Beretning fra Statsfrøkontrollen

Beretning fra Statsfrøkontrollen

for det 61. Arbejdsaar fra 1. Juli 1931 til 30. Juni 1932.

Ved K. Dorph.Petersen.

I. Almindelige Meddelelser om Virksomheden.

I det her omhandlede 61. Arbejdsaar er der undersøgt 26088 Prøver, hvilket er 196 færre end Aaret forud.

Ligesom i det foregaaende Aar indgik der i April-Juni færre Prøver end i tidligere Aar, saaledes at det timelønnede Personale ogsaa i Aar hjemsendtes omkring 1. Maj, ca. 1 Maaned tidligere end i Aarene før 1929-1930.

Efter Tællingen af Frøavlsarealerne den 15. Juli 1931 ud~

gj ord e disse 32520 ha, hvilket er 4485 ha In ere end i 1930;

Stigningen var dog ikke saa stor som i 1930, da Frøavlsarealet var 6605 ha større end i 1929. Medens Arealet med Rodfrugt- frø i J 931 (6735 ha) kun var 207 ha større end i 1930, var Arealet med Græsmarksbælgplanter til Frøavl i 1931 4830 ha, hvilket er 1897 ha mere end i 1930, og Græsfrøarealerne, der i 1931 udgjorde 18564 ha, var 1139 ha større end i 1930.

Arealet med Havefrø var paa 511 ha mod 408 ha i 1930.

Endelig ~vledes der paa 1880 ha Frø af andre Arter. Vækst- og Bjergningsforholdene var nogenlunde gunstige i 1931, dog med voldsom Regn og Storm 7.-9. Juli. Beskaffenheden af Frøet var gennemgaaende god. løvrigt skal henvises til Tabel 2, Gennemsnitstallene for 1931-32, og de dertil knyttede Be- mærkninger.

Da Beretningen om ArbejdsaaI'et 1930-31 udsendtes i Be- .gyndelsen af Januar 1932, medsendtes til indenlandske Adres- sater, der i Aarets Løb havde indsendt 10 eller flere Prøver til Analyse, et Cirkulære, hvori man gjorde opmærksom paa de i nævnte Beretning, ,Side 801, omtalte Forsøg til Sammenligning af Frøets Spireevne i Laboratoriet og i Marken, hvilke Forsøg bl. a. viste, at unormale Spirer praktisk talt maa anses for

47

værdiløse, samt paa det Side 803-805 og Side 852-858 an- førte om unormale Spirer.

Det meddeltes endvidere, at Statsfrøkontrollen sandsynlig- vis fra 1. Juli 1932 - overensstemmende med, hvad der alle- rede for 5 Aar siden "ar sket i Sverige og fra nævnte Tids- punkt "ilde ske i Norg"e - vilde indføre den Ændring i Spi- ringsbestemmelsen, at kun normale Spirer regnedes som spi- rede, saaledes som det var fastsat i de paa den internationale Frøkontrolkongres i Wageningen i 1931 vedtagne internatio- nale AnalyseregIer. Et Referat af nævnte Kongres vedlagdes.

Der gjordes videre opmærksom paa, at man fra 1. Februar 1932 paa Analysebeviserne vedrørende Spiringsundersøgelser af Frø af Græsmarksbælgplanterne, Korsblomstrede samt enkelte Arter Havefrø af andre Familier til Vejledning for Indsenderne vilde opgive, hvor mange af de som spirede anførte Frø der maaUe regnes som normale Spirer. Det meddeltes desuden, at de, der ønskede Oplysning i saa Henseende med Hensyn til Prøver, der var indsendt til Spiringsundersøgelse før 1. Fe- bruar 1932, ved Henvendelse til Statsfrøkontrollen ved Sæso- nens Slutning kunde faa at vide, hvor mange af de spirede Frø i paagældende Prøver der var bestemt som normale Spirer.

Statsfrøkontrollen modtog imidlertid ingen Anmodninger i saa Henseende. Derimod indløb der fra Frøhandlerorganisationerne forskellige Skrivelser, der fremhævede Nødvendigheden af, at man ventede mindst l Aar med at indføre den omhandlede Ændring, for at man i Mellemtiden kunde høste Erfaring for, hvor meget det vilde nedsætte Spireevnen af Prøver af de nævnte Frøarter, naar kun Procentindholdet af normale Spirer blev opgivet som Spireevne.

Under Forhandlingerne i Frøkontrolkommissionen om det af Repræsentanterne for Statens Frøkontrolanstalter i Sverige, Norge og Danmark udarbejdede Forslag til nye AnalyseregIer drøftedes det nævnte Spørgsrnaal indgaaende. Fra Statsfrø- kontrollens Side henledte man Opmærksomheden paa de forannævnte Forsøg og paa, at saa at sige alle de førende Frø- kontrolanstalter paa Forespørgsel havde meddelt, enten at de allerede havde indført Bestemmelsen om kun at regne nor- male Spirer som spirede, eller at dette vilde ske i den aller- nærmeste Fremtid. Resultatet af Forhandlingerne blev imidlertid, at man indtil videre paa- alle Analysebeviser baade skulde an-

715

føre Spiringsprocenten efter de hidtil gældende Regier og Pro- cenlindholdet af normale Spirer.

Om de nye Analyseregier samt om visse Ændringer i Er- statningsreglerne, om Nedsættelse af Analysetaksterne' og om Ændringer, som vil blive indført 1. Juli 1934, med Hensyn til, hvilke Frøarter der skal regnes for Ukrud, udsendtes der den 1. Juli 1932 et saalydende Cirkulære:

Hermed fremsendes' et Eksemplar af Regler for Frøanalysering ved Statsfrøkontrollen, saaledes som disse ifølge Frøkontrolkommissionens Ved- tagelse og Landbrugsministeriets Approbation er gældende fra 1. Juli 1932.

Forud for Reglernes Vedtagelse

er

Idet vi iøvrigt henviser Interesserede til selve Reglerne, skal vi neden- for nævne enkelte af de vigtigste Ting, i hvilke de nye Hegler afviger fra de hidtil gældende.

I de nye Reglers § 20 fastslaas principielt, at kun »normale Spirer« ved Spiringsundersøgelsen bør medtælles som spirede, og Reglerne er heri over- ensstemmende med de internationale Regler. Medens man ved Frøkontrollen i Sverige allerede gennem tlere Aar har fulgt dette Princip og i Norge ogsaa allerede følger det, vil man ved Sta tsfrøkontrollen indtil videre paa a Il e A n a I y s e b e v i s e r a n f ø r e b a a d e S p i r i n g s p r o c e n t e n e f t e r d e hidtil gældende Aualyseregler og Antallet af normale Spirer efter de nye Hegler (se Fodnote 2, Side 1,8), saaledes at man efterhaanden vil faa Erfaring med Hensyn

til:

Ved Udtrykket llSpireevnen« i Forbindelse med Statsfrøkontrollens Ana- lyse- eller Erstatningsregler vil man fortsat indtil videre forstaa Spirings·

procenten efter de hidtil gældende AnalyseregIer, efter hvilke enhver frem- kommen Spire medtælles, uden Hensyn til om den er normalt udviklet eller ej.

