Kan Spiringstiden forkortes for Frø af Korsblomstrede?

I en tidligere Beretning fra Statsfrøkontrollen¹⁾ har man paavist, at Spiringsundersøgelserne for mange Frøarter kunde afsluttes nogle Dage tidligere end det nu sker, uden at dette vilde influere nævneværdigt paa Resultaterne. Efter disse Un-dersøgelser fremkom der, i de sidste Dage en Prøve Iaa til Spiring, enten slet ingen eller kun ganske faa Spirer.

Da de ovennævnte Undersøgelser blev foretaget, blev det ikke ved Spiringsundersøgelsen noteret, om de fremkomne Spi-l'er var normale eller unormale. Adskilligt talte for, at de faa Spirer, der var kommet frem i de allersidste Dage af Spirings-tiden, i mange Tilfælde var unormale, saaledes at den For-mindskelse i Spiringsprocenten, der fren1komn1er ved at slutte Undersøgelsen nogle Dage tidligere, vilde blive endnu mindre, 11aar man kun tog de normale Spirer i Betragtning.

I det forløbne Aar har man ved saa godt som alle Spi-ringsundersøgelser af Frø af Korsblonlstrede og Gulerod op-talt, hvor mange normale Spirer Prøven havde givet, ikke blot ved Undersøgelsens Afslutning, men ogsaa nogle Dage tidligere ved 2. Optælling. For Kaal og Kaalroe er den fastsatte Spirings-tid 10 Dage, og for disse Arter er 2. Optælling i saa godt som alle Tilfælde foretaget efter 7 Dages Forløb. For Turnipsfrø er den fastsatte Spiringstid 8 Dage, og 2. Optælling er oftest foretaget efter 6 Dage, undertiden efter 5. For Gulerodsfrø af-sluttes Spiringsundersøgelsen efter 14 Dage, og den forud-gaaende 2. Optælling er for denne Art oftest sket efter 9 Dage, men Tidspunktet har varieret mere end for de øvrige Arter.

l) ClIr. SlaM: ))Spiringsundersøgelsernes Varighed(, Nordisk JOl·dbrugs.

Jorslming 1930, Side 256-264.

I Tabel 15 er det meddelt, hvor mange pCt. af Prøverne af hver Art der fra 2. Tælling til Undersøgelsens Afslutning gay den i Rubrikkernes Hoved anførte pCt. af normale Spirer.

Det ses, at Turnips og Blo111kaal er de Frøarter, der har givet færrest normale Spirer fra 2. Tælling til Afslutningen.

Tre Fjerdedele af Blomkaalsprøverne og to Tredjedele af Tur-_ nipsprøverne har slet ikke givet nogen normale Spirer efter 2.

Optælling. Prøver' af andre Kaalarter og af Kaalroefrø har forholdsvis hyppigt givet 1 eller 2 pet. normale Spirer fra 2.

Tælling til Afslutningen; sjældent har Prøverne givet

a

eller 4 pCt. normale Spirer efter 2. Tælling, og bortset fra RødJ<aal og Gulerod er det kun ganske enkelte Prøver, som har givet endnu mere.

Tabel 15. Oversigt over, hvor mange normale Spirel' der hos ned en n æv n te Arter frem kom fra 2. Tællin g til

S p.i r i n g s u n d e r s ø g e l s e n s A f S lu t n i n g.

Frøart ¹¹

_ ~ Procent Prøver, der fra 2. Tælling til Undel'søgel- i.

, .Q

6

sens Afslutning gav pet. normale Spirer:

C

t~ o: OT}- I

2 13

I

4 1

51

6 1 7 1 8

I

9 ! 10 11

T121:{

I II ^I

---I

I i , I ,

-Turnips.. . . 706: 61.6 27.8 7.8 1.1 0.\) 0.410.1 0.3 -

-I --;- - -

^,0.(;:

Kaalroe .. , ... : 1280' 31.3 37.2 18.3 7.6 :1

~I

^1.0^0.7\0.3 -10.1, - , - - - ,1.2 Blomkaal .... 221 76,5 17.6 4 o O.!! 0.5 - 0,5 ' -: -: ^{- I}

-1- --

^{1 -} ^!^O,i).

