88
Carlsbergfonder er deres Væ rk om K alkm alerierne fra den ro m anske T id blevet en a f de sm ukkeste videnskabelige P u b lik a tioner, der er frem kom m et herhjemme, i stort K vartform at og fin t typografisk U dstyr med 6 Farvetryk, 30 Plan ch er og 250 andre Illustrationer.
A f de to Indledn ingskapitler behandler det ene Frem dragelse og Restaurering samt Kirkegrundlæ ggere og Stifterbilleder, det andet T e k n ik og M otiver. D erefter følger en Gennemgang af de histo riske Hovedgrupper, først den ældre Jellinge-G ruppe fra Beg. af 1100’erne, hvor nye F u n d i T am drup og Ørreslev kaster Lys til
bage over de sørgeligt tabte Hovedvæ rker i selve Jelling, saa den store, talstærke sjæ llandske Gruppe, der skyldes Hvide-Slægtens Kunstnere, frem deles m indre jydske Grupper, samlede dels om Raasted-M aleren paa R anders-Viborg Egnen, dels om Ribe, og endelig den rom anske Stils spredte Efterslæ t fra ca. 1250. Kortet S. 9 giver en k la r Oversigt over Gruppernes topografiske F o r deling. E t T illæ g bringer exacte O plysninger om 81 K alkm aleri- kirker, og Bogen indeholder foruden Registre et fransk Resumé.
Dens Em ne har jo international kunsthistorisk Betydning, og det faar yderligere Væ rd derved, at de danske Væ gm alerier a ltid har været frem draget med relativ Nænsomhed og i vort Aarhundrede er behandlet med stedse stigende Respekt fo r det givne gamle og en stadigt mer fo rfin e t Restaureringsteknik fse f. Eks. M aaløv og Raastedj. Denne T e k n ik er udviklet af E ig il Rothe og Lund, hvis Fo to g ra fie r og Indberetninger ligger til Grund fo r Værkets lllu - strationsstof.
Forhaaben tlig v il der snart kom m e Fortsættelser, der behand
ler Gotikens K alkm alerier. Det kan ia lfa ld opm untre dertil, at Værket, der udkom i det sidste Krigsaar, allerede nu er nær ved at være udsolgt.
C. A. J.
Hæ rens A rkiv.
Carl von Kohl: H æ r e n s A r k i v . D e t s H i s t o r i e , d e t s P l a c e r i n g , I n d d e l i n g o g O p g a v e r . Udgivet af Krigsm ini
steriet (1946).
Siden 1889 har det danske arkivvæsen været stærkt cen tra li
seret. A lle centraladm inistrationens arkiver er samlet i R ig sa rk i
vet, mens de fire La n d sa rkiver rum m er de lokale embedsmænds sk riftlig e efterladenskaber. Denne ordning frem byder uden tvivl meget store fordele fo r den historiske videnskab. Enh ver histo
rik e r er jo interesseret i, at det kildem ateriale, han skal arbejde med, er saa let tilgæ ngeligt som m uligt. Jo mere samlet det er, desto lettere er det at skaffe sig o v e rb lik over, hvad der findes.
89
Studerer m an D anm arks m ilitæ rhistorie eller beskæ ftiger sig med mennesker i fortiden, som paa en eller anden m aade har været knyttet t il den danske hær, kan m an dog ik ke nøjes med at arbejde i Rigsarkivet. E n stor del a f det krigshistoriske m ateriale, først og fremmest den m ilitæ re centraladm inistrations arkiver fra tiden fø r 1868, findes der. M en skal m an benytte den nyere tids akter, maa m an søge til Hærens A rk iv , der ogsaa om fatter de enkelte hær a f delinger s store og betydningsfulde arkiver. E n saa- dan ordning synes ikke at være praktisk. Den er ogsaa flere gange blevet kritiseret, men der er næppe nogen m ulighed for, at der i frem tiden v il b live gennem ført nogen forandring. Som det nu udkom ne værk om Hærens A rk iv , skrevet a f dettes mange- aarige m edarbejder C arl von K ohi, viser, er der i hvert fa ld ikke indenfor de m ilitæ re kredse, som er eller har været knyttet til arkivet, nogen som helst forstaaelse af, at opretholdelsen a f et særligt hæ rarkiv er et b ru d paa det p rin cip , som ellers er ledende i dansk arkivvæsen, og som har vist sig at være a f saa stor be
tydning fo r dansk historieforskning. De kan nok indse, at det er upraktisk at have de centrale m ilitæ re arkiver anbragt to steder, men mener, at en sam m enslutning bør ske ved at overføre den del af de m ilitæ re arkiver, som findes i Rigsarkivet, til Hærens A rkiv.