I de nye AnalyseregIer fastsættes, i Overensstemmelse med de inter- nationale Analyseregier, at en Garantiundersøgelse for Spireevne fremtidig kun skal omfatte 4 X 100 Frø i Stedet for som hidtil 6 X 100 Frø. En Vej- ledningsundersøgelse for Spireevne omfatter som hidtil 3 X 100 Frø.

I Forbindelse hermed skal det meddeles, at StatsfrøkontrolIeu vil be- tragte et Analyseresultat, der er fremkommet ved 2 Vejledningsundersøgelser af samme Prøve, for at have samme Gyldighed ved Erstatningsberegning o. l.

som en Garantiundersøgelse, forudsat at den sidste Vejledningsundersøgelse er paabegyndt indenfor et rimeligt Tidsrum, efter at den første er afsluttet (se Fodnoten Side 13).

Som allerede omtalt Statsfrøkontrollens Aarsberetning for 1930/31 har man i de nye Regler for Danmarks Vedkommende strøget Begrebet »)ondartct Ukrudt«. Dette Begreb er derimod bibeholdt i de norske og svenske Regler, der ogsaa afviger fra de danske paa andre Punkter vedrørende Ukrutlts- undersøgelser.

Paa forskellige Punkter er de nye AnalyseregIer mere udførlige end de hidtil gældende. Man haaber herigennem at have gjort Reglerne mere an- vendelige som Rettesnor i det daglige Arbejde i de private AnalyseanstaIter, hvortil ogsaa det Kursus, der i forrige Maaned afholdtes her for Medhjælpere ved disse, antagelig vil have bidraget.

Vi medsender et Eksemplar af Statsfrøkontrollens Erstatnings- regler, som disse er gældende fra 1. Juli 1932.

Den væsentligste ^~Endring gælder Latituderne, der er bragt i Overens- stemmelse med de Latituder, der er optaget i de nye Analy~eregler. l\ledens Latituden for Renhed efter de hidtil gældende Regler var forskellig for for- skellige Frøarter, er den efter de nye Regler ens for alle Frøarter, og des- uden er Latituderne gjort jævnt stigende med faldende Garantital pau lig- nende Maade som i de internationale AnalyseregIer; dog er Latituden for Renhed i de skandinaviske Regler overalt 0.4 pCt. større end i de inter- nationale Regler, hvilket staar i Forbindelse med, at man i flere Tilfælde analyserer mindre Mængder efter de skandinaviske end efter de internatio- nale Regler.

For Ukrudt m. m. er Latituderne paa tilsvarende Maade gjort jævnt stigende med stigende Garantital.

For Spireevne er Latituderne forøget noget paa Grund af den større Usikkerhed i Resultaterne, det medfører, at man gaar ned til at benytte 4 X 100 Frø i Stedet for 6 X 100 Frø.

Fra 1. ,Juli 1932 ned sættes Taksterne for A nalysering ved Statsfrølwn- trollen meget betydeligt, saaledes som det fremgaar af ved lagte T a b e l m e d de nye Takster,

Nedsættelsen er muliggjort dels \'ed, at der for indeværende Aa!' er be- vilget et større Statstilskud end hidtil til Stalsfrølwntrollen, og dels derved at man gaar over til kun at benytte 4 X 100 Frø ved en Spiringsanalyse i Garantiøjemed. Dette sidste fører med sig, at Nedsættelsen bliver størst fOl' Spiringsundersøgelser i Garantiøjemed, noget mindre for fuldstændige A na- lyser i GarantiøjemEd og mindst for Vejledningsundersøgelser og Undersø- gelser, der kun omfatter Renhedsbestemmelse.

Rabatten for »Efleranalyser« er fremtidig 25 pCt. mod tidligere 20 pCt.

Taksterne for Uluudtsundersøgelser, Kontroldyrkning og forskellige andre Undersøgelser er nedsat med ca. 20 pet.

Efter Indstilling af det i Statsfrøkontrollens Aarsberetning for 1930/31, Side 799, omtalte Udvalg har Frøkontrolkommissionen besluttet, at neden- nævnte Frøarter, der hidtil er blevet betragtet som Kulturfrø, naar de fore- kommer i Frøprøver, der analyseres ved Statsfrøkontrollen, fra 1. J u 1 i 1934 skal henregnes til Ukrudtsfrø:

Fløjlsgræs Kanariegræs Alm. Rørgræs Vellugtende Gulaks Guldhavre

Dunet Havre Alm. Hjertegræs Man na -Sødgræs But Sødgræs Annelgræs Stran d-S vingel Langst. Væselhale Spæ.i Kløver Udstr. Kløver Fin-Kløver Humle- Kløver J ordbær- Kløver Hare- Kløver Stribet Kløver Bugtet Kløver

Stregbælg Astragel Muse-Vikke Gærde-Vikke Smalbladet Vikke Vaar-Vikke Gul Fladbælg

717

Holcus lanatus Phalaris canariensis Phalaris arllndinac:ea AntllOxantlwm odoralum Trisetum flavescens Avena pubescens Briza media Glyceria /lui/ans

plicata dislans Festllca arundinacea Vulpia dertonensis Sinapis dissecia Trifolium filiforme

procumbens minus agrarium fragiferum arvense slriatum medium resupinaillm sllblerraneum supinum Galega officinalis As/ragaIus sp.

Vicia cracca sepium angustifolia lathyroides Lathyrus prafensis

Inden Ændringen om to Aar træder i Kraft, vil man fra Statsfrøkon- trollens Side fremskaffe Materiale til Belysning af, hvilken Virkning paa Gennemsnitstallene for Ukrudt i forskellige Frøarter Ændringen vil have.

Det kan imidlertid allerede nu siges, at naar Fløjlsgræs undtages, forekommer de paagældende Frøarter i Reglen i saa smaa Mængder i de Frøprøver, Stats- frøkontrollen modtager til Undersøgelse, at deres Overførelse til Gruppen

~ Ukrudt« kun i Undtagelsestilfælde vil faa nævneværdig Indflydelse paa Ana·

lyseresultaterne. Efter foreløbige Undersøgelser forekommer Fløjlsgræs i væ- sentlig Mængde kun i en Del Rapgræsprøver og i ganske enkelte Hunde- græsprøver.

