Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Abort giver ikke alvorlige mén, men valget er ikke ukompliceret
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
N Y T F R A S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T
Abort giver ikke alvorlige mén
Vækst i virksomheder nes sociale engagement
Folkepensionister: Indkomst og helbred hænger sammen
Tidlig opfølgning hjælper langvarigt syge
3 4
6
8
10
12
14 Nyt fra Socialforskningsinstituttet
Social Forskning udgives af Socialforsknings- instituttet for at orientere om resultaterne af instituttets arbejde.
Redakton: Ove Karlsson (ansvarshavende) Lisbeth Pedersen
Ivan Thaulow Ulla Dyrborg
Henvendelser bedes rettet til Ove Karlsson, email ok@sfi.dk
Abonnement: Social Forskning er gratis og udkommer med fire ordinære numre om året. Abonnement på de ordinære numre kan tegnes ved henvendelse til instituttet eller på www.sfi.dk. Bladet kan frit kopieres.
Grafisk design: Hedda Bank mdd Produktion: KPTO as
Fotos: Forside Jørgen Schytte/BAM, side 4 Sari Poijärvi/BAM, side 5 Kissen Møller Han- sen/BAM, side 7 Jørgen Schytte/BAM, side 9 Peter Mark/BAM, side 12 Tomas Bertel- sen/BAM, side 13 Mike Kollöffel/BAM, side 14 Peter Mark/BAM.
Oplag: 4.500 ISSN-nr. 0903-7535 Tryk: Phønix Trykkeriet, Århus
Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K Telefon 33 48 08 00 Fax 33 48 08 33 E-mail sfi@sfi.dk www.sfi.dk
Indhold
Leder
Abort giver ikke alvorlige mén – men valget er ikke ukompliceret
Hver fjerde danske kvinde vil på et eller andet tidspunkt få foretaget en provoke- ret abort. Det giver ikke øget risiko for alvorlige, langvarige mén. Men kvinderne kommer i en sårbar position. 14 kvinder er blevet interviewet om deres erfaringer Langvarigt sygefravær – tidlig opfølgning virker!
Ny undersøgelse af langvarigt sygefravær viser, at når kommunen afholder tidlig opfølgningssamtale stiger chancen for at langvarigt sygemeldte bliver fastholdt i arbejde.
Det danske integrationsregime og dets kritikere
Kultur er blevet et centralt begreb i den danske debat om indvandring og inte- gration. Men hvilke værdier ligger bag debatten – og bag regeringens vision og strategier for integration?
Indkomst og levevilkår for pensionister
Ældre, der kun har folkepensionen at leve af, har ofte dårligere helbred end mere velstillede pensionister. Artiklen ser på, hvad der ligger bag.
Virksomhedernes sociale engagement under lup
Virksomheders sociale engagement, Årbog 2003, er netop udkommet, og her kan man for første gang registrere en vækst i det sociale engagement på de danske virksomheder, fortæller projektleder og seniorforsker Helle Holt i dette interview.
Forskning for fremtiden
Socialforskningsinstituttet gennemfører i perioden 2004 til 2007 sit andet forskningsprogram. Forskningschef Niels Ploug fortæller om programmet. Som noget helt nyt får forskning i socialt arbejde sit selvstændige programområde.
Leder
Hans Bay
Afdelingsdirektør i SFI-SURVEY Email: hb@sfi.dk
Befolkningens bedste talerør
Vi ser og hører tit mennesker udtale sig på befolkningens vegne. Det kan være alt lige fra seriøse politikere til læserbrevsskriben- ter. Men hvorfra ved de, hvad folk mener og føler? Og hvad ved de om de proble- mer, der optager befolkningen i Danmark?
Det er langt fra sikkert, at deres viden er tilstrækkelig, når temperaturen på det danske samfund for alvor skal tages.
Der er her, Socialforskningsinstitut- tet kommer ind som “befolkningens bedste talerør”. Den viden, vi producerer, grunder sig på forskning, og forskning er, når alt kommer til alt, den bedste viden, der fås.
Dog hører man af og til, at samfundsforskning aldrig kan vise den endelige sandhed, fordi det ikke er en såkaldt eksakt videnskab som fx natur- videnskaberne er. Det kan være sandt nok, at samfundsforskning ikke er en eksakt videnskab. Men mange eksakte videnskaber, som fx meteorologi, kan hel- ler ikke kan producere helt eksakt viden, når deres forskning skal anvendes i den praktiske virkelighed. Vi behøver kun at tænke på vejrudsigterne, som kun giver os en bare nogenlunde sikker viden om vejret de første 5 dage. Resten er usikkert gætværk.
Der er ingen grund til at bebrejde meteorologerne, at deres videnskab ikke kan give helt eksakte forudsigelser, når den skal anvendes i praksis. Sådan er vilkårene for megen af den anvendte forsk- ning nu engang.
Hvad har alt dette så at gøre med, at vi her i Socialforskningsinstituttet lidt ubeskedent mener, at vi er befolkningens bedste talerør. Jo, det skyldes, at vores repræsentative spørgeskema-undersøgel-
ser giver et meget præcist billede af, hvad der rører sig i den danske befolkning.
SFI-SURVEY, som er Socialforsk- ningsinstituttets afdeling for indsamling af oplysninger ved hjælp af spørgeskema- undersøgelser, har mange års erfaring i at gennemføre sådanne undersøgelser.
Det gælder både undersøgelser, som gennemføres for forskere internt i Social- forskningsinstituttet og undersøgelser, der gennemføres for forskere og andre kunder uden for instituttet.
Det er ikke uden grund, at vi så godt som altid får topkarakter fra vores kunder i de evalueringsskemaer, vi altid beder kunderne om at udfylde, når deres spørgeskema-undersøgelse er færdig hos os. Det er formentlig baggrunden for, at SFI-SURVEYS relativt set har fået langt flere kunder uden for Socialforsknings- instituttet.
Den væsentligste grund til vores gode ry er utvivlsomt de gode svarprocen- ter, vi opnår i vores spørgeskema-under- søgelser. En høj svarprocent er afgørende for en undersøgelses troværdighed, fordi forskerne i sagens natur ikke ved, hvad dem, der ikke deltager i undersøgelsen, ville have svaret.
I 2004 var det i gennemsnit 80 pct. af dem, vi prøvede at få et interview med, som faktisk blev interviewet. Det er betydeligt højere end andre, der gen- nemfører spørgeskema-undersøgelser, kan præstere. Det viser, at befolkningen er meget villige til at medvirke i spørge- skema-undersøgelser, når de kommer fra Socialforskningsinstituttet. Det vil vi gerne takke befolkningen for.
Hver fjerde danske kvinde vil på et eller andet tidspunkt få foretaget en provoke- ret abort. Kvinder, der har haft vanskelige opvækstvilkår, har en større risiko for at skulle vælge at afbryde svangerskabet. Fælles for kvinderne er, at de står i en situation, hvor de ikke kan overskue at skulle tage vare på et lille barn. Den sår- bare situation får nogle af kvinderne til at efterlyse bedre muligheder for samtale og rådgivning i forbindelse med aborten.
Abort giver ikke alvorlige mén – men
valget er ikke ukompliceret
Mogens Nygaard Christoffersen
Seniorforsker Mag.scient.soc.
Email: mc@sfi.dk
Det er 30 år siden, at man gjorde det frit for kvinder at vælge abort inden 12. svan- gerskabsuge. I 1975 blev der udført ca.
27.900 provokerede aborter, mens tallet i dag er næsten halveret. Men provokeret abort er et indgreb, som stadig omfatter en meget stor del af en generation af kvin- der. Knapt hver fjerde kvinde vil komme ud for at skulle vælge abort. Det er på den baggrund Socialforskningsinstituttet har undersøgt, om der er fysiske eller psykiske eftervirkninger af abort. Det spørgsmål har der længe været usikkerhed om. Under- søgelsen bygger dels på en registerunder- søgelse af alle kvinder født i 1966, dels på dybtgående interview med 14 kvinder.
