1. Indledning
Målt ved BNPper capita er Danmark et af verdens mest velstående lande. Samtidig er fordelingen af denne velstand blandt de mest lige i verden.
Spørgsmålet er imidlertid, om vi også i fremtiden vil være i stand til at fastholde denne position.
Overordnet set har den makroøkonomiske udvik- ling i Danmark i de senere år været særdeles posi- tiv. Arbejdsløsheden har været faldende, underskud- det på det offentlige budget er blevet elimineret, og
Danmark i vidensamfundet:
Udfordringer for forsknings- og uddannelsespolitikken
Denne artikel er en sammenfatning af monografien »Denmark and the Information Society: Challenges for Research and Education Policy«, som blev tildelt Grundfos Prisen 2003 og udkom på DJØF Publishing i juli 2003. Læseren henvises derfor til monografien for uddybende analyser.
Svend E. Hougaard Jensen, forskningschef, CEBR, og professor, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet, Odense
Ulrich Kaiser, lektor, Økonomisk Institut,
Syddansk Universitet, Odense, og seniorforsker, CEBR
Nikolaj Malchow-Møller, seniorforsker, CEBR
Anders Sørensen, assistant professor, SAIS, Johns Hopkins University, USA, og seniorforsker, CEBR Jan Rose Skaksen, professor, Institut for Nationaløkonomi, Handelshøjskolen i København
på trods af den pæne vækst i BNP siden starten af halvfemserne har det ikke givet anledning til pro- blemer med at fastholde en lav inflation, en fast va- lutakurs samt et overskud på betalingsbalancens løbende poster.
Ved første øjekast ser den danske økonomi der- for ud til at være i fin form. På længere sigt vil demografiske forskydninger i form af flere ældre og færre yngre dog give anledning til en betydelig stig- ning i forsørgerbyrden og dermed lægge pres på den danske velfærdsmodel. Til dette skal lægges de observerede tendenser til stadig mere fritid, en tidli- gere pensionsalder samt det faktum, at pensionisttil- værelsen automatisk forlænges i kraft af en stigende levealder. Alt dette vil være med til at øge presset på de offentlige udgifter; en udvikling der skal ses i lyset af, at det samtidig – på grund af den stigende globalisering og deraf følgende mobilitet af arbejds- kraft og virksomheder – vil blive stadigt sværere at opretholde et højt beskatningsniveau.
Selvom diverse arbejdsmarkedsreformer har været iværksat i løbet af halvfemserne med henblik på at øge arbejdsudbuddet, vil dette næppe i sig selv være tilstrækkeligt. Det Økonomiske Råd har såle- des estimeret, at de demografiske ændringer isoleret set vil give anledning til et fald i BNP på 9% frem mod år 2040. En måde at modvirke disse tendenser på er ved at øge produktiviteten af den tilbage- værende arbejdsstyrke.
I de senere år har der været talt en del om »ny økonomi«, »globalisering« og »informations- og kommunikationsteknologi« (ICT). Selvom de po- tentielle positive effekter af disse udviklinger for den økonomiske vækst synes indiskutable, rummer de samtidig en række udfordringer. En realisering af de positive effekter kræver således et betydeligt ni- veau af »human kapital« i arbejdsstyrken, og af samme grund frygtes det at give anledning til øget ulighed mellem højt- og lavtuddannede.
Ovennævnte forhold stiller alle i en eller anden form krav til den fremtidige uddannelses- og forsk- ningspolitik. Til at analysere dette præsenterer vi i afsnit 2 en begrebsmæssig ramme. Derefter analy- serer vi i afsnit 3 og 4, hvordan uddannelse og forskning influerer på samfundets velstand. I afsnit 5 og 6 kigger vi nærmere på fænomenerne »globali- sering« og »ICT« samt deres betydning for uddan- nelse og forskning. Afslutningsvis præsenteres nog- le politikanbefalinger.
2. En begrebsmæssig ramme
Udgangspunktet for denne analyse er, at målet med investeringer i uddannelse og forskning er at øge samfundets økonomiske velstand, målt som output (BNP) per capita. Vækst i output er derfor et udtryk for ændringen i velstanden. Samfundets økonomi- ske velfærd afhænger desuden af fordelingen af denne velstand.