Endelig vedlægger vi en Beretning vedrørende» Undersøgelser over Fore- komsten af Ukrudt i Frøprøverneq •

Den i Slutningen af Cirkulæret af 1. Juli 1932 omtalte Beretning: ^» Undersøgelser over Forekomsten af Ukrud i Frø- prøverne«, udarbejdet af Chr. Sfahl, findes i Tidsskrift for

Planteavl, 38. Bind, Side 103-130. Denne Beretning inde- holder dels en Oversigt over, hvilke Arter Ukrudsfrø der fore- kommer i de undersøgte Frøprøver, dels over, hvor mange Ukrudsfrø der findes i Prøver af de forskellige Kulturfrøarter.

Den 7. Marts 1932 udsendtes der igennem Fag- og Dag- bladene en Meddelelse om, at man i det kommende Foraar - ved Siden af den hidtil udførte Sortsægthedsbestemmelse i Kontrolrnarkerne af 15-16000 Planter af Kornarterne - til en forholdsvis billigere Pris vilde udføre en Sortsægthedsbestem- melse til Vejledning af 3-4000 Planter pr. Prøve.

I Dagene 18.-21. Maj 1932 blev der paa Statsfrøkontrollen afholdt et Frøanalysekursl1s, hvor Personale fra Frøfirma- ernes private Analyseanstalter fik Adgang til at sætte sig nøje ind i de her benyttede Analysemetoder og særlig i Adskillelsen af normale og unormale Spirer. Til Kursuset meldte sig 30 Deltagere, der fik Lejlighed til paa Materiale, der forud var lagt til Spiring, personlig at foretage de nævnte Undersøgelser;

desuden blev der af Beretningens Affatter holdt et oriente- rende Foredrag, bl. a. under Forevisning af Illustrationer af unormale Spirer, og Inspektør Stahl holdt to Foredrag, l) om Frøets Spiring i Laboratoriet og i Marken og 2) om Varia!io- nerne i· Resultaterne ved Renheds- og Spiringsanalyser.

Ved De samvirkende sjællandske Landboforeningers Fælles- skue i Ringsted i .J uli 1932 arrangerede Statsfrøkontrollen en Udstilling, navnlig med Hensyn til Analyseringen af Korn- varer. Tillige er der sendt Materiale til enkelte andre Plante- avlsudstillinger.

Korrespondancen følger, hvad Udsendelsen af Analyse- resultaterne angaar, Antallet af indkomne Prøver. Desuden er der udsendt en Række Meddelelser og Tryksager, navnlig vedrørende den selvvirkende Kontrol, samt Regninger og et meget betydeligt Antal særligt udarbejdede Besvarelser og Med- delelser.

En større Del af disse Forsendelser (ca. 800) er Korre- spondance, som Frøkontrollens Direktør som Præsident for Den internationale Frøkontrolassociation har ført, dels med de forskellige Landes Regeringer, dels med Ledere af Frøkontrolanstalter Verden over, der er Medlemmer af Asso- ciationen. - Beretningens Affatter har fortsat redigeret Asso- ciationens Tidsskrift.

719

I Fremmedbogen har Gæster fra følgende Lande indtegnet sig: England 6, Tyskland 12, Frankrig 6, Holland 1, Polen 2, Rusland 1, Litauen 1, Ungarn 2, U. S. A. 4, Japan 1, Norge 2, Sverige 30, Finland 3, Island 1, Danmark 278.

Frøkontrollen har som Ga v er modtaget en Række Tids- skrifter, Beretninger og Særtryk fra andre Frøkontrolanstalter m. fl., for hvilke Frøkontrollens bedste Tak herved udtales.

II. Antallet af undersøgte Prøver og disses Fordeling.

I Aaret fra 1. Juli 1931 til 30 . Juni 1932 har Statsfrøkontrollen, som foran nævnt, i alt undersøgt 26088 journaliserede Prøver.

Af disse er:

Indsendt af Frøhandlere . . . .. 15972 Prøver

» Frøavlere ... } og disses Organisationer { 3881

» andre Jordbrugere 5565

Undersøgelser. udførte fol' Frøkontrollens Regning... 670

Frøhandlerne har indsendt 563 Prøver færre end Aaret forud, Frøavlere og andre Jordbrugere 473 flere. Antallet af Frøkontrollens egne Undersøgelser er 106 mindre end i 1930-31.

De fra Frøhandlere indsendte Prøver var fordelte paa følgende Maade:

Indsendte fra Antal

Byer og Pladser sendere Prøver København . . . 1 46 3715

Øvrige Sjælland og Bornholm. . 33 58 2178

Lolland-Falster. . . 5 20 2570 Fyn. . . 16 43 2579 Nørrejylland. . . 55 86 3728 Søndetjylland . . . 13 16 730 Norge. . . 3 5 12 Sverige ... , . . . 16 26 160 Finland ... . . . 4, 5 104 Storbritannien . . . 5 7 21 Holland. . . . . . . 3 3 5 Tyskland . . .. . . 11 21 119 Danzig . . . 1 4 17

Litauen ... . 2

Estland. . . 1 1 Letland. . . . . ... .... .. 2 4 5 Czekoslovakiet . . . 4 5 17

Østerrig ... . 1

Polen. . . . . . 2 2 3 Frankrig. .. .. . . . . . 2 2 5

l alt... 179 356 15972

De 9446 fra Frøavlere og andre Jordbrugere og disses Organisationer indsendte Prøver - af hvilke 3669 var af indkøbt Frø til Efterundersøgelse - fordeler sig geografisk paa følgende Maade:

Indsendere Sjælland og Bornholm. . .. 3056 Lolland- Falster. . . 285 Fyn. . . . . . 882 Nørrejylland ... " 2552 Sønderjylland. . . 600 Island . . . . Norge. . . 2 Sverige . . . 5 Tyskland . . . .

Antal Prøver 4151

401 994 3177 688 2 8 24 1

- - - -

I alt... 7384 9446

En større Del af ,disse Prøver (3303) er indsendt af Danske Landboforeningers Frøforsyning, idet der undersøges Prøver af de større Leveringer af Græs- og Bælgplantefrø fra Avlerne, som faar Afregning efter det ved Analysen fundne Re- sultat. (Hver Avler er regnet for en Indsender).

Denne rationelle Afregningsmaade benyttes nu ogsaa af mange andre Frøfirmaer. Dette gælder saaledes de Firmaer, der benytter de af De samvirkende danske Frøavlerforeninger anerkendte Frøavlskontrakter. Ogsaa de af nævnte Frøavler- forening anerkendte Slutsedler til Brug ved Handel om Raa- varer af Græsfrø indeholder Bestemmelse om, at Statsfrøkon- trollens Analyse skal benyttes som Grundlag for Afregningen.

De 670 Prøver, der i Aarets Løb er undersøgt for Stats- frøkontrollens Regning, staar for største Delen i Forbindelse med de Forsøg, der er omtalt i Afsnittene VI og XIV, men herind under kommer bl. a. ogsaa 45 Prøver, der er under- søgt for fremmede Frøkontrolanstalter, og 36 Prøver, der er undersøgt for Den internationale Frøkontrolassociation.

