Lige så unyttigt som fyrværkeri

(1)

de økonomiske begrundelser, som nati- onerne oftest angiver som årsag til at støtte elitesport, holder ikke. Der findes ingen under- søgelser, der sandsynliggør, at store elite- præstationer øger befolkningens interesse for at dyrke idræt. Derfor er det også uden hold i virkeligheden, at elitesport medvirker til at for- bedre befolkningens sundhedstilstand, så der spares penge til sygdomsbehandling. Der findes heller ingen undersøgelser, der tyder på, at eliteidræt på andre måder skulle have en næv- neværdig positiv indflydelse på et lands sam- fundsøkonomi. Hvis man overhovedet vil tale om en samfundsmæssig gevinst, skal man søge efter den på helt andre områder: Elitesport bliver af mange – især mænd – fortsat betragtet som god tv-underholdning, og en stor medalje- høst ved f.eks. et OL er efter alt at dømme noget, der højner den nationale selvbevidsthed og sam- menhængskraft.

Sådan lyder hovedkonklusionen af internationale og danske analyser på området og Ugebrevets samtaler med en række udenlandske og hjemlige eksperter inden for områder som økonomi, branding, national identitet og idræt.

Ingen af de eksperter, som Ugebrevet har talt med, mener, at elitesport er uden værdi. De påpe- ger blot, at politikerne i højere grad burde tone rent flag – i stedet for at begrunde det voksende statslige engagement i elitesporten med ratio- nelle økonomiske argumenter, der alligevel ikke kan påvises.

Professor Harry Arne Solberg, Trondheim Økonomiske Høgskole, der bl.a. beskæftiger sig med elitesportens økonomiske kredsløb, er en af de forskere, som mener, at de økonomiske

argumenter klinger hult. Han mener, at elitesporten rummer mange kvaliteter, som der ikke meningsfuldt kan sættes tal på. Og han peger også på, at de undersøgelser, der f.eks. er lavet af de økonomiske gevinster ved at være vært for en stor sportsbegivenhed, sjældent står mål med de offentlige investeringer i anlæg osv:

“Værtskabet for et OL er lige så økonomisk ufor- nuftigt som et fyrværkeri. Det ville være klogere at sende pengene til de fattige i Afrika,” siger han.

Solberg mener dog ikke, at rige lande af den grund skal undlade at afholde den slags arran- gementer: “Erfaringerne viser nemlig også, at lokalbefolkningen har været glade for, at det ske- te. Og for et rigt land ville det være kedeligt, hvis man aldrig gjorde noget ud over det sædvanlige.

Noget lignende gælder for den glæde, som en dansk medalje skaber i Danmark,” siger han.

Senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut Rasmus K. Storm er enig: “Støtte til eliteidræt bør ikke hvile på økonomiske argumenter, for det holder ikke. I stedet bør man sætte de blødere kulturpolitiske værdier i centrum. Den offentlige støtte til biblioteker eller Den Kgl. Ballet hvi- ler heller ikke på økonomiske argumenter. Begge dele bliver betragtet som offentlige goder, der gør vores samfund rigere. Den samme form for argumentation kan man bruge om elitesporten, der skaber store oplevelser for mange menne- sker.”

Den danske stats begrundelse for at støtte elitesport er imidlertid ikke klar. I de betænknin- ger, som danner grundlag for lovgivningen, pe- ges der først og fremmest på, at den som andre kulturfænomener har en egenværdi, der er støt- teværdig. Hvad denne egenværdi går ud på, for-

Lige så unyttigt som fyrværkeri

Elitesport styrker hverken sundhedstilstanden eller samfundsøkonomien – Alligevel er det ofte de begrundelser, politikere angiver, når de skal retfærdiggøre det statslige engagement – Den samfunds- mæssige gevinst er først og fremmest, at sport er god tv-underholdning, som bidrager til at øge den nationale selvbevidsthed

