Uddannelse i de sociale klasser i 2012

(1)

Klassekamp fra oven

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen ”Klassekamp fra oven”. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges derudover bl.a. på den sociale arv i uddannelse, geografiske forskelle i uddannelse samt ægtefællers uddannelse.

Notatet er opdateret med tal for finanslovens uddannelsesfordeling (side 5) d. 18. november 2014

af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers

og stud.polit. Helene Bækkelund Larsen 17. oktober 2014

Analysens hovedkonklusioner

•

Flere får en lang videregående uddannelse. Andelen af de 35-59-årige med en lang vide- regående uddannelse var 5,5 procent i 1997 og 9,7 procent i 2012.

•

Flere får en ungdomsuddannelse. I 1997 var der 20 procent af de 25-26-årige, som ikke havde eller var i gang med en ungdomsuddannelse, i 2012 er tallet faldet til under 17 procent. For dem, der kommer fra en underklassefamilie, er der dog stadig 38 procent, der ikke har en ungdomsuddannelse som 25-26-årig i 2012.

•

Der er selvstændige og topledere i overklassen og den højere middelklasse, som kom- mer fra alle sociale klasser. Dem, der kommer fra en arbejderklassefamilie, har ofte min- dre uddannelse end dem, der er vokset op i en familie med højere social klasse.

•

Personer i overklassen og den højere middelklasse er i 2012 i højere grad gift med perso- ner med lange uddannelser, end de var i 1997. Dette gælder specielt for dem, der bor i de store byer.

Kontakt

Senioranalytiker

Sune Enevoldsen Sabiers Tlf. 33557718

Mobil 20110709 ses@ae.dk

Kommunikationschef

Mikkel Harboe

Tlf. 33 55 77 28

Mobil 28 36 87 50

mh@ae.dk

(2)

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

I denne analyse betragtes uddannelsen for personerne i de sociale klasser, og sammenhængen mellem opvækst og uddannelse undersøges. Klassedefinitionerne fremgår af boks 1 (sidst i analysen).

Uddannelse for 35-59-årige

Tabel 1 viser uddannelsen for de 35-59-årige i de sociale klasser i 2012. Tabellen viser de forskellige kombinationer af socialklasse og uddannelse. Det fremgår bl.a., at personer i arbejderklassen med en erhvervsfaglig uddannelse er langt den største gruppe i 2012 med godt en halv million personer. Den næststørste gruppe er personer i middelklassen med en mellemlang videregående uddannelse.

Bemærk, at klassedefinitionerne placerer alle personer, der er i arbejde og har lang videregående ud- dannelse i minimum den højere middelklasse. Ligeledes tilhører personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse som minimum middelklassen.

Tabel 1. Uddannelse for de 35-59-årige i de sociale klasser i 2012, antal personer

Overklasse Højere

middel

Middel Arbejder Under- klasse

I alt

Højeste fuldførte uddannelse 1.000 personer

Grundskole 1,4 1,9 22,4 211,6 144,8 382,1

Gymnasial uddannelse 1,4 1,8 9,3 63,9 20,7 97,2

Erhvervsfaglig uddannelse 6,2 8,7 59,6 533,4 103,5 711,4

Kort videregående uddannelse 1,8 6,0 86,0 - 11,4 105,1

Mellemlang videregående uddannelse 7,0 18,4 268,5 - 31,9 325,9

Lang videregående uddannelse 17,2 148,3 - - 14,5 180,1

Uoplyst 0,2 0,2 2,3 20,7 22,1 45,5

I alt 35,2 185,3 448,2 829,6 349,0 1.847,3

Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

I tabel 2 er uddannelsesfordelingen inden for hver enkelt klasse beregnet. Det ses bl.a., at hele 80 pro- cent af personerne i den højere middelklasse har en lang videregående uddannelse.

Tabel 2. Uddannelse for de 35-59-årige i de sociale klasser i 2012, andele i procent

middel

I alt

Højeste fuldførte uddannelse Pct.

Grundskole 3,9 1,0 5,0 25,5 41,5 20,7

(3)

Tabel 3 viser fordelingen af personer på klasse og uddannelse i 1997. Ved en sammenligning mellem tabel 1 og tabel 3 ses bl.a., at antallet af personer i den højere middelklasse med en lang videregående uddannelse er næsten fordoblet fra 1997 til 2012, og at antallet af ufaglærte arbejdere er faldet.

Tabel 3. Uddannelse for de 35-59-årige i de sociale klasser i 1997, antal personer

middel

I alt

Højeste fuldførte uddannelse 1.000 personer

Grundskole 3,5 5,2 41,2 338,5 185,1 573,4 Gymnasial uddannelse 1,1 1,4 4,9 36,5 11,9 55,7 Erhvervsfaglig uddannelse 8,5 13,0 61,7 495,3 106,5 684,9 Kort videregående uddannelse 1,1 3,2 53,6 - 8,5 66,4 Mellemlang videregående uddannelse 6,1 17,0 212,0 - 24,2 259,3 Lang videregående uddannelse 11,5 76,1 - - 9,8 97,3 Uoplyst 0,3 0,3 2,8 17,2 17,9 38,5 I alt 32,1 116,2 376,1 887,3 363,9 1.775,6 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau.

I tabel 4 er den procentuelle fordeling på uddannelse i klasserne i 1997 vist. Ved at sammenholde med tabel 2 ses det, at andelen af de 35-59, der har en videregående uddannelse (både kort, mellemlang og lang) er steget fra 1997 til 2012. Også andelen, der har en gymnasial uddannelse som den højeste fuld- førte uddannelse, er steget, og der er sket et markant fald i andelen, der kun har gennemført grundsko- len.

