Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drivesafforeningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek medværker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes

- Bliv

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mereom fordeleogsponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker,som er omfattetaf ophavsret, må PDF-filen kun benyttestil personligtbrug. Videre publiceringogdistribution uden for

husstandenerulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

ANETAVLE

for

9 SØSKENDE CHRISTIANSEN

fra Flensborg

KØBENHAVN 1959

ANETAVLE

FOR 9 SØSKENDE CHRISTIANSEN

FRA FLENSBORG

ANETAVLE

for

9 Søskende Christiansen fra Flensborg

ved

INGER MARIE PLUM

KØBENHAVN 1959

VII

VI

V

IV

III

II

i. Christen Andersen

1698—1778.

Boelsmand i Ellum.

2. Maren Poulsdatter af Ellum.

1705—72.

3« Christian Andersen.

—1758- Købmand og Hospitalsforstander i Flensborg.

4

i. Andreas Christiansen.

1743—1811.

Købmand i Flensborg.

2. Catharina Marie 1 1747—1813.

i. Christian Andreas Christiansen.

1780—1831.

Købmand i Flensborg. Kgl.Agent.

I

[aria 5. Hermann 6. Eleonora Margareta 7« Gaspard Gabain. 8. Anna Magdeleine

n. Kulenkamp. Riebenstein. Estienne.

1710—61. 1700—før 1759. 1714—88. 1723—97.

Købmand i Celle. Hattefabrikant i

Celle.

3. Johann Hermann KulenkampfF. 4. Magdelaine Rachel Gabain.

Ï738—9°- 1752—96-

Købmand i Celle.

2. Rachel Jeanette KulenkampfF.

1784—1867.

n Caspar Christiansen.

-92.

and i Flensborg. Amtsforvalter. R. Dm.

9 Søskende Christia

9. Paul Gerhard Schumacher

1692—1729.

Bogholder ved Assurancekompagniet

10. Abel Sophia Kopper.

il. Johann Arnold Weddi.

I723—54- Sognepræst i Wardenburg/

Oldenburg.

12. Dorothea Elisabeth Wildberger.

1716—68.

*3-

5. Andreas Schumacher.

1726—90.

Diplomat. Amtmand, hv. R.

6. Sophia Hedevig Rebecca Weddi.

1752—1822.

3. Andreas Anthon Frederik Schumacher.

1782—1823.

Kaptajn. Kammerjunker. Chef for Raketkorpset.

2. Anthonie Christine Elisabet 1822—1900.

nsen fra Flensborg

14. Karen Marie

; Mørch.

1733—85-

15. Anton Frederik Lütz o w.

1744—1819.

Viceadmiral.

i6. Elisabeth Birgitte Wigand.

1747—1806.

Peter Tscherning.

1832.

Inspektør på Frederiksværk.

8. Marie Lützow.

1767—1830.

4« Karen Marie Tscherning.

1794—1858.

icher.

Catharina Maria Andersen 1747—1813

Andreas Christiansen 1743—1811

RachelJeanette KulenkampfT 1784—1867

Christian Andreas Christiansen 1780—1831

Anthonie Schumacher 1822—1900

Johann Caspar Christiansen 1821—92

Boreas Mølle Oliemaleri

Stuhrs Mølle (M. C. Nøbbe 1828) Familiebegravelsen paa Flensborgs gamle

Kirkegaard

Holm 12

Johann Hermann Kulenkampff’s Hus i Celle

Magdelaine Rachel Gabain 1752—96

Johann Hermann Kulenkampff 1738—90

Huset i Thorstrasse i Celle 1958 R. Kulenkampff fot.

Caspard Gabain’s Hus »an der Trift« i Celle

öajparb (5 a b ai n.

♦ 1714, * 1788,

&utfabiifüni ju (Jene.

3ean Saba in,

* 1688, + 1768,

^anbidiu^änblcT su £>albcritabt.

Huset »an der Trift« i Celle 1958 R. Kulenkampff fot.

Søren Abildgaards Skitse fra 1776 af Wilhelm Schumachers Gravsten

(Nationalmuseet)

Epitafiet over Oluf Schumacher og Barbara Schröder i Haderslev Domkirke

Gottfred Schumacher 1624—75

Salome Jansen 1633—80

Oluf Schumachers Hus paa Søndertorv i Haderslev 1844 Litografi afW. Heuer

Andreas Schumacher 1726—90

Sortkunstblad af J. Steglin efter Vig. Erichsen

GysbertWigand Michelbecker 1626—92

Stik afHub. Schaten efter Maleri af Andr. Quant

Andreas Anthon Frederik Schumacher 1782—1823

Familien Tscherning i Frederiksværk Faderen. Oberst Eilert Peter Tscherning. Elisabeth Birgitte (g. de Meza), Karen Marie (g. Schu­

macher), Albertine Andrea (g. Dalberg), Sara Sophie, Anthon Frederik og Moderen Marie f.

Lützow

Der kominer hos de fleste en Tid, hvor der spørges efter, hvorfra vi stammer, hvem og hvordan vore Forfædre var. I de fleste Familier findes der ældre Slægtninge, der til en vis Grad kan give Svaret. Vor Familie har paa en tragisk Maade mistet Forbindelsen med Fortiden; i flere Generationer har man ikke kendt noget til Bedsteforældrene, knap nok Forældrene, som er gaaet bort i en ung Alder. Denne For­ bindelse mellem Nutidog Fortid, som er saa værdifuld, har jeg prøvet at genoptage ved at nedskrive, hvad jeg fra mine unge Aar har samlet om min Moders Forfædre. Jeg haaber her at have udfyldt et Savn og vakt Interessen for Slægten, dens Sammenhæng og Tradition.

Slægten Christiansen er en ung Slægt; kun et Par Generationer fører den tilbage til »Mulden«, hvor Sporene hurtigt forsvinder. De Slæg­ ter, der er giftet ind i den, er derimod ældre og hører overvejende til den borgerlige Middelstand, specielt har de holdt sig til Købmands­ standen. Vi finder deres Udspring i Handelsbyerne i Schlesien, West­ falen, i defranske og nordtyske Byer, ledende videre til de danske Byer, Flensborg, Haderslev og København. I flere Tilfælde kan vi føre Fami­ lierne tilbage til de samme borgerlige Kredse, men alligevel har man ikke nogetsteds kunnet konstatere Ægteskab mellem beslægtede, saa- ledes at der opstod det saakaldte »Anetab«, d. v. s. at samme Ane op- traadte flere Gange.

Jeg har til Opstillingen benyttet Lorenz’ System. Hver Person i Anerækken betegnes med en Brøk, hvor Tælleren angiver Antallet af Aner indenfor den paagældende Generation og Nævneren Anens Løbenummer indenfor Generationen. Naar Probanten (her de 9 Sø­

skende Christiansen) er 1. Generation, bliver Forældrene 2. Genera­ tion, altsaa med 2 Medlemmer, Faderen er 2/1, Moderen 2/2; Bedste­

forældrene er 3. Generation, som benævnes: Farfaderen med 4/1, Far­ moderen 4/2, Morfaderen 4/3 og Mormoderen 4/4. Oldeforældrene er 4. Generation med Farfaderens Fader som 8/1 og Mormoderens Moder som 8/8 o. s.v. Tælleren er saaledes altid et lige Tal, der for­ dobles med hver Generation, mens Nævneren hos de kvindelige Aner maa blive betegnet med et lige Tal, og hos de mandlige med et ulige,

T3

hvor Faderen har Tallet, derkommer lige foran Moderens. En Moders Tal eraltid det dobbelte baade i Nævner og Tæller af Barnets.

Paa Anebrøken ser man, om en Ane tilhører den fædrene eller den mødrene Side. Hvis Nævneren udgør det halve eller derunder af Tæl­

leren, tilhører vedkommende Ane den fædrene Del, er Nævneren over det halve af Tælleren, tilhører Anen den mødrene Halvdel.

Jegmente, at lOOaars Dagen for min Moders Fødsel, den 5. Septem­ ber 1959, kunde være Anledning til Udgivelse af denne Anetavle for hende og hendes Søskende. Min Fætter, Daniel Plum, og jeg var lige interesserede i denne Udgivelse, som Børn af 2 Søstre Christiansen, gift med 2 Brødre Plum, og jeger ham dybt taknemlig for den Støtte, han har ydet dette Arbejde. Vi har haabet paadenne Maade at kunne sætte de to betydelige Kvinder af en særpræget og dygtig Slægt et Minde i Taknemlighedfor, hvad de har bragt os og den Slægt, de blevgift ind i.

Jeg skylder Dr. phil. AlbertFabritiusTak for Opmuntring og mange gode Raad. Desuden takker jeg de mange, jeg har henvendt mig til, og som beredvilligt har stillet deres Viden til min Disposition, Byen Coesfelds Historiker, Dr. Hans Hüer, Landsarkivar Frode Gribsvad i Aabenraa, Hr. Reinhard Kulenkampff, Bremen, Lederne af Flensborgs Byarkiv, Dr.Otto Schütt og Dr. Hans Fr. Schütt, Pastor Muuß i Stede­

sand, Dr. Walter Schaub, Oldenburg, og ikke mindst Hr. Niels Rickelt for hans Studier i Landsarkivet for Sjælland og Interesse for Arbejdet, altsammen Undersøgelser,jeg ikke selv har kunnet udføre. Endelighar Vaabenhistorikeren, Amtsfuldmægtig, cand. jur. Ernst Verwohlt vist migden Venlighed at blasonere Slægten Christiansens Vaaben.