Et hovedresultat fra undersøgel- sen er, at abort ikke giver øget risiko for mere alvorlige hospitalskrævende fysiske eller psykiske følgevirkninger. Men under- søgelsen siger også noget om, hvem der har øget risiko for abort. I erfaringsinter- viewene beskriver kvinderne den svære og sårbare situation de er blevet sat i, og kommer med forslag til forandringer i sundhedssystemet.
Hvorfor abort?
Der kan være flere grunde til at vælge abort. Kvinden kan være blevet gravid med en mand, som hun kun har kendt kortvarigt og ikke har lyst til at stifte fami- lie med. Der kan være tale om, at kvin- den befinder sig i et ustabilt parforhold, hvor der ikke er overskud til (flere) børn.
Der kan være tale om, at partneren ikke ønsker barnet. Der kan også være tale om, at man føler sig for ung eller er i en psykisk krævende periode af sit liv. Ende- lig kan økonomiske problemer spille ind.
Valget af abort er ikke ukompliceret. Kvin- den må træffe et betydningsfuldt og eksi- stentielt valg – ofte i samråd med andre.
Mødre og gode veninder spiller centrale roller i valget og gør det ofte i større grad end den eventuelle far. Kvinder beskriver i øvrigt, at valget af abort særligt er psy- kisk belastende for dem, som egentligt gerne ville have barnet, men af forskellige omstændigheder, fx partnerens afvisning af at få et barn, må se sig nødsaget til at afbryde graviditeten. Valget er dog gene- relt noget, som kvinderne står inde for og er afklarede omkring.
Dårlig social baggrund øger risikoen for abort
Alle kvinder har ikke samme risiko for abort. Undersøgelsen viser, at kvinder med vanskelige opvækstvilkår har en væsentlig forøget risiko for at komme i en situation, hvor de føler sig nødsaget til at vælge abort. Kvinder, der i løbet af barndommen eller ungdommen har været anbragt uden for hjemmet, eller har været udsat for vold eller omsorgssvigt, har en ekstra forhøjet risiko for både at blive uønsket gravide og få en abort. Af andre belastende bag- grundsforhold kan nævnes opvækstfamili- ens opløsning, forældres længerevarende arbejdsløshed, forældres selvmordsforsøg eller selvmord. Også kvinder, hvis mor allerede fik dem som teenager, har en overrisiko for at få en abort.
Undersøgelsen viser også, at de abortsøgende kvinder ofte har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og relativt ofte mangler en erhvervsuddannelse. End- videre har de kvinder, der året forud havde haft en længerevarende arbejdsløsheds- Connie Carøe Christiansen, Garbi Schmidt
& Mogens Nygaard Christoffersen:
Provokeret abort – undersøgelse af baggrund og virkninger. Socialforskningsinstituttet 03:19.
ISBN 87-7487-731-3. 175 sider.
Pris kr. 150,00 inkl. moms.
“Det har været min første rigtige beslutning selv, og herfra er det kun gået bedre. [Hvorfor?] – fordi jeg er blevet bedre til at se, hvornår jeg bliver nødt til at sætte mig ned og spekulere og finde ud af noget og så virkelig tage en beslutning, der gælder.
Det har været en hjælp”.
Citat fra en af de interviewede kvinder.
periode, en forhøjet sandsynlighed for at vælge abort.
Det kan siges kort: I Danmark er det ikke kvinders erhvervsarbejde, der stil- ler sig i vejen for en ønsket graviditet, men derimod kvinders arbejdsløshed, der øger risikoen for en uønsket graviditet. Man skal dog være opmærksom på, at antallet af aborter også er faldet i de perioder af 80’erne, og 90’erne, hvor arbejdsløsheden lå på et meget højt niveau. Arbejdsløshed er således kun en enkelt blandt mange faktorer, der betyder noget for en nedbrin- gelse af antallet af uønskede graviditeter.
Information og undervisning virker Udenlandske undersøgelser, som indgår i rapporten, viser tydeligt, at seksualundervis- ning virker. Den resulterer i en sikrere seksu- el adfærd med brug af kondomer og anden prævention, og dermed en mindre risiko for efterfølgende provokerede aborter.
Men også information til de mere modne kvinder i forbindelse med en abort eller en fødsel har betydning, hvad angår forbedring af præventionsvanerne. Under- søgelsen viser, at kvinder, der har født et
barn, har 70 pct. overrisiko for at blive uønskede gravide året efter, i forhold til de kvinder, som ikke havde fået et barn.
En del af årsagerne hertil kan måske også findes i udbredte myter om, at “p-piller bør undgås umiddelbart efter en fødsel”, eller
“p-pille bør undgås, når man ammer”, eller at “man ikke kan blive gravid, mens man ammer” osv.
Nye beregninger foretaget på grundlag af nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at ud af de ca. 15.300 aborter, der blev foretaget i 2001, havde ca. 6.000 (det vil sige 40 pct.) tidligere fået foretaget en abort. Der er således også her er et stort behov for mere undervisning af de kvinder, der er blevet uønskede gravide.
Omsorg efterlyses
Kvinderne reagerer forskelligt på mødet med hospitalet og sundhedspersonalet.
Nogle foretrækker at være ladt alene og dermed et uinvolveret, upersonligt møde.
Andre er skuffede over, at mødet med læger og sundhedspersonale ikke giver dem mulighed for at tale oplevelse og valg igennem. De efterlyser omsorg. Det
er generelt for kvinderne, at de helst ikke vil konfronteres med medpatienter. Dette kan skyldes, at aborten anses for noget, der hurtigt skal overstås, at man skammer sig, at man ikke vil ynkes, eller simpelthen ikke vil støde medpatienter, som ikke kan få børn.
Ingen af de interviewede kvinderne havde længerevarende påviselige fysiske virkninger af abortindgrebet. Den psykiske reaktion er dog forskellig. For nogle kvin- der er abortoplevelsen en enkeltstående oplevelse, som de relativt hurtigt kommer videre fra. Selvom overvejelsesperioden kan være følelsesmæssig svær, beskrives den også af nogle kvinder som en del af en modningsproces.
For andre er aborten forbundet med en række andre dårlige omstændig- heder, som gør kvinden mere psykisk sår- bar, og dermed gør det sværere for hende at komme videre.
Behov for samtale og rådgivning At tale med andre om aborten er for de fleste en betydningsfuld måde at komme videre på, ikke mindst for at opleve andres accept af, at det man gjorde, var rigtigt.
Kvinderne understreger, at den sociale accept af deres valg er meget vigtig. Dog vælger nogle af dem ikke at fortælle om deres oplevelser til andre, fordi de føler skyld og skam over deres valg. Andre er dog meget åbne og får god støtte fra både umiddelbare netværk og arbejdskol- legaer. Som sådan må kvinden forholde sig til – og på forskellig måde reagere på – negative og stereotype billeder af kvinder, der har fået abort, hvad enten de anses for promiskuøse eller for ligefrem at anvende abort som en præventionsform.
Kvinderne efterlyser mere rådgiv- ning, ikke mindst af neutral karakter, når beslutningen tages, men også i abort- processens efterfølgende faser. Nogle nævner, at professionel hjælp i form af en psykolog bør være et efterfølgende tilbud til de kvinder, der ikke kan bruge deres personlige netværk til at bearbejde ople- velsen med.
Undersøgelsen er finansieret af Sundhedsstyrelsen.
Garbi Schmidt
Programleder Email: gs@sfi.dk
Sammenlignet med andre lande er syge- fraværet i Danmark lavt. Det viser flere internationale undersøgelser. Når sygefra- været alligevel er kommet på den politiske dagsorden skyldes det formodentligt, at udbetalingerne af sygedagpenge er vokset i gennem 1990’erne, og at der i de kom- mende år forventes at blive mangel på arbejdskraft. En af de veje
man kan gå for at øge arbejdsudbuddet og redu- cere sygefraværet, er at forsøge at fastholde flere af de langvarigt syge- meldte på arbejdsmarke- det. Her har især kommu- nerne en central rolle med at samle trådene og følge
op på sygedagpengesager. Også arbejds- giverne er i stigende grad blevet inddraget i indsatsen.