Tabel 4. Uddannelse for de 35-59-årige i de sociale klasser i 1997, andele i procent

middel

I alt

Grundskole 11,0 4,5 10,9 38,1 50,9 32,3

Uoplyst 0,9 0,3 0,8 1,9 4,9 2,2

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Uddannelse for 25-26-årige

Tabel 5 viser andelen af de 25-26-årige, som ikke har eller er i gang med minimum en ungdomsuddan-

nelse i hhv. 1997, 2008 og 2012. De 25-26-årige er opdelt efter den klasse, deres familie havde, da de

var 15-16 år. Det fremgår af tabellen, at andelen, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannel-

se, har været faldende i alle de sociale klasser fra 1997 til 2012. Der er dog stadig i 2012 stor forskel på,

(4)

er i gang med en ungdomsuddannelse, mens det for de 25-26-årige fra underklassen er hele 38 pro- cent.

Tabel 5. Andelen af de 25-26-årige, der ikke har/er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på deres klasse som 15-16-årig

1997 2008 2012

Pct.

Overklasse 6,8 6,0 5,0

Højere middel 7,8 7,0 5,4

Middel 14,1 12,2 11,0

Arbejder 23,9 20,7 19,6

Underklasse 47,1 42,5 38,1

I alt 20,4 18,1 16,7

Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau.

Anm.: Personer uden ungdomsuddannelse er personer, som ikke har eller er i gang med højere uddannelse end grundskole, eller som har uoplyst uddannelsesniveau.

Tabel 6 viser andelen af de 25-26-årige, som har eller er i gang med hhv. en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse i 1997 og 2012. Det fremgår af tabellen, at andelen af de 25-26-årige, der har eller er i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er steget for alle klasser fra 1997 til 2012. De største stigninger er sket i andelen af personer fra underklassen, der får en mellem- lang videregående uddannelse, samt andelen fra arbejderklassen, som får en lang videregående ud- dannelse. Andelen, der har eller er i gang med en kort videregående uddannelse, er for arbejder- og underklassen steget fra 1997 til 2012, mens den er faldet for personer fra middelklassen, den højere middelklasse og overklassen, som i højere grad er gået over mod de længere uddannelser.

Tabel 6. Andelen af de 25-26-årige i 2012, der har/er i gang med videregående uddannelse, for- delt på deres klasse som 15-16-årig i 1997

KVU MVU LVU

1997 2012 1997 2012 1997 2012

pct.

Overklasse 6,9 5,2 24,0 28,2 27,2 39,8

Højere middel 6,1 4,6 26,1 31,4 27,2 38,7

Middel 6,1 5,4 23,1 31,1 12,2 20,3

Arbejder 4,8 5,4 13,5 20,4 5,1 9,2

Underklasse 2,5 3,4 8,8 16,3 4,2 7,0

I alt 5,2 5,1 17,4 24,7 9,9 16,5

(5)

Uddannelsesudgifter

Der findes ikke en offentlig tilgængelig konsistent statistik over udgifterne til uddannelse i Danmark fra 1990’erne fordelt på hhv. gymnasiale, erhvervsfaglige og videregående uddannelser.

Til bogen ”Klassekamp for oven” har vi taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks nationalregnskab, der dog kun angiver udgifterne opdelt på hhv. ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Derfor har vi dekomponeret udgifterne og henført dem til de respektive uddannelser jf. boks 1. Resulta- terne ses i tabel 7A.

Tabel 7A. Dekomponering af offentlige udgifter til uddannelse 1997- 2012, faste priser

1997 2004 2012 Stigning

1997-2012 Mia. kr.

Gymnasiale uddannelser 16,6 17,1 22,2 34 %

Erhvervsuddannelser 6,0 6,6 6,0 0 %

SU til ungdomsuddannelse 2,7 3,5 4,5 67 %

Korte videregående uddannelser 1,3 1,5 1,6 23 %

Mellemlange videregående uddannelser 4,0 4,9 4,9 23 %

Lange videregående uddannelser 6,1 7,7 8,3 36 %

SU til videregående uddannelse 8,1 10,6 13,7 69 %

Anm.: Udgifter er vist i 2012-prisniveau. Se boks 1.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre pba. nationalregnskabstal fra DST.

Vi er efterfølgende blevet opmærksomme på, at vores fordeling af udgifterne til de gymnasiale uddan- nelser og erhvervsuddannelserne afviger markant fra fordelingen i den del af udgifterne, der er på fi- nansloven for 2012. Dekomponeringen ud fra nationalregnskabet, efter udgifter til SU, giver et højere udgiftsniveau til de gymnasiale uddannelser end det, der fremgår af finansloven. Dekomponeringen ud fra nationalregnskabet giver tilsyneladende et for højt niveau til de gymnasiale uddannelser.

Derfor har vi i stedet brugt tallene for ungdomsuddannelserne fra Finansloven. Her er udgifter til ung- domsuddannelserne er lavet med udgangspunkt i udgifterne på finansloven for perioden 2007 til 2012.

Perioden fra 1997 til 2007 er lavet med udgangspunkt i udviklingen i elevtallet relativt til 2007, jf. boks 1. Resultaterne ses i tabel 7b.