MM | Medaljens pris

Den olympiske fakkel i Beijing er slukket, og de ca. 10.000 atleter fra 205 nationer har pakket deres sportstasker og er draget hjem. Det samme gælder de 22.000 journalister, der har dækket begivenheden og transmitteret i hundredevis af timer til milliarder af tv- seere. Især de hjemlige atle- ters præstationer har udløst jubel og sorg – ikke mindst når de har løftet vores placering i den uofficielle nationskonkur- rence. Men hvad er medaljens pris? For landene, udøverne og befolkningerne? Det spørgs- mål har Ugebrevet analyseret i de forløbne uger. Dette er seri- ens sidste artikel.

Tidligere artikler:

• MM26: “Elitesport er et glo- balt rustningskapløb”

• MM28: “Det vigtigste er at vinde”

(2)

muleres dog ikke særlig præcist. Ingen af be- tænkningerne begrunder støtten med økono- miske argumenter. Alligevel drages de ofte frem i den politiske debat. Ifølge kulturminister Brian Mikkelsen skyldes regeringens støtte til eliteid- rætten således både hensynet til befolkningens sundhed og samfundsøkonomien. Se tekstboks.

Elite skaber ikke bredde

En af de mest hårdnakkede begrundelser for, at stater skal bruge penge på eliteidræt, er, at elite skaber bredde. Ræsonnementet, der går helt tilbage stifteren af de moderne olympiske lege, ba- ron de Coubertin, lyder, at store sportspræsta- tioner inspirerer landenes befolkninger til selv at

begynde at dyrke idræt. Hvilket i nyere tid er ble- vet suppleret med argumentet om, at en øget id- rætsdeltagelse forebygger sygdomme og dermed mindsker sundhedsudgifterne. Samme argumentation anvendes typisk også, når f.eks.

politikere skal forsvare de milliardudgifter, som det kræver at være vært for mega-sportsbegivenheder som f.eks. OL eller VM i fodbold.

Australien er et af de lande, der i rigtig mange år har støttet elitesporten med bl.a. denne begrundelse. En undersøgelse foretaget af forskere fra University of South Australia af perioden 1975-2000 viste, at landets voksende finansiel- le støtte har givet en stigende medaljehøst ved olympiske lege. Australien er gået fra en 32.- plads i nationskonkurrencen ved OL i Montreal i 1976 til at være en sikker top-10-nation. I Beijing sluttede landet på en 6.-plads.

Men på trods af denne imponerende frem- gang er det gået tilbage for de menige australi- eres motionsvaner. I 1982 erklærede omkring 27 pct. af den australske befolkning sig inakti- ve. I 1998 var andelen vokset til 40 pct. Og andre undersøgelser viser, at de australske børns kon- dition er faldende, og at antallet af overvægtige er stigende.

Forklaringen er ifølge forskerne, at faktorer som livsstil, adgang til faciliteter, kvalificerede trænere etc. betyder langt mere for en befolknings idrætsvaner end guldmedaljer. Hertil kommer, at afstanden mellem elite- og breddeidræt har vokset sig så stor, at elitens sublime præsta- tioner er et urealistisk forbillede for den almin- delige befolkning.

Norske undersøgelser tyder også på, at selve elitesporten og dens organisering er en medvir- kende årsag til dens manglende afsmitning:

Mange børn falder fra, når fokus på at vinde bliver for fremtrædende.

U-olympisk voksenidræt

Heller ikke i Danmark tyder noget på, at der skulle være en sammenhæng mellem elitepræstati- oner i en sportsgren og antallet af udøvere. En un- dersøgelse fra 2005 viser f.eks., at den uomtvi- stelige danske succes i elitehåndbold ikke har smittet af på medlemstilgangen.

Af undersøgelsen fremgår det, at der særlig blandt drenge og piger i 6-17-års-alderen er store udsving i både positiv og negativ retning, men

“den generelle tendens er faktisk et fald i antallet af medlemmer”, som det udtrykkes i rap- porten. Se figur 1.

