Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hüllmann, Karl Dietrich.; forfattet af K. D.

Hüllman ; af det Tydske oversat, paa adskillige Steder forandret og rettet, paa nogle ganske omarbeidet af N.H.S. Bloch.

Titel | Title: Danmarks Historie, med en Plan til den

Europæiske Statshistories bedre Behandling.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Sebastian Popp, 1797 Fysiske størrelse | Physical extent: XIV, 360 s., 1 falset tav.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

7 -7, ^7- 7 " . : ^

NML-W

'

^

77 . - - ' ^ 7

' 'E

-- -,' ^ ' ' ' -

7

' " >

^

> ., .

< ° >-»-

' . .- .- - -7. ''I.".- '7-. ^{... . V} 'E

^7 -

/ l ^ . ^ K -7 ^>

' '- - - - 7 - ' ^ v '

^ > -

. - , "

.. ^{7 ? ' '.-- -}

. --EE -

7 ^.' - ^V^IUS

. ^ --'«..

- I

7 ^ - . - - 7 ^ .

- .^.7

>

^ '1

< -^' ,⁷>

"

. r

" ,«^V" / '

7

.^«7

->» 7 . .

< ^{- - ^} .

- «-

7- -V

^ ; . n

' ^ .

>7

-. - 7^ '

-7-' .s-?

- --- - -7> .. . .. . - ' ^ 4 .7

:7. - - - ? ^ « i - / . L - ' ' - . - ^ " - v ^' ^

7

AMck-r

-. -

^ M N

- . E - < . ^ . I

' m , -.

' - ' - ' - .>

-.v?

/ ^ --

-?' -?W IH -'.

- -7--^

. > :

r. ' '-

.^ . - ." ^ ... '

' - 7 ' .... . ' -P-h,-

. » -> -<' - > . . ' '- S L s * . -

. i . . - « 8 iL>

' - . / - v - . 7- . . M R .

< ^

^ ';"- -W ' ^{>" . : -}

>. . 7 .

^'. -.-.^

^ -7 -'' ..' .7

»7 7-» . . . V ^ - 7.

V > - <

7

' ''-'

'' ' -c

k5 "

! ^. -.

- r - 7 < ' < -- 7 ^

/i ",

< 7-.

>7 -

"s;?

'.,^.7. 70. .

i . ' . - ch

'> . Z

'c . s ' .-

<

<°!'.

/ ^{' - 'L}

!) ;r-.i ^{> r}

7^ .

--.-.i- '77^.->-. '! ."," > ? ' V

>'.z r « M , ' ^

"ML ^-

.7 ^

^ ^{' '} VE'

^ -"". - » - 7 7 .- - ->>7^ . ' - 7 . 7 , c - A - - ->-7 7 . , - ^ ^

V' - -"s

7 ' 4 ' >

>7? 7 '

'.7 i

r i - '

^ 7.

'- . .. >7 n 7., / - 7 - - ^ .- ' ' > . .

'-.7 /

- ' ' ' - ' ' -

7-A; S '

E' ^{' . .} '. - ^ ^- '^'

M ' ^ '- ^ ! - ^ . ' r _ ' . .

- 7 . - 7

'-«L ' ^ ! . . - ; . - >7->7 . - < .. .. ,^»K -« . - - ' , . . . >

. - l7

7 -

130021535379

. ^

D M r W M S N

V / E ^

- x >

7- 1 y

» L W 7

>

-7 ' M

.L

.r.s »

- - 7M».

- 1 -».- - ' 4

->. 7

- ? '-

.» 77

^ ' ^ E W 7'

1 ' »7

7 ^ 7 v> '>

/ H-'

?>-

^ ' ' ' 7 7

-- ^

r-i^ - U ? 7 L- 7.>

? /

M N '

E U . . R

7 " '

r r.

I l 7' ^R 1. ^{^} ,'^. '

7^'

/

.U'-' ) .'^7.

l _.V

*> '

«7 "

! 7 . . ' -

1^

V '

^' ' ' - *'' - '.

'.'7 -

. F - ^' '^^7--' ' ^ !7'

"7E'-7 ^ 7 M ^ ! 7^ , . ' M ' "'

F -7' 7 '

^,'k-. - 7 ' -'

*.

»»» »

U ^' - - ' '

- . - 7 >.' .

» ' *

- - 7 7 ' ' L l - - 7

z ^-

»1 -V "

-> 7 ^ I

' - 7 ^ - V

k M - ! 7 !

^ - ° -

l 7 ^ ^

^ 7 . " - .

77-W _» < ' r''

N7 '^

- ^ ^ < - L> l < '

'*>1 O ' 7 ^ 5 7 -. - !' /

UR'- -

» 7 '

. 7 7 - ^ 7.^

7 ^

M^MM L >7 - . ' --7..

. L M i ' ' - M . , 7 ^ > 7

' 7 ^ » 7 ) ^ ,

' ' - ' " ' - - 7 7 7 , - -

7 ^

<

^ >- s

^ 7 - -.

?

i> -p U7' -!-

. - 7 - --7

i -l i : <

; V M - k -

. ,. ^7

- U . ,771

' ^.r. ^

_-> . - -' ^ . ^.^' l .... > ^ /

/ < - L - - .> < / x ^ . ' «--

^ >' - ' l .

7 - ^ ^ ^/ - 7 . -

^ ' ' 7 7 -, / ^

^ * »7j»-i.'^-- ' 7 ' > a ' .'*

' ' M k M 7:7.

— ! V 7 7 »

7 , . -' 7 >7. H-<-

! - l ' L ,

^ ^{/ »}

7 ^{, -'} - ^.

777-7-

7 ' . ' L -

8

-7 ^ E l - '

- >-< ' -

M « M

^ '⁷⁷-) - -1, li^TA

7 ' 7 .. . ." 7 A W -

t - - , l . - H ; W

v 7

'i7

^ ^ ^ W M Z

L.

"7

'^ "⁷? ^ - O M A ^{^ 7}

I

^⁴'⁷⁷^U

f M ' p

M f ' ' ' " - K

V.'»^ - 7

M M

l7>

r<NM^

M ' A M

- i « " "

,M M 8 M 7 - NMx

I 7 ^

s-'^» -!

> §>

Danmarks Historie,

med en P l a n t i l den

Europæiske S t a t s h i s t o r i e s

b e d r e B e h a n d l i n g ,

f o r f a t t e t

af

K. D. H L llm a n ,

akademisk Privatiserer i Frankfurt ved Odereiej.

A f det T y d s k e o v e r s a t ,

paa adskillige Steder forandret og rettet, paa nogle ganske

^ omarbejdet

af

N . H . S . B l o c h -

Doctor i Philosophien og Magister Artium , Medlem af vet Kongelige Norste Lidenstabers Selstad.

K i s b e n h a v n 1797,

trykt hoS S e b a s t i a n Popp.

- . ^-

5 > ^ ^ r - s^

> 1

1

- '

- ' 7

^ 7 .

O 7'- ^

.i 4!',

s- - ^iL<!' . p'

r 1

M

?. P,,

j -->/

''M /U

- 7 ^M- -

W

' ^ ' -

'.H.

' >

X

' i - r /?. ' ''^k

» ^ : ^ — .'

-i«

z

'M'^» <->- >'' ^

H H ^

F

,- W M ^

L' _{'' 5}

-H. 4

i ? O

L

' ^'

i

-». 7M. r ^ ^ > >' L'. « ^77

« <

r ^ 7-5'

''1

r > '4/.'- ^ 7.> ^ ,,v'» »

,

a n ^Q

- -«;'- ,-' -v-K'

> ^ /

7-, ^ L- '' 2 ^ ^ ^-4 ^ -L »^ >

D.>

?)HSkr'srlq

i > ; ^. '

- E / '

* V ^ L

* 1 K* ' -A/ ,» " r-" ^

^ v'' rk^^tv ^ ^ j ^ »t» ^{' ' Z i M}

H ck

c r " - ^ s M

M

M ''MM° 1

>§.