Udgifterne til de videregående uddannelse optræder i nationalregnskabet, efterfølgende er de under-

opdelt på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser ud fra taxameteromkostninger og

elevtal, jf. boks. 1,

(6)

Tabel 7B. Udviklingen i offentlige udgifter til uddannelse 1997- 2012, faste priser

(1997=100) 1997 2004 2012

Gymnasiale uddannelser 100 101 140

Erhvervsuddannelser 100 106 115

SU til ungdomsuddannelse 100 130 167

Korte videregående uddannelser 100 115 123

Mellemlange videregående uddannelser 100 123 123

Lange videregående uddannelser 100 126 136

SU til videregående uddannelse 100 131 169

Anm.: Udgifterne til ungdomsuddannelser udgøres af finanslovens paragraf 20.203, 20.203 for 2007 til 2012. I perioden 1997 til 2007 antages udgifterne af følge elevtallet, relativt til udgifter og elevtal i 2007. De videregående uddannelser er lavet ved en dekomponeringen af nationalregnskabet, jf. boks 1.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre pba. nationalregnskabstal fra DST samt tal fra UVM og opslag i FL-07 til FL-12, paragraf, 20.203 og 20.204.

Boks 1. Sådan er uddannelsesudgifterne opgjort

Det har ikke været muligt at finde det samlede tal for offentlige udgifter til uddannelse opgjort på forskellige hoveduddan- nelsesgrupper. Hos Danmarks Statistik kan man finde udgifterne fordelt på ungdomsuddannelser og videregående niveau samt på voksenuddannelse og øvrige uddannelser.

AE har med udgangspunkt i Finanslovene for 2007 til 2012 fulgt udgifterne til ungdomsuddannelser på paragraf 20.203 og 20.204. Før 2007 lå gymnasierne under amterne og indgik ikke direkte på Finansloven, det er derfor for perioden fra 1997 til 2007 skønnet, at udviklingen følger elevtallet.

For de videregående uddannelser har vi gjort følgende:

AE har med udgangspunkt i nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik nedbrudt udgifterne på de tre hoveduddannelses- grupper ud fra oplysninger om undervisningsudgifterne pr. elev, antallet af igangværende elever på de respektive uddannelser og SU-statistikkerne.

Konkret har vi gjort brug af rapporterne ”SU-støtte og SU-gæld” fra 2000-2011 for at kunne udskille udgifterne til SU- stipendier og SU-lån. I 2012 er det antaget, at SU-andelene af de samlede udgifter er konstant fra 2011.

Herefter har vi taget de resterende udgifter til uddannelserne og brudt ned på de respektive uddannelser.

I 2013 lavede AE og DI et større projekt, der mundede ud i rapporten ” Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse”, hvor omkostningerne til de forskellige uddannelser blev kortlagt ud fra FL-taksterne (2012/13). Ud fra antallet af studerende vægtede man her de mange hundrede takster inden for de forskellige uddannelsesgrupper ned i 3-4 uddannel- sesretninger inden for hoveduddannelsesgrupperne. Taksterne fra denne rapport er blevet brugt i disse beregninger til brug for at fastsætte et prisforhold mellem uddannelseshovedgrupperne.

De offentlige udgifter til uddannelse fra Danmarks Statistik, der er udgangspunktet for beregningerne, er i løbende priser.

Taksterne fra 2012 er kun brugt som baggrund for prisforholdet mellem uddannelserne. Prisniveauet har ikke nogen betyd- ning, hvorfor de dekomponerede serier fortsat er i løbende priser.

Konkret har vi har gjort følgende:

1) Udskilning af udgiften til SU (incl. lån)

2) De vægtede takster på retninger inden for uddannelseshovedgrupperne fra rapporten ”Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse” er blevet brugt til at danne en samlet vægtet takst for de respektive uddannelser.

3) Andelen af studerende på de forskellige uddannelser inden for de videregående uddannelser er blevet vægtet op eller ned med prisforholdet.

4) De prisforholdskorrigerede andele af studerende er brugt til at fordele de offentlige udgifter.

Ud fra ”Tal, der taler 2003” og en gennemgang af FL-takstkatalogerne 2007-2013 kan det konstateres, at der ikke er sket store forskydninger i prisforholdet mellem uddannelserne. Derfor er det antaget, at prisforholdet mellem uddannelserne i perioden 1997-2011 ligger på niveau med niveauet i 2012.

(7)

Geografiske forskelle i uddannelse

Uddannelse for 24-27-årige i arbejderklassen fordelt på kommuner

I figur 1 og figur 2 er uddannelsesniveau som 24-27-årig koblet med klasse samt kommune som 14-17- årig. Kortene er et supplement til tabel 5 og 6 for så vidt angår arbejderklassen. Bemærk, at de mørke- ste farver i begge kort angiver de største andele.

Figur 1 viser de kommunale forskelle i andelen af de 24-27-årige fra arbejderklassen, som ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse i 2012. Det fremgår af figuren, at der er relativt få personer fra kommuner i Vest- og Midtjylland samt Nordsjælland, der ikke tager en ungdomsuddannelse, mens personer fra kommuner på Vestsjælland og omkring København oftere ikke har en ungdomsuddannel- se som 24-27-årig.

Figur 1. Andel af de 24-27-årige fra arbejderklassen, der ikke har eller er i gang med ungdomsud- dannelse i 2012

Anm.: Social klasse samt bopælskommune er opgjort, da personerne var 14-17 år. Socialklassen er opgjort på familieniveau.

Anm.: Personer uden ungdomsuddannelse er personer, som ikke har eller er i gang med højere uddannelse end grundskole, eller som har uoplyst uddannelsesniveau.

