N O T A T
Kommunerne arbejder aktivt med energibe- sparelser – status december 2009
Baggrund
KL og klima- og energiministeren har en aftale fra oktober 2007 om realise- ring af energibesparelser i kommunerne.
KL gennemførte i slutningen af 2009 en spørgeskemaundersøgelse om afta- len blandt landets kommuner. Vi har modtaget svar fra 95 af kommunerne.
Formålet var at gøre status over kommunernes indsats og dermed samle indikatorer for sammenligning til den endelige evaluering i 2012.
Denne midtvejsevaluering indeholder tal, som indikerer kommunernes ind- sats. Den peger også på, hvilke barrierer kommunerne oplever som en hin- dring for at leve op til aftalen. Dermed er der lagt op til, at aftaleparterne i fællesskab søger at fjerne barriererne for realisering af energibesparelser i kommunerne.
Vi har valgt at angive det konkrete antal kommuner, da hele 95 kommuner har afgivet svar.
Sammenfatning
Kort fortalt viser status, at kommunerne arbejder aktivt med at fremme energibesparelser. Det gælder alle tre indsatsområder i aftalen.
Energieffektiv adfærd
Samlet set gennemfører over halvdelen af kommunerne målrettede initiati- ver forbundet med deres energiledelse. 43 kommuner har fx en politik, der omfatter energiledelse.
Den 7. april 2010
Jnr 10.10.24 G01 Sagsid 000213374
Ref JRU jru@kl .dk Dir 3370 3408
W eidekam psgade 10 Postboks 3370 2300 København S
Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371
www.kl.dk
1/8
Energieffektive indkøb
Kommunerne har en meget bevidst tilgang til energieffektive indkøb. Indtil videre har 61 kommuner således en politik på området. Desuden køber over halvdelen af kommunerne energimærkede produkter og følger Elsparefon- dens vejledninger ved indkøb.
Energieffektive bygninger
Hele 69 kommuner har en plan for at gennemføre de energibesparelsespro- jekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil fem år. Derudover har hele 62 kommuner afsat ressourcer i deres budget til at gennemføre disse projekter.
En overvældende del af kommunerne nemlig 77 gennemfører energibespa- rende tiltag uafhængigt af energimærkerne i deres bygninger. 79 kommuner registrerer fx løbende energiforbruget i deres bygninger, så data kan bruges til energieffektiviseringer.
KL konstaterer, at det stadigvæk kniber for kommunerne at få afsluttet deres energimærkning. 66 kommuner har ikke lavet alle deres energimærker, mens 28 kommuner er færdige med mærkningen.
Resultatet forbedres af, at den procentvise del af alle ejendomme, der mang- ler at blive mærket, kun er på 43 procent. Desuden angiver de fleste kom- muner, at de bliver færdige i 2010. Flere svarer endelig, at det kun er de små ejendomme, det vil sige dem under 1500 m2, der mangler et mærke.
Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser – re- sultaterne af undersøgelsen
I det følgende beskriver vi nærmere kommunernes indsats inden for de tre indsatsområder energieffektiv adfærd, energieffektive indkøb og energief- fektive bygninger.
Energieffektiv adfærd
Vi har undersøgt kommunernes arbejde med energieffektiv adfærd. Vi har spurgt, hvorvidt kommunerne har en vedtaget politik, som omfatter energi- ledelse, hvad kommunerne gør for at synliggøre energiledelse i kommunens institutioner, og hvordan kommunerne motiverer deres institutioner til at spare på energien.
43 kommuner har en politik om energiledelse, mens en række kommuner er ved at udvikle en. Tages dette under et har over halvdelen af kommunerne igangsat specifikke initiativer for at overholde aftalens del om energiledelse.
Specifikke initiativer er fx, når hele 66 kommunerne når ud i deres instituti- oner for at rådgive dem om energiledelse.
Eller når godt halvdelen af kommunerne motiverer deres institutioner til at spare på energien gennem økonomiske incitamenter (48 kommuner) eller gennem tilbud om rådgivning (51). 12 kommuner har lavet resultatmål på området.
Det er i aftalens ånd, at så mange kommuner giver økonomiske incitamen- ter til at spare på energien. Mange kommuner mener, at det har en positiv effekt på energiforbruget.
