Hvorfor bringer ugebladene læsestof om overtro og deslige?

Hvorfor bringer ugebladene læsestof ^{om overtro og} deslige?

Af

Thygesen

11974foretog jegenundersøgelse af, hvadugepresseniDanmark1971og 1972 bragte af stof om oversanselige fænomener, bl.a. stof om naturlæger (1).

Hensigten med undersøgelsen var for det første blot at registrere, hvad nuti¬

densugebladslæserepræsenteresfor inden for detteområde, og dernæst, ifor¬

bindelsehermed,atundersøge, hvilke stofgrupper,genrer, manhyppigst møder,

og til sidst, hvilke læsergrupper det er, der læser mest om overtro. På denne

måde måttemankunne finde frem til de tendenser, der aftegner sigi veksel¬

virkningen mellem det, massemedieforskere almindeligvis kalder bevidstheds- produktionen,også afsætningsmarkedet, både psykologiskogsocialt.

Min undersøgelse viser, at ugepressen ganske særligt bringer stof inden for

4hovedgenrer (se fig. 1):

1. Astrologi

Deterden hyppigst repræsenteredegenre, og den består førstogfremmest af

de fastehoroskopserier ogartikler om astrologiskeemner, drømmetydningog

skæbnetydning. Næsten alle danske ugeblade indeholder horoskoprubrikker;

det er blevet en del af ugebladets form. Grunden til at genren er så åbenlys populær i ugebladene, mener jeg ^er den, at dagligdagen med dens politiske

og åndelige fremmedgørelse og storbymiljøernes modsætningsfyldte og split¬

tede medmenneskelige forhold skaber et øget behov for psykologisk selvfor¬

ståelse. Danæsten alledanskeugeblade læggerstor vægt på atbringe astrolo¬

giskerubrikker, ^erdenne del afugepressenmed tilatunderstøtteogfremmeen

læserholdning,dererprægetafuselvstændighed, autoritetstro^ogfatalisme. Jeg

serdettesometled iugebladenes afpolitiserendeogpassiviserendeintentioner.

Eksemplerpåtitlerpå artikler inden forgenren(2):

»Stjernernestyrerhans fabrik«, Toldstrup, Inger (SBT 1/72s. 18).

»Sådan bliver Deresbarn,siger stjernerne« (AfD8/72s.70).

CC LU Gc z

ASTROLOGI

Ol

o NATURLÆGEDOM

Q 111

> PARAPSYKOLOGI 0

1 FOLKEOVERTRO

I

SPIRITISME

LU ANDRE

Cj

CC LANDES RELIGION

|||||||||

>

Q DIVERSE lllllll

ANTAL ARTIKLER 0 10 20

I

I

I

30 40 50 60 70

I ⁱ 1 1

Fig. 1.

»Hvadsiger stjernerneomromantik i 1971«, ben Hammarzh, Iben(VU 1/71

s.32).

2.Naturlægedom

Dennæsthyppigste^genreudgøres af demangeartikleromnaturlægedom, som

bringer oplysninger om alternative, ikke-autoriserede, helbredelsesmetoder.

Denne_genres popularitet,mener jeg, hænger sammenmed, at den etablerede lægevidenskab ofte kommer til kort over for de samfundsskabte sygdomme:

nedslidningen tiltager, de mere udefinerlige psyko-somatiske sygdomme flo¬

rerer.

Setfraugebladenes synspunkterder salg iatgivesygemenneskerforhåbning

ommirakuløs helbredelse.Ugebladenes holdningerher,atmanvedatfocusere på helbredelsenermed tilatholde folkpå plads i det socialemønster,idet de egentligeårsager til lidelserne ikke afdækkes.Derer nok taleomet alternativ

til den etableredelægevidenskab,men»oprøret«gælder kun denne standog er ikke led ietdybere socialt-politisk helhedssyn.

Naturlægeartiklernes titler kan lede tankerne hen på det fantastiske, f.eks.:

»Det begyndte med tempelpræstens eliksir« (om Wolle) (Spies, Margrethe, Hj39/71).

Hererdeteteksotiskmiljø, der anslårtonen.

»Hvis Demanglerplusstrøm blir Desyg« (Wulf, Tabita, DF38/72s.20).

Her er det elektriciteten, den fantastiske, moderne tekniske udvikling, som

sigernogetomnaturlægemetoden. Detsammeertilfældet ientitel som:

»Reservedele til etmenneske«(Will, Berthold, U&H24/72s. 16).

Mentitlerne kanogså henvise til bibelske mirakler, f. eks.:

»Kan få lamme til at gå,og behandlingen koster kun 10 kroner« (Schmidt, Peter, S&H 16/71 ^s.26).

