet

ikke de sammetekster _ogmelodier, udformningenerforskellig.Isærde

færøske ballader,men også de danske tekster og melodier, fremtræder

ienhelt andenform, nårde syngesaf den enkelte sanger underkvæld¬

sædet somarbejdsviser eller ^{som rene} underholdningsviser.

Omkvædeneer korte eller falder helt væk. Kun i første vers synges hele detlangeomkvæd,somhører dansevisen til. Efter de følgendevers syngeskun første linje eller måske kun deførste ord af dansevisens lange omkvæd, og først efter sidste vers høres hele omkvædetigen.

Handlingsforløbet koncentreres.Dansevisensvidtspundne udmaling

af hverepisodeopgives,oggentagelserne kan udeladesaf den gode^san¬

Endeliger tempoetmerefrit ogrytmen mindremotorisk ensformig,

når visen høres ^{som ar}bejdsvise,^som kvældsædevise.

Korte oguregelmæssige omkvæd.Koncentreret handlingsforløb.Frit

og bevægeligt tempo. Som arbejdsviser savner de færøske ballader de egenskaber, der »på gulvet« især udmærkede dem som danseviser.

Detteernaturligvis interessant i sig selv,fordi forholdetviserteksters

og melodiers foranderlighed og afhængighed af deres funktion i det folkelige miljø. Interessant er de færøske balladers fremtrædelsesform

som arbejdsviserogsåafen anden grund: Sungetunder kvældsædetsom

arbejdsviser, adskiller de færøske ballader sig ikke længere i væsentlig grad fra de danske ballader, således ^som det var tilfældet, når viserne

blev danset. Tværtimod er ligheden slående.

Ligheden er påfaldende, ikke mindst med hensyn til forholdet mel¬

lem vers og omkvæd. Karakteristisk er i begge tilfælde forekomsten af

forholdsvis korte _og lejlighedsvis højst uregelmæssige omkvæd.

Deteridenneforbindelseværdatbemærke,atdeimetrisk henseende

så ejendommelige omkvæd,som findesioptegnelser af danske ballader, aldriger forklaretpå nogen indlysende tilfredsstillende måde. De snart

længere,snartkortere,inogle tilfælde megetkorte eller helt manglende omkvæd,^ersimpelthen konstateretoggodtagetsomhørende til den dan¬

skeballadestil. Når derimod de færøske ballader_{synges som}arbejdsviser,

fremkommer deuregelmæssige omkvæd ganske naturligt,ogdeforklares

utvungetud fra de omstændigheder,hvorundervisernesynges.

Påbaggrund heraf bliver det muligt^atgiveenganske enkelforklaring på den udstrakte overensstemmelse mellem de færøskeballader,sunget

som arbejdsviser, kvældsædeviser, og de danske ballader i den form,

hvori de foreliggeroptegnet:

Dedanske balladerforeliggeroptegnetikkesom engenklang af mid¬

delalderens danseviser i forfaldenskikkelse,^menderimod^som arbejdsvi¬

serellerrene underholdningsviser med dissevisegenrerskarakteristiske

tekstforløb _og melodiforløb. Ikke den middelalderlige dansevise, men

arbejdsvisen er bevaret i de danske ballader. Spindevisen, kartevisen,

bindestuevisen.

Straks melder sigda spørgsmåletom, hvorledes arbejdsvisen udvik¬

lingsmæssigt bør vurderes iforhold til den antagne, menukendte mid¬

delalderlige dansevise:Erballadernei Danmarkopståetsom danseviser,

der^senereblev forvandlet tilarbejdsviser, såledesat deoptegnede danske

ballader repræsenterer en yngre, afledt tradition - er dansevisen den oprindeligevise, balladens udgangspunktog første tilstandsform?

