• Ingen resultater fundet

DATA-DREVET MODELLERING AF FJERNVARMEFORBRUG

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "DATA-DREVET MODELLERING AF FJERNVARMEFORBRUG"

Copied!
25
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

DATA-DREVET MODELLERING AF FJERNVARMEFORBRUG

- TIL PRÆDIKTION OG STYRING AF VARMELAST

PROJEKT: LOCAL HEATING CONCEPTS

(2)

HVORFOR DATADREVET MODELLERING?

Udfordringer ved traditionel deterministisk modellering

• Kræver svært tilgængelig information om geometri og materialer

• Ofte uoverensstemmelse mellem teori og praksis

(Performance gap)

(3)

HVORFOR DATADREVET MODELLERING?

Udfordringer ved traditionel deterministisk modellering

• Kræver svært tilgængelig information om geometri og materialer

• Ofte uoverensstemmelse mellem teori og praksis (Performance gap)

Datadrevet modellering

• Let tilgængeligt data (pga. afregning)

• Kalibrering af fysisk-baserede modeller kan:

• Sikre høj overensstemmelse mellem model output og det faktiske forbrug (forecasting)

• Give en indikation af andelen af forbrug til hhv.

varmt brugsvand* og rumopvarmning

(4)

ARKETYPE VS. BOTTOM-UP

Arketype modellering anvendes:

• Ved stor skala

• Ved manglende data

• Eksisterende byggeri uden målinger

• Bygninger som endnu ikke er opført

Bottom-up modellering anvendes:

• Fokus på specifikke bygninger og høj nøjagtighed

• Ved mindre skala, hvor arketyper ikke er præcise

• Til evaluering/etablering af model-baserede

styringsmetoder

(5)

UDFORDRINGEN

Eksperiment data

Data genereret under eksperimenter

• Høj oplysning (tid og præcision)

• Temperatur målinger fra bygningen

• Dynamisk data (temperatursvingninger)

• Ingen indflydelse fra bygningens brugere

(6)

UDFORDRINGEN

Data genereret under eksperimenter

• Høj oplysning (tid og præcision)

• Temperatur målinger fra bygningen

• Dynamisk data (temperatursvingninger)

• Ingen indflydelse fra bygningens brugere

Smart-meter forbrugsdata

• Trunkeret kWh-opløsning

• Ingen temperatur måling

• Ingen dynamik i dataet

• Potentielt tilstedeværende beboere

• Forbrugsdata indeholder både forbrug til rumopvarmning og til varmt brugsvand.

Smart-meter forbrugsdata

(7)

UDFORDRINGEN

Data genereret under eksperimenter

• Høj oplysning (tid og præcision)

• Temperatur målinger fra bygningen

• Dynamisk data (temperatursvingninger)

• Ingen indflydelse fra bygningens brugere

Smart-meter forbrugsdata

• Trunkeret kWh-opløsning

• Ingen temperatur måling

• Ingen dynamik i dataet

• Potentielt tilstedeværende beboere

• Forbrugsdata indeholder både forbrug til rumopvarmning og til varmt brugsvand.

Det er nødvendigt at tilpasse modelleringstilgangen til det tilgængelige data.

Smart-meter forbrugsdata

(8)

MODELLERINGSTILGANG

Tre informationskilder:

1. BBR Databasen (kombineret med geometrisk model)

• Opførelsesår

• Geometri (gulvareal, udnyttet kælder/loft) 2. Forbrugsdata fra fjernaflæste målere

og vejrdata

3. Empiri / ekspert viden

(9)

MODELLERINGSTILGANG

Tre informationskilder:

1. BBR Databasen (kombineret med geometrisk model)

• Opførelsesår

• Geometri (gulvareal, udnyttet kælder/loft) 2. Forbrugsdata fra fjernaflæste målere

og vejrdata

3. Empiri / ekspert viden

Næste skridt:

Ny geometrisk model baseret på GeoDanmarks

polygon data af bygnings omrids.

(10)

ESTIMERING AF VARMT BRUGSVAND

Model for varmt brugsvandsforbrug Bygningsmodel

To seperate profiler estimeres:

Hverdage / Weekend

(11)

CASE STUDIE

Område i Aarhus:

- 203 boliger

- 159 boliger med tilstrækkelig data.

- 44 boliger forkastet fra studiet:

- Manglende data

- Data antyder natsænkning

- Data antyder høj indgriben fra beboere

(12)

CASE STUDIE

Område i Aarhus:

- 203 boliger

- 159 boliger med tilstrækkelig data.

- 44 boliger forkastet fra studiet:

- Manglende data

- Data antyder natsænkning

- Data antyder høj indgriben fra beboere

(13)

PERFORMANCE: ENKELTE BYGNINGER

(14)

PERFORMANCE: ENKELTE BYGNINGER

(15)

BRUGSVANDS PROFILER

Estimerede brugsvandsprofiler for områdets bygninger – reality check - Hverdags profilet viser høje forbrug mellem 06:00-07:00.

- Øget forbrug i morgentimerne (bad) og aftentimerne (madlavning/opvask).

- Weekend profilet er mere jævnt fordelt – folk sover længe.

0

1

2

3

4

5

(16)

PERFORMANCE: OMRÅDE

(17)

BEHOVET FOR KAPACITET

(18)

BEHOVET FOR KAPACITET

50

(19)

Hvis alene de 50 timer hvert år med højest forbrug udjævnes kan store kapacitets reduktioner realiseres:

Production: 14.3% - 17.7%

Demand: 13.5% - 16.5%

BEHOVET FOR KAPACITET

50

(20)

Demand response:

Praksis hvor bygninger afviger fra deres

typiske forbrugsmønster for at gavne energisystemet

(21)

DEMAND RESPONSE I BYGNINGER

(22)

PRIS-BASERET DEMAND RESPONSE

(23)

PRIS-BASERET (MED BEGRÆNSNING)

(24)

DIREKTE DEMAND RESPONSE

(25)

AARHUS

UNIVERSITET

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

For det haveaffald, der indsarnles i Amager Ressourcecenters omrade, Jigger det samlede fosforindhold sci.ledes omkring 19 tons (sk0nnet p a baggrund af Boldrin (2009). Pa

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

fjernvarmebeholderunitten i samspil med et større lavenergihus på forskellige tidspunkter af året og med forskellige tappemønstre for varmt brugsvand med henblik på eftervisning

Denne forordning fastsætter krav til miljøvenligt design i forbindelse med markedsføring og ibrugtagning af produkter til lokal rumopvarmning til husholdningsbrug med en

cirkulationsledninger: 14,4 m/lejlighed Specifikt varmetab fra.. cirkulationsledninger: 6,7 W/m

Temadag om varmt brugsvand Teknologisk Institut – Taastrup 5... Hvor og hvordan skal vandet

• Det decentrale anlæg og lejlighedsstationerne forsynes fra en kombineret solvarme og fjernvarmeinstallation og producerer varmt brugsvand og varme. • Solvarmesystemet med paneler