Hvidkaal.

····1

⁵⁷⁵ 39,1 30.4

16'01

^8.2

:1..;11.71 ?,I

0.21 ⁰²

1

^0.²

-1- ,- -

^!:',1.2 Rødkaal ,., .. , 70121.4125.7 15.7 17.2

10'°14.3\

^{2.9 -- -} ^- ^Lll1,4 -- , - \2,2 Anden Kaat. .. I 84 44 o 28.6 143 7.1 3.6 1.2

-I -- --

^{- 1 -} ^- ^1.211.1

Gulerod ... 'I~ 14.9 ~9.6, 25.2, lUI ,~.:l 3.1, 1.2 [ O:'il 0.7, Q,2 0.2,- - , - I ~,i

~_ I~!133531 40.11 32.6! 1:>:41 6.3:_ 3.111.3j O.o! 0.31 O) O 1[ 0.1;0,02 - 10.0211.1

I Tabel 16 har 111an for aJle Prøver ar Korsblomstrede sammenstillet Resu] taterne efter Prøvernes Spireevne. Det ses af denne Tabel, at højtspirende Prøver hurtigst ,spirer færdigt.

92.5 pet. af Prøverne i den bedst spirende Gruppe har fra 2.

Tælling til Afslutningen enten slet ikke givet nogen normale Spirer eller kun een pCt., nledens dette kun er Tilfældet for omkring ved Halvdelen af Prøverne i de to daarligst spirende Grupper. Af Prøverne i de to daarligst spirende Grupper bar ca. 20 pCt. givet mere end 3 pet. normal~ Spirer efter 2. Tæl-ling, medens dette ku.n er Tilfældet for ganske enkelte Prøyer af den bedst spirende Gruppe.

Denne Tendens kommer ogsaa til Udtryk i Gennemsnits-taBene i sidste Rubrik af Tabel 16, der viser, at jo lavere

779

T a b e l 1 6. O v e r s i g t o v e r, h vor lU a n g e n o r m a l e S p i r e r cl e r hos Prøver af Korsblomstrede med forskellig Spireevne

fremkom fra 2. Tælling til Spiringsundersøgelsens A f s l u t n i n g.

- - ,,-"-=,-'.C.,====c:=============--c==== . .==c:===~=

Prøver, hvis Ind-II· I-. Procent Prøver, der fra 2. Tælling til Undersøgel- : .

hold af normale e; 2l I <Il

Spire.r ved Af- i "E iS sen s Afslutning gav pet. normale Spirer: ~

slulnmgen var l' <

o: '

pCt. : i O

j

J

l,

~",I ^4- ^I⁵^I6 ! 7 l 8 9 1 1 O ' 11 'I 2113 50

~g

^derunder^II

?

li

183126.8 23.91 11 .3

12.~:

.~:

^{2.81 1}^{Ai - ,}

~ 1- · -

^~I'~

^//2.0

51 60 . . . II. 67.

26.9 26.9 16.4 8.9 11.9 4 .. '111.511.5 --11.;)'-1-- '-1-11.9 61-70 . . . ' 183 26.8 22.4 24.0 12.6 6.6 3.8 1.6 1.61- 0.6 - '

-1- 1.8 71=80 . . . i 145 ⁱ32.8.27.4 17.1 l~.ill., 4.5 2.7,1.~lo.2o.2 1-10.21- :-10.2 1.5 81 90 ... il 1159! 37.8 35,4 17.9 D.5! 2,4 0.5

0.;1 0.11-I - I - 0.1 : - - I 1.0 91-10~-'-l1011I:_~!..:.~,_~}~_51 __ ~:~,!_.~:3, 0.5

,- 0.1 - i - 1-1- - I-:~ I~

laU 12936 ,143.6131.6114.1' 5.91 2.8: 1.01 0,01 0.210.0310.110,0310.031-[0.03111.0

Spireevne Prøverne har, desto flere Spirer kommer der gen-nemsnitlig frem efter 2. Tælling.