»Gladepensionister smider stokken« (Albertsen, Kristian, God Tid3/71s. 8).

3.Parapsykologi

Til dennetrediestørste_genre, dereromtrenthalvt såstorsomdenførste, hører også fortids-ogfremtidsvisioner, grafologiognogle (ældre) former forperson¬

lighedspsykologi. Det er fælles for disse discipliner, at de alle søger at blive videnskabeligt anerkendt. Det gælder ikke mindst parapsykologien, ^{som pro¬}

fessionelt kaldesESP-forskning (extra-sensory-perception), en betegnelse, som

giver denetvidenskabeligtpræg.

Meget af dette stof nærerførst ogfremmest folks fantasi ogtrang til spæn¬

ding, undertiden persondyrkelse, når der f. eks. skrives om en genial »seer«.

Set i dennesammenhængerdet med til at sælgeugebladene på sammemåde

somandet sensations- ogspændingsstof. Læserne påvirkes i retning afat søge irrationelle forklaringer som kompensation for de reelle, ^som det kan være svært atfå øjepå iethøjtteknificeretog specialiseret samfund. Mangegange stårman somlæsermagtesløsoverfor påstandene omde rige muligheder,der

findes i sindets randområder. De praktisk materielle problemstillinger falder bort,grunden under de jordnære livsbetingelser.

At vægten lægges på det sensationsprægede, viser mange af genrens titler,

f. eks.:

»Her sidder grafologen Alfred Kaufer og gør fantastiske opdagelser: Han

kansepå Dereshåndskrift,^omDehar kræft« (R 21/72s.42).

»Direktører lader sighjernevaske« (Buchwall, Ulrik, BB49/71 s. 23).

»Dansk invalidepensionist vækker opsigt med fantastisk teori: De havde fjernsyn for 5000 år siden« (Berg, Niels, U&H47/72s. 12).

»Vi harspist hjernemasse« (Horn, Arne, U&H7/71 s. 14).

4. Folkeovertro

En fjerdemindre genre udgøres af den traditionelle folkeovertro. Den gamle

folkeovertroerikke så populær somnaturlægedom ogparapsykologi,men en enkeltserie i Dansk Familieblad må fremhævesher, fordi dengennem enlæser- enquetegiveret indblik i, hvormeget der lever videre af traditionelovertro i

voredage. Detertankegangen bag dem, der fænger, atman skaber sig loveog

sammenhængeaf irrationel karakter i^enufremkommeligogofteuudgrundelig

verden.Altsåatmanmidt ien atomistisk, moderne tid skaber sitegethelheds¬

synudenvidenskabeligehensyn.

At denne gruppeartikler ikke så ofte kommer i ugebladene, kanmåske for¬

klaresved, at stoffetikke kan skæres til efter modernemassekommunikations-

VI UNGE O

<

_i Q.

O H- (f) O

FEMINA EVA

HENDES VERDEN DANSK FAMILIEBLAD UDE OG HJEMME ALT FOR DAMERNE SE & HØR

O

<

_i CL O I—

CO DC Q h~

CO

SØNDAGS-B.T.

HJEMMET BILLEDBLADET FAMILIE JOURNALEN

ANTAL ARTIKLER 0

_L

10 20

■ I ^, I

30 40

_L

50 60

_L

70

_L

Fig. 2.

metoder, hvor kommunikationen foregår fra oven og ned og bl.a. spiller på persondyrkelseogsensationer.

Detligger i denne sammenhæng uden for ugebladenes funktion atskabeen

meningsdannelse fra folk til folk. Det oversanselige stof skal hovedsagelig lan¬

ceressomekspertviden, forsmået af de etablerede videnskaber; daerdet salg¬

barindoktrinering.

Eksempler på titler:

»Vogt dig for onde øjne. Der er mere mellem himmel og jord« (Wulf, Tabita,DF23/72^s.22).

»Med et himmelbrev om halsen. Der er mere mellem himmel _og jord«

(Wulf, Tabita, DF18/72).

»Derertrolde i densortegryde« (Dejlige Danmark) (BB23/71 s.40).

Den sidste titel er et eksempel på, hvordan folkeovertroen sætter kolorit påenfortsat serie.

Læsergrupperne

Ugebladene henvender sig til forskellige grupper af læsere, ^og ikke alle blade bringer ligemegetlæsestofomoversanselige fænomener. Jeghar søgtstatistik-

ken over de enkelteugeblades læserskare i Gallups Media Index for 1972 og sammenholdt dette med minregistrering (se fig. 2).

