• Ingen resultater fundet

En Sønderho kaper

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "En Sønderho kaper"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

AfF. S. Grove-Stephensen

Daenglænderne i august 1807 bombarderede København og

drog af sted med flåden og ødelagde den sidste rundholt på Orlogsværftet, opstod dertemmelig spontant et kapervæsen, derkom indifasterammerved kaperreglementetaf 14. sep¬

tember 1807.

Denderville værekaper, måttehenvende sig til stiftsbefa- lingsmandenogfå udstedtetkaperbrev,men førstmåtte han

stille enkaution for, at han ville udøve virksomheden i over¬

ensstemmelse med kaperreglementet. 500rdl. pr. kanon ka¬

perenbar,dog ikkeover5.000rigsdaler.

Med kaperen og kaperbrevet om bord måttehan opbringe

tilprisebedømmelse ellerundersøgelsealleengelske skibe, og sådanne skibe, der gjorde sig mistænkelige ved ikke at have de normale papirerforetskib, styrede enanden kursendpa¬

pirerne viste, var ladet med krigskontrabande, satte sig til modværge eller nærmede sig en eskadre, der blokerede de danskehavneellerkyster.

Havde kaperen held til at indbringe en prise, skulle spørgsmålet om opbringeise eller ej straks indbringes for en

priseret. I hvertstift blevensådan nedsat, ogforatforhindre unødigt tidsspilde blev det forbudtparterne atmøde vedsag¬

fører ipriseretten.

Adskillige kaperførere var hjemmehørende i Ribe stift,

menat dervar nogenaf dem, deropererede fra havne i stif¬

tet, synes ikke at være noteret. I alle tilfælde fremgår det

ikke af Kay Larsens bog »Danmarks Kapervæsen«, at skipper Gregers Pedersen Carstensen af Sønderho var fører af en ka¬

per, der opererede i Vesterhavet og tilmed til Sønderho ind¬

bragteen prise, derden 16. maj 1809i Ribedømtessomgod prise.

Dommen citeres in extenso, fordi dener meget omhygge-

(2)

ligt udformet og indeholder mange af kapervirksomhedens aspekter. Så vidt det kan skønnes formentlig den eneste pri- seretsdomafsagti Ribe.

Udskrift af Ribe stifts Priis-retsprotokol forsåvidt den af¬

sagtedom, den 16. maj 1809 angårudisagen imellem kaper¬

kaptajn Gregers Pedersen Carstensen på Sønderhoe og den opbragte skipper Atte Jansen Schattenborgfra Ostfriesland.

Dom: Efterat dennesag i går er blevet behandlet ved pri¬

seretten og dermed søgt at erholde al den oplysningsom var

muligt, derhos om kaperkaptajnens Competence og derhos

om og hvorvidt den opbragte slup kunne være at prisedøm-

mesellerikke, harmanfundet således:

At den opbragte skipper Schattenburg var den 22. april sidst udgående med sin slup og ladning fra Norden i Ost¬

friesland og destineret til Balstrum sammesteds, men at han den påfølgende 28.nde er blevet anholdt af kaperkaptajn G. P. Carstensen efter gisning 6 a 7 mile N.N.O. fraHelgo¬

land.

Kaperkaptajn G. P. Carstensen har påstået sig slupog lad¬

ning tilkjendt som god priseog henstiltom de retten overle¬

verede 21 enkelte og 2 dobbelte preussiske Louisdorer burde tilkjendes ham eller ikke.

Indstævnte, opbragte skipper Atte Jansen Schattenburg forlangedesnarestmuligtenretfærdig dom.

For denne sidste kunne i blandt andet anføres følgende grunde:

1. athansladning indeholdt intetContrabande.

2. at han er en med Danmark i venskabelig forbindelse ståendemagtsundersåt.

3. athan kommerfraen neutral havnogvardestinerettil en neutralhavn.

4. at dokumenterne nr. 5 og 6 som fandtes i den forseglede pakke i går, godtgjør at ladningen er uddeklareret fra

Norden.

(3)

5. at han ved tyk vejr og pålands vind var kommet af sin kursog7a8sømil ud isøen.

Forkaperkaptajnen kan derimod blandt andet siges:

a. bilagene nr. 5 og 6 i pakken indeholder aldeles intet til fordel for skipperen, de taler om rug og byg, men her

nævnesikke, hvilketfartøj der skulle modtage dette korn, ej heller skipperensnavneller hvorhen.

b. derfor bliver detrigtigt, hvadskipperen harsagti forhøret påSønderhoeogtildels stadfæstet i går, at hanaldeles in¬

genpapirer havde.

c. Her er altså intet søepas, inten adkomst, intet målebrev, ingen folkeliste, ingen tolddeklarerings seddel, ingencer-

teparti, ellerconnossememt, som mere eller mindre kun¬

ne dokumentere skipperens udsigende enten om hin lad¬

nings bestemmelse eller hvad landsmand han selv måtte

være.

d. atstedet, hvor skipperen blev anholdt efter gisning 6 å7 mil N.N.O. fra Helgoland var så aldeles ude af sin kurs bestemmelsesom alene skulleværeBaltrum, somhan selv haropgivet.

e. i går er det på søekortet befundet, at fra Norden til Bal¬

trum er omtrent 6Vi mile og som med hans liden slup rigtigt og bequemmest og uden al fare kunne besejles

»overWatten«udenatsøgedenåbnesøe.

f. For retten i går har skipperen tilstået at have af rygtet hørt, atengelske krigsskibe låe ved Borkum, og netop er det Borkum, han skulle forbi for at komme i åben søe, uden nogen nødvendighed som herforan under litra eer viist, og hvorved bekræfter skipperen fuldkommen det

somhansmatrosSimon Hendrichsen iforhøret har forkla¬

ret,nemlig.Forengelske kaperevarde ikke bange.

h. skipperen harsagtiforhøret, athanhavde magttil atsæl¬

ge sin ladning, hvor han ville og best kunne, så at Bal¬

trum varudenbetydning.