Igen vil det være nyttigt at vende sig mod folkesangen på Færø¬

erne. Når der er fest på Færøerne, kommer balladerne »på gulvet« i

kædedansen. Danseviserne ^er lange ^{- en} enkelt vise kan vare en time

eller^mere-_ogderes antalerstort.Adskillige af balladerne høres derfor

kun som danseviser med længere tids mellemrum, for der skal ^mange

danseaftener til, før ^en bygds forsangere er nået igennem hele deres repertoire: I gammel tid ønskede sangerne ofte kun at synge hver vise

én gang om året.

Kunfra tid til anden er der imidlertid fest på øerne. Derimod ^sam¬

les husfolket omkring arbejdet hver aften. Balladerne var hverdagens arbejdsviser, aften efter aften lød viserne i de små stuer i bygdernes

huse. Ikke i dansestuen,menved kvældsædet blev balladerne plejet og overleveret. Kun lejlighedsvis kom de samme viser »på gulvet« som danseviser.

Samstemmende berettergamle folk på Færøerne, at blev balladerne

ikke regelmæssigt plejet ved kvældsæderne, ville de hurtigtblivesungeti stykker eller falde fra hinandenimeningsløse brudstykker.Etfordrings¬

løst rim eller et par løst sammenkædede vers ville nok kunne tralles

uskadt på dansegulvet igennem generationer og stadig bevare deres ukomplicerede identitet. Men ^en sindrigt opbygget og meningsfyldt

ballade ville_næppe kunne fastholdes under de sammebetingelser.

Antager ^man denne fremstilling og argumentation, da må dansevi¬

sen og arbejds- eller underholdningsvisen betragtes ^{som to} samtidige

tilstandsformer _og udformninger af balladen. Der foreligger ^næppe rimelig grund til atbetragte den eneform som primæreller oprindelig

og den anden som sekundær eller afledt. Balladen som sådan er ikke

enten en dansevise eller ^{en ar}bejdsvise, men både en dansevise og en

arbejdsvise, og indtil videre er det enklest at forestille sig, at det altid

har væretsådan.

Undersøgelsens resultat^erda følgende:Deoptegnede danske ballader

er arbejdsviser eller^rene underholdningsviser,der ikkemå betragtesog vurderes ^som ufuldstændige eller forfaldne danseviser, men tværtimod

anskuessomled i enubrudt _ogoprindelig tradition, der rækkertilbage

til dettidspunktimiddelalderen, da balladerneblevsungetførste^gang,

i dansen _og under arbejdet.

Ladostil slutopholdeosved detinteressanteogbetydningsfulde øjeblik,

da balladerne-som danseviser_ogarbejdsviser^-blev til^ogsungetførste

gang. Trods det hidtil fremførte vil der da alligevel vise sig mulighed for,^atdansenvil hævde sigsomballadedigtningensmestoprindeligeog

uundværlige forudsætning.

samstemmende, at ingen ny vise nogensinde kan optages i et folkeligt miljø, dersomden ikke kan synges.Ogkun denvisekan synges, somer forbundet med^enallerede kendt melodi eller i hvertfaldmedetmelodi¬

mønster,dererioverensstemmelse med miljøetsmusikalske forestillinger

og erfaringer.

Endvidere:Idetfolkelige miljøer enmelodi idenneforbindelse alene

atopfattesom ensungettekst.Atvælgeenmelodisomgrundlagforen ballade vil derfor være at tage en allerede sunget tekst som udgangs¬

punkt, ogat synge en balladefor første ^{gang erat}udskifte^en indtil da

sungettekst med et nyttekstforløb.

Ikke blot på Færøerne, men overalt er det nærliggende at tage al¬

lerede kendte melodimønstre som udgangspunkt for nydigtede, ikke

før_sungne tekstforløb. Men i folkesangen på Færøerne erdet således,

atnåren nytekst digtes tilog synges på en allerede kendtmelodi, der stadig opfattes som et sunget tekstforløb, da bliver i mange tilfælde

dele af den oprindelige tekst stående og indrammer eller afslutter den

nye tekst.