København i September 1959.

Inger Marie Plum.

Vaabenet, der er gengivet efter Tegning af Tegneren Aage Wulff efter Signet anvendt af Storkøbmand i Flensborg Andreas Chri­ stiansen (1743-1811), blasoneres saaledes:

Skjold: I Guld to krydslagte sorte Ankere, belagt med et rødt Hjerte, hvorpaa en staa- ende Sølv-Fortuna med blaa Sejl.

Hjælmtegn: Tre stilkede, naturlige, røde Roser.

Hjælmklæde: Indvendig Guld, udvendig rødt.

ERNST VERWOHLT

Catharina Plum f. Christiansen 1854—1923

Anthonie Plum f. Christiansen 1859—1910

Benyttede Hjælpekilder

Dansk Biografisk Lexikon. Udg. af C. F. Bricka I-XIX. Kbh. 1887— 1905.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. af Povl Engelstoft og Svend Dahl.

I-XXVII. Kbh. 1933-44.

Danmarks Adels Aarbog, 1928, 1929, 1934.

J. C. L. Lengnick: Stamtavler. Kbh. 1844-64.

Wiberg: Dansk Præstehistorie I—III. 1867-71.

Otto Fr. Ahrens: Gejstligheden i Slesvig-Holsten. Kbh. 1932.

I. C. W. Hirsch. Danske og norske Officerer 1648-1815.

Th. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer 1660-1923.

Kbh. 1935.

Albert Fabritius: Ahnetavlen med særligt Henblik paa dansk Littera­

tur. 1941.

Personalhistorisk Tidsskrift. Kbh. 1880- Deutsches Geschlechterbuch, Bd. 5, 8 og 63.

Sønderjydske Aarbøger 1889—

Svend Dahl og Aksel Lindvald. Sønderjylland I—II. 1919.

A. C. C. Holdt. Flensburg früher und jetzt. Flensborg 1884.

T. O. Achelis. Haderslev i gamle Dage. Haderslev 1929.

Louis Bobé. Die deutsche Sankt Petri Gemeinde. Kbh. 1925.

Helligaandskirken i København, red. af Bjørn Kornerup. Kbh. 1949.

Oluf Nielsen. Københavns Historie og Beskrivelse. V. 1889.

H. U. Ramsing, Københavns Ejendomme 1377-1728. Kbh. 1943-45.

Vaabenhistoriske Aarbøger IX. Københavnske Sværdfegere i 3 Aar- hundreder af H. D. Schepelern.

Die Kunstdenkmäler des Landes Schleswig-Holstein. Stadt Flensburg.

Red. af Peter Hirschfeld. 1955.

Finne Grønn, Siegten Platou i Norge og Danmark. Christiania 1912.

Magda Gude. Siegten Gude. Oslo 1935.

Haandskrifter:

Andreas Christiansens (sen) haandskrevne Levnedsskildring.

De Schumacherske Papirer med O. H. Mollers Kommentarer.

Mémoires sur la vie de Jacob Estienne faits par lui même.

T9

I. Slægtled

Christian Andreas Christiansen. Født 15. Januar 1848 i Flensborg (St.

Nie.). Faddere: Agentinde Rachel Jeanette Christiansen, født Kulen- kampff, Andreas Christiansen, Peter Schmidt. Student (Odense) 1866, cand. jur. 1873. Overretssagfører i Kbh. 1876. Udvandrede til U.S.A.

1884. Attorney-at-law iJuneau, Wis. En Periode Judge i Dodge Coun­

ty. Død 19. Januar 1937 i Juneau (begr. sstds.). Gift 11. Maj 1877 i Kø­

benhavn^) medWilhelmine Gjertrud Gjendrup, født 14. Januar 1851 i København (V. Frue), død 29. Maj 1915 i Juneau (begr. sstds.). Dat­ ter af Betjent ved Paskontoret FrederikVilhelm Gjendrup og Kirstine Gertrud Ibsen. 2 Døtre.

Julius Frederik Hermann Christiansen. Født 27. August 1849 i Frede­ riksborg, mens Forældrene opholdt sig paa Sjælland under Oprøret.

Hjemmedøbt i Kbh. (Garnisons K.). Faddere: Generalmajor de Meza, Oberst Tscherning, Regeringsraad Høpfner, Generalinde de Meza, Kammerjunkerinde Schumacher. Død 10. September 1850 i Flensborg (Familiebegravelsen).

Marie Anne Christiansen. Født 15. Juli 1851 i Flensborg (danske K.).

Faddere: Fru Marie Gräpel, født Christiansen, Frøken Anne Christian­

sen, Bureauchef Kranold, Etatsraad Chr. Paulsen, Kammerjunker P.

Bauditz. Inspektrice ved Haandarbejdsundervisningen i Kommune­

skolerne i London. Død 13. Januar 1932 i Weavers Down, Liphook, Hampshire, England (begr. sstds.).

Johanne Elisabeth Marie Christiansen. Født 5. Maj 1853 i Flensborg (danske K.). Faddere: Oberstløjtnant P. F. Steinmann, Fru Johanne Schmidt, født Christiansen, Appellationsretsraad Fritz Meyer, Agent­

inde Rachel Jeanette Christiansen, født Kulenkampff, Hermann Chri­

stiansen, Rask. Overopsynsdame paa Sindssygehospitalet i Middelfart

21

1895-1901. Levede derefter i Assens. Død i Assens 8. Februar 1934 (begr. sstds.).

Catharina Wilhelmine Marie Christiansen. Født 16. November 1854 i Flensborg (danske K.). Faddere: Fru Catharina Christiansen, født Schmidt, Rektor, Professor Simesen, Købmand Wilhelm Schmidt, Frø­ ken Louise Faaborg, Etatsraad M. Hagemann, Udmark. Død 14. Januar

1923 i Assens (begr. sstds.). Gift 7. December 1888 i Roskilde (Domk.) med kgl. Agent, Købmand i Assens Frederik Plum, født 24. Maj 1834 i Roslev, død 22. August 1905 i Assens (begr. sstds.). 5 Børn.

Anthonie Marie Christiansen. Født 11. Oktober 1856 i Flensborg (hjem- medøbt), død 14. December 1856 sstds. (Familiebegravelsen).

Anthonie Christine Elisabeth Marie Christiansen. Født 5. September 1859 i Flensborg (danske K.). Faddere: Ritmester, Kammerjunker v. Lützen, Barnets Fader, Generalinde de Meza, Fru Marie Meyer, født Dalberg, Adjunkt Giersing. Død 17. April 1910 iKøbenhavn (V. Kgd.).

Gift 11. Maj 1879 i Assens (Assens K.) med Grosserer Sophus Munk Plum, R., født 19. August 1847 i V. Hassing, død 23. Oktober 1904 i København (V. Kgd.). 15 Børn.

Jens JuliusChristiansen. Født24. Oktober 1861 iFlensborg(danske K.).

Faddere: Agentinde Rachel Jeanette Christiansen, født Kulenkampff, General de Meza, Købmand Wilhelm Schmidt, Flensborg. Død 31.

Marts 1897 i Brooklyn (begr. sstds.). Styrmandseksamen 1881 (Kbh.).

Ved sin Død ansat i Telefonselskabet i New York. Gift 12. December 1888 paa St. Croix med Ellen Farritley. Ingen Børn.

Karen Marie Christiansen. Født 24. April 1863 i Flensborg (danske K.).

Faddere: Godsejer Hermann Christiansen og Frue, Rask, Købmand Peter Schmidt, Flensborg, Købmand Wilhelm Schmidt, Flensborg, Frøken Augusta Hornemann, København. Død 6. Oktober 1958 i Kø­

benhavn (Garnisons Kgd.). Gift 14. Maj 1892 i København (St. Pauls K.) med Olaf Adolph Brorson Hjardemaal, født 7. November 1862 i Grinnerup, Heltborg S. (Heltborg K.) (skilt). 1 Datter.

IL Slægtled

2/1 Johann Caspar Christiansen. Købmand i Flensborg -1863. Amtsfor­

valter. Født 25. Maj 1821 i Flensborg (St. Nie.). Faddere: Caspar Gott­ lieb Kulenkampff, Johanna Kulenkampff, Barnets Moder. Død 6. Ja­

nuar 1892 i København (Garnisons Kgd.).

Gift 4. Oktober 1846 i Flensborg (St. Marie) med

2/2 Anthonie Christine Elisabeth Schumacher. Født 14. December 1822 paa Arresødal (Vinderød K.). Faddere: Fru Strøm af Kregome, Oberst v. Tscherning (Moderens Fader), Kaptajn v. Meincke, Krudtmester v. Mudderspach afFrederiksværk. Død26. Maj 1900 i København (Gar­ nisons Kgd.).