»>

, -

, 4/^/

^ U ' O

s» H : ^ '? ' > ' U / ' ' i ..?

^" ^{G -} 1

- K^ -» i <-,

- » V '

, L ,

v vz .

^ > - L-.

i " ^ ' f ,

/

<^!

M -

' r » j r

-

--

« K ^ ^{v7 ' 7} ^

, 7^'" ' ,,' ,. - , 7

> - , , ^ 4 4 ^ --i.vL''' _: .' '" ^ _{- ' /}. ^'

Oversetterens Fortale.

3 lk bevise H istoriens N y tte fo r alle Skernder, er unsd«

o m d ig t; th i der er en S a n d h e d , som a f sig selv ind- sees. H istorien underviser ved Exempler. O g det ffionneste ved dens U ndervlisning e r , a t den allerede da finder S t e d , naar F o rn u fte n endnu ikke er i

S ta n d til ar indser Tingenes Sam m enhæ ng og deres Folger. E t B a r n elsker sine F o rcrld re , forinden det veed hvorfore, . og saaledes kan man ogsaa fra B a r n ­ dommen a f dannes til at elske Fædrenelandet, forinden man begriber Nødvendigheden heraf. I modnere A a r afdrages uformcerkr S in d e t ved denne S a m lin g a f E r ­ farenheder H istorien tilb y d e r, frade illiberale F o rd o m ­ m e, som indskrcenke det ukultiverede G enie, give den menneskelige A and er Anstrsg a f M ld h c d , og forstyrre

o

al behagelig S a m q ve m i S e lffa b e r; og man dannes til at fatte den virkelig meger vigtige Lcrre i Livet, a t d e r g i v e s i n t e t N y t u n d e r S o l e n . M e d fo re r H istorien i sig selv en saadan N y tte , og falder paa dens Forsommelse en saadan retfcerdig D a d d e l som C i c e r o siger; ?<leteire ^u id anrea, c^uam naru8 acciderir id elk kemper elke puerum. tzvid enim elk ssras bom i­

n is

MS, n ili memoria rerum vererum cum tupsriorum Dtare com exirur? (7 ir. Z 4 ; — saa maa ethvert B id r a g t il dens Fremme og bedre D yrkelse vcere nyttigt.

D e n n e Hensyn havde jeg ved Oversættelsen a f H r . H u llm a n s D a n m a rk s Historie. H a n s P la n med In d d e lin g i Regent- K rig s - S ta rs - og Folkehistorien, fortiener i mine Tanker at esterlignes; da B la n d in g e n a f den Mcrngde heterogene T in g , som forefindes i de almindelige H is to rie r, derved undgaaes, og Overskuet- sen a f Tingenes Sammenhæ ng, som derved ei afbrydes, lem s. H e rr H u llm a n , fom Historieskriver betragtet, synes mig ellers, saa temmelig at have holdet folgende H istoriens ubrydelige L o v e i d E c e , a f hvilke den forste e r; at beflitte sig paa intet u rig tig t at anfore, og der- ncrst den anden, som befaler ar sige a lt det som er s a n d t* ); fo r saavidr nem lig, bor man tillægge, som dennes Iagttagelse ikke strider mod F o rn u ft og K lo g ­ skab. D e t er saa meget mere at rose, som a lt fo r mange a f de nyere Historieskrivere synes at blande a ltfo r meget deres egne G isninger og In d b ild n in g e r med H i ­ storien, glemme at beskrive Handlingerne for at charac- terisere Personerne, og giore det med en saadan ft(rk Letsindighed; at man tydeligen seer, ar deres Meedeir og Tragten er ikke S a n d h e d , og at Parliskhed har reenr forvilder deres S y n s p u n k t.

H v a d

* ) ()ul8 nelclr primsm etle Inliorige le^em, rie hm'd 61'- Lere su6eor, cieincis ns ouict veri non auciear. Lrce,o H I., cic O rotors.

Oversetterens Fortale. v

H v a d nu m it eger Arbeide herved angaaer; da har dec ikke veret blot at overseere. Je g har under Oversættelsen bestandigen havr ved S id e n og ra a d fo rt m ig med en S u h m s og K a l l s H is to rie r; L a g e r - b r i n g s m i n d r e S a m m e n d r a g af S w e a N i ­ k e s H i s t o r i a , S t o c k h o l m 1 7 8 6 ;. W o l l i n s Faderneslanders H is to ria , L u n d , 1 7 9 1 ; A c h e ti­

l v a n 0. a. Endeel S te d e r hist og her har jeg derfor om arbejdet; rettet adffillige T idsregning er, og givet overalt D e riv a tio n e n og B etydningen a f N a vn e n e , fom forefindes i den gamle H istorie, f. Ep. D a n e b o d , D a n a - A s t , S r o r r a d a , S ko u rko n u n g , 0. s. v . , rig ­ tigere end H r . H u llm a n ; da jeg deels har spurgt kyn­

dige M crnd i Der Islandske S p ro g t il R a a d s derom;

deels benyttet mig a f O s c e r s o n s G l o s s a r i u m , i Henseende til de gamle R e ts U dtryk som findes i det Tredie K a p ite l, eller S ta tsh isto rie n . D e t Frerde K a p i­

tel, eller Folkehistorien erklcrrer Forfatteren sig ikke at ville vove sig til at udfore. E ndnu maa jeg ved denne Lei- lighed giore Laserne opmærksomme paa den Forffiellig«

hed, som i Henseende til Kongerne a f N a vn e t K n u d , er imellem Forfatteren og S u h m o g K a l l , nem lig : at han regner H aarde K n u d i og 2 for sig, iste- det for at de hos sidstnævnte to S krib e n te r reg­

nes blant de ovrige K n u d e rs T a l ; — og ar S id e 98 er indloden den T ry k fe il, M a g n u s 3 M a g n u js o n , istedet fo r K n u d z M a g n u ffo n , som det stal hedde.

T i l S id e 8 2 , hvor F orfatteren siger: at N a v n e t O l u f kommer a f Ulf eller W o l f , maa jeg tilfo ie :

* 3 ae

ar dette nok bliver en Feiltagelse; da O l u f kommer af det gamle Adjektiv, A l e f , amabi1i8 eller

a er intensiv, og kan deriveres enten af l i eben, ama*

re, eller det Danffe l ove lauLare; W u l f e r derimod et ganffe andet Navn, nemlig det bekiendte W o lf , som de gamle Historier kalde U lf.

T il Slutning maa jeg bede om at de Feil, som let kunne vcere invlsbne, saa meget mere maa undffyl, des, som jeg ikke endnu kan prise mig saa lykkelig ar vcere Lblant deres T a l, der kunne forsikkre:

jam kara mei8 ^ariunrur 6ucere viram

^u 1 vicii8 , er l^rome mea com^onere curas.

IV . Q ib. Z 4 v.

Fort egnel se

paa de fornemste ansene Skrivier.

S

177'. 4 .

8rrsboni8 rerum Zeoxrspkicsrum liliri X V II. T6.

1

^lmeloveen. /^mltelo^. 1707. 2 Vol. l^ol.

L

1

6

ketrum, 1542. kol. ,

A m m iH ^larcsllini re^um §e6srum oui 6e X X X I superlunt li- liri X V I I I . ^sc. 6ronov. I.UF6. Lsr. 1692. 4.

