• Ingen resultater fundet

Hormon-Præparater til Bekæmpelse af Ukrudt,

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Hormon-Præparater til Bekæmpelse af Ukrudt,"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

i , •* 1 i

filologiske Forsøg Lyngby

»27 tatens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

417. Meddelelse. 4. Marts 1948.

B . Vejledninger.

Hormon-Præparater til Bekæmpelse af Ukrudt,

Hormon-Præparater kan anvendes til Bekæmpelse af Ukrudt i K o r n - og G r æ s f r ø m a r k e r , i G r æ s p l æ n e r o. a.

G r æ s a n l æ g samt paa en Række udyrkede Arealer.

Ved Sprøjtning i Kornmarker anvendes der 1 kg virksomt Stof pr. ha og ved Pudring 2 kg. Til Græsfrømarker benyttes ca. 2 Gange og til Græsplæner og udyrkede Arealer ca. 4 Gange saa store Mængder som i Kornmarker.

O v e r s i g t o v e r M i d l e r n e .

Handelsnavn

I Vædskestyrke i pCt.I kg til 1000 1 Vædske

! pr. ha Indhold af

virksomt Stof

«s S

I i

o Sprøjtemidler:

Akodrin Dicotox (tidl.

Agroxone).

Herbatox-M..

P 46 Weedex D a n d y - K i l l . . . . Herbatox-D. . . . San

Weedone-Salt..

Puddermidler:

Dicotox , (tidl. Agroxone) Herbatox-M.

Dandy-Kill Herbatox-D. . . . San

Weedust

10 pCt. 4K-2M 10 pCt.

10 pCt.

10 pCt.

10 pCt.

do.

do.

do.

do.

70 pCt. 2.4-D 20 pCt. do.

20 pCt. do.

20 pCt. do.

1 pCt. 4K-2M 2 pCt. do.

1 pCt. do.

2 pCt. 2.4-D 2 pCt. do.

2 pCt. do.

1.0 1.0 1.0 1.0 1.0 0.15 0.5 0,6 0,5

2.o 2.o 2.o 2.o 2.o 0.3 1.0 1,0 1,0

4.o 4.o 4.o 4.o 4.o 0.6 2.0 2,o 2,o

10 10 10 10 10 1.5 5.o 5,o 5,o

20 20 20 20 20 3.o 10 10 10

40 40 40 40 40 6 20 20 20 kg Pudder pr. ha

Kornmarker Græsfrø- marker

Græsplæner og udyrkede

Arealer 200

100 200 100 100 100

400 200 400 200 200 200

800 400 800 400 400 400 Endvidere er der prøvet følgende Præparater, der ikke hører til Hormon- Præparaterne: D i n i t r o o r t o k r e s o l - P r æ p a r a t e r : D e n o c , H e r - b a n i t , S t i r p a n og T r i f o b l o c , der anvendes til Sprøjtning i henholds- vis l.o, l.o, 1.5 og 0.25 pCt. Styrke. De er virksomme mod Frøukrudt i Korn-

(2)

marker, men de ødelægger de fleste Udlægsplanter. I Udlægsmarker kan der sprøjtes med en Opløsning, der indeholder 3 pCt. Blaasten.

K o b b e r k l o r i d - P r æ p a r a t : R a p h a n i t - K l o r i d anvendes til Sprøjtning i Vaarsædsmarker i 2 pCt. Styrke. Midlet er virksomt over for de gule, korsblomstrede Ukrudtsplanter.

Ved Statens Ukrudtsforsøg har man overfor Græsukrudt prøvet nogle Præ- parater, der indeholder I s o p r o p y l f e n y l k a r b a m a t . Præparatet kan forhindre Græssernes Frø i at spire, men skader ikke Væksten hos tokimbladede Planter. Udløbere af Kvik, der behandles direkte, hindres ogsaa i at spire;

men desværre er Præparaterne endnu ikke tilstrækkelig virksomme overfor Græsukrudt, der allerede er spiret frem. De kan saaledes ikke benyttes til Be- kæmpelse af Kvik o. a. Græsukrudt i urene Roemarker o. lign.

Behandlingstidspunktet.

I Vaarsædsmarkerne foretages Sprøjtning eller Pudring, naar Ukrudtsplanterne har 4—6 Blade, og Kornet er i begyn- dende Buskning. Hormon-Præparaterne kan ikke anvendes, før Kornet er spiret frem. Anvendt umiddelbart før eller efter Kor- nets Saaning kan de hæmme Kornets Spiring alvorligt. Den spirehæmmende Virkning kan bevares i Jorden i ca. 2 Maa- neder.

I Vintersæds- og Græsfrømarker benyttes Midlerne i det tidlige Foraar, naar Væksten hos Kultur- og Ukrudtsplanter er godt begyndt, ofte vil sidste Halvdel af April være et passende Tidspunkt.

Græsplæner og udyrkede Arealer (Vejrabatter, Markskel m. fl.) kan med godt Resultat behandles hele Forsommeren.