Den begrebsmæssige ramme for, hvorledes ud- dannelses- og forskningsaktiviteter påvirker sam- fundets økonomiske velstand, fremgår af figur 1.
Det ses, at output afhænger af tre faktorer: Arbejds- kraft, kapital og totalfaktorproduktivitet (TFP).
I forbindelse med arbejdskraft- og kapitalindsats kan man tale om både en mængde- og en kvalitets- dimension. Således kan indsatsen af arbejdskraft øges, både fordi antallet af beskæftigede øges – en mængdestigning – og fordi uddannelsesniveauet øges – en kvalitetsforbedring.
Den tredje determinant i figur 1 er TFP. Per defi- nition indikerer en stigning i TFP en forøgelse af output, der ikke kan henføres til øget arbejdskraft eller kapital. TFP er således et mål for produktio- nens effektivitet og fortolkes ofte som organiserin- gen og udnyttelsen af produktionsfaktorerne eller som det teknologiske niveau i økonomien.
Forsknings- og uddannelsesinvesteringer påvir- ker output via de to produktionsfaktorer og TFP. I tilknytning til forskning er det nyttigt at skelne mel- lem: i) anvendt forskning og udvikling (F&U) og ii) grundforskning. F&U er anvendelsesorienteret og foregår typisk i private virksomheder. Denne aktivi- tet har en direkte effekt på output, idet den giver nyudviklede og forbedrede kapitaltyper samt øger
Grundforskning
Uddannelse
Anvendt
F&U TFP
Kapital
Arbejdskraft
Output
Uddannelsessektor Produktion
Højt kvalificeret arbejdskraft Grundforskning
Uddannelse
Anvendt
F&U TFP
Kapital
Arbejdskraft
Output
Uddannelsessektor Produktion
Højt kvalificeret arbejdskraft
Figur 1. Den begrebsmæssige ramme
TFP via nye og forbedrede produkter og produk- tionsprocesser.
Grundforskning påvirker derimod kun output in- direkte ved at skabe en bedre grobund for F&U.
Grundforskning udføres hovedsageligt i uddannel- sessektoren og vil derfor også påvirke kvaliteten af uddannelse.
Uddannelse foregår ligesom grundforskning pri- mært i uddannelsessektoren og har en direkte effekt på kvaliteten af arbejdskraftindsatsen og dermed output. Dertil skal lægges en indirekte effekt, der skyldes, at uddannelse skaber højtkvalificeret ar- bejdskraft – et vigtigt input i F&U aktiviteter og i produktionen af output.
Derudover må det antages, at uddannelse påvir- ker grundforskningen, ligesom »feedback« effekter fra F&U på grundforskning og højtkvalificeret ar- bejdskraft må påregnes. Samlet set vil der derfor være betydelige interaktionseffekter, som der må ta- ges højde for i udformningen af politiske indgreb.
Fx kan man forestille sig, at en stimulering af F&U vil trække højtuddannet arbejdskraft væk fra grund- forskningen, hvilket kan have en negativ effekt på både grundforskning og uddannelse.
3. Uddannelse
Danmark har gennem de sidste årtier oplevet et sta- digt stigende gennemsnitligt uddannelsesniveau, fx er andelen af befolkningen med kun en folkeskole- uddannelse faldet fra 51,9% i 1980 til 35,7% i 1998. Dette har resulteret i en stor direkte effekt af uddannelse på output, idet kvaliteten af arbejdskraf- ten er steget. Fosgerau, Jensen og Sørensen (2002) benytter den såkaldte »vækstregnskabsmetode« til at vurdere omfanget af denne direkte væksteffekt.
De finder, at stigningen i uddannelsesniveauet fra 1980 til 1998 har bidraget med omkring 8% af væksten i BNP i Danmark. Til sammenligning fin- der Ho og Jorgenson (2000) og Jorgenson (2001), at uddannelse har bidraget med omkring 10% af væksten i USA’s BNP for perioden 1948-99.
Det er langt fra sikkert, at stigningen i uddannel- sesniveauet vil fortsætte med samme styrke i årene fremover. Hvis det ikke sker, vil den direkte effekt aftage, med mindre det er muligt at forbedre kvali- teten af uddannelse. Lad os derfor vende blikket mod områder, hvor det er muligt at styrke det dan- ske uddannelsessystem.