Det er også positivt at se, at kommunerne i mange tilfælde kombinerer de økonomiske incitamenter med vejledning til deres institutioner. Kommu- nerne siger, det har en effekt, når en person fra teknisk forvaltning tager ud og taler med institutionslederen eller pedellen om energibesparelser og fx forklarer, hvordan et energistyringsprogram fungerer.
Kommuner nævner en lang række andre tiltag, der er med til at styrke ind- satsen i kommunerne, og som ikke er nævnt i aftalen. Det gælder forskellige former for ledelse og koordinering, fx styregrupper. Det gælder også ud- dannelse, økonomiske rammer, kommunikation, sparekampagner og for- skellige sparemål som fx CO2-reduktion på 35 procent i 2020 eller redukti- on af udgifterne til energi med 25 procent.
Alt i alt udviser kommunerne stor idérigdom i deres bestræbelser på at fremme energieffektiv ledelse.
Som barrierer nævner kommunerne, at der mangler en tværgående ledelse.
Kommunerne nævner også som barrierer manglende motivering af institu- tionerne fx gennem decentralt energibudget.
Har I en centralt vedtaget politik i kommu-
nen, som omfatter energiledelse? Procent Antal
Ja 47% 43
Nej 36% 33
Andet 17% 16
Total 100% 92
Hvad gør I for at synliggøre energiledelse i
kommunens institutioner? Procent Antal
Vi udsender vejledningsmateriale 26% 23
Vi rådgiver om energiledelse 76% 66
Andet 39% 34
Hvordan motiverer I jeres institutioner til at
spare på energien? Procent Antal
Vi giver økonomiske incitamenter 55% 48
Vi giver tilbud om energirådgivning 59% 51
Vi gennemfører kampagner, som er målret-
tede institutionerne 45% 39
Vi informerer om den vedtagne politik om
energiledelse 39% 34
Vi laver aftaler om resultatmål 14% 12
Andet 33% 29
Energieffektive indkøb
I den anden del af undersøgelsen har vi spurgt kommunerne om deres ar- bejde med energieffektive indkøb. Vi har især spurgt, om kommunerne har vedtaget en indkøbspolitik, som fremmer energieffektive produkter, og hvad kommunerne i øvrigt gør for at fremme sådanne indkøb.
Langt over halvdelen nemlig hele 61 kommuner har en indkøbspolitik, som fremmer indkøb af energieffektive produkter. Dette er kommunernes måde at efterleve aftalen på.
Over halvdelen af kommunerne køber derudover energimærkede produkter og følger Elsparefondens vejledninger i forbindelse med indkøb. Kommu- nerne er altså godt på vej til at blive bevidste i deres tilgang til at indkøbe energirigtigt.
Endelig etablerer en række kommuner forskellige netværk fx af servicelede- re og tværkommunale samarbejder for at fremme energieffektive indkøb.
Hvad angår barrierer, peger kommunerne igen på problemet ved centralt budgetansvar. Det kan modarbejde energibevidstheden ude i institutioner- ne, hvor man fx opkøber lagre af de billigere glødepærer.
Har I en vedtaget indkøbspolitik, som fremmer indkøb af energieffektive produk-
ter?
Procent Antal
Ja 66% 61
Nej 21% 19
Andet 13% 12
Total 100% 92
Anbefaler I jeres institutioner at gøre en
eller flere af følgende? Procent Antal At følge Elsparefondens indkøbsvejled-
ning. 65% 51
At indkøbe produkter efter de bedste ener-
gimærker 68% 53
At indkøbe produkter fra positivlister 32% 25 At indkøbe produkter med baggrund i an-
dre ordninger til synliggørelse af energief- fektive produkter
13% 10
Energieffektive bygninger
I den tredje og længste del af undersøgelsen har vi spurgt kommunerne om deres indsats i forhold til energieffektive bygninger. Vi har spurgt om, hvorvidt kommunerne har planer for gennemførelse af de projekter om energibesparelser, som anbefales af energimærkningen, og som har fem års tilbagebetalingstid, om der er afsat ressourcer til dette, om der gennemføres tiltag uafhængigt af energimærkerne, om institutionernes energiforbrug regi- streres, og endelig om kommunerne har afsluttet deres energimærkning.
Hele 69 kommuner har en plan for gennemførelse af de energibesparelses- projekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalings- tid på indtil fem år.
