II. Orienterende forsøg ved Studsgaard i 1952-1954

Maleinhydrazid SODl spirehæDlDlende IJliddel for kartofler

VED FRODE HANSEN (t)

603. beretning fra Statens ForsøgsvirkSOJDhed i Plantekultur årene 1952-1957 er der ved forsøgsstationerne ved Jyndevad, Studsgaard og Tylstrup udført forsøg med Maleinhydrazid som spirehæmmende middel for kartofler og dermed sammeuhørende undersøgelser over stoffets virkning på spirernes udvikling. Beretning om resultaterne af disse forsøg og under- søgelser er udarbejdet af forstander Frode Hansen.

Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur

Beretningen omfatter følgende afsnit: _Side

I. Indledning 418

II. Orienterende forsøg ved Sludsgaard 1952-54 421 a. Sprøjtning af forskellige sorler med forskellige koncen-

trationer af MH-opløsning 421

b. Fungicider blandet i MH-opløsning . 425 III. Udbytteforsøg, opbevaringsforsøg og kvalitetsundersøgelser

ved Studsgaard 1953-57, Jyndevad og Tylstrup 1954-57 427

a. Forsøgsplan 427

b. Forsøgsarbejdets udførelse og kartoflernes udvikling i

marken 429

c. Markforsøgenes resultater. 429

d. Opbevaringsforsøg .. 431

e. Kvalitetsundersøgelser 432

IV. Spiringsundersøgelser .. 433

a. Spiring og spirehæmning . 433

b. Spirernes udseende og udvikling 437

c. Antal spirer pr. knold 438

V. Oversigt .. 442

VI. Summary 446

VII. Litteraturfortegnelse 447

I. Indledning

Anvendelse af spirehæmmende midler til spisekartofler har i de senere år fundet nogen udbredelse i en række kartoffeldyrkende lande, og med stoffer, der egner sig til denne anvendelse, er der udført en lang række undersøgelser.

Den almindelig anvendte fremgangsmåde er en opblanding af de pågældende stoffer i et inaktivt bærestof til et pudder, som under anvendelsen fordeles på kartoflerne. En ulempe ved an- vendelsen af disse stoffer er, at de ofte forsinker eller forhindrer dannelsen af sårkork (1, 21), og at de dermed giver mulighed for stærkere indfektion i sårene (3,21) navnlig under dårlige op- bevaringsforhold (8), således at den gevinst, man opnår ved et mindre opbevaringstab som følge af mindre eller ingen spiring, kan sættes til ved et slørre råddenskabslab.

Ved arbejde med plantevækststoffer blev iagttaget, at nogle af disse kunne have en spirehæmmende virkning på knolde fra behandlede kartoffelplanter (2, 11, 13). Bedst egnet blandt stof- fer af denne type syntes triklorfenoxyacetat at være, men virk- ningen var for usikker, og ved tidlig sprøjtning var det vanskeligt at undgå ødelæggelser af toppen (2, 4, 5).

I 1949 fremkom meddelelse om nogle virkninger på voksende planter af Maleinhydrazid1 , 1,2 - dehydro - 3,6 - pyridazinedione (20), der anvendes som natrium- eHer diætanolaminsaIt. Dette stof, der blev bragt på markedet af United States Rubber Inter- national Corporation, Naugatuch Chemical Devision, New York, vakte straks stor opmærksomhed. En oversigt udsendt i 19'53 over - væsentlig amerikanske -- forsøgs- og undersøgelsesar- arbejder indeholder 77 referater af beretninger udsendt siden 1.

februar 1952 (22) om mange forskellige muligheder for anven- delse af MH, ukrudtsbekæmpelse, vækstregulering, spirehæmning m.fl., og hele dette undersøgelsesarbejde tjente til at afgrænse stoffets anvendelsesområde. Ifølge de indvundne erfaringer har anvendelsen til ukrudtsbekæmpelse ikke fået nogen væsentlig betydning. Det har været anvendt til væksthæmning af græs på sportspladser og græsplæner, idet det hos nogle græsarter er i stand til at svække internodiernes længdevækst og at give plan-

1. Sædvanlig og også i nærværende heretning anvendes forkortelsen MH.

418

terne krybende vækst. En lignende anvendelse er forsøgt ved sprøjtning af græsplæner, vejgrøfter 0.1. steder, og i nogle til- fælde har man fundet, i andre tilfælde ikke fundet nogen væsent- lig indflydelse på væksten af de græsser og ukrudtsplanter, der er almindelige på disse steder.

Interessen har efterhånden samlet sig om anvendelse til spire- hæmning hos løg, rodknolde og kartofler, idet den voksende plante sprøjtes med en vandig opløsning af stoffet, som derefter virker på de vegetative formeringsorganer. De første undersøgelser over anvendelsen til kartofler blev udført ved Cornell University (W, 11, 12, 14).

Disse undersøgelser trak straks nogle hovedlinier op for virk- ningen af MH på 'kartoffelplantens vækst, knoldenes spiring og deres forhold under opbevaringen iøvrigt, og de således indhen- tede oplysninger er senere suppleret gennem en lang række for- søg og undersøgelser. Litteraturfortegnelsen s. 31 indeholder kun et uddrag af beretninger om disse arbejder, som belyser de forskellige sider af de virkninger, MH udøver på kartoffelplan- tens vækst og på knoldenes spiring og brugsværdi.

Tidlig sprøjtning med for stor koncentration af MH giver svage planter med klorotiske og krøllede blade, som kan minde om bladrullesyge (6, 10). Knoldene bliver små, misdannede og ud- byttet nedsat, navnlig udbyttet af knolde i den størrelsesgruppe, der er egnet for anvendelse til spisekartofler. I knoldenes skind og bark kan forekomme revner, som er netformet fordelt over overfladen (6). Der synes at være en mulighed for, at en meget lille mængde MH givet tidligt i vækstperioden kan give forøget udbytte (15), ligesom sprøjtning med lav koncentration få dage

fØl' optagning kan stimulere spiringen og forøge udbyttet af den følgende afgrøde (20).