Senioranalytiker Rasmus K. Storm, der er en af rapportens forfattere, siger, at han aldrig har MM | Kulturministeren: Der er tre gode grunde til at støtte elite-

sport

Kulturminister Brian Mikkelsen, hvad gør elitesport støtteværdigt?

“Vores samfund får en masse ud af at støtte eliteidræt, hvilket vi også har set under OL.

Først og fremmest styrker det vores følelse af nationalt sammenhold og identitet. Når vores idrætsstjerner klarer sig godt i konkurrencer, løfter det nationen mentalt. Når hånd- boldlandsholdet bliver europamestre, og når 49’er-båden mod alle odds kæmper sig frem til en guldmedalje, er det virkelig noget, der berører hele nationen. Det er vigtigt i den moderne globaliserede verden, vi lever i, og hvor vi bliver mere og mere individualiserede. Det at føle sig som danske forsvinder mere og mere – især blandt de yngre generationer. Vores sportsstjerner en af de få ting, der binder os sammen.”

Men der er vel mange andre ting end elitesport, der gør det samme. Og Danmark er trods alt en af de mest integrerede nationer, så er der virkelig behov for det?

“Der er andre ting som f.eks. vores historie og sprog, men jeg er nu ikke i tvivl om, at tendensen går i retning af, at vi bliver stadig mere individualiserede. Vi ser ikke mere de samme tv-udsendelser og beskæftiger os i det hele taget med vidt forskellige ting.”

Er der andre årsager til at give statsstøtte?

“Det giver os nogle sportslige forbilleder, som især den unge generation kan se op til og lade sig inspirere af. Jeg tror på, at deres præstationer kan inspirere mange unge men- nesker til at dyrke sport. To af mine egne døtre er f.eks. begyndt at spille håndbold, fordi de har set kvindelandsholdet spille fremragende på tv. Især i forhold til de unge er det rent sundhedspolitisk en uhyre vigtig opgave at inspirere dem til at forlade computeren og begynde at dyrke idræt.”

Der findes ikke en eneste undersøgelse, der viser, at elitesport øger idrætsdeltagelsen?

“Det er jeg udmærket klar over, men jeg mener heller ikke, at der er undersøgelser, der beviser det modsatte. Men derfor understreger jeg også, at det erminopfattelse og årsagen til, at jegvil bruge rigtig mange kræfter på det område.”

“Jeg tror også, at det har en stor reklameværdi for Danmark. I dag så jeg f.eks., at ten- nisspilleren Caroline Wozniacki var omtalt i New York Times. Den slags omtaler betyder fantastisk meget i en verden, hvor et lands synlighed og branding kan spille en stor rolle for f.eks. afsætning af danske produkter eller turistindtægter. Det kan Wozniacki selvføl- gelig ikke gøre alene, men hun kan sammen med andre sportsfolk øge kendskabet til Danmark.”

“Det er også grunden til, at regeringen har lavet en handlingsplan for at trække flere store sportsbegivenheder til landet. Ud over at vise, hvad Danmark kan rent logistisk i forhold til at tiltrække flere kongresser mv., vil det bidrage til at trække erhvervsfolk og turister til Danmark – og dermed i højere grad sætte Danmark på verdenskortet.”

(3)

set en undersøgelse, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem elitepræstationer og bred- deidræt. Til gengæld viser rigtigt mange analyser, at der ikke er nogen: “Det kan formentlig godt dokumenteres, at flotte landsholdsresul- tater i håndbold kan skabe øget medlemstilgang.

Men der er tale om en korttidseffekt, der forsvinder ret hurtigt igen,” siger han.

Det kan der ifølge Rasmus K. Storm være mange årsager til: Det elitemæssige fokus kan være for stort, børnene kommer på et andet hold end deres kammerater, trænerne kan være ukva- lificerede, faciliteterne kan være af ringe stan- dard, de ugentlige træningstider passer dårligt med børnenes øvrige aktiviteter osv.