I figur 2 er vist de kommunale forskelle i andelen af de 24-27-årige fra arbejderklassen, som har eller er i gang med en videregående uddannelse i 2012. Denne figur viser i store træk det samme billede som figur 1: En høj andel af de unge fra arbejderklassen i det nordvestlige Jylland samt Nordsjælland får en

Frederikshavn

Kattegat

Århus

Grenaa Skagerak

Bornholm

Samsø

København Helsingør

Odense Aalborg

Esbjerg

Østersøen Hjørring

Ringkøbing

Sønderborg Kolding

Herning Viborg Thisted

Vejle

Køge Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Møn

Falster Lolland

Andel, der ikke har/er i gang med ungdomsuddannelse

13,1 - 16,6 (24 kommuner) 16,6 - 18,8 (23 kommuner) 18,8 - 21 (23 kommuner) 21 - 28,7 (24 kommuner)

(8)

videregående uddannelse, mens personer fra arbejderklassen på især Vest- og Sydsjælland samt Kø- benhavn har de laveste andele med en videregående uddannelse.

Figur 2. Andel af de 24-27-årige fra arbejderklassen, der har eller er i gang med videregående ud- dannelse i 2012

Anm.: Social klasse samt bopælskommune er opgjort, da personerne var 14-17 år. Socialklassen er opgjort på familieniveau.

Frederikshavn

Kattegat

Århus

Grenaa Skagerak

Bornholm

Samsø

Odense Aalborg

Esbjerg

Ringkøbing

Sønderborg Kolding

Herning

Viborg Thisted

Vejle

Køge Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Møn

Falster Lolland

Andel, der har/er i gang med videregående uddannelse

26,9 - 32,2 (24 kommuner) 32,2 - 35 (23 kommuner) 35 - 37,5 (23 kommuner) 37,5 - 53,7 (24 kommuner)

(9)

Uddannelse for de 24-26-årige i underklassesogne

Sandsynligheden for at få en uddannelse afhænger ikke blot af hvilket klassen man er vokset op i, men også hvor man bor. For børn i underklassen er sandsynligheden for at få en mellemlang videre gående uddannelse mere end dobbelt så stor, hvis men er vokset op i et top 20 overklasse sogn i forhold til at være vokset op i et top 20 underklasse sogn. Det samme mønster ses for børn i den højere middelklas- se, hvor sandsynligheden for at få en mellemlang eller lang videregående uddannelse er næsten 40 procent højere, hvis men er vokset op i et top 20 overklasse sogn, jf. tabel 8.

Tabel 8. Sociale klasser for 16-18-årige i 2004 og uddannelse som 24-26-årige i 2012, andele i pct.

Opdeling på top-20-sogne for klasser

Klasse som 16-18-årig (familieniveau) Højere

middel

Middel Arbejder Underklasse I alt

Uddannelse som 24-26-årig Pct.

Top 20 underklasse sogne

Ufaglært 18,9 21,1 37,2 52,0 39,9

Gymnasial 24,5 22,8 18,9 17,8 19,4

Faglært 15,1 25,7 28,3 18,0 22,9

Kort videregående 0,0 6,4 3,5 2,2 3,3

Mellemlang videregående 37,7 22,8 11,7 9,1 13,6

Lang videregående 3,8 1,2 0,5 0,9 0,9

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Top 20 over- og højere middelklasse sogne

Ufaglært 5,7 9,6 16,8 34,4 10,9

Gymnasial 24,8 33,3 27,3 32,8 27,3

Faglært 7,3 14,0 20,4 8,2 11,6

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Hele landet

Ufaglært 8,0 14,3 25,5 46,8 21,6

Gymnasial 30,0 28,2 17,5 17,9 22,4

Faglært 12,7 24,2 36,1 22,0 27,9

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Anm.: Personer fra overklassen i 2004 er ikke medtaget i tabellen, da disse er ganske få, når man kun kigger på top-20-sogne Anm.: Uddannelse er opgjort som den højeste fuldførte

(10)

Lærepladser

En del af forklaringen på, hvorfor unge fra Jylland i højere grad får en ungdomsuddannelse end unge fra Sjælland, kan være forskelle i mulighederne for at få en lære- eller praktikplads. I figur 3 ses, hvor i lan- det flest virksomheder havde lærlinge ansat i 2012. Figuren viser klart, at virksomheder i Jylland i langt højere grad har en lærling ansat end virksomheder på Sjælland. Specielt i hovedstadsområdet tager mange virksomheder ikke del i praktikpladsansvaret.

Figur 3. Andel virksomheder med lærlinge ansat, 2012

Social klasse som 17-årig og uddannelse som 35- og 44-årig

I tabel 9-12 kigges nærmere på sammenhængen mellem social klasse som ung og den uddannelse, man har som voksen. Tabellerne viser familiens klasse som 17-årig sammenholdt med deres højeste fuldførte uddannelse, når de er hhv. 35 og 44 år gamle.

Tabel 9 viser uddannelsen for alle de 35-årige i de sociale klasser i 2012 sammenholdt med den klasse, deres familie havde, da de var 17 år gamle. Det fremgår af tabellen, at der er store forskelle på de 35- åriges uddannelse alt efter, hvilken klasse de kommer fra. F.eks. er der over en tredjedel af personerne fra underklassen, der kun får en grundskoleuddannelse. For personer fra arbejderklassen er de er-

Frederikshavn

Kattegat

Århus

Grenaa Skagerak

Bornholm

Samsø

Odense Aalborg

Esbjerg

Ringkøbing

Sønderborg Kolding

Herning Viborg Thisted

Vejle

Køge Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Møn

Falster Lolland

Andele, pct.

