Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Kvindeløn og mandeløn

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Kvindekamp gennem 100 år:

Ligestilling, ligeløn eller lige vidt?

Socialp æd a gogen

1 8 0 9

Socialp æd a gogen

0 5 1 0

(3)

2 S o c i a l pæ d a g o g e n

n r . 5 5 . m a r t S 2 0 1 0

Ligeløn for samme arbejde og arbejde af samme værdi

I 1973 fik vi officielt kvindeløn og mandeløn ud af overenskomsterne her i landet. I 1976 fik vi vores første ligelønslov i Danmark. Det er altså snart 40 år siden, vi aktivt begyndte at indrette vores samfund på ligeløn. Men i 2010 har vi fortsat uligeløn – en forskel på 17,7 procent! Det er derfor stadig en af de store udfordringer for fag- bevægelsen.

Det kønsopdelte arbejdsmarked betyder, at vi i det virkelige liv stadig har kvinde- og mandelønninger – hvor især kvindernes øgede uddannelsesniveau, inden for traditionelle kvindefag og arbejdet med mennesker, ikke afspejles i lønnen sammenlignet med tilsva- rende mandlige grupper, indenfor de mere tekniske områder. En ingeniør med ansvar for teknik tjener mere end en socialpædagog med ansvar for mennesker.

Men selv med samme uddannelse er der lønforskelle. Også blandt vores medlemmer. En mandlig socialpædagog tjener gennemsnit- ligt næsten 1.000 kroner mere om måneden end sin kvindelige kollega. Og den ulighed betyder da noget i dagligdagen. Det betyder noget, når der skal købes ind til aftensmaden, når huslejen skal betales. Det betyder noget for pensionens størrelse, når vi bliver æl- dre. Og det betyder også noget for det frie valg og arbejdsdelingen i familien. Og frem for alt er det principielt bare forkert. Det er derfor ikke acceptabelt, at løngabet mellem mænd og kvinder gennem de seneste 20 år nærmest har været konstant.

Vi skal modarbejde uligheden på lønnen på flere forskellige måder.

Først og fremmest skal vi arbejde bevidst med problemet på de enkelte arbejdspladser. Den lokale løndannelse skal fokuseres på lige- løn og køn. Vi skal have alle aktørerne i spil: medlemmer, tillidsre- præsentanter, ledere og arbejdsgivere. For det er kun os selv, der kan skabe ligeløn for mænd og kvinder på arbejdspladserne.

Jeg mener desuden, at det må være en opgave for fællesskabet at lukke det kønsbestemte løngab. Derfor har jeg også i flere forskellige sammenhænge talt for, at vi i et samlet KTO for alvor melder os ind i kampen for ligeløn. Jeg har foreslået, at vi ved de kommende over- enskomstforhandlinger skal gøre det kollektive aftalegrundlag bæ- redygtigt i forhold til ligeløn og lukning af løngabet, og at vi inddra- ger anbefalingerne fra regeringens lønkommission som fælles bag- grundsmateriale for forhandlingerne på det offentlige område.

Vi skal desuden bruge alle tænkelige anledninger til at pege på det urimelige i løngabet. En oplagt lejlighed er den 8. marts, hvor vi i år fejrer hundredåret for kvindernes internationale kampdag. Her vil festtalerne sikkert fokusere på ligestilling og ligeløn. Mit håb er, at festtalerne også følges af konkret handling. Men det kan kun blive til konkret handling, hvis vi alle tager ansvar og handler!

Af Kirsten Nissen Forbundsformand

05/2010 5. marts

K omment ar

ISSN 0105-5399 ansvarshavende Forbundsformand Kirsten Nissen redaktion

Jens Nielsen (redaktør) Kurt Ladefoged Lone Marie Pedersen Maria Rørbæk layout Steven Leweson Stillingsannoncer

Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.

Alle artikler i Socialpædagogen kan desuden findes i arkivet på www.socialpaedagogen.dk adresse

Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf. 7248 6000

Åbningstid: mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-17, fredag 9-13 Telefax: 7248 6001 redaktionen@sl.dk www.socialpaedagogen.dk abonnement

Abonnementspris 2010:

877,00 kr. inkl. moms (26 numre) Løssalg: 39,00 kr. + porto tryk og produktion Datagraf Auning AS oplag

42.518 i perioden 1.7.08-30.06.09 Redaktionen af 05/10 er afsluttet den 25.02.10.

Deadline for læserbreve og stillingsannoncer til 06/10, der udkommer den 19. marts, er mandag den 8. marts kl. 12.

Deadline for stillingsannoncer til 07/10 er den 19. marts kl. 12.

For tekstsideannoncer er deadline til 07/10 onsdag den 17. marts.

Forsideillustration:

Mai-Britt Amsler

Foto: Vibeke toFt

Medlem af Danske Specialmedier

Det er ikke acceptabelt, at løngabet mellem mænd og kvinder

gennem de seneste 20 år nærmest har været konstant

(4)

Vi taler med forfatteren til ’Lillys Danmarks

historie’, Pia Fris Laneth, der tager læserne med på en historisk rejse gennem uligelønnen.

En rejse, som desværre ikke ender så godt, at man bagefter kan læne sig tilbage og sige, ’det var jo dengang’. Løngabet eksisterer i bedste velgående.

06 Kvindeløn og mandeløn

22 tr-uddannelSe

Regler, love, aftaler og begreber – der er meget at holde styr på, når man som tillidsrepræsen

tant skal forhandle løn. Så hvor sjovt er det lige at skulle få styr på alt det? Jo, med forbundets nye ’Spillet om lønnen’ kan det faktisk være ret underholdende. Socialpædagogen var med, da spillet, der er en blanding af Trivial Pursuit og Matador, blev testet på en gruppe TR’er.

22 Lønforhandlinger – på den sjove måde

25 miniSterrokade Ny minister i rent social

ministerium

27 lederlandSmøde

Lederlandskabet er ikke noget kønt syn

28 Fotokonkurrence

Sådan ser arbejdsglæde også ud

34 kommunalpolitik De nye tider er slet ikke forbi

Indhold

04 ^{8. martS}

I år er det 100 år siden, Kvindernes Internatio

nale Kampdag, den 8. marts, blev indstiftet. Men hvordan er det så gået med ligestillingen og lige

lønnen? For eksempel hos Socialpædagogerne, hvor 75 procent af medlemmerne er kvinder.

I dette nummer har vi sat spot på kvindekam

pen, på ligestillingen og på ligelønnen – eller manglen på samme.

Ni kvindelige socialpædagoger i forskellige aldre fortæller om, hvad kvindernes kampdag betyder for dem. En af dem er 23årige Marie, der gerne vil have samme rettigheder som mændene. En anden er 68årige Else, der un

drer sig over, at det ikke længere er stuerent at bringe ordet kvindefrigørelse på bane.

IllustratIon: MaI-BrItt aMsler Foto: nIels lund Pedersen

(5)

n r . 5 5 . m a r t S 2 0 1 0 Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

H

un har altid kaldt sig selv feminist, men det var først sidste år, da hun flyttede fra landet til byen, at hun også fik mulighed for at vise det udadtil i en 8. marts

demonstration.

Den dag fejrede hun ved først at drikke morgenkaffe med sine veninder på kollegiet. Herefter gik hun med Femøgruppen i demonstration og sluttede

Marie | 23 år

Jeg er ikke mandeHader

dagen med en fest, hvor et feministisk band spillede.

I år vil den 23årige pæ

dagogstuderende Marie Pihl måske fejre 8. marts på en lidt anden måde. Måske vælger hun at repræsentere PLS (Pædagog

studerendes Studieorganisation) i fagbevægelsens 8. martsarran

gement, hvor hovedparolen er ligeløn og efterfølgende deltage i festen i Vega i København.

Marie Pihl betragter sig selv som feminist, og når nogen hører det, sker det ofte, at de tror, hun ikke kan lide mænd.

– Jeg er ikke mandehader.

Jeg vil bare gerne have de samme rettigheder som mæn

dene, siger hun.