Undersøgelser af hvilke idrætsformer, der er mest populære i den voksne del befolkningen, viser også, at det er helt andre faktorer end olympiske medaljer, der bestemmer motionsvaner- ne. I modsætning til Australien har under- søgelserne igennem de seneste mange år vist, at andelen af den danske befolkning, der dyrker

“regelmæssig sport eller motion”, har været voldsomt stigende, især blandt de ældste alders- grupper. Ifølge den seneste undersøgelse fra 2008 er over halvdelen af de over-16-årige (56 pct.) fysisk aktive og bruger i gennemsnit lidt over fire timer om ugen på idræt. I andel af befolkningen er det en tredobling i forhold til for 40 år siden – og en stigning på 5 procentpoint siden 1998. Men ser man på, hvilke former for sport og motion de voksne dyrker, er de olympiske discipliner ikke fremtrædende: På top-3- listen finder man vandreture, jogging og styr- ketræning. Se figur 2.

Tvivlsom vækstgenerator

Det er en triviel konstatering, at der er penge i elitesport. Under og efter OL i Beijing vil der givetvis både være udøvere, sponsorer, tv-selska- ber og sportsudstyrsfabrikanter, der får del i de enorme pengestrømme. For slet ikke at tale om Den Internationale Olympiske Komite (IOC), der efter et bidrag til de lokale arrangører deler tv- og sponsorindtægterne med de internationale specialforbund.

Det er til gengæld uklart, hvad de enkelte del- tagende nationer får ud af deres medaljehøst, og om det rent økonomisk gør en forskel, om man får 100 medaljer som Kina eller syv som Danmark.

Frederik Wiedemann, der er partner i inno- vationsvirksomheden i ReD Associates, er dog ikke tvivl om, at antallet af medaljer kan have en brandingeffekt for et land: “Det store antal me-

daljer til Kina, der vandt sin første OL-medalje i 1984, vil givetvis bidrage til at styrke et billede af, at Kina er et særdeles effektivt og konkur- rencedygtigt samfund.”

Frederik Wiedemann mener til gengæld ikke, at Danmark kan bruge sine medaljer til ret meget. Det skyldes ikke, at det som udgangspunkt er en dårlig ide at anvende sportsfolk til at øge verdensoffentlighedens meget ringe kendskab til Danmark. For danske sportsfolk er ifølge Wiedemann en gruppe, der i forhold til andre danskere får meget omtale i udenlandske me- dier: “Problemet er bare, at det gælder for udøve- re i de sportsgrene, som andre landes befolkninger især er optaget af, f.eks. fodbold, golf og tennis. Mens størstedelen af de danske medaljer faldt i sportsgrene som bl.a. sejlsport, roning og kajak, der stort set ikke har international be- vågenhed,” siger han.

Det står imidlertid hen i det uvisse, om bran- dingeffekterne kan omsættes i kontanter, f.eks.

som følge af øgede turistindtægter eller eksport.

For det er der ikke lavet seriøse analyser af.

Til gengæld er der foretaget et væld af un- dersøgelser af, hvad såkaldte megaevents (f.eks.

OL eller fodbold-VM) betyder for værtslandets økonomi. Og resultaterne tyder på, at antallet af et lands medaljer nok heller ikke spiller den store rolle.

F.eks. viser det sig, at de kort- og langsigtede turistindtægter sjældent bliver så store, som man forestiller sig. Det skyldes typisk, at man ikke tager højde for, at sportsturisterne holder andre

Figur 1: Særligt blandt drenge og piger i 6-17-års-alderen er der store udsving. Den generelle tendens er imidlertid et fald i antallet af medlemmer.

Kilde: Idrættens Analyseinstitut.