For at undgå misdannede knolde og nedsættelse af udbyttet er det vigtigt, at der ikke sprøjtes for tidligt, og at der vælges en ikke for stor koncentration i sprøjtevædsken eller mængde pr.

ha af MB. Der er udført et stort antal forsøg med disse forhold, og de fleste stemmer overens deri, at der, når sprøjtningen ikke udføres tidligere end 2~3 måneder efter lægning eller ved afslut- tende blomstring (6, 7, 10, 11, 16, 18), opnås fuldt udbytte af god kvalitet. I engelske forsøg (21) har dog en sprøjtning, før

væksten af knoldene var afsluttet, nedsat udbyttet i forhold til den tilvækst, der ville have været, hvis der ikke var sprøjtet.

Ved sprøjtning efter det tidspunkt, da denne ikke nedsætter udbyttet, og indtil 2-6 uger før naturlig nedvisning, dræbning af toppen med kemikalier eller topknusning, har man ved de fleste udførte undersøgelser fået en hæmning af spiringen ved anven- delse af 0.,1-0.,25 pct. MH i sprøjtevædsken og 10o.o.~] 50.0 l sprøjte- vædske pr. ha eIler så meget, at vædsken drypper af toppen, nål' der er tilsat et befugtningsmiddel eller klæbemiddel (4, 7, 11, 16, 18, 21). I nogle tilfælde, bl. a. i svenske forsøg, har man fået bedre virkning af 5 kg end af 2,5 kg MH pr. ha, og i nogle til- fælde har en udsættelse af tidspunktet for sprøjtning nødvendig- gjort stigende mængde eller koncentration af MH fOT at få en tilfredsstillende spirehæmning (11, 16).

Medens man således har fundet en spirehæmmende virkning af MH, når den sprøjtes på toppen, har man ikke fundet nogen tilfredsstillende virkning af et med MH fremstillet pudder an- vendt på knoldene, af en opløsning med indtil 0.,25 pct. MH eller af en neddypning af knoldene i en sådan opløsning (5, 6, 15).

Efter en rigtig udført behandling af planterne med MH, eT der i de fleste tilfælde ikke konstateret nogen indflydelse på kartof- lernes gennemsnitlige tørstofindhold eller vægtfylde (7, 9, 10), men vægtfylden i de samme størrelsesgrupper af kartoflerne er større i MH-behandlede kartofler end i ubehandlede (19). Ud- kogning og mørkfarvning efter kogning ændres ikke ved MH- behandlingen (W, 12) lige så lidt som smagen (3, 12, 15). Ind- holdet af C-vitamin og aminosyrekvælstof har ligeledes været uændret i normale knolde og ved normalt udbytte, medens for tidligt behandlede kartofler eller anvendelse af for store mængder MH kunne give lavere tørstofindhold, lavere indhold af C-vitamin og afvigende (højere eller laveTe) indhold af aminosyrekvælstof (6). Ved dyreforsøg er der ikke konstateret nogen skadelig virk- ning af MH-behandling på dyrenes sundhedstilstand (6).

Ved opbevaring under forhold, der giver stærk spiring, vil en spirehæmning give nedsættelse af vægttabet, og under sådanne forhold har man også fundet et nedsat vægttab ved opbevaring af kartofler fra planter behandlet med MH (6, 7, lO., 21). Det er dog ikke i alle tilfælde, man har fundet nedsat vægttab (4), og

420.

dette kunne være udtryk for, at behandlingen i sig selv har fo.r- årsaget et tab (7). Denne forøgelse af vægttabet, der er af for- skellig størrelse for forskellige sorter, kunne skyldes forøgelse af fordampningen af vand, forøgelse af åndingen eller begge dele (21). En stærkere fordampning af vand kunne være forårsaget af revner i skindet og bar ken (6).

Indholdet af reducerende sukker og sukrose efter opbevaring kan være nedsat ved behandlingen med MH (16), medens der i andre tilfælde angives uændret indhold af reducerende sukker (9', 16, 17). Tabet af stivelse og C-vitamin under opbevaringen blev nedsat som følge af spirehæmningen (6).

I henhold til de oplysninger, der således indløb om virkningen af MH, er der efterhånden udført forsøg til belysning af mulig- hederne for at indarbejde anvendelsen af stoffet under danske forhold, idet der ved Studsgaard i årene 1952 og 1953 udførtes nogle orienterende forsøg og derefter blev udarbejdet planer for en mere omfattende forsøgsrække udført ved Jyndevad, Studs- gaard og Tylstrup. Resultaterne af disse forsøg skal forelægges i det følgende:

II. Orienterende forsøg ved Studsgaard i 1952-1954

A. SPRØJTNING AF FORSKELLIGE SORTER MED FORSKELLIGE KONCENTRATIONER

AF MH-OPLØSNING

Et 210 m² stort areal med forskellige kartoffelsorter deltes i 4 parceller med 3 rækker i hver, hvoraf de 2 sprøjtedes med 1000 liter pr. ha af nedenstående opløsninger. Den 3. række var værne- række mellem koncentrationerne.

a. Uden MH b. 0,07 pct. MH c. 0,20

d. 0,30' -

Sprøjtningen blev udført den 23. august. Der var 2 parceller med DianeIla, og den ene af disse blev sprøjtet den 9. september.