Af de 25418 indsendte Prøver har Frøkontrollen modtaget:

i Juli Maaned 146 Prøver i Januar Maaned 2115 Prøver

~ August 2139 » Februar 2946

» September 2706 ^l) Marts 3373

~ Oktober 3468 ^l) April 1935

~ November 3350 » Maj 478

) December 2531 ^l) Juni 231

721

Samtlige 26088 Prøver fordeler sig som følger:

568 Prøver 989

16 55 122 6

A. Landbrugsplanter.

a. Kornarter.

Havre, Avena sativa.

2-rd. Byg, Hordeum distichum.

6·rd. Byg, HordeU1ll vulgare.

Hug, Secale cereale.

Hvede, Triticum salivum.

Majs, Zea Mays.

4- Blandsæd.

- - - -

1760 Prøver.

b. Andre Græsser.

572 Prøver Timothe, Phleum pratense.

161 I Alm. Rajgræs, Lolium perenne.

1214 Ital. Rajgræs, Lolium muItiflorum.

45 Rajgræs, Lolillm sp.

1314 Eng-Svingel, Festuca praten sis.

35 Stivbladet Svingel, Festuca durillscula.

10 Rød Svingel, Festuca rubra.

4-12 Ager-Hejre, Bromus arvensis.

101 Draphavre, Arrhenatherum elatius.

2277 Hundegræs, Daciylis glomerata.

114 Eng-Rævehale, Alopecurus pratensis.

35 Fioringræs, Agrostis stolonifera.

827 Alm. Rapgræs, Poa lrivialfs.

166 Eng-Rapgræs, Poa pratensis.

25 Stortoppet Rapgl'æs, Poa palusiris.

4- Lund-Rapgræs, Poa nemoralis.

Fladstraaet Rapgræs, Poa compressa.

23 Fløjlsgræs, llolclls lanatus.

__ ~ _ _ _ K~mgræs, C~lnosurus cris/a tus.

8807 Prøver.

c. Ærteblomstrede.

2974 Prøver Rødkløver, Tri{olium praiense.

1942 Hvidliløver, Trifolium repens.

459 Alsikekløver, Tri{olium hybridum.

14 Blodkløver, Trifolium incarnalum.

4- Stenkløver, j'ltlelilolus sp.

665 Humle-Sneglebælg, Medicago lupulina.

191 Lucerne, Medicago saiiva.

157 Gul Rundbælg, Anthyllis vulneraria.

150 Alm. Kællingetand, Lotus corniculatus.

25 Serradela, Ornithopus sativlls.

150 Ært, Pisum sp.

6 Hestebønne, Vicia {aba.

65 Fodervikke, Vicia sativa.

Overføres ... 6802 Prøver.

•

Overført .. , 6802 11

Prø"er.

Uldhaaret Vikke, Vicia villosa,

•

_ _ _ _ _ _ '_T_edvarende Lupin, Lupinus perennis, 6830 Prøver.

d. Andre Plantearter.

3154 Prøver Runkelroe, Beta vulgaris.

481 Sukkerroe, Bela vlllgaris saccharifera, 524 Gulerod, Daucus carota,

936 Turnips, Brassica campestris var. rapifera.

1504 Kaalroe, Brassica /lapus var. napobrassica.

6 Sølvboghvede, Fagopyrum sagittatum argenteum.

12 Spergel, Spergula sp.

24 Gul Sennep, Sinapis alba.

2 Brun Sennep, Sinapis nigra.

6 Cikorie, CicllOrium intubus.

5 Solsikke, Helianthus annuus.

9 Hør, Linum llsitatissimllm., 1 Kommen, Carum carvi.

2 Tobak, Nicotiana tabacum.

6666 Prøver.

e. Blandfrø.

238 Prøver.

B. Havebrugsplanter.

1589 Prøver. (Se Side 760 næt'mere om Fordelingen af Hoved- parten af disse Prøvet' inden for forskellige Arter).

C. Skovbrugsplanter.

192 Prøver.

D. Vildtvoksende Planter.

6 Prøver.

Ved at sammenligne denne Oversigt med den tilsvarende Oversigt for i Fjor vil man bl. a. bemærke følgende:

'Der er i Aar undersøgt ca, 300 flere Kornprøver end i 1930-31. Fremgangen falder udelukkende paa Vaarsæd, me- dens der er Tilbagegang i Antallet af Vintersædsprøver .

Af Græsser er der undersøgt ca. 450 Prøver færre i AaI' end i Fjor. Alene for Hundegræs er Tilbagegangen større end den samlede Tilbagegang, 'og for Alm. Rapgræs er Prøve- antallet henved 100 mindre i Aar end i Fjor. Derimod er der af Alm. Rajgræs undersøgt ea. 200 Prøver mere i Aar end i Fjor.

723

Fremgangen i Kløverfrøavlen afspejler sig deri, at der i 1931-32 er undersøgt ca. 300 Rødkløver- og ca. 500 Hvid- kløverprøver mere end i 1930-31. For de fleste andre Græs- mal'ksbælgplanter er Prøveantallet aftaget. Den samlede Frem- gang for Gruppen Ærteblomstrede er ca. 500 Prøver.

For Rodfrugtfrø er Prøveantallet gaaet ca. 300 tilbage, il vilket især skyldes, at der er undersøgt færre Turnipsprøver i Aar end i Fjor.

Grupperne Havebrugsplanter og Skovbrugsplanter udviser hver en Tilbagegang af ca. 100 Prøver.

Med de i Aarets Løb indkomne Prøver udførtes neden- staaende Analyser:

4040 fuldstændige Analyser til Garantibrug.

10540 » Vejledning.

549 Renhedsbestemmelser til Garantibrug.

1765 » Vejledning.

1609 Spiril1gsbestemmelser til Garantibrug.

5260 ii Vejledning.

2325 andre Undersøgelser.

alt 26088 Prøver.

I alt er der udført følgende Antal Enkeltundersøgelser:

21299 Renhedsbestemmelser 27242 Spiringsbestemmelser 3918 Kornvægtsbestemmelser 1082 Vandindholdsbestemmelser

65 Silkebestemmelser

7390 Bestemmelser af Indhold af fremmed Frø eller Ukt-ud 86 A v lsstedsbeste mmeiser

54 Bestemmelser af Antal Spirer pr. 100 Hoveder 719 Sortsbestemmelser

3070 Udsaal1il1ger i Statsfrøkontrollens Kontrolmarker 17 Spiringsundersøgelser i Jord i Laboratoriet 27 Bestemmelser af Indhold af Brandkorn 964 mikroskopiske Undersøgelser

73 andre Undersøgelser alt 66006 Enkeltundersøgelser.

I denne Opgørelse er hver Garantianalyse for Renhed, Spireevne, Kornvægt og Sortsbestemmelse regnet for 2 Enkelt- undersøgelser, idet Garantianalyserne udføres dobbelt. Ved Beregning af Antal Udsaaninger er hver Parcel i Marken regnet for en Enkeltundersøgelse.