– Måske er det af uvidenhed, at man siger de ting, for jeg op

lever som regel, at folk er enige om, at kvinder skal have samme rettigheder som mænd.

Marie Pihl har sin daglige gang i Kvindehuset i København og er blandt andet med i For

skønnelsesgruppen, som er gået i gang med at male huset ind

vendig. Et stort arbejde, blandt andet fordi de skal male uden

om de gamle kvindeplakater, der hænger overalt på væggene, og som fortæller om et hus med en lang kvindehistorie.

Men et er historie.

Når det kommer til nutid, kan Marie Pihl nogle gange godt føle, at kvindekampen er gået i stå, og at der er brug for fornyelse og nye kræfter. Ikke kun i Kvindehuset. Også i det øvrige samfund, blandt andet i fagbevægelsen, er der behov for igen at vække kvindekampen til live. Der er stadig mange ting at kæmpe for, før der er reel ligestilling mellem kønnene, mener Marie Pihl.

– Der er for eksempel endnu ikke ligeløn. Vi har et kønsopdelt arbejdsmarked, og der er også stadig noget skævt omkring kønsrollerne.

Det sidste oplevede hun for nylig på seminariet, hvor de studerende havde en debat om hvor meget plejearbejde, der er i pædagogfaget.

– Til det siger en mandlig medstuderende, at han har det svært med plejearbejdet, fordi det ligger mere til kvinderollen.

Det er noget pladder. Jeg tror ikke, at kvinderne har et større omsorgsgen end mændene.

Hvis Marie ender med at vælge Fagbevægelsens 8. marts fest, gør hun det alligevel med en vis undren.

– Jeg tror desværre, at fagbevægelsen mere ser dagen som en kampdag for ligeløn end som kvindernes internationale kampdag, siger Marie Pihl. n

Jeg tror desværre, at fagbevægelsen mere

ser dagen som en kampdag for ligeløn end som kvindernes

internationale kampdag

Jeg er ikke mande

hader. Jeg vil bare gerne have de samme rettigheder

som mændene

8. martS

Ligestilling, ligeløn eller lige vidt

I år er det 100 år siden, at Kvin

dernes Internationale Kampdag, den 8. marts, blev indstiftet.

Det skete på en konference i København på initiativ af blandt andre den tyske, socialdemokra

tiske politiker Clara Zetkin, og mødet fandt sted i Arbejdernes Forsamlingsbygning, der lå på den senere så kendte adresse Jagtvej 69.

Mange år senere udråbte FN 8. marts som international kvin

dedag.

Hundrede år er gået. Og det er tid til et eftersyn.

Hvordan står det egentlig til med ligestilling og ligeløn?

Hos Socialpædagogerne er 75 procent af medlemmerne kvin

der. Vi har interviewet ni kvinde

lige medlemmer, som er alders

og holdningsmæssigt forskellige, om deres syn på kvindekampen.

Siger den dem noget? Og er det overhovedet nødvendigt at blive ved med at fejre Kvindernes In

ternationale Kampdag.

Vi taler med forfatteren til

‘Lillys Danmarkshistorie’, Pia Fris Laneth, der giver et indblik i ligelønnens og ligestillingens besværlige gang på jorden. Om hvorfor kvinder på trods af lige

lønsloven kun kan uddanne sig til mere i løn og ikke til ligeløn. Om hvorfor vi stadig ikke har gjort op med forestillingen om manden som ‘forsørger’ og kvinden som

‘husmoder’. Om hvorfor olie på fingrene giver mere i løn end bæ på fingrene.

I den faglige kommentar taler Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen for, at et samlet KTO for alvor bør melde sig ind i kampen for ligeløn.

Og så er der historiske tal og fakta om sejre, der er vundet, men også om, at der er lang vej igen, før der er tale om reel lige

stilling og ligeløn mellem mænd og kvinder.

lmp

(6)

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

d

er har altid været meget rødstrømpe over 68årige Else Kjær Olesen. Både dengang i begyndelsen af 1970’erne, da rødstrømpebevæ

gelsen opstod. Men så sandelig også i dag.

– Det er vigtigt at vi kæmper for vores rettigheder, og jeg kan blive lidt chokeret over, at der ikke er sket mere, end der er.

Både på arbejdsmarkedet og på hjemmefronten er arbejdet fort

sat meget kønsopdelt, siger Else Kjær Olesen, der har arbejdet med handicappede autister.

Ved siden af arbejde, mand og børn har det altid været en del af hendes tilværelse også at være aktiv uden for sine egne sfærer. Hun har derfor også været tillidsrepræsentant for sine kollegaer på flere af de arbejdspladser, hun har haft.

Da hun meldte sig ind i kvin

dekampen, var det med tanker på sin mors liv. Sådan et ville Else Kjær Olesen ikke leve.

– Jeg syntes, min mor var meget undertrykt. Hun havde i hvert fald ikke noget liv selv. Hun skulle tage sig af manden og sine børn, og der var ingen mulighe

der for at ændre på det, for hun havde ikke sin egen indtægt.

else | 68 år

kvindekamp er

ikke længere Stueren

– Og da så kvindebevægelsen opstod, fik jeg en mulighed for at finde sammen med ligesin

dede kvinder i kampen for at bryde den sociale kvindearv.

Men i det store billede er der ikke sket så meget af det, som Else Kjær Olesen drømte om, og som hun troede på.

– Jeg synes ikke, at kvinderne på min alder har bevæget sig så meget. Det er helt tydeligt, at de føler eller påtager sig en stor omsorgsopgave over for deres mand og eventuelle børnebørn og glemmer sig selv.

Else er fortsat med i kvin

degrupper. Men til forskel fra tidligere vil det i dag nærmest være at betragte som at smide en bombe, hvis man bringer kvindekamp ind i debatten.

– Kvindefrigørelse er ikke et emne, der er stuerent i dag. Det er lidt trist. Men det fortæller måske lidt om, at min genera

tion synes, at vores rettigheder er opfyldt. Og så går det let i glemmebogen, når de unge hel

ler ikke er med.

– Det kunne være dejligt, hvis der var nogle flere møn

sterbrydere. Der er jo stadig en kamp at kæmpe. For eksempel ligelønnen. Og fordelingen af omsorgen for familien. n

Kvindefri

gørelse er ikke et emne, der er stuerent i dag. Det er lidt trist. Men det fortæller måske lidt om,

at min generation synes, at vores rettigheder er opfyldt.

Og så går det let i glem

mebogen, når de unge heller ikke er med

Jeg synes ikke, at kvinderne på min alder har be

væget sig så meget. Det er helt tydeligt, at de føler

eller påtager sig en stor omsorgsopgave over for deres mand og eventuelle

børnebørn og glemmer sig selv

IllustratIon: MaI-BrItt aMsler

(7)

n r . 5 5 . m a r t S 2 0 1 0

Kvinder kan uddanne sig til mere i løn, men de har aldrig kunnet uddanne sig til ligeløn, fordi vi stadigvæk betragter manden som forsørgeren og kvinden som husmoderen, fortæller lige- lønsobservatør, politolog og forfatter Pia Fris laneth.

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Illustration: MaiBritt Amsler

p

ia Fris Laneth var 17 år og gik i 1.G, da ar bejdsmarkedets parter i 1973 vedtog, at der skulle være ligeløn mellem mænd og kvinder.

Stor var jublen, da det efter mange års slid endelig lykkedes for Kvindeligt Arbejderforbund i samarbejde med kvindebevægelsen at få ligeløn

nen ind i overenskomsten.

Der blev festet over, at løngabet mellem mænds og kvinders løn en gang for alle var afskaffet.

Men festen blev kort, for ret hurtigt viste det sig, at kvinderne hverken fik ligeløn eller ligestil

ling. Og det til trods for, at Folketinget i 1976 med loven om ligeløn udraderede begrebet ‘kvindeløn’

fra overenskomsterne.

Nu skriver vi 2010. Der er gået 37 år siden gennembruddet i 1973. Og lønforskellen mellem mænd og kvinder er 17,7 procent – i mændenes favør.