Spørgsm aalet om forholdet m ellem R igsarkivet og Hærens A rk iv optager von K o h i stærkt. I hans om tale heraf mærker m an ofte, at hans udtalelser er baaret a f en ikke ringe lidenskab, som un- undertiden kan faa ham til at fremsætte bem æ rkninger, som virker lid t overraskende paa hans fagkolleger in d en fo r a rk iv verdenen, som naar han f. eks. skriver (s. 89) » Lyk kelig vis findes de i 1893 af K aptajn Rilsted i sin F r itid udenfor M inisteriet u d ar
bejdede Personalregistre til de m ilitæ re Straffesager stadig i A r kivets Eje«. H vis man ser objektivt paa spørgsmaalet, maa man dog kom m e til den opfattelse, at det naturligste og mest form aals- tjenlige er, at registrene opbevares sammen med sagerne.
Ønsket om opretholdelse af et særligt m ilitæ rt a rk iv begrundes bl. a. paa følgende maade: »Arbejdet i Hærens A rk iv kræ ver visse K v a lifik a tio n e r og m ilitæ re Forudsæ tninger, som selvfølgelig ik ke er fornødne i de civ ile A rkiver. Det er uim odsigeligt, at Hærens A rk iv er a f ganske anden S truktur end de civ ile M inisteriers, idet dets daglige V irksom hed sætter det i direkte og stadig Forbindelse ikke blot med M inisteriet selv og dets Kontorer, men ogsaa med talrige M yndigheder og Personer udenfor C entraladm inistratio
nen«. F o r den, der kender R igsarkivet og dets arbejde, v il det vist blive vanskeligt at finde forskellen m ellem de to arkivers »struk
90
tur«, th i ogsaa her er den stadige forbindelse med m inisterierne og andre m yndigheder et frem herskende karaktertræ k. H vad an- gaar spørgsm aalet om de særlige k v a lifik a tio n e r til arbejdet i Hærens arkiv, v il forfatterens paastand vist ogsaa virke lid t over
raskende paa historikere og a rk iv fo lk . H vis synspunktet blev over
fø rt paa andre arkiver, vild e det betyde, at disse kun kunde a d m inistreres af folk, der var fo rtro lige med de forhold, der sor
terede under den paagældende adm inistrationsgren. U denrigs
m inisteriets a rk iv kunde saaledes kun ledes af diplom ater og udenrigsm inisterielle embedsmænd, justitsm inisteriets a rk iv af jurister. Og i handelsm inisteriets a rk iv maatte det vel blive fo r
retningsfolk, der skulde overtage ledelsen. M aaske skulde R ig s
arkivet endda se sig om efter en skuespiller til at tage sig af Det kgl. teaters arkiv. M on ik k e paastanden, der iøvrigt allerede fo r en del aar siden er frem sat a f adm inistrationskom m issionen, turde være noget hasarderet.
Enhver, som kender lid t til Hærens A rk iv og ved, hvor mange væ rdifulde a rk iv a lie r der findes der, v il uden tv iv l byde von K ohis bog velkom m en. H id til har der ku n været meget lid t trykt litteratu r om arkivet, først og frem m est et par sm aaafhandlinger i » Fo rtid og Nutid«. Den foreliggende bog raader delvis bod paa denne mangel, selv om den ikke helt kan siges at tilfred sstille de krav, den historiske forsker v il stille til et saadant værk.
Bogen foreligger i en sm uk ydre form . Udm æ rket papir, et sm ukt billedm ateriale og pænt tryk. Opsætningen kan undertiden virke lid t urolig, idet forfatteren i fo r høj grad har brugt in d rykning, kursivering og andre typografiske frem hæ velsesm idler.
