Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur
738. MEDDELELSE 14. JANUAR 1965
A. Forsøgsresultater
Forsøg med middeltidlige kartoffelsorter 1960-63
I årene 1960-63 er 1 tysk, 1 fransk og 3 dan- ske, middeltidlige sorter sammenlignet med målesorten Bintje. De 2 Vandel-sorter har dog kun været med i forsøgene 1962-63.
Forsøgene er genemført på lerjord ved Lyng- by og på sandjord ved Jyndevad, Lundgaard, Studsgaard og Tylstrup. Læggematerialet er fremavlet og opbevaret ved Tylstrup, hvorfra det er udsendt til forsøgsstederne sorteret i stør- relsen 30-50 mm. Knoldene blev let forspiret inden lægningen, der oftest er sket i sidste halv- del af april.
De gennemsnitlige knoldudbytter m.v. er an- ført i tabel 1, uden fradrag af læggekartofler.
Udbytte, knoldstørrelse og tidlighed
I gennemsnit af 20 forsøg i 4 år gav Perlerose 10 pct. mindre, Erdmanna 4 pct. mere og Tyl- strup 52-499 6 pct. mere i knoldudbytte end målesorten Bintje. Tørstofprocenten lå for Per- lerose 1Ü-2 pct. lavere end for de øvrige 3 sorter. Knoldstørrelsen var derimod næsten ens for alle 4 sorter. I 10 forsøg i 2 år gav Vandel 52-BQ-89 10 pct. lavere knoldudbytte end Bintje, medens Vandel 54-DR-15 lå på højde med målesorten. Vandel 52-BQ-89 gav noget større knolde end de 2 andre sorter, medens tørstofprocenterne var næsten ens.
Tabel 1. Knoldudbytter m.v.
Sort 1960-63, 20 fs 1. Bintje 2. Perlerose 3. Erdmanna 4. Tylstrup 52-499
LSD/95 % 1962-63, 10 fs la Bintje
5. Vandel 52-BQ-89 6. Vandel 54-DR-15
LSD/95 %
Knolde hkg 393 355 408 415 17
375 336 372 21
fht 100 90 104 106
100 90 99
Tørstof pct.
20,9 18,8 20,4 20,6
21,3 21,5 20,8
over 50 mm
41 34 48 34
37 49 37
Vægt pct. knolde 30-50
mm 56 62 48 63
60 48 60
under 30 mm
3 4 4 3
3 3 3
Knold- vægt
g 66 61 58 65
61 84 68
Tidlig hed*
5.1 4,8 6,7 6,0
5,6 6,5 6,7
* 1-10, 1 = tidligst
139
Af de 6 sorter var Perlerose den tidligste, nogle få dage tidligere end Bintje, medens de øvrige sorter var sildigere end Bintje.
Sygdomme, holdbarhed og spiringstilbøjelighed Under væksten er der i de enkelte sorter givet karakter for angreb af skimmel på toppen. Det fremgår af tabel 2, at Perlerose blev mest og Erdmanna mindst angrebet. Sideløbende med udbytteforsøgene har der i Lyngby været ud- lagt smitteforsøg for at undersøge sorternes modtagelighed overfor bladrullesyge og rynke- syge.
sorten, og stærkest i Vandel 52-BQ-89, i enkelte forsøg var over 20 pet. af knoldene af denne sort angrebne. Også Perlerose og Erdmanna har i et enkelt forsøg vist sig meget modtagelige, medens Bintje meget sjældent angribes.
For at undersøge sorternes holdbarhed og spiringstilbøjelighed under opbevaringen er 50 kg sunde knolde af hver sort hensat i kartof- felhus hvert efterår. Om foråret er kartoflerne undersøgt for forrådnelse og der er givet karak- ter for spiring. Bintje og Tylstrup 52-499 holdt sig dårligst, mens især Erdmanna var let at op- bevare.
Med hensyn til spiringstilbøjelighed havde
Tabel 2. Modtagelighed overfor sygdomme Kar.f.
Sort skimmel nr.
1960-63, 1 2 3 4 1962-63,
l a 5 6
På top1
20 fs 7,8 8,3 2,1 5,6 10 fs.
7,7 4,7 4,3
Pct. pi.
blr.- syge 32 54 19 40 18 64 53
angr. af rynke- syge
59 64 14 62 66 57 71
skim- mel
89 95 97 81 86 92 94
Pct. knolde fri for skurv2
91 96 97 97 93 95 97
rodfilt- svamp 22 17 34 36 20 18 18
rust
99 95 96 98 99 94 96
Efter opbevar.
sunde knolde pct.