MM ^|Tilbagegang i håndbold

Medlemsudviklingen i Dansk Håndbold Forbund i forhold til befolkningsårgang, 1998-2005

0 4 8 12

1988 2005

16 Pct. af årgange

6-17 år

18-25 år 6-17 år

18-25 år

Værdiløst metal

Danmark vandt medaljerne i de forkerte sportsgrene.

(4)

turister væk, og at omverdenens glemsomhed er stor. F.eks. huskede kun 10 pct. i 2001, at England havde haft værtskabet for fodbold-EM fem år tidligere, og hele 55 pct. havde glemt, at det havde været afholdt i Holland/Belgien i 2000.

Altså bare et år senere.

De mange analyser, der efterfølgende er lavet af pengestrømmene i forbindelse med disse store sportsevents, viser typisk, at ekstra-ind- tægterne kun har løftet de pågældende landes BNP-vækst marginalt – og at de betydelige offentlige investeringer i sportsanlæg, infrastruk- tur mv. med langt større virkning kunne være brugt på andre områder.

Den manglende gevinst på turismeområdet skyldes ifølge professor Harry Arne Solberg, at f.eks. et værtskab for OL ikke i sig selv tiltræk- ker turister: “Skal vi få lyst til at rejse derhen, forudsætter det, at vi informeres om, at byen eller landet har noget attraktivt at tilbyde os.”

Problemet for de lokale OL-arrangører er imidlertid, at de har begrænset indflydelse på det me- diebillede, der skabes i omverdenen. For selv- om et OL giver værtsnationen mulighed for at vise andre sider af landet end sportskonkurren- cer, er størstedelen af opmærksomheden samlet om det, der foregår på idrætsarenaerne, og de sportsfolk, der er ens favoritter: “Et svømme- basin er et svømmebasin, uanset om konkurrencen foregår i Beijing eller København. Derfor skal man ikke overdrive betydningen af det kendskab til værtslandet, som et OL eller fodbold- VM giver anledning til,” siger Solberg.

Rasmus K. Storm, der er medforfatter til en ny- lig udgivet analyse om dansk idræt og sport i op- levelsesøkonomien, er enig: “Der er ingen tvivl om, at idræt og sport – herunder eliteidræt – har en samfundsøkonomisk betydning. Men alle un- dersøgelser tyder på, at det vækstbidrag, som et stort sportsarrangement genererer, er i peanut- klassen. Derfor er forestillingen om, at sport kan blive en oplevelsesøkonomisk vækstgene- rator fortsat mest varm luft. Så det er et område, der skal arbejdes meget mere med.”

Seerinteressen størst om egne atleter Det kan til gengæld ikke diskuteres, at elitesport er populær tv-underholdning. Og var det ikke tilfældet, ville de store sportsbegivenheden gan- ske enkelt ikke blive afholdt.

Ifølge IOCs officielle statistik blev der denne gang transmitteret mere og til flere egne af verden end nogensinde tidligere – og et rekordan- tal seere fulgte udsendelserne både i Kina og

USA. Legene i Beijing førte ifølge IOC også til OLs gennembrud på internettet. Det var rekord- besøg på OL-relaterede websites, og IOCs eget website havde flere besøgende i den første uge end under hele OL i Athen for fire år siden.

Også i Danmark har der været mange hundrede timers OL-dækning på tv, radio mv. Alene på DR1 har de udenlandske og danske idræts- stjerner optrådt i hen ved 17 timer i døgnet.

Seerinteressen har dog ikke været overvældende, og kun få OL-programmer har været blandt de mest sete. Se figur 3.

Det skyldes dog selvsagt, at tidsforskellen til Beijing har betydet, at mange af de direkte trans- missioner har fundet sted, mens vi sov eller var på arbejde. Set i forhold til sidst, hvor OL var på de kanter – Sydney i 2000 – er der ikke den store forskel. Til gengæld har radiodækningen spe- cielt på P3 slået alle lytterrekorder.