Ved sprøjtningen var det tørt vejr og solskin. I nedenstående oversigt anføres sortsnavne, bedømmelse af bladenes farve, blad- fald og angreb af kartoffelskimmel.

pet. gule pct. blade pet. af bladene ødelagt blade m. skimmel af karlofIelskimmel

23/ 8 30/~ 15/9 '/10

Robusta ... . 10¹ 2 15 20 85

Alpha ... . 35 5 60 87 100

DianeIla I. ... . 50 15 55 82 100

DianeIla II ... . 75²

Voran ... . 70 15 75 92 100

Up to date ... . 75 35 85 89 100

1. Med en del blomster. 2. Ved sprøjtning d. 9. september.

Kartoflerne blev taget op den 8. oktober, af hver sort blev ca. 50 kg fyldt i kasser og hensat i opbevaringshus. 100, knolde af hver sort blev straks lagt i spirekasser og hensat i væksthus til iagt- tagelse af spiring. Nye prøver af nogle af sorterne blev på samme måde sat ind i væksthuset den 20. januar, og prøver af alle sorter blev sat i kostalden den 12. marts. Temperaturen i væksthuset varierede mellem 10° og 20° inden for døgnet og fra døgn til døgn og i stalden mellem 11 ° og 15 o •

I tabel 1 er meddelt resultater af undersøgelser over knoldenes spiring.

Robusta spirede hurtigst, derefter DianeIla, Up to date og Varan omtrent lige hurtigt og Alpha langsomst, idet denne sort ved 101°_20⁰ i væksthuset først mellem 2/12 og 20/1 havde overstået spirehvilen.

I flere tilfælde var der udtryk for, at MH havde nedsat spire- hastigheden, i andre tilfælde, navnlig når de fleste knolde var spiret, synes der ikke at være en sådan virkning.

Virkningen af 0,07 pct. MH har været ringe, medens der har været god og omtrent lige stor virkning af 0,2 og 0,3 pct. MR, og denne virkning blev opnået til trods for, at der med anvendelse af 1000 l pr. ha uden klæbemiddel løb en del af vædsken af planterne.

Den 21. april 1953 blev af hver sort lagt 200 knolde, af DianelIa II og Up to date dog kun 100, og den 12. juni blev antal opløbne planter talt. I de følgende dage løb nogle flere planter op; de

Tabel 1. Spiringsundersøgelser med knolde fra MH-behandlede kartofIelplanter. Forskellige sorter og forskellige MH-koncentrationer.

Studsgaard vinteren 1952-53 Kartofler sat til spiring den

~~~~ ⁸⁽¹⁰ I 20(1 I 12(a I 8(10 I 20(1 I ~-

led pct. uspirede knolde d:

I

~

__

Robusta

a 51 1 O ol O O O O O O O O

b 3 i O O O I O O O O 3 1 92 100

~~ ____ ^~~J_~ __ ^g __ g_I __ L __ g ~~_i-,-_~_~-,-_l~_~

~~ _~~~

l~~

a b c d

DianeIla I I 75

I· 79 84 84

9 16 21 13

O I 19 O I

O I 13 0 0 I

O 1 O O

O 17 30 67

O 16 41 71

O 24 18 65

---,---

O I O O

7 O 18

18 32 32 50 80 72 O I 21

O ,40 O

I

- - - -~--- ---'~~-'---'-~---'----I-~---'-~--'-~-

DianeIla II

Alpha

~----,---,----,----,---1

~gg l J I!~ ~ ^I ~~

a b c d

100 100 100 100

O O O O

~~~--~---

O O O O

o

12 65 57

O O 32 50

O O 32 52

o

28 44 38

O 7 31 100 I 34 I 58 3 i 10 44

~ _ _ _ _ _ c __ ~~~ _ __'_ ___ ___'~ _ _ ~~ _ _ _ .'. ____ -'-~_'_~---''__~~ _ _

Voran

Up to date

fleste af disse havde krøllede blade (de lignede planter, der var sprøjtet med hormonholdige ukrudtsmidler) , og de nåede ikke mere end fjerdedel eller halv størrelse. I tabel 2, der indeholder resultater af optællinger den 12. juni, 26. juni og 10. juli, er de betegnet som misdannede planter. Optællingen blev gentaget den 25. juli med ganske samme resultater som den 10. juli.

Det fremgår af denne tabel, at antal planter løbet op den 12.

juni omtrent svarer til antal normale planter den 22. juni og 10.

Tabel 2. Spiring i marken af knolde fra ~'lH-behandlede kartoffelplanter.

Forskellige kartoffelsorter og forskellige MH-koncentrationer.

Sort

Robusta ... .

Alpha ... .

DianeIla I ....

DianeIla II. . .

Voran ... . For- søgs- led

a b . c i d a h c d a b c d a h c d a b c

pct.

MH

0.00 0.00 0.20 0.30

0.00 0.07 0.20 0.30

0.00

0.07

0.20 0.30

0.00 0.07 0.20 0.30

0.00 0.07 0.20 0.30

0.00

0.07

0.20 0.30

Studsgaard 1952-53

pct. planter ved optælling den

99 64 21 6 83 93 83 62 91 56 22 17 95 68 25 42

99 62 21 6 93 96 85 58 97 51 20 14 100 82 24 45

o

9 4 2

o

O 5 14

o

17 4 6

o

1 8 10

1 29 75 92 7 4 9 28 3 32 76 80

o

17 68 45

93 96 85 58 98 64 24 19 100 84 26 53

o

O 5 14

o

26 16 9 O 3 15 11

1 26 73 92 7 4 10 28

2 10 60 72 O 13 59 36 Up '" dM'

I ~

---- " - - - ' - - - - ' - - - - ' - - - - - - - ' - - - - -

juli, og at antal misdannede planter er omtrent ens den 22. juni og den 12. juli, idet dog Varan og Up to date havde en væsentlig tilvækst af misdannede planter i dette tidsrum.

De fleste af de knolde, der ikke gav opløbne planter, holdt sig friske i jorden sommeren over, de rosetformede spirer omdan- nedes som fo,r de opbevarede knolde til svampede puder, der fortsatte væksten sommeren igennem. Nogle af spirerne voksede ud til 1-2 cm lange stængler besat med yngleknolde.

B. FUNGICIDER BLANDET I MH-OPL0SNING I 1953 blev af et areal, hvori der var lagt Alphakartofler i sidste halvdel af april, afsat 5 parceller a 25,2 m^2, som blev sprøjtet med følgende opløsninger:

a. Usprøjtet b. 0,25 pct. MH

c. 0,25 pct. MH

+

+

+

Der blev sprøjtet med 500 liter pr. ha, og sprøjtningen udførtes den 14. august i tørt vejr med solskin. Blandingen udførtes umid- delbart før sprøjtningen. Bordeauxvædskens farve ændredes fra blå til dyb grøn straks ved tilsætning af MB. Alle sprøjtevædsker blev tilsat klæbemiddel.

