Et brev fra
»Sønderhoe den 14de Martz 1853«
Af J. Schmidt-Andersen
Gennem en postreform, der kom til udtryk i »Lov an-
gaaende Postforsendelser« af Ilte Marts 1851 (k 1, p
175), blev det væsentligt billigere og lettere at korre¬
spondere. Billigere blev det gennem enhedsportoen,
hvor afstanden mellem et brevs afsender og modtager
var uden betydning, og portoen for et »Enkeltbrev«
(max.vægt 1 Lod = 15.625 gram) var6Rigsbankskil- ling, såfremt det blev sendt enten som et»Francobrev«
(medportoen forud kontant betalt) ellersomet»Porto¬
brev« (hvorportoenblev kontant betalt af modtageren)
- men kun 4Rigsbankskilling såfremt brevet varforud frigjort vedetpåklæbet frimærke. Postreformen,ogder¬
med frimærkets indførelseiDanmark, trådteikraft den
1.april 1851.
Kun ihovedstaden blevbrugen af frimærkerrethur¬
tigtalmindelig,medens der gik adskilligeårførenstørre del afbefolkningeni provinsen-ogisærpålandet-blev opmærksom på frimærkets praktiske og økonomiske
værdi (k 1,p 129). Førstomkring 3årefter frimærkets
indførelseoverstegantallet af frimærkefrankerede breve
sendt indenforkongeriget antallet af »Francobreve« og
»Portobreve«,(k 1,p 146).
I postloven tales om »Breve«,men vedlovens ende¬
lige udformning blev indføjet: »Couverter, som inde¬
holdeBreve ogandre Brevpost-Sager, betales som Bre¬
ve«.(k 1,p 176).
*) k=kilde.
fra»Sønderhoe den 14de Martz 1853«
Manskrev normaltpå 1.og2.side afetdobbelt brev¬
ark, foldede arketoglukkede brevomslaget medenob¬
lat eller etlaksegl. Da manikke skrev afsenderpåbre¬
vene,ogderesskrevne indhold normalterblevet udrevet
før de gemte breve er kommet ud til samlere o.a., må
manoftestnøjesmedatinteressere sigforbrevomslage¬
nesforsider. Daadressaterne ofte varbetydendeperso¬
nerkan der alene ud fra de gamle brevomslags forsider
udredesinteressante person- ogstedshistorier.
I de godt 40 år jeg har beskæftiget mig med Dan¬
marks klassiskefrimærkeudgavershistorie, har jeg ikke tidligere set et brev sendt fra Sønderho på Fanø. Det brev, der her bliver behandlet,er tilmed frimærkefran- keret, hvilketerbemærkelsesværdigt- sendtsom deter
fra en by med ca. 1000 indbyggere (hvoraf en stor del
varpå søen) ogsendt mindre end 2 år efter frimærkets
indførelse.
Årsagen til atjegved første blik fattede interessefor
dette brev (i foldet stand) var 1. at det var frimærke-
frankeret ogat frimærket varannulleret med nummer¬
stempel 75, d.v.s.atdetvarafgået fraVarde postkontor,
2.menatdette postkontors stempel hverken fandtes på
for- ellerbagsiden,og3. adressaten,som jegkendte fra
andre breve fra tiden.-Storvarminoverraskelse, dajeg
ved udfoldningen af brevarket fandt indholdet intakt,
ogatbrevetvarfraSønderho- ihvilken megetsmukke by jeg i godt 40 årharopholdt mig i kortere ellerlæn¬
gereperioder.
Ombrevomslagets forside her kun dette: adressaten Georg Christian Saxild (1811-1885) var på det tids¬
punkt kammerassessorogskriver iHvetbo Herred (k 2,
p 13). Frimærketerfra 2.oplagafDanmarksførste fri¬
mærke, FIRE R.B.S. og trykt i H. H. Thieles Enke's bogtrykkeri,(k 1,p48)
Brevindholdetoghåndskriften kan tydes således:
Et brevfra »Sønderhoe den 14deMartz 1853«
»Sønderhoe den 14de Martz 1853.
