Copy from DBC Webarchive

(1)

Copy from DBC Webarchive

Copy from:

Bibliotekar med billeder på hjernen

This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.

www.dbc.dk

e-mail:dbc@dbc.dk

(2)

PRESSEN

T a g m e d t i l m ø d e i e n e r f a - g r u p p e

F å i n d b l i k i d e n n y e 2 . 0 v i r k e l i g h e d U f æ r d i g m o s a i k i K j e l l e r u p . A n m e l d e l s e

9 2 0 0 6

24 .m aj 200 6

E t b i b l i o t e k a r l i v f y l d t m e d b i l l e d e r

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

Næstformand:Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Karen Buus,

Varde Bibliotek og Agerbæk Bibliotek Tlf. A: 75 19 65 77, P: 75 54 02 27 E-mail: karenbuus@vardebib.dk Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk

Sine Lindegaard Fogh-Nielsen, Danmarks Biblioteksskole Tlf. A: 32 58 60 66, P: 29 86 27 17

E-mail:sfn@db.dk

Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Lis Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen, Nørrebro Bibliotek Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk

Jette Rasmussen, Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner

E-mail: jetterasmussen@vardebib.dk Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55 Karsten Thomsen, Gentofte Bibliotekerne Tlf. A: 39 48 75 66, P: 32 84 27 06 E-mail: kartho@mail.dk

Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling:

Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter:

Nanna Berg, konsulent vedr. faglige spørgsmål, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, web-supporter, af@bf.dk

Mads Løkke Rasmussen, karriererådgiver, mlr@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse :

Karin Madsen, privatområdet. Københavns amt, kvm@bf.dk Lone Rosendal, Kbh./Frb. H:S. Frederiksborg, Nordjyllands, Sønderjyllands amter, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, Roskilde, Fyns, Århus og Ringkøbing, Bornholms amter, sht@bf.dk

Tina Louise Olsen, Viborg, Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Vestsjællands, Storstrøms amter, tlo@bf.dk Ulla Thorborg, statslige område, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

L ^eder

det mener bf’s hovedbestyrelse

BF klæder TR på til fremtiden

Der foregår i disse år store ændringer og opbrud på det offentlige bibliotekariske arbejdsmarked.

Rent organisatorisk er vi vidne til både fusioner, organisationsændringer og op- gaveoverførsler, for ikke at tale om kom- munalreformen, som jo vil betyde helt nye og større kommunale arbejdspladser end dem, vi kender nu.

Bibliotekarrollen og arbejdets organi- sering ændrer sig også. Vi taler om »Det hybride bibliotek« borgerservice og digital forvaltning. Der laves hele tiden nye for- søg, som medfører ændrede betjenings- former og nye krav til medarbejderne og deres kompetencer. Biblioteksstyrelsen er kommet med et oplæg til strategi for dansk biblioteksudvikling, og nu hedder det ikke længere vejledning, men læring når vi er i kontakt med brugerne. Alt dette samtidigt med at der konstant rationalise- res og effektiviseres.

Det er en meget spæn- dende udvikling med mas- ser af muligheder, hvis vi som bibliotekarer forstår at gribe chancen, men der er ikke noget at sige til, at det er et billede som indimel- lem kan føre til usikkerhed, bekymringer og store fru- strationer. Det er også mit indtryk, at der er flere end tidligere, der går helt ned med flaget i perioder.

Hvor er fagforeningen så henne i alt dette kunne

man spørge? BF forsøger selvfølgelig på nationalt niveau at påvirke udviklingen til gavn for medlemmerne. Det enkelte medlem kan få råd, hjælp og vejledning i BF’s sekretariat. Men når det handler om det decentrale niveau og den enkelte arbejdsplads, er det tillidsrepræsentanten, der er på banen.

Det er en meget kompleks verden at agere i som tillidsrepræsentant. En TR skal som repræsentant for medarbejderne forsøge at få indflydelse på de overordnede beslutninger på arbejdspladsen, så deres synspunkter også bliver hørt. Det er også tit tillidsrepræsentanten, der er med til at samle op, når den enkelte kollega får problemer, eller når der er samarbejdspro- blemer. Derudover fylder de decentrale

lønforhandlinger og hele processen omkring med lønpolitikker, udviklingsplaner etc. mere og mere.

For at kunne varetage jobbet som TR, ikke mindst i tiden fremover, kræver det viden om og forståelse for, hvordan organisationer fungerer. Det kræver viden om, hvordan den enkelte og kollektivet påvirkes af de moderne krav til arbejdsli- vet og de mange organisationsændringer.

Det er nødvendigt med viden om de moderne styrings- og ledelsesredskaber på det offentlige arbejdsmarked. Det er ikke længere nok med de gamle faglige kompetencer som viden om overenskomster og regelsæt – moderne interessevaretagelse kræver også personlige og organisatoriske kompetencer, hvor sparring og netværk er nøgleordene.

Derfor og for at BF’s decentrale niveau tillidsrepræsentanterne kan være klædt på

til at honorere fremtidens krav til TR’erne, afholder BF et TR-seminar i Kol- ding.

Her har BF inviteret arbejdsmarkedsforskere og erhvervspsykologer fra Handelshøjskolen CBS, Københavns universitet, og RUC til at holde workshops om emner som: Moderne styrings- redskaber/ledelse hvad er det? Og hvordan påvir- ker det arbejdspladsen?

– Kulturmødet i sam- menlægningsprocesser, hvad sker der når arbejdspladser med forskellige kulturer lægges sammen? – Hvordan håndterer medarbejdere og ledere følelser under or- ganisationsforandringer? – Forandringer og netværk, netværk i forandringer.

Det faglige er ikke glemt, da der samtidigt vil være mulighed for at se nærmere på det nye bibliotek i Kolding og høre mere til deres forsøg med OPP (offentlig og privat partnerskab).

Forhåbentligt til gavn for tillidsrepræ- sentanterne, men jo i sidste ende og ikke mindst for medlemmerne på de pågæl- dendes arbejdspladser.

SØREN KLØJGAARD

Forsiden:Vendel Jørgensen bruger sine bibliotekariske kompetencer på det århusianske billedbureau Chili foto & arkiv. Fotomontage:

Claus Haagensen/Chili foto & arkiv

(4)

INDHOLD

Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01

E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, schade@bf.dk journalist Daniel Øhrstrøm, oehrstroem@bf.dk

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Sakena Ali, Anna Skov Fougt, Mai-Brit Nielsen, Jette Rasmussen og Nina Rise

Tryk: KLS Graﬁsk Hus A/S ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 435 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iﬂg. Dansk Oplagskontrol: 6.503

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændringskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor.

6

26 6 5

10 13 14

17 26

31

Kunstindustrimuseets bibliotek ramt af skimmelsvamp Bibliotekar med billeder på hjernen

Hos Chili foto & arkiv – et lille billedbureau i Århus – er den ene af to billedredaktører bibliotekar af uddannelse.

Vi har besøgt Vendel Jørgensen, der har styr på bureauets mere end 80.000 billeder.

Netværke med konkurrenter – kan man det?

Et godt netværk, der fungerer både fagligt og socialt er en god investering for arbejdsgiverne – også selv om de plejer at mødes i retten. Bibliotekar Anne-Marie Torpe skriver om advokaternes erfa-gruppe.

Bibliotekets størrelse afgør kvaliteten

Ny undersøgelse viser markant sammenhæng mellem bibliotekets størrelse og kvaliteten af universitetet.

Definitely two point ohh...

Web og Library 2.0 dominerede denne gang Washington- konferencen Computers in Libraries. Esben Fjord Nielsen, konsulent på Danmarks Biblioteksskole – og blogger – rapporterer fra konferencen.

Synspunkt: Bibliotekaren som formidler Mosaikken må udvikle sig

Jens Lauridsen anmelder Kjellerup Bibliotek.

Frøer på flyvende fisk

Børneafdelingen på Lyngby Stadsbibliotek har fået et eventyrligt vægmaleri.

I DETTE NUMMER:

Nye Stillinger 20 Debat 29

3

bibliotekspressen 9 · 2006

(5)

Den 24. maj 2006 afholder foreningen IT-branchen et medlemsmøde med over- skriften »Nyt blod til IT-branchen«. Og nogle af dem, som branchen rigtig gerne inviterer ind i virksomhederne, er kandidater fra Danmarks Biblioteksskole.