14 - 25 (25 kommuner) 25 - 27,5 (24 kommuner) 27,5 - 29,8 (24 kommuner) 29,8 - 35 (25 kommuner)

(11)

Tabel 9. Social klasse som 17-årig i 1994 og uddannelse som 35-årig i 2012

Klasse som 17-årig (familieniveau) i 1994 Overklasse Højere

middel

I alt

Grundskole 4,3 4,5 8,5 14,9 35,4 13,4

Kort videregående uddannelse 8,4 6,7 7,8 7,2 4,3 7,1

Mellemlang videregående uddannelse 21,5 25,7 26,7 18,6 12,3 21,2

Lang videregående uddannelse 36,1 38,4 19,6 8,9 7,1 15,4

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Anm.: Personer med uoplyst uddannelsesniveau er udeladt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Tabel 10 viser tilsvarende klasse og uddannelse for de personer, som var 17 år i 1985 og dermed 35 år i 2003. Det fremgår bl.a. af tabellen, at der blandt de 35-årige i 2003 fra alle socialklasser var færre, der havde en lang videregående uddannelse, end det er tilfældet for de 35-årige i 2012. Det ses f.eks. også, at det i 2003 var mere almindeligt at have en gymnasial uddannelse som den højeste fuldførte uddan- nelse.

Tabel 10. Social klasse som 17-årig i 1985 og uddannelse som 35-årig i 2003

middel

I alt

Grundskole 6,3 7,0 12,8 21,1 40,5 18,4

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

I tabel 11 viser uddannelsesfordelingen i 2012 for de samme personer, som er vist i tabel 10. Det er alt-

så dem, der var 17 år gamle i 1985. I tabel 10 er de således 35 år, mens de i tabel 11 er blevet 44 år

gamle. Det ses ved en sammenligning af tabel 10 og tabel 11, at der i alle klasser er nogle personer, der

har taget en højere uddannelse i de mellemliggende år, hvilket får andelene til at falde for de laveste

uddannelsesniveauer og stige for de højeste.

(12)

Tabel 11. Social klasse som 17-årig i 1985 og uddannelse som 44-årig i 2012

middel

I alt

Grundskole 5,9 6,2 11,4 18,9 35,5 16,4

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Tabel 12 viser ændringen fra tabel 10 til tabel 11, dvs. ændringen i procentpoint i andelen for hvert ud- dannelsesniveau. Disse ændringer er udtryk for, hvor mange procent i hver klasse, der videreuddanner sig som 35-44-årige. Det ses bl.a., at der er sket stor fremgang for personer, der er vokset op i under- klassen: 2,2 procent af personerne fra underklassen har taget en erhvervsfaglig uddannelse fra de var 35 til 44 år og 2,1 procent har taget en mellemlang videregående uddannelse.

Tabel 12. Forskel i pct.point i gennemsnitligt uddannelsesniveau for 35- og 44-årige

Klasse som 17-årig (familieniveau) i 1985 Overklasse Højere

middel

Middel Arbejder Underklasse I alt

Højeste fuldførte uddannelse Pct.point

Grundskole -0,4 -0,8 -1,4 -2,2 -5,0 -2,0

Gymnasial -1,5 -1,6 -1,2 -1,0 -0,8 -1,1

Erhvervsfaglig -1,4 -0,8 -0,9 -0,0 2,2 -0,2

Kort videregående 0,6 0,2 0,4 0,5 0,4 0,4

Mellemlang videregående 0,3 0,9 1,4 1,8 2,1 1,6

Lang videregående 2,3 2,2 1,7 0,9 1,2 1,3

Uddannelse for børn fra parfamilier og eneforsørgere

I tabel 13 ses sammenhængen mellem uddannelse som 25-årig og social klasse som 17-årig for perso- ner, der kommer fra hhv. parfamilier og familier med en eneforsørger.

Det fremgår af tabellen, at andelen af de 17-årige, der er vokset op hos en eneforsørger er større, desto

lavere socialklasse familien har. I overklassen og den højere middelklasse er der kun ca. 10 procent af

de 17-årige, som er vokset op i en eneforsørgerfamilie, mens det for de personer, der kommer fra un-

derklassen, er over halvdelen.

(13)

Tabel 13. Socialklasse som 17-årig i 2004 og uddannelse som 25-årig i 2012

Over- og højere middel Middel Arbejder Underklasse

Par Enlig Par Enlig Par Enlig Par Enlig

Antal personer

Ufaglært 341 44 1.310 310 3.301 1.273 775 1.086

Gymnasial 320 46 795 203 981 316 126 189

Faglært 937 79 3.447 517 7.468 1.795 550 816

KVU 299 29 761 115 963 230 64 81

MVU 2.196 230 4.258 792 3.958 1.027 385 453

LVU 2.341 242 2.433 455 1.594 417 167 160

I alt 6.434 670 13.004 2.392 18.265 5.058 2.067 2.785

Anm: Som mål for uddannelse er brugt den højeste af hhv. højeste fuldførte uddannelser eller igangværende uddannelse. Ufaglært indbefatter også personer med uoplyst uddannelsesniveau

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Tabel 14 viser fordelingen på uddannelse i procent for hhv. børn fra parfamilier og eneforsørgerfamilier i hver af de sociale klasser. Det fremgår af tabellen, at der i nogle tilfælde er store forskelle i uddannel- sesniveauet alt efter, om man kommer fra en parfamilie eller en eneforsørgerfamilie. Børn fra enefor- sørgerfamilier ender i højere grad med at være ufaglærte eller kun at have en gymnasial uddannelse end børn fra parfamilier. Tilsvarende er der en større andel af børnene fra parfamilier, som bliver fag- lærte. Dette gælder på tværs af de sociale klasser, forskellene er dog mindst for personer fra overklas- sen. Endvidere viser tabellen, at børn fra parfamilier i højere grad end børn af eneforsørgere tager en lang videregående uddannelse.