Johann Caspar Christiansen ejede Boreas Mølle, som han lod ned­ rive 1852 for at bygge sig en Villa paa Grunden. Medlem af Notabel­

forsamlingen 1851. Amtsforvalter for Assens Amtstuedistrikt 1863, for Roskilde Amtstuedistrikt 1885-91. Tillagt Sekondløjtnant Character, doguden Anciennitet og uden at henhøre til Arméens Detail, med Tje­ neste hos Oberst de Meza fra 7. Marts til 18. Juni 1849. R. af D. 26/6

1850. DM. 19/8 1891.

Anthonie Schumacher var kun nogle Uger gammel, da hendes Fader døde. Efter at have tilbragt sin Barndom dels i Frederiksværk, dels i Frederiksborg, kom hun til Flensborg som Lærerinde for Agentinde Christiansens yngste Datter, Sophie (senere gift Bauditz), hvor hun traf Caspar Christiansen, da han kom tilbage fra en Rejse til Ostindien.

Harald Hatt: Danmarks Amtsforvaltere. Per. Tidsskr. 9. Rk. 6. Bd. A. Thorsøe: Kong Frederik den Syvendes Regering.1889. S. 143.

III. Slægtled

4/1 Christian Andreas Christiansen. Købmand og Reder i Flensborg. Født 13. Maj 1780 i Flensborg (St. Nie.), død 11. September 1831 paa Lehm­ kuhlen v. Preetz (Lebrade S.), (bisat i Familiebegravelsen i Flensborg).

Gift 17. Maj 1805 i Flensborg (St. Nie.) med

4/2 Rachel Jeanette Kulenkampff. Født 25. Maj 1784 i Celle (fr. ref. K.), død 12. Maj 1867 i Flensborg (Familiebegravelsen).

Christian Andreas Christiansen overtog efter Faderens Død som ene­ ste Søn Handelshuset, videreførte og udvidede det. Han var virksom ved Købet og Anlægget af Flensborg første Kirkegaard, den nuværende gamle Kirkegaard, hvor han lod indrette en Familiebegravelse, der eks­

isterer endnu. Ved Købmand P. C. Stuhrs Fallit 1820 erhvervede han dennes Ejendom, Stuhrs Mølle, som kun ved Kirkegaarden var adskilt fra hans egen Ejendom, Boreas Mølle. Mange arbejdsløse fik Beskæf­ tigelse ved Beplantning og Udførelse af et Parkanlæg her og paa Area­ lerne paa Vestsiden af Byens sydlige Del, som gjordes offentlig tilgæn­

gelig. 1826 købte han Godset Lehmkuhlen ved Preetz i Holsten, som blev solgt igen 1842, nogle Aar efter hans Død. Kgl. Agent 22/5 1826.

Ved Formuetælling 1835 var hans Bo Byens største Skatteyder.

Hans Hustru førte i Familiens Ejendom, Holm 12, og om Sommeren paaStuhrs Mølle, stort Hus; Hjemmet var det førende blandt det dansk­

sindede, kongetro Borgerskab. Hun modtog ofte der Besøg af Kong Christian VIII og Dronning Caroline Amalie, naar de besøgte Flens­

borg. Efter Treaarskrigen blev hun, hendes Datter, Fru Johanne Schmidt, og Svigerdatteren, Catharina Christiansen, født Schmidt, af Kong Frederik VII29/4 1851 dekoreret med Kongens Navnetræk i Bril­ lanter i Dannebrogsordenens Baand for opofrende Plejeaf saarede.Ved Sønnen, Andreas Christiansens Fallit 1857 maatte hun indskrænke sig stærkt, og Stuhrs Mølle blev afhændet. Efter at de 2 Sønner med Fami­

lier i 1864havde forladt Flensborg, levede hun der ene tilbage af Fami-

24

lien. I Ægteskabet var 15 Børn, af hvilke de 4 døde som smaa, andre 5 i en ung Alder, og kun 6 overlevede Moderen.

Børnene var: Andrea Marie 16/10 1806-15/3 1833, gift m. Jægermester Caspar Völckers; Catharina Marie 17/3 1808-13/11 1832,gift m. Købmand Johann Chri­ stoph Wilmerding; Magdalena Helena Marie 20/8 1809, død som Barn; Johanna Friedericke Maria 30/1 1811, død som Barn; Christian Andreas 18/6 1812, død som Barn; Andreas 1/9 1813-7/4 1814; Marie 24/9 1814-2/11 1853, gift m. Apo­ teker Adolph Gräpel; Andreas 3/8 1816-16/4 1900, Købmand i Flensborg, gift m. Catharine Wilhelmine Schmidt; Alberta Sophia Maria 29/12 1817-1/4 1893, gift m. Proprietær Friedrich August Carl Thomsen; Paul Jotte 25/9 1819-21/11 1845; Johann Caspar (se ovfr.); Johanne Marie 25/5 1824-28/9 1854, gift m. Køb­

mand Wilhelm Schmidt; Anne Marie 19/7 1825-16/1 1885, gift m. Departements­ chef Rudolph Heinrich Carl Conrad Kranold; Hermann 20/6 1829-17/6 1902, Ejer af Hovedgaarden Rask v. Horsens, gift m. Vilhelmine Marie Catharine Schytte; Sophie Marie 20/3 1831-16/12 1916, gift m. Major Peter Jakob Frederik Bauditz.

Sønderjydske Aarbøger 1926.

4/3 Andreas Anthon Frederik Schumacher. Kammerjunker, Kaptajn. Født 22. Februar 1782 i Segeberg, død 3. Januar 1823 i København (Garni­ sons Kgd.). Gift 1° 1811 medElisabeth Cathrine Svendsen (skilt),

gift 2° 6. September 1817 i Frederiksværk med

4/4 Karen Marie Tscherning. Født 18. September 1794 i Frederiksværk, død 2. Oktober 1858 i Hillerød (Hillerød Kgd.).

Schumacher blev Premierløjtnant i Ingeniørkorpset 1809. Efter Kø­

benhavns Bombardement var Interessen vaktfor Fremstilling af Raket­ ter, og Schumacher fik som Opgave at fremstille saadanne; i 1810 blev der fabrikeret en Brandraket og i 1811 en Raketgranat. Kaptajn og Chef for Raketfabrikken og -kompagniet fra 1812, for 1. Raketdivision paa 6 Kammerchalupper 1813, for Raketkorpset 1816.

Han var i Kong FrederikVi s Følge ved Wienerkongressen. I Uden­

rigsministerens, N. Rosenkrantz’ Dagbog Marts/April 1815 fortælles, hvorledes nogle Officerer af Kongens Følge ved en Frokost havde ud­

talt Ønske om Held for Napoleon efter hans Tilbagekomst. Dette for- aarsagede et Sammenstød mellem Kongen og Rosenkrantz, der aabent tilraadede, at denmest højrøstede Officer, Schumacher, blev sendt hjem.

I Begyndelsenaf Aaret var han af Kongen sendttil Veneziafor atsepaa nogle Linieskibe, som Kongen var interesseret i for at kunne genrejse Flaaden. Handelen blev imidlertid ikke til noget, hovedsagelig af øko­

nomiske Grunde. R. 1810. Kammerjunker 1814. DM. 1817. Ridder af

25

den østrigske Leopoldsorden. Efter hans Død boede hans Hustru en Tid paa »Badstuen« ved Frederiksborg.

I Ægteskabet var3 Børn: Frederik Frans 5/11 1818-3/10 1862, falden i den nord­

amerikanske Borgerkrig, Officer; Maria Sophie 21/6 1821-3/4 1903, gift m. Vej­

inspektør Frans Ludvig Lahde; Anthonie (se ovfr.).

Adskillige Artikler i Dagspressen haride senere Aarbehandlet »Raketvaabenet«, bl.a. National­

tidende 19/12-44, Berlingske Aftenavis 12/12-57 og Dagens Nyheder 7/6-59. M. K. Zahrtmann:

Admiral C. C. Zahrtmann, 1927. Georg Nørregaard: Danmark og Wienerkongressen, 1948.

IV. Slægtled

8/1 Andreas (i Daaben Andres) Christiansen. Købmand og Sukkerrafinadør i Flensborg. Hospitalsforstander. Født 16. Oktober 1743 i Ellum ved Løgumkloster (Løgumkloster Kbg.), død 10. Juli 1811 i Flensborg (Familiebegravelsen).

Gift 21. September 1776 i Flensborg (St. Nie.) med

8/2 Catharina Maria Andersen. Født 18. Juli 1747 i Flensborg (St. Nie.), død 13. Oktober 1813 sstds. (Familiebegravelsen).

I sin Levnedsbeskrivelse fortæller Andreas Christiansen, at hans Fa­ der satte ham i Lære i Flensborg hos Daniel Weiss (Brændevinsbræn­

der). Efter dennes Død 12/9 1763 blevhan i Huset, til alt var ordnetog solgt, og tiltraadte derefter i 1764 Tjeneste hos Købmand Peter Fedder­ sen sen. (1738-73), hvor han blev til 1766. Dette Aar blev han sendt til St. Croix som Repræsentant for Byens Sukker Importører. Ialt foretog han 5 Rejser til Vestindien, inden han stiftede sig eget Handelshus, an­

lagde en Oliemølle, Boreas Mølle (1799), et Sukkerraffinaderi. Han ejede flere Skibe og blev en af Byens rigeste Mænd. I Aarene 1789-1830 ejede han Ejendommen, nuv. Grossestrasse 24, som eksisterer endnu.