5

I.UZ6. Lat. 1722.

Laii ?lini Iecun6i lrillorir nsturslis likri X X X V II. <)uo8 inrer.

xrcr. Lr notia illnltravir Hsr6umus. ?sri6i'8» 1722.

L . Lornelii 1 H r i opers, our exllsnr, s ^ulio I-iplio poltre- w.um recenlira. ^ntvverpir, ex 061c. klsnrin. 1648«

l«. /^nnri klori epitome rerum Lomsnarum, ex recens. 6s.

ortzii 6 rrv ii, /^mlislod. 1702.

lornsocles lle rebua 6etici8, j: „6otlncsrum A L.onAodar6., re­

rum Icriplore8 ali^uor I.UA<I. Lar. 1617."

Ke6r lultoris eccleiisltica. L sntabriZlr, 1644. k^ol.

» 4 8sxo-

vm

* »

»

Lsxonis 6rammst!c! d ilio r ir OanicL lid ri X.VI. — Jeg har ligt t i l Svend Estridsens Historie drugt vg citeret Klozes Udgave, Leip«

-ig , 1771.4.; derfra af Srepliimii udgave, 5orse, 1644. kol.

med sammes Noter. Sammesteds 164;.

kleims I^ringls, eller 8norre 8rurlulons d^or6lan6llce KonunFa 8aFor. 8,'ve dliliorise l^e§um leptentrionalium a 8norrone 8mrloni6e anke lecula <;uinczue pstrio ler,none antiyue con.

Ic rip rr; <zua8 ex ^lanufcriptir Lollicidus e6i6ir err. ^odann kerinZllciLI6.

5

Leries Ovnsllarum rexum Oanir s primo eorum,

8

16

0 6

16

IdormoZ! lorkk'i Ilitloria rerum I^orive^icarum. t^snlr, 1711

1

Sammes Irilo liu m diltoricum, leu kiillertstio dillorico - cdro- noloAico.critica 6e tridus potentillrmis Dams; reAi'dus Oor- mo Arsn^Lvo, Hsrslcl cLruli6enre 8veno lurcakL bardr;

udi

Le oritzo

^6ami Lremenlis diltoria ecclelialiica, i : „l.in<lendrocdH lcrip- tores rerum 6ermsnicsrum leplentrionalium. Lcl. kadricius.

k o l."

k«l6a irlan6orum, opera k. I . l^elenii. Havnir, 1665. 4.

Lcriptorea rerum Oanicarum meclii Lv! cLt. ^utt. I-anAebek Lc k. kr.

5

1

^lonnments ine6ira rerum 6ermanicarum, prsecipue Limdrica- rum ^le§apolenlium, IV 'k. I^ipKr, I7ZA 0. v. tutors

6

vi-

Diplomatarium /Xrna-KIsAnreanum, exftibens monument« 6i- plomarica car. L6. Urdrlcelin. Ha

5

Il

Aeli^uiL ^lanuscriprorum omnis rvvi, Diplomstum ac ^lonu.

mentorum ine6itorum s^ftuc. /^ur. ?. 6e I.u6>vi§. Drancos.

<8c k.ips. i7 Z i. I'omus IX . Z.

Danmarl^is ri^is Kronicke, ve6 /^rriI6 Huitse

16

06

iko!. — I B e rlin , hvor jeg haver udarbejdet Begyndelsen af denne B o g , var ikke den hele Hvitfeldsse Krsnike paa det Konge­

lige Bldlivthek, men blot fslgende scerfftlt trykte Deel: Oen.sn- c!en k a rl L liro n o lo tziT , continuatr oe sorfolZe, paa vore Dsnike liillorier, l>6en 8sxo 6o6e; in6e ftoI6en6is: I^onx

Lricli ^

1

6

1286 oc ril

1Z75,

tere l-X X X lX ) /^ars kliKorisr. Vecl ^rriI6 kluicjrselcl. Xio- benkassn, 1601. 4. Dette Aerk benyttede jeg mig af pcd Ge- nealogien og siden efter, da jeg havde den fuldstcendige

Krsnike

ved Haanden, tilfsiede sammes Sidetal ved nogle Citater.

Illullrillimi Le potentillimi principis, clomini Cliriftierni ( I I ) . Danice L:c. retzis <drc. s6 6uas epiliolas — csuibus rationem belli a6versus illum suscepti Illuftritlimus DollariT 6ux O.

k'ri^ericns, illius patruus, re6<lere constur; itemous ratio' nem, cur eun6em expulerit L: re^nis Le clucatilrus spOliave- rit; sul^untzir — refponiio. tutors Cornelio Duplicio 8cep- peio, I^oviporlu^nfi, iilius Vicecancellario. ker typoZra- xkum lVlelclriorem Dotlierum, 1524. 4.

IlluftriKmi §e inviciMmi principis, 6omini Llirillierni, ejusno^- minis secun^i §cc. acl emillos contra se s-ubscenlium arricu-

* 5 les

108, — ^Uibvs iuscept! s

6

6

Geschichte Thristiant deS Dierten, Kdnigs in DLnemark, von Niels Slange verfertigt, und mit Anmerkur.gen und Zu^atzen herausge- geben von I . H. Schlegrl. Kopenhagen und Leipjig, 1757-1771.

Drej Bucher, 4.

Leben des Grafen Cofitz Ulfeld, vormaligen Reichshofmeisters in Danemark rc. Brcslau und keipzig 1790. Herausgegeben von

8. S.

8.

I.ex Limbrica snn'^us lin^ua 6anics, variis leKkonibus, verlione jgrins, ommgcjverllonikus interpretsmenris illultrskg. Ru­

rals kerro I^oko6 /<nclrer. I7 8 Z . 4.

keA>8 Stulikigni ouinti l.eZS8 6snicce, <;u

38

7

16

8

A rtik u ls -B rie f, wvrauf uus v. G. G. Christian dem Vierten rc.

unsre sammtliche Officiere und Soldaten

rc. fich

U knnden und Materialien zur nabern KcnntniH der Geschichte und Staaksvrrwaltung nvrdischerNeich. Schleusingen) 1786 — Erste Fortsetzunr 1789. — Zweite Fortsetzung 1790. 8. (Udgiveren af denne saa interessante Samling erViblivthekar Gastspsri i Ham­

borg. nan blev kildrers forsynet med M atrrialier i Henseende t il Danmark af afgangne Grev tt. A. Holstein).

(Rogers) Briefe uber dcn gegcnwartigen S taat von Danemark. Ko- penhagcn, 1758. 8. (Forf. levede i den crldre Bernstorfs Huus).

Zuverlassige Nachricht von der in Danemark den 17. Ienner 1772 vorgefallnen grotzen Staatsveranderug rc. in einem Schreiben ei- nes Re-scnden zu C. an scinen Freund in H. Zweite Anstage, Halle

>7 7 --

Gebeime H vf' uud Staatsgeschichte des KonigrekchS Danemark. Von -em Margens Ludvig d'Dves, (kaiscrlichem Gesandten am Dani«

schen Hose). Zeiten nach der Struenseeischrn R volution. Ger- manien, 179V. 8.

Grotze und guts Handlungen einiqcr Donen, Norwegrr und Hvlstel- ner; gessmmelt von Ove MaKmg, aus dem Danischen stbersetzt

»on Abrahamsoo. 2 Theile, Kopenhagrn und Leiprig, 1778 u.

>779. 8.

vsnicorum ^lanumentorum I.ibri lex. Olao ^ o rm io . Usk-

ni'L, i64Z. kol.