Så hvad blev der egentlig af ligelønnen og den reelle ligestilling på arbejdsmarkedet?

Socialpædagogen har sendt spørgsmålet videre til gymnasiasten fra dengang, Pia Fris Laneth.

Hun er politolog og journalist og har skrevet om arbejdsmarkedsforhold igennem en årrække.

8. martS

Kvindeløn

og mandeløn

Hun er ligelønsobservatør for Kvinderådet, men nok mest kendt som forfatter til ‘Lillys Danmarks

historie’.

I bogen fortæller hun, via beretninger om kvinderne i sin egen familie, en særdeles nærvæ

rende historie om kvindeliv i Danmark igennem fire generationer.

Og hendes svar på spørgsmålet om, hvad der blev af ligelønnen og ligestillingen, bliver til en beretning i flere spor:

Om kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1800tallet, om værdisættelsen af mænd og kvinders arbejde, der dengang var en sag for Rigsdagen, om kvindefagenes opståen og om fagbevægelsens historisk set noget tøvende attitude i ligestillingsspørgsmålet. En beretning, hvor privatliv, samfundsliv og køns, familie, arbejdsmarkeds og fagpolitik er vævet godt og grundigt sammen.

vi tror vi har ligeløn

I løbet af de fire generationer, der fortælles om i

‘Lillys Danmarkshistorie’, er der sket en utrolig udvikling i stort set alle aspekter af kvinders sam

fundsliv – men ligelønnen lader altså fortsat vente på sig

Og ligeløn har, konstaterer Pia Fris Laneth, aldrig været et emne, som kan samle ret megen opmærksomhed. Hverken dengang eller i dag.

– Måske fordi mange mener, at spørgsmålet er uddebatteret – for vi har jo fået ligeløn på papiret.

Som da forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale 2003 udtalte, at ‘i Danmark har kvinder som en selvfølge ligestilling med mænd’.

Men der er et stykke vej endnu og mange kampe forude, før uligelønnen og det kønsopdelte arbejdsmarked forsvinder, mener Pia Fris Laneth.

Der er ingen anden forklaring på lønforskellen end kønnet

Intuition er det eneste, kvinder altid har

fået at vide, at de har

>

(8)

(9)

n r . 5 5 . m a r t S 2 0 1 0 – Den vigtigste kamp er et opgør med forestil

lingen om manden som forsørgeren og kvinden som husmoderen. Dette ideal for det gode liv blev grundlagt for mange, mange generationer siden, og det påvirker stadig vores handlinger og valg.

– I 1960 var der næsten en million hjemme

gående husmødre. I dag er der bare 17.000, og den forandring af kvinders, mænds og børns hver

dagsliv, som det har betydet, er gået så hurtigt, at følelserne ikke har nået at følge med, siger hun.

Hellere olie end bæ på fingrene

Loven om ligeløn fra 1976 var et stort fremskridt.

Men loven gælder kun for løn på samme arbejds

plads. Loven kan ikke lave om på, at det bliver betragtet som mere værdifuldt og at der gives højere løn til det arbejde, hvor man får olie på fingrene end det arbejde, hvor man får bæ på fing

rene, konstaterer Pia Fris Laneth.

– Loven ændrer ikke på det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor mænds arbejde konsekvent og systematisk bliver lønnet højere end kvinders.

Sådan er det også inden for de højere uddan

nelser, hvor kvinder halter en del efter mændene, selv om de har samme anciennitet og arbejds

funktion.

– Der er ingen anden forklaring på lønforskel

len end kønnet. Det har altid været sådan, at kvinder kan uddanne sig til højere løn, men de kan ikke uddanne sig til ligeløn.

Helt afgørende er det, at kvinderne selv kan be

gynde at opfatte deres arbejde som lige så meget værd som mændene gør med deres arbejde, fortæller Pia Fris Laneth.

– De senere års lønkampe blandt offentligt ansatte kvinder viser, at der er sket et stort skred i den retning.

– Og endelig, siger hun, skal der ændres på holdninger om, at kvinder er utilregnelige og hu

mørsvingende en gang om måneden, når de har menstruation. For hvem vil have sådanne ustabile væsener siddende i ledende stillinger?

respekt for sædeligheden

Man kan ikke tale om ligeløn uden at se på det kønsopdelte arbejdsmarked, som har eksisteret lige så længe som uligelønnen, fastslår Pia Fris Laneth.

– Arbejdsmarkedet blev tidligere opdelt i to køn, blandt andet fordi det af sædelighedsgrunde

blev anset for upassende, at de to køn arbejdede ved siden af hinanden. Kvinder og mænd måtte heller ikke spise i samme rum, fortæller hun.

En anden grund til det kønsopdelte arbejds

marked var, at man opfattede mænd og kvinder som så forskellige, at de derfor også skal lave noget forskelligt.

– Det kan man eksempelvis se, da kvinderne i begyndelsen af 1900tallet bevægede sig ind på HKområdet, som ellers udelukkende havde beskæftiget mænd. Omkring 1920 var 40 procent af de ansatte kvinder, men de blev aflønnet lavere end mændene.

Nogle job blev simpelthen defineret som kvindearbejde, for så skulle de ikke have så meget i løn. Der blev eksempelvis oprettet stenografi og maskinskrivningskurser kun for kvinder. Stil

lingerne blev klassificeret som underordnede. Til gengæld kunne mændene tage handelskurser, som gav avancementsmuligheder.

en tredje forskel

Da industrialiseringen begynder at vinde frem i løbet af 1800tallet, forsvandt en del af husarbej

det i hjemmene – man kunne købe brød, øl og stof i stedet for at bage, brygge og væve selv, fortæller Pia Fris Laneth.

– Det betyder blandt andet, at de ugifte kvinder i de borgerlige miljøer bliver arbejdsløse, og efterhånden bliver det alment accepteret, at de arbejder, fordi de bliver nødt til at forsørge sig selv.

Herefter var vejen også banet for, at kvinderne fik lov til at uddanne sig. I første omgang til lærer

inde og sygeplejerske. Det var ingen tilfældighed, at det netop var de to uddannelser, kvinder fik adgang til. Det var de områder, som kvinder tradi

tionelt havde taget sig af. Nu blev det så gjort til et erhverv i og med, at både hospitals og skolevæse

net voksede frem med raketfart.

I 1859 fik lærerinderne lov til at undervise på københavnske kommuneskoler og 10 år senere i resten af landet. Men hvad skulle deres løn være?

– Det spørgsmål blev Rigsdagen nødt til at tage stilling til. Og det høje ting fastslog, at kvinderne skulle have en tredjedel mindre i løn end mæn

dene. Begrundelsen var, at mænd er forsørgere, mens kvinder hører til i hjemmet. Kvinder er fysisk og psykisk svagere end mænd og yder derfor min

dre. Kun ugifte kvinder har brug for lønarbejde, og eftersom kvinder af natur er mere nøjsomme, kan lønkommiSSion

I 2008 nedsatte Fi- nansministeriet sammen med LO, FTF og AC en lønkomission.

Socialpædagogerne får en af LO’s seks pladser. Kommissio- nen skal undersøge konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked med særligt fokus på traditionelle kvindefag i den offentlige sektor.

Arbejdet skal være færdigt i maj i år.

Den vigtigste kamp er et opgør med forestil-

lingen om manden som forsørgeren

og kvinden som husmoderen

Ligelønslo- ven ændrer ikke på det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor mænds arbejde konse-

kvent og systematisk bliver lønnet højere

end kvinders

Men det, som ligeløns- loven ikke kan ændre på, er det kønsopdelte ar-

bejdsmarked

(10)

de klare sig for mindre i løn end mænd, fortæller Pia Fris Laneth.

Inden for industrifagene var det endnu værre.

Der var mange områder, hvor kvinderne kun fik halvdelen af en mands løn. Forestillingerne om, hvad en mand og en kvinde er, har ændret sig en del, siden Rigsdagen fastsatte lærerinders løn, men holdningen har endnu ikke flyttet sig så meget, at det falder naturligt at få ligeløn.