M arginaloverskriftern e er i og fo r sig praktiske, men v irk e r ikke forskønnende.
H vis men venter at finde en indgaaende og udtømm ende rede
gørelse fo r arkivets indhold, b liv e r m an noget skuffet. Denne del af frem stillingen er i de fleste tilfæ lde tem m elig sum m arisk, især hvad oversigten over selve arkivstoffet angaar. Det er først og frem m est redegørelsen fo r arkivets historie, som har interesseret forfatteren, og han har her gjort et stort og paaskønnelsesvæ rdigt arbejde. M en der er dog ik k e tv iv l om, at dette a fsn it kunde have været skaaret betydeligt ned, saa der var blevet mere plads til en redegørelse fo r selve arkivets fo rskellige fonds. Og dette kunde delvis være sket ved en anden disposition a f stoffet. Forfatteren h a r valgt at give en kronologisk frem stilling, hvor de personal- historiske enkeltheder fy ld e r stærkt op. H vis oplysningerne om arkivets embedsmænd gennem tiderne var blevet samlet sidst i bogen, kunde der være blevet sparet en del plads, undtagelser
91
kunde have været undgaaet, og værket vilde have vundet i over
skuelighed. Ogsaa den øvrige frem stillin g vilde være blevet mere overskuelig, hvis den var blevet in ddelt i tidsafsnit, in denfor h vilke stoffet var blevet sagligt grupperet.
Lo kalh istorikern e maa ogsaa have opm æ rksom heden henvendt paa det historiske stof, som findes i Hærens A rk iv , først og fre m mest paa de forskellige m ilitæ re afdelingers arkiver, som giver
udmærkede bidrag til belysning af garnisons- og indkvarterings- fo rh o ld m. m. De mange justits- og korrespondancesager in de
holder desuden et rig t kildestof til forstaaelse a f vore købstæders ku ltu rh isto rie i 1700- og 1800-tallet. A t personalhistorikeren her finder et næsten uudtøm m eligt m ateriale, behøver næppe at næv
nes. Og dette store stof er det i mange tilfæ lde blevet lettere at udnytte gennem den foreliggende bog. Selvom der kan rettes k r i
tiske bem æ rkninger im od den, dens synspunkter kan diskuteres, og m an i endnu højere grad end sket er, kunde have ønsket sin nysgerrighed tilfredsstillet, saa kan m an dog ku n være forfatteren taknem m elig for, at han har v illet paatage sig det store arbejde med udarbejdelsen, hvorved han h a r gjort det lettere fo r danske historikere at. udnytte det historiske kild esto f i Hærens A rk iv .
Jo h an Hvidtfeldt.
Danm arks Adel.
Albert Fabritius: D a n m a r k s R i g e s A d e l , d e n s T i l g a n g o g A f g a n g 1 5 3 6 — 1 9 3 5. E n Studie i dansk Adelshistorie.
A. F. Høst & Søn. 1946.
Standshistorie findes der meget lid t av i D anm ark, og da det danske fo lk i m iddelalderen og i de følgende aarhundreder var stærkt præget av at være et stændersamfund, v il det være av stor værdi at faa belyst baade stændernes indbyrdes fo rh o ld og den enkelte stands sammensætning og betydning økonom isk, p o litisk og kulturelt. Størst m ulighed fo r en saadan undersøgelse rum m er
»overstænderne« adel og gejstlighed, og det v il være n atu rlig t at begynde med en redegørelse fo r standens sammensætning, dens vækst og opløsning.
Albert F a b ritiu s’ bog hvis overtitel ku n forstaas i forbindelse med undertitlen, er da ogsaa en saadan redegørelse. Den begynder med en — lid t form el — definition, som er overtaget fra Thiset, og følger saa adelens tilgang og avgang fra 1536 til 1936, men m an savner en stærkere fremhævelse av, hvor stærkt begrebet adel ændres 1660, og derfor b liv e r undersøgelsen i overvejende grad en frem stillin g av de adelige slægters — uanset adelsbegre
bets skiftende in d h o ld —- opkom st og vækst eller uddøen, altsaa en rent genealogisk og biologisk undersøgelse.