Lcripwrum s loeiekgte plaknienli, Koni8 srkibus promoven6>8 Ze­

nits. ?3is I I . plaknire, 1746. 4.

Okronica oder Zeitbuch der Lande zn Holsten, S torm arn, D it- marschcn und Wagern. Durch Johann Petersen. Lstbeck, 1599.

pol.

Dankwerths Brschreibung von Schlesvig und tzolstein. 1652. kol.

Oldendurgisch Tdronikon, das ist, Beschreibung ser loblichen ur, alten Grafen

zu

man Hamelmann. 1599. i'o i.

l^lermanni cle s.elbsle.s — IVIongc^l clomi'm'cani 6omu8 8. Pauli

^lin6enlis — Lkronicum Lomirum 8clra>venl)ureenlium <^c.

8tu6io Lc o^rera plenrici ^lsibcrmii. pi ancofurri, 1620. 4.

cinonicg der Provinz Lysslandt, darinne vormcldet w erdt: ic.

Korrth unde lvffwerdi.!) bcschrcven dorch Balthasar Rstffouwen, vsIiLnlem. Rosteck, 1578. 4.

OriZin«8 l.ivonise laciL <§r civile8, leu Llu vnicon I.ivonicum velU8. kecenluir, lilvamcjue vocumemorum s^iecik l. D . 6ruber. krancof. I.ixs. 1740. pol.

tzanflsche Cbrvnik, aus bealaubken Nachrichten rusammrngetragen von D . Joh. Peter Willebrandt. Lstbcck, 1748. p<-r.

v s

X I I ,

De con)un

5

7

V^sn6slia Lrc. Albert! I^rsntr. LoloniL, 1519. kol.

^nnaiium Herulorum sc Vsn6aIorum lik r! seprem. ^ u to re K ic .

^arelcsico Ik u r io . ko tio ckii, I Z 2 I . k o l.

Knivers Beschrcibnng deS Herzogthums Mecklrnburg; dritlen Theils erkes Stilck. Hamburg, 17)9. 8.

? e tii I.smder!i rerum k^ambul^enlium liber tecun6us '^Lrc.

DsmkurZl, 1706- kol.

Oluonica

81

in

OiiZiner 6ue!ilc-r Lcc. Opus in lucem emillum s (

7

6 io. IV lo m i. U snoverL, 1750 — 1752. ko!.

<

7

8

6

6

6

4

(7ont!nuatio snnalium ^Iberti 8tac!enl/s, ab anno 1264 s6 an.

num 1224. kx memkranis e6i6ir /Vnc^r. iloser. ^cce6ir 615.

c^uiiitio ds oriZine

8

H ieod. L ru ^e ri OriA>ne8 I^ulsriD Lcc. I.i'x1iL A I-ubenar 1726. 4.

Friedrichs von Dreger (7odex komeranico vicinarum<zue terrsium diptomaricus. Lerlin,

1768

Versuch einer P^mmersch » Rugianisch.« Lkhnh'storie rc. Mehren«

theils ans urkundl chen Nachrichten verfatzt von Schwartz. Greifs, wald, 1740. 4.

6enealo§iL tcprem iniiAnium Lc anti^uarum familiaium klsr- c^ionum Lc princi^rum elecioium domus Lrandenbui^ic^, uu iuscjue texus. WolpkZsnAo ^sultv. ^nno 1571. kran.

eokordire cis Viserum.

4.

x m

Emleitung zu tiner -M andige« Geschich'e der Cbur« und fSrstli.

chen Hauser in Deutschland. Durch A. B . Michaelis. Lemgo, 1759 o. s. v. 2. B b. Fortgesetzt durch Hamberger. 4.

Oorps universel cliplomari^ue 6u 6roil 6es ^evs <8:c. kar s.

6

0. v. kol.

Luvplemenr su corps universel (lipiomariyue psr Roulsct; iki6.

I7Z9> 0. v. kol.

Des Deutschen Reichsarchivs karris specialis Oonrinuario I I , Fortsetzung i und H . Vov kllnig. Leipzig, 1712. ko!.

^ K s pudlica »ud schriftliche Handlungen rc. durch L . l.c>u6orp, D rittrr Tbe'l. Frankfurt a. M . i66z. kn?,

6ermanire lrilkoricnrum illulkrium 'komus primus. Opexs Hc sku6io klrlliiii. krsncof. s6 K

4

Holbergs Danische Rcichshistorie, z Theile. Flrnshurg und Leip- rig , >7 >7 - - ? 9. 4.

Sammes Staars- und Reichshistorie, Deutsch von F. G Dok.

Kvpenbagrn, 1 7 ; '.

Gebhardi Geschichte vou Danemark, in i4ten und rsten Theile der Fortsetzung der allgemeinen Welthifforie neuerer Zeiten.

Halle.

Rerum clanicsrum kiKoria libris X . tu to rs koursno.

/Vmllelo6. i 6 z i . k o l.

koannis ^seurlii liilioria tlanics, sclroliis ^osnnis 6rsmmii illus- krats. klorenriL, 1746. kol.

Olironologis clanica, s. LusninZo. tlgfniL, i6 ; o . kol.

6ella Lc vetti^ia Dsnorum exrra v s n ia m , gf Pontoppidan.

Leipzig og Kiobenhavn, 1740 0. s. v. - B . s.

Olof

L ^ L I

x i V

Olof Dalms Geschichte des Reichs Schweden. VuS dem Schwe- -ischcn Abers tzl durch Benzelstierna und Dahnert. Greifswald,

1756. 0.

s. v.

Paul von Rapin, Herrn von

allgcmeine Geschichte von England. Deutsch heraugegebeu von Bsumgarten. Halke/ 1755.

sH» i

' i.

4

-

1 ^O

Om-

X D ' i

^/mendstiont Historien maa i O rdets strcenge Forstand

lade sin Paastand paa a t vare en Videnstab fa re , saa haver den dog alligevel en saa afgjort V crrd , og OverbeviiS- ningen om historiste Kundskabers U undvarlighed t i l sand Lcerdom er saa alm indelig , ar den M o ie var sp ild t, som man gjorde sig^ fo r omstcendeligen ar ville beviise dens N y tte . Kundstaben a p rio ri er cedlere og fastere, men v i behsve derover ikke ar efterlade de em pirists Kundska­

ber; th i paa diste beroe den menneskelige, Virksomheds steste Gienstande.

Je g kan ikke andet end at begynde m in G ie n ­ stands B ehandling med K la g e r. E n videnskabelig Ass deeling, uden hvilken enhverS Lorrdom vorder eenssidig og manglende, som er den eeneste, der ikke aldeles ass viiser den videlystne D e d e lig e , som saa gierne gad vide noger a f Fremtidens T in g , men giver ham V in k , t il at simre a f den sorbiegangne T id s Tildragelser t il lignende i den tilkommende T id , som er i S ta n d t il at forskaffe os en langt sterre theorerist Kundskab om Verden og M e n ­ nesker, end den lcengste oa mangfoldigste egen Ia g tta g e t- te ; som afdrager Menneskets Aand sra S m a a lin g og ude