Fra tidligere undersøgelser af danskernes fri- tidsinteresser ved vi, at det især er mænd, der følger sporten på tv. De bruger mange flere timer end kvinderne. Det skyldes bl.a., at der er stor forskel på mænds og kvinders foretrukne sport.

Mens fodbold er det altdominerende emne hos mændene – efterfulgt af håndbold og motor- sport – foretrækker kvinderne håndbold. De ad- skiller sig derudover generelt fra mændene ved at interessere sig for klassiske kvindesportsgre- ne som hestesport, dans og gymnastik.

Men netop ved et OL, hvor der som bekendt vises mange forskellige idrætsgrene, er køns- forskellen mindre end ellers. Og alt andet lige er det – ikke overraskende – begivenheder med dansk deltagelse og helst med danske medalje- chancer, der trækker de største seertal herhjemme –både blandt kvinder og mænd.

Ingen, der har fulgt mediedækningen af OL i Beijing, kan være i tvivl om, at de nationale me- daljechancer også har været drivkraften for ki- neserne. Et sigende eksempel var det dramati- ske forløb omkring hækkeløberen Liu Xiang, som der under legene var ophængt store plaka- ter af overalt i Kina. Liu, der i Athen modtog sin guldmedalje indsvøbt i et kinesisk flag, er formentlig Kinas største sportsstjerne, men pga.

en skade kom han aldrig ud af startblokken i sit indledende heat.

Stilheden på det olympiske stadion var ifølge alle beretninger larmende. Og efterfølgende var det kinesiske internet fyldt med kommentarer, der strakte sig fra venlig sympati med den ska- dede atlet til mistænksomme anklager mod of- ficials og sponsorer for at have tilrettelagt hans exit. De kinesiske propagandamyndigheder ud- Peanut-klassen

Ideen om sporten som en oplevelsesøkonomisk vækstgenerator er varm luft.

Figur 2: De tre mest populære idrætsaktiviteter blandt voksne er vandreture, jogging og styrketræning.

Kilde: Idrættens Analyseinstitut.

MM ^|U-olympisk

Andele af voksne over 16 år fordelt på deres foretrukne sports- og motionsaktivitet, pct.

0 10 20 30

Vandreture Jogging Styrketræning Gymnastik Aerobic Svømning Cykelsport Fodbold Badminton Spinning/kondicykel Dans

Stavgang Golf Bowling Fiskeri

Pct.

(5)

sendte hurtigt et forbud til medierne mod at kri- tisere Liu, og Kinas vicepræsident Xi Jinping fast- lagde den officielle tone ved i et brev til hække- løberen og hans træner at erklære: “Vi forstår alle, at Liu måtte forlade løbet på grund af sin skade. Vi håber, at han vil slappe af og koncen- trere sig om at blive rask. Vi håber, at han derefter vil fortsætte med at træne hårdt og kæmpe end- nu hårdere for den nationale ære.”

Den nationale ære

For professor ved International Center for Business and Politics på CBA Uffe Østergård er ikke i tvivl om, at det netop er den nationale ære, der står på spil i elitesport: “Det er en form for nationalisme, der handler om anerkendelse. Ikke så meget udadtil, men mere til indvortes brug.

Det er helt evident, når man ser på Kina, hvor styret ikke var voldsomt optaget af sikre sig anerkendelse i udlandet, men var mere fokuseret på at styrke sine egne borgeres opfattelse af, at Kina er en stormagt. Formålet var selvfølgelig at skabe opslutning om nationalstaten,” siger han.

Ifølge Uffe Østergård er behovet for den slags manifestation typisk størst blandt lande, der har et svagt nationalt fundament: “Skal man være lidt kynisk, kan man sige, at den slags ikke burde betyde meget for Danmark, fordi vi som en gammel nationalstat dårligt kan blive mere selv- glade. Alligevel deltager vi i konkurrencen, men er der ikke danskere med, gider vi ikke at se det.”