Baggrunden for medlemsmødet er, at IT-branchen har problemer med at tiltrække tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. BF tog derfor allerede sidste år kontakt til foreningen for at vise, at det vil være attraktivt at ansætte andre end dataloger i »maskinrummet« hos IT-virksomhederne.

I december 2005 afholdtes møder på Danmarks Biblioteksskole i København og Aalborg hvor IT-branchen, en forsker fra Danmarks Biblioteksskole og en kandidat fra biblioteksskolen ansat i en IT-virk-

somhed, gav hver deres bud på, hvorfor branchen bør ansætte nogle flere cand.

scient.bibl.’er.

Nu er det IT-branchens medlemsvirk- somheder, der på mødet skal høre det gode budskab. For på mødet fortæller tre

»anderledes« akademikere deres historie, om hvordan deres faglighed kommer i spil centralt i den IT-virksomhed, de er ansat i. Efter de tre personlige eksempler, skal BF's formand Pernille Drost fortælle om bibliotekaren som Danmarks nye IT-res- source.

IT-branchens mere end 300 medlems- virksomheder har modtaget direkte invi- tation til mødet. Og IT-branchen håber, at mindst 40 virksomheder dukker op.

øhrstrøm

40 år som bibliotekar

Er du årgang 1966 fra Danmarks Biblioteksskole? Så har du faktisk 40-års jubilæum som bibliotekar i år!

Vi planlægger en middag, hvor årgangen kan mødes og samtale på højt intellektuelt plan. Vi kender desværre ikke alle adresser, så hvis du er interesseret i at mø- des fredag 9. juni i København, så meld dig til Kirsten Reinhold, 36

14 84 14, mail: kirein@kff.kk.dk eller til Eva Kock Nielsen, 33 66 46 52, mail: evakok@kff.kk.dk, eller til Børge Sørensen, 33 73 60 75, mail borges@kff.kk.dk.

Sted og tidspunkt er ikke endeligt afklaret, men et tilsagn fra vor gamle lærer Mette Winge om en uhøjtidelig forelæsning er sikret. Mød op!

Royal læsehest

Faste morgenavislæsere på Fredens- borg Bibliotek fik sig en overraskelse i begyndelsen af maj, hvor avislæsesalen pludselig var blevet invaderet af et større opbud af lokale politikere, pressefolk, kommunale embedsfolk, børnehavebørn, fint klædte biblioteksansatte og sidst men ikke mindst: En kronprins og hans kron- prinsesse.

Det skriver bibliotekar Karsten S. An- dersen på bibliotekets hjemmeside.

Anledningen til det fornemme besøg var, at biblioteket lagde lokaler til borg- mester John Hemmings overrækkelse af Fredensborg-Humlebæk Kommunes dåbsgave til den lille prins Christian. Den lille prins var ikke selv til stede, men det forhindrede ikke borgmesteren og biblio- tekschef Lise Kann i at afsløre gaven i fæl- lesskab. Gaven bestod af en fin træskulp- tur, der forestiller en hest. Skulpturen er lavet af kunstneren Finn Rune og har fået titlen »Læsehesten«. Den vil fremover få fast staldplads i Fredensborg Biblioteks børneafdeling, hvor den at dømme efter de indbudte børnehavebørns reaktion vil blive et stort hit.■

Portal om integration

Alle, der har brug for viden om integration, får nu et nyt værktøj, de kan be- nytte:www.integrationsportal.dkhedder det nye web-sted, som henvender sig til både almindelige borgere, arbejdsgivere og specialister.

Det er udviklingsafdelingen i Randers Kommune, der sammen med »Videns- center for Integration – Randers« står bag den nye portal.

Centret lukker med udgangen af maj, men den fond af viden, kontakter, pub- likationer, rapporter og praktiske oplysninger, som centret har opsamlet i sin levetid på tre år, bliver nu lagt offentligt frem på integrationsportalen.

- Vi har spurgt brugere, virksomheder og praktikere på området om deres øn- sker, og hvad de savner i det daglige. Og det har vi så brugt som udgangspunkt for opbygningen af integrationsportalen, siger Merete Tonnesen, der er projektle- der i videnscentret.

Det er Randers Kommune - den senere Ny Randers Kommune, der fremover vedligeholder og driver portalen.

øhrstrøm

Cand.scient.bibl.’er bliver trækplastre

Selv om stadig flere informationer bliver elektroniske, nærmer vi os hverken det papirløse samfund eller bibliotek.

Tværtimod. For folk printer som aldrig før. Men nu har Ishøj Bibliotek fundet en måde at spare på papiret. For i stedet for at lade lånerne udskrive side efter side fra de opslagsværker, der efterhån- den forsvinder i fysisk form og bliver erstattet af oplysninger på internettet, er biblioteket nu begyndt at udlåne usb- nøgler til brugerne, så de kan tage informationerne fra databaser og internet med hjem.

Tidligere har biblioteket tilbudt en

ordning, hvor lånere kunne købe en di- skette og tage den med hjem. Men flere af de nye computere har ikke længere et gammeldags diskettedrev, og der er heller ikke plads til ret meget på en di- skette. Derfor har biblioteket nu indkøb et antal usb-nøgler, som brugerne kan låne med hjem i syv dage. For alle nye computere har usb-indgang og biblioteket har indkøbt nøgler med plads til 512 mb. Der kan i princippet være helt op til 45.000 sider trykt information på en så- dan nøgle, mens det naturligvis er noget mindre, hvis der er billeder med.

øhrstrøm

Usb-nøgler udlånes

(6)

KB-besparelse tages op i Folketinget

På baggrund af artiklen i Biblioteks- pressen nr. 8/2006Finansministeriet laver vendeta imod osom besparelser på kulturinstitutionerne, hvor det det Kon- gelige Bibliotek bliver hårdest ramt med en besparelse på 11,4 milloner kr. har folketingsmedlem for Enhedslisten Per Clausen stillet et paragraf 20 spørgsmål til Kulturminister Brian Mikkelsen:

»Ministeren bedes redegøre for hvorfor Kulturministeriet har skullet spare 45 millioner ud af de 500 millioner kroner på statens budget, som skulle spares på grund af en underfinansiering af finanslovsforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti, når Kulturmini- steriets samlede budget kun udgør ca. 1 procent af statens budget?«

Endvidere spørger Per Clausen:

»Mener ministeren, at det er rimeligt, at Det kongelige Bibliotek er blevet på- lagt besparelser på 11 millioner kroner (2-3 procent af de samlede besparelser) som følge af en underfinansiering på finanslovsforliget mellem Dansk Fol- keparti og regeringen på 500 millioner

kroner?« hermann

Rettelse

I Bibliotekspressen nr. 8/2006 skrev vi fejlagtigt, at en medarbejder på et af billederne i reportagen fra Novo Nor- disk var receptionist. Medarbejderen hedder Mette Skov, og er informati- onsspecialist med en kandidatgrad i biblioteks- og informationsvidenskab, ligesom hun beskæftiger sig med refe- rencearbejde på højt niveau i firmaet.

Vi beklager fejlen. ■

Ny bogmesse fik succes

Århus’ første bogmesse blev ifølge arrangørerne en succes. Messen løb af stablen i Musikhuset Aarhus den 22. til 23. april, og over weekenden besøgte 3.500 østjyske bogentusiaster messen. På bogmessen var der 40 ud- stillere og 35 stande, oplyser projektle- der Stinne Hjortlund Kristoffersen, og allerede nu er det lagt fast, at messen bliver gentaget til næste år i slutningen af april. ■

Referencefaggruppen på vej til at nedlægge sig selv

På en ekstraordinær generalforsamling den 7. juni i Kolding vil bestyrelsen for BF’s referencefaggruppe fremlægge forslag om, at gruppen bliver - hvis ingen stiller op til nyvalg til bestyrelsen.

Fire ud af fem medlemmer af bestyrelsen står bag beslutningen ud fra den

begrundelse, at tiden synes at være inde til at nedlægge faggruppen, blandt andet fordi et markant flertal i bestyrelsen synes at tiden er ved at løbe fra faggruppen, og bestyrelsen savner engagement og tilbagemeldinger fra faggruppens medlemmer. Begrebet referencebibliotekar bruges ikke i udannelsen længere, og der er de seneste år sket en sammensmeltning af de forskellige opgaver på bibliotekerne.

