• Ingen resultater fundet

Et fælleskab fylder 25

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Et fælleskab fylder 25"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Tema

Titel Forfattere Sidetal Udgivet af URL

Universitetspædagogikum Årgang 13 nr. 25 / 2018

Leder: Et fællesskab fylder 25 Kim J. Herrmann

1-2

Dansk Universitetspædagogisk Netværk, DUN http://dun-net.dk/

Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den.

Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

• Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“

• Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“

• Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift.

ovenstående bibliografiske oplysninger.

DUT og artiklens forfatter Betingelser for

brug af denne artikel

© Copyright

(2)

Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 25. 2018K.J. Herrmann

Et fællesskab fylder 25

Kim J. Herrmann, ansvarshavende redaktør

Leder

Med dette nummer af Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) fejrer vi en slags sølvbryllup. Godt nok fejrer vi ikke 25 år. Vi fejrer 25 numre. Og vi fejrer heller ikke et ægteskab. Vi fejrer et fællesskab.

Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift blev oprettet på initiativ af Dansk Universi- tetspædagogisk Netværk (DUN), og det første nummer af tidsskriftet udkom i 2006.

Nummeret talte otte artikler og en leder, og i lederen hed det:

”Det danske universitetsmiljø har således nu fået et tidsskrift, der fokuserer på undervisning og læring ved danske videregående uddannelser. Målet er, at Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift kan blive forum for udveksling af universitets- pædagogisk forskning, information, refleksion, kritik og inspiration og for udveks- ling af universitetspædagogiske erfaringer og holdninger. Det er målet, at denne udveksling både vil ske mellem undervisere indbyrdes og mellem undervisere og ledere, så tidsskriftet kan bidrage til en bred, skriftlig, tværinstitutionel universi- tetspædagogisk offentlighed i Danmark.”

Siden da har Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift været medie for 208 artikler og i tillæg hertil talrige boganmeldelser, ledere og debatindlæg. Med DUT nummer 25 lægger vi yderligere 12 artikler til.

Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift afspejler og er talerør for et fællesskab, et community, en praksis. Eller måske er det mere korrekt at sige, at tidsskriftet er mø- dested for en lang række fællesskaber og praksisser, for tidsskriftets læser- og forfat- terskare spænder bredt hvad angår fagdiscipliner (fra humaniora til naturvidenskab), metoder (fra systematiske reviews til kvalitative analyser), problemfelter (fra kollektiv vejledning til kooperativ læring), og nationaliteter (fra Danmark og til Skotland).

Det, der binder disse fællesskaber sammen, er interessen for og kærligheden til ud- dannelse og læring på de videregående uddannelser. Ikke mindst derfor glædes vi i redaktionen gang på gang over, at forfatterne udgøres af undervisere, rektorer, stu- dieledere, uddannelsesudviklere, administrative medarbejde, vejledere og – ikke mindst – studerende.

Der er i tiden en tendens til at tegne stereotyper. Én stereotyp er den studerende, som ikke gider læse, som ikke er lige så dygtig som i de gode gamle dage før masse- universitetet, som betragter uddannelse som et middel og ikke et mål, som ikke er robust nok til vilkårene på universitetet og derfor hele tiden efterspørger hjælp og støtte. En anden stereotyp er underviseren, som i virkeligheden kun gider at forske, som egentlig ikke bryder sig særlig meget om sine studerende, som ikke har tid til at

1111

(3)

Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 25, 2018 Universitetspædaogikum udvikle sin undervisning og da slet ikke til at skrive universitetspædagogiske artikler og dele sine erfaringer.

Sådanne stereotyper er gift for uddannelse og læring, fordi de umuliggør det vigtige samarbejde mellem studerende og undervisere. For også uddannelse beror på et fællesskab. Ikke mindst derfor er der brug for et Dansk Universitetspædagogisk Tids- skrift. Eller en universitetspædagogisk ’offentlighed’ som der blev udtrykt i lederen citeret ovenfor. Der er brug for at vi igen lærer både de studerende og underviserne at kende, og at studerende og undervisere lærer hinanden at kende.

For skulle jeg nævne én ting, som jeg i årenes løb har lært af at læse artiklerne i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, så er det dette. At studerende er forskelli- ge, og at de handler meningsfuldt i forhold til læringssituationen, sådan som de op- lever den. Og lige så underviserne, der også er forskellige, men ligeledes handler meningsfuldt i forhold til undervisningssituationen, sådan som de oplever den. Og at det interessante ikke er, hvem der bærer skylden for, at uddannelse lykkes eller mis- lykkes. At det interessante er at forstå, under hvilke omstændigheder uddannelse lykkes.

Artiklerne i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift bidrager til netop dette. At for- stå samspillet mellem undervisere og studerende og omstændighederne under hvil- ke uddannelse lykkes.

God læselyst.

2222

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Udgangspunktet for forestillingen er en undersøgelse af Staatssicherheit (Stasi) i det tidligere DDR. På scenen står ni mennesker, der har erfaringer med Stasis protokoller. Scenen

Grunden til at kvinder bliver ramt i dag har mere at gøre med den ovenfornævnte tvær-kulturel- le symbolske betydning af voldtægt som her- redømme blandt mænd

Men man kan søge efter den fornemmelse, længes efter den, efter fornemmelsen af ikke at blive ført noget sted hen, men bare at være, i en slags tomhed, der som havet,

Endelig er der Tyskland, for hvem Euro- pa har været og i det store og hele stadig er et eksistentielt projekt, bortset fra at det hele nu er vendt på hovedet: Før kri- sen

Tallene viser, at Kinas samlede bruttonationalprodukt i 2005 ikke udgjorde 14,2 procent af den samle- de globale produktion men – kun – 9,7 procent.. Indiens andel blev til-

klasse kan det være en svær udfordring, når feltet skifter fra traditionel undervisning til ’be- vægelse i undervisning’, hvis ikke hun har den kulturelle kapital og habitus til at

I analysedelen om relationen mellem IPS-kandidat og IPS-konsulent har vi ikke skrevet om henførbare oplysninger, som ville kunne genkendes af IPS-konsulenten, men

Ifølge Uffe Østergård er behovet for den slags manifestation typisk størst blandt lande, der har et svagt nationalt fundament: “Skal man være lidt kynisk, kan man sige, at den