Danmark er det land i OECD, der anvender den største andel af BNP på uddannelse: 6,7% mod
5,8% i OECD som helhed (vægtet gennemsnit), hvoraf offentlige udgifter udgør mere end 95%, se OECD (2002a). Prioriteringen i dansk uddannelses- politik er i høj grad rettet mod almen uddannelse, idet en relativt stor del af de samlede uddannelses- udgifter – ca. 54% i 1999 – anvendes på almen ud- dannelse (folkeskolen).
Den høje prioritering af almen uddannelse burde reflekteres i færdighederne blandt folkeskolens af- gangsklasser. OECD’s PISA studier viser imidler- tid, at danske 15-årige klarer sig dårligt i forhold til 15-årige i andre lande. En mulig forklaring er, at kvaliteten af læreruddannelsen ikke er tilstrækkelig høj i Danmark. Således er læreruddannelsen i Dan- mark kun 4-årig, heraf 0,6 års praktik, mens OECD-gennemsnittet er 4,6 år (ILO, 2002). Des- uden hører Danmark til blandt kun 4 ud af 29 euro- pæiske lande, hvor folkeskolelærere ikke uddannes som »specialister«, men i stedet skal kunne under- vise i en række fag (Eurodice, 2002). Manglen på specialisering ses også i organiseringen af folke- skolen, hvor Danmark – som igen ét ud af kun fire lande – opererer med én samlet institution, hvor de samme lærere underviser på tværs af en række fag og aldersgrupper (Eurodice, 2002). Endvidere for- hindrer den decentrale administration af folke- skolen en ensartet og hurtig udbredelse af nye un- dervisningsmetoder, ligesom den i praksis forhin- drer dannelsen af større administrative enheder med mulighed for udnyttelse af stordriftsfordele samt faglig specialisering blandt lærerne.
Den høje prioritering af almen uddannelse er og- så reflekteret i det faktum, at andelen af befolknin-
28
15 18 21
13 9
15 17
19
8 3
10
8 17
0 5 10 15 20 25 30 35 40
USA Sverige
Finland Danm
ark
Sto rbritannien
Holland Tyskland
% af befolkning
Lang videreg. udd. Kort- og mellemlang videreg. udd.
Figur 2: Andel af den 25-64 årige befolkning med tertiær uddannelse, 2001
Kilde: OECD (2002a).
gen med en (lang) videregående uddannelse er rela- tivt lav, som vist i figur 2. Selvom man kigger på de videregående uddannelser under ét, så er resultatet stadig ikke imponerende set i forhold til vores nor- diske naboer. Dette er af stor betydning for den in- direkteeffekt af uddannelse på output, dvs. effekten via F&U potentialet, hvor det må forventes, at den relativt lave prioritering af længerevarende uddan- nelser lægger en dæmper på denne effekt.
Rettes blikket mod typenaf videregående uddan- nelse viser billedet endvidere, at der i Danmark er relativt få højtuddannede inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder. Givet at disse forven- tes at have den største betydning for F&U aktivite- ter, understreger dette, at forbedringer synes mulige med hensyn til den indirekte effekt af uddannelse.
Samtidig viser tabel 1, at disse uddannelser (sam- men med de samfundsfaglige) har oplevet en mar- kant reallønsfremgang, mens det modsatte har været tilfældet for humanister og social- og sund-
hedsuddannede – en indikation af, at efterspørgslen er steget kraftigere end udbuddet for de førstnævnte typer.
Samlet kan det konkluderes, at selvom den di- rekte effekt har været højt prioriteret i Danmark som følge af uddannelsesudgifternes favorisering af almen uddannelse, synes forbedringer mulige med hensyn til kvaliteten af denne. Med hensyn til den indirekte effekt har denne været lavere prioriteret end i andre lande, og tegn på mangel på visse typer af arbejdskraft indikerer, at også dette område kan forbedres.
4. Forskning
Omfanget af forskningsaktiviteter kan måles fra bå- de input- og outputsiden. Den nemmeste måde at måle input på er ved brug af forskningsudgifter. Ta- bel 2 rummer en international sammenligning af de samlede udgifter til F&U og grundforskning. På begge områder er Danmarks udgifter blandt de la- veste, selvom væksten i de danske forskningsudgif- ter har været betydelig i det seneste årti.