Bibliotekar Bodil Wöhnert fra bestyrelsen mener dog stadig mener, at der er et udækket behov for et netværk, der beskæftiger sig med væsentlige emner i biblioteksudviklingen som elekroniske/

virtuelle biblioteker, licenser, bibliotek.dk, kvalitetssikring af bestillingsarbejdet – og

behovet for en helt anden bibliotekarrolle.

Men bibliotekar Kalle Nielsen er uenig i forslaget om nedlæggelsen og betegner Referencefaggruppen som et unikt bibliotekarisk netværk med mange fremtidsmuligheder.

- Referencefaggruppen er mere aktuel end nogensinde i en tid, hvor referencespørgsmålene er blevet alles arbejdsområde med mange uløste daglige problemstillinger i den forbindelse, mener Kalle Nielsen. Referencefaggruppen har 330 medlemmer, hertil kommer godt 300 abonnenter på faggruppens tidsskrift.

Da BF’s hovedbestyrelse for nylig drøftede Referencefaggruppens henvendelse om nedlæggelse var

konklusionen at hovedbestyrelsen vil være repræsenteret på generalforsamlingen, og hvis generalforsamlingen ønsker at Referencefaggruppen skal fortsætte og vælger en ny bestyrelse, vil BF støtte dette.

hermann

Kunstindustrimuseets bibliotek ramt af skimmelsvamp

Under renoveringen af gulvet i Kunst- industrimuseets biblioteks flotte læsesal fandt håndværkerne spor af skimmelsvamp.

- Det er dødirriterende, for renovationen af gulvet kompliceres naturligvis, når der også skal renses for skimmelsvamp, men heldigvis er svampen opdaget så tidligt, at den ikke har nået at gøre skade, siger bibliotekar Sanne Scharff.

Det er det flotte korkgulv i bibliotekets læsesal, lavet af Kaare Klint, som skim- melsvampen har sat sig på, og svampen har ikke bredt sig til andre steder af mu- seet, hvor der ligger marmorgulve.

Hele renoveringen koster 2,5 millioner kroner.

Hvis alt går vel åbner læsesalen igen efter sommerferien i august.

Bibliotekarerne forsøger i mellemtiden at servicere brugerne over telefonen seks timer hver dag.

birgitte dalgaard

Kunstindustrimuseets bibliotek er lukket for brugerne, fordi gulvet skal renoveres. Foto: Jakob Boserup

5

(7)

Bibliotekar Vendel Jørgensen arbejder på et lille billedbureau i Århus.

Kollegaerne er få, men til gengæld er udfordringerne mange. Hun styrer et billedarkiv med over 80.000 billeder, og så er hun med til at beslutte, hvornår fotograferne må få nye kameraer.

af BIRGITTE DALGAARD

Billedredaktør Vendel Jørgensen kender arkivets billeder, som andre bibliotekarer kender deres bogsamling. Foto: Jens Hasse/Chili

(8)

Dagens begivenheder i billeder tikker ind på Vendel Jørgensens computer. Hun ser på billeder af børn på skovtur, køer der græsser og trafikulykker. Glade billeder, ulykkelige billeder og opstillede billeder.

Dagens strøm af nyheder, reportager og portrætter kommer forbi Vendel Jørgen- sens skærm på billedbureauet Chili.

Vendel Jørgensen er bibliotekar, men det er mange år siden, at hun har arbejdet på et bibliotek. På hendes arbejdsplads er der langt mellem bøgerne, men til gengæld tapetserer farverige billeder de hvide vægge, og arkivskabene er fulde af hedengangne billeder på print.

Vendel Jørgensen har i ti år arbejdet på Chili foto & arkiv, der er et freelance foto- bureau og billedarkiv i Århus. På bureauet arbejder tre fotografer, men 52 fotografer fra hele landet leverer fast til arkivet. Ven- del Jørgensens titel er billedredaktør, og den funktion deler hun med en anden.

Med kun fem medarbejdere er billedbureauet som en lille hyggelig familie, hvor alle kender hinanden.

- Jeg kan godt savne et større miljø med flere medarbejdere. Vi kender efterhånden hinanden ud og ind. Vi kunne godt bruge nogle anderledes indspark. Men fordelen ved en lille arbejdsplads er, at jeg ikke laver én ting. Jeg er med i alle ting, siger Vendel Jørgensen.

Chili foto & arkiv er organiseret efter gamle 1970’er-principper. Arbejdsmoralen bygger på, at alle giver en hånd med når og hvor, der er brug for det. Strukturen er flad, her er ingen chefer eller store chef- lønninger. Alle har lige meget at skulle

have sagt, og alle tjener det samme. Foto- graferne får ikke mere i løn end Vendel Jørgensen og hendes kollega.

- Jeg blander mig i alle ting. Jeg er med til at bestemme, hvilket arkivsystem vi skal have, og om en af fotograferne skal bruge 100.000 kroner på et nyt kamera.

Det giver en hel anden måde at tænke på.

Det her er vi sammen om. Når økonomien går dårligt, så er det også mit ansvar. Vi føler alle det samme ansvar over for arbejdspladsen, siger Vendel Jørgensen.

Bibliotekar blev blæksprutte For ti år siden søgte Billedbureauet Chili en ny medarbejder. De søgte ikke speci- fikt en bibliotekar, men stillingsopslaget appellerede meget bredt, husker Vendel Jørgensen. De søgte en selvstændig per- son, som kunne udfylde mange forskellige funktioner.

- Jeg tænkte, at det lød spændende, og jeg kunne se ud af stillingsopslaget, at de egenskaber jeg besidder som bibliotekar ville være meget gavnlige i stillingen.

Samtidig havde jeg arbejdet med teater i mange år, og jeg tænkte, at det på en måde havde noget med billeder at gøre, så jeg søgte stillingen.

Vendel Jørgensen fik jobbet blandt 485 ansøgere. Og stillingen viste sig at kræve sin blæksprutte

- Jeg arkiverer billeder, taler med kunder, tager imod bestillinger, ordner regninger, og tager mig af PR-arbejde, remser Vendel Jørgensen op.

Billedbureauet Chilis billedarkiv indeholder over 80.000 billeder. Men selv om

BIBLIOTEKAR MED

BILLEDER PÅ HJERNEN

det lyder uoverskueligt med så mange billeder, så kender Vendel Jørgensen sine billeder, som en bibliotekar kender sine bøger. For billederne indprenter sig bedre i hukommelsen end ord.

- Jeg kender mit arkiv, for jeg kan huske billederne. Derfor kender jeg også mulighederne og kan vejlede kunderne. Det er meget sjældent, at jeg ikke kan finde et billede, som gør kunden tilfreds, siger Vendel Jørgensen.

Famlende kunder

Billedbureauet Chilis kunder er aviser, fagblade, magasiner og virksomheder. Og når de ringer til Chili, fordi de mangler et arkivbillede, så er det typisk Vendel Jørgensen, som de får i røret. Det er hendes opgave at tale med kunden og finde frem til, hvilken illustration han ønsker.

Kunderne kan selv søge i billedarkivet på Chilis hjemmeside, men Vendel Jørgen- sen opfordrer kunderne til at ringe, fordi hun er oplært i at bruge sin kreativitet til at finde alternative måder at illustrere en begivenhed på.

- Jeg kan ofte se på trafikken på hjem- ►

7

(9)

mesiden, at kunder ikke har fundet, hvad de søgte, og så sidder jeg og tænker – hvis bare de havde ringet til mig. En stor del af mit arbejde er at tænke kreativt. For hvis kunden ønsker et billede, der skal illustrere arbejdsmarkedsreform eller samar- bejdspolitik, hvordan finder man så sådan et billede uden, at det bliver for kedeligt og forudsigeligt.

Vendel Jørgensen ser det som den største udfordring at udtænke gode billedmuligheder til en situation, der virker håbløs.