Spørgsmålet er, hvilken betydning kommunernes dagpengeopfølgning har for de sygemeldtes integration på arbejds- markedet, og hvilken betydning virksom- hederne har. Dette er belyst på grundlag af en undersøgelse blandt 1.967 personer med en afsluttet sygedagpengesag af over 8 ugers varighed.
22 procent får opfølgningssamtale inden 8 uger
For at forebygge udstødning fra arbejds- markedet har kommunerne pligt til at følge op på sygedagpengesager senest efter 8 ugers sygefravær. Det skal blandt andet ske på grundlag af lægelige oplysninger og kontakt til den sygemeldte. Hvis det skønnes nødvendigt skal opfølgningen ske ved en personlig samtale med den syge- meldte. Kommunerne oplyser, at der er
T idlig opfølgning virker!
Når kommunen afholder tidlig opfølgningssamtale stiger chancen for at langvarigt sygemeldte bliver fastholdt i arbejde. Det er et af resultaterne fra en ny under- søgelse fra Socialforskningsinstituttet.
Langvarigt sygefravær
Jan Høgelund
Seniorforsker Cand.polit., ph.d.
Email: jh@sfi.dk
afholdt personlig opfølgningssamtale i 65 procent af sagerne. I 22 procent af sager- ne er det sket inden 8 uger, i 21 procent mellem 8. uge og 3. måned efter syge- meldingens begyndelse, og i 22 procent er opfølgningssamtale afholdt senere.
Tidlig samtale øger chancerne for at blive i arbejdet De sygemeldte lønmod- tagere blev interviewet i gennemsnit 18 måneder efter første fraværsdag.
I løbet af denne periode kom 51 procent tilbage i ustøttet arbejde hos den gamle arbejdsgiver (hvor sygemeldingen fandt sted), 16 procent hos en ny arbejdsgiver, mens 34 procent ikke kom i ustøttet arbejde.
Afholdelse af opfølgningssam- tale inden 8 uger øger de sygemeldtes chance for at komme tilbage i arbejde hos den gamle arbejdsgiver. Effekten af tidlig opfølgningssamtale aftager imidlertid hur- tigt: jo længere tid efter samtalen desto mindre er effekten.
Den positive effekt kan skyldes, at der tidligt i sygeforløbet opnås en afklaring af, hvornår den sygemeldte kan vende tilbage i arbejde. Denne afklaring giver arbejdsgiveren og den sygemeldte en vis sikkerhed for, at ansættelsesforholdet kan fortsætte. Dermed kan tidlig opfølgnings- samtale være med til at forhindre, at den sygemeldte afskediges. Den positive effekt kan også hænge sammen med, at opfølg- ningssamtalen har en motivations- eller skræmmeeffekt. Det kan få nogle syge- meldte til at forsøge at genoptage deres arbejde tidligt, og dermed undgå fyring.
Jan Høgelund, Trine Filges & Søren Jensen:
Langvarigt sygemeldte – hvad sker der og hvor- dan går det? Socialforskningsinstituttet 03:20.
227 sider. Pris kr. 225,00. ISBN 87-7487-732-1.
Boll, Joachim & Clausen, Thomas: Begræns- ning af sygefravær og sikring af de sygemeldtes arbejdsmarkedstilknytning: resultater af en kvalitativ undersøgelse i to kommuner. Arbejds- papir 4:2003
Filges, Trine & Høgelund, Jan: Begrænsning af sygefravær og sikring af de sygemeldtes arbejdsmarkedstilknytning – resultater fra en survey blandt langvarigt sygemeldte. Arbejds- papir 3:2003
Effekten af tidlig opfølg- ningssamtale aftager imid- lertid hurtigt: jo længere tid efter samtalen desto mindre er effekten.
Socialforskningsinstituttets rappor- ter kan købes i boghandelen eller via vores hjemmeside: www.sfi.dk.
Arbejdspapirerne kan downloades fra hjemmesiden.
Tidlig opfølgningssamtale har derimod ingen positiv betydning for de sygemeldtes chance for, at komme i arbejde hos en ny arbejdsgiver. Tværtimod er der tegn på, at tidlig opfølgningssamtale kan have en negativ virkning – denne effekt er imidler- tid ikke statistisk signifikant.
Virksomhederne har betydning Undersøgelsens resultater viser, at det spiller en rolle, hvilken type virksomhed, de sygemeldte er ansat på. Chancen for at blive fastholdt på virksomheden er størst, når de sygemeldte kommer fra en virk- somhed med et højt lønniveau eller mange lavere funktionærer. Betydningen af løn- niveau kan tyde på, at virksomheder med en videnstung produktion ofte fastholder sygemeldte medarbejdere. Disse virksom- heder kan have en særlig socialt ansvarlig personalepolitik, fordi virksomheden har en særlig interesse i at fastholde sine gen- nemgående højt kvalificerede medarbej- dere. Betydningen af andel lavere funktio- nærer kan afspejle, at produktionsmåden på virksomheder med mange lavere funk- tionærer indebærer, at der er gode mulig- heder for at medarbejdere med helbreds- problemer kan omplaceres til en anden og mindre belastende jobfunktion. Resultater- ne kan med andre ord tyde på, at der er to typer af virksomheder, hvor chancen for at blive fastholdt er stor: én hvor chancen er stor fordi virksomheden yder en særlig indsats for at fastholde medarbejderne, og en hvor chancen er stor, fordi mulighe- derne for at blive omplaceret er gode.
Herudover viser analyserne, at syge- meldte med begrænsede helbredsmæssige og faglige ressourcer har forholdsvis lille chance for at komme i ustøttet arbejde.
Udbredt tilfredshed med kommunen og arbejdsgiverne
Sygemeldte, som har taget stilling til kommunens indsats, er gennemgående positivt indstillet. Blandt dem, der har taget stilling, synes 48 procent, således at indsatsen var god eller meget god, mens 30 procent hverken synes, at kom- munens indsats var god eller dårlig. Det er især sygemeldte med en forholdsvis lang sygemelding, som er positive. Blandt dem, hvor sygemeldingen varede mere end 1 år er der således 57 procent, som har en positiv vurdering mod kun 43 procent blandt dem, hvor sygemeldingen varede 9-26 uger. Personer med en lang syge- melding oplever dog oftere end dem med en kortere sygemelding, at de havde lille indflydelse på deres egen sag.
I mange tilfælde kan arbejdsgiveren gøre noget for at fastholde de sygemeldte på arbejdspladsen. 27 procent af de sygemeldte oplyser, at arbejdsgiveren til- bød, at de kunne få nedsat arbejdstid. De sygemeldte blev kun i beskedent omfang tilbudt andet job på virksomheden (12 procent), en særlig indretning/tilpasning af arbejdspladsen (11 procent) eller et nyt job, hvor der ikke kræves fuld arbejdsind- sats (10 procent).
Alt i alt er 63 procent helt eller del- vist enig i, at arbejdsgiveren gjorde hvad
han/ hun kunne for at bevare ansættelses- forholdet, 27 procent er helt eller delvist uenige, mens de resterende 10 procent ikke har taget stilling. De sygemeldte, som stadig er ansat hos arbejdsgiveren, har ikke overraskende den mest positive vurdering af arbejdsgiverens indsats.
Men også en del af de sygemeldte, hvor ansættelsesforholdet er ophørt, er posi- tive. Der er således 38 procent af dem, som blev fyret, og 46 procent af dem, som selv sagde op, som er helt eller del- vist enige i, at arbejdsgiveren gjorde hvad han/hun kunne for at bevare ansættelses- forholdet. Arbejdsgiverens vilje har tilsy- neladende været til stede i en del tilfælde, som alligevel er endt med en afslutning af ansættelsesforholdet.