Fra 1859 og til i dag (151 år) er lønforskellen på en tredjedel (33,3 procent) faldet til omkring 17 procent, som kvinder får mindre end mænd.

– Der har altid været knas i samlivet mellem

‘forsørgeren’ og ‘husmoderen’, og det er i det spændingsfelt, at lønkampen udspiller sig, kon

kluderer Pia Fris Laneth.

Septemberforlig med kvindeløn

I 1899 var der en fem måneder lang arbejdskamp mellem Dansk Arbejdsgiver og Mesterforening og De Samvirkende Fagforbund, der endte med det senere så kendte Septemberforlig. Det blev star

ten på den såkaldte danske model, hvor arbejds

markedets parter forhandler løn og arbejdsvilkår, og lovgiverne (politikerne) holder sig i princippet udenfor.

– I overenskomstaftalen stod der, at kvinders løn på det private arbejdsmarked var en tredjedel under mænds løn. Der blev overhovedet ikke diskuteret, hvorvidt uligelønnen skulle skrives ind i overenskomsten. Sådan var det bare, siger Pia Fris Laneth.

Også selv om Socialdemokratiet året før havde skrevet ligeløn ind i sit program. Her stod der, at

‘mænd og kvinders arbejde i de forskellige indu

strigrene betales efter samme tarif’. Alligevel var det ikke noget, ret mange talte højt om.

patriark med egen dug og disk

Uligelønnen og udviklingen af det kønsopdelte arbejdsmarked har været tæt snoet sammen med forestillinger om kønnenes natur og livsopgaver.

– Hvis man ser hen over de fem generationer, som har levet, siden vi fik Grundloven i 1849, så er der sket så store omvæltninger i forestillingerne om, hvad der er kvindeligt og mandligt, at man næsten ikke kan forstå, at det er samme art, vi taler om, siger Pia Fri Laneth.

Grundloven byggede på den ældgamle hoved

tradition, hvor det var manden, der havde ansvar

ikke bare for sin kone og sine børn, men for hele husholdningen. Og kun mænd over 25 år med egen ‘dug og disk’ – det vil sige, de skulle betale skat og have deres egen husholdning – havde stemmeret.

kvinder bliver syge af at læse

Først omkring 1900 får kvinderne personlig myndighed. Indtil da var de stillet som børn.

Ægtemanden var deres værge. Og det betød for eksempel, at da arbejdsgiveren anklagede Oli

via Nielsen fra Kvindeligt Arbejderforbund for injurier, så måtte hendes mand møde i retten sammen med Olivia. Hun havde organiseret en strejke i forbindelse med overenskomstforhand

lingerne i 1890’erne og havde skrevet i avisen Socialdemokraten, at arbejdsgiveren ansatte de kvindelige fabriksarbejdere under slavelignende forhold.

– Der var dengang nogle forestillinger om, at kvinder fra naturens hånd var mindre udviklet end mændene både følelsesmæssigt og intellek

tuelt. Intuition er det eneste, kvinder altid har fået at vide, at de har. Det er sådan en særlig egenskab, man har tillagt kvinderne, siger Pia Fris Laneth.

Godt nok havde kvinderne moderlige egenska

ber, men først i 1922 får gifte kvinder fælles foræl

dremyndighed over deres børn. Tidligere var det kun manden, der havde forældremyndigheden.

– Argumenterne har hele tiden været, at det er mod kvinders natur at være ligestillede med mændene. Og i begyndelsen af 1900tallet blev det stadig diskuteret, om piger havde godt af at læse.

Lægevidenskaben argumenterede i ramme alvor for, at for meget intellektuelt arbejde kunne skade kvinders fysik. Og det vil her sige deres evne til at få børn. Derfor var det bedst at holde dem fra boglige sysler, siger Pia Fris Laneth.

Stemmeretten

Også på det politiske område måtte kvinderne kæmpe hårdt, før de fik lov til at stemme. I 1908 fik kvinder og tyende kommunal stemmeret og først i 1915 fik de stemmeret til Folketinget. Det var 66 år efter, at gifte mænd med Grundloven i 1849 fik stemmeret.

De politiske partier var herefter meget aktive for at få fat i kvindestemmerne. Det betød blandt andet, at der i 1919 blev vedtaget et princip om, at der var ligeløn for statsembedsmænd..

pigeløn

Århus skrev kvindehi

storie i 1971, da dele af fagbevægelsen for første gang nogen

sinde gik sammen med kvindeorganisa

tionerne og krævede ligeløn. ‘Nu vil vi ikke nøjes med pigeløn. Vi vil have ligeløn.’

Der har altid været knas i samlivet mellem

‘forsørgeren’ og ‘hus

moderen’, og det er i det spændingsfelt, at lønkampen udspil

ler sig Er det

mere værdi

fuldt at reparere folks huse end at passe deres

børn?

Der er en forestilling om, at kvinder både psykisk og fysisk er en ringere arbejds

kraft end mæn

dene Der skal

ændres på hold

ninger om, at kvin

der er utilregnelige og humørsvingende en

gang om måneden, når de har men

struation

>

(11)

1 0 S o c i a l pæ d a g o g e n

n r . 5 5 . m a r t S 2 0 1 0 – Men som så mange gange både før og også

efter viste der sig en smutvej, så der alligevel ikke blev indført reel ligeløn. Der blev vedtaget et sær

ligt forsørgertillæg til gifte mænd. Og ikke til gifte kvinder, enlige mødre eller enker, som ellers nok kunne bruge flere penge. Og heller ikke til ugifte mænd, siger Pia Fris Laneth

ligestilling i ægteskabet

På det familiepolitiske område, går det også lang

somt med at give kvinderne ligestilling.

– Og hvert eneste trin har kostet en kamp. Intet kommer af sig selv, og hver gang har argumen

terne lydt, at det er imod ‘kvindernes natur’. Imod

‘naturens vilje’, siger Pia Fris Laneth.

I 1925 kommer der en ny ægteskabslov, som ligestiller mænd og kvinder økonomisk, og der er gensidig forsørgelsespligt. Før den tid var kvinden økonomisk underlagt manden. Havde hun penge, når hun blev gift, tilfaldt de automatisk manden.

Arvede hun penge, var det mandens. Hun rådede dog selv over de penge, hun tjente.

Den gensidige forsørgelsespligt blev udlagt på to forskellige måder. Kvinden kunne opfyldte sin pligt ved at føre husholdningen, manden ved at arbejde.

– Det var rigtig godt tænkt og viste stor respekt for husarbejdet, siger Pia Fris Lanth.

Men hvad der stod på papiret, blev ikke realise

ret, fordi husholdningsarbejdet aldrig blev betrag

tet som lige så værdifuldt som mandens arbejde.

Derfor blev der for eksempel også udbetalt langt mindre i erstatning til de efterladte, hvis kvinden døde, end hvis det var manden.

– Forskellen skyldes, at vi lever i et markeds

samfund, hvor der er blevet sat kroner og ører på mænds løn. De har i fællesskab formuleret en stolthed og stillet krav om prisen på deres arbejde.

Det har kvinder ikke kunnet, siger Pia Fris Laneth.

– Derfor kan man blandt andet se, at den største kvindebevægelse, der nogensinde har eksisteret, De Danske Husmoderforeninger, aldrig blev repræsenteret i politiske kommissioner eller råd, selv om de uddannede kvinderne fagligt til at være dygtige husmødre.

Husmoderforeningerne forsøgte lige som Danske Kvinders Nationalråd hele tiden at komme med i for eksempel svangerskabs og befolkningskommissioner. Men kommissionerne blev kun befolket med mænd fra erhvervslivet, fra fagbevægelsen og fra det politiske niveau.