Hvorledes dette forholder sig for Prøverne af de enkelte Arter ses af Tabel 17.

Resultaterne af de her omtalte Undersøgelser er for Blon1-kaal og maaske for Turnips en Bekræftelse paa den i Afsnit-tets Begyndelse nævnte Formodning, at de faa Spirer, der kommer frem efter 2. Tælling, oftest er unormale. For de øv-rige Frøarter er den gennemsnitlige Forskel paa Spiringspro-centen ved 2. Tælling og ved Afslutningen meget nær den samme, som man fandt ved de tidligere Undersøgelser, ved hvilke Opgørelsen gjaldt alle fre!I1komne Spirer. Begge Under-søgelsesrækker viser, at der efter 2. Tælling fremkommer saa

Tabel 17. Gennemsnitlig Procent af normale Spirer, frem-kommet fra 2. Tælling til Undersøgelsens Afslutning.

Prøver hvis Ind_I!Tul'niPS I Kaall'oe Bio.lu-.. ·1' Hvid- I

~. :~i

AI~:a.eln

l'jGUlerOd hold at' normale

ii , .

kaal :-k .. a-;-a-l-II.---c--1

Spirer ved Af· !!- ,-i i . -

'-I - ...

^! ^{I ...}

'"'I '"'I ,",' :-.

ⁱ

slutningen var .. ^Ii.~ ~ I ...; ^I~ ~ ^...; ~ ~ ^I' ~ ^i,~ ~ ^....

:e

^~^ej

:e

^~^{i ej}

:e

^~^I^ej

pCt.:

;I 'i1:1 ~ ~~ ~ i~ÆI ~ I O-!I O-I~~I

0-l'

'II "

I' . 'I I ' ^l' ¹ ^,

50 og derunder 8 ⁱ3.5 30: 2..1 I 16' 1.0: 16 1.3 [ 1 5'o~i - :

-'il

^{25 1.8}

51-60 . . . '. 4' 0.8!! 16' 3.4 I 9 0,3

31 11.7; 3 1.7: 4 12.3:., 66 1.8 61-70 . . . ¹

n!

2.211 6? 2.7,: ~6 0.2!! 7611.4: 9 2.31 7: 0.6

147 1.9 71-80 . . . i[ 34 i 1.2

13;) 1.911 /3: 0.31 148! 1.61 24 2.6 1 31 ,1.6_i134 1.8 81-90 . . . 1219.1 0.7! 571 1.2'1 96 I 0,_.3.^{1, '}220 i ^Lo! 23 12.2. 30 10.9: 37 1.0 91-100 . . . 111432 0.3 462 0.711 11 i Oli 8410.51, 10 10.9 12 0.4! 8 O

.,A.l!~PI~~yel'

'7061 0.6'1128Qfl.;11221

~-o.;: 5751~t..?Q..I_2L_ri~~·iI417[,!,~,~

faa Spirer, at der er Grund til at overveje, om man ikke for disse Frøarter burde forkorte Spiretiden nogle Dage, hvorved man vilde opnaa, dels at de Interesserede kunde faa Resul-taterne af Spirings undersøgelserne tidligere, dels at spare Ar-bejde og Bekostning ved Spiringsundersøgelserne.

XIV. Spireevnens Bevarelse under Frøets Lagring Sommeren over.

Det er utvivlsomt et Sammenspil af mange Faktorer, der er bestemmende for, hvilket Vandindhold Frø kan henligge med, uden at Spireevnen skades- alt for meget. At Tempera-turen kan være afgørende for, om Frø med el vist Vandind-hold skal kunne taaIe Oplagring, er almindelig kendt. Man kan anføre Eksempler paa, at Frø, som har holdt sig godt i Vinter- og Foraarstiden, medens Vejret var køligt, har taget betydelig Skade eller er blevet helt ødelagt, naar Varmen kom i Luften hen i Forsommeren.