Her Kammerassessor Saxild
JegtagermigdenFrihedattilmeldeDemetparOrdom
vorforandredeStilling
Da De er den eneste af Deres agtværdige Familie,
somjegharseetog talt (med), kan jeg ikke undladeat tilmeldeDem,atjegerblevet forlovet medenStyrmand
MikkelJohansen Brinch her fra Sønderhoe
Viharigaarhavt Trolovelseogagterpaaeanden Paa¬
skedagat holde vort Bryllup. Vi ønsker gjerne Deres
NærværelseogDeltagelse ivorBryllupsglæde,ogisaa- faldat Reisen ikkesynes Dem forbesværlig,ogTiden
tillader Dem det, beder jeg Dem, om de ikke vil gjøre
osdenÆreatkomme hertil. Deterlænge siden, jeg har
talt med Dem jeg husker grant hvad Dag det var det
varden 26Martzomtrentfor femaarsidenidisse 5 Aar
erder sketstore ogsørgelige Forandringer, dog Glæder
har formindsket demJegbederDemværehilset fra min Kjæreste ogmin Moderog vær Dem isærvel hilset fra
migDeres tak skyldige Petersem
Den unge piges navn varAnna Petersen, og ikke som
oplysti »slægtsbogen« (k 3,), Anne Pedersen. Fornav¬
netAnnafindes, skrevet medhendesegen hånd, bl.a.i salmebøger, ogefternavneter udledt af hendes fars for¬
navn Peter.Anna Petersenvarfødt i Højerden 20. de¬
cember 1836. Hun var datter af en ugift kvinde Mette Jepsdatter(k 4,p. 146), derpågrund af sin fars økono¬
miske tab under krigeni 1807varkommet ud attjene.
I Højermødtehun Peter Saxild, dervar praktiserende læge dér,oghan blev fadertil hendesAnna.
PeterSaxild, dervar fødti København (k 5 p. 175), -
togmedicinsk embedseksameni 1831. Hanpraktiserede
i Møgeltønder fra 1833, i Højer fra 1834, på Sild fra
1838 og i Sønderho fra begyndelsen af 1847, til han i
Martz 1853«
efteråret samme år'måtteforlade øen på grund af syg¬
dom. Et oprør i Vestindien fik ham til at tage ansæt¬
telse som skibslæge. Men hans kræfter slog ikke til, og
på hjemrejsen, om bord på skibet »Johanne Marie«,
døde han den 24.juni 1849og blev begravetiAtlanter¬
havet 200 mil fra Bermudaøerne (k 4, p 145). I etmin¬
deskrift om Georg Christian Saxild (k 4) karakterise¬
res PeterSaxild som værende mangesidet begavet, liv¬
lig- oftelystig,men nogetefterladendeogsvagelig, og, hvad der kan siges på enpæneremåde med ordene »alt
andet endkøn«.
Undersinsygdom har Peter Saxild betroet sig til den
yngre broder, juristen Georg Christian (brevets adres¬
sat),bl.a.om,athan havdeendatter(k 4,p. 146). Umid¬
delbart efter Peter Saxild's død skrev hans moder, f.
Schiønning til Mette Jepsdatter, og der udveksledes
breve mellem de tokvinder. Derblevnui Fanø's birks
overformynderi indsat en obligation på 1000 Rigsdaler
til fordel for Anna.
Ægtemanden Mikkel Johansen Thomsen Brinchvar
født i 1827 som søn af skibsfører Thomas Lauridsen Brinch (1796-1842) og Maren Mikkelsdatter (1804- 1870). Thomas Lauridsen Brinch var søn af skibsfører
Laurs Hansen Brinch (1762-1843) og Maren Thomas¬
datter (1771-1852). De byggede i 1796 et 9-fags hus i Sønderho,ogderesinitialer LHBogMTD findes i jern på husets vestgavl. I det følgende vil huset, hvor det
unge ægteparkom til at bo, blive omtalt som »slægts-
huset«.Iægteskabet fødtes 4børn, 3 sønner,hvoraf den
enedødesombarn,og1 datter.Mikkel Johansen Brinch
omkomsom skibsførerpåhavet den 29. december 1879,
idet han blevskyllet overbord ud forSkagen. Hans enke
boede i »slægtshuset« til sin død den 13. september
1926. - Om slægtens videre udvikling henvises til
»slægtsbogen« (k 3,p. 164-65og172-76).
Et brevfra»Sønderhoe den 14deMartz 1853«
Delafslægtshusetsetfra syd (12).
Dether vistebilledeaf en delaf»slægtshuset« (afb.
12) setfrasyd erefteretnutidigt fotografi. Fraomkring
1900 findes et nu noget afbleget fotografi, hvorpå der
foranhoveddøden, under»aftengaben«,stårtokvinder,
der menes at være Anna Brinch og hendes moder.
»Slægtshuset« er bevaret såvel i eks- som i interiører
næsten uændret fra det blev bygget. De oprindelige skorstensrør, dersespå 1900-billedet,er senereerstattet med murede skorstenspiber. Ogsåimøbleringenogbe¬
lysningenerdetbedste fra den ældre tid bevaret.Huset, derhører til de ældsteogsmukkesteibyen,ereteksem¬
pelpåetSønderho-hus,nåretsådanterbedst.