I balladerne består selveversetnormalt afto eller firelinjer. Næsten

altider de anvendte melodier længere, dobbeltså lange eller tregange sålange. Balladeverset lægger derfor ikke beslagpåhele melodien,^men fortrænger blot nogle af linjerne i det oprindelige, sungnetekstforløb,

som ermelodien.

Den sungne ballade består da afto eller fire verslinjer, indrammet

eller afsluttet aftekstled, der^eroverskydende tekstlediden oprindelige,

allerede kendte melodi. Sådanne overtagnetekstled bliveri balladen til omkvæd, og i mange tilfælde har omkvædene derfor ingen som helst meningssammenhæng med balladeversene. Dog skerdet,^atomkvædene

består aflyriske udbrud,^som anslår balladens grundstemning,forintet

forhindrer naturligvis^sangereniatudskifteogså de overskydende ledi

denoprindelige melodi medfaste tekstled, deri forhold til balladeversene

er meningsfyldte.

Såvel historiskesomaktuellevidnesbyrdbeskriverpå Færøernedisse

forhold _ogdenne fremgangsmåde. Afgørende er det endvidere, at bal¬

ladernesforening eller sidestilling afversenesfortsatte handlingsforløb

med omkvædenes almene lyriske udbrud taler for berettigelsen af at antage allerede kendte ^og i anden forbindelse ^sungne melodier ^som balladedigtningens forudsætning og udgangspunkt.

De danske ballader adskiller sig ikke fra de færøske ballader i

denne henseende. Også i Danmark står omkvædsteksten i en ballade

ofte ^som selvstændige billeder uden meningsforbindelse med selve

balladeteksten.

202

Spørgsmålet er da: Blev engang i middelalderen den første ballade digtet som enfornyelse af tekstforløbeti^en alleredekendt melodi?

Ladosantagedetsomdenenkleste forklaring.Isåfaldmådeældste

ballademelodier beskrivessom engenklang af endnu ældre melodiereller

melodimønstre.Ogdefineresenmelodi stadigsom ensungettekst, inde¬

holder balladerneslyriske afsnitog udbrudresterneaf den oprindelige, lyriske digtning.Igennem balladerne fra middelalderen aner vi således

endnu ældre melodimønstre_ogendnu ældrelyriskevers.Melodiernemå

have^været afensådan _{art, at} de iforbindelse med nydigtede ballader

kunne dannegrundlag for kædedansen.

Tør vi på dette spinkle grundlag forestille os den forsvundne ^sang

som enlyrisk dansevise? Måskeikke.Mentrods alt^erder gode grunde

tilatfastholdemuligheden af,^atsenmiddelalderens episke dansevise^og arbejdsvise^-den nordiskeballade^-efterfulgte^enlyrisk dansevise,som

samtidigvar enaf balladernes forudsætninger.

Deherforsøgte slutningerstøttersig ialtovervejende gradpåoptegnelser

efter denfolkelige visetraditionsamtpåudsagn afsangereidet folkelige miljø. Detbørdaheller ikke glemmes,atde fremdragne oplysningerikke

blot angårselve balladens oprindelse og udvikling. Samtidig kastes lys

netop over visernesom en del af den traditionelle folkekultur.

Balladerneerikke tekster_og melodier alene.Hverenkelt balladeop¬

tegnelseer entekstog enmelodi,somersungetaf^en folkesanger ved^en

bestemtlejlighedidet folkelige miljø,som sangerentilhører: Balladerne

erfolkeviser,ogballadeforskningen måtagehensynhertil, selvnården

udelukkende sigter mod en beskrivelse og vurdering af teksternes og melodiernes form_ogopbygning.

L ^j

TV-underholdning

Grand Prix

Katja ogSamer ^var blandt de965.000 danskere, derså med, da Rusland vandt det europæiske Melodi Grand Prix 2008,og Danmark blev nummer 16.