• Ingen resultater fundet

Sprog i Norden

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Sprog i Norden"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Sprog i Norden

Titel:

Forfatter:

Kilde:

URL:

Få del i andres viden – og del din viden med dem!

Lis Pøhler

Sprog i Norden, 2011, s. 193-194

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

© Dansk Sprognævn

Betingelser for brug af denne artikel

Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

 Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“

 Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“

 Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger.

Søgbarhed

Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden (1970-2004) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for ’optical character recognition’ og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten.

Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

(2)

193

Kunne du tænke dig at prøve at gøre noget anderledes i din undervisning?

Måske har du hørt om nogen, som integrerede it på en måde, du ikke lige havde tænkt? Måske vil du gerne have lidt mere fokus på litteraturforståelsen?

Måske har du en klasse, som har brug for nye udfordringer i skriveprocessen?

Måske er der nogen, som har haft samme tanker som dig?

På www.nordiskprojektbank.dk prøver vi at samle nordiske projekter, som er målrettet læsning, skrivning og/eller sprogudvikling. De fleste af de 81 projek- ter, der pt. er indskrevet i databasen, er målrettet undervisningen i grundskolen.

Men der er også projekter, som er målrettet førskolen, og der er projekter mål- rettet undervisningen af unge og voksne. Nordisk Projektbank er en åben vi- dendelingsportal primært målrettet undervisere i de nordiske lande. Derfor er der også mulighed for at arbejde i portalen på bokmål, dansk, islandsk, nynorsk eller svensk. Vi har mulighed for at lave en finsksproget version, men har pt.

ikke fundet nogen, som har haft tid til at hjælpe os med en sådan oversættelse.

Det koster ikke noget at bruge portalen. Alle og enhver kan gå ind og kigge. Og alle og enhver kan lægge deres projekt ind.

Hvilke projekter kan lægges ind?

I Nordisk Projektbank er der plads til alle typer af projekter, som har fokus på udvikling af læsning, skrivning og/eller sprog. Eneste forudsætning er, at der til projektet er knyttet en eller anden form for formidling, som andre kan have glæde af at læse, høre eller se. Projektformidlingen kan være på alle de nordiske sprog eller på engelsk. På portalens hjemmeside er der link til relevante hjem- mesider og rapporter, og der er kontaktoplysninger til projektledere og -delta-

Få del i andres viden – og del din viden med dem!

Lis Pøhler

24799-Sprog i Norden.indd 193 11/08/11 08.21

(3)

194

gere, så du har mulighed for at tage kontakt for yderligere oplysninger. Både igangværende og afsluttede projekter kan lægges ind.

Hvem kan lægge projekter ind?

Det er projektlederen, der lægger projektet ind. Der skal indtastes faktuelle op- lysninger som fx projektets titel, projektets formål og målgruppe. Der skal også indtastes kontaktoplysninger til projektleder, link til evt. projekthjemmeside el- ler oplysninger om, hvordan man kan få fat i en eventuel projektrapport og anden formidling af projektet. Det tager ca. 15 minutter at lægge et projekt ind i projektbanken.

Hvad ligger der i projektbanken nu?

I projektbanken er der for tiden flest danske projekter, fordi projektet er forank- ret i Danmark, men der er også syv islandske fire finske, fire svenske og tre norske projekter. Og der er plads til mange, mange flere.

Til hvert projekt er knyttet op til fem emneord, som kan beskrive projektets indhold. Ved at søge i databasen kan man fx konstatere at skrivning indgår i 16 af projekterne, læsning indgår i 47 af projekterne, og at fx sprogstimulering ind- går i 16 projekter. Man kan også se, at seks af de 16 projekter er målrettet før- skolebørn – og at der på dette felt er projekter fra både Danmark, Island, Norge og Sverige.

Vil du bidrage til Projektbankens fremtid?

Der er naturligvis mange flere end 81 igangværende og nyligt afsluttede projek- ter i de nordiske lande. Og der er endnu flere nysgerrige og interesserede un- dervisere, som vil vide mere om, hvad der foregår på skolerne. Du kan bidrage til den fælles videndeling ved at lægge dit projekt ind i projektbanken, eller ved at gøre mig opmærksom på projekter, som du synes burde ligge der.

Det er Nordisk Ministerråds Skolesamarbejde, der finansierer projektbanken frem til august 2012. I den kommende periode har jeg derfor mulighed for at deltage i seminarer og konferencer og fortælle om projektbanken, jeg kan op- søge projekter og opfordre projektlederne til at skrive projekter ind og jeg kan lægge relevante links ind på projektbankens hjemmeside. Du kan kontakte mig på: lis.poehler@gmail.com

24799-Sprog i Norden.indd 194 11/08/11 08.21

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Analysen af før- og eftergruppen skal endvidere klarlægge, hvor mange af dem, der består køreprøven efter en ubetinget frakendelse, der senere får afgørelser for spirituskørsel,

Undersøgelsen, som Rådet præsenterer i denne publi- kation, viser, at det som socialt udsat grønlænder kan være svært at bede om og at få den nødvendige hjælp i det

Denne paragraf giver mulighed for, at der ansættes personer med særlige kvalifikationer i et eller flere fag (såkaldte faglærere) i de tilfælde, hvor det ikke er muligt ved opslag

Til behandlingen er anvendt donorsæd, som beskrevet i børnelovens § 28. Stempel fra sundhedsperson,

stammer det/de fra januar 1557, kommer formentlig hverken Rasmus Heinssen eller eller Kongelig Majetstæts kapelmester Josquin Baston i betragtning – Heinssen var rejst og Baston

Når vi oplever adfærdsmæssige eller psykiske symptomer hos borgeren og gerne vil blive klogere på, hvad der sker i de pågældende situationer, og på hvordan borgeren har det, må

konferencedato i plejeforløbsplan. Man skal lokalt aftale, og felterne skal tilstræbes at blive udfyldt. f) Der er stort ønske om, at det synliggøres, hvilke data der er ændret

23 procent af de adspurgte har i høj eller nogen grad oplevet, at handicappede borgere efter egen vurdering er blevet visiteret til utilstrækkelige botilbud (midlertidige