I 70’erne og 80’erne var det især de kommu- nistiske diktaturstater, der med Sovjetunionen og DDR i spidsen brugte elitesporten på denne må- de. Og man kunne måske have forventet, at behovet for denne form for konkurrence var mind- sket efter murens fald. Men ifølge de internationale undersøgelser, der bl.a. er lavet af den bel- giske idrætsforsker Veerle de Bosscher, Vrije Universiteit i Bruxelles, går det snarere den modsatte vej: “Den internationale trend er, at stadig flere stater øger deres støtte til elitesporten – bå- de finansielt og organisatorisk. Det vil formentlig også ske efter dette OL. I Australien, England og Norge var det f.eks. dårlige medaljeresultater ved OL, der satte gang i det statslige engagement. Og man kan nemt forestille sig, at noget lignende vil ske i en række af de nationer, der klarede sig mindre godt i Beijing,” siger hun og henviser til, at man i Belgien allerede er begyndt at debattere, hvordan man kan effektivisere eli teindsatsen, efter at landet kun opnåede skuf- fende to medaljer.

Ifølge Uffe Østergård er det globaliseringen, der er forklaringen på nationalstaternes øgede

konkurrencevilje: “Det er lidt af et paradoks. På den ene side har globaliseringen øget behovet for nationalfølelse, og på den anden side betyder globaliseringen, at vi i stigende grad lærer af hinanden og kopierer hinandens succeser, f.eks.

inden for elitesport.”

Det er ikke en udvikling, som Uffe Østergård rynker på næsen af: “For det første er det jo en mere civiliseret form for selvhævdelse end tidligere tiders krige. Og for det andet bidrager det til at skabe en fællesskabsfølelse og sammen- hængskraft, der er en forudsætning for at få en stat til at fungere. En nationalstat kan ikke re-

gulere sig ud af alting.” ^MM

Poul Albret | pal@mm.dk

Referencer:

•Kieran Hogan & Kevin Norton: The ‘Price’ of Olympic Gold. I Journal of Science and Medicine in Sport 3, 2000.

•Idrættens Analyseinstitut: Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning, 2005.

•Idrættens Analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2007 – nøgletal og tendenser, 2008.

•Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt: Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi, 2008.

•Harry Arne Solberg: København OL – Samfunnsøkonomisk lønnsomt eller ikke?, 2006.

Figur 3: Kun få af OL-programmerne har været blandt de mest sete.

Kilde: TNS Gallup TV-Meter.

MM ^|Meget andet end sport

De 20 mest sete tv-programmer på alle kanaler i ugen fra den 11.-17. august

Talent 2008 Rejseholdet

Station 2 special: Lufthavnsstrømer Reportageholdet: Smuglerjagt Sporløs

Ni hao OL direkte: Håndbold, Danmark-Island Søren Ryge præsenterer

Ni hao aftenOL Kærester Kender du typen?

Basta

Film for folket - Hundrede år med Nordisk Film Ellens 100 år

Merethes mave Vores Første Barn

Gordon Ramsays køkkenmareridt Basserne

Det vilde Kina

Ni Hao OL Direkte: Roning og Banecykling Ni hao OL direkte: Roning

Titel Program Dag Tid

Seertal, x1.000 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

DR1 DR1 TV 2 TV 2 DR1 DR1 DR1 DR1 TV 2 DR1 TV 2 DR1 DR1 TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 DR1 DR1 DR1

Fredag Søndag Mandag Mandag Tirsdag Lørdag Onsdag Man-søn Søndag Torsdag Torsdag Torsdag Onsdag Tirsdag Tirsdag Torsdag Mandag Mandag Søndag Søndag

20:00 20:01 20:39 20:07 20:00 14:30 20:01 21:27 20:59 20:00 20:54 20:30 20:30 20:42 20:08 20:08 21:25 20:01 10:30 09:30

1.091 854 763 727 659 649 632 627 625 620 589 582 581 559 537 532 528 499 497 495

Nationalisme

Elitesport bidrager til at skabe fællesskab og sammenhængskraft.