91
kunde have været undgaaet, og værket vilde have vundet i over
skuelighed. Ogsaa den øvrige frem stillin g vilde være blevet mere overskuelig, hvis den var blevet in ddelt i tidsafsnit, in denfor h vilke stoffet var blevet sagligt grupperet.
Lo kalh istorikern e maa ogsaa have opm æ rksom heden henvendt paa det historiske stof, som findes i Hærens A rk iv , først og fre m mest paa de forskellige m ilitæ re afdelingers arkiver, som giver
udmærkede bidrag til belysning af garnisons- og indkvarterings- fo rh o ld m. m. De mange justits- og korrespondancesager in de
holder desuden et rig t kildestof til forstaaelse a f vore købstæders ku ltu rh isto rie i 1700- og 1800-tallet. A t personalhistorikeren her finder et næsten uudtøm m eligt m ateriale, behøver næppe at næv
nes. Og dette store stof er det i mange tilfæ lde blevet lettere at udnytte gennem den foreliggende bog. Selvom der kan rettes k r i
tiske bem æ rkninger im od den, dens synspunkter kan diskuteres, og m an i endnu højere grad end sket er, kunde have ønsket sin nysgerrighed tilfredsstillet, saa kan m an dog ku n være forfatteren taknem m elig for, at han har v illet paatage sig det store arbejde med udarbejdelsen, hvorved han h a r gjort det lettere fo r danske historikere at. udnytte det historiske kild esto f i Hærens A rk iv .
Jo h an Hvidtfeldt.
Danm arks Adel.
Albert Fabritius: D a n m a r k s R i g e s A d e l , d e n s T i l g a n g o g A f g a n g 1 5 3 6 — 1 9 3 5. E n Studie i dansk Adelshistorie.
A. F. Høst & Søn. 1946.
Standshistorie findes der meget lid t av i D anm ark, og da det danske fo lk i m iddelalderen og i de følgende aarhundreder var stærkt præget av at være et stændersamfund, v il det være av stor værdi at faa belyst baade stændernes indbyrdes fo rh o ld og den enkelte stands sammensætning og betydning økonom isk, p o litisk og kulturelt. Størst m ulighed fo r en saadan undersøgelse rum m er
»overstænderne« adel og gejstlighed, og det v il være n atu rlig t at begynde med en redegørelse fo r standens sammensætning, dens vækst og opløsning.
Albert F a b ritiu s’ bog hvis overtitel ku n forstaas i forbindelse med undertitlen, er da ogsaa en saadan redegørelse. Den begynder med en — lid t form el — definition, som er overtaget fra Thiset, og følger saa adelens tilgang og avgang fra 1536 til 1936, men m an savner en stærkere fremhævelse av, hvor stærkt begrebet adel ændres 1660, og derfor b liv e r undersøgelsen i overvejende grad en frem stillin g av de adelige slægters — uanset adelsbegre
bets skiftende in d h o ld —- opkom st og vækst eller uddøen, altsaa en rent genealogisk og biologisk undersøgelse.
92
N aar fo rf. har valgt denne begrænsning av sit emne, skyldes det dels, at en grundig genealogisk undersøgelse er det nødven
dige grundlag fo r det videre arbejde, dels at selve slægtsbegrebet trænger til en d efin itio n og ofte er blevet m isforstaaet i ældre behandlinger av adelen. Ved »uddøen« forstaar forf. i denne sammenhæng med rette m andslinjens uddøen som a d e l , idet slægten b io lo gisk godt kan være fortsat i illegitim e lin je r eller i en anden social stand efter det tidspunkt, hvor den paagældende a d e l s s l æ g t m aa regnes fo r uddød.
Det er iø vrig t vanskeligt at definere begrebet d a n s k adel, fo rd i D anm ark i væsentlige dele av den her behandlede periode var forbundet med andre lande — Holsten, Norge, O ldenburg og Øsel. B lan dt andet derfor og fo rd i mange adelsmænd i den første del av perioden havde et stærkt internationalt præg, dukker det fænomen op, som hedder »den stiltiende reception«, som forf. har æren av første gang at gøre ordentligt rede for. Dette v il sige, at frem m ede adelsmænd f. eks. ved gifterm aal med danske adels
dam er gled in d i den danske adel uden form el naturalisation.