Forskningsudgifter er ikke nødvendigvis et godt mål for effekten af forskning, idet ikke alle udgifter fører til nye opfindelser, og ikke alle opfindelser fører til brugbare produkter. Tabel 3 viser derfor en række sammenligninger af output. Output fra grundforskning måles ofte ved antallet af publicere- de/citerede artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Danmark klarer sig fremragende på det- te punkt.
Tabel 1: Vækst i årlige reallønninger (videregående uddannelser)
1980-89 1989-98 1980-98
Samfundsvidenskab 0,39 0,07 0,23
Teknik og naturvidenskab 0,58 -0,12 0,23
Humaniora -0,61 -0,12 -0,37
Sundhed og uddannelse -0,85 0,24 -0,31 Kilde: Danmarks Statistik (2000) og egne beregninger.
Tabel 2: Forskning og udvikling, input
Totale F&U udgifter F&U udgifter ved højere i forhold til BNP (pct.) uddannelsesinst. ift. BNP (pct.)
ændring ændring
1990 1995 1999 1990-99 1990 1995 1999 1990-99
Danmark 1,57 1,84 2,00 0,43 0,37 0,45 0,42 0,05
Finland 1,88 2,29 3,19 1,31 0,42 0,45 0,64 0,23
Tyskland 2,75 2,26 2,44 -0,31 0,40 0,42 0,40 0,00
Sverige 2,82 3,46 3,80 0,98 0,83 0,79 0,87 0,04
Holland 2,07 1,99 1,95 -0,12 0,75 0,60 0,56 -0,19
Storbritannien 2,16 1,98 1,87 -0,29 0,34 0,38 0,38 0,05
USA 2,65 2,50 2,64 -0,01 0,40 0,38 0,37 -0,03
EU-15 1,96 1,81 1,85 -0,11 n.a. n.a. n.a. n.a.
Kilde: OECD (2002b) og Danmarks Statistik (2000a).
Med hensyn til F&U aktiviteter er »antal patenter«
den mest accepterede indikator for output. Da pa- tenter har forskellig værdi anvendes i tabel 3 så- kaldte »triad patents«, dvs. patenter som udtages samtidig i USA, Europa og Japan. Disse patenter må formodes at dække over de mest værdifulde/
brugbare opfindelser. Her er Danmarks placering relativt beskeden, og den forbedres ikke meget, hvis man i stedet betragter andelen af F&U intensive produkter i den samlede eksport som mål for F&U output.
Det overordnede indtryk er således, at Danmark har et relativt begrænset forskningsomfang. Selvom konsekvenserne af dette for output er svære at præcisere, tyder det på en begrænset effekt af forsk- ning på den økonomiske vækst i Danmark.
Synspunktet om, at F&U aktiviteter skal frem- mes ved brug af politiske tiltag, fremføres ofte. Ho- vedargumentet er, at de private udgifter til F&U vil tendere til at være for »små« set fra et samfunds- økonomisk synspunkt. For det første vil »spillover«
effekter bevirke, at en virksomhed ikke er i stand til at høste den fulde værdi af sin forskningsindsats.
For det andet er der ofte høj usikkerhed forbundet med investeringer i F&U. Begge forhold mindsker det privatøkonomiske incitament relativt til det samfundsøkonomiske.
Betydningen af disse forhold må forventes at være særlig stor i Danmark på grund af den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder. Disse har mere begrænsede mulighe-
der for at håndtere usikkerheden og internalisere spillover effekterne. Konsekvensen er, at der skabes en større afstand mellem de faktiske og de sam- fundsmæssigt optimale investeringer i forskning og udvikling. Dette motiverer politiske tiltag, som kan øge omfanget af F&U.
Et yderligere argument for, at F&U aktiviteter skal støttes, er, at små og mellemstore virksomhe- der har sværere ved at skaffe ekstern finansiering til F&U projekter (Himmelbjerg og Petersen, 1994).
Dannelsen af »venture kapital« (VC) markeder kan ses som et forsøg på at løse disse problemer. Det danske VC marked er dog stadig begrænset, selvom det har været i vækst de senere år.