Ved sprøjtningen var der begyndende angreb af kartoffel- skimmel, der var enkelte gule blade som tegn på begyndende mod- ning, og der var flere gule blade i den ene side (vest) af par- cellerne end i den anden (øst), ligesom planterne var svagest i den side, der havde flest gule blade, formodentlig fordi der var givet mindre kvælstofgødning i denne side af parcellerne. I den side, der havde flest gule blade, var der få blomster, ca. 10 pr. 100 planter, medens der i den grønne side var omkring 4 blomster pr. plante.

Der blev foretaget skønsmæssig bedømmelse af antal gule blade og antal blade med kartoffelskimmel med nogle dages mellem- rum med følgende resultater:

Flest gule blade Færrest gule blade Dato (vest) pct. blade (øst) pct. blade

gule m. skimmel gule m. skimmel

H/S ... ¹⁵ 3 2 3

19/5 ... ²⁵ 7 3 11

22/a ... 35 15 6 25

Det var derefter vanskeligt at skelne mellem gule og skimmel- angrebne blade, og forskellen i angrebet i de forskellige forsøgs- led blev mere fremtrædende, hvorfor der kun blev foretaget be- dømmelse af skimmelangrebet, og der blev bedømt i alle forsøgs- leddene.

Flest gule blade (vest) Færrest gule blade (øst)

Dato a b c d e a b c d e

pct. blade angrebet af skimmel

27/ 8 . . • . . . 60 60 50 50 50 75 75 55 55 55

31/8 . . • . • • • • 95 97 80 85 60 95 95 70 80 60

'/9 ... ^{99 100 97 99 92 99 99 88 96 85}

15/9 . • . . . • 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

Sprøjtningen med fungicider har kun formået at sinke ødelæg- gelsen nogle få dage, og forsinkelsen var noget større for de kraftige end for de svage planter. Dithane havde lidt mindre virkning end kobbermidlerne.

Kartoflerne blev taget op den 30. september, da alle planter var visnet ned. Af hver halvdel af alle parceller blev ca. 50 kg fyldt i en åben tremmekasse og hensat i opbevaringshus.

Den 1. maj blev 100 knolde fra den grønne halvdel af hvert forsøgsled lagt i spirekasse og henstillet i stalden ved 13 0_15 o, og tælling af spirer foretaget med 1-2 ugers mellemrum med de i tabel 3 anførte resultater i pct. af antal knolde.

Resten af kartoflerne stod i opbevaringshus indtil den 23. juni, da der blev foretaget måling og optælling af kartofler med for- skellig længde af spirer i begge partier. Der var da ingen uspirede knolde.

Zinksprøjtemidlet synes ikke at have haft nogen væsentlig ind- flydelse på virkningen af MH, idet den lille forøgelse ved under- søgelse i spirekasser og den lille svækkelse ved optælling af spirer på de opbevarede kartofler vel må betragtes som udtryk for usik-

kerhed. Blandingen med kobbermidler har derimod næsten fuld- stændig ødelagt virkningen af MH. Virkningen af MH på spiringen har været noget større på kartoflerne fra den del af parcellerne, hvor de fleste planter var grønne ved sprøjtningen.. end fra den del, der havde mange gule planter.

Tabel 3. Spiringsundersøgelser med knolde fra kartofIelplanter behandlet med blandinger af MH og fungicider. Studsgaard 1954

For--I--- søgs- I Behandling

led I

1--Spirin~s---- ^II Knolde opbev. i hus til-d. 23/6 -

I

undersøgelser pct. knolde m. sp. over mm

I pet. knolde med fra grønne I fra gule

I sp. over 5 mm d.

I

1-;;;-[16/

-5-fiOf2OI 5 110

--- i 47

r

l

..... 12 72 59 19

ane ... 5 18 46 \ 50 I 65 52 24 83 63 25 21 ... 13 50 91 88 95 ^I 84 48 95 89 59 eauxv .... 15 36 18 921100

I

l

l

l

I

b MH_ ...

c MH+Dith

d MH+O.B.

e MH+bord

a I Ubehandle

III. Udbytte forsøg, opbevaringsforsøg

og kvalitetsundersøgelser ved Studsgaard 1953 -195 7, Jyndevad og Tylstrup 1954-1957

A. FORS0GSPLAN

På grundlag af de foran omtalte forsøg og af de på dette tids- punkt foreliggende oplysninger fra anden side blev følgende for- søgsplan udarbejdet i foråret 1954. I 1953 var der ved Studsgaard gennemført et forsøg med Bintje efter samme plan.

Sprøjtning udføres med 0,25 pct. ren MH og 500 l pr. ha og til- sat klæbemiddel efter omstående plan. Ved anvendelse af en større vædskemængde ville der flyde en forholdsvis slor mængde af vædsken fra den småtoppede. Bintje, og denne ville derfor ikke blive ligestillet med de mere stortoppede sorter. Del første år synles virkningen af MH for ringe, og da der samtidig fra anden side fremkom meddelelse om en bedre virkning af større koncen-

tration, blev koncentrationen forøget til 0,5 pet. MB uden ændring af mængden af sprøjtevædske.

Up to date

Bintje eller Alpha Majestic

a. Sprøjtes 15/7 2'/7 4/S

b. » 25 /7 4/S H/S

c. » 4/S H/S 24/S

d. ^)} U/s 24/S 3/9

e. Usprøjtet

Der anvendtes 5 fællesparceller il. mindst 30 m² høstparcel og med 2 planter eller 1 række som værnebælte. Sprøjtning mod kartof- felskimmel udførtes mindst 2 gange. Ved hver sprøjtning med MB udførtes optegnelser over planternes udviklingstrin og angreb af sygdomme.