Den Undersøgelsesrække, som skal omtales her, tager netop Sigte paa at belyse, i hvilken Grad oplagrede Frøpartier med forskelligt Vandindhold gaar tilbage i Spireevne under Lagring en S0111mer over.

Den 7. Maj 1932 skrev Stalsfrøkontrollen til et større An-tal Frøfirmaer:

I Tilslutning til en Forhandling, som fandt Sted ved Dansk Frøhandler-forenings Generalforsamling i København den 50. Januar 1932, tillader vi os at foreslaa Dem Samarbejde med det Formanl at undersøge, hvorle.des op-lagrede Frøpartier med forskelligt Vandindhold bevarer Spireevnen Somme-ren over.

Af større Partier, som De forventer vil komme til at henligge paa Lager mindst de første 3-4 Maaneder, foreslaar vi Dem snarest og i alle Tilfælde inden Udgangen af Maj Maaned at udtage en Gennemsnitsprøve og heraf til Statsfrøkontrollen indsende saavel Prøve i Blikrør til Bestemmelse af Vand-indholdet som Prøve i Papirs- eller Tøjpose til Spiringsbestemmelse.

Ny Genllemsnitsprøve. af Partierne skal udtages og indsendes i August Maaned eller lidt senere paa Eftersommeren, saafremt Partiet bliver liggende paa Lageret saa længe. Ogsaa ved denne Indsendelse maa der sendes Prøve baade til Bestemmelse af Vandindhold og til Spiringsbestemmelse. Skulde nogle Partier blive liggende paa Lager næste Vinter over, bedes Prøve sendt hvert Halvaar, saa længe Partiet ligger paa Lageret.

Bestemmelser af Vandindhold og Spireevne foretages for Statsfrøkon-trollens Regning. Resultaterne meddeles Indsenderne paa sædvanlig Maade,

781

men overlades iøvrigt Statsfrøkontrollen til Bearbejdelse og eventuel Offent~

liggøreIse paa en af Frøkontrolkommissionen godkendt Muade.

For at Resultaterne skal kunne vurderes paa rigtig Maade, er det af Vigtighed, at der foreligger saa fuldstændige Oplysninger som muligt om de Lagerforhold, hvorunder de paagældende Partier henligger, og om Partiernes hidtidige Historie (Avlsaar og Avlssted. Behandling' - især om Partiet er tørret - , Resultater af tidligere Undersøgelser for Vandindhold og Spiring 0.1.).

De i nedenstaaende Tabel 18 nævnte Firmaer imødekom Opfordringen og sendte Prøver af de Partier, der er nævnt i Tabellen.

Tabel 18. Oversigt over de li ndcrsøgte Partier.

Firma

=11

l !

I I !

I ' l !

II

III

A/S L. Dæhnfeldt & Th. Jensen ....

1-

^~² ^~^-

^21- 41-

¹^{l, - '}

4 ^:,-1,1 1- 1--

^-j

21

A/S Nordisk Frøkontor ... - 2 4 2 - 2.- 4 _. 2

-i-o

1-1 2 _. - - 19 Dansk Frøhandel A/S ...

'.1-

₁ ³₁

^f1~ ;12.

²₁^-₁ ²₄^-1

211'~=II=i

¹¹

II=i

-1

=1=

A/S Chr. Olsen... . . _ 6

Jørgen Jensens Eftf . . . 1 - - 3 2/-, 1 - - - - - - / -

-1-, - 8/-

14-Anton Nielsens Frøavl & Frøekspo.rt. 11

=

^-1-1¹^1--1

'1,=.'-1 =

^-1

=

^1°1

=

^{-t -1}

= =il=.,=,i:,=-

¹⁰

Danske Landboforen. Frøforsyning 8

Frøcontoret, Kolding ... ,... 1 1 - I l i~ 1 - -- - - 1 J 1 - 1 . - - -- 8 Hj. Hartmanll & Co . . . - 1 - 1 1 ' - , - - 1 - - - 1 ---1-- 1 5 M. Simested ... _. - li 2

-1--- ^-I

^2Ii~I_,¹¹^- ^{- - , -}^- ^:>

Sydfyns Frøavl. .. .. .... . . .. - 1

-I -

1 - 2 -I-I-i-I~i-

-

i--1- - [)

Odense Frøkontor . . .