– Kvinders arbejde blev simpelthen ikke regnet, og derfor fik de heller ikke indflydelse på samfun

det, siger Pia Fris Laneth.

kvinder ud, mænd ind

Opfattelsen af, at kvinder først og fremmest hører til i hjemmet blev styrket af massearbejdsløshe

den i 1930’erne, hvor nogle af fagbevægelsens mænd direkte modarbejdede kvinders ret til at arbejde.

– Både politikere og fagbevægelse mente i ramme alvor, at mænd har større ret til lønarbejde end kvinder, fortæller Pia Fris Laneth.

For eksempel foreslog mandlige bryggeri

arbejdere på deres kongres, at gifte, kvindelige bryggeriarbejdere skulle give deres arbejde til en arbejdsløs mand. Det blev dog ikke vedtaget, men det gav en lidt dårlig stemning mellem de mand

lige og kvindelige medlemmer.

– Det var derfor også forståeligt, at Kvindeligt Arbejderforbund var tilbageholdende med at rejse et krav om ligeløn. Man var simpelthen bange for, at det ville betyde, at mændene ville få jobbene, fordi de blev anset for fysisk stærkere end kvin

derne.

Af samme grund afviste forbundet i enighed med kvindeorganisationerne et forslag fra Befolk

ningskommissionens om, at arbejdsgiveren ikke skulle have lov til at afskedige en gravid kvinde.

– Der var tale om en konkurrencesituation, hvor kvinderne tænkte, ‘det går simpelthen ikke, at vi får særbehandling, for hvis vi får det, får vi ikke noget arbejde. Hellere lavtlønnet arbejde end ikke noget arbejde’, siger Pia Fris Laneth.

kvinderne vil ud

Trods ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke at holde kvinderne fast i husmoderrollen. De, der var komme ud, blev der, og maser af nye kom til.

Andelen af kvinder på arbejdsmarkedet blev for

doblet i perioden 193040.

– Det skyldtes ikke mindst, at der nationaløko

nomisk var brug for kvinder i den støt voksende hjemlige industri, blandt andet i tekstil og be

klædningsindustrien, der beskæftigede halvdelen af alle kvindelige industriarbejdere, siger Pia Fris Laneth.

Samtidig med at flere og flere kvinder fik er

hvervsarbejde, begyndte kravet om ligeløn endelig at dukke frem.

Argu

menterne har hele tiden været, at det er mod kvin

ders natur at være ligestillede med

mændene

Det har altid været sådan, at kvinder kan uddanne sig til højere løn, men de kan ikke uddanne

sig til ligeløn

politikere Kønsfordelingen blandt de politisk valgte i Socialpæ

dagogernes øverste ledelse er:

Forretningsudvalget:

To kvinder og to mænd.

Hovedbestyrelsen (ekskl. forretnings

udvalget): 19 mænd og 11 kvinder.

Kredsformænd: Fem kvinder og fem mænd.

Vi lever i et markeds

samfund, hvor der er blevet sat kro

ner og ører på mænds løn Der ligger

et stort stykke arbejde i at få en fælles erkendelse

af, at vi ikke har ligestilling og

ligeløn

(12)

LO’s internationale organisation ILO beslut

tede i 1951 i konvention 100, at alle medlemslande skal arbejde for ligeløn mellem mænd og kvinder.

Samme år begynder Kvindeligt Arbejderforbund også at argumentere for, at mænd og kvinder skulle lønnes ens, og forbundet krævede, at de kønsspecifikke satser, som var skrevet ind i over

enskomsten, blev fjernet. Danmark underskrev konventionen i 1960.

– Op gennem 1950’erne ulmer utilfredsheden flere steder. Blandt andet kræver de offentligt ansatte kvinder og ugifte mænd, som jo princi

pielt havde ligeløn, at det forsørgertillæg, som gifte mænd fik, og som efterhånden udgjorde en større og større andel af lønnen, blev fjernet, siger Pia Fris Laneth.

Tillægget blev fjernet.

– Men ikke så snart var det væk, før man fandt på nye måder at argumentere for uligeløn på.

Mændene havde for eksempel større ansvar, flere opgaver og vanskeligere arbejde. Derfor fik de et personligt tillæg oven i lønnen. Tillægget blev givet til både gifte og ugifte mænd.

giv hende dog en hund

Da højkonjunkturen for alvor satte ind i slutnin

gen af 1950’erne, eksploderede arbejdsmarke

det, og der var brug for arbejdskraft. Kvinderne stormede ud på arbejdsmarkedet, og de næste 30 år kommer der 800.000 flere kvinder i arbejde, mens mændenes andel i samme periode kun blev øget med 100.000.

– Det hele spurter derudaf, siger Pia Fris Laneth.

Også på hjemmefronten betyder den teknolo

giske udvikling, at det efterhånden bliver svært for en husmor at få dagen til at gå i en lejlighed, hvor både vaskemaskine, støvsuger og andre tekniske hjælpemidler har gjort hende mere eller mindre arbejdsløs. Desuden falder børnetallet.

Men ideologien kunne ikke helt følge med. Det var fortsat sådan i 50’erne og 60’erne, at mange foretrak, at kvinden gik hjemme. Og mange valgte da også den levevej.

– Men det blev ikke uden omkostninger, fordi de jo ikke havde noget at tage sig til, så snart børnene var fløjet fra reden. Og der opstår i den periode en ny kvindesygdom, som kun ramte hjemmegående kvinder og blev kaldt husmoder

neurose. I ramme alvor foreslår lægerne i de me

dicinske lærebøger, at kvinderne kan helbredes, hvis de får en hund, siger Pia Fris Laneth.

Efterhånden mødes industriens krav for mere arbejdskraft med kvindernes kedsomhed som husmødre, samt familiens behov for en ekstra løn

indtægt. Og kvinderne forlader hjemmet i hobetal.

Hvor hurtigt udviklingen gik, kan man blandt andet se på statistikken. I 1960 arbejdede mindre end hver femte kvinde uden for hjemmet. Tretten år senere, da oliekrisen i 1973 satte en stopper for den økonomiske optur, havde næsten halvdelen af kvinderne et lønnet arbejde.

I dag er det sådan, at både mænd og kvinder har lønnet arbejde, og kun ganske få kvinder er husmødre.

Arbejds

løse og lavtløn

nede mænd har meget ringere chance

for at blive gift end mænd, der har fast arbejde og en god

uddannelse

>

(13)

en offentlig sektor med en tredjedel

– Men denne kolossale omvæltning i kvinders arbejde kunne kun lade sig gøre fordi samfundet overtog mange af de opgaver, som husmødrene og tjenestepigerne hidtil havde varetaget i familien.

Især pasning og opdragelse af børn og pasning af syge og gamle, siger Pia Fris Laneth..

Fra omkring 1960 og de næste 10 år blev antal

let af offentligt ansatte fordoblet, og det var ikke mindst kvinder i job som pædagoger, sygeple

jersker, hjemmehjælpere, kantinemedarbejdere, socialrådgivere, lærere og rengøringsassistenter.

Der blev nedsat en kommission, som skulle ændre på tjenestemandsloven, så den passede til de nye forhold på arbejdsmarkedet. Der blev vedta

get en ny offentlig lønningslov i 1969, som endnu engang fastslog, at kvinders arbejde var rundt regnet en tredjedel mindre værd end mændenes.

– Sådan var det ikke formuleret, for det ville have været i strid med loven, men typiske mande

job blev placeret højere på lønskalaen end typiske kvindejob, for eksempel lå politibetjent over social

pædagog og sygeplejerske, siger Pia Fris Laneth.

anker og thomas siger nej

Kvindeligt Arbejderforbund opgav dog ikke kam

pen for ligeløn. Og ved overenskomsterne i 1971 satsede forbundet virkelig hårdt på at få fjernet bestemmelsen om uligeløn.

– Forbundet ville have ligeløn og sagde derfor nej til en forligstekst, hvor der stod: ‘hovedorgani

sationerne er enige om at søge ligelønsproblemet løst’, siger Pia Fris Laneth.

Kvindeligt Arbejderforbund ville ikke vente længere.

– Det kom kvinderne nu til alligevel.