Paa det öetages Pakhus staar paa Sydvæggen: »Herr segne alle diese Werke-verleih dem Besitzer Stärke-Andreas Christiansen setzte dieses am Maju-Ao 1789«. Indtil Aaret 1940 stod i en Niche en Abundantia Figur. Omkr. Aar 1800 købte og ombyggede han 2 ældre Huse, Holm Nr. 12, til et stateligt Hus, som blev Familiens Hovedsæde. Denne Ejen­

dom blev nedrevet 1911. (Ill.). Han oprettede et Familielegat paa 80.000,00 Rdl. 1811 (kgl. Konfirmation 4/3 1857).

Ligesom han selv havde giftet sig ind i en flensborgsk Købmandsfamilie, ægtede hans 4 Døtre velhavende Købmænd og Fabrikanter af Borgerskabet, mens hans

27

eneste Søn førte Forretningen videre. Børnene var: Marie 5/9 1777-23/5 1858, gift 1° m. Købmand Johannes Holst, 2° m. Købmand Heinrich Christiansen, 3° m. Købmand Christian Berg; Christian Andreas (se ovf.); Sophia Maria 1/7 1783-31/3 1830, gift 1° m. Købmand Hans Cramer Winding, 2° m. Købmand og Sukkerfabrikant Julius Wilhelm Collenburg; Anna 18/9 1785-9/9 1830, gift m. Købmand Peter Petersen Schmidt; Catharina Maria 14/12 1786-29/6 1829, gift m. Købmand, kgl. Agent Heinrich Carstensen Jensen.

8/3 Johann Hermann Kulenkampff. Købmand i Celle. Født 1. April 1738 i Celle (ty. ref. K.), død 26. April 1790 i Cnoppomombo i Surinam.

Gift 8. September 1768 i Celle (fr. ref. K.) med

8/4 Magdelaine Rachel Gabain. Født 31. Oktober 1752 i Celle (fr. ref. K.), død 23. November 1796 sstds. (fr. ref. K.).

Johann Hermann Kulenkampff havde iCelle i Thorstrasse en Mate- rialvare- og Speditionsforretning. Huset staar der endnu. (Ill.). Han var ilang Tid Forstander for den tysk-reformerte Menighed. Efter Tidens Skik blev hans Sønner indført i denne Menighed, mens Døtrene fulgte Moderen og tilhørte den fransk-reformerte Menighed.

Kulenkampff, der havde økonomiske Vanskeligheder, havde deltaget i Smugler-Forretninger og i mange Tilfælde omgaaet Skatterne i Celle.

Han blev angivet af en Lærling og benyttedeet Besøg paa Braunschwei­ ger Messen til at faa Sagen udsat. I Braunschweig indkasserede han nogle Fordringer, men i Stedet foratvende hjem rejste han til Amster­

dam ogderfra videre tilSurinam. Her fik han en mindre Kontorstilling men døde kort efter, den 26/4 1790, paa Plantagen »Der niuwe Grund von Cnoppomombo«, tilhørende Herr de Graff.

Hustruen sad tilbage i stor Elendighed, men Familien gjorde alt for at lette hende og Børnene Tilværelsen. Særlighjalp hendes Mands syge og forvoksede Søster hende; hendes Broder, Pierre Gabain (1765—1849), som havde overtaget Slægtens Hattefabrik »an der Trift«, videreførte Speditionsforretningen sammen med sin egen Virksomhed, samtidig med at han overtog Formynderskabet for de yngste Børn. Hendes On­

kel, Pastor George Gabain i Altona (1757-1815) paatog sig Omsorgen forDøtrenes Uddannelse og skaffede dem Stillinger. Til de øvrige Prø­ velser kom, at hun blev lammet i højre Side, men hun lærte sig selv at skrive med venstre Haand og aftvang alle Respekt ved den Værdighed, hvormed hun bar sin tunge Lod. Hun døde 44 Aar gammel. Hendes 3 Sønner fortsatte Slægten, som endnu blomstrer i Bremen, men af Døt­ rene efterlod kun Rachel Jeanette Efterkommere.

8/5 Andreas Schumacher. Diplomat, Kabinetssekretær, Amtmand. Født

28

26. August 1726 i København (Petri K.?), død 12. Januar 1790 i Sege- berg (begr. sstds.).

Gift 13. Oktober 1779 i Bramstedt med

8/6 Sophia Hedevig Rebecca Weddi. Født 30. Juni 1752 i Wardenberg/

Oldenburg, død 30. Oktober 1822 i Altona. Gift 1° 1773 med Hofraad Johann Wilhelm Büsching i Varel (død 1776).

Andreas Schumacher fik en udmærket Opdragelse og viste tidligt litterære Interesser. Han udgav 1758-59 en Samling »Gelehrter Män­

ner Briefe an die Könige in Dänemark vom Jahr 1522 bis 1663 (I-III)«.

Indtraadte samtidig som Sekretær i Tyske Kancelli, var Legationssekre­ tær i St. Petersborg til 1765, Geheimekabinetssekretær 1765, Kongens Kabinetssekretær 1767, Deputeret i Kancelliet og ledede fra 1/5 1771 det Departement, der beskæftigede sig med Sager vedrørende Jylland, Lolland-Falster og Langeland. Efter Struensees Fald vendte han tilbage som Kabinetssekretær. Amtmand i Segeberg 1773. Dr. jur. h. c. i Eng­

land 1765, Æresmedlem af Kunstakademiet 1772. Etatsraad 1765. Kon- ferensraad 1768. Hv. R. 1783.

Schumacher viste stor Interesse for sin Slægts Historie; derom vid­ ner hans mange Optegnelser og Korrespondancen med Genealogen, Rektor O. H. Moller i Flensborg (1715-96). Som Kongens Kabinets­

sekretær havde han Adgang til Kongens Archiv; fra den Tid stammer en Del Papirer, som han havde beholdt, bl. a. Anna Sophie Reventlows Dagbog, men ellers for en stor Del omhandlende Eleonore Christine Ulfeldt og Peder Griffenfeld. Disse Dokumenter er senere blevet leve­ ret tilbage til Rigsarkivet.

I Ægteskabet var 2 Sønner: Heinrich Christian 3/9 1780-28/12 1850, Astronom, Professor, Medl. af Vidensk. S.; Andreas Anton Frederik (se ovfr.).

8/7 Eilert Peter Tscherning. Oberst, Inspektør ved Frederiksværk. Født 2. Februar 1767 i København (Trin. K.), død 26. Juli 1832 sstds. (begr.

paa Kirkegaarden ved Garnisons Kirke).

Gift 26. December 1792 i København (Garn. K.) med

8/8 Marie Lützow. Født 3. Oktober 1767 i Korsør, død 6. Marts 1830 i Frederiksværk (Vinderød Kgd.).

Eilert Tscherning studerede Teologi og Jura, indtraadte derefter i Hæren, ansat i Artilleriet i København, men afskedigedes 1794 efter Ansøgning med Kaptajns Karakter og blev Inspektør ved Kanonstøbe­ riet og de andre Etablissementer i Frederiksværk. Ledede under Krigen

29

1801-07 et frivilligt Korps der og fik Majors, senere Oberstløjtnants Karakter. Han ledede senere Efterretningstjeneste, navnlig i Sverrig, og 1811 i Norge, havde i 1813 Kommandoen paa Als, men vendtederefter tilbage til civil Virksomhed og afskedigedes af Hæren med Oberst Ka­

rakter 1813. Afsked fra Værket 1830 og udnævntes til Vicekomman- dant paa Rosenborg. R. 1813. DM. 1815. Sønnen, A. F. Tscherning, giver i »Efterladte Papirer« en Karakteristik af begge Forældrene.

Børn: Elisabeth Birgitte 24/7 1793-20/1 1861, gift m. Generalløjtnant Christian Julius de Meza; Karen Marie (se ovf.); Anton Frederik 12/12 1795-28/6 1874, Oberst, Krigsminister 1848; Sara Sophie 23/11 1803-29/8 1842; Albertine Andrea 21/4 1805-17/3 1889, gift m. Major Carl Gunder Dalberg.

V. Slægtled

16/1 Christen Andersen af Nybo (kaldet Hjuler). Boelsmand i Ellum. Født 1698, død 21. Juli 1778 i Ellum, 80 Aar gammel paanær 9 Uger (Lø­

gumkloster Kbg.).

Gift 29. Oktober 1727 (N. Løgum) med

16/2 Maren Poulsdatter af Ellum. Født 1705, død 7. Marts 1772 i Ellum, 67 Aar gammel paanær 15 Uger (Løgumkloster Kbg.).

I Henhold til BiBog Nr. VIII til Skyld- og Panteprotokollen for Lø­

gumkloster Birk og de 6 Fögderier overlader han ifølge Overladelses­ kontrakt af 30. September 1768 paa Grund af Alder og Svaghed sin Gaard til Svigersønnen, Iwer Lorentzen, mod at han og hans Hustru modtager et Kammer med Møbler og andre Goder, saalænge de lever, foruden visse Afgifter til de andre Søskende.

