General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022
Haveaffaldet indeholder både næringsstoffer og energi
Neidel, Trine Lund; Langgaard, Finn; Boldrin, Alessio
Published in:
Teknik & Miljø
Publication date:
2013
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Citation (APA):
Neidel, T. L., Langgaard, F., & Boldrin, A. (2013). Haveaffaldet indeholder både næringsstoffer og energi. Teknik
& Miljø, (April), 34-35. http://issuu.com/ktc-teknikogmiljo/docs/teknikmiljo_04-2013_screen
Teknik & Milj0 I April 2013 NATUR & MILJ0
Haveaffaldet indeholder b8.de nooringsstoffer og energi
Sortering giver mulighed for bedre udnyttelse af paveaffaldets ressourcer. Saledes kan trmet udnyttes som energiressource, mens den fine del af haveaffaldet g0r bedre nytte som nmringsstoffer og jordforbedringsmiddel.
Af I Trine Lund Neidel. COWI NS, Finn Langgaard, Amager Ressourcecenter og Alessio Boldrin, DTU Milj0
I Arnager Ressourcecenters 5 interessent- kommuner indsarnles arligt ca. 30.000 tons haveaffald via genbrugspladser og indsam- lingsordninger. Haveaffaldet er traditionelt blevet komposteret, som det er tilfceldet for stmstedelen af haveaffaldet i Danmark. For at optimere behandlingen af haveaffaldet har COWl unders0gt den rnilj0mcessige forskel af forskellige behandlingsaltema- tiver ved en sci.kaldt LCA-screening, hvor rnilj0effekter fra hele affaldsbehandlingens
"livscyklus" medregnes. Resultateme viser, at der er vcesentlige rnilj0mcessige fordele i at udnytte energiressourceme i haveaf- faldet samtidig med at nceringsstoffer og
kulstof i videst muligt omfang anvendes som jordforbedringsmiddel og g0dning pa landbrugsjord.
Affald er ressourcer og der er i 0jeblik- ket stort fokus pa at udnytte disse ressour- cer bedst muligt. Eksempelvis forventes regeringens kommende Ressourcestrategi at indeholde mci.lscetninger for Danmark~
fremtidige behandling af affald. For haveaf- fald harder vceret udrneldinger om speci- fikke mci.lscetninger for energiudnyttelse ved bade forbrcending (trce-delen) og biogasud- nyttelse (den fine del).
Amager Ressourcecenters unders0- gelse vurderer forskellige altemativer for
Figur 1 Forskellige scenarier for behandling af haveaffald Seenarlo 1
34
behandling af haveaffald, som det fremgar af Figur 1. Basisscenariet er langtidskompo- stering af hele fraktionen, hvor komposten efterf0lgende anvendes i private haver. Som altemativ til dette sorteres haveaffaldet i en trce-fraktion og en fin fraktion. Trce-fraktio- nen udnyttes til produktion af el og varme pa Arnager Ressourcecenters forbrcen- dingsan!aig, mens den fine fraktion i st0rst muligt omfang udnyttes som g0dnings- og jordforbedringsmiddel i landbruget ved direkte nedpl0jning, hvilket kun er muligt op til 4 maneder om aret. Den fine fraktion af haveaffald, der genereres de resterende 8 maneder af ci.ret, bliver enten langtidskom- posteret eller biogasbehandlet.
Beregningeme er i h0j grad baseret pa tidligere analyser foretaget af DTU Milj0 pa ornradet (M01lecet a!, 2010 og Boldrin, 2009) tilpasset Arnager Ressourcecenters lokale forhold og scenarier.
Energiudnyttelse bar en positiv milj0effekt
Resultaterne for drivhuseffekt (se Figur 2) viser, at frasortering og forbrcending af trce-delen fra haveaffaldet medf0rer en stor C02-mcessig fordeL Pa samme mci.de ses en vcesentlig fordel ved biogasudnyt- telse af den fine fraktion. Dette skyldes, at energiproduktion fra affald erstatter anden energiproduktion (typisk el og varme), som i h0j grader baseret pa fossil energi. Derud- over er der positive effekter fra anvendelse af haveaffaldet som g0dnings-og jordfor- bedringsmiddel pga. erstatning af kunst- g0dning og fordi der lagres kulstof i jorden.