– For LO’s formand, Thomas Nielsen, Anker Jørgensen (senere socialdemokratisk statsmini

ster) fra Arbejdsmændene og Hans Rasmussen fra Smedene var trætte af kvindernes brok og beslut

tede, at de skulle blive hjemme, da de sammen med arbejdsgiverne underskrev forligsteksten.

– Først efterfølgende blev Kvindeligt Arbejder

forbund orienteret om, at der var indgået et forlig, hvori uligelønnen var bevaret.

Men ved overenskomstforhandlingerne i 1973, hvor Kvindeligt Arbejderforbund gik sammen med kvindebevægelsen i en fælles kamp, blev bestem

melsen om, at kvinder skal have mindre i løn end mændene, endelig fjernet.

I ramme alvor foreslår lægerne, at kvin

derne kan helbre

des, hvis de får

en hund Der er

på mange arbejdspladser

tabu at tale om løn Hver gang

har argumen

terne lydt, at det er mod kvinder

nes natur

(14)

Stadig kønsopdelt

– Men efterfølgende har det så vist sig, at bestem

melsen om ligeløn kan være fløjtende ligegyldig, når der er et kønsopdelt arbejdsmarked, siger Pia Fris Laneth.

Så under lige så hårdt pres blev der i 1986 vedtaget en lov om, at kvinder og mænd skal have lige løn ‘for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi’.

Selv om arbejdet er forskelligt, kan det godt have samme værdi, og derfor skal det aflønnes ens.

– Begrebet ‘samme værdi’ flytter fokus fra køn

net til arbejdsopgaverne. Er det mindre værdifuldt at passe folks børn end at reparere deres huse?

Den bestemmelse har betydet, at der begynder at komme skred i ligelønssager, hvor kvinder føler sig uretfærdigt behandlet.

Det var et stort fremskridt.

– Men det som ligelønsloven ikke kan ændre på er fortsat det kønsopdelte arbejdsmarked, siger Pia Fris Laneth.

– Det er fortsat sådan, at 90 procent af SOSU

assistenterne er kvinder og samme procentsats inden for håndværkerfagene er mænd. Og lige

lønsloven kan ikke ændre på, at det, mænd laver, bliver højere lønnet end kvindernes arbejde.

Ligelønsloven gælder kun på samme arbejds

plads, så loven kan ikke ændre på, at lønnen generelt er lavere der, hvor kvinder er i flertal, end der, hvor mændene er flest.

kønsroller og ligestilling

– Men det er ikke kun forholdene på arbejdsmar

kedet, der står i vejen for ligestillingen. Også per

sonlige holdninger og fordeling af husarbejdet spiller ind, siger Pia Fris Laneth.

Det er stadig sådan, at når en mand og en kvinde flytter sammen, så får kvinden en times husarbejde mere om ugen og manden en time mindre. Det fortæller statistikken.

– Samtidig eksisterer der fortsat en forestil

ling om, at kvinder både psykisk og fysisk er en ringere arbejdskraft end mændene. Det er en mere uhåndterlig debat, fordi den handler om de forestillinger, vi hver især har inde i vores hoveder om, hvad der er maskulint og feminint.

Pia Fris Laneth henviser til en Megafon

undersøgelse fra 2000, hvor unge mellem 18 og 40 år deltog. 56 procent af kvinderne og 58 procent

af mændene mener, at kvinderne er følelsesmæs

sigt ustabile under menstruation. Hver femte af kvinderne mener, at kvinders biologi forhindrer dem i at udføre visse typer job. Hver tredje mand mener det samme.

Seksuelt attraktive og ligeløn

Pia Fris Laneth fremhæver, at en af de største hin

dringer mod reel ligeløn og ligestilling mellem mænd og kvinder er den holdning, som forment

lig en stor del af befolkningen deler med den tidli

gere statsminister Anders Fogh Rasmussen: I Dan

mark har vi selvfølgelig ligestilling mellem mænd og kvinder.

– Den holdning skjuler problemet, og gør det næsten umuligt at få rejst en debat om ligestilling og ligeløn. Der ligger et stort stykke arbejde i at få en fælles erkendelse af, at vi ikke har ligestil

ling. Og det skal der tages hånd om, siger Pia Fris Laneth.

En anden barriere for ligestilling er, hvad vi finder seksuelt attraktivt.

– Selv om det gamle forsørgelsesspøgelse for længst er renset ud af lovgivningen, så sidder det stadig på skulderen af både mænd og kvinder. Det betyder, at arbejdsløse og lavtlønnede mænd har meget ringere chance for at blive gift end mænd, der har fast arbejde og en god uddannelse, så de kan forsørge familien.

Det samme gælder ikke for kvinder. Arbejds

løse kvinder kan sagtens blive gift.

– Derfor er det heller ikke underligt, hvis mænd ved lønforhandlingerne kæmper mere for tillæg end kvinderne. Eller at arbejdsgiverne – som jo især er mænd – er mere villige til at give mænd mere i løn end kvinderne, siger Pia Fris Laneth.

En barriere mod ligeløn er desuden barselsor

loven,

– Man skal holde op med at betragte øremær

ket barselsorlov til fædre som tvang, mens den til mødre er et gode, en rettighed. Adskillige under

søgelser har vist, at den lange barselsorlov er en hovedårsag til uligeløn.

– Endelig skal man holde op med at være så hemmelighedsfulde om lønnen – løn er tabu på mange arbejdspladser. Det betyder, at tillidsre

præsentanten ingen redskaber har til at kontrol

lere om loven om ligeløn bliver overholdt.

– Og det tager vel nok tage et par generationer at ændre på de holdninger, siger Pia Fris Laneth. n Bestem

melsen om li

geløn er fløjtende ligegyldig, når vi har et kønsopdelt arbejdsmarked

Man skal holde op med at betragte øremærket barselsorlov til fædre

som tvang, mens den til mødre er et

gode

?

Mænd får godt 17 procent mere i løn end kvinder. Hvil- ken rolle spiller ligelønspro- blematikken i din hverdag?

er det et problem, du overhovedet tænker på, og taler I om det på din arbejdsplads?

Hvad skal der efter din mening til for at skabe ligeløn på det socialpædagogiske område, hvor en mandlig so- cialpædagog tjener gennem- snitligt næsten 1.000 kroner mere om måneden end den kvindelige kollega?

Hvordan får vi i en større samfundssammenhæng la- vet om på, at det giver mere i løn at få olie på fingrene end at få bæ på fingrene?

deltag i debatten på www.socialpaedagogen.dk tillidS-

repræSentanter Der er 1.143 tillidsre

præsentanter i Social

pædagogerne (opgjort 23.02.10). Heraf er 742 kvinder og 401 mænd.

(15)

k

vindekampen i dag er andet end Femølejr og nogle bh er, der bliver brændt på bålet som sym

bol på kvinders frigørelse. Men hvad det ‘andet’ er, er det store spørgsmål. Der mangler nem

lig et fornyet fokus på kvinde

kampen, mener 28årige Mette Lundstad.

Hun er pædagogstuderende, men har for tiden orlov, fordi hun er faglig sekretær i PLS (Pædagogstuderendes Studieor

ganisation).

Mette deltager altid i 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag. Også selv om hun føler, at dagen alt for meget bærer præg af historikken bag kvindekampen. Hun har dyb respekt for de kvinder, der har turdet starte kampen, og vil gerne fejre dem, men dagen skal også handle om den kamp, som skal føres i dag.

– For eksempel er der endnu ikke reel ligeløn, og kvinder er underrepræsenteret i blandt andet Folketinget og på chef

gangene i erhvervslivet, siger Mette Lundstad.

– Jeg tror, at de ældre kvinder har sat sig godt og grundigt på definition af kvindekamp, og

Mette | 28 år

vi mangler en kvindekamp

hvis vi skal opnå den sidste lige

stilling med mænd skal vi blive fri for den afgrænsning og skabe en nutidig kvindekamp.

Hun mener, der er behov for en massemobiliserende kvinde

bevægelse.