Der er i Aar foretaget 3593 færre Enkeltundersøgelser end

i 1930-31. Foruden i den lille Tilbagegang i Antal1et af be- handlede Prøver maa Grunden til, at der har været færre Enkeltundersøgelser, særlig søges i en Forskydning i Retning af at benytte Vejledningsanalyser fremfor Garantianalyser. Sam- menligner man Oversigten, Side 723, med den tilsvarende Over- sigt for i Fjor, vil man se, at der i 1931-32 af Spirings- undersøgelser er udført 726 færre Garantianalyser og 911 flere Vejledningsanalyser end Aaret forud. For Renhedsundersø- gelserne er de tilsvarende Tal 944 færre Garantianalyser og 647 flere Vejledningsanalyser i Aar end i Fjor. Medvirkende til Tilbagegangen i Antal Enkeltundersøgelser er det endvidere, at Statsfrøkontrollens egne Forsøg har givet Anledning til færre Analyser i 1931-32 end i Aarene umiddelbart forud.

III. Gennemsnitstallene for de i Tiaaret I

h

1/7

3°/6

I Tabellerne 1 og 2 er for de vigtigste Markfrøarter anført Gennemsnitstal henholdsvis for Tiaaret 1/7 1922-³⁰/6 1932 og Aaret 1/7 1931-³

°/6

Disse Tal er for Kløver-, Græs- og Roefrø, hvad Renhed, Indhold af fremmede Bestanddele og Spireevne angaar, bereg- nede paa Grundlag af samtlige Efteranalyser af de paagældende Arter. Det vil sige, at kun Prøver af færdigrensede Varer, saaledes som de sælges til Forbrugerne, er medtaget i Be- regningen.

En Afvigelse herfra danner Kornarterne. Af Korn vil der normalt til Frøkontrollen kun blive indsendt Prøver af rensede Varer, og man medtager derfor ved Beregningen af Gennemsnitstallene alle Resultater, idet man dog for Ren- hedens Vedkommende udskyder saadanne Prøver, hvis Ren- hed tydelig viser, at de er udtaget af Fodersæd, og ved Bereg- ningen af Gennemsnitstallene for Spireevne udskyder de laveste Resultater, idet man herved følger den Regel at udskyde Prøver, hvis Spireevne er lige saa langt under Gennemsnittet, som dette er under 100, dog saaledes, at der ikke udskydes ovel~

10 pCt. af samtlige Resultater.

I begge. Tabeller er i nogle Tilfælde anført særlige Gen- nemsnitstal for snevrere Grupper inden for Arten. Da denne Specifikation ikke i alle Tilfælde er gennemført i 10 Aar, er

725

disse Gennemsnitstal, som bemærket i Fodnoter til Tabel 1, i visse Tilfælde beregnet for en kortere Aarrække.

De Tal, der i Tabeller anført for Ukrudsindhold, er for Alm. Rajgræs, Ital. Rajgræs, Eng-Svingel, Stivbl. Svingel, Ager- Hejre, Draphavre og Hundegræs kun Gennemsnit for de seks sidste Aar. Grunden hertil er nærmere omtalt i Aarsberetningen for 1928-29 (Tidsskrift for Planteavl, 35. Bind, Side 818).

Fra den 1. Juli 1929 er man ved Frøkontrollen gaaet over til at henregne Meldrøjer i Fioringræs til Affald, medens de indtil nævnte Dato regnedes som Ukrud. Det i Tabellerne 1 og 2 anførte Indhold af Ukrud i Fioringræs indbefatter alt- saa ikke Meldrøjer, og Tallet, der er anført i Tabel 1, er Gennemsnit for 4 Aar.

Fra 1. Juli 1931 regnes Frø af Knæbøjet Rævehale, der indtil dette Tidspunkt ved Frøkontrollens Analyser blev hen- regnet til Kulturfrø, til Ukrudsfrø.

Som Følge af denne Forandring er de i Tabel 1 for Alm., Rapgræs anførte Tal beregnet som Gennemsnit for de sidste fire Aar hvad Renhed, Affald, Fremmed Kulturfrø og Ukrud angaar, hvorimod Tallene for Kornvægt, Spirehastighed og Spireevne er beregnet for Tiaaret.

I den tilsvarende Tabel i »Vejledning ved Køb af Mark- frø«, som blev udsendt fra Statsfrøkontrollen d. 1/9 19:-:12, er kun Gennemsnitstallet for Ukrud beregnet for fire Aar, medens alle øvrige Tal for Alm. Rapgræs er beregnet for Tiaaret

1922-32.

I Prøver af andre Græsfrøarter spiller Knæbøjet Ræyehale i Almindelighed en saa underordnet Rolle, at den omtalte Ændring i Al1:alysereglerne vil være uden nævneværdig Betyd- ning for Gennemsnitsindholdet af Ukrudsfrø og fremmed Kultur- Jrø. Lejlighedsvis kan der dog forekomme betydelige Mængder

af Knæbøjet Rævehale, f. Eks. i Prøver af Eng-Rævehale.

De i Tabellerne 1 og 2 anførte Tal for » Vægt af 1 000 Korn i Gram« er for Frø af Runkelroer og Sukkerroer beregnede paa Grundlag af samtlige Efteranalyser, idet der, naar Spire- evnen for disse Frøarter skal undersøges, altid tillige foretages Kornvægtsbestemmelse. For alle andre Frøarter bestemmes Kornvægten kun, naar det forlanges, og for at faa et nogen- lunde omfattende Grundlag for Beregningen af Kornvægts-

Tabel 1. Statsfrøkontrollens Gennemsnitstal.

1/ 71922-8°/6 1932.

Frøart

Rødkløver, tidlig (polsk) ..

do. sildig, dansk ... . do. do. udenlandsk ..

Hvidkløver, dansk ... . do. udenlandsk ... . Alsikekløver, dansk ... . do. svensk ... . do. kurlandsk ... . Humle-Sneglebælg ... . Lucerne, europæisk ... . do. amerik. (Grimm St.) Gul Rundbælg ... . Alm. Kællingetand ... . Timothe, dansk ... . do. svensk ... . do. amerikansk ... . Alm. Rajgræs ... . ltal. Rajgræs ... . Eng-Svingel. . . .. ..

Stivbladet Svingel ... . Ager-H ej re ... . Draphavre ... . Hundegræs ... . Eng-Rævehale ... - ... . Fioringræs ... . Alm. Rapgræs ... . Eng-Rapgræs ... . Fløjlsgræs ... . Kamgræs ... . Runkelroe ... . Sukkerroe . . . Gulerod ... . Turnips ... , Kaalroe ... . Havre ... . 2rd. Byg ... . 6rd. Byg ... . Rug ... . Hvede ... .