Udbyttet af høstparcellen vejedes ved optagning, og knoldene sorteredes i: over 50 mm, 50~30 mm og under 30 mm. Der fore- toges optegnelser over knolde med unormal form. Kogeprøve med bestemmelse af udkogning, mørkfarvning og smag foretoges, og indholdet af ascorbinsyre bestemtes efter optagning i efteråret og ved afslutning af opbevaringsforsøget i foråret.

Af den samlede afgrøde fra alle fællesparceller hensattes ca.

100 kg i kartoffelhus til udførelse af spiringsundersøgelser. Resten vejedes og opbevaredes i opbevaringshus eller jordkule. Efter op- bevaring til ,forår vejedes påny, og der foretoges sortering i: 1) Uspirede, 2) Begyndende spiring, 3) Spirede og 4) Syge og rådne, der vejedes hver for sig. Af 20 kg fra 3) afpilledes spirerne og ve- jedes. Tørstofbestemmelse med 4 fællesprøver udførtes efterår og forår.

Prøver af 100 knolde fra hvert forsøgsled hensattes til spirings- undersøgelse den 1. og 15. i hver måned fra 1. marts til 15. maj.

1 uge efter hensætning og med 1 uges mellemrum foretoges op- tælling af knolde: 1) Uden spirer, 2) Med begyndende spiring, 3) Med spirer under 2 cm længde, 4) Med spirer over 2 cm længde, 5) Syge og rådne.

Disse grænser blev fastsat under hensyn til at indhente op- lysninger om indflydelse af MB på spiringens begyndelse og på yanskeligheden ved at fjerne spirerne ved sortering og børstning.

B. FORSØGSARBEJDETS UDFØRELSE OG KARTOFLERNES UDVIKLING J MARKEN Forsøgsmarkerne blev gødet som almindeligt til frembringelse af en god kartoffel afgrøde enten med staldgødning med tilskud af kunstgødning eller med kunstgødning alene. Kartoflerne blev i de fleste tilfælde lagt i sidste halvdel af april eller, i 1955, de første -dage-i-maJ,--egde-Iøh--frIr-Hørste halvdel af juni, i de fleste tilfælde omkring den W. juni. Sprøjtning mod kartoffelskimmel blev som oftest udført to gange, 1. gang i første halvdel af juli og 2. gang omkring 1. august.

Sprøjtning med MH blev for det meste udført på de i planen anførte dage, i nogle tilfælde kunne datoen forskydes en enkelt dag af hensyn til helligdag og i andre tilfælde flere dage af hensyn til kartoflernes udvikling, og da næsten altid til en senere dato. I almindelighed blev den første sprøjtning udført ved begyndende eller fuld blomstring og den sidste ved begyndende modning eller under nedvisning på grund af angreb af kartoffelskimmel.

Betydende angreb af kartoffelskimmel ved første sprøjtning fore- kom ikke og ved anden sprøjtning var de sjældne.

I 19'53 ved Studsgaard og i 1954 ved alle stationer var der gode vækstvilkår, og der blev høstet jævnt gode udbytter af alle sorter.

I 1955 var det meget tørt i hele vækstperioden indtil begyndelsen af september, da rigelig regn forårsagede genvækst af Up to date og Alpha. Udbyttet var meget ringe og stærkt præget af gen- groning. I 19'56 var der jævnt gode udbytter ved Studsgaard, medens udbytterne ved .J yndevad og Tylstrup blev noget nedsat af tørke i juli.

c.

Ved .Jyndevad udførtes forsøg med Up to date i 2 år, Majestic i 1 år og Alpha i 3 år, ved Studsgaard med Bintje i 4 år, Up to date i 3 år og Alpha i 3 år og ved Tylstrup med Bintje i 3 år. Gennem- snitsresultater af disse forsøg beregnet på forskellig måde findes i tabel 4.

Af tabellen fremgår, at 1. og 2. sprøjtetid har givet henholdsvis 239 og 238 hkg pr. ha, 3. og 4. sprøjtetid har begge givet 242 hkg pr. ha, og usprøjtet 244 hkg pr. ha. Forskellen mellem mindste og

Tabel 4. Gennemsnit af udbyttebestemmelseI; og sorteringsresultater for 19 forsøg udført ved Jyndevad, Studsgaard og Tylstrup i 1953-1956 For- I Sprøj- hkg pr. ha I pet. ^{I I} pet. af knolde

l .

----1- I

søgs- ⁱ tet ' ^I tør-

led ^l' dato

I

I g pr. lover

'I· I

I

knold i50 mm 50-30, under 150 mml50- 3o

!

, . ,æ , I an a l ,

- -.. _---

Bintje 7 forsøg -~-- ~T~-53.6 120.4S I 55 I 2-8-.0::...

1

;--6-5-,----7,----1-4---;--6-5-,----21-

b 29/7 l 256 52.0! 20.37 55, 27 66 7 14 65 21

c 5/⁸ 268 54.5 ^I 20.<51 ~45 ^'I. ;99 ^I, 6644 7 14 64 22

d 15/8 268 I 55.1 ^I' 20.55 ^{u -} 7 15 64 21

e uspr. 260 52.4 20.18 53 1 28 I 65 7 14 64 22 Uptoda-te-:5~fu-r-sø-g~,~M~a~j-es~ti~e-1~fu-rs~ø-g-~--~---

-

²⁴⁴ I

42--/4-9

-W

-5-6 -114

b I /s 247 4/.7 ^l. 19.3, '. 66

I

I

c 16/S 248 47.6 ^I 19.34 I 66 43 50 7 27 60 13

d 26/ S , 246 47.0' 19.22 ^I 66 42 51 7 28 59 13

_~

:.o? __ 47·~

1~9.2:_1

~.8_1_~

- . - - - c - - - _ _ _ ~lpha_6_fOl_·SØ__'g.:..,_ _ _ _ _ c - - -

, s/s I 213 44.s I 20.99 ^Ir' 68

I

b c d e

I 25/8 ^15/8 212 44.6 20.93 l 66 44 48

l' 212 44.5' 20.87 68 I 45 49 6 6 8 7 7

32 32

56 57 32 ^l 57 82 ' 58 Cl:) 56

12 11 11 10

l 11

, ^{3/9 I} 212 44.4 20.81 I 68 44

I

--~----~---~-

Alle 19 forsøg

-a---,--2-3-9-,·-4-8-.4-,1-2-0~~-1'63--:i9-'-;!-i-)4-1 b 238, 48.0, 20,20 63 38 I 55 ^,I c 242 I 48.9 I 20.24 l' 62 39! 54