-1- -1

-'1- -1-:- -i-I-I- -,- -- -1-

Th. Bel'telsens Fl'øhandel ... - - - - - 1 - 2[--1-1- -[-- - - - - 3

t~· :i?!:~~~:'~:~;:I:::,::T~i~lg·alt~ ~: ~1:!~i:i~I~I~i:I~I:I~i:I~I~I~I~I~t1Iil::

Første Undersøgelse, der fandt Sted i Slutningen af Maj , og Begyndelsen af Juni, omfattede altsaa 140 Partier.

Af alle Partier med Undtagelse af 6, der af en eller anden Grund kun henlaa en kortere Tid paa de respektive Lagre, indsendtes i Tiden fra Slutningen af August til Begyndelsen af Oktober nye Prøver til Undersøgelse for Vandindhold og Spire~

eyne. Saavel ved 1. som ved 2. Undersøgelse blev Prøverne

taget i Arbejde umiddelbart efter, at de "ar modtaget ved Stats-frøkontrollen.

Resultaterne lader sig vanskelig gengive i O"ersigter uden at lægge Beslag paa for megen Plads, og vi skal derfor nøjes med i det følgende· at anføre nogle Bemærkninger vedrørende Prøverne af hver Art.

Alm. Rajgræs:

For 12 Prøver af ikke tørrede Partier af Høst 1931 laa Vandindholdet ved Undersøgelsen i Forsommeren mellem 13.1 og 14.5 pCt. Naar et e~kelt Parti undtages, aftog Vandindhol-det lidt (fra 0.2 til 1.5 pCt.) i Sommerens Løb. Spireevnen var ved Undersøgelsen i Eftersommeren for de fleste Partier fra 1- 5 pCt. lavere end om Fm'aaret. Selv 2 Partier af irsk Avl, der ved første Undersøgelse havde relativt højt Vandindhold (henholdsvis 15.1 og 15.3 pCt.) og lav Spireevne (henholdsvis 89 og 84 pCt.) har i Sommerens Løb kun tabt henholds-vis 4 og 2 pCt. Spireevne, men Lagerforholdene har ganske vist .ogsaa været saaledes, at de hal' betinget en Udtørring af Partierne, hvis Vandindhold er gaaet henholdsvis 0.7 og 1.7 pCt. ned. De to Partier henlaa paa hver sit Lager.

Ita1. Rajgræs:

Vandindholdet for 11 utørrede Partier af dansk Høst 1931 var ved 1. Undersøgelse melleln 13.2 og 14.3 pCt., og for alie disse 11 Partier aftog Vandindholdet under Lagringen (fra 0.3 til 2.4 pCt.). Et Parti, der ligesom de forannævnte angives at være af utØlTet dansk Høst 1931, indeholdt ved 1. Undersøgelse kun 11.8 pCt. Vand, men tiltag til 12.4 pet. Hvad Spireevnen angaar, kan der ligesom for Alm. R~jgræs paavises en ganske svag Nedgang, nH'll denne er i intet Tilfælde over 4 pCt. For-øvrigt er Spirehastigheden for mange af Partierne en Ubetyde-lighed højere ved 2. end ved 1. Undersøgelse. 3 velspirende Partier af Høst 1930 viser ikl~ e større Tilbagegang i Spireevne end Frø af ny Høst, og 2 Partier af Høst 1931 med relativ lav Spireeyne ved Undersøgelsen i Forsommeren - henholds-vis 83 og 88 pCt. - viser ikke større Tilbagegang end de velsp ire Il de Pa rtier.