Subsidier og skattelettelser er de traditionelle in- strumenter til fremme af F&U aktiviteter. Disse an- vendes imidlertid kun i begrænset omfang i Dan- mark. Derimod er Danmark en af de førende natio- ner, når det kommer til brobygning mellem offent- lig og privat forskning. Formålet er her at afhjælpe den »systemiske« fejl, der består i, at »videnover- førslen« fra offentlige forskningsinstitutioner til pri- vate virksomheder ofte er for lav.
Brobygningsinstitutionerne kan inddeles i to ka- tegorier, henholdsvis »fælles forskning« og »vi- denspredning«. Til den første kategori hører de ny- ligt etablerede forskningskonsortier som fx COM centret på DTU, mens eksempler på videnspredning er de »Godkendte Teknologiske Servicecentre«.
De økonomiske effekter af disse initiativer er blevet undersøgt af Sørensen, Kongsted og Marcus-
Grundforskning Anvendt F&U
Videnskabelige publikationer: »Triad F&U intensiv eksport pr. mio. Ofte citerede patents« pr. i procent af indbyggere i procent af samlet mio. indbyg. samlet eksport
1999 1997-1999 1998 1990 1999
Danmark 1214 1,62 114 29,4 38,0
Finland 1157 1,25 295 25,0 37,1
Tyskland 657 1,24 177 54,5 60,9
Sverige 1431 1,16 381 42,4 52,7
Holland 963 1,52 114 36,4 47,8
Storbritannien 949 1,50 89 55,1 65,3
USA 708 1,27 171 65,1 68,2
EU 613 1,20 n.a. n.a. n.a.
Kilde: BMBF (2001) og Europakommissionen (2002).
Tabel 3: Forskning og udvikling, output
son (2003). Her findes det, at offentlig forsknings- støtte i Danmark har en positiv effekt på private F&U udgifter. Med andre ord øger de politiske til- tag, der benyttes i Danmark, det privatøkonomiske incitament til at udføre F&U.
Samlet set kan vi konkludere, at den danske forskningsaktivitet er relativt beskeden, når der må- les på udgifter, patenter og højteknologisk eksport.
Den offentlige støtte til F&U er også relativt be- grænset i Danmark. Til gengæld satses der meget på udviklingen af brobygningsinstitutioner mellem of- fentlig og privat forskning, som synes at være en ef- fektiv måde at støtte F&U aktiviteter på.
5. Globalisering
I de foregående afsnit har vi fokuseret på betydnin- gen af uddannelse, grundforskning og F&U for den økonomiske vækst. For at kunne designe fremtidens uddannelses- og forskningspolitik mest hensigts- mæssigt er det vigtigt at inddrage nogle væsentlige tendenser i verdensøkonomien.
Den stadigt stigende globalisering må forventes at øge samfundets velstand både via gevinster fra handel og som følge af den hurtigere udveksling af teknologiske fremskridt, som i sig selv fremmer en hurtigere teknologisk udvikling.
I de seneste årtier har en række, især angelsaksi- ske, lande oplevet en stigende relativ efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Årsagen har været debatteret meget, men der er nu bred enighed om, at den primært skyldes den teknologiske udvikling, mens den stigende handel/outsourcing af arbejds- kraftintensive aktiviteter til mindre udviklede lande kun har givet anledning til en mindre stigning i den relative efterspørgsel efter højtuddannet arbejds- kraft i den vestlige verden.
Det er naturligvis af central betydning at afdæk- ke omfanget af og årsagerne til denne udvikling i Danmarks tilfælde for i udformningen af uddannel- sespolitikken at kunne drage fordel af den teknolo- giske udvikling samt imødegå de medfølgende ten- denser til stigende ulighed mellem højt- og lavtud- dannede. Eksisterende analyser af det danske ar- bejdsmarked (Fosgerau, Jensen og Sørensen, 2002 og Malchow-Møller og Skaksen, 2003) finder, at den relative efterspørgsel efter højtuddannet ar- bejdskraft har været mere udtalt i 1980’erne end i 1990’erne. Samlet synes efterspørgselsskiftene dog at have været mindre end i de angelsaksiske lande.