Hormon-Præparaterne er ikke saa virksomme mod Ukrudt i Stubmarkerne om Efteraaret, at Behandling paa dette Tids- punkt kan betale sig.

Hvor Hormon-Præparaterne ikke kan anvendes.

Hormon-Præparaterne bør ikke benyttes til Bekæmpelse af Ukrudt i Udlægsmarker. Dette gælder saavel Udlæg af Kløver- græs som Udlæg af alle Slags Frøafgrøder. Kløver og Lucerne hæmmes meget i Vækst eller dræbes, og Midlerne kan derfor ikke benyttes til Bekæmpelse af Ukrudt i Kløvergræs- og Lu- cernemarker. Blandt Industriplanterne bliver Gul Sennep øde- lagt og Spindhør, Cikorie og Opiat-Valmue skades saa alvorligt, at der ikke kan være Tale om at behandle disse Afgrøder. Olie- hør synes at være ret modstandsdygtig overfor den Type af Hormon-Præparater, der indeholder Forbindelsen 4K-2M, naar der kun benyttes Halvdelen af den Mængde, der anvendes i Kornmarker. Erfaringerne er dog endnu ikke ret omfattende.

Der er Forsøg i Gang til nærmere Belysning af Sagen.

De Deformiteter, som Midlerne undertiden frembringer paa Kornet, unormal Skridning og Kærnesætning, er ikke arvelige.

De kan derfor anvendes i Marker med Fremavl af Sædekorn.

(Om Virkningen paa forskellige Kulturplanter se iøvrigt Meddelelse Nr. 393).

(3)

Under Brugen af Midlerne bør det paases, at intet driver ind over følsomme Planter, idet disse kan tage alvorlig Skade af selv smaa Mængder. Særlig under Pudring er stille Vejr nød- vendigt.

Hormon-Præparaternes Egenskaber.

Som det fremgaar af foranstaaende, forhandles nogle af Hormon-Præparaterne baade som Sprøjtemidler og som Pudder- midler. Nogle af Sprøjtemidlerne forhandles i flydende Tilstand og kan hældes direkte i Vand, andre Sprøjtemidler forhandles derimod i fast Form og skal saaledes opløses. Opløsningen sker bedst ved, at man under Omrøring lidt efter lidt tilsætter Vand.

Puddermidlerne anvendes med 100—200 kg pr. ha, og de kan derfor fordeles med Gødningsspreder.

Den største Virkning af Behandlingen opnaas, naar Sprøjt- ningen foretages paa tørre og Pudringen paa dugvaade Planter, med Udsigt til tørt og varmt Vejr i det følgende Døgn.

Præparaterne er ugiftige, men nogle af Handelspræpara- terne afgiver Lugt og Smag, som er meget ubehagelig for nogle Mennesker. Opbevaringen bør derfor ske saaledes, at de ikke kommer i Berøring med Fødemidler eller med Beholdere, der benyttes til Opbevaring af saadanne.

Midlerne er behagelige at arbejde med. De ætser ikke F'or- delingsapparaternes Metaldele, de ødelægger ikke Tøj eller Red- skaber, og de er ikke brandfarlige. Grundig Rengøring af Fordelingsapparaterne er nødvendig, hvis de senere skal be- nyttes under Bekæmpelse af Sygdomme og Skadedyr i Mark og Have. Smaa Rester i Fordelingsapparaterne kan nemlig foraarsage omfattende Skader paa følsomme Afgrøder. Ved Sta- tens Ukrudtforsøg fandt man, at 4 Gange Gennemskylning af Sprøjte og Slange ikke var tilstrækkelig til at hindre Skader paa følsomme Planter. Det maa tilraades at gennemskylle Sprøj- terne grundigt med 4—5 Hold Vand straks efter Brugen, og der- efter fylde Beholder og Slange med Vand — helst varmt — tilsat 1 Spiseskefuld Soda eller Salmiak pr. 10 Liter Vand, og lade denne Opløsning staa Natten over. Derefter gennemskylles Sprøjten atter grundigt med nogle Hold Vand. Ogsaa Gødnings- spredere, der anvendes til Fordeling af Puddermidler, maa ren- gøres grundigt, før de benyttes til Saaning af Kunstgødning paa Rodfrugter o. a. følsomme Afgrøder.

Hormon-Præparaterne synes at være ret holdbare, ligesom tillavet Sprøjtevædske bevarer Virkningen længe.

Virkning paa Ukrudtsplanterne.

I følgende Oversigt er der forsøgt en grov Inddeling af de vigtigste Ukrudtsplanter efter deres Følsomhed overfor de Mæng- der af Hormon-Præparater, der anvendes i Kornmarker. Bedøm- melsen omfatter kun de overjordiske Plantedele. Planterne er

(4)

indenfor Grupperne ordnet efter danske Slægtsnavne. Grænserne imellem Grupperne er ikke skarp, og der kan for enkelte Plan- ters Vedkommende være Tvivl om Placeringen.