Om undersøgelsen
Ud over de emner, der er taget op i denne artikel, belyser rapporten, hvilke personer, som har størst risiko for at blive lang- varigt sygemeldt, hvor ofte og hvornår i sygedagpengeforløbet de sygemeldte har kontakt med sundhedsvæsnet, hvor længe de sygemeldte måtte vente på lægelig behandling, samt hvordan kommunerne har organiseret deres arbejde med syge- dagpengesager.
Undersøgelsen bygger på inter- view med 1.581 personer med en afsluttet sygedagpengesag af over 8 ugers varig- hed, oplysninger fra undersøgelsens 52 kommuner om sagsbehandlingen af de 1.581 dagpengesager og om kommuner- nes overordnede administrative politik på sygedagpengeområdet, og registeroplys- ninger om de virksomheder, hvorfra dag- pengemodtagerne blev sygemeldt.
Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. Foruden den netop offentliggjorte rapport er der tidli- gere udgivet to arbejdspapirer fra under- søgelsen. Arbejdspapir 3:2003 omhandler de første resultater fra interviewunder- søgelsen med de langvarigt sygemeldte.
Arbejdspapir 4:2003 bringer resultater fra 40 dybtgående interview med syge- dagpengemodtagere, sagsbehandlere og ledere fra de virksomheder, hvorfra dag- pengemodtagerne blev sygemeldt.
Trine Filges
Seniorforsker Cand.oecon., ph.d.
Email: tif@sfi.dk
Søren Jensen
Forskningsassistent Cand. polit.
Email: soj@sfi.dk
“Sagen drejer sig om, hvad der skal til for at få et moderne samfund til at fungere.
Og til det formål er alle kulturer ikke lige gode”. Blandt andet sådan skrev Ralf Pittelkow i en kommentar i Jyllands- Posten (17. juni 2003) om “hvidbogen”
Regeringens vision og strategier for bedre integration (juni 2003).
Både hvidbogen og kommenta- ren – med overskriften “Kulturens vægt”
– siger en hel del om den måde, hvorpå indvandrings- og integrationsspørgsmål for tiden debatteres og forsøges løst i Danmark, nemlig med henvisning til “kul- tur” som det centrale omdrejningspunkt.
Og vel at mærke ikke kultur som relativt begreb, men som sammenfatning af de
“fundamentale grundværdier” (hvidbogen), som etniske minoriteters adfærd og inte- grationsvillighed måles med og i forhold til hvilke deres egne kulturer må vige. Sådan- ne krav om kulturel assimilation – hvormed jeg forstår de offentlige politikkers regule- ring af og krav til den private (kultur)sfære – er på sæt og vis ikke specielt nye i den danske indvandrerdebat. Og så alligevel.
Det nye ligger i den styrke hvormed de fremsættes, den centrale stilling kulturen tildeles, og endelig i den offensive og absolutte måde kravene føres frem på.
Vestlige universelle værdier eller danske værdier?
Men der er også en anden nyhed. Stude- rer man hvidbogen nøjere ser man, at det i mindre grad er danskhedens egne værdier, der henvises til, og i højere grad vestlige, såkaldt universelle værdier om demokrati, lighed, frisind og tolerance. Det betyder ikke, at det nationale grundlag er opgivet Kronikken
Det danske integrationsregime og dets kritikere
Kultur er blevet et centralt begreb i den danske debat om indvandring og integra- tion. Men hvilke værdier ligger bag debatten – og bag regeringens vision og stra- tegier for integration? Det diskuteres i kronikken, som også diskuterer den kritik som er rejst mod indvandringspolitikken.
Ulf Hedetoft
Direktør for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID Email: Hedetoft@humsamf.auc.dk
– det “harmoniske samfundsliv”, hvidbo- gen taler om, er entydigt dansk – men det afspejler tidens globale kultur- og civilisa- tionsopgør, der gør menneskerettigheder til et mere passende referencepunkt end frikadeller og rødkål.
De kulturelle assimilationskrav står imidlertid ikke alene. Der er tale om hvad man kunne kalde et moderniseret assi- milationsregime, hvor tilpasningskravene modereres af på den ene side en integra- tionistisk ligheds- og frihedspolitik, og på den anden side en diskurs om fordelene ved flerkulturelle strategier.
Arbejdsmarkedet i centrum
Ser man nærmere på både ligheds- og pluralismeformuleringerne, viser det sig imidlertid hurtigt, at ikke kun er de begge begrænset af kravene om assimilation til danskhedens værdier og samfundets funktionsdygtighed, men de er desuden begge primært relateret til arbejdsmarked og økonomi. Der er kun i ringe grad tale om fx en sikring af lige rettigheder og fri adgang til deltagelse i det offentlige liv og den offentlige debat – vægten ligger på at ansvarliggøre etniske minoriteter ved at appellere til deres angivelige “vilje til selv- forsørgelse”.
Mangfoldighedsdimensionen skal læses gennem samme briller. Det flerkul- turelle baserer sig på, at virksomhederne skal få “mest muligt ud af de ressourcer og kompetencer, som indvandrere og flygtninge besidder”. Flerkulturalisme er stort set lig med “mangfoldighedsledelse”
– for “der er mange penge i at have med- arbejdere med anden etnisk baggrund end dansk”. Og det er utvivlsomt rigtigt. Pro-
“Territorium” er etymologisk beslægtet med “terror” – egentlig betyder det et område, hvorfra man skræmmer dem væk, som ikke hører til.
blemet er, at det kun er på dette område, at forskellighed alvorligt opfattes som en styrke. På alle andre områder, hvor for- skellighed nævnes i hvidbogen, er fæno- menet tæt knyttet til ord som “udfordring”,
“problem” eller “urimelig adfærd”.
Lighed, frihed og forskellighed er på den måde underordnet et krav om til- pasning. Det moderniserede danske inte- grationsregime bygger på et “noget-for- noget” princip. Udgangspunktet er stram kontrol med indvandringen – den skal bringes så tæt på nul som muligt. Dem der alligevel er her eller kommer gennem nettet, skal være glade og taknemmelige – for netop det. Derudover skal de ikke forvente sig noget, men omvendt lægge sig i selen for at gøre sig selvforsørgende og (derved) nyttige.
Kritik af den nationale kynisme
Det er klart at dette hårdhændede regime – der med egne ord har “gjort op med konsekvensløsheden i alle dens former”
– er blevet udsat for kritik. Man hører især to slags indvendinger. Den ene type hæf- ter sig ved politikkens nationale kynisme over for humanitære hensyn, retlige prin- cipper og internationale konventionsfor- pligtelser. Der er her tale om en moralsk betinget normativ kritik. Den har på mange punkter ret, men indeholder også i nogle varianter en forudindtagethed for mino- ritetskulturer in abstracto. Det må her fastholdes, at kritik af den førte politik ikke nødvendiggør en normativ stillingtagen til fordel for indvandrerkulturer eller etnisk claims-making.
Den anden kritiktype er funktiona- listisk. Den accepterer som udgangspunkt
integrationspolitikkens grundlag – globali- seringen medfører øgede migrationsstrøm- me fra Syd til Nord – men vender sig imod det politiske svar. I en globaliseret verden er det angiveligt ikke muligt at lukke sig af fra omverdenen og bibeholde den natio- nale homogenitet. Konsekvenser af denne kritik bliver (som ved første kritiktype, men af andre grunde), at det danske samfund må acceptere det flerkulturelle som uund- gåelig betingelse i en global verden. Men det er også i orden, hævdes det, for vi har brug for indvandrere på arbejdsmarkedet.
Hvidbogens utilitaristiske standpunkt gen- findes her, i mere radikal udgave. Kritikken kan sammenfattes med et gammelt Clin- ton-citat i ny aftapning: “It’s globalization, stupid!” – og en nationalistisk integrations- politik er dømt til fiasko.