A bres

(reder hans B l i k over den hele Menneskehed; som ende, ligen, omendst'ienr ikke faa ganske blot HukommelseSfag, som de fleste meene, dog ikke udfordrer faa sicork Aauds Anstrccngelse, som de a-e egentlige Videnskabers S tu d e ­ ring. D e n videnskabelige Afdeelning haver, de anmeld­

te F o rtrin uagtet, den fergelige S kie b n e , kun ar blive lcert grundigt a fF a a . Fra den T id a fa r Historien er bleven dreven i S kolerne, og ister da de saa kaldte historiske M a le rie r, dramatiserede H is to rie r, historiske Kalendere (med Undtagelse a f den SprengelrFe og S c h ille rs k e ), og de skadelige, al sand K u lt u r , saavelsoni for Historiens alvorlige S tu d e riu g aldeles forderveligeN idder-R om aner og R id d e r-S k u e s p il, ere udkomne, horer man vel osts Historien anfert til V id n e , vel endogsaa Beviser at tages af den; M e n nran lade stg ikke skuffe, det sHecc mesiendeels a f F o lk , der enten holdeder, de have lcrst i Hune A m m estue-B sger, for virkelig H istorre, eller blot giemme N avne og T itle r paa nogle fo rtrin lig bekrendts Mcend og T ildragelser, ved hvis idelige A nforfel dc gierne ville give stg et S k in af at vcers Historiekicndere. S a n , ledes blive Henrich 4de, G regor 7de, C a rl A te, C h ri­

stine og nogle andre a f Kalendere vel bekiendte, M crnd og Q vin d e r, og fom f. Ex. Folke-Udvandringerne, KorS- togene, den tredive AarS K r ig og den spande A roe.F el- ae-K rig meget ofre ncrvnte, uden at rnan derhos rer for- udstene Kundskab enten om Tildragelsen i sti fe!o, eller dens Sammsnhceng nrcd forcgaaende og paafelgendeOm,

stceNdizheder.

Hos

Z

H os F o lk , der egentlig ikke have nydt-nogen U n ­ d e rv is n in g i H isto rie n , kan man ikke undre sig derover;

men h vo ra f kommer det, ar ogsaa den unge S lw g t i ds bedre S ta n d e r veed saa lidet H istorien, og, hvad endnu er vorrre, har saa liden S m a g for den, da der dog alle«

rede i mange A a r i den sterste D eel a f Europa have vceret ansatte Lcercre i denne V idenskab, ncesten ved alle I n s t i- ru te r, i S ko le rn e , Gymnasier og paa alle Universiteter?

S kylden heri ligger mestendeels i 2de Omstændigheder; r Lorrernes feilfulde OmgangSmaade, o g i de h id in ril ud­

komne H istoriers Ubeqvemhed.

Forst v il jeg yttke nogle Tanker om h iin , dernsrst om disse, og rilsidst udkaste et S y s te m , efter hvilket vel ikke Universal e H istorien, men dog den emopceisie S tU tS - historie beqvemmere kan behandles.

Je g begynder med to sig modsadte M ethoder, fom hyppigen folgcs ved Begynderes UnderviiSning. E f ­ ter den eene plager man Ungdommen med tsrre G ru n d ­ tegninger a fU n ive rsa l-H isto rie n , og troer den til, ar kun­

ne erindre T in g , fom den dog endnu ikke forstaaer sig det mindste paa, som: A a rS ta l, vanskelige udenlandske N a v n e , Landplyndringer, 0. f v. ; den anden foger ak undgaae dette, men forfalder derved t il den meget betæn­

kelige anden Pderlighed. Lareren fortoeller nemlig blot Merkvcerdige Personers B io g ra p h ie r, udpynter disse med de skionneste Tildragelser a f deres huuslige, og borgerlige L iv , og anbringer saa megen M o r a l , at man ikke veed, om denne, eller Historien er Loeretimens Hensigt, og ssgee ved et munrerr Foredrag ar giere Fortællingen saa tillok-

A s ken-

kende som tim e lig t, i den Tanke, at forskaffe B a rn e t derved Lyst t il Historien. M e n hvad bliver Folgen heraf?

Lorrlingerne blive forvendte og forvirrede ved for mange B io s graphier. Forvendte; th i vigtige MsmDs Levnets B e ­ skrivelser ere ustridig det behageligste i H isto rie n ; men har man ikke holder tilraade dermed, og snarere d a a rlig sorodct det B ehagelige, istedet for at blande det imellem det T e rre , og derved forskaffe det sidste I n d t r y k , saa kan den svrige M a ff a , ved hvilken NySgicrrigheden og Jndbildingskrasten mindre finde deres R egning, umue- lig behage Disciplene; — forvirrede; th i hvo begriber ikke, at Drengene sammenblande, ved en Mcengde af blok usammenhængende B io g ra p h ie r, t il S lu tn in g , stere af diffe og maae forvilde den eeue med den anden! mig synes det at vcrre n yttig st, strax at foredrage S p e c ia l-H i- storier i det fsrste historiske C u rs u s , indstrse de vigtigste M « n d s Levnets Beskrivelser, og at begynde med Fædre­

nelanders Historie.

D e t er overhovedet bedre, at drive forst den nye­

re Historie med B egyndere; th i naar de begynde med den gam le, som indeholder saa meget Frapperende, og hvor man bliver saa megen Energie vaer hos de handlende P e r­

soner; saa har den N yere for dem ingen mere In te re ff*.

J e g tilforer endnu noget om S ko le -U n d e rvisn in ­ gen. Uden B:kiendlskab t il Tildragelsens Skueplads er Interessen svagere, E rindringen a f samme vanskeligere, og Overskuelsen u m u e lig ; den gcographiske U n d e rv is ­ ning maa derfor nodvendigviis gaae foran den historiske.

M an.antage endog, at dette skede i de stcste S k o le r, saa

skeer

skeer det dog ingenlunde paa ^den rette Maade. I ^de

lavere qcographiste Klasser burde B egyndere, blot gisreS bekiendte med Landenes naturlige Beskaffenhed, men med denne ogsaa ret tilg a v n s ; man bnrde blot handle om Lan­

denes Beliggenhed, om Biergkiaedernes G a n g og S a m - menhaeng, om Flodernes deraf flydende G ang og S yste­

m er, om H a ve , S s e r, B u g te r, G iennem farter, S t r « - d e r, Landtunger, naturlige Grorndser og deslige T in g ; dette burde bestandig igientages paa mangfoldige M aa«

der, i mange S la g s Jndklcedninger. H vilken forrreffe- lig Forberedelse ti! H is to rie n ! I de hoiere Klasser skulde der fornemlig handles om Landenes borgerlige F o rfa t­

ninger, da man kunde forudsatte Kundskab, om deres P h ysiffe .

M e n i S tedet for dette bliver i de lavere Klasser alt mestcndcels blandet uden P la n og Forhold imellem hin­

anden ; Lorrerne udsoge ligeledes fornemmelig det Behage­

lig e ; ogsaa her stader den blot gode V illie meget, fordi den ikke er forenet med Eftertanke og E rfa rin g .

N a a r B ie rg e og Floder nogle Gange ere blevne ncrvnte og opsogte med M o ie , paa de sædvanlige t il U n ­ d e rvisn in g ustikkede, med N avne bel«ssede K a a rte r, blive mange Lcerere, i Anledning a f Produkterne, enten borte i N a tu rh is to rie n , eller i Fortoelling om Nationernes F o r­

fa tn in g , Sarder og H aandtering, eller.! Omstændelighed a f sterre og mindre Skarvers Seevarrdigheder, eller vel og i tilfarldige Anecdorer.

Hvorledes kan alt larreS i S kolerne! man snster, at Bsrnene stulle larfe noget hiemme i ledige T im e r; godt,

A z saa

saa give man dem B e g e r i Hcender, hvori saadanne lette T in g indeholdes, h vo rtil ingen Lcerers H ielp behoves, og fom af sig selv anbefale sig ved deres behagelige In d h o ld . M e n at duve saadanne T in g i Klasserne, ister i de lave«

r e , er aldeles ssadelig, fordi derved T id og Lyst forgaaer t i l al erhverve sig uundværlige Local Kundskaber.

