4 GeologiskNyt 1/09
Jordskælv i Skåne
- kraftige rystelser i Danmark
Af Tine B. Larsen, Peter H. Voss og Søren Gregersen, GEUS
En helt almindelig søvnig vinter- morgen, d.16. december 2008, blev tusindvis af danskere vækket ca.
kl. 6.20 af de uvante rystelser fra et jordskælv. Huse knagede, ting og sager raslede, senge svajede og uhyggelige lyde hørtes fra under- grunden. Nogle steder var oplevel- sen så intens, at forskrækkede men- nesker løb udenfor – ganske som man bør, hvis man pludselig befi n- der sig midt i et kraftigt jordskælv.
Men jordskælvet var heldigvis helt ufarligt.
Det havde sit epicenter nær den skånske by Sjöbo, ca. 60 km øst for Malmö, og det mål- te blot 4,8 på Richterskalaen. Rystelserne forplantede sig dog effektivt til Danmark, hvor især københavnere og nordsjællændere fi k sig en ufrivillig gyngetur. I timerne og dagene efter jordskælvet indsamlede GEUS fl ere tusinde rapporter fra borgere, som
havde mærket jordskælvet. Øjenvidneberet- ningerne er et vigtigt redskab til at afdække rystelsernes intensitet i forskellige områder af landet.
Slumrende forkastninger – eller?
Jordskælvet ved Sjöbo var usædvanligt kraftigt for området, men små jordskælv forekommer med mellemrum, selvom vi normalt betragter både Sverige og Danmark som tektonisk meget stabile. Den opfattelse har Skåne-jordskælvet ikke ændret ved.
I perioden 1970 til 2008 blev der i Skåne registreret blot tre andre jordskælv, som alle var mindre end 3 på Richterskalaen.
Jordskælvets epicenter ligger i Sorgen- frei-Tornquist Zonen (STZ), som adskiller det prækambriske skjold mod nord og øst fra Centraleuropas yngre lithosfære mod syd. Selvom STZ udgør et imponerende system af gamle forkastninger, er jord- skælvsaktiviteten langs zonen meget be- grænset. Det er faktisk kun i Kattegat, der er overbevisende tegn på aktivitet i zonen.
Længere mod syd, fx i Skåne, kan man ikke sige, at nogen af forkastningerne i STZ er aktive. Et enkelt jordskælv i STZ som det d. 16. december 2008 rokker ikke ved den opfattelse.
Beregningen af små jordskælvs epicentre er behæftet med en betydelig usikkerhed, i dette tilfælde på 6 km. Så selvom der er kortlagt fl ere forkastninger i området (fi gu- ren ovenfor), er det umuligt at afgøre, om en af disse var ansvarlig for jordskælvet. Jord- skælvets dybde er endnu dårligere bestemt på grund af områdets meget varierede geologi og ligger muligvis dybere end for- kastningerne er kortlagt.
Kort over kendte forkastninger i Danmark og til- grænsende områ- der. De røde prikker viser, hvorfra GEUS modtog de første 3.000 rapporter om jordskælvet d. 16.
december 2008.
Epicentret er mar- keret med en gul prik. (Copyright:
Kort fra Google Earth med indteg- net grafi k af Peter H. Voss, GEUS)
Billedet viser en pudsrevne, der opstod i et hus på Vest- sjælland i forbindelse med et jordskælv d. 6. november 2001. Der er tale om et me- get gammelt hus, som havde en hel del revner i forve- jen. (Foto: Tine B. Larsen, GEUS)
5
GeologiskNyt 1/09
Nordeuropa er under konstant pres fra den midtatlantiske ryg, og det skaber et spændingsfelt langt ind i pladen. I Skandi- navien spiller spændingsfeltet fra den Mid- tatlantiske Ryg sammen med spændingerne fremkaldt af de sidste rester af landhævnin- gen efter istiden. Af og til giver undergrun- den efter for disse spændinger, og det er således jordskælvene i Danmark og Sverige opstår. Jordskælvene udløses, hvor der er svagheder i undergrunden, og det er ikke altid i nærheden af kendte forkastninger.
Værdifulde beretninger
Rystelserne fra et jordskælv forstærkes eller dæmpes af et områdes helt lokale geologi og jordbundsforhold. Byggestil spiller også en væsentlig rolle for, hvor kraftigt rystelserne mærkes. Således forstærkes rystelser i høje bygninger, og svage jordskælv mærkes kun af personer, som befi nder sig fl ere etager oppe.
Når et jordskælv mærkes over et større område af Danmark, har vi en enestående chance for at identifi cere steder, hvor rystel- serne i særlig grad forstærkes. Den viden kan anvendes til risikovurdering, hvis der på et senere tidspunkt skal bygges fx en større bygning eller bro. Ved risikovurderinger ser vi bort fra beretninger fra høje bygninger, således at det alene er effekten fra under- grunden, vi får frem.