783 Hundegræs:

For '15 Prøver af utørret dansk Høst 1931 laa Vandind-holdet i Forsommeren mellem 10.6 og 13.8 pCt. For 5 af disse Partier, der indeholdt mellem 10.G og 11.8 pCt., tiltag Vand-indholdet under Lagringen (fra 0.2 til 2.2 pCt.). For alle andre

Partier var Vandindholdet enten uforandret eller fra 0.2-2.4 pCt. lavere ved 2. end ved 1. Undersøgelse. For Frø af Høst 1931 er Spireevnen ligesom for Rajgræsserne gaaet ubetydeligt til-bage, medens Spirehastigheden for flere Partier er forøget mere, end tilfældig Variation kan forklare. To Partier af Høst 1930, som ved 1. Undersøgelse spirede upaaklageligt - henholdsvis med 92 og 94 pCt. -- og hvis Vandindhold var 12.3 og 12.5 pCt., havde ved 2. Undersøgelse henholdsvis 9 og 11 pCt.

lavere Spireevne, og Spirehastigheden var gaaet endnu mere ned. To Partier af Høst 1931, der henlaa paa samme Lager som de forannævnte Partier fra 1930, gik henholdsvis 4 og 5 pCt. ned i Spireevne. Selvom Resultaterne synes aJ antyde noget saadant, el~ det dog tvivlsomt, om man paa dette Grund-lag tør ~rage den Slutning, at velspirende fjorgammelt Frø er lllindre holdbart end nyt Frø. Paa et andet Lager i samme By henlaa 3 Partier H undegræs af Høst 1931 og 1 Parti af Høst 1930, der med Hensyn til Vandindhold og SpireeYlle ikke var meget forskellige ved 1. Undersøgelse. Partiet fra 1930 viste en Tilbagegang i Spireevne af 3 pet., medens Tilbage-gangen for de 3 Partier fra 1931 var 0--0 og 4 pet. Heraf tør næppe udledes nogen Forskel i Holdbarheden for de .to Aargange.

Eng-Svingel.

Ved Undersøgelsen i Forsommeren laa Vandindholdet for 15 Partier af utønet dansk Høst 1931 mellem 12.2 og 14.8 pCt.

Ogsaa for denne Art har Partierne i Sommerens Løb faaet lidt lavere Vandindhold. Tilbagegangen i Spireevne er for de fleste Partier af denne Art mellem 4 og 9 pet. og synes altsaa at være lidt større end for de hidtil omtalte Græsser.

Ager-Hejre.

Et Parti af denne Art viser ene af alle u6dersøgle Partier en ødelæggende Nedgang i Spireevnen, der ved 1. Undersøgelse

var 95 pCt., nlen "ed 2. Undersøgelse kun 37 pCt. Partiet, der er paa 10000 kg, er af Høst 1931 og er ikke tørret, men det indeholdt ved 1. Undersøgelse kun 14.3 pet. Vand, saa der var intet, der varslede, at dette Parti i særlig Grad manglede Holdbarhed. Det ska l nævnes, at Vandindholdet for dette Parti steg 1.6 pet. i Sommerens Løb, medens Reglen ellers er den, at Vandindholdet er aftaget undtagen for de tørreste Partier.

Maaske ligger Forklaringen til den stærke Tilbagegang i Spire-evnen deri. at Lageret har været relativt fugtigt, siden Vand-indholdet har kunnet stige. Det skal i denne Forbindelse næy-nes, at Vandindholdet i alle andre undersøgte Partier fra samme Lager er tiltaget under Lagringen, om end i langt ringere Grad og uden at medføre en betydelig Nedgang i Spireevnen.