- Kunderne er ofte famlende, når de ringer, men jeg sørger for at tale mig frem til, hvad kunden gerne vil have, og ofte foreslår jeg en billedmulighed, som han slet ikke havde overvejet, fordi jeg er vant til at tænke i alternative løsninger. Det giver mig en stor tilfredsstillelse, og det er der, hvor jeg kan gøre en forskel, siger Vendel Jørgensen.

Ud over at tale med kunder og rådgive dem, er det Vendel Jørgensens ansvar at arkivere alle billeder og holde orden i billedarkivet. Hun ser på alle de billeder, der bliver arkiveret. Bestemmer hvilke sø- geord, der bedst beskriver billedet, så hun selv og andre senere kan finde det frem.

Jagten på kunder

Selv om det er en lille arbejdsplads, så mangler Vendel Jørgensen bestemt ikke faglige udfordringer. Hun tænker kreativt, når hun visionaliserer en historie og finder på spændende billedmuligheder til alt mellem himmel og jord, og når hun skal finde de bedste søgeord til billeder, så folk selv kan finde dem på nettet.

Chili foto & arkiv er et freelance foto-bureau og billedarkiv i Århus. Der er tilknyttet tre fotografer og to billedredaktører. Bureauet begyndte i 1986, og de sælger billeder til en bred vifte af virksomheder, magasiner og fagblade – ind i mellem også til Bibliotekspressen.

Billedarkivet indeholder over 80.000 billeder, fortrinsvis danske.

Chili foto & arkiv

- Fordi det er så lille et sted, så har jeg også lært mange ting om computere. Her er der ingen edb-afdeling vi kan ringe til, hvis vi har en systemfejl, vi må selv ordne det. Jeg er klart blevet mere edb-nørd af, at vi er tvunget til at klare problemerne selv.

Men fotobranchen er en trængt branche, så hvis Vendel Jørgensen vil have smør på brødet, er hun nødt til at gøre sit for at trække kunder til forretningen. Hun er med til at ringe og sende postkort rundt til fagblade, magasiner og virksomheder for at reklamere for Chilis billeder.

- Tidligere ringede kunderne bare af sig selv. Det gør de ikke længere. Vi er nødt til hele tiden at være opsøgende, ellers er der bare andre, der render med kunderne.

Vi er tvunget til at tænke i nye ideer, vi er blandt andet begyndt at tænke i hele hi- storier, som sælger til blade og magasiner, hvor det så er vores billeder, der bliver brugt, siger Vendel Jørgensen.

Men selv om livet med billeder til tider er hårdt, så savner Vendel Jørgensen ikke bøgerne. Hun synes, at hun i høj grad benytter de redskaber, som hun lærte på Biblioteksskolen.

- Jeg finder ikke bøger på et bibliotek, men jeg finder billeder. Jeg bruger meget de færdigheder, som jeg lærte på Bib- lioteksskolen. Systematikken i arkiverings- arbejdet minder for eksempel meget om bibliotekarens. Det handler i sidste ende om at opfylde kundens eller brugerens behov. På biblioteket er det bøger, her er det billeder. ■

Birgitte Dalgaard er journalist.

BIBLIOTEKAR MED

BILLEDER PÅ HJERNEN

Vendel Jørgensen har været hos Chili foto & arkiv i ti år, længe nok til også at have arbejdet med papirbilleder - i dag kører det hele digitalt.

Foto: Jens Hasse/ Chili Foto

(10)

- din bibliotekspartner

Bibliotekerne står over for nye udfordringer, når kommunerne lægges sammen.

Derfor lægger DBC vægt på at gøre hverdagen lettere på bibliotekerne ved:

• At synliggøre bibliotekernes materialer og informationsressourcer

• At reducere bibliotekernes arbejdsbyrde og omkostninger gennem fælles- løsninger

• At tilbyde åbne og ﬂ eksible brugergrænseﬂ ader, der er baseret på standarder

• At fokusere på konkurrencedygtige priser samt udvikling af nye ydelser DBC-virksomhederne har de seneste år udviklet services, der kan levere en bedre service til borgerne.

Vi glæder os til at se jer på DBs årsmøde den 7.-9. juni i Århus, hvor I kan se og høre meget mere om hele paletten af vores services, bl.a. Integra, Materiale- valg+, Accession+, Behold+ og Materialevalg på Netpunkt.

DBC gør hverdagen

lettere på bibliotekerne

DBC og DBC medier•Tempovej 7-11 •2750 Ballerup•Telefon DBC 44 86 77 77•Telefon DBC medier 44 86 78 88 dbc@dbc.dk• www.dbc.dk

(11)

RFID leverandør og udvikler.

TagVision A/S er en dansk totalleverandør af RFID, også

kaldet chip-løsning.

(Radio Frekvens IDentifikation).

Vi kan også levere EM løsninger, stregkoder. (ElektroMagnetisme).

• Pat. Pend. RFID klargørings- materialer fra 1 – 6CD/DVD.

• Ergonomisk, handicap- og børnevenligt møbel til

selvbetjening.

• Software til konvertering, betjente og selvbetjente stationer.

• Gateudgange, både enkelte og dobbelte.

• Tag (chip) til forskellige materialetyper. Kan fås med og

uden tryk.

Den totale løsning udvikles og tilpasses den enkelte kundes

ønsker og behov.

SilkeborgBibliotek (Alderslyst), som var Nordens første RFID installation tilbage i 2003, er et levende bevis på vores evolution.

TagVisionA/S Tranevang 2 - DK-3450Allerød Tlf.: +45 48105300 - Fax.: +45 48105301

www.tagvision.dk - info@tagvision.dk

Networking er altid godt, men når man sidder som eneste bibliotekar i en privat virksomhed, er det også nærmest en nødvendighed. I de senere år er der dannet erfa-grupper inden for en lang række brancher, men hvordan foregår det? Og hvad taler de om? Bibliotekspressen var med til Advokatgruppens seneste møde.

af ANNE-MARIE TORPE

»Møderne giver hardcore benefit til vores arbejdspladser.« Så tydeligt kan det siges, og det gør Ulla Heikendorf, som i 1994 var med til at starte erfa-gruppen for bibliotekarer i advokatvirksomheder og revi- sionsbranchen. Det handler om at skabe netværk både fagligt og socialt.

Omdrejningspunktet for gruppen er jævnlige møder, en mailingliste som dag- ligt bruges til efterlysninger af artikler og

domme samt en hjemmeside med forskel- lig information og et diskussionsforum.

En faglig livline

Denne eftermiddag mødes godt 20 af erfa- gruppens 30 medlemmer hos Lett Advo- katfirma på Rådhuspladsen. Dagsordenen står på diskussion af Reindex biblioteks- system, online licenser, lønforhandling og pladsproblemer. Derudover kommer diverse sidespring lige fra de hardcore bib- lioteksfaglige klassifikationsdiskussioner, til hvem der har været studentermedhjælp hos hvem, og det hele skylles ned med kaffe og kage. Der snakkes og grines, og det kan være svært at holde dagsordenen, når der er så meget, der lige skal følges op på siden sidst. Det er helt klart bare rigtig rart at være i lokale med andre, hvis daglige trummerum ligner ens egen.

Der er bred enighed om, at erfa-gruppen giver mange fordele. Flere sidder på deres arbejdsplads som eneste bibliotekar og oplever begrænsede muligheder for faglig sparring henover skrivebordet. Og her kan netværket udfylde en vigtig rolle, både i forhold til faglig opdatering og konkrete arbejdsopgaver, men også som et led i den personlige, faglige udvikling.

Flere medlemmer giver i den forbindelse udtryk for, at erfa-gruppen er den faglige livline, der giver vigtige input, som både arbejdsgiver og bibliotekar kan nyde godt af. Problemet med at være eneste bibliotekar er jo som oftest ikke at finde

Netværke med konkurrenter

– kan man det?

(12)

nogen at spise frokost med, men derimod den faglige ensomhed – det kan være svært at sparre med sig selv.

Diskret sparring og rabat

Netværket har altså en funktion både i forhold til at finde hjælp i nødens stund, når man mangler en artikel, som en medarbejder skulle have brugt for fem minut- ter siden; men gruppen har gennem tiden også udfyldt rollen som sparringspartner og pressionsgruppe over for boghandlere samt forskellige udbydere af databaser.