I. F ø l s o m m e U k r u d t s p l a n t e r . De overjordiske Dele dræbes ved Behandling.

A l m . B r a n d b æ g e r ( » S t o l t H e n r i k « ) , G r a a B y n k e , H v i d m e l e t G a a s e f o d , A g e r - og K æ r - G a l - t e t a n d , V i l d G u l e r o d , H a r e m a d , H y r d e t a s k e , A g e r - K a a l , K i d d i k e, K o r n b l o m s t , M æ l k e b ø t t e , L i d e n N æ l d e , A g e r - P a d d e r o k k e , A l m . P e n g e - u r t , A g e r - S e n n e p , B u t b l a d e t o g K r u s e t S k r æ p p e , A g e r - T i d s e l , L a n c e t b l a d e t T i d s e l , G l a t o g L a n - c e t b l a d e t V e j b r e d .

Ved Behandlingen af de Planter, der staar anført i Gruppe I kan der i Reglen regnes med et godt Resultat. Saaledes dræbes de 1-aarige Frøukrudtsplanter, hvis Behandlingen finder Sted, naar Planterne staar med 4—6 Blade. To-aarige og fleraarige Ukrudtsplanter som f. Eks. Vild Gulerod, Kruset Skræppe m. fl.

forhindres i at sætte Frø i Behandlingsaaret, men en Del af de behandlede Planter skyder igen fra Rodstokken. Vedvarende Ukrudtsplanter som f. Eks. Ager-Tidsel og Paderokke svækkes ogsaa af Behandlingen, idet de overjordiske Plantedele ødelæg- ges. Senere paa Aaret og Aaret efter fremkommer der dog en Del nye Skud fra de underjordiske Formeringsorganer.

II. R e t m o d s t a n d s d y g t i g e U k r u d t s p l a n t e r . Svækkes ofte alvorligt, men dræbes i Reglen ikke eller dog kun i 2—4 Bladstadiet.

A l m . B r u n e l l e , F u g l e g r æ s - F l a d s t j e r n e , F ø l - fod, H a m p a g t i g - H a n e k r o , H ø n s e t a r m , L u g t l ø s K a m i l l e , S v i n e - M æ l d e , B r æ n d e N æ l d e , B l e g b l a - d e t o g F e r s k e n b l a d e t P i l e u r t o g S n e r l e - P i l e - u r t , G a a s e - P o t e n t i l , P r a g t s t j e r n e , L a v R a n u n - kel, R ø l l i k e , A g e r - S n e r l e , A l m . S p e r g e l , A g e r - S v i n e m æ l k , L i d e n o g R ø d T v e t a n d , K o r n - V a l - m u e .

Virkningen overfor Planterne i Gruppe II er meget afhæn- gig af Behandlingstidspunktet. Jo yngre Planterne er, naar Be- handlingen udføres, desto større Virkning kan der paaregnes.

Ved Behandling i 2—4 Bladstadiet dræbes en Del og mange hæmmes saa stærkt i Væksten, at de ikke klarer sig i Konkur- rencen med Kulturplanterne.

III. M e g e t m o d s t a n d s d y g t i g e P l a n t e r . Be- handlingen i Regelen resultatløs.

F l y v e H a v r e , K r y b e n d e H v e n e , A l m . K v i k , M o s e b u n k e , G u l o g H v i d O k s e ø j e , V e j - P i l e u r t , E e n a a r i g R a p g r æ s , E n g - R a p g r æ s , S k v a l d e r - k a a l , Æ r e n p r i s .

Trykt i 22.000 Eksemplarer. N I E L S E N 4 L y^c B HE N H A V N 'M M E L K'Æ R )

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I begge tilfælde gælder det dog, at forskellene (om end signifikante) er forholdsvis små. Dette kunne indikere, at elevgrundlaget er et mere komplekst forhold end blot

Tabel 13 og 14 viser resultaterne fra forsøg, hvor jord blev behandlet op til 10 gange med samme mængde allylalkohol og derefter videre be- handledes med dobbelt og tredobbelt

Medens de derrisholdige Vædsker ikke har vist sig at have særlige Egenskaber, som udmærker dem fremfor de hidtil kendte Midler, viser disse Forsøg, at Derrispudder har en ene-

VIVE har gennemført dette litteraturstudie på opdrag fra Socialstyrelsen. Litteraturstu- diet bidrager med viden til Socialstyrelsens videre arbejde med udviklingen af indsatser,

Vi er en lille skole og vi kender vores elever, så når de stiger ud fra skolens bus om morgnen (vi henter vores elever om morgnen), kommer ind og tager sutskoene på, kan vi se om

Analysen viser også, at selv- om yngre langtidsledige generelt har nemmere ved at komme i arbejde end langtidsledige over 50 år, så er det blevet lettere for de lidt

Jyske virksomheder er langt bedre til at tage lærlinge end sjællandske virksomheder. I Jylland tager omkring hver tredje virksomhed lærlinge, mens det kun er omkring

Når de nu har brugt hele deres liv til at skrabe sammen, så vil det jo være synd, hvis det hele blot går i opløsning, fordi næste generation – hvis der er en sådan – ikke