Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

(1)

Fortsat massiv mangel på praktikpladser

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5.000 elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver tredje virksomhed, der tager del i praktikpladsansvaret med at ansætte lærlinge. AE har undersøgt næsten 53.000 private virksomheder og kun 16.000 virksomheder, svarende til hver tredje, tager del i praktikpladsansvaret ved at have mindst én lærling ansat. Jyske virksomheder er langt mere tilbøjelige til at tage lærlinge end sjællandske og især virksomheder i København, også når det gælder antallet af lærlinge tager jyske virksomheder det største ansvar.

af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 27. maj 2013

Analysens hovedkonklusioner

• Praktikpladsmanglen fortsætter på et højt niveau. Lige nu står der mere end 5.000 elever uden en praktikplads hverken på en skole eller i en virksomhed. I alt er mere end 11.000 elever uden praktikplads i en virksomhed.

• AE har undersøgt, hvor mange virksomheder inden for byggeri, industri og privat service der i 2011 tog del i praktikpladsansvaret ved at have mindst én lærling ansat. Resultater- ne viser, at kun 30 procent af virksomhederne havde lærlinge. Der er næsten 37.000 private virksomheder inden for byggeri, industri og service med faglært personale, der ikke tager del i praktikpladsansvaret.

• Analysen viser, at der stor forskel på virksomhedernes tilbøjelighed til at tage lærlinge.

Jyske virksomheder er langt bedre til at tage del i praktikpladsansvaret end virksomheder andre steder i landet. Hver 3. virksomhed i Nord- og Vestjylland har lærlinge, mens det tilsvarende er under hver 4. i København.

Kontakt

Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Fortsat stor mangel på praktikpladser

Det er fortsat svært at finde praktikplads for eleverne på landets erhvervsskoler. Figur 1A-B nedenfor viser udviklingen i praktikpladsmanglen frem til marts måned 2013. Siden 2008 er antallet elever uden for skolepraktik og antallet af elever i skolepraktik, der mangler praktikplads i en virksomhed, steget fra et niveau på omkring 2.000 til over 5.000 elever. Samlet set er der over 11.000 elever, der ikke har en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen, dvs. godt 6.000 af dem har en skolepraktikplads.

Figur 1A. Praktikpladsmangel i og uden for SKP Figur 1B. Elever uden for virksomhedspraktik

Anm.: UVM har omlagt praktikpladsstatistikken i januar 2013. Det betyder, at man nu skelner mellem elever i og uden for skolepraktik. Serien ”Praktikpladssøgende uden for SKP” er før januar 2013 dannet ud fra ”P-søgende elever 0-2 mdr. efter afls.

Grundforløb” samt ”P-søgende elever mere end 2 mdr. eft. afsl. grundforlob uden for SKP” efter anvisning fra UVM. Denne serie hedder ”P-søgende” fra januar 2013.

Kilde: AE-beregninger pba. Praktikpladsstatistikken fra UVM (hentet 13. maj 2013).

Anm.: Figuren er det samlede antal elever pr. måned, der ikke har en praktikplads i en virksomhed, dvs. summen af elever, der hverken er i SKP eller i virksomhedspraktik, og elever, der er i SKP.

Kilde: AE pba. Praktikpladsstatistikken fra UVM (hentet 13. maj 2013) samt egne beregninger.

Kun 3 ud af 10 virksomheder tager lærlinge

AE har undersøgt, hvor mange private virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. Ud fra meget detaljerede oplysninger på virksomhedsniveau er det muligt at undersøge, hvor mange virksomheder, der tager del i uddannelsesansvaret ved at have lærlinge ansat i virksomheden.

I 2011, som er de seneste årlige officielle registre, der findes på virksomhedsniveau, er mere end 50.000 private virksomheder inden for byggeri, industri og service undersøgt, og samlet set havde 30 procent af virksomhederne mindst én lærling ansat, jf. tabel 1. Dermed er det under hver tredje virksomhed, der i 2011 tog del i praktikpladsansvaret med at uddanne fremtidens faglærte og 7 ud af 10 virksomheder har ingen lærlinge.

Tabel 1. Virksomheder fordelt på om de har lærlinge, 2011 Uden

lærlinge

Med

lærlinge I alt Uden

lærlinge

Med

lærlinge I alt

Antal pers. Pct.

I alt 36.700 15.900 52.700 69,7 30,3 100,0

Anm: Tabellen viser andelen af virksomheder, der havde mindst én lærling ansat i 2011. Der ses kun på virksomheder med mindst 4 ansatte hvoraf mindst én skal have en faglært uddannelse. En lærling er defineret som en ansat på fuldtid, der er i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Der ses desuden kun på private virksomheder inden for byggeri, industri og service.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2013).