På den måde er der opnået gode aftaler, rabatter med mere, som det havde været svært at få igennem på egen hånd. Den tid man bruger på erfa-samarbejdet er altså også givet godt ud for arbejdsgiveren. For de fleste har der heller aldrig fra arbejds-

pladsens side været diskussion om med- lemskabet, faktisk var det via et lignende advokatnetværk, at man til at starte med fik kontakt til 8-10 bibliotekarer rundt omkring på de større advokatkontorer.

Flere af disse firmaer havde en »dele- bibliotekar« tilbage i slutningen af 1970’erne, så tanken om at bruge hinanden har aldrig ligget fjernt. Når det er sagt, er det klart, at der også eksisterer et kon- kurrent-aspekt, som man i dagligdagen bliver nødt til forholde sig til. Ofte mødes advokatvirksomhederne i retten, og det er ikke alle spørgsmål, der finder vej til mailinglisten, ligesom ikke alle ansættel- sesforhold drøftes i plenum.

Da dagordenen er ved at være gennem- gået, al kagen er spist og diskussionen stilnet af, kan der lige nås et sidste punkt,

Erfa-grupperne er udbredte på det private arbejdsmarked og opstår oftest ud fra et net- værks-behov. De er uafhængige af BF, drives frivilligt af medlemmerne, og er gratis at deltage i.

Advokatgruppen: InfoErfa – Erfa-samarbejde for bibliotekarer og andet informationsperso- nel hos advokatkontorer etc. www.infoerfa.dk.

Medicin: Pharmlib er gratis, og medlemsskab forudsætter, at man er ansat i den farma- ceutiske industri i Øresundsregionen. Ingen hjemmeside, men man tilmelder sig via yahoo- grupper: pharmlib@yahoogroups.com.

Mediegruppen DK: Henvender sig til bibliotekarer, arkivarer og researchere og flere andre faggrupper, der er ansat i mediebranchen:

www.mediegruppendk.dk.

Patent Information Forum: For alle der arbejder med patenter og information: www.p-i-f.dk.

Udover erfa-grupperne findes ansættelses-, fag- og interessegrupper i BF regi, se www.

bf.dk samt diverse netværksgrupper under dfid, Dansk Forening for information og dokumenta- tion, se www.dfid.dk.

Flere erfa-grupper

som selvfølgelig er et smut forbi »Mads Kromann-Larsens bibliotek« hos Lett Ad- vokatfirma. ■

Anne-Marie Torpe er bibliotekar.

Til møde i Advokatgruppens Erfa-samarbejde. Fra venstre er det Inger Barnechow, Lars Kristensen, Malte Harrishøj Larsen, Betina Villum Jensen og Ann Furholt Pedersen.

Foto: Jakob Boserup

11

(13)

8FF ?2+,>? />%@2? 4&?,:>9B, @24 F%6/%

**-%6?= #,6+ ,6 5%24 @24 %>4?,6(%>4?,6=+3 0B2? E 96?3,> 4&?,:>9B,6 @24?,6+@ @24 A+1 +,426/ ;5%D .F ,3?= :>= )2)427@,3<**

**#, 5,>, :' CCC=*%>4?,6=+3**

$245,4+ +2/

)2)427@,3?

6E0,+?)>, B,@ :' **CCC=*%>4?,**

6=+3 7/ )42 B 7:+%@,>,@

:' B7>,? 6E, A+/2B,4?,>

?%5@ %6+

>, 26@,>,? ?%6@, @24) A+=

"E0,+,>

:' 5%24

(14)

Bibliotekets størrelse afgør kvaliteten

Danske universiteter skal være blandt verdens bedste. Det er regeringens klare mål, og måske kan målet nås ved at sætte flere materialer på universitets-

bibliotekernes hylder.

af BIRGITTE DALGAARD

Hvert år bliver verdens universiteter målt og vejet af den britiske The Times Higher World University Ranking. Blandt verdens 200 bedste universiteter er Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Dan- marks Tekniske Universitet.

The Times’ rangliste er den mest anerkendte kåring af verdens universiteter. Lis- ten bliver derfor nærstuderet, ikke mindst af regeringen, der har som ambition, at danske universiteter skal være blandt verdens bedste. Men måske er vejen til universiteternes verdens-elite brolagt med bøger og andre biblioteksmaterialer.

André Torre, statistiker og forskningsas- sistent ved Institut for Pædagogisk Psyko- logi på Danmarks Pædagogiske Univer- sitet har analyseret, hvad der adskiller de bedste universiteter fra de næstbedste.

- Der er en sammenhæng mellem bibliotekernes størrelse og universiteternes placering på ranglisten, siger André Torre.

Bøger er overskud

Den statistiske gennemgang har afsløret, at faktorer som i hvilken verdensdel universitetet ligger, antal kendte professorer og undervisningssprog ikke har en signifi- kant betydning for universitetets placering på The Times’ liste. Den faktor, som har tydeligst betydning for universiteters placering på listen er bibliotekets størrelse.

Men rektorerne på universiteterne skal ikke skynde sig ud og købe bøger i iver for at få en pæn placering på den eftertrag- tede liste, for det handler om ressourcer, forklarer statistiker André Torre.

- Det er ikke sådan, at mange bøger giver klogere elever. Men en stor materialesam-

ling på biblioteket afspejler, at universitetet har mange ressourcer. Og jo rigere et universitet er, jo flere anerkendte professorer kan universitetet hyre, og det betyder igen, at universitetet får flere videnskabelige artikler i anerkendte tidsskrifter.

André Torre sammenligner det med, når skolernes PISA-undersøgelser konkluderer, at jo flere bøger, der står hjemme i reolerne, des klogere er barnet. Men det betyder heller ikke, at man er garanteret et klogt barn, hvis man tapetserer huset med bøger.

- Men det, at der er mange bøger i hjemmet, afspejler, at det er en velstående familie, og at familien har et intellektuelt overskud, siger André Torre. ■

Birgitte Dalgaard er journalist

Selv om statistiker André Torre har fundet et sammenfald mellem universitetets placering på The Times’

liste og universitetsbibliotekets størrelse, så passer tendensen ikke på de hjemlige universiteter. Køben- havns Universitet (billedet) er placeret højest på listen, men det er Aarhus Universitet, der har det største bibliotek med 3.400.000 titler. Foto: Københavns Universitet

Hvordan finder man de bedste universiteter?

Britiske The Times Higher World University Ranking er den mest anerkendte rangliste af universiteter. Listen er vægtet efter fire para- metre.

- 50 procent af vægtningen er tilkendegivelser fra et panel af 1300 videnskabelige medarbejdere i 88 lande. I et spørgeskema er de 1300 forskere blevet bedt om at svare på, hvilke universitetsinstitutioner og forskere, der klarer sig bedst inden for deres felt og geografiske kendskabsområde.

- Citationer i internationale akademiske tidsskrifter (registreret i databasen Essential Science Indicators) bliver vægtet med 20 procent.

- Forholdet mellem videnskabelige medarbejdere og studerende bliver vægtet med 20 procent. Jo flere undervisere pr. studerende, desto højere ranking.

- 10 procent af vægtningen beror på udbredel- sen af udenlandske forskere og studerende. Jo mere international profil, desto højere ranking.

Kilde: Magasinet Asterisk fra Danmarks Pæda- gogiske Universitet.

Danske

universiteter på top 200-listen

63. Københavns Universitet. Bibliotekets stør- relse: 1.000.000 enheder

127. Aarhus Universitet. Bibliotekets størrelse:

3.400.000 enheder

145. Danmarks Tekniske Universitet. Bibliote- kets størrelse ikke opgjort

13

(15)

Definitely two point ohh...

Bibliotekerne er nået til two point of no return. For 2.0 teknologien er kommet for at blive, mener Esben Fjord Nielsen fra Danmarks Biblioteksskole, der her rapporterer fra konferencen Computers in Libraries i Washington.

Computers in Libraries var denne gang særligt præget af alt den 2.0-hype, som nettet er præget af for tiden, og ovenstå- ende overskrift, var en af de sætninger, der gik igen på konferencen og som for mig blev konferencens motto eller udgangsre- plik.

Det var første gang, jeg selv havde mulighed for at deltage i konferencen, og i denne artikel vil jeg fortælle lidt om mine indtryk og forsøge at give nogle bud på, hvad det danske biblioteksvæsen kan bruge, når det skal tænke sig ind i den nye 2.0-virkelighed, som ser ud til at komme i den nærmeste fremtid.