Det er nødvendigt at indsamle øjenvid- nerapporter på en ensartet form i forbindelse med jordskælv. Til det brug har GEUS udviklet et web-baseret spørgeskema, som lægges på hjemmesiden, når der er sket et jordskælv (se spørgeskemaet på næste side).
Tidligere sendte vi spørgeskemaer ud med almindelig post, men det var ikke nær så effektivt. I forbindelse med jordskælvet d.
16. december har GEUS indsamlet over
4.000 rapporter, hvilket er næsten 10 gange så mange som ved det sidste store jordskælv i 1985 i Kattegat.
De mange rapporter om, hvordan jord- skælvet blev oplevet – også i forhold til lokaliteten, vil blive plottet ind på et kort sammen med tilsvarende oplysninger fra Sverige, Nordtyskland og Polen, hvor Skå- nejordskælvet også blev følt. Dette kort vil så blive sammenlignet med de tilsvarende kort for alle tidligere jordskælv i regionen.
De historiske oplysninger får ved denne sammenligning forøget værdi for bedøm- melsen af jordskælvsaktiviteten og dermed risikoen i vores område.
Min seng rystede!
De indsamlede øjenvidneberetninger er ikke kun nyttige, men også fascinerende læsning.
Rigtigt mange mennesker oplevede, at deres møbler rystede – sengen de lå i eller stolen de sad på. Samtidig var der en raslen og klirren fra skabe og vinduer, og i nogle tilfælde blev koncerten akkompagneret af dybe lyde fra undergrunden. I København og Nordsjælland var det for mange en skræmmende oplevelse, mens intensiteten var noget lavere i resten af landet.
Heldigvis skete der ingen større skader i forbindelse med jordskælvet. Nogle huse fi k fremskyndet mindre sætningsrevner
2008-12-16 06:20 GEUS
20 21 22 23
MINMønsted Kalkgruber København
Bornholm
Gilleleje Museum
Seismogrammer fra GEUS’ målestationer i Danmark. Seismogrammerne viser, hvordan jorden bevægede sig op og ned under jordskælvet. Ry- stelserne rammer først København, derefter Gilleleje og Bornholm og til sidst Mønsted. Rystelserne er 29 sekunder om at nå fra København til Mønsted Kalkgruber. Afstanden fra jordskælvets epicenter til målestationerne er: København 66 km, Gilleleje 92 km, Bornholm 96 km og Mønsted 283 km. (Grafi k: Peter H. Voss, GEUS)
Nordsøen
Norge
Sv er ige
Danmark
Skandinaviske stress-mønstre
Sammenpresning (kompression) Udvidelse (ekstension)
Jordskælv kan for- tælle os om retningen på spændingerne i un- dergrunden, og hvilken type spændinger der er tale om. I Danmark er vi udsat for sammenpres- ning fra den Midtatlanti- ske Ryg, men stressfeltet i Danmark, Norge og Sverige viser ikke kun sammenpresning fra ryggen. Der foregår stadig landhævning som konsekvens af istidens ophør, og de spændin- ger, som landhævningen forårsager, giver et no- get mere rodet stressfelt.
(Grafi k: UVH modifi ce- ret efter S. Gregersen, 1992)
6 GeologiskNyt 1/09 J o rd s k æ lv e t d e n (d a g /m å n e d /å r)...
D e t h a r s to r in te re s s e a t få b e s te m t, h v o r k ra ftig t jo rd s k æ lv e t h a r v æ re t m æ rk e t i fo rs k e llig e o m rå d e r. V i b e d e r d ig d e rfo r o m a t b e s v a re n e d e n s tå e n d e s p ø rg s m å l o g in d s e n d e s k e m a e t til:
G E U S , G e o fy s is k A fd e lin g , A tt: S e is m is k T je n e s te , Ø s te r V o ld g a d e 1 0 , 1 3 5 0
N a v n ...
A d re s s e ...
e v t.te le fo n n u m m e r ...
A d re s s e h v o r d u b e fa n d t d ig u n d e r jo rd s k æ lv e t ...
V a r d u in d e e lle r u d e ? ... H v is in d e , p å h v ilk e n e ta g e a f h u s e t? ...
O p g iv d a to o g k lo k k e s le t s o m d u b e d s t h u s k e r d e t ...
H v a d v a r d u i g a n g m e d d a d u m æ rk e d e jo rd s k æ lv e t? ...
V a r d u s tra k s k la r o v e r, a t d e t v a r jo rd s k æ lv ? E lle r h v a d tro e d e d u ? ...