Territoriet kan kontrolleres – men globaliseringen fortsætter
Nu er det utvivlsomt sandt, at globalise- ringsprocesserne medfører en forandring af den nationale suverænitets karakter. Kapi- tal, varer, teknologi, serviceydelser, arbejds- pladser, kulturprodukter, ideer – alt flyder med mindre besvær og i større omfang over grænserne. Den nationale selvbestem- melse kan ikke trække på samme mulighe- der og ressourcer som tidligere.
Der er dog en væsentlig undtagel- se, nemlig mennesker og deres mobilitet.
Her kan man med god grund hævde, at de vestlige nationalstater både har interesse, ressourcer og muligheder for at kontrollere og overvåge omfanget af transnationale bevægelser ind og ud af deres respektive territorier.
Ifølge kritikken skulle dette ikke være muligt – eller da kun midlertidigt, mens man venter på at befolkningsbom- ben i verden udvikler sig katastrofalt.
Derefter kan “de” ikke længere holdes ude, men vil oversvømme denne verdens velfærdsstater.
Argumentationen er besnærende, men overser en række væsentlige kends- gerninger. For det første er indvandringen, målt både i procent af de europæiske befolkninger og af verdens samlede befolkning, kun steget relativt beskedent
over et meget langt tidsstræk. For det andet: de største befolkningsbevægelser kan registreres inden for 3. verden. Og for det tredje: Der er intet i de faktiske udvik- linger der bekræfter dommedagsprofeti- erne om ukontrollabel indvandring. Folk er i massemålestok ikke nær så mobile, som man forestiller sig, og vil generelt helst blive hvor de er. Og dér hvor man har haft politisk vilje til at implementere stram ind- vandringskontrol, har det som regel virket efter hensigten – som Danmark p.t. er et godt eksempel på. Det betyder ikke, at kontrol kan være 100 pct. effektiv – men der er ingen grund til at tro, at den ikke kan være tilstrækkeligt effektiv.
Det restriktive integrationsregime kan således godt fungere – isoleret betragtet. Stater kan faktisk kontrollere indvandring. Problemet er, at man ikke på den måde gør noget ved de reelle udfor- dringer, som den danske velfærds- og konsensusmodel står overfor: svækket politisk suverænitet, “af-industrialisering”, stigende arbejdsløshed og et udtyndet skattegrundlag, kulturglobalisering, sti- gende afstand mellem marginaliserede og indflydelsesrige befolkningsgrupper osv.
Alt sammen spørgsmål om globaliserin- gen og europæiseringens indflydelse på den danske småstat. I den sammenhæng er indvandringen en ret ubetydelig brik i det store puslespil. Den er måske nok et udtryk for globalisering. Men globalise- ringen kan ikke inddæmmes ved at lukke grænserne for uønskede fremmede. I den forstand er det moderniserede assimilati- onsregime mest af alt symbolpolitisk. Og i den forstand har kritikerne ret: politik- ken gør ikke sagen bedre, muligvis endda værre. Genoprettelsen af den gode gamle nationalstat er en drøm. “It is globaliza- tion, stupid!” – kun på en lidt anden måde.
Vi ved, at befolkningen i de kommende år bliver ældre, og at det medfører øgede udgifter til folkepension. Vi ved også, at stadig flere sparer op til alderspensionen gennem arbejdsmarkedspensionsordnin- ger. Den gennemsnitlige fremtidige pensio- nist vil have en pænt stor indkomst, men en mindre gruppe vil kun have folkepen- sionen at leve for.
Ældre, der kun har folkepensionen at leve af, har ofte dårligere helbred end mere velstillede pensionister. Det viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet.
Rapporten sammenligner også danske pensionisters levevilkår med andre EU- lande. Her aflives en myte. Det viser sig nemlig, at danske pensionisters kontakt med venner og familie er bedre end i Sydeuropa.
Indkomst og levevilkår for pensionister
Martin Rasmussen Forsker
Cand.polit., ph.d.
Email: mar@sfi.dk
Således ved vi altså en del om de rent øko- nomiske forhold for pensionister. Men hvad med levevilkårene i bred forstand? Er der fx udbredt ringe helbred blandt pensionister med lav indkomst? Eller er pensionisterne med lav indkomst ensommere end mere velstående jævnaldrende?
En ny rapport fra Socialforsknings- instituttet og AKF, Levevilkår blandt folke- pensionister uden supplerende indkomst, fylder et hul ud i vores viden og giver et bredt billede af sociale relationer og hel- bredsforhold for folkepensionister, der kun har folkepensionen at leve for. Den giver dels en beskrivelse af hvor godt eller skidt pensionisterne med lavest indkomst har det, dels en sammenligning mellem pen- sionister med og uden supplerende ind- komst. Rapporten sammenligner også de danske pensionisters levevilkår med fem andre EU-lande.
I 1999 var det i alt 24 pct. af de 67-årige og derover, som levede i en hus- stand stort set uden anden indkomst end folkepension (inkl. personlige tillæg) og ATP. Ældre uden supplerende indkomst er især: enlige, kvinder, de ældste, ældre i bykommuner og i hovedstadsområdet, og de, som det meste af livet har været fag- lært eller ufaglært arbejder.
Højere indkomst – bedre helbred I rapporten kortlægges sammenhængen mellem indkomstforhold og stribevis af såkaldte ‘bløde’ levevilkår. Mange af disse falder ind under helbredsmæssige forhold, fx om man kan klippe tånegle, gå på trap- per o.l., om man cykler, danser o.l.. Eller de falder ind under sociale forhold, fx hvor ofte man ser venner, om man føler sig ufrivilligt alene, om man har aktiviteter med andre. Tabellen sammenfatter nogle Jacob Nielsen Arendt, Eigil Boll Hansen,
Henning Olsen, Martin Rasmussen, Jeanet Bentzen, Brian Rimdal: Levevilkår blandt pensionister uden supplerende indkomst.
Socialforskningsinstituttet 03:15. 220 sider.
Pris kr. 200,00. ISBN 87-7487-727-5.
Andel med udvalgte helbredsforhold og sociale forhold, 1997, personer født i 1920 og 1925. I procent.
‘Indkomst ud over Kan ikke klippe Vurderer selv det Har ingen kontakt Er ofte eller folkepension’1 tånegle generelle helbred med børn, familie af og til ufri-
som dårligt eller venner villigt alene
<1.000 33,9 23,3 6,2 24,7
25.000-100.000 17,1 7,7 5,1 16,9
Kilde: Bilagstabel 4.7, tabel 4.14, 4.9, 4.12 og 4.11.
1: Indkomstmålet er beregnet som indkomsten ud over folkepension (herunder pensionstillæg) og ATP og yderligere 1000 kr. (for at tage højde for små renteindtægter o.l.)
0.30 0.35 0.40 0.45 0.50 0.55 0.60 0.65 0.70 0.75 0.80 0.85
60 80
Disponibel indkomst (1.000 kr.) Sandsynlighed
100 120 140 160 180 200
Forudsagt sammenhæng mellem ingen problemer med funktionsevnen og indkomst.
Fra oven: 72-årig mand, 72-årig kvinde, 77-årig mand og 77-årig kvinde.
Kilde: Figur 5.3.
resultater fra udvalgte mål for levevilkår, som er valgt for at vise nogle tendenser, der synes at være generelle.
Ved langt de fleste af målene for levevilkår ser der ud til at være sammen- hæng mellem levevilkår og indkomst: De pensionister, der har højest indkomst, har det også bedst på andre ikke-økonomi- ske områder. Sammenhængen er typisk stærkere, når det gælder helbredsmæs- sige forhold end for sociale forhold. Der er således tre gange så mange pensionister med lav indkomst som med høj, der vur- derer deres helbred som dårligt. Derimod er der nogenlunde lige mange, som ingen kontakt har med børn, familie eller venner.
Eller måske snarere lige få. Det drejer sig kun om 5-6 pct.