J e g kommer tilbage t il Historien. H vad Lcererne i den angaacr paa Universiteterne og i Gymnasiernes over- sie Klasser, saa bemeerkcr jeg blot 10 betydelige Feil i de­

res udvortes Foredrag, som man ikke sieiden kan riljVrive den Ligegyldighed, eller Ulyst t il H istorien, som deraf siden fremkommer.

F o r det iste. M a n beskylder de T yd ffe ikke med U re r, at de ingen historiske S kribenter have, der i en siydende og ukonstlet Skrivemaade kunne scrrres ved S i»

den a f mange G ra te r, Franker og B r ille r . I mange tydske historiffe kiassiffe B a r k e r , som i ovrigt vidne om F liw , herff'er cn tungt faldende, hist og her virkelig utaalelig S t i i l . W»an sammenligne engang de bedste S te d e r i dem , med hvilke A fsn it man v il hos H erodot, L iv iu s , H u m e , Noberrscn, G ib b o n , V s lta ire , B a r - thclemy. D e fonreffelige, kil det historiss'e Foredrag horst passende gråske og latinske S p ro g , kan der tydske S p ro g vel ikke sartes ved S id e n a f; i alle Henseender kunne de Tydss'e naae Engellrenderne, og de Franske, uagrer de have et anseeligt Forspring formedelst den hyp, pigere B r u g a f deres P a rticip ie r. Overbeviste om det B ie fa ld cn behagelig hr^oeiss' Beskrivelse studer, have sor nyclig adskillige ly r ske Historielcrrere, m undtlig og

ssrift-

skriftlig giort sig Umage for, at gisre deres Foredrage t i l ­ lokkende, men cre derved forfaldne kil en anden ikke Windre ub. hagelig F e il. Uden at bercenke, at Lethed og Enfoldighed udgier den finde Behagelighed i en Fortæ l­

lin g , oa at sidste er desto kraftigere, jo mindre kvnstig dcir synes, ssge de ar glimre ved kostbar Periodebyg­

n in g , er billedrige S p r o g , indstrsede poetiske Flosknler, og laanre Udtrykke a f gamle og nye S p r o g , og ophidse Tilhorernes eller LoeserenS In d b ild n in g s k ra ft.

Denne svulstige mod al god S m a g stridende S k il hindrer allerede i sig selv Tildragelsernes simple, mandige F re m stillin g ; men denne S y g e efter der over­

ordentlige gaacr endnu videre. D e t er ikke alrid disse poetiske Prosaister nok blor at epdcclamere Gierningssa- gerne; meget ofte skiule de dem i lange A llegorier, pege blot paa dem ved en v ittig H e n ty d n in g , anfsre blot as de handlende Personer en Egenskab eller Omstændighed, isiedct for at ncevne dem, og behage sig selv i mange P a - ralleier. H v o r langt ere disse borte fra de store Menstere i den historiske K onst! maa man ikke tvivle paa, arden historiske Troskab ofte forlod oS ved denne Lceremaade?

E r der vel ubillig! forud ar antage, ak Foncelleren, for at faas Lejlighed kil at anbringe et skiem B ille d , ofteikke har taget der alk for nsie med S a n d h e d , at mange T i l ­ dragelser, fom man faaer at vide ved en blot M e la p h o r, m.aac fremstilles 06 i et falsk LyS? Og hvorledes seer det ud med den N y t t e , som el saadam Foredrag har for de Larrcnde? D en forskaffer dem rig tig nok i allc Henseender Fornoielse; men de kere derved hverken Historien grun­

dt 4 digt,

1

r

d ig t , ei heller fatte de en stadig Lyst t il at fortsatte dette S tu d iu m for sig selv. H iin t ikke, fordi et sasdant Fore- drag uretmassigen allerede fo ru d fa tte t mange historiske Kundskaber, fo rd i de idelige V in k , Hentydninger, A lle ­ gorier rc. lade meget dunkelt og uforstaaeligt, og mange

t i l In d s ig t i Sammenhangen nedvendige Omstandig- heder udelades, naar de ikke kunne modtage nogen blom- sterriq In d k la d n in g ; dette ikke fordi en, hvis S m a g er forvendt ved et digterifV Foredrag, maa nedvendigviiS sinde alvorlige historiske B a rk e r terre log snart kiedeS ved dem.

F o r det adet. Forskiellige Larde lagge baade M undtlige« og skriftlige«. V in d paa, at behandle denne Videnskab pragmatisk. D e m , som ville iagttage denne M ethode i den hele e u ro p a iM S tatshistorie og det i Foredrag t il P n g lin g e , som endnu kiende kun lid t t il H i­

storien , giver jeg tre T in g ar betanke. F o r det fsrste;

naar Tilhsreren eller Laseren skal finde en pragmatisk H i- storis interessant og giere sig samme egen, saa maa han allerede have nogen Fslelse for Rasonnement omMenneske- nesH andlinger, og Historien selv maa vare passende og fuld- standig, maa satte alle i M e d virkn in g varende H iu l i Bevagelse. M e n nu laber hiin Folelse, sig ikke regel- mas figen vante a f unge F o lk , som jeg her a ltid fo ru d ­

sætter, som D lh o re re , da endnu faa egne E rfaringer eller Jagtagclser have g jo rt dem opmarksomme paa den men­

neskelige G isre n og Laden; dertil kommer, at udforlige pragmatiske F orrallinger tage langt mere T id b o rt, end Pnglingerne kunne anvende derpaa ved den M angde a f

an-

andre T in g de have at lare. Desuden v il det vcere det allernyttigsie, blot at indstrse Tildragelsernes offentlige og bckiendteste Aarsager i Fortcellingen, for de unge S t u ­ derende i et le t, ester deres T id og Fatteevne passende

Foredrag. — F o r det ander: det cr overhovedet et uud- serligt Foretagende, at ville bedrive en S ta ts hele H i­

storie pragmatisk. M a n antage end, at enhver H istorie­

skrive r, som optegner sin T id s Tildragelse og som sildi­

gere Historikere tye hen t il, som en K ild e , er aldeles upar­

tisk og tro e va rd ig; v il han vare i S ta n d r i l , at angive mere end de narmesie Aarsager t il Begivenhederne, som cre komne t il P ublikum s K undskab? V i l han i de fleste Tilfoelde kunne trange frem t il de egentlige, men fiernere og mere skiulte? E r der m ueligt, ganske at overskue en indviklet, stor Tildragelse, at giennennrange Indbegrebet a f alle i S p ille t med varende Lidenskaber, saavelsom alle uformodentlige T ilfa ld e ? S k a l en F o rta llin g virkeligen vare pragmatisk »g ikke halv R o m a n , saa maa den have et enkelt T ilfa ld e a f kort V arighed t il Gienstand og kom­

me fra en samtidig M a n d , som blev sat i S ta n d t il ved mangfoldige Forbindelser, at udtomme de medvirkende Aarsager og al omfatte deres In d v ik lin g . SaaledeS la­

der sig, f. E x ., en pragmatisk Historie ranke om den R e v o lu tio n , ved hvilken Elisabeth besteeg den russiske T h ro n e , men neppe een, i alle D ele sanddrue om den franske R evolution. Dersom de mundtlige og skriftlige Larere i H istorien, som gierne ville fortalte pragm atisk, lode sig nsie med, at udvikle Tildragelserne a f de alm in­

delige« erkicndte Aarsager, saa gjorde de sig fortierne

A Z a f

r o

a f Videnskaben. M e n da de sirdvanliaen meede derhen, ar bringe id e a ls Eenhed i en fo rvirre t M angfoldighed, og ligesom i el S ku e sp il, konstigen at knytte og utvun­

gen ar lose K n u d e rn e : da de ikke sielden, naar visse op­

rindelige eller M id d e l - Aarsagcr mangle, laane for at give der hele Sammenholdenhed, nogle a f deres P h a n n sie;

da de paa en horst feilsuld M aade lade enhver allid hand­

le konfegvent, og uden ar betcrnke, ar de fleste M enne­

sker handle hyppigen efter siebliklige B e siu tn in g e r, ssge G runden til mange Tilfcelde meget langt borte, som dog undertiden ligger blot i den Omstændighed, aren a f de handlende Personer havde havt en god eller flet Fordeielse:

saa bliver deres Forkalling ofte ril O p d ig t, og n y tte r, i historisk H ensyn, hverken M s n d eller P ngiinge. D e n philosophiae Historie den v il lcere, hvorledes Verdensplan knytter Gierningsfagerne (Jacra) i hinanden, men ikke, hvorledes eu S k rib e n t vilde have knyttet dem, om det havde beroet paa ham. —