Gallups MediaIndex viser bl.a.,atDansk Familieblad, som erdetblad,der bringermestovertro-stof, hører fil blandt de mindst læsteugeblade,men sam¬

tidig har en prægnant læserskare bestående af ufaglærte arbejdere, arbejdere, pensionister og udearbejdende kvinder. En overvægt af læserskaren har folkeskoleeksamen, og mange har de laveårsindtægter 12.000-20.000kr. Om¬

trentde sammeforhold gør sig gældende ved UdeogHjemme, der liggersom

nr. 2 med hensyn til oversanseligt stof. Det er dog det syvendestørste afuge¬

bladene. Hjemmet ligger som nr. 3 med hensyn til dette stof, og det har det

trediestørste oplagstal af alle danske ugeblade. Læsersammensætningen ligner

de allerede nævnte, men flere unge, pensionister og også lavere funktionærer

errepræsenteret.

Billedbladet, somkommer næstirækken,er det næststørstedanskeugeblad,

og det har flere pensionister somlæsere end de andre blade. Indtægterne er

almindeligvis op til dobbelt så storesom dem, der gjaldt for Dansk Familie¬

blad, altså o.40.000kr. Søndags BT, der liggersom nr. 5 med hensyn til dette stof, erdet fjerdestørste danske ugeblad. Funktionærstandenertrofaste læsere,

og forholdsvis mange læsere har studentereksamen. Indtægterne er høje,

o.70.000kr.eralmindeligt.

Man må her fremhæve Familie-Journalen, som er det mest læste ugeblad

i Danmark. Det harnæsten intet stof inden for denne undersøgelses område.

Bladet henterovervejende sin læserskare blandt arbejdere, pensionisteroghus¬

mødre, altså nogenlundesamme læserskare som Dansk Familieblad. Indkom¬

sterne ligger jævnt stigende op mod 40.000 kr. At bladet ikke bringer meget overtro-stofmå nok forklares udfra dets»image«. Som arvtagertil »Frem«har

det traditioneltværetprægetaf de populærvidenskabelige artiklerog enkends- gerningsdyrkelse, somudelukker det oversanselige stof.

Konklusion_og vurdering

Ud fra denne karakteristik slutterjeg mig til,at det typiske publikum forover¬

sanseligt stof består af de helt jævne mennesker, lavtlønnede eller folk med meget laveindtægter. Stoffet placeres førstogfremmest for underklassen. Det

merebredepublikumpræsenteres ganske vist også løbende for stof^omovertro i de større,bredt dækkende blade,meni disse bladeerformenenanden. Selvom minundersøgelse ikke har sigtet på at afdække de enkelte blades holdning ^og stil, kanman ikkeundgåatbemærke, atstoffet i destørrebladeer mere non¬

chalant,spændingsmættetogualvorligt behandlet.

Delavestlønnede_oglavestuddannedepræsenteres altså formestoversanse¬

ligt stof,men her måman spørge, omfolk virkelig haret oprigtigt følt behov

for dennelæsning, elleromdette stof bringes nedover demsometled imasse¬

mediernesensidige påvirkning.

Pågrundlag af min undersøgelse kan jeg ikke komme meden detailleret be¬

hovsanalyse, bl.a. fordi jeg ikke har undersøgt spørgsmålet i felten. Men jeg

slutter mig til, at kommunikationsprocessen hovedsagelig må foregå ovenfra

ogned. Læserresponse er der nemlig ikkemeget af på dette stof, ^men det er klart,at journalisterogredaktører benytter sig afdengrobund, der liggeritra¬

ditionen_ogkulturensom en folkelig understrøm afovertro ogtrangtil mysti¬

cisme. Massemediaindustrien har imidlertid først _og fremmest interesse i at bringe overtro-stofsometledipublikums bevidsthedsdannelse.

Manmå her holdesig klart, atstoffetfortrinsvis henvender sig til den jævne¬

steogdårligst stillede del af befolkningen.

Minmetode har sinemangler,nårdet gælderomatafdækkemeningsdannel¬

sensforhold til samfundet. Forat give undersøgelsen samfundsrelevans er det nødvendigt at se den iet historiskperspektiv og findeet grundlag, hvorudfra

ensammenligning med andre undersøgelsers resultater kan finde sted.Herved

kan der skabesen mere skarp formulering. Et sammenligningsgrundlagfik jeg

leveret fraSverige, hvor nogleunge etnologerhar foretaget ^enundersøgelse af

»Ockult material i veckopressen 1936-1971«. De har sammenlignet hyppig¬

heden af okkult stof med konjunktursvingninger ved nedslag i perioden, og finder udaf,atnår dererhøjkonjunktur, skrives derlidt^omdettestof,omvendt

når dererlavkonjunktur.