Danske pensionister i den bedre europæiske halvdel
Sammenlignet med fem andre EU-lande (Tyskland, Holland, England, Italien og Grækenland) synes danske pensionister at have helbred og sociale forhold i den bedre halvdel af deres europæiske alders- fæller. For eksempel er der færre danske end italienske og græske ældre, der siger, at de sjældent møder venner eller pårøren- de. En fordom om Norden som et område, der også i social forstand er
koldt, bliver altså afvist ved dette spørgsmål. Målt på de ældres egen vurdering af det generelle helbred, er også sundheden i den bedre euro- pæiske halvdel. I øvrigt gen- findes det samme mønster i de øvrige lande som i Dan- mark: Der er en klar sam- menhæng mellem indkomst
og helbred, mens der er mindre eller uklare sammenhænge mellem indkomst og sociale forhold.
Er indkomsten årsagen?
Selvom undersøgelsen dokumenterer en sammenhæng mellem indkomst og helbred, så er der ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng. For eksempel for- ringes både indkomst og helbred med alderen. Så måske dækker sammenhæn-
gen blot over en alderseffekt, således at forskellene ville forsvinde, hvis man sammenlignede pensionister med samme alder. Det er derfor undersøgt, om der stadig er sammenhænge, når man ind- drager mange forklarende variabler sam- tidig, fx alder og køn. I grove træk finder man samme type resultater, som allerede nævnt. Figuren viser sammenhængen mel- lem forudsagt sandsynlighed for at kunne udføre en række dagligdags opgaver uden problemer (klippe tånegle, gå på trapper, gå udendørs, gå omkring i hjemmet, vaske sig/gå i bad, tage sko af og på).
Af figuren fremgår det, at pen- sionister med højere indkomst har større sandsynlighed for at klare de dagligdags opgaver – også når der er taget højde for fx alder og køn. Sammenhængene er stati- stisk signifikante.
Men man kan stadig ikke være sikker på, at større indkomst er årsag til bedre (ikke-økonomiske) levevilkår. For
eksempel har vi kun undersøgt helbreds- forholdene for folk, mens de var i pensi- onsalderen, og det er ganske tænkeligt, at helbred og indkomst- forhold grundlægges i de erhvervsaktive år og ‘smitter af’ på pensionsalderen. Måske er de med godt helbred i de erhvervsaktive år i stand til at tjene gode indkomster netop på grund af helbredet, eller måske skyldes både godt helbred og god indkomst helt tredje forhold, fx en heldig social opvækst. I så fald er årsagssammenhængen mellem indkomst og helbred enten omvendt eller også dækker den statistiske sammenhæng over tredje, ikke-observerede forhold.
Det er derfor med statistiske metoder
(instrumentvariabelmetoden) forsøgt at undersøge, om man rent faktisk kan tolke indkomstsammenhængen som en årsags- sammenhæng (fra indkomst til helbred).
Resultaterne peger på, at det kan man.
Men diskussionen er ikke slut hermed.
Man ville kunne undersøge årsagssam- menhængene mere grundigt, hvis man havde oplysninger over længere årrække.
Og det er netop, hvad der bliver mulighed for på basis af ældredatabasens anden interviewrunde i 2002.
Andre undersøgte emner
Det kan kort opremses, at der i rapporten er også er undersøgt:
• Demografisk karakteristik af pensioni- ster, der kun har pensionen at leve for.
• Indkomstovergangen fra erhvervsaktive år til pensionistårene (Der er store for- skelle, mange med væsentlige fald og en del med stigninger i indkomsten).
• Forbrugsmønstre.
• Opsparing i de erhvervsaktive år (påvir- ker arbejdsmarkedspensioner den sam- lede opsparing eller er det blot en særlig form for opsparing?).
Om undersøgelsen
I rapporten er benyttet flere kilder, men i særlig vidt omfang ‘ældredatabasen’, der er en database, der kombinerer spør- geskemaundersøgelser med Danmarks Statistisk registre. Rapporten er lavet, mens der kun var oplysninger hentet fra et enkelt år, nemlig 1997. Ældredatabasen – der trods sit navn omhandler personer fra 51 år og opefter – opdateres hvert femte år, således at de samme personer kan følges over længere tid, og resulta- terne fra undersøgelsen i 2002 er netop ved at være klar.
Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet.
Der er tre gange så mange pensionister med lav ind- komst som med høj, der vurderer deres helbred som dårligt.
Af Michael Aage Jensen
“Årets måling af virksomheders sociale engagement er særlig, fordi vi for første gang kan måle en udvikling.”
Glæden i seniorforsker Helle Holts stemme stammer fra det faktum, at efter tre målinger over en årrække på fem år, er det nu endeligt muligt at lave vurderingen af udviklingen i virksomhedernes sociale engagement.
“I år kan vi sammenligne de tre år, 1998, 2000 og 2002, og nu kan vi se, at det sociale engagement er i vækst.”
Helle Holt er projektleder og ansvarlig for den årlige måling, som Socialforskningsinstituttet har stået for siden 1998. Hun har været i spidsen for et hold af fem forskere, som har samarbejdet om at gennemgå undersøgelsens resulta- ter, og i år er konklusionen klar.
“Hovedkonklusionen er, at der er en støt opadgående kurve med hensyn til, hvad virksomhederne gør på de parame- tre, vi måler på,” siger Helle Holt.
“Virksomhederne er blevet bedre til at fastholde egne medarbejdere, der af den ene eller anden årsag har mistet den fulde arbejdsevne om det så blot er for en periode eller det er varigt. Generelt har der jo i nogle år været fokus på sygefraværet i den offentlige debat, og det afspejler sig i, at de fleste virksomheder i dag har en politik, der retter sig imod medarbejdere, der er sygdoms- eller kriseramte. I forve- jen havde mange virksomheder en politik på familie- og ældreområdet, men nu har stort set alle virksomheder en eller anden form for tilbud til sygdoms- eller kriseram- te medarbejdere.”
Interview
Helle Holt
Seniorforsker
Cand.scient.pol., ph.d.
Email: hh@sfi.dk
Virksomheder nes sociale engagement under lup
Virksomheders sociale engagement, Årbog 2003, er netop udkommet, og her kan man for første gang registrere en vækst i det sociale engagement på de danske virksomheder, fortæller projektleder og seniorforsker Helle Holt i dette interview.
Vind-vind-politik
Men hvorfor er virksomhederne blevet mere interesseret i at fastholde syge medarbej- dere? “Det er jo en vind-vind-politik at have en politik på dette område. Hvis virksomhe- den kan få sygefraværet ned, er det jo godt økonomisk set. Sygefravær er en omkost- ning for virksomhederne. Derudover er fast- holdelse af sygdomsramte medarbejdere et godt signal at sende både til medarbej- derne og til omverdenen. Medarbejderne vil også have en interesse i at fastholde sygdomsramte kollegaer, da man aldrig kan vide hvornår det er en selv, der står i situa- tionen. En sygefraværspolitik vil give trygge og dermed tilfredse medarbejdere,” siger Helle Holt, der har arbejdet med arbejds- markedets rummelighed og virksomheders sociale engagement i mange år.
Hun mener, at den øgede fasthol- delse kan blive en vej for virksomhederne hen i mod at åbne op for et større enga- gement.
“De kontakter, der er mellem virk- somheden og kommunen i forbindelse med en sygdomsramt medarbejder, kan føre flere kontakter med sig på længere sigt og åbne op for andre former for socialt engagement. Hvis først kommunen og virksomheden lærer hinanden bedre at kende, bliver det måske lettere at se den jobåbning, der skal til, for at virksomheden vil ansætte en person i et fleksjob”
Flere fleksjob på de samme virksomheder I de senere år er antallet af fleksjob ste- get voldsomt, men det er ikke, som man måske skulle tro, fordi flere virksomheder har ansat folk i fleksjob. Årets undersøgelse viser, at andelen af virksomheder, der Helle Holt & Martin S. Jørgensen: Virksomheder-
nes sociale engagement. Årbog 2003. Social- forskningsinstituttet 03:17, 186 sider. Pris 170,00 kr. inkl. moms. ISBN 87-7487-729-1.