H v o rd a n m æ rk e d e d u jo rd s k æ lv e t? S o m e n g y n g e n d e b e v æ g e ls e , s tø d e lle r ry s te ls e ? ...
M æ rk e d e d u d e t fle re g a n g e , o g i s å fa ld m e d h v o r s to re m e lle m ru m ? ...
H v a d v a r d e t fø rs te , d u g jo rd e ? ...
V a r d e r tin g d e r k lirre d e e lle r ra s le d e ? ...
P o rc e læ n ? ... V in d u e r? ... A n d e t? ...
K n a g e d e d e t i h u s e t? ...
H ø rte d u i ø v rig t n o g e n ly d fra jo rd s k æ lv e t? ...
H v ilk e n re tn in g k o m ly d e n fra ? ...
S k e te d e r s k a d e p å h u s e t? ...
H v ilk e t m a te ria le e r h u s e t p rim æ rt b y g g e t a f? (m u rs te n , b e to n , træ , e tc .)...
H v o r m a n g e e ta g e r h a r h u s e t? ...
H v o rn å r (c a .) e r h u s e t b y g g e t? ...
S å d u tin g d e r s v in g e d e (f.e k s . la m p e r) ? ...
S å d u d ire k te fly tn in g a f lø s e g e n s ta n d e ? ...
I h v ilk e n re tn in g v a r b e v æ g e ls e n ? ...
H v o r la n g t b le v tin g e n fly tte t? ...
H v o r m a n g e fra s a m m e h u s h a r d u ta lt m e d o m jo rd s k æ lv e t? ...
H v o r m a n g e a f d is s e h a v d e m æ rk e t jo rd s k æ lv e t? ...
H v o r m a n g e fra n a b o la g e t h a r d u ta lt m e d o m jo rd s k æ lv e t? ...
H v o r m a n g e a f d is s e h a v d e m æ rk e t jo rd s k æ lv e t? ...
H a r d u y d e rlig e re o p ly s n in g e r? (f.e k s . n a v n o g a d re s s e p å a n d re , s o m h a r m æ rk e t jo rd s k æ lv e t)
...
H a r d u tid lig e re o p le v e t tils v a re n d e ry s te ls e r? ...
H v o r? ...
H v o rn å r? ...
H v ilk e n a f ry s te ls e rn e v a r k ra ftig s t? ...
T a k f o r h j æ l p e n !
o l go
7
GeologiskNyt 1/09
www.orbicon.dk Vi kan hjælpe jer med:
•Vurdering af nyansøgte arealer
•Konfliktsøgning
•VVM-screening og VVM- redegørelse
Råstof
med hensyn
Natur- og planinteresser og hensyn til naboer, er noget af det kommunen skal tage hensyn til, når de skal vurdere og
udarbejde tilladelser til at indvinde råstoffer. Råstofressourcens kvalitet og kvantitet er også afgørende, når kommunen skal give tilladelse.
•Råstoftilladelser
•Godkendelse af grave- og efterbehandlingsplaner
•Beregning af sikkerhedsstillelse
•Tilsyn
- myndighedsbehandling af råstofsager
Hvis kommunen har
brug for hjælp i forbindelse med sagsbehandling,
besigtigelse eller tilsyn med råstofgravene, er vi i besiddelse af den rette ekspertise.
og pudsskader, som tidens tand ville have været lidt længere om at fremkalde. Der var rapporter om friske revner i asfalten i en vej ved Helsingør, men efter inspektion af vejen, fi nder vi det mere sandsynligt, at rev- nerne er opstået som følge af kraftig trafi k og ikke i forbindelse med jordskælvet.
Danske jordskælv
Der er jordskælv i Danmark hvert år, men de fl este jordskælv er så små, at de kun opfanges af seismograferne. Med få års mel- lemrum hænder det, at et jordskælv er kraf- tigt nok til, at også mennesker kan mærke det. Vi har dog ingen grund til at tro, at der pludselig kommer et kraftigt jordskælv i Danmark, for vi mangler de kræfter, der kan opbygge det nødvendige spændingsfelt i undergrunden. Der er størst chance for at opleve et dansk jordskælv, hvis man bor i Nordjylland eller i Nordsjælland.
Læs mere om jordskælv på:
www.geus.dk
og følg med i de svenske jordskælv på
snsn.geofys.uu.se ■
54˚N 55˚N 56˚N 57˚N 58˚N
5,0 4,0
3,0 2,0
km
0 100 200 300
Magnitude
8˚Ø 10˚Ø 12˚Ø 14˚Ø 16˚Ø
6˚Ø
Kortet viser samtlige jordskælv, som er registreret i Danmark og nærmeste omegn i perioden 1970 til 2008. Langt de fl este af jordskælvene er for små til, at mennesker kan mærke dem.
(Grafi k: GEUS)