– Der er både brug for en ny form og for en ny definition af, hvad vi skal kæmpe for, og hvor det er, vi mangler at opnå ligestilling med mændene.

– Mange feminister gør et utroligt godt stykke arbejde.

Men for den brede kvindebevæ

gelse, som også tæller fagbe

vægelsen, mangler der et fælles

mål, og det ser umiddelbart ud til at være svært at finde siger Mette Lundstad.

– Det kan måske være svært at hidse nogle op over, at der er relativt få kvinder på topposter i erhvervslivet, når der eksem

pelvis er jordskælv i Haiti, siger Mette Lundstad.

– Og det er ærgerligt. Der bør være plads til, at man både kan rumme store katastrofer og de små skævheder.

Og pladsen er der, for nogle af de kampe, som Mettes bedstemorgeneration tog om for eksempel, hvem der skulle

tage opvasken, er slet ikke et emne, Mettes generation er optaget af.

– Jeg har ikke oplevet, at min mor stod klar med middagsma

den, når min far kom hjem. Så den debat er slet ikke inde i min verden. Og vi tjener også vores egne penge.

– Min generation af kvinder er opvokset med, at vi har ligeret til alting, og hvis vi skal i kvinde

kamp, skal den komme på trods af den opfattelse. Vi skal opleve, at vi alligevel ikke har ligeret på alle områder, for eksempel løn

nen, siger Mette Lundstad. n

1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1893 1894 1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 1902

nielsine nielsen får som den første kvinde sin læge- videnskabelige kandidatgrad fra Københavns universitet

Kvindeligt arbejderforbund bliver stiftet af flaskeskyller olivia nielsen

Jeg tror, de ældre kvinder har sat sig rigtig godt og grundigt på definitionen af kvindekamp, og hvis vi skal opnå den sidste ligestilling

med mænd skal vi blive fri for den definition

og skabe en nutidig kvindekamp Mange

feminister gør et utroligt godt stykke ar

bejde. Men for den brede kvindebevægelse, som også tæller fagbevægelsen,

mangler der et fælles mål, og det ser umiddelbart

ud til at være svært at finde

8. martS

(16)

d

et var i midten af 1970

erne, at Bodil Mogensen mødte kvindekampen og rødstrømpebevægelsen. Der var demonstrationer, og der var kvindekollektiver. Der var fælles værdier at slås for. Hun husker blandt andet, at hun bar et badge med teksten: Kvinde, kæmp for din frihed.

Det blev en øjenåbner for Bodil. Hun fandt her en bevæ

gelse, hvor alle kæmpede for de værdier, som hun gennem sin opvækst havde lært: At alle er lige værd uanset køn og handi

cap. At alle har ret til frihed.

Det blev en skelsættende periode for Bodil – der var en bevægelse, hvor de sammen kæmpede for de rigtige værdier.

– Jeg har altid været optaget af ligeberettigelse mellem men

nesker og af anerkendelse af det enkelte menneske, uanset hvem du er, og uanset dit handicap.

Og kvindebevægelsen har kæmpet meget for det enkelte menneskes muligheder.

– Ved at det blev italesat i kvindebevægelsen, blev det pludselig meget synligt, og værdierne har siden været nogle af mine leveregler.

49årige Bodil Mogensen synes, hun har været heldig ved, at der i bogstaveligste forstand

Bodil | 49 år

kvinde, kæmp For din FriHed

kom en kvindebevægelse forbi hendes dør, da hun var ung.

– Jeg oplevede en frihed, så da jeg havde taget min første uddannelse som maler, rejste jeg lidt rundt. Mulighederne opstod for mig, og jeg oplevede, at det pludselig var blevet legalt ikke at gå den lige vej med job og familie. Jeg oplevede mulig

heder frem for begrænsninger.

– Kvindernes Internationale Kampdag betyder lige så meget for mig som Grundlovsdag, for tænk på hvad forkvinderne har gjort for os, da de startede for 100 år siden, og dagen burde være lige værdsat. Det handler jo om at kæmpe for det enkelte menneskes rettigheder uanset, om du er gammel, ung, kvinde eller mand. Alle har nogle ressourcer, som de skal have mulighed for at udfolde.

Kvindebevægelsen lever videre i det socialpædagogiske arbejde, mener Bodil Mogensen.

– De værdier, som jeg oplevede dengang, bruger jeg i dag i det socialpædagogiske arbejde over for borgerne og også kollegialt. Værdierne er der, når jeg taler om bevidstgørelse, anerkendelse, og individuel ressourcefokusering.

– Men kvindekampen er ikke slut. Der er stadig hængepartier i forhold til ligeløn, som ikke er indført i praksis, siger Bodil Mogensen. n

1903 1904 1905 1906 1907 1908 1909 1910 1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920

tasmanien infører valgret for kvinder

Kvinder opnår valg- og stemmeret til kommunalvalg

Kvindernes internationale kampdag – 8. marts – bliver vedtaget på en international kvindekongres i København

der indføres fire ugers tvungen barselshvile for kvinder i industrien.

I 1914 kan syge- kassemedlemmer få økonomisk hjælp ved barsel

Kvinder opnår valg- og stemmeret til folketingsvalg

der vælges for første gang kvinder ind i Folketinget der vælges for

første gang kvinder ind i kommunal- bestyrelserne

Kvindernes Internationale Kampdag betyder lige så meget for mig

som Grundlovsdag

Jeg tænker på, om solida

ritetsbegrebet har samme definition og betydning i dag, som

vi oplevede det dengang

(17)

H

un har det på samme måde med Kvindernes Internationale Kampdag som med befrielsen den 5. maj, hvor vi sætter lys i vinduerne for at markere, at Danmark er frit.

– Når vi fejrer Kvindedagen husker vi på, at der er nogle kvinder, som har kæmpet for, at vi kunne få de rettigheder, vi har i dag, siger 49årige Su

sanne Kjeldsen, der er leder af et aflastningstilbud for voksne udviklingshæmmede.

Men dagen er ikke kun en hyldest til fortidens kvinder, den skal også bruges fremadrettet, mener hun.

– Kvindernes kampdag er også en slags stopopdag, hvor vi husker hinanden på, at vi skal fastholde de gode resultater, så vi ikke mister dem, siger hun.

Susanne var kun omkring 10 år, da kvindekampen blussede op i 1960’erne.

– Men jeg kan huske, da nogle kvinder fejrede kvin

dernes frigørelse ved at smide bh’en. Aktionen markerede,

susanne | 49 år

Helle, Find

gucci-taSken Frem igen

at kvinderne selv bestemmer, hvordan de vil gå klædt.

– Det gjorde den konserva

tive folketingspolitiker Lene Bro også, da hun i 1969 mødte op i hot pants i Folketinget. Billedet gik verden rundt med teksten:

‘Jeg betragter Folketinget som en arbejdsplads og arbejder bedst i behageligt tøj’.

Og i sit barndomshjem mærkede Susanne Kjeldsen også til, at kvindernes selv kan bestemme. Hendes mor mødte op til forældremøder i træsko og cowboybukser.

– Jeg græd. Jeg ville så gerne have, at min mor mødte op i en spinlonkjole. Det gjorde de andre mødre.

I dag har hun stor respekt for sin mors liv og valg. At hun turde klædte sig, som hun havde lyst til.

– Jeg synes, hun var sej.

Susanne bryder sig derfor heller ikke om, at Socialde

mokraternes partiformand Helle Thorning Schmidt bliver nedgjort, fordi hun har en Guccitaske.

– Men hvorfor må en social

demokratisk kvinde ikke gå med

Guccitaske? Jeg har noteret mig, at hun har lagt den til side.

Jeg synes, hun skal tage den frem igen.

Der er stadig slag at kæmpe, før den endelige ligestilling er gennemført mener Susanne Kjeldsen. Blandt andet vil hun gerne have flere kvindelige lederkolleger.

Og så er der ligelønnen.