Konferencen blev afholdt på Hotel Hilton i Washington DC, hvor fire kon- ferencelokaler og et stort udstillingsrum

skabte rammerne. Deltagerne gik i alle pauser rundt med det åbne program på jagt efter et nyt og spændende oplæg, besøgte udstillingen eller sad i en krog med deres laptop og bloggede de seneste indtryk, så der var hele tiden et leben af snak, networking og klapren på taster.

Som sagt var CIL2006 præget af den aktuelle 2.0-bølge og specielt begreberne web 2.0 og bibliotek 2.0, og derfor er det på sin plads at give en kort definition af disse begreber.

Introduktion til web 2.0

Web 2.0 blev introduceret som begreb af Tim O’Reilly i efteråret 2004. Begrebet dækker over de nye tendenser som i de seneste år er blevet mere og mere frem- herskende på nettet; specielt tendensen til, at det i højere og højere grad er brugerne selv, der skaber indholdet på nettet. Bru- gerne producerer og deler information gennem kommunikation i weblogs og communities (for eksempel MySpace og Arto) og ved at gemme og dele links, billeder, tekster eller synspunkter og andet.

Man snakker om et paradigmeskifte fra top-down udgivelse af information, hvor den traditionelle opfattelse af udgiveren, der producerer, redigerer og kontrollerer indholdet, og brugerne, der konsumerer den uden mulighed for at påvirke infor- mationen forsvinder til fordel for et but- tom-up perspektiv, hvor informationerne skabes nedefra af brugerne selv.

Grundingrediensen i web 2.0 tankegangen er med andre ord brugerne og brugernes deltagelse i produktionen af indholdet. Og denne information pro- duceres via weblogs, social bookmarking services, communities eller anden web

2.0 teknologier, der skaber rammerne og stiller værktøjer til rådighed, der gør det nemt for brugerne at udfylde dem.

Også på bibliotekerne

På biblioteksområdet vinder tankegangen bag Web 2.0 hurtigt frem, blandt andet i diverse biblioteksweblogs på nettet. Man begynder at snakke om Library 2.0 som et nyt udviklingskoncept for bibliotekerne, hvor grundideen på samme måde – som i web 2.0 – er at give brugerne nogle rammer, så de selv kan være med til at skabe indholdet på biblioteket.

I Library 2.0-diskussionerne er det ikke kun rammer på nettet, der bliver dis- kuteret. Også nye rammer på det fysiske bibliotek er til debat, og i det hele taget drejer en stor del af diskussionen sig om, hvordan man kan gentænke bibliotekerne ud fra tanken om, at brugerne skal have de bedst mulige betingelser for at deltage aktivt i såvel formidlingen som produktionen af information på bibliotekerne.

Derfor var det egentlig ikke så mærkeligt, at CIL2006 konferencen var præget af denne 2.0 tankegang. Mange konferencedeltagere var allerede fortrolige med forskellige web 2.0 teknologier, og de bloggede deres indtryk fra konferencen via deres laptop og det trådløse netværk.

Der blev uploaded digitale billeder via Flickr og andre digitale billeddelingsste- der, gemt links i online bogmærketjene- ster som del.icio.us og erfaringsudvekslet via værktøjer som wiki.

Mange oplæg på konferencen drejede sig om, hvordan forskellige web 2.0 teknologier kan bruges på bibliotekerne både internt blandt bibliotekarer, men også i forhold til brugerne, og der blev vist

(16)

mange spændende eksempler.

Den overordnede tendens fra konferencen var, at en verden med web 2.0 teknologier og brugernes vilje til at deltage og dele information, vil få stor indflydelse på, hvordan bibliotekerne i fremtiden skal formidle og interagere med deres brugere.

Man kan kort skitsere udfordringen for bibliotekerne som:

D Evne og lyst til at stille egne informationer til rådighed for andre

D Tillid til at brugerne eller andre kan indgå på lige fod i skabelsen af værdibe- rigende information

D Accept af, at kompetenceforholdet mellem bibliotekarer og brugere i fremtiden bliver mere flydende

D Fokus på at skabe rammer (såvel virtuelt som fysisk), der kan fremme den sociale interaktion.

Fremtidens OPAC

Der er noget, der tyder på, at tiden nu for alvor er kommet, hvor grænsefladerne til OPAC'en (Online Public Access Catalog) vil ændre sig og i meget højere grad end tidligere tage udgangspunkt i brugernes behov, vaner og evner for søgning af information.

På CIL2006 var der adskillige oplæg, der fokuserede på fremtidens OPAC. Det var både oplæg, der viste eksempler på, hvordan fremtidens OPAC kunne de- signes og præsenteres, men også oplæg, der på baggrund af hele 2.0-tankegangen stillede grundlæggende spørgsmål ved den traditionelle opbygning af OPAC’er og bibliotekssystemer. De opfordrede til nytænkning, der i højere grad medtænkte brugerbehov, mulighed for at dele med videre.

På baggrund af CIL2006 vil udfordringer for fremtidens OPAC være at:

D Fokus ændres fra primært at være på lagerstyringsdelen til i højere grad at handle om brugernes behov for søgning D OPAC'en ikke nødvendigvis som nu

skal tilknyttes resten af systemet, men kan adskilles fra resten af bibliotekssy- stemet

D Få de bibliografiske data til at »work harder«, så de kan præsenteres i nye og alternative sammenhænge til gavn for brugerne

D Det er nødvendigt at indbygge nye funktionaliteter som brugerne kender fra andre søgegrænseflader, som for eksempel stavekontrol, rankering, has- tighed og facetterede søgemuligheder D Der skal sættes større fokus på at un-

derstøtte fremfinding af materiale, man ikke vidste, var der.

Danmark er godt med

Efter en tætpakket konference med mange indtryk, kan man begynde at spekulere over, hvad man egentlig kan tage med hjem, og på hvad det danske biblioteksvæ- sen kan lære.

CIL2006 har først og fremmest været en god lejlighed til at dyrke netværk og møde kollegaer fra andre lande. Når man snakker med andre biblioteksansatte, er det tankevækkende, hvor stort sammenfald der er i forhold til problemstillinger, tankegang og udfordringer.

En anden ting en sådan konference kan bruges til er at konstatere, at udviklingen i Danmark faktisk er meget godt med og i visse tilfælde er langt foran de andre lande. Projekter som Bibliotek.dk, Bibliotekernes Netmusik og alle netbib-

liotekerne og portalerne er langt fremme, og noget som man først begynder at tænke på mange andre steder.

Men på CIL2006 var der mange spæn- dende og lærerige indlæg, som mange flere end de få danskere, der var på konferencen, kunne få glæde af og lære noget af. ■

Esben Fjord Nielsen er kursuskonsulent på Danmarks Biblioteksskole.

Et typisk billede fra en af konferencens seancer: Folk lytter.

Foto: Esben Fjord Nielsen

Computers in Libraries 2006

Computers in Libraries er en stor konference om biblioteker og teknologi, der blev afholdt for 21. gang i Washington DC i slutningen af marts 2006. Konferencen strækker sig over tre dage, har fire samtidige spor og cirka 60 oplæg.

Computers in Libraries (CIL) handler om ny teknologi på bibliotekerne og er en blanding af fremadskuende oplæg om teknologi og de muligheder, der er for bibliotekerne og cases, hvor biblioteker præsenterer teknologiprojekter, som de har udført på deres biblioteker.

Årets konference slog alle tidligere rekorder med 2005 tilmeldte deltagere fra alle ameri- kanske stater på nær Mississippi og deltagere fra 17 forskellige lande. Der var inviteret cirka 150 oplægsholdere, mens 60 firmaer var re- præsenteret på den udstilling, der var i tilknyt- ningen til konferencen.

15

(17)

Det mobile bibliotek

Bibliotekerne skal tænke information og formidling på nye måder, hvis de skal tage mulighederne for at kommunikere via mobiltelefoner til sig.

af ESBEN FJORD NIELSEN

På Computers in Libraries 2006 (CIL2006) var der en del fokus på mobile teknologier og deres muligheder på bibliotekerne. Mange oplægsholdere var enige om, at de mobile teknologier i den nærmeste fremtid for alvor vil slå igennem, og at det derfor er vigtigt for bibliotekerne at undersøge mulighederne og implementere mobile løsninger.