M ed hensyn til nyadlinger 1670— 1839 har forf. foretaget en om hyggelig gennemgang av hver enkelt n o b iliterin g og kom m er til det — nye — resultat, at ca. 2fs av de adlede sim pelthen købte deres adelsbrev, mens kun ca. V4 blev adlet fo r deres fortjenesters skyld. Herm ed bevises med al ønskelig tydelighed, at i denne periode brugtes adelsbreve — ligesom ophøjelser i rangen — især i fisk a lt øjemed, og det h a r ikke a ltid været smaapeng'e, det drejede sig om, ligesom kancelliet ik ke veg tilbage fo r at tinge om prisen.
Mens fo rf. paa to om raader — den stiltiende reception og køb av adelsbrev — h ar bragt det nye frem paa grundlag av egne idéer, bygger han m. h. t. avgangen indenfor slægterne, deres uddøen, m etodisk paa Pontus E. Fahlbecks undersøgelser av den svenske adel, hvad han ogsaa fremhæver, men er end me
toden brugt før, er dens anvendelse paa dansk m ateriale ny, og resultat en grundig korrektion av Gustav Bangs allerede tidligere haardt angrebne teorier. Det viser sig, at den danske og den svenske adel løber næsten p a ra llelt m. h. t. produktion og u d døen og iø vrig t i disse henseender forh older sig ganske som andre, ikke-adelige slægter, men forf. naar videre end Fah lbeck derved, at han paaviser, at uddøen ligger i selve vores definition av begrebet slægt. Tæ nker m an sig, at en adelsm and faar to sønner og to døtre, og hver av disse og- deres avkom producerer sig paa samme maade, v il den °/o, der bærer stamfaderens navn, og altsaa efter den alm indelige d efin itio n hører til adelsslægten,
93
blive stadig m indre, og indtræ der der saa i et av de sene led barnløshed eller stor og tid lig dødelighed, m aa slægten udslukkes.
I en anden sammenhæng har fo rf. som exempel brugt det olden
borgske kongehus i D anm ark. Det uddøde efter den alm indelige opfattelse med F r. VII, men i virkeligheden var det kun F r. II.s legitim e mandsstamme, der uddøde. I al fa ld een ille g itim lin je
—- D anneskiold — lever stadig, og gaar m an een generation læ n
gere tilbage, blom ster hans anden søn H an s’ avkom G liicksbor- gerne, og gaar m an endnu et led tilbage, m øder m an den stadig existerende gottorpske linje. Huset O ldenburg er altsaa i fu ld t flor.
Bogen slutter med en, saa vidt m aterialet tilla d e r det, fu ld stændig m atrikel over den danske adel siden 1536 med redegørelse fo r de enkelte slægters hjemsted, antal led og oplysninger om det eventuelt sidste leds forhold, et kæmpearbejde, som frem tiden v il være fo rf. taknem lig fo r som opslagsliste.
Bogen er præget av redelig grundighed og saglig nøgternhed, og alt i alt har fo rf. løst den opgave, han h a r stillet sig, paa over
bevisende maade. Undertiden kan han være tilb ø je lig til at presse sit m ateriale lid t haardt til tabeller paa lo v lig faa exempler, og sm aafejl har ikke kunnet undgaas. N aar det saaledes s. 67 hed
der, at ifølge forordn, av 19. Ju n i 1582 fo rspildte en adelsm and adelskabet fo r sine børn ved ægteskab med u fri kvinde, er del ikke helt i overensstemmelse m ed ordlyden, der ku n gælder ægteskab med u fri kvinde, med hvem han i forvejen havde børn.
Som kuriosum kan nævnes, at listen over uddøde slægter, der med sikkerhed har fortsat sin biologiske existens med i al fa ld et led, kan forøges med slægten Skram , idet Jens Ju u l Skram fik en søn med en bondepige, som han »overvældede m ed lø s
agtighed«.
Fo rf. har skabt et solidt grundlag fo r et arbejde med adel
standens historie, og m an m aa haabe, at han v il gøre dette a r
bejde selv, da hans forudsæ tninger fo r at kunne gøre det er de bedst m ulige: solid skoling, nøgtern in d stillin g og alsid ig for-
staaelse. H ans H. Fussing.
Snapstinget.
Hugo Matthiessen: S n a p s t i n g e t . J y d s k T e r m i n . M a r k e d o g M e n n e s k e r . Gyldendal 1946.
V iborg Snapsting var gennem Aarhundreder Om slagsterm in fo r jyske Pengehandler, og i Snapstingdagene afgjordes ta l
rige Forretninger i Jy lla n d s gamle Hovedstad, Jordegods skiftede Ejere, Laan stiftedes og betaltes, og F a llitte r konstateredes. Mange
