• Ingen resultater fundet

Houfeng didong yi - historien om Verdens første seismometer

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Houfeng didong yi - historien om Verdens første seismometer"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

32 GeologiskNyt 5/08 Afsender: GeologiskNyt C.F. Møllers Allé, bygn. 120 8000 Århus C Returneres ved varig adresseændring

Houfeng didong yi

- historien om Verdens første seismometer

Af geolog Morten L. Hjuler

Man tager en halvstor krukke, 8 drager, 8 tudser, 8 kugler og tilsætter en smule ingeniørmæssig snilde – og vupti! Så har man et velfungerende seismometer.

Siden tidernes morgen har kineserne beskæftiget sig med jordskælvs destruktive kraft og søgt at forklare og måle fænomenet. I det antikke Zhou-dynasti blev jordskælv forklaret som ubalance i det kosmiske yin og yang kom- bineret med himmerigets utilfredshed med det herskende dynastis urimelige overgreb mod befolkningen.

I Han-dynastiet var mange lærde tiltrukket af de såkaldte “Vindenes Orakler”. Disse okkulte sandsigere brugte samspillet mellem vinds retning, styrke og timing til forklaring af Kosmos’ virkemåde samt forudsigelse af jordiske begivenheder.

Zhang Heng

En tilhænger af Vindenes Orakler var multitalentet, Zhang Heng. Han var astronom, matematiker, opfi nder, geograf, kartograf, kunstner, poet, statsmand og bogligt lærd fra Nanyang, Henan, og levede fra 78-139 AD.

Hengs imponerende, faglige bredde og talrige frembrin- gelser gjorde ham til en datidens Leonardo da Vinci, og ligesom sidstnævnte var Heng en viljestærk person med kontroversielle synspunkter.

Hengs evner begunstigede ham med betroede stil- linger ved det kejserlige hof, hvor han dog ikke var udelt populær. Visse af hans kritiske synspunkter over for historiske skrifter vakte mishag, og på det politiske plan gerådede han i klammeri med hofeunukkerne.

Men når det er sagt, er det Hengs poesi og talrige, sindrige opfi ndelser han huskes for. Ikke mindst seismo- meteret!!

Hengs defi nition på et jordskælv

Førnævnte Vindenes Orakler infl uerede på Zhang Hengs verdensopfattelse, hvilket forledte ham til at give føl- gende alternative beskrivelse af et jordskælv:

”Den fremmeste årsag til jordskælv er luft, et af natu- ren fl ygtigt element, som driver fra sted til sted. Så længe den ikke sættes i bevægelse, men dvæler uforstyrret, vil den hvile uskyldigt og ikke plage sine omgivelser. Men en hvilken som helst udefra kommende kraft kan ruske op i den, eller tvinge den sammen og trænge den op i en krog… og når alle fl ugtveje er afskåret, da vil den med

bjergets dybe rumlen buldre rundt mellem hindringerne, hvilke den efter lang tids ramponering fordriver og ka- ster fra sig i det høje, mens dens vildskab blot højnes af kampen med stærkere forhindringer.”

Heng kendte naturligvis ikke til den meget senere pladetektonikteori og gjorde altså vindene ansvarlige for jordskælv. Til trods herfor mente han tilsyneladende, at et jordskælvs rysten kunne føres tilbage til et kildeom- råde, og på baggrund af denne opfattelse konstruerede han verdens første seismometer.

Houfeng didong yi

På Hengs tid var Kina også plaget af jordskælv, og for at detektere de skæbnesvangre rystelser konstruerede han i år 132 sit “instrument til måling af årstidernes vinde og Jordens bevægelse” – eller på kinesisk: houfeng didong yi.

Dette sindrige instrument var fremstillet i kobber med form som en lukket krukke, indeni hvilken den desværre ukendte jordskælvsdetekterende mekanisme befandt sig. Placeret med jævne mellemrum på krukkens yderside var otte kinesiske drager repræsenterende de fi re verdenshjørner øst, syd, vest og nord samt sydøst, nordøst, sydvest og nordvest. Hvert dragehoved besad en bevægelig underkæbe, som holdt en bronzekugle på plads i munden. Neden for krukken, direkte under dra- gerne, sad otte tudser med gabet spærret vidt op. I tilfæl- de af jordskælv ville dragen orienteret mod jordskælvets epicenter, tabe sin bronzekugle ned i gabet på tudsen nedenfor, og en skarp lyd ville tiltrække opmærksomhed.

Med andre ord, en sand Storm P-opfi ndelse… Men virkede den? I år 138 tabte en drage en kugle og udløste alarmen, men i Kinas daværende hovedstad, Luoyang, hvor seismometeret befandt sig, havde ingen bemærket rystelser af nogen art, og man begyndte at betvivle seis- mometerets præcision. Men fl ere dage senere ankom en budbringer og berettede, at et jordskælv faktisk havde fundet sted 600 km fra Luoyang.

Houfeng didong yi i dag

Nutidens kinesiske videnskabsmænd har med nogen suc- ces genskabt funktionsdygtige udgaver af det specielle seismometer med drager, tudser og kugler. Ved at nærlæ- se gamle skrifter er man nået frem til, at en slags pendul er den centrale komponent i den fi ntfølende mekanisme, som får en drage til at tabe en kugle.

Skulle man være interesseret i at erhverve sig et personligt eksemplar af houfeng didong yi, er det intet problem. Der er nemlig adskillige “antikke” eksemplarer

til salg på ebay… ■

Rekonstruktion af Zhang Hengs seismometer, houfeng didong iy. Den virker faktisk! (Fotoma- nipulation: Forfatteren)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

En besvarelse af disse spørgsmål kunne ikke blot lede til en bedre forståelse af vores nære politisk-ideologiske fortid og bidrage til en diskussion af samfunds-

Mod øst rumsterer den Midtatlantiske Ryg, som jævnligt giver efter for små og store jordskælv, men disse rystelser er sjældent kraftige nok til at kunne mærkes i Grønland..

tilfældige tidspunkter, kan være svært at sige. Dog kan forskelle i, hvor velbevarede sporene er, hjælpe lidt til med at bestemme rækkefølgen af, hvornår de forskellige spor

Jordskælvet ved Sjöbo var usædvanligt kraftigt for området, men små jordskælv forekommer med mellemrum, selvom vi normalt betragter både Sverige og Danmark som tektonisk

Jordskælvet d. maj i år forvoldte mange voldsomme skader overalt. Billederne viser det bjergfulde område i Beichuan-amtet. Fotoet til højre fra maj 2006 viser området, som det så

Følte jordskælv i Danmark i år I 2004 har der været to jordskælv, der er blevet følt i Danmark.. Den 23/2

Bendo Schmidt, gik sammen med Reidar i gang med at dramatisere Alaska inuit-myten om Festens hellige gave, (Rasmussen 1929). tre uger fik de stablet en forestilling på benene.

Ofte er der blot tale om et glimt, et fastholdt og udfoldet øjeblik, der kun sjældent bliver forholdt til noget andet, til noget uden for sig selv.. Om manglen på handling