Tabel 14. Socialklasse som 17-årig i 2004 og uddannelse som 25-årig i 2012, andele af klassen

Pct.

Ufaglært 5 7 10 13 18 25 37 39

Gymnasial 5 7 6 8 5 6 6 7

Faglært 15 12 27 22 41 35 27 29

KVU 5 4 6 5 5 5 3 3

MVU 34 34 33 33 22 20 19 16

LVU 36 36 19 19 9 8 8 6

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100

Tabel 15 viser de tilsvarende andele for dem, der var 25 år i 2003. Ved en sammenligning af tabel 14 og

15 ses, at forskellen på at vokse op i en parfamilie end hos en enlig forsørger i mange tilfælde var større

i 2003, end den er i 2012. F.eks. var der i 2003 seks procentpoint flere, der som voksne var ufaglærte

og samtidig vokset op hos en eneforsørger i middelklassen i forhold til dem, der var vokset op i en par-

familie i middelklassen. I 2012 var denne forskel kun på tre procentpoint.

(14)

Tabel 15. Socialklasse som 17-årig i 1995 og uddannelse som 25-årig i 2003, andele af klassen

Pct.

Ufaglært 5 9 9 15 16 23 42 40

Gymnasial 7 10 8 10 7 8 6 7

Faglært 21 14 33 24 47 40 29 32

KVU 6 4 6 5 6 5 3 4

MVU 32 35 30 31 19 18 13 14

LVU 28 27 14 14 6 5 6 4

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100

Uddannelse for selvstændige og topledere

I tabel 16 og 17 kigges der nærmere på klassebaggrunden og uddannelsesniveauet for de selvstændige og toplederne i overklassen og den højere middelklasse. I tabellen sammenholdes den sociale klasse som 17-årig med uddannelsesniveau og social klasse som 44-årig.

Tabel 16 viser antallet af 44-årige selvstændige og topledere i 2012. Det ses af tabellen, at selvstændi- ge og topledere i overklassen og den højere middelklasse kommer fra alle de sociale klasser.

Tabel 16. Social klasse som 17-årig i 1985 og social klasse samt uddannelse som 44-årig i 2012, selvstændige og topledere i overklasse samt højere middelklasse

Klasse som 17-årig (familieniveau)

Over-

klasse

Højere middel

Middel Arbej- der

Under- klasse

I alt

Klasse som 44-årig (personniveau)

Højeste fuldførte

uddannelse som 44-årig Antal personer

Selvstændige i overklassen og den højere middelklasse

LVU 30 44 46 46 5 171

KVU+MVU 4 13 52 45 2 116

Faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst

43 56 153 106 14 372

Topledere i overklassen og den hø- jere middelklasse

LVU 81 130 202 160 15 588

KVU+MVU 49 50 153 201 12 465

Faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst

38 40 104 221 7 410

I alt I alt 245 333 710 779 55 2.122

I tabel 17 er fordelingen af uddannelsesbaggrund opgjort for de selvstændige og toplederne fra hver af

de forskellige sociale klasser. Uddannelse er grupperet i tre overordnede niveauer.

(15)

at toplederne generelt har et højere uddannelsesniveau end de selvstændige. Topledere i overklassen og den højere middelklasse, der kommer fra den højere middelklasse, har mest hyppigt lange videregå- ende uddannelser. Toplederne, der kommer fra arbejderklassen, har derimod noget oftere en kortere uddannelse.

Tabel 17. Social klasse som 17-årig i 1985 og social klasse samt uddannelse som 44-årig i 2012, selvstændige og topledere i overklasse samt højere middelklasse, uddannelsesniveauets andel i pct.

Klasse som 17-årig (familieniveau)

Over-

klasse

Højere middel

Middel Arbej- der

Under- klasse

I alt

Klasse som 44-årig (personniveau)

Højeste fuldførte uddannelse som 44-årig

Pct.

Selvstændige i overklassen og den højere middelklasse

LVU 39,0 38,9 18,3 23,4 23,8 25,9

KVU+MVU 5,2 11,5 20,7 22,8 9,5 17,6

Faglært, ufaglært,

gymnasial og uoplyst 55,8 49,6 61,0 53,8 66,7 56,4

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Topledere i overklassen og den høje- re middelklasse

LVU 48,2 59,1 44,0 27,5 44,1 40,2

KVU+MVU 29,2 22,7 33,3 34,5 35,3 31,8

Faglært, ufaglært,

gymnasial og uoplyst 22,6 18,2 22,7 38,0 20,6 28,0

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Klassebaggrund for dem, der tager en ph.d.-uddannelse

Tabel 18 viser andelen af de 30-35-årige i 2012, der har eller er i gang med en ph.d.-uddannelse, sam- menholdt med deres klasse som 10-15-årig i 1992.