– Jeg kæmper stadig for lige løn for lige arbejde. Jeg kan se, der er forskelle inden for mit område. Mændene er ikke bedre til at forhandle løn end vi kvinder. Men jeg tror, de ofte får en bedre løn end os, fordi de er en mangelvare i vores fag, siger Susanne Kjeldsen. n

1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938

Kvinder får adgang til hele det offentlige arbejdsmarked, undtagen kirken og militæret

nina Bang bliver danmarks første kvindelige minister (undervisnings- minister)

en sygeplejerske opnår ministeriel tilladelse til at beholde sit job, efter at hun har giftet sig

Mændene er ikke bedre til at forhandle løn end vi kvinder. Men jeg tror, de ofte får en bedre løn end os, fordi de er en mangelvare

i vores fag Jeg græd.

Jeg ville så gerne have, at min

mor mødte op i en spinlonkjole. Det gjorde de andre

mødre

(18)

d

et er sidst i 1980’erne. De er fire kvinder, fire mænd og fem små børn i en hytte i Norge. Klokken er 22, og uden

for er der mørkt og koldt. Plud

selig udbryder en af kvinderne:

‘Det er 8. marts i dag! Hvad gør vi? Kan du ikke amme dit barn?’

Jo, det kan moren godt.

Børnene bliver derefter overladt til mændene, og så ifører kvin

derne sig ski og pandelamper.

Drager hen mod et stort fjeld, og der i måneskinnet fejrer de kvin

dernes internationale kampdag.

Ikke med fest og farver men i stilhed på en skiløjpe rundt om bjerget – tænker på de kvinder, der tilbage i historien turde kæmpe for kvinders rettigheder.

62årige Bitten Pedersen var en af de fire kvinder, og hvert år sender hun taknemmelige tanker til de historiske kvinder.

– De beredte vejen for os andre. De var så modige og turde kæmpe for, at kvinder fik politiske og juridiske rettighe

der. Deres kamp, profiterer jeg af den dag i dag, og den har betydet, at kvindekampen se

nere hen også har kunnet føres på andre områder. For eksempel for retten til en uddannelse. På hjemmefronten betød kampen, at vi mere blev to om det fælles i stedet for som tidligere, hvor det hovedsagelig var overladt til kvinderne. Den seksuelle frigørelse har også haft stor

Bitten | 62 år

vi er ikke nødt til at giFte oS

betydning for os kvinder, siger Bitten Pedersen, der arbejder på et bosted for voksne udviklings

hæmmede.

Hun understreger, at et vigtigt resultat af kvindekampen er, at kvinderne har opnået økonomisk selvstændighed.

– Det er meget, meget vigtigt for ligestillingen, at kvinderne ikke længere er økonomisk afhængige af at indgå i den ægteskabelige kontrakt, siger Bitten Pedersen.

Selv om ordet kvindekamp ikke indgår i det danske sprog

brug med samme selvfølgelig

hed, som da Bitten Pedersen var ung, så er kampen fortsat vigtig at føre.

– Der er jo for eksempel sta

dig et slag at slå for reel ligeløn, siger hun.

Og så er der også noget, der hedder international kvindeso

lidaritet med de kvinder, som ikke har samme økonomiske og sociale rettigheder som os i den vestlige verden, mener hun.

– I hele den her globalise

ring kommer man tættere på hinanden, og når man kigger på det fra et kvindesynspunkt er det for eksempel godt at se, at vi flere steder i Afrika satser på kvinderne. Vi kan se, at de steder, hvor kvinderne får øko

nomisk hjælp, er de i stand til at klare hverdagen og investere i deres børns uddannelse. Og dermed får de lagt et fundament til en bedre fremtid, siger Bitten Pedersen. n

1939 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956

Historikeren astrid Friis bliver danmarks første kvindelige professor

de første kvindelige præster bliver ordineret der falder dom

for, at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål

det indføres ved lov, at kvinder skal have samme beløb i folke- pension som mænd

de første kvindelige dommere konsti- tueres ved Østre landsret

På hjem

mefronten betød kampen, at vi mere blev to om det fælles i stedet for som tidligere,

hvor det hovedsage

lig var overladt til kvinderne

Det er meget, meget vigtigt for ligestillin

gen, at kvinderne ikke længere er økonomisk afhængige af at indgå

i den ægteskabe

lige kontrakt

Socialpæda- gogerne i lo Socialpædagogerne er repræsenteret i LO’s ligestillingsudvalg (LLPU) og deltager i en ligelønsarbejds

gruppe under LLPU.

(19)

e

n af Britt Kristensens stærke formødre i familien var med til at starte Kvin

deligt Arbejderforbund og fort

satte i mange år som forkvinde for arbejdsløshedskassen. Det var en hård kamp, datidens kvinder måtte kæmpe.

– Jeg har stor respekt for, at hun turde bryde ud af det traditionelle kvindemønster og kæmpe for, at vi alle fik det bedre, siger Britt Kristensen.

– Det var en vigtig kamp, som drejede sig om at give kvinderne samme ret med mændene, for eksempel stemmeret.

Den kamp er for længst overstået, mener hun.

– Kvindekampen er slut.

Britt | 38 år

kvindekampen er Slut

Britt Kristensen vil gerne have kvindekamp skiftet ud med fælleskamp.

I hendes billede er der alt for megen fokus på, at mænd og kvinder skal være ens. Og det er et forkert udgangspunkt.

– For mig drejer det sig mere om ligeværd mellem kønnene.

En mand skal have lov til at være en mand og en kvinde en kvinde med de ting, der nu følger med.

Man skal ikke i ligestillingens navn for enhver pris gøre os lige.

– Vi glemmer, at alle men

nesker er forskellige, og det er vigtigt, at den værdi, vi har som mennesker, bliver ligestillet. Og hvis der ikke er lige muligheder for nogle, er det det fokus, man skal lægge.

For Britt Kristensen har den kvindekamp, som kæmpes i

dag, ingen betydning, fordi den sætter køn frem for menneske.

Derfor var hun for eksempel også imod både barns 1. og 2. sygedag. Dengang var hun tillidsrepræsentant. Samme holdning har hun også i dag, hvor hun er leder på et socialt døgntilbud for børn og unge.

– Det er ikke fordi, jeg har noget imod barns 1. sygedag, men den kan lige så godt gives til en bedstemor eller en nabo, så den følger barnet. Det er barnet, der har brug for omsorg.

Britt finder, at kampen for ligeløn er en fejlagtig strategi, som fagbevægelsen bør holde hjemme hos sig selv. Hun oplevede, at det var en holdning hun var alene om at have i den periode, hun sad i Socialpæda

gogernes Hovedbestyrelse.

– I den verden, jeg færdes i, har jeg svært ved at se, at det er et problem. Jeg synes selvfølge

lig, at man skal have lige løn for lige arbejde. Men hvis man ser nuanceret på det, så har vi jo alligevel ikke ligeløn, fordi nogle får mere i løn, fordi de har flere kompetencer. Jeg mener, at løn skal gives ud fra kompetencer.

Jo flere af slagsen, jo mere i løn, siger Britt Kristensen. n

1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974

Kvinder bliver ligestillet med mænd som værge for deres fælles børn

der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengefor- sikrede og to uger for selvstændige erhvervsdrivende, der er dagpenge- forsikrede

Kvinder får lov til at indtræde i forsvaret

Børnetilskud anvises til moderen og ikke til faderen

Kvinderepræsenta- tionen i Folketinget kommer for første gang over 10 procent Kvinder kan efter

ansøgning beholde deres eget efternavn, når de bliver gift

ligeløn indføres i overenskomsten mellem da og lo

Det er ikke fordi, jeg har noget imod barns 1.

sygedag, men den kan lige så godt gives til en

bedstemor eller en nabo, så den følger

barnet

Jeg mener, at løn skal gives ud fra kompetencer. Jo flere af slagsen,

jo mere i løn medlemmer

Der er i alt 35.721 medlemmer hos Socialpædagogerne (opgjort 23.02.10).

Af dem er 26.833 kvinder (75 procent) og 8.888 mænd (25 procent).

Kopi fra DBC Webarkiv