Et andet mål for virksomhedernes uddannelsesansvarlighed er, hvor mange lærlinge virksomhederne i gennemsnit har i forhold til antallet af ansatte. Figur 2 viser elev-kvoten i de forskellige virksomheder både i forhold antal ansatte i alt og antal ansatte med en faglært uddannelse. I de mere end 50.000

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000

08 09 10 11 12 13

Antal pers.

Praktikpladssøgende uden for skolepraktik

Elever i skolepraktik

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000

08 09 10 11 12 13

Antal pers.

Elever i alt uden virksomhedspraktik

(3)

Figur 2. Elev-kvote, 2011

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige elev-kvote i virksomhederne udregnet som antallet af lærlinge på virksomheden i forhold til ansatte i alt (incl. lærlinge).

Som det blev vist i figur 1 er praktikpladsmanglen accelereret siden 2008. I tabel 2 ses den gennemsnitlige månedlige praktikpladsmangel i 2008 og 2011 fordelt på om det er de indgange, der er i fokus i denne undersøgelse (byggeri, industri og service). Praktikpladsmanglen, dvs. antallet af elever, der hverken har plads i skolepraktik eller i en virksomhed er mere end fordoblet siden 2008 fra lidt over 2.000 til næsten 5.000. Behovet for praktikpladser er dermed ikke blevet mindre.

Tabel 2. Gennemsnitlig månedlig praktikpladsmangel fordelt på indgange, 2008-2011

2008 2011 Ændring

Antal pers. Pct.

Mangel inden for byggeri, industri og service

2.114 4.898 2.783 131,7

Mangel på andre indgange 157 205 48 30,8

I alt 2.271 5.103 2.832 124,7

Anm: ”Bygge og anlæg” dækker ”bygge og anlæg”, ”Industri” dækker ”Bil, fly og andre transportmidler”, ”Produktion og udvikling”, ”Strøm, styring og IT” samt ”Medieproduktion”. ”Service” dækker ”Mad til mennesker”, ”Krop og stil”, ”Bygnings og brugerservice”, ”transport og logistik” samt

”Merkantil”. ”Resten” dækker ”Sundhed, omsorg og pædagogik” samt ”Dyr, planter og natur”.

Kilde: AE på baggrund af Praktikpladsstatistikken fra UVM (hentet 2. maj 2013) samt egne beregninger.

Jyske virksomheder tager størst praktikpladsansvar

Jyske virksomheder er langt bedre til at tage lærlinge end sjællandske virksomheder. I Jylland tager omkring hver tredje virksomhed lærlinge, mens det kun er omkring hver fjerde virksomhed flere steder på Sjælland, jf. figur 3 og tabel 3. Virksomhederne er fordelt efter de ansattes arbejdssteder.

Ser man på antallet af elever i forhold til ansatte med faglært baggrund er mønstret det samme. I Nord- og Vestjylland er der 7 lærlinge pr. 100 faglærte i virksomhederne, mens det tilsvarende er 5-6 lærlinge pr. 100 faglærte i København og Nordsjælland.

0 1 2 3 4 5 6 7

Elev-kvote (Lærlinge pr. 100 ansatte) Elev-faglært-kvote (Lærlinge pr. 100 faglærte ansatte)

Pct.

(4)

Tabel 3. Virksomhedernes praktikpladsansvar fordelt på landsdele Andel virksomheder, der

tager lærlinge

Elev-kvote (Lærlinge pr.

100 ansatte)

Elev-faglært-kvote (Lærlin- ge pr. 100 faglærte ansatte) Pct.

København by 23,4 3,1 5,3

Nordsjælland 27,4 4,0 5,9

Københavns omegn 27,8 3,8 5,4

Østsjælland 28,9 4,6 6,3

Vest- og Sydsjælland 29,2 4,1 6,0

Østjylland 30,7 4,2 6,2

Fyn 32,1 4,5 6,7

Bornholm 32,6 4,0 5,9

Sydjylland 33,0 4,4 6,6

Vestjylland 33,3 4,8 6,9

Nordjylland 33,4 4,7 7,0

Hele landet 30,3 4,2 6,2

Anm: Alle lønmodtagere har oplysninger om arbejdsstedets kommune. Hver virksomhed har fået tilknyttet den kommune, hvor flest lønmodtagere har arbejdssted. Dernæst er andelen af virksomheder pr. kommune, der har haft lærlinge beregnet. Tabellen er sorteret efter andel virksomheder, der tager lærlinge. En lærling er defineret som en ansat på fuldtid, der er i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Tabellen viser den gennemsnitlige elev-kvote i virksomhederne udregnet som antallet af lærlinge på virksomheden i forhold til ansatte i alt (incl. lærlinge).

Tabel 4 viser de kommuner, hvor flest og færrest virksomheder har lærlinge. I visse jyske kommuner har omkring 40 procent af virksomhederne lærlinge. Omvendt er det helt ned til omkring 20 procent af virksomhederne, der tager lærlinge i Nordsjælland og på Vestegnen.