Udviklingen af mobile enheder er i

hastig vækst. Smartphones (telefoner, der udover de almindelige mobiltelefon funktioner kan gå på nettet, sende e-mails med videre), e-bogslæsere baseret på eInk (elektronisk papir) teknologi, ultra-pc'er, der er en slags videreudvikling af pda'en og spilkonsoler, der kan gå på nettet og bruges til at læse e-mails med, er blot nogle af de mange teknologier, der kommer frem i denne tid.

Information til små skærme

Nogle biblioteker er begyndt at undersøge og udvikle mobile muligheder.

Mange af de store bibliotekssystemer har fået mobile OPAC-interfaces. Man kan hente referencer, ordbøger eller andet informationsmaterialer direkte til sin mobile enhed fra bibliotekernes samlinger, og der kan opsættes sms-alerts inden for brugernes favoritemner.

Typen af information, der leveres gennem en mobil enhed, er af en anden karakter end den traditionelle reference.

Det er i høj grad et spørgsmål om at kunne give korte svar i stedet for at sende henvisninger til yderligere information.

Mobile brugere forventer hurtige og korte svar, og det giver bibliotekerne en ny udfordring.

Det store udvalg af mobile enheder gør

det nødvendigt at understøtte mange forskellige formater, når man tilbyder digital information. Tilpasning af information til de stadig mindre og mindre enheder, der gør mobiliteten større, giver nye udfordringer, når informationerne skal tilpasses til de små skærme. Og derudover er personalisering og de mobile enheders mere og mere multifunktionelle karakter en udfordring som bibliotekerne i fremtiden skal forholde sig til.

Forsøg med mobiltelefoner

De fleste af de eksempler på biblioteker, der eksperimenterer med mobile services, som blev præsenteret på CIL2006, var op- bygget udfra den traditionelle tankegang omkring informationsformidling, hvor bibliotekerne udgiver information eller stiller søgeværktøjer til rådighed. Der er derfor stadig et stykke vej, inden bibliotekerne for alvor kommer til at understøtte den mobile verden fuldt ud, og der skal stadig eksperimenteres og udvikles for at man kan snakke om mobile biblioteker, der understøtter informationsformidling via mobile enheder på en måde, der un- derstøtter brugernes behov og krav. ■ Esben Fjord Nielsen er kursuskonsulent på Danmarks Biblioteksskole.

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmulig- heder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.

Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende e-mails med de nyeste jobannoncer.

Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

HOLD FRI MENS JOBAGENTEN

FINDER ET JOB TIL DIG

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bib- liotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket.

(18)

S ynspunkt

Bibliotekaren som formidler

Diskussionen om fremtidens bibliotekar i rollen som formidler er vigtig, mener Lise Hækkerup i dette Synspunkt, men hun synes ikke, at bibliotekarens rolle kan sammenlignes umiddelbart med at sælge varer i en Irma-butik.

Vort fagblad har taget fat på en meget vigtig diskussion, nemlig diskussionen om rollen som formidler. Ud fra to forskellige vinkler gir henholdsvis Pernille Drost og Irma- direktør Jan Larsen hver deres bud på, hvad der burde være en selvfølge for en moderne bibliotekar.

Bibliotekarens vejledningstilgang til brugerne er funda- mentet, skriver Drost og påpeger 4 punkter som afgøren- de for en god lånerbetjening. Det handler ikke om at sælge egne præferencer til brugerne, nej, kravet må være øget bevidsthed om det at vejlede og opmærksomheden rettet mod hvorfor, man vejleder, som man gør. Pernille Drost taler således om, at øget bevidsthed giver mulighed for bedre at kunne formidle målsætninger og resultater til omverdenen. Samtidig skal bibliotekaren være formidler af informationskompetence og have evnen til at forstå selve informationssøgeprocessen, således at brugeren lærer noget på vej mod målet. Og nok er internettet et vigtigt redskab i et udlån, men bibliotekaren skal også mundtligt lede brugeren ved skærmen, således at der opleves en læringsproces. Sandsynligheden for, at lånerne kommer ud som målrettede, berigede og selvstændige biblioteks- brugere burde således være til stede, problemet er blot, at det først er fra 2005, der tilbydes et valgkursus i pædago- gik og formidling på Biblioteksskolen.

Indtil alle biblioteker er bemandede med nyuddannet personale, fortsætter vi altså på trods. Men direktør Jan Larsens oplevelse af os er aldeles negativ. Var betjeningen i Irma som på et bibliotek, måtte butikken lukke. Og han fortsætter, at når stort set alt i dag alligevel kan findes på nettet, hvorfor så ulejlige sig hen på biblioteket. Svaret ligger hos personalet, mener han, og opgaven bliver at syn- liggøre den enkelte ansattes styrker indenfor respektives faglige kompetenceområde.

Se, sådan en diskussion elsker vi her på Nørrebro Bi- bliotek. Og havde vi ikke løbende taget vores egen situation op, ville butikken her også være lukningstruet. Vi er placeret lige midt i en multietnisk smeltedigel af kulturel forgrening på højt niveau. 29,2 procent af befolkningen her er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, og det gir os nogle andre udfordringer, end dem, man i traditionel forstand forventer et bibliotek skal leve op til.

Vores potentielle brugere er for en stor dels vedkommen- de analfabeter og en endnu større del taler overhovedet ikke dansk.

Så hvordan får vi den somaliske kvinde med de 5 børn, som aldrig offentligt har været »udenfor sit slør«, og hvis eneste bevægelsesradius er Føtex/Mjølnerparken – Mjøl- nerparken/Føtex til at blive biblioteksbenytter, hvis vi ikke målrettet flere gange har besøgt hende derhjemme? Hvor- dan får man den traumatiserede irakiske mand gjort be- gribeligt, at der gratis på biblioteket kan hentes oplysninger om indfødsret, hvis vi ikke havde fastansat arabiskta- lende personale? Eller hvordan får vi de børn og unge, der ikke har mødt anden undervisning end den, koranskolen tilbyder, fortalt, at der er lektiehjælp flere gange om ugen, og at man måske ad den vej kan komme videre i et uddan- nelsessystem, hvis ikke vi havde oprettet et læringscenter, bemandet med en bibliotekar?

Den traditionelle, klassiske biblioteks- bruger, hende, der i årevis er blevet betjent og vejledt af en bestemt bibliotekar, skal der også være plads til i det daglige, men når det er dialogdag, må den slags ekspeditioner vige, og Rushy Rashid overtage scenen med oplæg, provokationer, gruppearbejde, og ser- vering af halalpølsehorn. Jan Larsen udtrykker sig således »- men ved at fokusere på og planlægge efter, hvad du vil med netop dit koncept/dit bibliotek kan du optimere og blive best in class på delområder som så tiltrækker kunder som søger netop det du kan og står for«.

Ikke alle biblioteker er ens, men hver især har de ved deres placering en rolle at udfylde i det offentlige rum.

Den politiske tendens peger så langt- fra mod en offentlig kulturopgrade- ring, men jeg tror stadig på dogmet fra

min langt over 30 år gamle bibliotekaruddannelse, hvor det hed, at de danske folkebiblioteker hører til de bedste i verden. Vi har beholdt den frie låneret, vores åbningstider bliver på trods af nedskæringer mere og mere lånerorien- terede, det elektroniske materiale er sidestillet med det analoge, men skal vi bibeholde den status, må vi til stadighed arbejde med og forny os selv. Netop det elektroniske materiale kan meget nemt gå hen og blive vores bane af de grunde, som såvel Pernille Drost som Jan Larsen opridser.

Derfor skal vores formidlingspraksis til stadighed diskute- res, så dimettentårgang eller ej, det handler om, hvordan man møder lånerne, hvilke oplevelser, vi kan give, hvad, vi ønsker, de skal tage med sig. Og den diskussion hilses velkommen på Nørrebro.

Lise Hækkerup er bibliotekar på Nørrebro Bibliotek.