16/3 ChristianAndersen. Købmand og Hospitalsforstander iFlensborg. Død 1758 i Flensborg. Gift 1° 1719 med Lucie Meincke (død 1735).

Gift 2° 21. September 1736 i Flensborg (St. Nie.) med

16/4 Sophia Maria Johannsen. Født 12. Februar 1709 i Stedesand, død 17.

April 1775 i Flensborg (St. Nie.).

16/5 Hermann Kulenkamp. Købmand i Celle. Født 22. September 1710 i Bremen, død 8. December 1761 i Celle. Gift 2° 16/1 1759 med Marie Deneken.

Gift 1° 3. Juli 1737 i Celle (ty. ref. K.) med

16/6 EleonoraMargaretha Riebenstein. Døbt 29. December 1700 i Celle (ev.

luth. Stadtkirche), død før 1759. Gift 1° Februar 1727 med hans Far­ broder Købmand Arend Kulenkamp i Celle (død 1733).

31

Familien levede i smaa Kaar. Hustruen havde i sit første Ægteskab 5 Børn, og iÆgteskabet med Hermann Kulenkamp var der yderligere 5 Børn.

16/7 Gaspard (Pierre Gaspard) Gahain. Hattefabrikant i Celle. Født 12. No­

vember 1714 i Halberstadt (ty. ref. Hofkirke), død 23. April 1788 i Celle (fr. ref. K.).Gift 1° 2/6 1741 med Marie Judith Dubois (død 1744).

Gift 2° 7. Marts 1745 i Hamburg (fr. ref. K. i Altona) med

16/8 Anna MagdelaineEstienne. Født4. August 1723 iHamburg (fr. ref. K.), død 11. December 1797 i Celle (fr. ref. K.).

Gaspard Gabain rejste til Celle til sin Onkel Pierre Gabain (død 1759), hvis Forretning han senere overtog (Fabrikation af finere Filt­ hatte). Han udvidede denne Virksomhed betydeligt og flyttede til »Die Trift«, hvor han byggede Huset Nr. 90, som han flyttede ind i Efter- aaret 1765. Til dette Grundstykke hørte ogsaa Hjørnehuset med Front mod Mühlenstrasse. (Ill.).

16/9 Paul Gerhard Schumacher. Bogholder i Sø-Assurancekompagniet i Kø­

benhavn. Født 16. Juni 1692 i Haderslev, død 11. Juli 1729 i Køben­

havn.

Gift (St. Petri?) med

16/10 Abel Sophie Kopper. Gift 2° 28/4 1733 (St. Petri) med Stadsadjutant Johan Friedrich Andreasen, død 1737.

Efter Sønnens Udsagn var Paul Gerhard Schumacheren Ven af Lær­ dom og af de skønne Videnskaber, Ven af Voss, Rostgaard ogWieland.

Ved Branden 1728 gik hans store Arkiv tabt. Ved sin Død boede han i Store Fergestræde - den nuv. Højbroplads’ østlige Side - i en temme­ lig stor Lejlighed og holdt 2 Tjenestefolk.

Det kongelige Oktroierede Sø-Assurance Kompagni 1726-1926, af Chr. Thorsen 1926.

16/11 Johann Arnold Weddi. Sognepræst i Wardenburg i Oldenburg. Født 28. November 1723 i Delmenhorst, død 14. Februar 1754 i Warden­

burg.

Gift30. September 1751 i Rastede med

16/12 Dorothea Elisabeth Wildberger. Født 22. Maj 1716 i Wiefelstede, død 24. August 1768 i Rastede. Gift 1° med Sognepræst i Neuenhuntorf JohannArnold Maes, døbt 16/5 1704, død 1750 i Neuenhuntorf.

32

16/13 Andreas Tscherning. Kræmmer og Kaptajn i det borgerlige Korps i København. Født 1708 i Helsingør, død 30. November 1781 i Køben­

havn. Gift 1° 10/6 1729 med Gunild Marie Wiederø, død 1757.

Gift 2° 25. Januar 1758 i København (Trinitatis K.) med

16/14 Karen Marie Mørch. Født 1733, død 29. Oktober 1785 i København, 52 Aar gi. (Adresseavisen).

16/15 Anton Frederik Liltzow. Viceadmiral. Født 26. December 1744 i Kø­

benhavn (Holmens K.)., død 27. Juli 1819 i København (Holmens Kgd.). Gift 2° 13/12 1807 med Birgitte Marie Lottrup, født 1767, død 6. Februar 1851.

Gift 1° 1767 med

16/16 Elisabeth Birgitte Wigand. Født 14. Oktober 1747, død 19. November 1806 i København (Holmens Kgd.).

Lützow var Kadet 1755, Sekondløjtnant 1763, Premierløjtnant 1767, Kaptajn 1781, Kommandørkaptajn 1790, Kommandør 1799, Kontre­ admiral 1809, Viceadmiral 1817. K. af D. 1817.

VI. Slægtled

32/1 Andres Christensen. Gaardfæster i Nybo. Født ca. 1661, begravet 26.

Februar 1749, 88 Aar gammel (Løgumkloster Kbg.).

Gift med

32/2 AnnaAnderses af Nybo. Begravet 17. Januar 1740 (LøgumklosterKbg.).

Andres Christensen fæstede Gaarden den 2. September 1691. Fæste- gaarden var paa J/fj Plov og var holdt i god Stand. Han havde ingen herskabelige Restancer. (Erdbuch des Ambtes Lügumkloster Anno 1704 og 1723).

32/3 Paul Petersen. Gaardfæster i Ellum. Født ca. 1679, begravet 12. Sep­ tember 1748, 49 Aar gammel (N. Løgum Sogns Kbg.).

Gift med

32/4 Bodil Andersdatter. Født ca. 1675, begravet 12. September 1728, 53 Aar gammel (N. Løgum Sogns Kbg.).

Paul Petersen sad paa 1^ Plov Fæstegaard, skyldte 10 Rdl. Courant til Kirken, men sad forøvrigt i god Stand og havde ingen herskabelige Restancer. (Erdbuch des Amts Lügumkloster 1723).

32/5 32/6

32/7 JensJohannsen. Gaardejerog Digefoged i Stedesand. Dødfør Maj 1711.

Byggede egen Kirkestol uden Tilladelse.

Gift med

32/8 Sophie. Gift 2° 1714med Aide Ketelsen. Hun levede endnu 1731.

34

32/9 Hermann Kulenkamp. Klædehandler i Bremen. Født 21. Oktober 1664 i Bremen. Død ?.

Gift 4. Juni 1696 med

32/10 Armgard Bentleben fra Jever. Født 7. December 1677 i Jever.

Hermann Kulenkamp var Borger i Bremen 28/11 1698. »Kirch­ spielbuchhalter« ved »Unser lieben Frauen Kirche« i Bremen 1720.

32/11 JohannErichRiebenslein. Hvidgarver i Celle. Født 1645. Død før 1730.

Gift 26. September 1678 i Celle med 32/12 Anna Müllershausen. Død 10. Februar 1735.

32/13 Jean David Gabain. Handskemager i Halberstadt. Født 23. Juni 1688 i Payerne i Schweiz, død 7. Juni 1768 i Halberstadt. Gift 2° 25/7 1727 med Anna Elisabeth Clement, død 1/7 1734. 3° med Marie Anna Jor­

dan, død 8/5 1744. 4° med Eleonore Olive,død 22/3 1758. 5° 25/2 1759 med Elisabth Aldebert, død 31/12 1766.

Gift 1° 22. Februar 1711 i Halberstadt (ty. ref. K.) med

32/14 Marie Madelaine Gourbon. Født 1695 i Lausanne, død 3. Juni 1726 i Halberstadt.

32/15 Isaac Estienne. Bogtrykker i Hamburg. Født 25. Juli 1690 i Kassel (fr.

ref. K.), død 16. Januar 1761 i Hamburg (ref. Kgd. i Altona).

Gift 25. Oktober 1717 i Berlin (fr. ref. K.) med

32/16 Madelaine Payot. Født 4. April 1694 i Metz, død 10. December 1764 i Hamburg (ref. Kgd. St. Georg).

32/17 Andreas Schumacher. Købmand, Raadmand i Haderslev. Født 10. April 1660 i Haderslev (St. Marie K.), død 4. August 1732 sstds.

Gift 6. Oktober 1684 i Rendsborg med

32/18 Cecilie Neve. Født 2. August 1664 i Rendsborg, død 19. Maj 1706 i Haderslev.

Andreas Schumacher gik i Skole i Flensborg, var Skriver hos Gene­

ralpostmester Paul Klingenberg 1677-83, rejste derefter i Holland, England og Frankrig. Postmester i Rendsborg 1684-87, hvorefter han boede i Veseby i Angel 1687-90, paa Kielstrup ved Haderslev 1690-93, da denne Ejendom brændte ned, hvorved han mistede sine fleste Ejen-

35

dele. Rejste saa til Haderslev. I Aarene 1694—97 foretog han med sine Skibe lange Forretningsrejser, som han har beskrevet i sin Rejsedag­ bog. Den førstevar i 1694—95 en 14 Maaneder lang Rejse i Konvoj un­ der dansk-svensk Flaadebeskyttelse.