Ogsaa et andet Parti Ager-Hejre viser ret slor Nedgang i Spireevnen, nemlig fra 94 pCt. ved 1. til 79 pCt. ved 2. Un-dersøgeise. Dette Parti, d er ogsaa er a f H øst 1931, i n de hold t imidlertid ved 1. Undersøgelse, den :11. Maj, 17.1 pCt. Vand, saa her staar man formentlig over for et Tilfælde, i hvilket et højt Vandindhold, som ikke har kunnet skade videre, mens Vejret var køligt, har virket skadeligt, da Varmen kom i Luf-ten. Muligvis er et katastrofalt Fald i Spireevnen blevet und~

gaaet derved, at Frøet har været anbragt under gunstige L<lger-forhold, der har lnedført, at Vandindholdet er gaaet 3.2 pCt.

ned mellem 1. og 2. Undersøgelse.

Foruden de 2 nævnte Partier omfatter Undersøgelsen 7 Partier af utørret Ager-Hejre af Høst 1931. Vandindhold.et laa i disse ved 1. Undersøgelse mellem ] 3.2 og 15.8 pCt., og det aftog i Løbet af Sommeren noget (fra 0,6 til 2,7 pCt.), Nedgangen i Spireevnen var fra 2 til 6 pCt. Skønt Vandindholdet i 4 Partier, som blev tørret i Foraaret 1932, ikke var lavere end i de ulørrede Partier, kunde det dog se ud, som de tørrede Partier har holdt Spireevnen nok saa godt. For 2 Partier er Spireevnen uforan-dret, for et Parti 1 pCt. lavere og for et andet Parti 7 pCt.

l~øjere ved 2. end ved 1. Undersøgelse.

Alm. Rapgræs.

Af d enn e Art foreligger d er for 5 Partier af H øst 1931 Prøver baade af tørret og ikke tørret Frø, idet der af hvert Parti blev oplagret en Sæk i utørret Tilstand, Inedens Hoved-parten af hvert Parti blev tørret. Forskellen i Vandindhold

785

for tørret og utørret Frø af samme Parti var, som det fremgaar af følgende Tal for 1. Undersøgelse, ikke særlig stor, naar det med a betegnede Parti undtages:

a Tørret ... 11.8 Utørret. . . .. 13.8

b 12.8 13.5

13.1 13.8

d e

13.8 14.5 pet. Vand 14.1 15.4

For de to tørrede Partier II)ed lavest Vandindhold tiltag dette i Sommerens Løb, medens det for alle andre Partier, saa-vel tørrede som utørrede, forblev uforandret el1er aftog lidt, saa Vandindholdet ved 2. Undersøgelse var som følgende Tal viser:

a b c d e

Tørret

.

^~.

. . .

. . 13.0 13.0 12.8 13.0 13A pet. Vand Utørret. ... 13.8 13.2 13.5 13.2 14.8

Under de Forhold, der har hersket paa det paagældende Lager, ændrer Vandindholdet sig øjensynligt hen mod el Lige-vægtspunkt, der ligger omkring ved 13 pet. Skønt Forskellen i Vandindhold for tørret og utørret Frø oprindelig ikke var stor og yderligere er blevet udjævnet under Lagringen, ser det dog ud til, at Tilbagegangen i Spireeyne i hvert Fald for Par-tierne a, c og e har været større for utønet end for tørret Frø.

Følgende Tal viser, hvor mange pet. Spireevnen var lavere ved 2.

end ved 1. Undersøgelse:

Tørret ... . Utørret ... .

a 8 14

b 12 9

c 1 9

d 19 20

e 10 17 Tilbagegangen for 8 andre Partier Alm. Rapgræs fra andre Lagre er i de fleste Tilfælde knap saa stor. Et enkelt Parti er gaaet 14 pCt. og 7 andre mellem 2 og 8 pCt. tilbage, men i det hele taget er Nedgangen i Spireevne større for Alm. Rap-græs end for de andre undersøgte Græsser. Spireevnen for et Parti af Høst 1930 synes ikke at være gaaet stærkere tilbage end for Partier af ny Høst. Et enkelt Parti af Høst 1931 viste den Ejendommelighed, at Spireevnen var 14 pCt. højere ved 2. end ved 1. Undersøgelse. Forklaringen kan antagelig kun være den, at dette Parti ikke har været spiremodent ved 1. Undersøgelse. Vandindholdet i 6 utørrede Partier af Høst

1931 laa ved 1. Undersøgelse mellem 12.3 og 13.9 pet. og var for nogle Partier lidt højere, for andre lidt lavere ved 2. Un-dersøgelSe.