1600 il) 1078

847²)

1072 930 66³⁾ 347³)

271³)

1217 1330 232⁴)

775 944 I

373⁵)

497⁵)

324²)

2118 1548 1278 250 1169

913 I

1797 I

379 257 523 575 282 158 I

5076 1484 1116 2378 3516 5176⁶)

6053⁶)

499⁶)

584⁶)

1109⁶)

:1 Spirings-

I bestemmelser

pCt. pCt. pCt. pCt.

~ 97~4 1.9 O~l 0.57 1.70 96.5 2.7 0.3 0.50 - .96.4 1.9 1~2 0.45 0.741 95.5 2.7 1.1 0.72 - 95.4 1.7 2.2 0.70 0.707 95.0 2.2 2.4 0.45 - 95.4 1~.5 2.8 0.28

~ 95.4 1.1 3.2 0.30 1.61 98.5 1.1 0.1 0.25 2.03 97.5 1.6 0.5 0.35

- 99.1 0.7 0.1 0.14

2.59 94.0 3.7 1.6 0.69 1.11 98.2 1.0 0.4 0.45 0.395 97.7

- 96.1

- 98.8

2.10 96.3 2.23 98.1 2.06 94.7 0.880 86.6 2.07 97.1 3.26 91.1 1.07 89.3 0.833 60.8 0.086 91.9 0.184 91.67)

0.243 83.6 0.313 91.3 0.524198.8

g:: ^II :~::

1.07 93.9 2.06 98.2 2.98 98.6

0.8 1.1 0.40 0.7 2.7 0.51 0.8 0.3 0.10 2.8 0.8 0.07 1.7 0.2 0.04 3.9 1.2 0.20 12.3 0.7 0.37 2.5 0.3 0.14 8.3 0.5 0.13 9.9 0.7 0.09 36.7 1.7 0.83 6.5 0.9 0.68⁷⁾ 7.9 7) 0.2⁷) 0.35⁷)

15.8 0.2 0.37 1.2 6.4 1.08 0.3 0.6 0.26

=-1

--=

- 1.8 -

- 1.4 i -

0.7 i -

1 ]

I -

s:... . . . .

• _ (I)

o.e<j

rn,J::1 pCt.

73.0 71.7 70.0 61.3 69.6 60.5

11

57 .3 66.8

I , 69.0

70.6 74.8

17 1.8 I 62.7 I

1

91.8 90.6 92.9 92.4 92.9 86.3 74.3 90.7 86.5 83.9 61.3 88.6 84.0 64.4 80.1 70.0 73.1 77.1

1

54.6 84.5 82.3 88.0 35.5

43.5 36.3 31.7 38.9

99.3

99.3 0.7 l - 95.1

1

99.1

95.~

99.1

- 1

0.^{9 ti -} 11

95.⁷ - 4.2

!-

- 0.9 i 86.3

pCt.

85.1+ 5.9 80.4+ 6.7 84.0+ 6.5 72.3+16.6 82.1+11.5 70.0+15.3 71.1+ 13.7 75.2+13.0 82.1+ 5.4 81.8+ 9.3 85.9+ 8.4 82.6+ 8.6 82.7+ 5.6

93.8 93.2 94.4 94.9 95.1 92.9 83.9 92.5 88.9 93.5 69.9 93.2 89.0 81.3 84.5 85.0 76.4 81.7 66.8 94.6 92.2 95.1 97.3 97.4 95.8 96.8

l) Hvor der i denne Rubrik er to Tal, er det sidste »haarde Korn«.

2) Kun for 1925-1932. 5) Kun for 1924-1932.

~) Kun for 1927-1932.

4) Kun for 1926-1932.

6) Ikke alle Prøver undersøgte for Renhed.

1) Run for 1928-1932.

pCt.

82.9 77.6 81.0 69.0 78.3 66.5 67.8 71.7 80.9 79.8 85.1 77.6 81.2 91.6.

89.6 93.3 91.4 93.3- 88.0, 72.7 89.s.

81.0- 83.5·

42.5

1

85.7 81.4

1

68.0 77.1

; 84.() i i 74.8

180_.4

162.⁷

; 92.9-

i 90.9 194.4

196.⁶

1

96.5 91.8 95.9

727

Tabel 2. Statsfrøkontrollens Gennemsnitstal.

1/ 7 1931- 8°/6 1932.

Frøart

ødkløver (Trifolium pralense), tidlig, polsk ^I do. sildig, dansl, ... . do. sildig, udenlandsk ...

I

vidkløver (Trifolium rep ens) , dansk ... : do. udenlandsk ... ,:1 lsikekløver (Trifolium hybridum) dansk .. .

do. svensk . . . . do. kurlanrlsk ... . :l.-Sl1eglebælg (Medicago lupulinaJ ... . . ucerne (Medicago sativa), europæisk ... . do. amerikansk, (Grim m St.) ... . ul RUl1dbælg (Anihyllis vulneraria) ... . 1m. Kællingetand (Lolus corniculatus) .... . imothe (Phleum praiense) , dansk ... . do. svensk ... . do. amerikansk ... . 1m. Rajgræs (Lolium perenne) ... . al. Rajgræs (Lolium multi110rum) ... . ag-Svingel (Festuca pratensis) ... . ivbl. Svingel (Festuca duriuscula) ... .

~er-Hejre (Bromus arvensis) ... . raphavre (Arrhenatherum 'elatius) ... . undegræs (Dactylis glomerata) ... . ag-Rævehale (Alopecurus praiensis) ... . oringræs (Agrostis stoloni{eraL ... . m. Rapgræs (Poa irivialis) ... . 19-Rapgræs (Poa praiensis) ... . øjlsgræs (Holeus lanalus) ... . trngræs (Cynosurus cristatus) ... . mkelroe (Beta vulgaris) ... i

.kkerroe (Beta vlllgaris saccharifera) ... !,

Ilerod (Daueus carola) ... '1 trnips (Brassica cUInp. var. rapifera) .... . Lalroe (Brassiea napus var. napobrassiea) ..

lvre (Avena sa/iva) : . : ... 1

:l. Byg (Hordeum dlsilehum) ... . ... . d. Byg (Hordeum vulgare) ... ^II Ig (Secale cereale) ... . rede Tritieum salivum) ... i

245 137 102 134 46 19 48 59 102 98 13 64 77 65 80 38

E _o

::::c:

o o o

Renheds- 'I Spirings- bestemmelser_I bestemmelser

I I I o ' • ..--

•i

~ ~

li

i

ol

^._I:g~

~ < ~::::c: p ~,.g ~~

æ

I pct. pct. pCt. I pCt. pCt. pCt.