Efter mange Kampe mod Hollænderne og Englænderne naaede Ski­

bene La Rochelle og St. Martin i Slutningen af Aaret 1694, hvor der lossedes Korn og indladedes Vin. Henad Foraaret 1695 satte Flaaden Kursen hjemad og naaede efter mange Vanskeligheder nordenom Jyl­

land til Fladstrand og videre hjem til Haderslev i Maj Maaned. Rejsen næste Aar til Vestervig paa Gotland forløb mere fredeligt. Raadmand i Haderslev 1697-1715. Den 24. Oktober 1697 var Apotekeren og Raad­

mand Schumacher i selve Frue Kirke blevet uenige om, i hvilken Stol det tilkom dem at sidde, og Schumacher havde, lige før Gudstjenesten skuldebegynde, stødt Apotekeren ud af Stolen, saaledes at denne tabte sin Paryk, til Skam og Forargelse for Menigheden. Sagen kom for Kon­ sistoriet, hvor Raadmanden var anklaget »angaaende en paa et helligt Sted begaaet meget slem Uret i Gerningog Ord og ved Trusler«. Den anklagede blev dømt til Afbigt fra Prædikestolen.

32/19 Hein Kopper. Sværdfeger i København. Vidner i en Sag for sin Fader 1683. Borgerskab i København 19/3 1689. Bor Strand Kv. Nr. 5 1701, køber 15/5 1702 Gaarden Slotsholmen Nr. 104 B, som Enken bebor endnu efter Branden 1728, men 4/7 1730 afhænder til Kongen, lever endnu 1713.

Gift med

32/20 Anna Carstensdatter. Født ca. 1665, død 3. Marts 1753 i Kbh. Boede ved sin Dødi Færgestrædet.

Hein Kopper tilhørte en kendt Familie af Sværdfegere, af hvilke 3 Generationer gjorde sig særlig bemærket som dygtige og anerkendte Haandværkere, nemlig hans Fader, Marcus Kopper, han selv og Søn­ nen, Jacob Kopper. De arbejdede baade for Hoffet og forTøjhuset.

32/21 Henrich TVcddz'/Weddie/Weddy. Hjulmager i Delmenhorst. Født (1.

November 1696), død 11. Februar 1773 i Delmenhorst.

Gift 31. Oktober 1719 i Delmenhorst med 32/22 Beke Meyer. Død9. Marts 1746 i Delmenhorst.

32/23 Hans Peter Wildberger i Rastede.

Gift 19. Februar 1705 i Rastede med

36

32/24 Anna Margaretha Greiff. Døbt 14. Juni 1682 i Delmenhorst. Begr. 28.

Maj 1718 i Wiefelstede.

32/25 Eilert Volrath T scheming. Købmand ogVinhandler i Helsingør. Døbt 24. Maj 1675 i Helsingør (St. Mariæ K.), død sstds., begr. 18. Juli 1726 i Helsingør.

Gift 14. Februar 1702 med

32/26 Else MargretheDauw. Begr. 2. Marts 1742 i Helsingør.

32/27 Jens Ibsen Mørch. Skrædder i København. Var Forlover ved Datterens Bryllup 25/1 1758, men var død 1765. Boede 1758 iGothersgade. Købte 1713 Huset Snarens Kv. Matr. 118, Hjørnet af Brolæggerstræde og Endeløsestræde, som han ejede endnu 1728.

Gift med

32/28 Elisabeth Sørensdatter, der boede som Enke i Knabrostræde. Der findes paa Landsarkivetet »Konceptskifte« af 8/12 1765 vedr. hende.

32/29 Adam Frederik Lützow. Kommandør i Flaaden. Født 17. Juni 1702 i København, død 30. Maj 1758 paa Malta, begravet ved Karantæne­ huset, hvorder i Muren er indsat en Marmorplade til Minde om ham.

Gift 6. Marts 1743 i København (Holmens K.) med

32/30 Sara Suckow. Født 9. April 1719 i København (Holmens K.), død 29.

December 1791 i København (Holmens K.).

Adam Frederik Lützow var Page hos Dronning Lovise, vol. Kadet 1718, Kadet 1720, Sekondløjtnant 1721, Premierløjtnant 1731, Kap­

tajnløjtnant 1732, Kaptajn 1739, Kommandørkaptajn 1746, Komman­ dør 1753. Kommanderede en Flaadestyrke til Levanten 1757/58, hvor der udbrød en smitsom Sot blandt Mandskabet, og han selv døde paa Malta.

32/31 Tobias Wiegand (Rosbach Michelbecker). Kaptajn i Flaaden. Født 26.

April 1710, død 6. Marts 1758 i København »af et Slag«. (Holmens Kbg.).

Gift 26. Juni 1739 i København (Holmens Kbg.) med

32/32 Elisabeth Marie Platou. Døbt 31. Oktober 1719 i København (Nik. K.), død 31. Juli 1763.

Tobias Wiegand var vol. Kadet 1721, Kadet 1722, Sekondløjtnant

37

1732, Premierløjtnant 1740, Kaptajnløjtnant 1741, Kaptajn 1746. Fore­

tog Rejser til Ostindien og Kina i Aarene 1725-27, 1727-29, 1730-32.

Tidsskrift for Søvæsen 1900.

VIL Slægtled

64/1 64/2 64/3 64/4

64/5 PeterPaulsen af Ellum. Boelsmand i Ellum. Født omkr. 1642, begravet 3. Oktober 1723, 81 Aar gammel (Nørre Løgum Kbg.).

Gift med

64/6 N.N. »Peter Paulsens fr.«, begravet 11. Maj 1721, 61 Aar gammel (Lø- gum Kbg.).

Boelstedet var paa i/2 Plov. Han havde nogle Restancer. Gaarden var i temmelig Stand (Erdbuch des Ambtes Lügumkloster 1704).

64/7 64/8 64/9 64/10 64/11 64/12 64/13 64/14 64/15

64/16 ...

64/17 Arend Kulenkamp. Klædehandler i Bremen. Født 15. Februar 1635 i Vegesack, død ca. 1694 i Bremen 59 Aar gammel.

Gift med

64/18 Beka (Rebekka) Heineken. Døbt 10. Oktober 1640 i Bremen (Unser lieben Frauen K.). Datter af Harmen (Hermann) Heineken og Hustru Margrethe.

Arend Kulenkamp blev Borger i Bremen 16/2 1663, er opført som Oldermand for Wand (Gewand) Schneider - d. v. s. Skrædder-Lauget.

»Kirchspielbuchhalter« ved »Unser lieben Frauen Kirche« i Bremen 1688.

39

SLÆGTEN KULENKAMPFF

Slægten har stavet sit Navn forskelligt. Oprindelig stavedes det Kulenkamp, senere med et pf eller pff, sjældnere med et Kuli.

Nu staver man Navnet Kulenkampff. Navnet forekommer om­ kring Bremen og Vegesack, en lille By ca. 20 km nordvestlig for Bremen ved Floden Weser, i Dag en Forstad til Bremen. Efter de sidste Undersøgelser skulde man kunne begynde med

X Leffke Kulenkamp, der var Bonde og 1570 fik Tilladelse til at aabne et Værtshus i Vegesack, hvor der var Færgested ved Flo­ den. Hans Navn nævnes allerede 1560 i en Skatteliste, sidste Gang i Skatteregisteret 1595. Sønnerne Johann og Diedrich Ku­

lenkamp optræder 14. Juni 1599ved Retterdag i Lesum. Johann IX Kulenkamp bebor siden 1595 Faderens Hus og har siden 1586

ført egen Husholdning. Han maa være født før 1566 og med­

deler, at han siden 1595 har ladet 2 Børn døbe i Blumental, er saaledes rimeligvis gift før dette Aar. Han havde ved Siden af sit Værtshuset Pottemageri oger død 1620.

VIII Hans Søn maa være Gert Kulenkamp, født omkr. 1585, dennes Hustru Alheit. De boede som de eneste af Navnet i Vegesack i Aaret 1635. Gert maa være død 1637, men hans Enke, Alheit, nævnes 1650, og i 1651 udtaler hun, at hun har boet i 27 Aar i Vegesack, er altsaa antagelig gift 1624. I 1642 begynder hun et Hvedebrødsbageri, som videreføres af Oltman Kulenkamp. Hen­

des anden Søn er:

VII 64/17 Arent Kulenkamp.

64/19 Johann Bendeleffs i Jever.

Gift 8. Maj 1677 i Jever med 64/20 Samme Folkers.

64/21 Andreas Riebenstein. Hof Sadelmager i Celle. Født i Hannover, død 16. Oktober 1695 i Celle.

Gift med 64/22 N.N.

64/23 GabrielMüllershausen. Rødgarver i Bremen.

Gift med 64/24 N.N.

40

64/25 Jean Gabain. Hattemager i Halberstadt. Født omkr. 1663 i St. Rome ved Floden Cernon i Arrondissement St. Affrique i Sydfrankrig, død 5. December 1723 i Halberstadt (ty. ref. K.).