En mulig forklaring er, at lavtuddannede i Dan-
mark er de factomere kvalificerede end lavtuddan- nede i andre lande, som påvist af OECD (2000). En anden mulighed er, at en anderledes erhvervsstruk- tur i Danmark bevirker, at de samlede efterspørgsels- effekter bliver mindre. Således viser vores bereg- ninger, at de mest uddannelsesintensive industrier også har oplevet de største efterspørgselsændringer de sidste 20 år. Omvendt har traditionelt store dan- ske industrier som »fødevarer« og »metalindustri«, med en lav uddannelsesintensitet, haft en relativt begrænset efterspørgselsændring, hvilket kan for- klare hvorfor de aggregeredeefterspørgselseffekter i Danmark har været mere begrænsede end i andre lande.
Selvom efterspørgselsskiftene til dato har været mindre i Danmark end i de angelsaksiske lande pga.
den træghed, der ligger i den eksisterende erhvervs- struktur, må det formodes, at hvis efterspørgsels- skiftene skyldes teknologiske fremskridt, vil de sek- torer, der har oplevet de største skift øge deres kon- kurrencedygtighed og dermed deres andel af den samlede produktion på sigt – nøjagtig som det har været tilfældet for bl.a. software- og konsulentbran- chen gennem de sidste 20 år. På sigt kan denne dy- namiske multiplikatoreffekt forventes at give en be- tydelig stigning i efterspørgselen efter uddannet ar- bejdskraft.
6. Informations- og kommunikationsteknologi Den generelle opfattelse er, at informations- og kommunikationsteknologi (ICT) i dag spiller en væsentlig rolle for den økonomiske udvikling.
Strengt taget er ICT et kapitalgode, som påvirker output gennem en større/forbedret kapitalindsats.
Derudover har ICT en række effekter på output, som adskiller det fra andre kapitalgoder, og som har væsentlige implikationer for både uddannelse og forskning.
For det første er der de direkte effekter, hvor man har oplevet: a) en stigende produktivitet i ICT- producerende sektorer; og b) en stigende produkti- vitet som følge af anvendelsen af ICT i stedet for traditionelle kapitalinput i andre sektorer. Den sidst- nævnte effekt forstærkes af, at ICT er en såkaldt
»General Purpose Technology«, der anvendes i alle sektorer og ofte er forbundet med stordriftsfordele, som fx netværkseffekter. Selvom studier af de di- rekte effekter af ICT på vækst i output i lang tid var ude af stand til at dokumentere en positiv effekt, er der nu empirisk belæg for, at begge effekter bidra-
ger til væksten. Der hersker dog stadig uenighed om effekternes størrelse.
For det andet er der de indirekte effekter af ICT, som dækker over påvirkninger gennem TFP. Disse effekter opstår, fordi ICT påvirker anvendelsen og organiseringen af andre input i produktionsproces- sen. Eksempelvis argumenteres der ofte for, at ICT og højtuddannet arbejdskraft er komplementære in- put, ligesom ICT investeringer forudsætter organi- satoriske forandringer – en proces, der også kræver visse typer af højtuddannede. ICT kan således være en af de underliggende årsager til den stigende ef- terspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft.
Endelig er ICT vigtig for både uddannelse og forskning ved at skabe nye muligheder for viden- produktion. Eksempler herpå er kortlægningen af gener. Fjernundervisning er en anden aktivitet, som ikke ville være mulig uden ICT.
Van Ark m.fl. (2002) har vist, at andelen af ICT- producerende sektorer er relativt lille i Danmark.
Omvendt er udbredelsen af ICT relativt høj målt ved udgifter til hardware, software og IT servicey- delser (EITO, 2002). Dette indikerer umiddelbart en lav direkte effekt fra produktion af ICT, hvorimod den direkte effekt fra anvendelsen af ICT samt de indirekte effekter potentielt set kan være høje. Dette bekræftes til dels i en sammenligning af europæiske lande foretaget af van Ark (2001), som viser, at bi- draget til BNP vækst fra ICT-producerende sektorer er lavt i Danmark, mens bidraget fra ICT-anvenden- de sektorer relativt til ikke-ICT-anvendende sekto- rer omvendt er højt.
Samtidig viser nye studier af OECD (Colecchia og Screyer, 2001), at en ICT-producerende sektor ikke er en forudsætning for at kunne drage nytte af de økonomiske effekter af ICT. Imidlertid vil en strategi som et ICT-anvendende land stille store krav til uddannelsesniveauet – både i form af et højt alment uddannelsesniveau og i form af højtuddan- nede til implementeringen, de organisatoriske æn- dringer og F&U aktiviteterne.