Det ses af tabellen, at andelen med en ph.d. uddannelse er størst for personer fra den højere middel- klasse. Her er det 4,3 procent eller godt 1.200 af de 30-35-årige, der har eller er i gang med en ph.d.- uddannelse. Der er knapt 3 gange så mange flere fra den højere middelklasse, der får en ph.d.- uddannelse, end personer fra middelklassen. Sammenlignes i stedet med personer fra arbejderklassen og underklassen, er andelen fra den højere middelklasse hhv. 7 og 11 gange så stor.

Tabel 18. Andelen af de 30-35-årige i 2012, der har eller er i gang med en ph.d.-uddannelse

Klasse som 10-15-årig i 1992 Antal 30-35-årige

i alt

Antal 30-35-årige med ph.d.

Andel 30-35-årige med ph.d.

Antal personer Pct.

Overklasse 9.769 347 3,6

Højere middelklasse 28.392 1.225 4,3

Middelklasse 90.527 1.479 1,6

Arbejderklasse 159.385 918 0,6

Underklasse 25.025 106 0,4

I alt 313.098 4.075 1,3

(16)

Uddannelse for ægtefæller til personer i overklassen og højere middelklasse

Tidligere i denne analyse blev det vist, at der er et stigende antal personer, som tager en lang videregå- ende uddannelse, og dermed som minimum er sikret at komme i den højere middelklasse. I tabel 19 og 20 undersøges det, hvem personerne i overklassen og den højere middelklasse er gift med eller bor sammen med, og om dette har ændret sig fra 1997 til 2012 i takt med at flere har fået lange uddannel- ser.

I tabellerne kigges der på den højest fuldførte uddannelse for partnere til personer i overklassen og hø- jere middelklasse, og der er foretaget en opdeling på landsdele. Som partnere er medtaget alle ægte- fæller, registrerede partnere, samlevende eller samboende i husstanden. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er medtaget, og hjemmeboende børn er udeladt uafhængigt af alder.

Tabel 19 viser uddannelsen for partnere til personer i hhv. overklassen og den højere middelklasse i 2012. Det fremgår af tabellen, at der er en ret stor forskel på, hvem man er gift med, alt efter hvor i lan- det man bor. I hovedstadsområdet er 42 procent af personerne i overklassen og 50 procent af perso- nerne i den højere middelklasse gift med en person med en lang videregående uddannelse. I Jylland (uden for Århus) er de tilsvarende andele 16 og 33 procent.

Tabel 19. Hvem gifter overklassen og højere middelklasse sig med /bor sammen med? Andele i pct. i 2012.

Partnerens højest fuldførte uddannelse Grund-

skole

Gymna- sial

Erhvervs hvervs-

faglig

KVU MVU LVU Uop-

lyst

Total

Pct.

Overklasse

Hovedstaden 3,5 7,3 14,6 5,6 25,5 41,8 1,7 100,0

Øvrige Sjælland samt Bornholm 7,1 6,8 29,2 6,5 29,4 20,0 0,9 100,0

Fyn 5,1 4,9 28,1 5,5 32,6 22,8 1,0 100,0

Århus 3,9 5,6 18,6 5,5 28,2 37,4 0,9 100,0

Øvrige Jylland 7,8 5,1 33,5 6,0 30,7 15,9 1,0 100,0

Hele landet 5,3 6,3 23,0 5,8 28,1 30,2 1,3 100,0

Højere middelklasse

Hovedstaden 3,0 6,2 10,8 4,7 23,5 49,5 2,3 100,0

Fyn 3,6 4,7 17,7 5,3 30,9 36,8 1,0 100,0

Århus 1,9 5,2 10,3 4,6 27,3 49,5 1,2 100,0

Øvrige Jylland 4,4 4,5 21,2 6,3 29,3 32,9 1,3 100,0

Hele landet 3,5 5,5 15,1 5,3 26,2 42,7 1,7 100,0

(17)

uddannelse, er steget fra 13,3 procent i 1997 til 30,2 procent i 2012. Dette svarer til en stigning på 127 procent. I samme periode er andelen af de 35-59-årige, som har en lang videregående uddannelse, steget fra 5,5 til 9,7 procent, hvilket er stigning på 76 procent. Overklassen synes således i højere grad at finde sammen med personer med en lang videregående uddannelse end stigningen i antallet af per- soner med lange videregående uddannelser kan forklare.

Tabel 20. Hvem gifter overklassen og højere middelklasse sig med /bor sammen med? Andele i pct. i 1997.

Partnerens højest fuldførte uddannelse Grund-

skole

Gym- nasial

Erhvervs- faglig

KVU MVU LVU Uop-

lyst

Total

Overklasse

Hovedstaden 10,5 8,0 24,6 6,8 27,1 21,7 1,3 100,0

Fyn 17,5 4,4 34,8 5,5 27,2 9,9 0,7 100,0

Århus 10,4 6,1 30,1 5,8 29,1 17,6 0,9 100,0

Øvrige Jylland 21,8 4,2 36,4 4,5 24,9 7,2 0,8 100,0

Hele landet 16,3 5,7 31,9 5,5 26,3 13,3 1,0 100,0

Højere middelklasse

Hovedstaden 6,4 8,7 17,1 4,8 27,0 34,9 1,1 100,0

Fyn 10,5 6,2 25,2 4,1 29,3 24,1 0,6 100,0

Århus 5,6 9,3 16,1 4,0 29,8 34,4 0,8 100,0

Øvrige Jylland 13,9 5,3 27,7 4,0 27,8 20,6 0,7 100,0

Hele landet 9,6 7,2 22,0 4,5 27,6 28,3 0,8 100,0

(18)

Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne

Overklasse:

- Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,1 million kr. svarende til 1,2 million i 2014).

- Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.

- Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.

- Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør.

Højere middelklasse:

- Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem 753.000 kr. og 1,1 million kr. svarende til 779.000 kr. og 1,2 million kr. i 2014).

- Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.

- Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.

- Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst.

- Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge.

Middelklasse:

- Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 753.000 kr. svarende til 779.000 kr. i 2014).

- Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

- Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

- Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske.

Arbejderklasse:

- Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser.

- Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser.

- Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent.

Underklasse:

- Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

- Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager.

Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.

(19)

Bilagstabeller

Data til figur 1, 2 og 3

Kommune Andel unge fra arbejderklas- sen, der som 24-27-årige ikke

har/er i gang med en ung- domsuddannelse, 2012

Andel unge fra arbejderklas- sen, der som 24-27-årige har/er i gang med en videre-

gående uddannelse, 2012

Andel virksomheder med lærlinge ansat, 2012

Albertslund 23,6 33,7 22,2

Allerød 15,1 48,6 21,8

Assens 18,1 33,4 29,2

Ballerup 23,5 33,7 27,3

Billund 19,5 32,9 29,4

Bornholm 17,9 35,3 26,6

Brøndby 25,9 29,9 22,4

Brønderslev 15,8 39,7 32,8

Dragør 13,2 42,3 28,4

Egedal 15,6 35,5 20,9

Esbjerg 18,2 35,9 29,9

Fanø - - 26,3

Favrskov 16,7 34,7 30,0

Faxe 20,5 28,7 27,4

Fredensborg 20,3 39,7 22,9

Fredericia 20,0 36,5 27,7

Frederiksberg 27,7 37,9 21,7

Frederikshavn 16,3 35,9 30,9

Frederikssund 20,7 27,6 27,1

Furesø 20,7 40,5 22,3

Faaborg-Midtfyn 16,5 33,6 35,0

Gentofte 16,3 50,1 19,7

Gladsaxe 24,0 35,9 25,0

Glostrup 21,1 34,1 29,2

Greve 18,6 33,5 23,4

Gribskov 22,3 31,4 31,5

Guldborgsund 20,8 36,6 27,7

Haderslev 17,5 33,5 29,5

Halsnæs 24,0 28,2 25,5

Hedensted 15,7 36,7 30,9

Helsingør 22,8 33,0 24,0

Herlev 19,9 35,9 22,4

Herning 13,9 43,6 27,3

Hillerød 20,5 40,8 26,2

Hjørring 17,0 36,7 31,3

(20)

Holbæk 23,0 29,8 26,8

Holstebro 15,8 39,1 33,9

Horsens 21,9 35,7 31,1

Hvidovre 23,7 31,2 27,0

Høje Taastrup 24,2 30,6 21,2

Hørsholm 15,0 53,7 14,0

Ikast-Brande 17,4 37,5 26,7

Ishøj 27,1 26,9 24,2

Jammerbugt 17,9 33,6 31,3

Kalundborg 23,0 27,3 27,4

Kerteminde 20,1 29,9 27,7

Kolding 19,9 34,2 27,5

København 28,7 31,9 18,8

Køge 20,4 28,8 26,1

Langeland 18,6 34,0 25,9

Lejre 16,9 36,1 22,5

Lemvig 13,1 40,6 25,3

Lolland 19,6 33,4 26,7

Lyngby-Taarbæk 15,9 46,9 21,8

Læsø - - 30,0

Mariagerfjord 16,0 35,8 33,2

Middelfart 18,9 32,6 28,5

Morsø 23,3 31,5 29,0

Norddjurs 14,6 32,2 30,8

Nordfyns 18,8 32,9 31,8

Nyborg 21,7 32,2 29,5

Næstved 18,5 35,4 26,2

Odder 16,4 36,2 33,0

Odense 18,2 38,3 27,2

Odsherred 26,3 28,5 29,6

Randers 18,4 33,8 29,3

Rebild 16,6 36,6 32,8

Ringkøbing-Skjern 15,7 37,2 33,5

Ringsted 20,4 30,6 24,5

Roskilde 18,1 38,0 25,0

Rudersdal 15,8 48,0 21,4

Rødovre 24,2 30,8 29,2

Samsø - - 24,5

(21)

Slagelse 22,7 30,5 25,1

Solrød 15,2 37,7 23,4

Sorø 22,7 30,7 26,5

Stevns 25,7 27,7 23,4

Struer 20,8 39,2 28,7

Svendborg 16,6 40,0 30,0

Syddjurs 20,7 32,1 27,0

Sønderborg 18,8 35,3 29,5

Thisted 16,7 37,5 25,8

Tønder 18,2 34,2 32,6

Tårnby 19,8 29,6 29,2

Vallensbæk 15,2 39,1 21,2

Varde 15,4 35,9 31,0

Vejen 18,9 33,5 30,1

Vejle 18,6 36,8 29,4

Vesthimmerlands 22,1 27,1 32,1

Viborg 16,0 37,9 31,0

Vordingborg 19,3 32,2 25,5

Ærø - - 28,9

Aabenraa 18,7 32,8 32,2

Aalborg 19,0 36,7 28,4

Århus 19,8 38,6 27,7

Anm.: Uddannelsestal for Læsø, Samsø, Ærø samt Fanø er udeladt, da der er få personer i arbejderklassen i aldersgruppen 24-27 år i disse kommuner