Helle Holt & Martin S. Jørgensen: Virksom- hedernes sociale engagement. Årbog 2003 – Sammenfatning. Socialforskningsinstituttet 03:18, 23 sider. Pris 25,00 kr. inkl. moms.
ISBN 87-7487-730-5.
har ansat personer med løntilskud ikke er steget i samme grad som stig- ningen i antallet. Det ser ud til, at det er en mindre kreds af virksomheder der blot har ansat flere.
I 1998 havde 21 procent af virksom- hederne personer ansat i løntilskudsjob, og i 2002 er det oppe på 25 procent. Men det er ikke nogen signifikant stigning, når man sammenligner med stigningen i antallet af løntilskudsjob, vurderer Helle Holt.
“Jeg tror det er sådan, at hvis en virksomhed først har prøvet at have en fleksjobber ansat, så har man nemmere ved at gøre det igen. Mens andre virksom- heder er forsigtige med at binde sig. Årsa- gen kan også være, at det kræver et aktivt samarbejde med kommunen, når personer skal visiteres til et fleksjob, både når det drejer sig om en medarbejder eller når en ukendt person henvender sig. Og mange virksomheder har ikke den kontakt med kommunen.”
Virksomhederne skal forebygge Årsagen til at Socialforskningsinstituttet udfører årlige målinger af virksomhedernes sociale ansvar for Beskæftigelsesministeriet er, at der er et politisk ønske om i højere grad at få virksomhederne til at bidrage til at forebygge, at folk ikke ryger ud af arbejdsmarkedet og ligeledes at få virk- somhederne til at ansætte personer, der er ukendte for virksomheden, og som fx har en nedsat arbejdsevne, siger Helle Holt.
“Man ønsker af frivillighedens vej at få virksomhederne til at hjælpe med at fast- holde folk i arbejde, og med at ansætte nye
personer i fx skåne- og fleksjob. Gennem tiderne har man brugt både kam- pagner, incitamenter og forskellige andre redska- ber i forsøget på at skabe et rummeligt arbejdsmarked, og det vi for- søger at måle er, om det lykkedes, og om de tiltag der er, har en effekt. Vi vil også godt komme med bud på, om det fx kan gøres på en anderledes måde.”
Resultaterne fra den årlige måling har stor bevågenhed på arbejdsmarkedet.
“Arbejdsmarkedets parter følger udvik- lingen nøje hele tiden, blandt andet fordi de er på vagt overfor, om lovgiverne vil gribe ind på området. I Danmark er områ- det præget af frivillighed i modsætning til lande som fx Holland. Og det ønsker arbejdsmarkedet parter at fortsatte med.”
Årets fokus
Målingen ser også på andre emner, som er vigtige debatemner i tiden. I år har spe- cielt moderne ledelsesværdier og handi- cappede været i fokus.
“I år har vi ønsket at se mere spe- cifikt på, hvordan forskellige karakteristika ved virksomhederne har indflydelse på graden af deres sociale engagement. Hvis der er bestemte karaktertræk ved virksom- heder, der har betydning, vil det være en nyttig viden i forhold til hvilke virksomhe- der man fx skal rette en indsats imod. Det gælder om ikke at skyde med spredehagl.
Fx kan man sige, at det er spild af krudt at prøve at påvirke virksomheder, der i forve- jen er motiveret,” siger Helle Holt.
Derfor har vi i undersøgelsen spurgt til virksomhedernes ledelsesværdier
og prøvet at skille de virksomheder ud, der har moderne ledelsesformer. Resul- taterne viser, at den moderne ledede virksomhed har et naturligt ønske om at profilere sig på dette område, og derfor er den stærkt motiveret.
I år er det Europæisk Handicapår, og det har givet anledning til specifikt at kikke på handicappede og deres arbejds- markedstilknytning. Denne lille delunder- søgelse viser, at et handicap i sig selv ikke giver en ringere beskæftigelse, men det gør derimod kombinationen af et handicap og en selvvurderet nedsat arbejdsevne.
Konjunkturer og flaskehalse
Helle Holt er forsigtig med at spå, hvilken vej udviklingen vil går i de kommende år.
“Jeg tør ikke konkludere på det, for vi ved ikke, hvor meget af udviklingen i det sociale engagement afhænger af konjunk- turerne. Hvad vil fx en stigende arbejds- løshed betyde? Hvad hvis, som meget i øvrigt tyder på, at der vil være flaskehalse i nogle erhverv, mens der i andre vil være arbejdsløshed?”
Frem til 2006 skal Socialforsk- ningsinstituttet undersøge virksomhe- dernes sociale engagement, og et af de områder, der formentlig vil påvirke resulta- terne ud over konjunkturerne er, om antal- let af ufaglærte job falder.
“Jeg tror, at hvis vi ikke bliver bedre til at udnytte fleksjobbernes kompe- tencer – så vil fleksjobberne blive placeret i ufaglærte jobs. Hvis antallet af ufaglærte jobs så er generelt faldende, bliver det endnu vanskeligere at finde jobåbningerne og dermed fleksjobbene til denne svage gruppe.” slutter Helle Holt.
“Jeg tror det er sådan, at hvis en virksomhed først har prøvet at have en fleksjobber ansat, så har man nemmere ved at gøre det igen”.
Socialforskningsinstituttet tager om kort tid fat på sit forskningsprogram for perio- den 2004-2007. Forskningsprogrammet indeholder instituttets bud på de områder, der vil være centrale i velfærdsforskningen i de kommende år, og hvor instituttet vil yde et bidrag til at udvikle den forsknings- baserede viden.
Instituttet udfører dels sin egen forskning, dels forskningsbaserede udred- ninger og evalueringer for ministerier, styrelser og andre kunder. Forskningspro- grammet er rammen om den forskning, som instituttet selv udfører.
Forskningsprogrammets indhold er udformet af instituttet og godkendt af instituttets bestyrelse. Forskningsprogram- met sikrer, at instituttet yder et selvstæn- digt bidrag til udviklingen af den forsk- ningsbaserede viden inden for instituttets forskningsområder, som er afgørende for, at instituttet kan gennemføre udrednin- ger og evalueringer på et videnskabeligt niveau. Det sikrer også, at instituttets forskere løbende kan opbygge viden og kompetencer på områder, som ikke aktuelt afspejler sig i aktiviteterne på udrednings- og evalueringsområdet.
Forskningsprogrammet er organi- seret inden for seks programområder:
• Globalisering, samfund og velfærd
• Velfærdssystemer og aktører
• Socialt arbejde
• Velfærdspolitikkens virkninger
• Social mobilitet og social arv
• Teori og metode
Socialforskningsinstituttet gennemfører i perioden 2004 til 2007 sit andet forsk- ningsprogram. Det indeholder seks programområder og sætter fokus på tre tvær- gående temaer. Som noget helt nyt får forskning i socialt arbejde sit selvstændige programområde.
Forskning for fremtiden
Niels Ploug
Forskningschef Email: np@sfi.dk
og har et særligt fokus på tre tværgående temaer:
• Køn og ligestilling
• Den etniske dimension
• Det internationale perspektiv Programområderne
Det første programområde Globalisering, samfund og velfærd kortlægger og ana- lyserer betydningen for danskernes vel- færd af samfundsmæssige ændringer og udviklingstræk som globalisering, struk- turændringer og ændrede fordelings- og styrkeforhold.
Velfærdssystemer og aktører ana- lyserer opbygningen og udviklingen af det danske velfærdssystem i lyset af konkrete danske velfærdspolitiske problemstillinger og i lyset af den internationale diskussion om velfærdssystemernes udvikling og kon- vergens.
Socialt arbejde er et nyt forsk- ningsfelt ved Socialforskningsinstituttet – og i Danmark. Formålet er her at opbygge en forskningsprofil, der kan bidrage til at skabe og udvikle de begrebsmæssige red- skaber til brug for forskning og udredning på det sociale arbejdes område, at gen- nemføre forskning der søger at opfange og forstå, hvad der foregår i det komplekse samspil mellem politik, organisering, per- sonale og klienter, samt at belyse effek- terne af socialt arbejde for klienternes situation og adfærd.