- 9741 2.1 0.1 0.71 7446 84.9+ 5.6 96.7 2.5 0.3 10.55 75.5 81.7+ 6.0 96.3 1.6 1.6 0.5,l 62.2 78.6+11.0 96.1 2.2 1.1 0.63 74.9 81.6+10.6 1.63

0.i12

~ 1194.1 1.8 3~5 0.62 77.6 84.1+ 915

0.654 '95.6 2.0 1.9 0.51 58.9 67.6+13.9 1.50

94.8 1.8 3.0 10.37 58.3 71.1+13.9 95.2 1.4 3.0 . 0.37 73.7 78.0+12.4 98.6 1.0 0.1 0.29 56.8 80.4+ 6.4 '98.4 1.2 0.2 0.16 75.3 ~2.4+ 8.9 99.6 O.B - 0.11 81.5 84.8+11.8 94.2 3.3 1.6 0.86 79.2 85.0+ 7.3 - . 98.4 0.6 0.6 0.38 62.3 80.2+ 6.9

197.8 0.9 0.9 0.40 90.8 92.7

- I 97.2 0.5 1.8 0.46 94.1 95.6 0.412

284 150 119

- I 99.1 0.7 0.2 0.05 93.5 94" .. 6

I 1.93 196.4' 3.0 Q.5 0.09 90.2 94.1 2.34 98.3 1.6 0.1 0.04 92.2 94.5 2.01 95.9 3.3 0.6 0.16 87.4 93.0 90.3 8.9 0.4 0.37 68.4 88.9 14

91 52

97.5 2.2 0.2 0.14 93.5 95.1 2.12

i ~ ; 90t6 9.1 0.2 0.12 88.7 90.6 148

25 tf;

!

50 60 ^I 13 12

1.04

0.191

I 90.4 9.1 0.4 0.07 81.3 92.8 58.0 39.9 1.5 0.58 63.9 71.5 92.7 5.6 0.9 0.79 91.0 93.5 92.1 7.2 0.3 0.37 88.0 90.7 84.7 14.8 0.2 0.31 76.2 82.9 91.0 1.7 6.3 1.04 75.6 82.2 98.5 0.41 0.6 0.46 73.2 85.8 571 17.2 98.4

98.5 193.3

i98^.4

~IJ.;-I =-1

68.6 94.5 92.1 53 \16.4

107 -

169 11.88 410 417²) -

353²) I 41.5 6²)

I

45²) I

99²) l --

98.8 99.2

11

99.¹ : 98.1 i192 .¹ 197.5

- 1.5 - ' 84.6 6.31 0.1 I 0.30 52.1 - '1.6 - 87.5

- I

= ^I ~:: = ^I ~HI

- 7.9 - i 94.51 - 2.5 - ! 90.2

95.2 98.6 97.2 95.6 97.0 l). Hvor der i denne Rubrik er to Tal, er det sidste »haarde Korn«.

2) Ikke alle Prøver undersøgte for Renhed.

pCt.

82.4 79.0 75.7 78.4 79.1 64.6 67.4 74.3 79.3 81.1 84.5, 80.1 78.9 90., 92.9 93.7 90.7 92.9 89.2 80.3 92.7 82.1 H3.9 41.&

86.7 83.5 70.2 74.8 84.5 76.6 87.0 64.0 93.0 91.0- 94.4 97.7 95,4 88.0 94.6

"tallene har man medtaget alle foreliggende Resultater, dog med Udskydelse af enkelte stærkt afvigende.

For de Arter af Græs- og Kløverfrø, der avles her i Lan- det, er de i Tabellerne anførte Tal for Kornvægt Gennemsnit ,af et meget stort Antal Undersøgelser næsten udelukkende af dansk Frø, især af Danske Landboforeningers Frøforsynings Avl. Tallet for Kornvægt har for disse Arter derfor ikke al- mindelig Gyldighed, men gælder mere specielt for Frø af dansk Avl af de paagældende Arier.

For Arier, der importeres, er Gennemsnitstallet for Korn- vægt ofte bygget paa ganske faa Undersøgelser. Det samme gælder sædvanlig for Kaalroe-, Turnips- og Gulerodsfrø, for hvilke Frøarter man sjældent ønsker Kornvægtsbestemrnelse foretaget.

»Spirehastigheden« udtrykkes ved det Procentantal Frø, der er spirede i omtrent

I/s

Gennemsnitstallene kan efter den Maade, hvorpaa de er beregnede, benyttes som Norm for, hvad der kan fordres af almindelig gode Frøvarer af de forskellige Arter.

Ved »nOl'mal Spireevne«, »normal spirende« og tilsvarende Udtryk forstaar Statsfrøkontrollen Gennemsnitstallene i det sidst forløbne Tiaar for paagældende Frøart eller Sort eller for Frø fra et bestemt Avlsomraade, saafremt fornødent paa- lidelige Gennell1snitstal efter Statsfrøkontrollens Skøn foreligger.

Ved normal Spireevne for et bestemt Aar forstaas Gp-nnemsnits- tallene for det paagældende Beretningsaar.

En Sammenligning mellem Tabel 1 og Tabel 2 viser, at Aarets Gennemsnitstal og Gennemsnitstallene for Ti"aaret i de fleste Tilfælde ikke afviger meget fra hverandre, omend der gives nogle Undtagelser herfra, navnlig hvad Spirehastigheden angaar.

Da man som omtalt i Aarsberetningen for 1930-31 fra 1. Juli 1931 er gaaet over til at bestemme Spirehastigheden for » KJøverfrø« (undtagen Hl.-Sneglebælg) een Dag senere end hidtil, kunde man venle, at Spirehastigheden for Kløverfrø vilde være højere i 1931-32 end i Tiaaret 1922-32. Nogen almindelig Regel synes dette dog ikl{e at være. For sildig udenlandsk Rødkløver er Spirehastigheden belydelig lavere i

729

1931-32 end i Tiaaret 1922-32, hvilket dog i dette Tilfælde delvis forklares derved, at Indholdet af haarde Korn er særlig højt i 1931-32.

Ogsaa for HJ.-Sneglebælg er Aarets Spirehastighed paa~

faldende lav. Som nævnt er Fristen for Bestemmelse af Spire- hastigheden ikke ændret for denne Art.

Af andre Undtagelser fra den Regel, at Gennemsnits- tallene for Aaret og Tiaaret falder sammen, skal endnu kun nævnes, at Am'ets Spireevne for Sul{kerroefrø er 6.6 pCt. højere

·end Tiaarets, og at Renheden for Aarets Prøver af Rug og Hvede er henholdsvis 3.7 og 1.6 pCt. lavere end Gennemsnits- tallene for Tiaaret. Dette har især sin Aarsag i~ at forholdsvis mange af de faa Prøver Rug og H 'lede, som er undersøgt for Renhed i Aaret 1931-32, indeholdt en Del Kærner, der var spiret i Hobene. Overensstemmende med de indtil 1. Juli 1932 gældende Analyseregier er saadanne spirede Kærner ved Frøana- lysen regnet til »Affald«, naar Spiringen var saa vidt fremskredet, .at Rodspiren naaede uden for Kærnens Spids, hvorimod de, hvis Spiringen kun lige var begyndt, er regnet til Hent Frø«, IV. Efterundersøgelser af Prøver af Leveringer, der er under

den selvvirkende Kontrol.