Gift i Schweiz med

64/26 Marie Madelaine de Lozéas. Født omkr. 1664 i Murten, Kanton Frei­

burg, død 10. Maj 1747 i Halberstadt, omtr. 83 Aar gammel.

Som Hugenot forlod Jean Gabain Frankrig efter Ophævelsen af Ediktet i Nantes 1685, nedsatte sig først i Payerne i Schweiz, senere omkr. Aar 1700 i Halberstadt.

Slægten Lozéas var ogsaa en Hugenotfamilie, oprindelig en adelig Slægt fra Arles, senere bosat i Murten i Schweiz.

64/27 Daniel Gourbon. Købmand i Halberstadt. Født omkr. 1646 i Dieu-le-fit i Dauphiné, død 12. Juli 1729 i Kleve (fr. ref. K.), 83 Aar gammel. Var Købmand i Halberstadt omkr. 1711.

Gift med 64/28 N. N. Gagnaire.

64/29 Jacob Estienne. Boghandler i Kassel. Født 9. Februar 1655 i Dieppe i Normandiet, død 18. Marts 1732 i Kassel (fr. ref. Altstädter K.).

Gift 15. September 1680 i Metz (fr. ref. K.) med

64/30 Anne Gremecieu. Født 18. Maj 1663 i Metz, død 20. December 1732 i Kassel (fr. ref. Altstädter K.). Datter af Klædehandler i Metz Samuel Gremecieu, død før 1680, og Sara Simon, født omkr. 1635, død 7. Ok­ tober 1720 i Kassel.

I »Mémoires sur la vie de Jacob Estienne faits par lui même« for­ tæller han ikke alene om sit eget Liv men om Slægtens Genealogi. Fa­ milien er Hugenotter og bor i Dieppe; de føler sig truet og flytter til Metz, der laa nærmere ved Grænsen til Lothringen. Han kommer i Boghandlerlære i Rouen og Paris, kommer hjem igen men kan ikke enes medsin FamilieogbegiversigderforpaaVandringgennem Frank­ rig. Han ender i Toulon, kommer ombord i Flaaden som Matros, bli­ ver senere Sergent og oplever flere af de store Søslag mellem Fransk- mænd, Hollændere og Spaniere. Han forlader Flaaden i 1677 og ven­ der hjem. Hans Forældre er stadig utilfredse med hans urolige Liv og finder en from og god Pige til ham. Forholdene udvikler sig efterhaan- den saa vanskelige for Hugenotterne, saa han forbereder en Udvan­ dring. Efter nogle Forretningsrejser ind i Tyskland tager han af Sted

41

med Hustru og 2 Børn til Homburg og henter senere den øvrige Fa­ milie. Han bliver Universitetsbogbinder i Heidelberg og i 1686 Hof­

boghandler i Kassel, til hvilken By hans Forældre ogsaa flytter. I Slut­

ningen af Bogen følger Slægtens Genealogi, begyndende med Aaret 1510.

SLÆGTEN ESTIENNE

efter Familiens egne Optegnelser

VII 64/29 Jacob Estienne.

XIII Genenet Estienne gift m. Jeanne Rabaze.

XII Guillaume Estienne 10. Juli 1510- 10. April 1545.

gift m. Jeanne Aubry.

XI Jacques Estienne ! 30. August 1540— 20. Februar 1612.

gift 14. September1561 m. Colette Jourdain, død29. December 1604.

X Jacob Estienne 28. Februar 1564— 30. August 1633.

gift 3. Februar 1591 m. Anne V au din, død 17. April

1605.

IX Jacques Estienne 19. Oktober 1594 -1644.

gift 27. Juli 1627 m. Marie Le Vi tain, død 8. Juni 1662.

VIII Jacob Estienne Boghandler i Diep­

pe, født 15. Septem­ ber 1629 i Dieppe, død 20. Marts 1689 i Kassel (fr. ref. K.

Altstadt).

gift 26. April 1654 m. Jeanne Minuel, født 1633 i Diep­ pe, død 5. Okto­

ber 1706 i Kassel (fr. ref. K. Alt­ stadt).

64/31 Samuel Payot. Købmand i Berlin.

Gift med

42

64/32 Rachel Hennequin. Født ca. 1655 i Metz, død 31. August 1734 i Ber­ lin, 79 Aar gammel (fr. ref. K.).

64/33 Gottfred Schumacher. Kgl. Vinskænk, Postmester, Tolder og Borgme­

ster i Haderslev. Født 25. September 1624 i Haderslev, død sstds. 9. Au­

gust 1675. Slægten Schumacher, se Tab. 1.

Gift 29. August 1653 i Flensborg med

64/34 Salome Jansen. Født 9. Oktober 1633, død 12. Maj 1680 i Haderslev.

Gift 2° 14/4 1677 med Arend Brun, død 17/6 1705. Datter af Andreas Jansen, Købmand i Flensborg og Anna »Haystrupinn«. Hendes Ascen- dens, se Tab. 2.

Gottfred Schumacher blev kgl. Vinskænk efter Faderens Død 1732, Byens første kgl. Postmester 1649, Tolder 1650, Raadmand 1666, Borg­

mester 1668.

Maleri af dem begge paa Epitafiet over Oluf Schumacheri Domkir- sen. (Se Ill.).

A. H. Berendt: Haderslev Postkontor 1649-1949.

SLÆGTEN SCHUMACHER

I Familiens Besiddelse findes en gammel Bog, hvori Generation efter Generation har nedskrevet Familiebegivenhederne. I denne har Oluf Schumacher skrevet, at hans Farfader, Wilhelm Scho- maker, Slægtens første Mand i Danmark, var født i Coesfeld i Westfalen.

Undersøgelserne i denne Bys Arkiver, Borgerlister og Skatte­ lister har bragt følgende frem:

Familien Schomakers Hjem var i Münsterstrasse i Jakobi- Klucht (Bydel). Familien var formuende og anset, flere af dens Medlemmer var Raadsherrer. Byens Skole blev regnet for en af de bedstei Landsdelen, saaledesat der fra Barndommen kanhave været de bedste Betingelser for Wilhelm Schomaker til at indtage en ledende Stilling.

Hvad der fik Wilhelm Schomaker til at forlade sin fædrene By, vides ikke. Han har øjensynlig ingen Forbindelse senere haft med sin Familie. Der herskede i de Aar religiøse Stridigheder i Westfalen mellem Katolikker, Lutheranere og Gendøbere. I Coesfeld holdt Raadet fast ved den katolske Bekendelse, mender var baade en luthersk og gendøbersk Gruppe i Byen. Disse Stri-

43

digheder fremkaldte en stærk Udvandring fra de westfalske Byer mod Nord. Hvis man kan tænke sig, at Wilhelm var uddannet i Vinkyper Faget, har det sikkert ligget ham nær at tage til de Byer, hvormed man havde Forretning; baade Lübeck, Flensborg, Ha­ derslev og København kendte denne Indvandring af Westfalere, som med deres Dygtighed og rigeInitiativ hurtigt bragte det vidt.

I Lübeck gaar der den Historie, at Portvagten ved Byporten mødte en fattig Dreng fra Westfalen med Ordene: »Wilkommen, Herr Bürgermeister!« Dette skulde ikke være nogen Spøg, og i Tilfældet Wilhelm Schomaker kom det i alt Fald til at passe.

Zeitschrift fürschleswig-holsteinische Geschichte, Bd.60, 1930.

Vi noterer herunder Slægttavlen, som den former sigefter Un­

dersøgelserne i Coesfeld vedrørende Beboerne af Huset i Mün- sterstrasse.

1387 faar Hermann Schomecker Borgerrettigheder. Hans Søn er Gert.

1441 Gert Schumachers Enke, Alike (»Alike, Gert Schomeckers wyff«) faar Borgerrettigheder.

1468 optræder Alike og Hermann. Hermann er Gert og Alikes Søn.

1508 faar Styne Schomekers Borgerretigheder. Hun er formo­ dentlig Hermanns Hustru.

1530-31—32 nævnes Hermann som Raadsherre.

1534 er Hermann forsvunden fra Raadet og

1539 beborGert HusetiMünsterstrasse. Han nævnes som Raads­ herre i Aarene 1553-60-63-67.

Man maa saaledes formode, at Hermann og Styne er Wilhelms Forældre og Gert hans Broder. I de følgende Aar bor der stadig et Medlem af Slægten iHuset i Münsterstrasse, indtil Aaret 1694.

Slægtens Genealogi i Danmark er derefter følgende:

Tab. 1

X Wilhelm Schumacher. Borgmester i Haderslev 1574-83. Født i Coesfeld omkr. 1505, død i Haderslev 1583, begravet 24. Okto­ ber, 78 Aar gammel (Aastrup Kirkebøger). Gift med Bothell Willems.

IX Wilhelm Schumacher. Født i Haderslev 4. April 1563, død sstds.