7 25 7 ! 25

59 61 60 60

16 14 7 I 2:')

d 242' 48.8 20.19, 62 38 55

244 I 48.7 I 20.01 I 63 38 55

7 ! 25 25

15 15 16

e 7 59

største udbytte er således 6 hkg pr. ha eller mindste udbytte 2,5 pet. mindre end største.

I tørstofudbyttet har anden sprøjtetid ligeledes det laveste ud- bytte med 48,0 hkg tørstof, men det største udbytte findes for 3.

sprøjtetid. Årsagen til denne uregelmæssighed er et noget uregel- mæssigt faldende tørstofindhold med det højeste, 20,25 pd. for 1. sprøjtetid og det laveste 20,01 for usprøjtet eller en forskel på 1,2 pet. af det største indhold.

Den gennemsnitlige knoldstørrelse har været 62 eller 63 g pr.

knold uregelmæssigt fordelt; i sorteringsresultaterne er for- skellene ligeledes små, højest 2 pet., og nogen regelmæssighed i procenttallenes størrelse i sammenhæng med forsøgsleddene er der ikke.

430

D. OPBEVARINGSFORS0G

Efter planen skulle opbevaringsforsøg udføres under forhold, der kom praksis så nær som muligt. I de fleste tilfælde har de partier, der fandtes til opbevaring, været så små, at man ikke kunne til- fredsstille dette krav, hvilket har ført til dårlige eller helt mis- lykkede forsøg.

Gennemsnit af resultaterne af de nogenlunde brugelige forsøg er opført i tabel 5, hvor man dog kun har sammenlignet det for- søgsled, hvor kartoflerne ikke var sprøjtet mod MR, med gen- nemsnit af de sprøjtede forsøgsled.

Tabel 5. Gennemsnit af resultater af opbevaringsforsøg i jordkuler og hus 1953-57

pct. i pct.

I_PCt.

I

I

_ _ _ _ _ _ _ _

la~_tab

Sprøjtede .... ^I' 21.6 I 19.8 Ubehandlede 19.0 16.0

- - - - -'----~

7.8 4 .•

I 20.4

! 9.2 4 forsøg i opbevaringshus

71.8 86.6

I Spirer i pct. af

1---

" sunde ^II spirede

1 knolde knolde

1.0 1.3

Sprøjtede.. .. i 9.2 2.6 8.7

Ubehand~_d_e

_1_

.1~:_~

De usprøjtede kartofler har i gennemsnit af alle forsøg, både i jordkule og i hus givet den stærkeste spiring, men forskellene er dog ret små og i nogle af de enkelte forsøg var der ingen for- skel. Både vægttabet og sygdomstabet var størst for de sprøjtede kartofler.

I forbindelse med den optælling af antal spirer, hvis resultater skal anføres i det følgende afsnit, hlevantal syge og rådne knolde talt i de prøver, der var hensat til spiring. Resultaterne af disse optællinger meddeles i tabel 6.

Ved denne opbevaring havde Alpha færre syge og rådne knolde end Bintje og Up to date, og i alle sorter var der flere syge og rådne knolde ved Studsgaard end ved Jyndevad og Tylstrup. I gennemsnit var der ved disse undersøgelser omtrent lige mange syge og rådne knolde efter behandlede og ubehandlede planter og efter de forskellige tidspunkter for behandlingen.

Tabel 6. pet. syge og rådne kartofler i prøver henstillet til spiring

----~~-

Forsøgsled Forsøgssted Sort

I gens.

a b e d e

Studsgaard

l

Tylstrup 0.1 0.2 0.4 0.5 1.1 0.5

Gens.

I _U~" d""

2.0 1.1 2.1 1.8 2.3 1.8

Jyndevad 1.0 2.6 1.8 2.0 1.2 1.7

Studsgaard 2.9 1.8 3.7 2.0 2.0 2 .•

Gens. 2.0 2.2 2.3 2.0 1.6 2.1

Jyndevad

I

Studsgaard 1.1 1.7 La 1.3 0.8 1.2

Gens. I 0.6 1.1 0.7 0.9 O.B 0.7

Gens. af alle I 1.5 1.4 1.s 1.6 1.6 1.6

I~. KVALITETSUNDERS0GELSER

Alle kvalitetsundersøgelser er udført ved Tylstrup forsøgsstation, og der er fra Jyndevad og Studsgaard sendt prøver dertil efterår og forår. Efterårsundersøgelserne blev i de fleste år udført om- kring midten af december og forårsundersøgelserne omkring midten af maj.

Undersøgelserne omfatter smag, udkogning, mørkfarvning efter kogning, konsistens og ascorbinsyreindhold. Til alle undersø- gelser er kogt 20 knolde af hver prøve.

Bedømmelse af smag er udført af et hold smagsdommere, der har bedømt smagen efter en skala med. ()

=

Bestemmelse af mørkfaruning er foretaget ved sammenligning med en farveskala efter overskæring og henstand i ca. 24 timer.

Farveskalaen går fra 1 for ufarvede til 10 for sort, og resultaterne er angivet med gennemsnit af alle knolde og med det højeste far- vetal, der blev funden.

Bestemmelse af udkogning er foretaget ved optælling af knolde, der efter kogning var hele, revnede eller udkogte og derefter be- regning af en karakter for ud kogning ved hjælp af en formel, der højst kan give O for alle knolde hele og 10 for alle knolde udkogt.