Der er i 1931-32 i alt modtaget 4025 Prøver til Efter-

·analyse. De allerfleste af disse Prøver, nemlig 3859, stammer fra 26 Forretninger og Frøomsætningsorganisationer, hvis De- tailsalg af Kløver-, Græs- og Roefrø ifølge skriftlig Overens- komst med Statsfrøkontrollen kontrolleres ved den »selvvirkende Kontrol«. Dennes Arbejdsmaade er i Korthed følgende:

De kontrollerede Firmaer er forpligtede til at yde Garanti med Hensyn til Renhed og Spireevne (for Kløver-, Græs- og GuIerodsfrø tillige med Hensyn til Ukrudsindhold) for det Kløver-, Græs- og Roefrø , de til og med 7. April sælger til Landmænd og disses Organisationer, Brugsforeninger eller Køb- mænd (Detailhandlere).

. Statsfrøkontrollen fremskaffer og undersøger et passende Antal Prøver (i Reglen 2-6) af hvert Parti. Svarer Gennem- :snittet af de fundne Resultater ikke til de opgivne Garantier, :skal Sælgeren yde Erstatning, ikke blot til de Købere, af hvis Leveringer der foreligger Prøver, men til alle Købere af det lPaagældende Parti.

48

Ved Sæsonens Afslutning udarbejder Statsfrøkontrollen for hvert kontrolleret Firma en Oyersigt over Resultaterne af de foretagne Undersøgelser. Disse Oversigter sendes af Statsfrø- kontrollen til alle, fra hvem der foreligger Prøver, og Sælgeren skal sende dem til alle andre Kunder.

En mere udførlig Forklaring om den selvvirkende Kon- trol findes i Statsfrøkontrollens Aarsberetning for 1929-30, Tidsskrift for Planteavl, 36. Bind, Side 770 og følgende.

De i Tabel 3 anførte 26 Frøleverandører har i det omhand- lede Arbejdsaar underkastet deres Frøleveringer den selv- virkende Kontrol.

For visse Arter, Sorter eller Stammer, der kun sælges i smaa Mængder, og for hvilke Kontrollen derfor vil blive ufor- holdsmæssig dyr for det enkelte Firma, har en Række Firmaer arrangeret sig med fælles Indkøb, og Statsfrøkontrollen udøver efter Aftale med Firmaerne en fælles Kontrol for saadanne Partier.

De Firmaer, der deltager i denne Ordning, udbyder paa deres Prislister de paagældende Partier under samme Beteg- nelse og med samme Garanti. Statsfrøkontrollen skaffer Prøver af disse Partier ved Udtagning paa Lagrene af afvejede Leve- ringer eller ved at anmode Købere inden for en hvilken som helst af de deltagende Firmaers Kundekreds OUl at indsende Prøver. Svarer de undersøgte Prøver ikke til Garantien, med- fører det Erstatningspligt for alle de deltagende Firmaer over for enhver Køber, der har faaet Frø af det paagældende Parti.

Til Forklaring af Tabel 3 skal anføres føjgende:

Tabellen giver en Oversigt over, hvorledes de forskellige Firmaers Leveringer har svaret dels til Garantitallene og dels til Aarets Gennemsnitstal.

Tabellen omfatter alle Prøver af Græs-, Kløver- og Roefrø ; derimod er Prøver af Blandfrø og Frø af Grønfoderplanter ikke medtagne i Beregningen.

I Rubrik 1 er opført, hvor mange Prøver der er undersøgt for hvert Firma, og som det ses af denne Rubrik, er Fir- maerne i Tabellen ordnede efter Antallet af undersøgte Prøver.

Da Prøvernes Antal mere maa rette sig efter det Antal Partier, Firmaet udbyder, end efter de solgte Frømængder, kan Prøve- antallet ikke tages som Maal for Firmaernes Omsætning.

Prøver af Partier, der er under den foran omtalte Fælleskon-

731

tr01, er i Rubrik 1 opført for Fr. Dreyer, for hvis Regning disse Undersøgelser er foretaget, medens man ved Beregningen af Tallene i alle andre Rubrikker i Tabel 3 selvfølgelig for hvert Firma har regnet med den Del af de paagældende Partier, som vedkommende Firma har solgt.

Tallene i Rubrik 2 angiver, hvor mange pCt. af Leverin- gerne Firmaet har Erstatningspligt for, fordi enten Renhed eller Spireevne ikke inden for de gældende Latituder har svaret til Garau Hen.

Det vil ses, at mange Firmaer er helt fri for Erstatnings- pligt, og for næsten alle de øvrige Firmaer er det kun Brøk- dele af en pCt. af Leveringerne, der ikke har svaret til Ga- rantierne; men da de kontrollerede Firmaer kan ansætte Garanti- tallene for det Frø, de udbyder, ganske sonl de vil, er Er- statningspligten intet Maal for, hvilke Kvaliteter der er leverede.

For at faa et Udtryk' berfor ,maa man sætte de leverede Kvaliteter i Forhold til en fast Maalestok. Vi har i Henhold til Overenskomsten om den selvvirkende Kontrol som saadan Maalestok benyttet Statsfrøkontrollens Gennemsnitstal for Aaret og i Rubrik 3 anført, hvor mange pet. af hvert Firmas Salg der ikke inden for de gældende Latituder har svaret til disse Gen nems nitslal.

De Oplysninger, Tallene i de to Rubrikker giver, supplerer hinanden. Har et Firma ifølge Rubrik 2 ingen Erstatningspligt, men Rubrik 3 viser, at en meget stor Del af Leveringerne ikke har svaret til Aarets Gennemsnit, fremgaar det heraf, at det fine Resultat i Rubrik 2 er opnaaet ved, at Garantitallene har været lave og ikke ved, at Leveringerne har været af særlig fin Kvalitet. Omvendt kan det forekomme, at et Firma har Erstatningspligt for en ret stor Del af Leveringerne, men aHigevel ifølge Tallene i Rubrik 3 kun har leveret lidt Frø, der var ringere end Aarets· Gennemsnitskvalitet. Den større Erstatningspligt skyldes i et saadant Tilfælde især, at Leve- randøren har ansat forholdsvis høje Garantital.

Af Tallene i Rubrik 2 fremgaar det ikke, hvor meget Renheden eller Spireevnen har været for lav. Ethvert kg, der har været Erstatningspligt for, har, hvad enten Partiet har manglet lidt eller meget i at svare til Garantien, haft samme Indflydelse paa Beregningen af de i Rubrik 2 anførte Tal.

Et bedre Maal for Manglerne med Hensyn til Renhed og