Dermed bliver Scenarie 3 det foretrukne
l
J
Figur 2 Resultater for drivhuseffekt
1SO Drivhuseffekt
100 Be handling af 1 ton haveaffald
so .ii
z
o<''0 u -so
!!i -100
"'
+1 so
-200
scenarie mht. drivhuseffekt efterfulgt af Scenarie 2 og 1.
Rookkef0lgen af scenarierne er den sam- me for de to 0vrige rnilj0effekter i vurderin- gen (forsuring og nooringssaltbelastning).
I forhold til realisering af biogasl0snin- gen for den fine fraktion skal man dog voore opmoorksom pa, at der kan voore telmiske udfordringer ved nogle biogasteknologier, f.eks. biogasfoollesanloog, der er f0lsomme overfor for store moongder jord og sten i affaldet.
Haveaffald indeholder fosfor og denne fosfor kan potentielt genanvendes og dermed forloonge forsyningshorisonten for denne ressource. lndholdet af fosfor i ha- veaffaldet er dog begroonset, da en star del af haveaffaldet udg0res af troo, grene, jord og sten, der indeholder meget fa noorings- stoffer. For det haveaffald, der indsarnles i Amager Ressourcecenters omrade, Jigger det samlede fosforindhold sci.ledes omkring 19 tons (sk0nnet pa baggrund af Boldrin (2009).
• Sc.1
• Sc.2
Den andel af fosfor i affaldet, der reelt erstatter fosfor kunstg0dning, er voosentligt h0jere nar restproduktet anvendes i land- bruget end i private haver. Pa den baggrund giver Scenarie 3 den stmste besparelse at fosfor kunstg0dning, idet hele den fine fraktion her tilfmes landbrugsjord, mens de andre scenarier inkluderer forskellige grader at anvendelse i private haver.
Kulstofkredsl0bet er ligeledes voo- sentligt, da en del af tanken med biolo- gisk behandling er at modvirke udpining og kulstofrnangel. Udpining af jorden rna dog antages fortrinsvist at goolde intensivt dyrket landbrugsjord, hvor der frafmes store moongder organisk stof med afgmderne, men ikl<e i tilstrookkelig grad tilfmes jorden nyt kulstof. Kulstoffet fra haveaffaldet ud- nyttes sci.ledes bedst ved anvendelse af rest- produltterne i landbruget, mens der generelt vii voore rnindre effekt i private haver.
Det sarnlede rnilj0moossige resultat pe- ger dermed i retning af, at energiudnyttelse a:f dele af haveaffaldet er en voosentlig rnilj0- moossig for del. I Tabel 1 er vist rangordning af de tre scenarier for aile medtagne milj0ef- fekter og ressourcer.
Figur 3 Rangordning af scenarier
Scenarle 1 Drivhuseffekt
Forsuring
Nreringssaltbelastnl ng
Fosfor Kulstof
Teknik & Milj0 I April2013 NATUR & MILJ0
..
Sci.ledes bm den andel af haveaffaldet, der bedst egner sig som biobroondsel, fra- sorteres og anvendes som sadan. Samtidig bm nooringsstofferne i den fine fraktion i stmst mulig grad skal anvendes pa land- brugsjorde Oandbrug med planteavl), hvor de medf0rer reelle positive effekter i form af jordforbedring og erstatning af kunstg0d- ning Er, der teknisk mulighed for biogasud- nyttelse af den fine fral<tion, vii det yderligere bidrage til den gode milj0profil
Resultateme underbygger sci.ledes de forventede mci.lsootninger for haveaffald i den kommende Ressourcestrategi.
Unders0gelsens resultater indgar som en vigtig parameter i Amager Ressourcecenters beslutningsproces omkring behandling af det indsamlede haveaffald. P.t. behandles haveaffaldet svarende til Scenarie 2.
Referenc/r
Boldrtn (2009): Environmental Assessment of Garden Waste Ma- nagement. Alessio Boldrtn. PhD Thesis rapport. DTU Miljo. 2009.
Moller et al (2010): Miljovurdering a! udbringning af havepark overskud pa landbrugsjord. Jacob Moller, Jacob Kragh Ander- sen, Thomas Hojlund Christensen (DTU Miljo), Martin Preuss Nielsen, Sander Bruun og Lars Stoumann Jensen (KU LIFE).
Rapport udarbejdet for Vestforbramding VS og AffaldVarme Arhus. September 2010.
Scenarle 2 Scenarle 3
•• ...
•• •••
•• •••
•• •••
•• •••
35