F or der zdie. Om endog ingen objektive Vanske­

ligheder fandt S te d , saa falde dog nogle subjektive a ltfo r tydcligen i Hinene. In d re m m e vi endog for er H ieblik>

at S um m en af de medvirkende Lidenskaber, Fordomme og andre D riveflere ved enhver stor, indvikler T ild ra ­ gelse, var tildccls blevcn bekundl ved rroev«rdige S a m ­ tid ig e : rer man tiltroe enhver Historiker saa mange psy­

kologiske In d s ig te r, saa megen Verdens-' og Menneske­

kundskab, saa megen Bckiendlskab med de lokale Forholde, og enhver Tidsalders Folkecharactcrer og A a n d , ar man rer veme, at han tilberligen v il ordne og indskrænke de

Utal,

7 1

U tallige, forskelligartede Aarsager i hinanden? Denne Betænkelighed er ikke den eneste, som opvakker M iS til, lid t il de pragmatiske H istoriers fuldkomne R igtighed.

S ic ld e n v il en raisonncrende Historieskriver kunne holde sig fra , at gaae ud fra sine egne M e n in g e r, at uddeele i Felge dem Roes og D a d e l, og at anfee og lcere at anfee Tildragelserne fra denne individuelle S y n e p u n kt. Have nu Tilhorerne eller Larercn ellers ingen anden Kundskab om et T ilfa ld e , saa v il han tanke og domme just faaledeS derom, som sin Larer eller A u to r , og altsaa ofte skue Gierningssagerne i et falskt Lys. D e n franske R evo­

lution v il faae et ganske andet Udseende, alt ligesom dm beskrives af en demokratisk eller monarkisksinder.

T illa g s v iis anfsrer jeg etP aafund, som nyeligen er kommer op, at stene nemlig Tildragelserne stråledes, at Menneskelighedens Frem skridt blive derved indlysende.

D e t menneskelige K io n s Frem gang, det ber vare det P rin c ip k u n , h v o rtil alle T ilfa ld e maae feres tilb a g e ; den hele Historie skal alrsaa faae Formen a f en Opdra- gclftshisiorie for vo rt K is n . V e l er del sandsynligt, at Menneskeheden, al Tilbagefald og D v a le n uagtet, sted­

se rykker vidre frem i det H e le ; i der ringcste er det um iskiendeligt; ar faalange vi have Historie, de sildigere Mennesker stedse have aagret med de a f deres Forgan­

gere arvede S kå n e . D o g der gives endnu mere at ind­

vende imod de: Foretagende, ar behandle hele Historien blot fra denne S y n s p u n k t, og lare den i denne Form paa Akademierne. A r anstille Bem arkningcrne over Menneskehedens gradvise Frem gang, det er blor at phi-

lo-

i r

losophere over H isto rie n , og forudsætter allerede'en ikke ringe Kundskab i Universal« H isto rie n ; hvor kunne altsaa unge M ennesker, der ikke overskue S um m en a f G iers ningssagerne, men ferst skulle l«re ar kiende disse sidste, korstaae en Lcerd, som blor philosopherer derover? V i l han tillig e anfsre Tildragelsernes omstændelige F o rtcrllin g , og samle diste fra alle Jordens E n d e r, som Anledninger t i l moralske R e v o lu tio n e r, og passende flette dem i hin«

anden, for ar gisre det deraf uddragne Resultat indly«

sende; saa forfalder han t il V id tle ftig h e d og i en uover«

seelig F o rv irrin g . D e t menneskelige K io n s Fremgang er desuden ei a f den A r t , at den gaaer uafbrudt fre m ; Aarhundrede lcegges ofte tilb a g e , i hvilke ingen Frem«

s k rid t, men aabenbar Tilbagefald finder Sked. G ives der nogen bov, efter hvilken denne gradvise Fremgang skeer, saa have v i D sdelige i det mindste endnu ikke op«

daget den; og saalcenge v i savne denne Ledetraad, kan ingen paa denne P rin c ip grundet almindelig Verdens Hi«

sisrie skrives. Og kommer endog en saadan for Lyset, har den ingen historisk V c r r d ; th i man veed, hvor lidet den Historieskriver staaer kil at troe, der finder T ildragel­

serne saaledes, som han v il finde dem, eller dreier dem saalamge, t il de passe i hans P la n . D a jeg taler her om

den historiske U nderviisning i flere Hensyn, kan jeg ikke holde mig fr a , at berere dette P a a fu n d , endskient det egentlig ikke horer h e rril, da det skal anfores i U niver­

s a l-H is to rie n , og jeg bloc harar giore med den europ«i«

ske S tatshistorie.

Jeg

J e g kommer tik den anden H in d rin g for det histo­

riske S tu d iu m . Allerede forskiellige nyere Historielerrde have sundet Historiens h id in d til havre F orm , som man ogsaa endnu bestandig har ladet den beholde i stsrre historiske V e rk e r, meget ubcqvem, og ssgr tildeels at forbedre den.

D e have nemlig fremsogt af den forvirrede Masse a f Faet- sager dem, der levere B id ra g e ril en N a tio n s C ulturhi«

storie, og udarbejdet denne om nogle N a tio n e r i Seer- deleshed.

S a a lykkelig denne Tanke er og U d fsre lftn at rose, saa afhielpcsdog hiinUbeqvemmelighed kun tildeels derved. E n d o g , naar man afsondrer de t il Menneskers Historie horende Omstændigheder, bliver dog Massen a f det evrige man har al fortrelle, endnu stedse chaorisk, og forhindrer derved Letheden i at lcere det, saavelsom N oiagtighed i Overskuelsen. M a n har i andre videnska­

belige Grene bragt det t il S ystem er, ved hvilke man skiller Gienstcendene efter deres S la g og A rte r i F a g , oz behandler disse enkelte hver for sig; hvorfor skulde dette ikke ogsaa lade sig gisre i H istorien? R ig tig n o k hcendes Tildragelserne usystematisk iblandt hinanden; men naar man lcrrer f. Ex. N a tu rh is to rie n , saa bryder man sig ikke derom , ar Produkterne a f alle tre N a tu rrig e r over­

alt paa Jordkloden blandes paa utallige forskellige M a a - der iblandt hinanden, men man handler om de tilsam«

men horende S la g og A rte r scerskilr. SaaledeS lade sig ogsaa i et Landshistorie, de Gienstoende for Fortællingen, som hore r il et og det samme S la g , foredrage efter hinan­