87 94 98 88 84 91 97
kar.f.
spi- ring3
1,3 3,5 1,3 1,3 1,0 0,2 0,6
1 0 = ikke angrebet, 10 = stærkt angrebet
2 kar. 0 + 1 + 2 i SPF's skala = »eksportegnet«
3 0 = uspiret, 5 = 2 cm lange spirer Erdmanna blev mindst angrebet af de to viro- ser, medens de øvrige blev ret stærkt inficerede i den pågældende periode. Efter optagning er angreb af skimmel, skurv og rodfiltsvamp på knoldene undersøgt på vaskede prøver. Tyl- strup-sorten var mest angrebet af skimmel, medens de øvrige prøvede sorter var mindre modtagelige end målesorten Bintje. Overfor angreb af skurv var alle de prøvede sorter min- dre modtagelige end Bintje.
Erdmanna og Tylstrup 52-499 havde flest knolde fri for rodfiltsvampens sklerotier, men alle sorter var i disse forsøg ret stærkt angreb- ne. Indvendige rustpletter var svagest i måle-
Perlerose de længste spirer om foråret, og de 2 Vandel-sorter de korteste.
Kvalitetsbedømmelser
Fra alle forsøgssteder er knoldprøver undersøgt for en række køkkentekniske, smagsmæssige og ernæringsmæssige egenskaber forår og efterår ved Statens Husholdningsråd.
Bintje koger lidt ud, men er ellers i alle hen- seender blandt de bedste.
Perlerose er pæn og glat og koger ikke ud, men er meget ringe i de øvrige egenskaber.
Erdmanna er lidt under middel i smag og er- 140
næringsmæssige egenskaber, men ellers gennem- gående over middel.
Tylstrup 52-499 har tilbøjelighed til udkog- ning og mørkfarvning, har ret god smag, iøvrigt middel til dårlig i andre henseender.
Vandel 52-BQ-89 er i bedømmelserne place- ret som den næstringeste. Har tilbøjelighed til mørkfarvning, og mindre god smag.
Vandel 54-DR-15 ligger lavt i ernæringsmæs- sige egenskaber, men er ellers placeret i den bedste halvdel af de 6 sorter.
Undersøgelserne ved Statens Husholdnings- råd viser altså, at Bintje hævder sig bedst i næsten alle henseender. Noget ringere, men dog over middel er Erdmanna og Vandel 54-DR-15.
Under middel er Tylstrup 52-499 og Vandel 52-BQ-89. Perlerose er ubetinget den dårligste af de undersøgte sorter.
Kort beskrivelse af sorterne
Bintje (K. L. de Vries, Holland). Afstamning:
Munstersen x Fransen. Middelstore, ovale, glat- te knolde med flade øjne. Kød- og hudfarve gul. Hvide blomster. Blomstrer sparsomt. Er modtagelig for kartoffelbrok.
Perlerose (Solanum, Chateaulin, Frankrig).
Afstamning: Craigs Defiance x Rosa. Ovale knolde med ret flade øjne. Huden er lyserød og kødfarven gul. Blomsterfarven er hvid. Er brokimmun. Er ikke i handelen.
Erdmanna (Borger og Behm, Hamborg). Af- stamning: Aquila x Merkur. Middelstore, run- de til rundovale, lidt kantede knolde med ret dybe øjne. Huden er hvid og kødfarven gul.
Blomsterfarven er kraftig rødviolet. Er brok- immun. Sorten er ikke i handelen.
Tylstrup 52-499 (Statens forsøgsstation, Tyl- strup). Afstamning: Bintje x Flämingskost.
Knoldene er ovale med flade øjne. Huden er hvid, lidt ru, kødfarven gul. Blomsterfarven er hvid. Er brokimmun. Sorten kommer ikke i handelen.
Vandel 52-BQ-89 (Landbrugets Kartoffel- fond, Vandel). Afstamning: Sebago x Flava.
Temmelig store, langovale, krumme knolde med flade øjne. Kød- og hudfarve hvid. Brunlig vio- lette blomster. Er brokimmun. Sorten kommer ikke i handelen.
Vandel 54-DR-15 (Landbrugets Kartoffel- fond, Vandel). Afstamning: Calrose x Flava.
Knoldformen er langoval til lang/ krum med flade øjne. Kød- og hudfarve gul. Violette blomster. Er brokimmun. Sorten er ikke i han- delen.
Bilag til 738. meddelelse
Middeltidlige kartoffelsorter 1960-63, forholdstal for knoldudbytte Sort
1960-63 Bintje, hkg kn. = Erdmanna Perlerose Tylstrup 52-499 1962-63 Bintje, hkg kn. = Vandel 52-BQ-89 Vandel 54-DR-15
Lyng- by 100 456
95 83 96
100 423 83 91
Jynde- vad
431 98 84 101
386 92 96
Lund- gaard
339 107 96 111
312 88 106
Studs- gaard
336 110 89 106
331 90 104
Tyl- strup 406 111 100 115
422 95 102
1960 428 106 96 108
—
—
1961 397 109 95 110
—
—
1962 344 106 95 110
344 95 105
1963 405 94 75 95
405 85 94
141