Andre Græsser:

To Prøver Eng-Rapgræs og en Prøve Fioringræs, alle af amerikansk Avl, havde ved 1. Undersøgelse lavere Vandind-hold end de danske Græsser, og VandindVandind-holdet tiltag for dem alle lidt i Sommerens Løb. Spireevnen for disse Prøver er gaaet nogle faa pCt. ned. Det samme gælder en Prøve Stivbl.

Svingel og 2 Prøver Timothe. Derimod el' Spireevnen for en Prøve Draphavre faldet med 10 pCt. fra 93 til 83 pCt. Vand-indholdet for dette Parti var baade ved 1. og 2. Undersøgelse 12 pCt.

Rødkløver:

For 7 Partier. der alle opgives at være af Høst 1931 fra forskellige Avlssteder, var Vandindholdet ved 1. Undersøgelse mellem 11.9 og 14.7 pCt. Tager man Summen af normale Spi-rer og haarde Korn som det bedste Udtryk for Kvaliteten, viser det sig, at de fleste Partier er forringet betydeligt under Lag-ringen Sommeren over. Et enkelt Parti tidlig polsk Rødkløver har holdt sig uforandret, men for de øvrige 6 Partier er Sum-men af normale Spirer og haarde Korn gaaet fra 5 til 20 pCt.

ned. En Sammenhæng mellem Vandindholdet og Nedgangen i Spiringsprocenten kan ikke paavises efter disse Resultater.

Hvidkløver:

For de 5 undersøgte Partier af denne Art var Vandind-holdet ved 1. Undersøgelse noget mindre end for Rødkløver, nemlig fra 10.3-12.1 pCt., og Tilbagegangen i Kvalitet maalt ved Summen af normale Spirer og haarde Korn var mindre, nemlig fra 0-7 pCt.

Andre Bælgplanter:

I de undersøg le Partier af Lucerne, Gul RUlldbælg og Alm.

Kællingetand var Vandindholdet endnu lavere end i Hvidkløver, nemlig fra 8.6-11.1 pCt. Det er i nogle Tilfælde tiltaget, i andre aftaget lidt i Sommerens Løb. Tilbagegang i Kvalitet er ikke konstateret for Lucerne og Alm. Kællingetand og kun i ringe Grad for Gul Rundbælg.

787 Runh:elroefrø:

7 Partier af Høst 1930 og l Parti af Høst 1931, der alle henlaa paa samme Lager, havde ved Undersøgelse den 13. Maj et Vandindhold fra 11.8 til 14.1 pCt. For alle Partier aftog Vandindholdet betydeligt, saa det ved Undersøgelse den .15.

September laa mellem 10.6 og 11.8 pCt. Ved en Undersøgelse af en Del af Prøverne i April t 932 havde de noget højere Vandindhold end ved Undersøgelsen i Maj. Spireevnen, der ved 1. Undersøgelse laa mellem 72 og 85 pCt., er for alle Par-tier bevaret meget nær uforandret.

Hovedresultaterne af de foretagne Undersøgelser kan sam-menfattes saaledes:

Utørrede Græsfrøpartier af Høst 1931 indeholdt i Foram'et ] 932 under almindelige Lagerforhold i Reglen mellem 12 og 14 pCt. Vand. Under de fleste Lagerforhold gik Partiernes Vandindhold yderligere lidt ned i Sommerens Løb. Spireevnen .gik for de fleste Partier kun nogle faa Procent ned fra Begyn-delsen af .Juni til BegynBegyn-delsen af Oktober. Nedgang af større Betydning er bortset fra Alm. Rapgræs kun konstateret for 2

In document Beretning fra Statsfrøkontrollen (Sider 65-80)