den, og det er begribeligt, at Ooerskuelsen og Eenheden

vinde

vinds derved, da de idelige Afbrydelser bortfalde. E r det ikke et sandt CHaoS, naar der i vore Hrstoriebeger, endog i dem, hvor Culkurhistoricn scerskilt er afhandlet, folger paa Fortællingen a f en udvortes K r ig Beskrivelsen

over indvortes Uroeligheder, der have tildrager sig ved en nye Regents V a l g ; derpaa maaskee B eretning om F o r, andringer i S ta rs fo rfa tn in g e n : paa denne atter en K r i g ; derpaa R eligions Urolighed og Prcrstetroetter; saa en Regentfamilies, Udsiukkelfe og genealogiske Deductioner for at bevise den nye Regents R et t il T h ro n e n ; herpaa en stor S ta tsm a n d s eller K rig e rs B io g ra p h ie ; derpaa F o r­

siers og P rindfcrS G ifte rm a a l; saa oprorte Landes D e lin ­ ger, Fam ilietrcm er o. s. v . ? D e te ra lts a a aldeles nsd- v e n d ig l, at skille B landingen a f de saa forskielligartede Bestanddele ligesom chym ijk, at terre at kiende dem hver for sig, og derpaa at forene dem i en fyndigere Rekapitu­

lation igien i et heelt.

M e n for nu ikke paa den modsatte S id e at fa l­

de, ved at afsondre Tildragelserne i for mange Facta, ved formeger at fsnderlcrmme dem , til den samme F eil, som jeg ensker at undgaae, t il den Feil at giore Over- skueifen vanskelig, saa forestaaer jeg en Clasfification a f Ve historiske Gienstcrnde, efter hvilken et hvert Lands- historie deeles i In d le d n in g og fire K a p itle r.

Je g v il nu opgive In d h o ld e t saavel a f hiin fom a f disse, og tilfsie nogle Tanker ved ethvert Kapitel om Behandlingen a f de t il sammes Fag horende Gienstcenve.

I n d -

I n d l e d n i n g .

p a n d e rs Beliggenhed angives deri efter detS ppysiske og O.

politiske G roendftr; sammes gamle N a v n »rcevnes/ en kort Undersegelse anstilleS, saavel om den N a tio n s O prindel­

se, der nu har del i Besiddelse, som dets forrige Beboe­

re ; de fornemste T raditioner og Hyporheser omtales, som haves om S ta te n s S tifte lse og dens forste Reqenrere; en B e re tn in g gives om de fornemste S a g a r , og dermed fort«

fares til den Epoke, hvor Historien begynder ar hvile paa iroevoerdige skriftlige Efterretninger. D c r beheveS inrct B e v iis for ar selgende T in g her bor udelades: alle G is ­

ninger om Folkets Ncdstammelse, saasnarr hverken S p ro g clNr Folkevandring indeholde noget gunstigt for disse; alke Fortæ llinger, somalt for paafaldende have FabelensPrcrg;

alle K rige mellem Negenrere, som ikke vidre ere bekicndte, end a f disse Fejder; eller Landdeelinger, som gaae form e­

get i del smaa og ere ubestemte i Henseende ril Grcrndserne, ligesom overhovedet u tilfo rla d e lig e ; alle fer vidtloftige B e ­ skrivelser over Stamme-.Forfcedrenes S ceder og R eligions­

skikke. A lt dette borttager megen T id uden at vcere T ilh s - reren eller Laseren til ringeste N y tte .

A t der stedse bliver nødvendigere, ar udelade man­

ge T in g afden almindelige Historie , som man ellers sprog d e ri, og at det intet Tab er for Videnskaben, om meget som u n yttig t bortkastes og overgives Forglemmelse; der­

om ved denne Lejlighed nogle Oed i Almindelighed. T il- dra-

/

dragelsernes Rakke bliver ikke allene stedse sterre i Forhold t i l som Aarhundredernes Mcengde stiger, men jo mere de S p ir e r udvikles, som ligge i Menneskeheden, jo mere man aagrer med erhvervede Kundskaber a f alle S la g s , desto intensiv sterre bliver forholdsmæssig Massen a s M a rk - vardigheder fra Aarhundrede t il Aarhundrede. T il hvil- kel Ocean maa rilsidst Historien voxe, naar en skal optage a lt det i de historiske V e rk e r, som man h id til har optaget i dem ! Menneskets Hukommelse og deis K r a ft til at lare v il ligesaa lidet tiltage med Oplysningens og den stigende C u ltu rS Frem gang, som. hans Livs V a rig h e d ; man maa derfor her nedvendig gisre er V a lg . Je g vedrsrer herved det S p o rg s m a a l: G ive s der i Historien M ikro lo g icr?

E nhver stor og vig tig Tildragelse ligner et Trore; ligesom sammes Fsdder forene sig i een falles S ta m m e , saaledeS virke uoverskuelig forskiellige T in g endelig forenede t il een .Hovedpunkt; og ligesom mangfoldige Grene udskyde fra S ta m m e n , saaledeS fremkomme a f een Hovedtildragelse mange Fslger af mangfoldig Beskaffenhed. F o r saavidt altsaa enhver, endog nok saa ringe synende, historisk O m ­ stændighed falder ind i Tingenes Sam m enknyttelse, hvis S u m bragte en Hovedtildragelse t il Udbrydelse; altsaa sor saavidt ingen af disse Omstændigheder kunne savnes i denne store K ie d e , gives der ingen historiske M ikro lo g ie r.

A llene da Massen a f de historiske Gienstandc ikke blot stedse v il tiltage i Forhold t il T id e n , men og t il det men­

neskelige KisnS Uddannelse; saa maae v i, for ikke at gis­

pe den almindelige Histories S tu d iu m umuelig for Ester- stcegten, deels udelade alle de T in g , som ikke egentlig

hs»

hore med t il Historiens G a n g , deels blot anfsre Resulta­

tet ved mange andre med Udeladelse a f al V itls ftig h e d . P a a det jeg ei skal misforstaaes, v il jeg anfsre Exempler paa begge Deele. V e d den V id tlo ftig h e d man bor forka­

ste, forstaaer jeg ikke saa meget ve fsrste Begyndelser a f Tildragelserne- lig Rsddernes ydersie Traade, som snare­

re den udforligs Opregnelse a f undvcerlige Biomstæn­

digheder, hvilke man frir kan erklcere for M ik ro lo g ie r. F . E x. man veed, hvormeget M ira b e a u har bidraget d e rtil, at bringe den franske R evolution igang: i hvilken F o rb in ­ delse han nu har staaet med P h ilip a f O rle a n s , hvorme-

gekM argvisen a f S ille r y atter har virket paa denne, og hvorover den sidste fattede et Had t il D ronningen: dette ere vigtige Omstcendlgheder, som ingenlunde maa vare borte i en nogenlunde udforlig Historie om denne store T ild ra ­

gelse. M e n at anfsre alle bekiendte Biomstændigheder, alle fattede og ikke udsone B eslutninger, alle holdte T a ­

ler med de derved sorefaldne Biomstændigheder; dette ska­

der Lceseren og ister den sildigere Historieforsker, fo rd i det derover ham for megen T iid og gier Overskuelfen vanskelig.

T i l de T in g , som ikke hore med i Historiens G ang og derfor gandffe bor udelades som M ik ro lo g ie r as alle til«

kommende historiske V e rk e r, regner jeg ister:

A lle Pnndser og Prindsesser, som ikke have udmarker sig ved noget, og hverken ved betydelige G ifte rm a a l og derved opkomne Forventelser, Fordringer, re, elles

Noget andet hore med i Tildragelsernes K iade z A lle Regenternes uvigtige Familietilstelde z

A lle de tidligere Regenteres mindre K rig e .

B Som