44

5. Marts 1626. Gift 12. December 1587 med Marina, født 1560 i Haderslev, død sstds. 19. August 1642. Datter af Borgmester OluffJensen Meckelborg (født ca. 1487, død 1. Juli 1569). Wil­ helm Schumacher ejede Skibe paa Søen, var Raadets Vinskænk, Raadmand 1605—26, Borgmester 1626. Hans og hans Hustrus Gravsten fandtes endnu 17 81 i Kirkens Gulv, men ernu forsvun­

den. En Skitse af Søren Abildgaard (ikke helt korrekt) fra 1776 findes i Nationalmuseet. (Se Ill.).

VIII Oluf Schumacher. Født 11. April 1595 i Haderslev, død sstds.

9. April 1649. Gift 29. Juli 1621 i Haderslev med Barbara Schrø­ der, født 16. December 1602 i Haderslev, død sstds. 1666. Datter af kgl. Omslagsforvalter Gottfried Schröder, Raadmand og Tol­ der i Haderslev, og Sophia Pentz, død 1613 (Maria K. i Haders­

lev).

Den kgl. Omslagsforvalter var Kongens Repræsentant ved »Kieler Omslag«, et Penge­ marked, derafholdtes i Kiel hvert Aarfra 6.-13.Januar.

I Domkirken i Haderslev hænger Epitafiet over Oluf og Bar­

bara Schumacher. Det hang oprindelig paa en Pille i Midterski­

bet, derefter i søndre Sideskib for efter sidste Restauration at blive anbragt paa Vestvæggen i nordre Korsarm. Det beskrives nøje i »Danmarks Kirker« Haderslev Amt.

Oluf Schumacher har selv nedskrevet sit Livs Begivenheder.

Aaret efter Faderens Død maa han med sin Familie forlade Ha­

derslev paa Grund af Krigsurolighederne, og Dagen efter hans Flugt stikkes Byen i Brand af Christian IV’s Lejetropper. Efter et kort Ophold i Kalundborg kommer han 1627 til København, hvor han bor forskellige Steder, bl. a. 1630-33 i Peter Motzfelds Hus (Griffenfelds Morfar). Peter Motzfeld stod Fadder til et af Børnene, der fødtes i København, og dette nære Forhold kan have været medvirkende til den Formodning, at disse 2 Familier Schumacher var beslægtede. Der har dog ingen Steder kunnet findes Grundlag for denne Forbindelse. Rhinskvinshandlerne kendte hinanden nøje fra deres Forretningsrejser over Lübeck og videre til Rhinegnene, hvorfra de hvert Foraar hentedeVinen hjem.

Efter at der igen er indtraadt rolige Forhold, udnævnes Oluf Schumacher 1635 til kgl. priviligeret Vinskænk i Haderslev og

45

vender tilbage med sin Familie. Han bygger sig det statelige Hus paa Torvet, som stod færdigt 1640 (se Ill.). Raadmand 1649.

Heimatblätteraus Nordschleswig 1945.

VII 64/33 Gottfried Schumacher.

Tab. 2

SLÆGTEN FRA HAISTRUPGAARD

XIII Peter Petersen. Fødtca. 1390 i Lændemark Bylderup S. Kom ca.

1420 ved Giftermaal i Besiddelse af Haistrupgaard. Han straffede en Karl, og denne dræbte ham derefter med en Økse i Aalegaar- den vesten for Gaarden før Aar 1470.

XII Henrik Petersen arvede Gaarden. Gift med Ellen fra Vollerup, nævnes 1470 og 1500.

XI Nis Henriksen. Født 1478. Begravet 3. December 1554 i Bylde­

rup. Herredsfoged i Slogs Herred 1518. Da Bønderne rejste sig til Fordel for Christian II, mødte han dem paa Urnehoved Ting og talte dem til Rette. Der blevskudt efterham med Pile, dahan red bort, og hans gennemhullede Kappe hang i et Par Aarhun- dreder i Bylderup Kirke. Ligsten i Bylderup Kirke. Gift med Anne Henrichs fra Vellerup, Agerskov S.

X Hans Nissen til Haistrupgaard og Vraagaard. Herredsfoged i Slogs Herred 1560. Gift 1555 med Marine, en Datter af Peter Redlefsen i Tønder. Hun døde 18. Februar 1594.

IX Henrich Hansen. Deputeret Borger og Købmand i Flensborg.

Død 159. . Gift med Jnna,Datteraf Valentin Paulsen (død 1593), Stamfaderen til Slægten Valentiner og Søn af Raadmand Paul Holst i Flensborg, der var Søn af Raadmand Hans Holst, der nævnes 1514 og var gift med Catharina Wynbarch, en Datter af Senator i Flensborg Hermann Wynbarch (nævnes 1473 i Gil­ desbøgerne).

VIII Anna »Haistrupinn«, gift med Købmand i Flensborg Andreas Jansen, der nævnes 1624, død 16. Juli 1632, Søn af Johann Jan­ sen, Møller i Bredsted ,og Hustru Salome. Anna ægtede 2° Peter Danneth, Raadsherre i Flensborg.

46

FestschriftfürOtto Scheel 1952. A. D. Jørgensen: 40 Fortællinger af Fædrelandets Histo­

rie, 1882.

VII 64/34 Salome, gift med Gotfred Schumacher.

64/35 PeterRotger Neve. Borgmester og Postmester i Rendsborg. Født 2. Maj 1613 i Steinbek ved Hamburg, død 5. Oktober 1685 i Rendsborg. Raad- mand i Rendsborg 1661, Borgmester 1685. Gift 1° 16/9 1646 med CeciliaJönsson, død 3/4 1658.

Gift 2° 24. Oktober 1659 i Rendsborg med

64/36 Sophie Elisabeth Culemann. Født 2. Juli 1635 i Rendsborg, død 2. Fe­ bruar 1686 sstds.

Deres Ascendens er følgende:

Tab. 3-4 Tab. 3

IX JürgenNeve. Præst i Steinbek.

Død 29. April 1618. Gift med Catharina Thömmings, Datter af Borgmester i Rendsborg Johannes Thömmings.

I

VIII Johann Neve. Deputeret Bor­ ger og Guldsmed i Rendsborg.

Gift med Margrethe Reimers.

VII Peter Rotger Neve. Gift med

Gerhard Culemann. Første­ præst v. Mariakirken i Rends­

borg. Provst 1587. Født i Min­

den i Westfalen. Død 1624 i Rendsborg. Gift med Metta.

I

Gerhard Culemann. Provst og Præst i Rendsborg fra 1624.

Død 1634. Gift 1630 med Abel (Abigael) Gude. Se Tab. 4.

I

Sophie Elisabeth Culemann.

Tab. 4

XIII Peter Gude. Raadmand og Borgmester i Rendsborg. Født ca.

1403(?) i Rendsborg, død sstds. ca. 1496. Gift med Catharina.

XIIClaus Gude. Raadsherre og Kirkeforstander i Rendsborg. Født ca. 1455 i Rendsborg, død sstds. ca. 1534.

XI Michael Gude. Borgmester i Rendsborg. Født 1496 i Rendsborg, død sstds. ca. 1554/57. Gift med Sile (Silia-Cecilie), død i Rends­

borg 1576.

47

X Claris Gude. Raadsherre i Rendsborg, Godsejer medJuridiktion,

»Kirchgeschworener« sstds. 1576—77 og 1596. Født 1534 i Rends­

borg, død sstds. 18. Januar 1597, 63 Aar gammel. Gift ca. 1567 i Rendsborg medAbel Lensche, født 1537 i Rendsborg, død sstds.

10. Juni 1591, 54 Aar gammel.

IX Michael Gude. Brygger, Raadsherre i Rendsborg. Født ca. 1570 i Rendsborg, død sstds. 28. Marts 1618, 48 Aargammel. Gift sstds.

1590/91 med Catharina, født 1572 sstds., død sstds. 10. Maj 1610, Datter af Jacob Eggers, deputeret Borger i Rendsborg 1582-90 (død 1604).Giftomkr. 1567 med Catharina Beckers, død ca. 1627.

VIII Abel Gude. Født 26. Januar 1603 i Rendsborg, død sstds. 28. Ok­

tober 1663. Gift med Provst Gerhard Culemann.

VII 64/36 Sophie Elisabeth Culemann.

Marcus Kopper. Sværdfeger. Formentlig født i Tyskland. Sværdfeger hos den udvalgte Prins 1642-46. Var i April 1644 blandt dennes Tje­ nere, som er faldet i svensk Fangenskab i Skanderborg og udveksles.

Efter Prinsens Død antages han 12/12 1648 blandt Kongens faste »Hof­

tjenere« med 20 Rigsdalere i aarlig Løn. 1659 bor han i Løvstræde, er i Kongens Tjeneste og gaar selv »til Volds« under Belejringen. Lever endnu 1684, men rimeligvis død før 1689.

64/38 64/39 64/40

64/41 Matthias JVeddi/Wedi/Weddy. Hjulmager i Delmenhorst. Begravet 3. Februar 1735 i Delmenhorst.

Gift med

64/42 Anna Dorothea. Født (1670). Død 19. April 1746 i Delmenhorst

64/43 Harmen Meyer. Portner i Delmenhorst. Begravet 19. Marts 1720 i Del­

menhorst.

Gift med

64/44 N. N. Begravet 7. Juli 1718 i Delmenhorst.

48