Fra stuen mod syd - »Sønderdonsk« - er til afbild¬
ninger her hentet et billede af den unge Anna i fanø¬
dragten (afb. 13) ogaf den stovteskipper Mikkel (afb.
14). I stuenfindes også billeder af Peter Saxildogafto af hanssøstre.
Brevetsadressat(afb. 15) Georg ChristianSaxildhar påbrevets første side, i øverste venstre hjørne, skrevet
fra»Sønderhoe den 14deMartz 1853«
Anna Petersen(13). Mikkel Johannes Brinch (14).
»besv2/4 53«, ogherafsynes detatfremgå, athanikke
harværettil stede ved AnnasogMikkels bryllup.
Juristen Georg Christian Saxild har været enhjerte¬
varmogdygtig personlighed. Det fremgår af den slægts-
og levnedsbeskrivelse (k 4,) hans søn, Jacob Saxild, Ribe,sattehamsommindei 1911, hundredåret for hans fødsel, og af et brev i forfatterens samling, hvoraf det fremgårathan understøttede en ungmand, Emil Bøg¬
gild, med hans juridiske studier.
Som jeg indledte med atopridse brevets posthistori¬
skebaggrund, vil jeg slutte medatgivenogle oplysnin¬
ger om den besværlige postgang mellem Sønderho og detøvrigeDanmark. Sønderho blev førstbrevsamlings¬
sted 1. november 1861.1 1885 blev der oprettetenpost¬
ekspeditionpåstedet,ogden 1. september 1902et post¬
kontor.(k 6).
Af arkivalierne fremgår, at generalpostdirektoratet
havde bestemt, at al post til og fra Fanø (Nordby og
Etbrevfra■»Sønderhoe den 14deMartz 1853«
GeorgChristian Saxild (15).
Sønderho) skulle gå overVarde postkontor, (k 7) En
velordnetpostbesørgelse fra Fanø,d.v.s. Fanø- Strand¬
by (senere Esbjerg) indledtesi 1820. Fra 1839 til 1857
varbestallingenog eneretten tilatbesørge postmellem NordbyogVardeovergåettilpostmesterCarl Wilhelm Kolwig (k 7). Postbefordringen mellem Sønderho og
Nordbyblev fra 1804 til 1844 forestået af Jens J. Søn¬
nichsen.Denne førtebogoveralle afgåede breve,ogbo¬
gen fra 1841-44 er bevaret. Det fremgår heraf, at der
omtrenthver anden dag erafsendtbreve, gennemsnit¬
ligto omdagen. Dermenes (k 6),atder forhvert brev
fra Nordby til Varde - afsendt før postreformens ind¬
førelse-skulle betalesen»mellemporto«,måske 4 Rbs.,
og først fra Varde gjaldt de officielle portosatser der (før 1. april 1851) til Ribe, Sønderborg, København og Hamborgvarhenholdsvis3,16,16og22 Rbs.-Betalin¬
genfor breve fraSønderho blev da medsendti kontan¬
tertilNordbysammenmedregnskabsbogen.
fra»Sønderhoe den 14deMartz 1853«
Da detvar forbudt postfolkene i Nordby og Varde
atpåklæbe frimærker,måfrimærketpådet her behand¬
lede brev enten være påsataf afsenderen eller af budet påstrækningen Sønderho-Nordby.
At brevetpåVarde postkontor ikke erblevetstemp¬
let medpostkontorets stempel skyldes, atdet indtil den
12. februar 1853 benyttede stempel efter generaldirek¬
toratets anmodningvarindsendt til reparation (k 6).
Kilder: 1) J. Schmidt-Andersen: »Danmarks første Frimærke«,
FIRER.B.S.ogforholdene omkringenpostreforms gennemførelse (1961). 2) A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen: »Candidati og Examinati Juris«, IV (1958).3) »Slægten Sonnichsenog de dertil hørende slægter Thomsen, Kromann og Brinch af Sønderho på Fanø«, 3.udg. (1972).4) »Georg ChristianSaxild,1811 -1.septem¬
ber- 1911«,afJacobSaxild. Tryktsommanuskript (1911). B) Kri¬
stianCarøe: DendanskeLægestand III.
6)Posthistorikeren, civilingeniør A. Tholl.
7)N. M.Kromann:Fanø's Historie, I.p.319-330(1933-34).
En personligtak for råd ogbistand til: A. Tholl, Kalundborg,
Ida Nielsen, Sønderho, familierne Engel og Klougart, biblioteket
i Sønderho, Kolding kommunebiblioteker og hovedbiblioteket i Gentoftekommune.