Andre kommuner skriver, at der er andre prioriteter, som er afgørende.
Blandt andet længere tilbagebetalingstider og prioriteter som fremgår af ESCO-arrangementer. Nogle kommuner opererer således med mere ambi- tiøse tilbagebetalingstider på otte, tolv og tyve år. De længere tilbagebeta- lingstider skyldes, at kommunerne ikke længere har såkaldte lavthængende frugter, der kan klares med en tilbagebetalingstid på fem år, og at der er bevågenhed i kommunalbestyrelsen over for energibesparende tiltag. Dette er i sig selv positivt og viser, at mange kommuner er langt fremme.
Hele 62 kommuner har afsat ressourcer i deres budgetter til at gennemføre de nævnte energibesparelsesprojekter.
En overvældende del af kommunerne nemlig 77 gennemfører energibespa- rende tiltag uafhængigt af energimærkerne i deres bygninger. 71 kommuner foretager således energibesparende foranstaltninger i forbindelse med lø- bende vedligeholdelse.
Det er kendetegnende, at kommunerne sammentænker energibesparelser og vedligeholdelse. Hvis taget på en skole skal skiftes, laver man fx en bedre isolering samtidigt.
79 kommuner registrerer løbende energiforbruget i deres bygninger, så data kan bruges til energieffektiviseringer. Registreringen er dog mange steder ikke fuldstændig, og den foregår kun automatisk i knap halvdelen af alle kommunerne.
Man må også konstatere, at det stadigvæk kniber for kommunerne at få afslut- tet deres energimærkning. 66 kommuner ikke har lavet alle deres energimær- ker, mens 28 kommuner er færdige med mærkningen.
Resultatet ser bedre ud, hvis man i stedet kigger på antallet af ejendomme, som har fået en energimærkning. Her fremgår det, at en noget mindre del nemlig 43 procent mangler at få et mærke svarende til 6886 bygninger. Der er således 9305 ejendomme ud af 16.191, som er blevet energimærkede. Det svarer til 57 procent.
Resultatet forbedres også af kommunernes uddybende svar. Flere svarer, at de har planer for at få gennemført energimærkningen. De fleste kommuner angiver, at de bliver færdige i 2010, mens tre er færdige i 2011, og en enkelt først er færdig i 2012. Flere svarer ligeledes, at det kun er de små bygninger dvs. under 1500 m2, der mangler et mærke. Derfor er det kvadratmetermæs- sige omfang noget mindre, end man måske umiddelbart kan udlede af talle- ne.
Som barrierer nævner kommunerne mærkernes ufyldestgørende data især i forbindelse med renovering og vedligeholdelse. Derfor er mærkerne ofte mere til besvær end til gavn. Det er en også en barriere, at mærkerne ikke er særligt anvendelige i forhold til at prioritere.
Har I en plan for gennemførelse af de ener- gibesparelsesprojekter, som energimærk- ningen anbefaler, og som har en tilbagebe-
talingstid på indtil 5 år?
Procent Antal
Ja 75% 69
Nej 7% 6
Andet 18% 17
Total 100% 92
Har I afsat ressourcer i jeres budget til at gennemføre de energibesparelsesprojek- ter, som energimærkningen anbefaler, og
som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år?
Procent Antal
Ja 69% 62
Nej 17% 15
Andet 14% 13
Total 100% 90
Gennemfører I energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i de byg-
ninger I ejer?
Procent Antal
Ja 85% 77
Nej 15% 14
Total 100% 91
Hvis "ja", hvilke tiltag gennemfører I? Procent Antal Vi sikrer energirenovering i forbindelse
med løbende vedligeholdelse 91% 71
Vi overvåger energiforbrug automatisk 51% 40
Vi overvåger energiforbrug manuelt 63% 49
Andet 26% 20
Indgår energieffektiv drift og vedligehol- delse som et element i jeres kontrakter, når
I lejer bygninger?
Procent Antal
Ja 17% 15
Nej 61% 54
Andet 22% 20
Har I afsluttet energimærkningen af alle
jeres ejendomme? Procent Antal
Ja 30% 28
Nej 70% 66
Total 100% 94
Hvor mange ejendomme mangler? Antal (ca.)
Ejendomme i alt 100% 16.191
Energimærkede ejendomme 57% 9.305
Manglende ejendomme 43% 6.886