17

(19)

(20)

BF koordinerer trainee- program for scient.bibl.’er

Fire store københavnske biblioteker og virksomheder står sammen med Bibliotekarforbundet bag et nyt projekt, der henvender sig til ambitiøse studerende.

af HENRIK HERMANN

Hører du til de dygtigste på DB, og ved du allerede, at du skal bruge din kandidatgrad til at gøre en forskel i den danske biblioteksektor…

Ovenstående ordlyd er hentet fra den jobannone annonce her i bladet, som Københavns Kommunes biblioteker, Co- penhagen Business School, Det Kongelige Bibliotek, Dansk BiblioteksCenter står bag sammen med BF. De fem aktører tilbyder til fire studerende et 4-årigt trainee-program for ambitiøse scient.bibl.-studerende med start på sidste år under kandidatud- dannelse og de resterende tre år, mens de fire er kandidater.

Det hele startede som en løs ideen over

en kop kaffe mellem BF’s nuværende formand Pernille Drost og direktør Michael Cotta-Schønberg, da han stadig var direk- tør for biblioteket på CBS, nu Copenhagen Business School Library.

- BF går ind i det her, fordi vi gerne vil være med til at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet. Der er en tendens til, at når man først er ansat i en sektor, så bliver man der, siger BF’s formand Pernille Drost, som mener at forløbet giver de studerende virkelig gode kompetencer.

Hun fremhæver, at BF står for selve koordneringen mellem de fire uddannel- sessteder. De fire traienees kommer til at referere til deres respektive ansættelses- steder. Forløbet bliver altså mulighed for ansættelse på fire førende arbejdspladser i københanvsområdet – både på forskningsbiblioteker, folkebibliotek og i en privat virksomhed. Blandt kravene til trainees er ud over ambitioner, at de fokuserer på udvikling, både personligt og privat – at man er serviceorienteret, selvstændig og en sikker formidler.

Det bliver BF’s karriererådgiver Mads Løkke Rasmussen, der kommer til at stå for koordineringen. Se også annoncen på side 22. ■

Nye regler om efterløn og mod- regning af ferie

I Bibliotekspressen nr. 7 side 18 hen- ledte vi opmærksomheden på sam- menspillet mellem efterløn og undgå- else af modregning af feriegodtgørelse i efterlønnen. Holder du ferie, mens du er på efterløn, bliver ferien nemlig modregnet i efterlønnen. Tidligere har det været muligt at få udbetalt ferie- godtgørelsen uden fradrag i efterløn- nen, hvis ferien ikke blev holdt, mens man stadig var i beskæftigelse. Men denne mulighed er der ikke længere efter, at Arbejdsdirektoratet den 29.

april 2006 har ændret bekendtgørelse om fleksibel efterløn for ferie optjent i kalenderåret 2005. Fremover vil der derfor ske modregning i efterlønnen uanset, om ferie holdes eller ej. Ferie optjent i 2004, som ikke er afholdt i perioden 1. maj 2005 til 30. april 2006, kan fortsat blive udbetalt uden modregning i efterlønnen efter ansøgning.

Ansøgning om udbetaling af ferie- penge skal ske senest 30. september 2006. Kontakt din A-kasse for nær- mere information.

LONE ROSENDAL Faglig konsulent

19

(21)

•

Rigshospitalet Bibliotekar

Medicinsk bibliotek

Diagnostisk Center

En stilling som bibliotekar, 32 timer ugentlig er ledig til besæt- telse pr. 1. september 2006.

Rigshospitalets Medicinske bibliotek er et fagbibliotek for læger/forskere. Biblioteket har til formål at formidle og infor- mere om medicinsk faglitteratur.

Bibliotekarens arbejdsområder:

undervisning og formidling af medicinsk faglitteratur informationssøgning

vedligeholdelse af intranet/hjemmeside katalogisering i biblioteksprogrammet Aleph indlån af litteratur fra ind- og udland.

Vi forventer, at du:

er uddanet bibliotekar/cand.scient.bibl., gerne med erfaring fra arbejde inden for det sundhedsfaglige område har solidt kendskab til it

har gode formidlings- og samarbejdsevner er interesseret i at undervise/pædagogik.

Biblioteket har 3 normerede bibliotekarstillinger: 1 fuldtidsstil- ling, 1 stilling på 32 timer ugentlig og 1 stilling på 25 ¹/4time ugentlig. Administrativt hører biblioteket under Diagnostisk Center.

Lønnen vil blive fastsat i henhold til overenskomsten og efter kvaliﬁkationer.

Yderligere oplysninger:

Ledende bibliotekar Birgit Høgsbro, tel. 3545 4165.

Ansøgningsfrist:senest den 12. juni 2006.

Ansøgning:

mærket "Bibliotekar" vedlagt uddannelsesbevis, cv og evt.

referencer sendes til personalefunktionen, Rigshospitalet, Diag- nostisk center, afsnit 4412, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø eller pr. e-mail til dia@rh.dk

Oplys venligst hvor du har set stillingsopslaget.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.Rigshospitalet vil pr.

1.1.2007 være en del af Region Hovedstaden.

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple- rende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre- præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re- præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvaliﬁkationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aﬂønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aﬂønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om- råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de ﬂeste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag

Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk

Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 10/2006 – Udkommer 7. juni Bestillingsfrist 23. maj kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 20. juni

Bibliotekspressen 11/2006 – Udkommer 21. juni Bestillingsfrist 6. juni kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 4. juli

Bibliotekspressen 12/2006 – Udkommer 16. august Bestillingsfrist 1. august kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 29. august

N ye stillinger

(22)

BF-note B

21

(23)

Hvis du til september 2006 skal starte på sidste år af din kandidat- uddannelse på DB, hører til de dygtigste og allerede ved, at du skal bruge din kandidatgrad til at gøre en forskel i den danske biblioteks- sektor, kan vi tilbyde dig følgende:

- 4-årigt program – et år mens du studerer og tre år mens du er kandidat

- Ansættelse på ﬁre førende arbejdspladser i københavnsområdet - Ansættelse i både forskningsbiblioteker, folkebibliotek og privat

virksomhed

- Løbende coaching og karriererådgivning som del af programmet - Personlig mentor

Trainee-programmet koordineres af Bibliotekarforbundet.

De deltagende arbejdspladser er:

CBS Bibliotek Det Kongelige Bibliotek Dansk BiblioteksCenter A/S Københavns Kommunes Biblioteker

Vi søger ﬁre kandidatstuderende til programmet. Den første ansæt- telse er en studenterstilling 15 timer om ugen fra 1/9 2006 til 31/8 2007 på en af de ﬁre bibliotekariske arbejdspladser. Som del af programmet udarbejder du dit speciale med afsæt i en konkret praktisk eller teoretisk problemstilling på ansættelsesstedet. Du fortsætter i tre et-årige fuldtids kandidatstillinger på de tre andre arbejdspladser fra 1/9 2007 til 31/8 2010.

Trainee-program for ambitiøse scient.bibl.-studerende

Arbejdsopgaver:

I programmets ﬁre ansættelser skal du løse både drifts- og ud- viklingsopgaver. Arbejdspladserne fokuserer på at få størst mulig udbytte af den enkelte trainees kompetencer, samtidig med at du skal indgå i et normalt samarbejde med dine kolleger.

Kompetencer:

Vi søger ambitiøse trainees, der fokuserer på faglig udvikling, både personligt og for arbejdspladserne. Du skal kunne koble det teoreti- ske med det praktiske og du skal være god til hurtigt at indgå aktivt i nye sammenhænge.

Du skal være serviceorienteret, kunne arbejde selvstændigt og være en sikker formidler.

Ansøgning:

Ansøgning, CV og eksamensudskrift mailes til bf@bf.dk, senest mandag den 6/6 2006. Skriv ”Traineeansøgning” i emnefeltet.

Samtaler vil blive afholdt den 26/6 2006.

Spørgsmål om programmet kan rettes til BFs Karriererådgiver Mads Løkke Rasmussen, mlr@bf.dk Tlf. 38 88 22 33.

Visionen for traineeprogrammet er at fremme mobiliteten mellem de bibliotekariske arbejdspladser statsligt, kommunalt og privat. De deltagende trainees opnår en enestående indsigt på tværs og ska- ber øget ﬂow af inspiration mellem institutionerne.

Copy from DBC Webarchive