Bedømmelse af konsistens er foretaget af de samme dommere som ved smagsbedømmelsen, idet disse har sorteret de 20 knolde

i tørre, fugtige og våde, og angivet antal af hver af de tre grupper.

Tørre knolde er ikke funden i nogen af de undersøgte prøver og bedømmelsens resultater er, for at bruge tallene på samme niveau som de øvrige bedømmelser, angivet i antal fugtige pr. 10 knolde.

Bestemmelse af ascorbinsyre er foretaget med kogte kartofler, og resultatet, der ikke omfatter dehydroascorbinsyre, er anført i mg pr. 100 g.

I tabel 7 er anført gennemsnit af alle sorter og alle forsøgs- steder for undersøgelser udført efterår og forår.

Tabel 7. Gennemsnit af resultater af kvalitetsundersøgelser udført efterår og forår i prøver af alle sorter fra alle forsøgssteder 1954-57

For· I Smag søgs- i

I

ef~~r'l

led år

a 7.3

I

b 7.2 6.8

C 7.1 6.8

d 6.9 6.8

I 7.2 6.8

e

I

Gens. 7.1 6.8

- -

Mørkfarvning lUdkogning efter-I for-_{år år} I

ef~~r-I

2.6 ^2.7

I

2.7 3.3 1.5 0.3 2.7 3.3 1.5 0.3 2.6 3.0 1.1 0.3

I I

2.6 3.2 1.4 0.3

I Konsistens

I

9.7 9.4 9.6 9.3 9.4 9.1 9.3 9.0 9.6 9.7 9.5 I 9.3

r

lef~~r-I

\

13.6 13.7 13.7 13.3

i

13.4 13.6

nsyre for-

år 9.2 9.8 9.4 9.6 9.2 9.4

Der synes ikke i noget tilfælde at være sikre udtryk for, at be- handlingen med MH har ændret de kvalitetsegenskaber, der er indgået i undersøgelsen, og de fundne forskelle kan kun betragtes som udtryk for prøveudtagningens og undersngelsens usikkerhed.

Mørkfarvningen har været lidt stærkere og udkogningen væ- sentlig mindre i foråret end i efteråret, og ascorbinsyreindholdet er faldet 4 mg pr. 100 g ved opbevaringen fra december til maj.

IV. Spiringsundersøgelser

A. SPIRING OG SPIREHÆMNING

I henhold til forsøgsplanen blev hvert år hensat prøver il 100 knolde til spiring den 1. og 15. i hver af månederne marts, april og maj. I enkelte tilfælde blev henstillingen den 1. marts og den 15. maj udeladt. I hver uge efter henstilling blev udført optælling af antal knolde med begyndende spiring d.v.s. spirer indtil 1 mm længde og antal knolde med spirer over 20 mm.

Dette materiale er opgjort på følgende måde med henblik på følgende forhold:

I mange af prøverne var der enkelte knolde, der ikke spirede eller som spirede meget langsomt. Antallet af sådanne knolde var omtrent lige stort, hvad enten prøverne var sat til spiring den 1. marts eller den 15. maj. Optælling af disse knolde blev fore- taget på den måde, at knolde, der ikke var spiret efter 5 ugers forløb blev talt som uspirede og knolde, der ikke var spiret efter 4 ugers forløb, men spiret efter 5 uger blev talt som trægt spi- rende.

For knolde med begyndende spiring blev beregnet gennemsnit af antal knolde med spirer under 1 mm ved tællingen den uge efter, at der fandtes sådanne knolde i prøver af alle forsøgsled, og på samme måde blev gennemsnit beregnet af knolde med spirer over 1 mm og knolde med spirer over 20 mm.

Desuden beregnedes gennemsnit af antal dage fra henstilling til optælling.

Resultaterne af disse tællinger og beregninger findes i tabel 8.

Tabel 8. Oversigt over spiring og spirehæmning

pct. uspirede knolde efter 5 ugers henstand

pct. trægt spirende knolde, uspirede efter 4 ugers henstand, spirede efter 5 uger

pct. knolde med begyndende spiring, d.v.s. spirer under 1 mm pct. knolde med spirer

over 1 mm

pct. knolde med spirer over 20 mm

434

I Bintje

j Up to date I Alpha

i Gens.

Bintje Up to date Alpha Gens.

Bintje Up to date Alpha Gens.

Bintje Up to date Alpha Gens.

Bintje Up to date Alpha Gens. I ^{I I}

i Antal I Antal I .. pct. knolde---

I

I

I 1.5 0.9 0.7 0.7 0.3

I ^{0.7 0.51 O .• l.o} I ^0.4

1.0 1.0 0.8 1.1 0.5 L. 1.0 1.0 1.1 0.8 1.0 0.8 0.7 1.1 0.5 28 9 78 77 80 79 82 22 7 87 88 91 90 94 23 8 65 61 64 61 66 73 8 77 75 78 77 81 36 14 51 64 66 65 74 27 17 59 66 60 69 89 30 21 51 45 53 49 66 93 ^I 17 54 ⁱ 58 60 61 76

I i

25 38 23 22 28 38 42

22 43

I

14 18 14 29 58

8 61 6 9 19 16 12

55 47 14 16 20 28 37

Der var kun få uspirede og trægt spirende knolde fra ubehand- lede planter, og antallet yar i de fleste tilfælde mindre blandt disse knolde end blandt knoldene fra de enkelte behandlede forsøgsled.

Spirehastigheden udtrykt ved antal dage for indtræden af be- gyndende spiring var omtrent lige stor for de tre sorter og pet.

knolde med begyndende spiring var omtrent upåvirket af be- handlingen af MR. Spirernes vækst var derimod forskellig. Den foregik hurtigst' for Bintje, lidt langsommere for Up to date og yæsentlig langsommere for Alpha, ligesom den i gennemsnit blev en del påvirket af behandlingen med MR, idet der var væsentlig flere knolde med spirer over 1 mm lange og over 20 mm lange spirer blandt knoldene fra ubehandlede planter. Der var nogen- lunde jævn stigning fra første til sidste sprøjtning, og fra sidste sprøjtning til ubehandlet var der et større spring opad til ube- handlet end mellem tiderne for sprøjtning. Sorterne har dog for- holdt sig forskelligt, og Alpha har været mere uregelmæssig end Bintje og Up to date.