Velfærdspolitikkens virkninger analyserer både effekterne af de enkelte velfærdspolitiske foranstaltninger og effek- terne af velfærdspolitikken i sin helhed.
Lever de enkelte foranstaltninger op til de Hvem betaler?
Forskningsprogrammet finansieres af instituttets grundbevilling samt de bevillinger instituttet henter hjem fra forskningsråd og fonde – som fx Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Nordisk Ministerråd og EU’s rammeprogram for forsk- ning.
politisk formulerede målsætninger for ind- satsen? Og hvilken betydning har samspil- let mellem de enkelte dele af velfærdspoli- tikken for den enkeltes velfærd?
Social mobilitet og social arv analy- serer sociale forhold og sociale processer, der har betydning for den sociale mobili- tet, og som i nogle tilfælde fører til sociale og beskæftigelsesmæssige problemer. I forskningen vil der være fokus på samspil- let mellem opvækstforhold, livsløb, social mobilitet og sociale problemer.
Teori og metode vil bl.a. indeholde en udvikling af anvendelsen af model- ler til evaluering af den velfærdspolitiske indsats og en udvikling af kompetencen til at anvende kombinerede survey- og regi- sterdata – samt en udvikling af instituttets anvendelse af kvalitative metoder.
De tværgående temaer
De tværgående temaer Køn og ligestil- ling, Den etniske dimension og Det inter- nationale perspektiv er relevante for de
forskningsmæssige problemstillinger på flere eller alle programområderne i forsk- ningsprogrammet. Det er målet, at der i forskningsprogrammet skal være forsk- ningsprojekter, der dækker de tværgående temaer på alle programområder. Desuden er det målet, at der på tværs af program- områderne opbygges faglige miljøer for de forskere, der interesserer sig for de tværgående temaer, hvor de kan diskutere og hente inspiration også ved at inddrage forskere uden for instituttet.
Køns- og ligestillingsperspektiver spiller en vigtig rolle på flere områder inden for velfærdspolitikken. De føjer en vigtig dimension til forståelsen af de for- hold og sociale processer, der bl.a. udspil- ler sig i forbindelse med samspillet mellem arbejdsliv og familieliv, orlovsordninger og omsorg for børn, løndannelse og ligeløn, forskelle på arbejdsudbuddet for mænd og kvinder, samt mænds og kvinders brug af det sociale system.
Personer med anden etnisk bag- grund udgør en stigende andel af befolk- ningen i Danmark, og integration af disse nye befolkningsgrupper er central for samfundsudviklingen. I forskningspro- grammet vil der blandt andet blive sat fokus på marginalisering og integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet samt på den etniske dimension i velfærdsfordelingen. Der vil blive fokuseret på, hvorfor nogle etniske minoritetsgrupper har større succes på det danske arbejdsmarked end andre, på relationen mellem etniske minoriteters familiemønstre og deres integration i det danske samfund, og på indkomstfordelin- gen blandt etniske minoriteter.
Det internationale perspektiv får stadig større betydning i instituttets forsk- ning. Det drejer sig især om forhold, der med fordel kan analyseres i tværnationale studier, nationale studier med internatio- nale dimensioner, studier af EU’s betyd- ning for Danmark og andre lande, samt studier af globaliseringens konsekvenser.
Ofte er den velfærdspolitiske dagsorden ens i Danmark og mange af de lande vi sammenligner os med. Det afspejler sig i
forskningen på velfærdsområdet, der dels rummer analyser af nationale forhold af interesse for mere end ét land, dels inter- nationale komparative analyser af ligheder og forskelligheder i velfærdspolitiske pro- blemer og løsningsmodeller. Samtidig figu- rer velfærdspolitikken stadig højere på den fælles europæiske dagsorden, og behovet for at inddrage EU-vinkler bliver endnu større i forbindelse med udvidelsen af EU.
Det internationale perspektiv betyder, at instituttet i sin forskningsaktivitet både skal bidrage med forskningsbaseret viden om danske forhold, fx i forbindelse med internationale samarbejdsprojekter, og at instituttet skal vedligeholde den fornødne kompetence til at gennemføre internatio- nale komparative studier.
Det strategiske forskningsudvalg I forbindelse med igangsættelsen af forskningsprogrammet for 2004-2007 har instituttet etableret et strategisk forsknings- udvalg, der består af 25 førende danske og udenlandske forskere inden for instituttets forskningsområder. I september i år afholdt instituttet den første konference med del- tagelse af det strategiske forskningsud- valg. På konferencen kom det strategiske forskningsudvalg bl.a. med det råd, at instituttet skulle sætte endnu mere fokus på at få sine forskningsresultater publiceret i internationale anerkendte tidsskrifter og på anerkendte internationale forlag. Det er et område, hvor der allerede har været en betydelig udvikling i de senere år – og en udvikling som instituttet vil bygge videre på.
Men resultaterne fra instituttets forskning skal også komme det store fler- tal, der ikke læser den videnskabelige lit- teratur til gavn og glæde. Derfor er det en målsætning løbende at formidle den viden, der opbygges i forbindelse med forsk- ningsprogrammet til en større kreds bl.a. i form af indlæg i dette blad.
Socialforskningsinstituttets forsknings- program kan ses på www.sfi.dk
Postbefordret blad 0900 KHC
Årets temanummer af Social Forskning retter blikket mod kommunernes råderum, når det gælder velfærdsydelserne. Det er en grundidé i det kommunale selvstyre, at lokale folkevalgte har mulighed for at prioritere forskelligt. Men mange tendenser peger i ret- ning af, at det kan blive svært at sikre frihed til lokal forskellighed. Samtidig er det netop lokal forskellighed, som kan skabe innovation og en dynamisk udvikling.
Nogle af de spørgsmål, som temanummeret søger svar på er:
• Hvor store forskelle i kvalitet og effektivitet i velfærdsydelserne er acceptable?
• Kan og vil kommunerne lære af hinanden?
• Udrydder benchmarking og best practise forskelligheden?
Spørgsmålet om det kommunale råderum belyses ud fra tre indfaldsvinkler, bl.a. gennem en række cases:
Det politiske niveau:
Hvad er de politiske holdninger til forskellighed eller ens service for alle. Hvor meget præger de lokale politiske holdninger den faktiske service i kommunen?
Det organisatoriske niveau:
Hvor stort er – og hvor stort bør – spillerummet være for forvaltningerne til at finde/udvikle egne løsninger og løsningsmetoder. Lærer forvaltningerne af andre kommuners erfaringer?
Det udførende niveau:
Hvor stor en autonomi har den enkelte markarbejder – og hvor stor bør den være?
Temanummeret udkommer den 9. januar. Social Forsknings årlige temanumre ind- går ikke i det gratis abonnement. Det koster 85 kr. og kan bestilles i instituttet, på library@sfi.dk eller på www.sfi.dk.
Velfærdsydelser ne og det kommunale råderum
Socialforskningsinstituttets direktør Jørgen Søndergaard er udpeget til medlem af rege- ringens velfærdskommission, som netop har startet sit arbejde.
Kommissionen har bl.a. til opgave at beskrive og analysere forskellige mulighe- der for at finansiere velfærden fremover. Kommissionen skal fremlægge konkrete forslag til reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Kommissionen skal end- videre fremlægge forslag, der sikrer en socialt afbalanceret og målrettet indsats for at hjælpe de grupper, der har mest behov for hjælp. Velfærdskommissionen skal arbejde åbent med henblik på en løbende debat om konkrete temaer. Kommissionens arbejde afsluttes i 2005.
Velfærdskommissionens formand er professor Torben M. Andersen.
Temanummer af Social Forskning
Velfærdskommissionen
Nyt om navne
Det kommunale råderum. Kvalitet, effektivitet og forskellighed i velfærdsydelserne. Social Forsk- ning temanummer januar 2004. Pris kr. 85,00.