7. Afrunding
Baseret på analyserne i de foregående kapitler præ- senterer vi afslutningsvis nogle konkrete anbefalin- ger til fremtidens uddannelses- og forskningspoli- tik.
På uddannelsesområdet mener vi, at man bør lægge vægt på at øge kvaliteten af den primære ud- dannelse (folkeskolen). Dette kan blandt andet ske
via en forbedring af folkeskolelæreruddannelsen samt en reorganisering af folkeskolen med henblik på at opnå større specialiseringsgevinster i under- visningen.
Desuden bør man tilstræbe at sikre en passende tilgang af studerende til uddannelser med det største samfundsmæssige afkast, samt at de studerende ef- ter endt uddannelse forbliver i Danmark. Dette kan ske via et system, hvor de rette incitamenter i højere grad sikres via lempeligere beskatning af uddannel- se og en øget/differentieret adgang til studielån og i mindre grad via direkte subsidier/uddannelsesstøtte.
På forskningsområdet foreslår vi, at man kun i begrænset omfang skal søge at stimulere forsk- ningsaktiviteter yderligere via traditionelle instru- menter. I stedet bør der satses på at videreudvikle eksisterende brobygningstiltag mellem offentlig og privat forskning. Dette kan bl.a. ske via en mere målrettet allokering af midler til grundforsknings- aktiviteter og etablering af forskningscentre inden for prioriterede områder, en øget offentlig støtte til fælles forskningskonsortier og udveksling af for- skere mellem offentlige institutioner og private virksomheder samt øgede incitamenter til at købe ydelser ved offentlige forskningsinstitutioner.
Referencer
BMBF (2001): Zur technologischen Leistungsfähigkeit Deutschlands, 2001. Bundesministerium für Bildung und Forschung.
Colecchia, A. and P. Schreyer (2001): »ICT Investment and Economic Growth in the 1990s: Is the United States a Unique Case?« STI Working Paper 2001/7, Directorate for Science, Technology and Industry, OECD.
Danmarks Statistik (2000): IDA database, 1980-1998.Dan- marks Statistik, København.
Danmarks Statistik (2000a): Statistisk Tiårsoversigt 2000.
Danmarks Statistik, København.
Europakommissionen (2002): Benchmarking of National Research Policies, Key Figures 2002 – Special Edition. Eu- ropean Commission.
Eurydice (2002): Key Topics in Education in Europe. Europe- an Commission.
Fosgerau M., S. E. H. Jensen og A. Sørensen (2002): »Relati- ve Demand Shifts for Educated Labour«, CEBR Discussion Paper 2000-11.
Himmelberg, C.P., og B.C. Petersen (1994): »R&D and Inter- nal Finance. A Panel Study of Small Firms in High-Tech In- dustries«, Review of Economics and Statistics, 76, 38-51.
Ho, M., og D. W. Jorgenson (2000): »The Quality of the U.S.
Work Force, 1948-95«, manuscript, Harvard University.
ILO (2002): A Statistical Profile of the Teaching Profession.
International Labour Office, Geneva.
Jensen S.E.H., U. Kaiser, N. Malchow-Møller, J.R. Skaksen og A. Sørensen (2003): Denmark and the Information Socie- ty: Challenges for Research and Education Policy, DJØF Publishing, Copenhagen.
Malchow-Møller, N., and J. R. Skaksen (2003): »Globalise- ring og ulighed på det danske arbejdsmarked«, CEBR Report 2003-1.
Jorgenson, D. W. (2001): »Information Technology and the U.S. Economy«, American Economic Review, 91, 1-32.
OECD (2000): Literacy in the Information Age. OECD.
OECD (2002a): Education at a Glance – OECD Indicators 2002. OECD.
OECD (2002b): Main Science and Technology Indicators, 2002. OECD.
Sørensen, A., H. C. Kongsted og M. Marcusson (2003):
»R&D, Public Innovation Policy, and Productivity: The Case of Danish Manufacturing«, Economics of Innovation and New Technology, 12, 163-178.
van Ark, B., R. Inklaar og R. H. McGuckin (2002): »Chan- ging Gear – Productivity, ICT and Service Industries: Europe and the United States«, papir præsenteret ved den 2. ZEW konference: »Economics of Information and Communication Technology«, Juni 24-25, Mannheim.