(4)

h. Det hos hamfundnesignetaftrykeretsåresvagtbevisfor, hvem han er. Denne bevismåde opvækkeren ikke ugrun¬

det mistankeomatskipperens hensigter ikkevar rene.

i. hertil kommerendnu, athan harsøgt ved penge atløskø¬

be sig fra kaperen. Sådan en handling gjør ikke den mand, dertror athaveenretfærdigsag.

k. endelig indeholder skipperens udsigende en modsigelse deri, at han siger, at pålandsvind var en medvirkende år¬

sagtil, athan måtte søgesøen. Vi trormed fuldkommen vished,atdet modsattemåttefinde sted.

Når foranførte poster fra a til k på det nøjeste overvejes medhensyn til det kgl. reglement for kaperfarten og pri¬

sernes lovlige pådømmelse af 14. september 1807vil slut¬

ningen blive, at kaptajnens påstand i bemeldte skib og

ladning vilvære atfølge, men atskipperen bliver tilbage¬

givet sine Louisdorer.

Ogsåledes kjendesogdømmes hermedforret:

1. At det af kaperkaptajn Gregers Pedersen Carstensen til Sønderhoe havn, den 30 f.m. opbragte båd eller slup, Aurora kaldet med sin ladning tildømmes ham herved

somgod prise.

2. Denne sags omkostninger som er 11 rdl. udredes af skib

ogladning.

3. Skipper Schattenburg bør selv betale sin og sitmandskabs underholdning fra den tid, da til Sønderhoe han er ind¬

bragt altefterbilligoglovlig regning.

4. Når 3die post således af skipperen er opfyldt bør kaper¬

kaptajnen Gregers Pedersen Carstensen tilbagelevere ham de her foran berørte 21 enkelte og 2 dobbelte preussiske Louisdorer, somveddenne domsafsigelsevil afretten bli¬

vehamoverleveret.

Alt foranførtefuldbyrdesunderudførligexecutionefter lovenoganordningen.

(5)

Til stadfæstelse under vores hænder og signeter med forsikring, atdet behørende stemplede papir virkelig i sa¬

gen erforbrugt.

Priseretten for Ribe stift, holden på Ribe Rådstue, den

16.maj 1809.

D. C.Bagge }.Lund.

Uden papirerog i nærheden afdet besatte Helgoland var sagen tabt på forhånd, men det er et positivt træk, at de Louisdorer, som ikke har haft noget med skibet og dets virksomhedat gøre,ikke konfiskeres,det viser,at smugler¬

godsetogdet til virksomheden somsmugler nødvendige, skibet, tildømmes kaperenogikkeandet.

Om kaptajn Schattenburg så har fortjent det eren an¬

den sag. Et årefter optræder hansom enpapenborg skip¬

periden københavnske priseret, hvor han blevfrifundet.

Foranståendeemne erienlidt anden form tidligere omtalt i F.R.A.bd. VII, s. 61.

(Red.)

FinnStcenstrup Grove-Stephensen 1918,28.oktober. Cand. jur.,fhv. advo¬

katfuldmægtig i Holsted, Åbenrå og Sønderborg. Sdr. Landevej 62, 6400 Sønderborg. Artikler: Ugeskrift for Retsvæsen 1967, Kirketugt ibd. 1963.

Denslesvigske Overre t 1713-1850. Sønderjydskmånedsskrift: 1964, Alsisk

præstsomskallesmækker.Forskellige artiklergrundlagaf slesvigske konsi- storialdomme(det svaredetiltamperretsdomme). NordslesvigskeMuseer IV:

Slavekassenogdeslesvigskesøfartsforhold.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Domme citerer hinanden, og nogle domme citeres mere end andre. Samfundsvidenskabelige forskere har i mange år brugt dette faktum til at analysere retssystemet,

get mere tilbageholdende i forhold til at ville aktivere bufferen. Eksempelvis udtalte ministeren på Finans Danmarks årsmøde, at ”den kontracykliske buffer først bør aktiveres,

Stein Baggers mange numre havde i sidste ende ikke været mulige, hvis han ikke havde indgået i en slags uhellig alliance med alt for risikovil- lige banker, og en revisionsbranche

gens retterting en dom, Jørgen Seefeldt havde afsagt, hvor han underkendte en dom, flertallet i magistraten i Helsingør havde afsagt i en sag om Hans Petris optagelse

I Højer mødte hun Peter Saxild, der var praktiserende læge dér, og han blev fader til hendes Anna. Peter Saxild, der var født i København (k

skib færdigbygget i Sønderho, som udmærket egnede sig for dette Brug; efter at det var blevet armeret, stak.. Carstensen i Søen i April Maaned 1809 og

Derfor er DUN-konferencen et vigtigt medium, ikke alene for synliggørelsen af SoTL, men også for skabelsen af et praksisfællesskab om undervisning og uddannelse mellem

Diskussionen vedrørende om bustrafikken er blevet forringet efter strukturreformen bunder i, at reformen har medført andre prioriteringer, og at mange derved mister tilbuddet