Disse gennemsnitstal dækker over meget store forskelle på virkningen de enkelte år, og i tabel 9 er der anført nogle eksemp- ler, der viser, hvor forskelligt afgrøderne fra forskellige år kan forholde sig.

Bintje ... .

Up to date ... . Alpha ... .

Tabel 9. Eksempler på virkning af MH

Sted

Med spirer over 1 mm Studsgaard

Tylstrup Jyndevad

1954-55 1956-57 1955-56 1956-57

5 5 6 5 5 Med spirer over 20 mm

a I

42 81 71 46 58 67 71 73 73

16 4 1

85 84 87

I e

65 87 61 89 69 72 4 91 86 87

B-j-nt-je-. ~-.. -.-.-. -.. -.-.-. 'I-S-t-u-d-Sg-a-a-rd--'--1-9-5-3-5-4--;---5---C-31-31-'-21-69-;-3251 3 3 9 7

1-

1 . . . Tylstrup 1954-55 6

lJp to date ... I .Jyndevad 1954-55 6 6 2 16 63 91

. . . . . . . . . I· - 1956-57 5 36 39 41 38 36

_ _ _ _ ._. _ .. _._. :..- ___ ~dsgaard -.!955-56 ~_6_~. 7 28 5 8 78

Som anført s. 000 blev der i 1953 ved Mudsgaard og i 19M ved alle stationer sprøjtet med 0,25 pct. MH, i 1955 og 19'56 med 0,50 pet. Virkningen på Bintje ved Studsgaard i disse to år har været væsentlig bedre end gennemsnit af alle år og alle forsøgssteder, og det samme gælder Up to date ved Jyndevad 1954-55.

De to eksempler, der er anført for ingen virkning, stammer fra Tylstrup, og dette er typisk for resultaterne derfra, idet ingen af disse viser nogen virkning af MH, medens Studsgaard i alle år havde virkning på Bintje omtrent svarende til gennemsnit, og ligesom Jyndevad enkelte år med bedre virkning i Up to date og Alpha og andre år helt uden virkning.

Årsagerne til disse uregelmæssige forhold kan ikke efterspores med blot nogenlunde sikkerhed. I enkelte tilfælde, da en enkelt sprøjtetid har givet dårligere virkning end en anden sprøjtetid, kan det vel påvises, at det enten har været regnvejr snart efter sprøjtningen, eller der har været sprøjtet med kobberoxyklorid snart efter sprøjtningen med MH, men det er ingenlunde altid til- fældet, lige så lidt som der hver gang disse forhold har været til- stede er påvist en dårlig virkning. Og for det fuldstændige bort- fald af virkningen i alle forsøgsled kan der ingen forklaring findes i meteorologiske forhold eller forhold vedrørende behand- lingen.

Tabel 10. pet. knolde med spirer over 5 mm og over 10 mm længde.

Studsgaard 1953-54, 1954-55 og 1956-57

Ar

~~~~_~~

1956-57

Antal dage til spiring

23 20 32

Bintje

i

I

I

I

I

TiIl

:i8I-

I

I

I

I

L~J_~~t23

Up to date

- - - - , - - - , - - -

~~~:=~~

I ~; I i~ I ~~ I ~: I ~: I ~~ : I iLlJJJUJL

1954-55-1-- 35 1956-57 23 [ 76

1

I 30

Alpha 681 771 75 13 39 72 1

892

1 11100 I 21 6 - '

-9T25

6 18 40 i 68

Ved Studsgaard blev i 19'53-54, 1954--55 og 1956-57 talt spirer med over 5 mm og over 10 mm længde, og resultatet af disse tællinger findes i tabel 10. Disse tællinger blev udført, efter at alle knolde havde over 1 mm lange spirer.

En sammenligning af tællingerne af knolde fra 1954-55 og 19,56 -57 tyder på, at der var en væsentlig bedre virkning af den større koncentration, der var anvendt i 1956. I Bintje var forskellen på 1953-54 og 1954-55 lige så stor som forskellen mellem 1954-55 og 1956-57, og der er da en mulighed for, at forskellen skyldes årenes forhold og ikke koncentrationerne.

B. SPIRERNES UDSEENDE, UDVIKLING OG ANTAL SPIRER PR. KNOLD

Ved de forberedende forsøg ved Studsgaard i 1952-53, ved for- søgene ved Jyndevad 1954-55 og Studsgaard 1956-57 blev der udført beskrivelse af spirernes udseende og udvikling. Disse be- skrivelser, der blev udført uafhængig af hverandre ved Studs- gaard af forskellige personer, faldt nøje sammen, således at de kan supplere hverandre. De kan sammenfattes på følgende måde:

Spirerne på knolde fra sprøjtede planter udvikler sig normalt, indtil de længste er henimod 10 mm lange. Alle eller en del af de under 5 mm lange spirer vokser derefter ikke mere i længden, de bliver rosetformede eller stjerneformede og udvikler sig efter- hånden til svampede puder med diameter på 5-10' mm og indtil 5 mm høje. Nogle af disse spirer kan forlænges til ca. 7 mm højde, således at rosetten kommer til at sidde på en kort cylinder.

En del af de længere spirer kan udvikles normalt, eller både disse og de korte spirer kan blive krusede i spidsen eller tynde med krusede vinger. Resultater af tællinger af antallet af sådanne misformede spirer ved Studsgaard 1952-53 og Jyndevad 19'54-55 findes i tabel 11.

Behandlingen med MH har forsinket spiringen noget. De mis- dannede spirer forekommer først efter 10'--20 dages henstand, og efter at alle eller de fleste af knoldene har over 1 mm lange spi- rer. Alpha har spiret noget langsommere end Robusta og Up to date.