Tabel 4. Kommuner hvor flest og færrest virksomheder tager lærlinge

Kommune Pct. Kommune Pct.

Hørsholm 20,3 Rebild 39,2

Brøndby 21,1 Ringkøbing-Skjern 37,7

Vallensbæk 21,9 Hedensted 37,1

København 22,1 Holstebro 36,2

Albertslund 22,4 Hjørring 36,2

Fredensborg 24,2 Brønderslev 36,1

Greve 24,3 Varde 35,8

Furesø 24,5 Billund 35,7

Syddjurs 24,6 Vesthimmerlands 35,3

Gentofte 24,7 Faaborg-Midtfyn 35,2

Anm: Virksomhederne er fordelt på kommuner efter lønmodtagernes arbejdssteder. Alle lønmodtagere har oplysninger om arbejdsstedets kommune. Hver virksomhed har fået tilknyttet den kommune, hvor flest lønmodtagere har arbejdssted. Dernæst er andelen af virksomheder pr. kommune, der har haft lærlinge beregnet. Tabellen er sorteret efter andel virksomheder, der tager lærlinge. En lærling er defineret som en ansat på fuldtid, der er i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Tabellen viser den gennemsnitlige elev-kvote i virksomhederne udregnet som antallet af lærlinge på virksomheden i forhold til ansatte i alt (incl. lærlinge). Små-øer er udeladt af tabellen.

(5)

Figur 3. Andel virksomheder, der tager lærlinge fordelt på virksomhedens placering

Anm: Alle lønmodtagere har oplysninger om arbejdsstedets kommune. Hver virksomhed har fået tilknyttet den kommune, hvor flest lønmodtagere har arbejdssted. Dernæst er andelen af virksomheder pr. kommune, der har haft lærlinge beregnet. Der ses kun på virksomheder med mindst 4 ansatte hvoraf mindst én skal have en faglært uddannelse. En lærling er defineret som en ansat på fuldtid, der er i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Små-øer er udeladt af tabellen.

Det er ikke fordi, der ikke mangler praktikpladser i Østdanmark. Siden 2008 er praktikpladsmanglen, når man ser på elever, der hverken har skolepraktikplads eller virksomhedsplads, mere end fordoblet. I Københavnsområdet er praktikpladsmanglen steget endnu mere. Mere end 30 procent af de manglen- de praktikpladser i 2011 var blandt unge bosat i København by eller omegn.

(6)

Tabel 5. Gennemsnitlig månedlig praktikpladsmangel på landsdele

2008 2011 Ændring 2008 2011

Antal pers. Pct. Andele

Københavns by 211 923 338,5 9,3 18,1

Københavns omegn 268 758 182,8 11,8 14,8

Østsjælland 105 196 87,6 4,6 3,8

Nordsjælland 120 291 142,6 5,3 5,7

Vest- og Sydsjælland (incl. Bornholm) 318 514 61,3 14,0 10,1

Fyn 239 399 66,6 10,5 7,8

Sydjylland 184 451 145,3 8,1 8,8

Vestjylland 145 305 109,9 6,4 6,0

Nordjylland 324 562 73,4 14,3 11,0

Østjylland 346 653 88,6 15,2 12,8

Total 2275 5107 124,5 100,0 100,0

Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige månedlige praktikpladsmangel i 2008 og 2011 for alle indgange.

Kilde: AE på baggrund af Praktikpladsstatistikken fra UVM (hentet 2. maj 2013) samt egne beregninger.

Danmark kommer til at mangle 30.000 faglærte i 2020

Der er fortsat mange tusinde unge, der ikke kan fuldføre deres uddannelse på landets erhvervsuddan- nelser. Siden 2008 er antallet af unge uden praktikplads mere end fordoblet fra 2.000 til over 5.000 unge pr. måned. Samtidig viser nye fremskrivninger fra AE, at der kommer til at mangle 30.000 fag- lærte på arbejdsmarkedet i 2020, mens der samtidig vil være overskud af ufaglærte.

Selvom den økonomiske krise har gjort det vanskeligere for virksomhederne at ansætte folk, og dermed også ansætte lærlinge, er det paradoksalt, at under hver tredje virksomhed i 2011 tog del i praktik- pladssansvaret ved at have lærlinge ansat. Det svarer til at 37.000 virksomheder ikke have en eneste lærling, og det paradoksale står i, at det er de selvsamme virksomheder, der inden for en årrække kommer til at mangle veluddannet arbejdskraft.

Analysen her viser, at virksomhederne ikke har ændret meget på deres udbud af praktikpladser siden den økonomiske krise satte ind. Den viser ligeledes, at virksomheder i Jylland er langt mere villige til at tage lærlinge end virksomheder i Østdanmark. I Nordjylland tager gennemsnitligt hver tredje virksomhed lærlinge, mens det tilsvarende kun gælder hver fjerde virksomhed i København.