Jegmener, at massemediernekører på ^en bevidst spekulation i mysticisme

i 1971-72, og sætterdet i forbindelse med den verdensomspændende økono¬

miske nedgangskurve. Som et apropos må det her nævnes, at vinteren 1974,

hvor minundersøgelse fandt sted, rasede Uri Geller hysteriet landetover, mens

arbejdsløshedensteg,ogde økonomiske vanskelighedersomfølgeafDanmarks

indlemmelse i EF for alvor blev mærkbare formenigmand.

Efter minopfattelse trives alle mulige irrationelle foreteelser ogescapisme

i økonomiskdårlige tider. Psykologisk fungerer dette som afledningogtanke¬

flugt. Men det må også hængesammen med den opgivende holdningogskæb¬

netro, de flestepraktiserer, når ulykkerne tilsyneladende uforklarligt slår ned.

Man opgiver rationelt at finde årsagerne ^ogkæmpe imod, ^men siger »sådan

måtte detvære«og»derer meremellemhimmelogjord«.

Det ^er almindeligt kendt, at ugebladene fungerer som meningsdannende

middel for pengemagten. Dette viser de senere års tendens til, atugebladene

bliver rene forbrugerblade. Hvorfor bringer man da dette interessebetonede

læsestof? Svaret må blive politisk: desorganisation, escapisme, fatalisme og irrationel tankegang må næres i nedgangstider, så folk mysticeres, splittes og

nedbrydes mentalt. Vekselvirkningen mellem kulturentreprenørernesvirksom-

hed_ogdetlatentepsykologiske behov foratlade det irrationelle rådeerbestemt

aftiden,samfundetogøkonomien.

Ugebladsstoffet afspejler tiden. Det viser Eva-undersøgelsen »Udsigten fra

det kvindelige univers« (1972), hvoraf det bl.a. kan udledes, at kvindeidealet

inedgangstiderer»hende, der kan lave alt afgamlerester«. Mest i nedgangs¬

tiderer derbrug foren åndelig overbygning afovertro,skæbnetro, ønsketænk¬

ning, tankeflugtogforskellige former for mystik, såmanglemmer attænke på

de materiellemisforhold, derer årsag til,at manblev etoffer forkonjunktur¬

svingningerne.

1 Marianne Thygesen: Okkult stof, herunder naturlægestof i ugepressen 1971 og 1972.

Afløsningsopgave i nordisk folkemindevidenskab (bifag) ved Københavns Universitet.

Manuskript i DanskFolkemindesamling. 2 Dererbrugt følgende forkortelser: AfD = Alt for Damerne; BB = Billed Bladet; DF = Dansk Familieblad; Hj = Hjemmet;

R =Ugens Rapport; S&H =SeogHør; SBT=Søndags BT; U&H = UdeogHjemme;

VU=Vi unge.

Til videre læsning kan anbefales: »Søndags BT«. Rapport om en succes. Ved Kirsten Bolvigm.fl. Gyldendal,1971, 321s.(GyldendalsLogbøger); Udsigten fra detkvindelige

univers. En analyseafEVA. Hanne Møllerm.fl. Røde Hane, 1972, 221 s.111.; Kerstin Berg-Melin & KristinaBylund: Ockult material iveckopressen1936-1971.100 s.Stencil fremlagt ved seminaret i Etnologi ved Stockholms universitet forårssemestret 1973.

Summary

Why do the

weekly

bring

subjects

on superstition

and the like

The article deals witha bigger investigation from 1974as to what the weeklypressin Denmark in 1971 and 1972brought of subjectsontranscendental phenomena, including subjectsonnaturehealers. Theinvestigation showedthat thereare4main^genres,which

are especially represented in the weekly press, viz (1) Astrology, (2) Nature Healing Power, (3) Parapsychology and (4) Populär Superstition. From figure 1 appears how manyartides in these 2years werebroughtwithin these 4 groupscompared with the 3 smaller groups: Spiritualism, Religion of Other Countries andSundries, subjects which the article doesnotdeal with. Theinvestigationalsoshowed-seefigure 2^-that themost read weekly magazines brought subjects on transcendental phenomena. Most subjects

werebrought bytwoof the least read weekly magazines, which, however, haveaconcise circle of readers consisting of unskilled workers, labourers, pensioners and working

women. After having accounted for the relationship between the different genres of subjects and the circle of readers of the various weekly magazines, the conclusion is drawn that the typical readers of these subjects consist of the quite ordinary people, low-paid peopleorpeople withverysmall incomes,in short: the lower classes. TheCon¬

clusion of the whole investigation is that the weekly press deliberately speculates in mysticismand escapism, and that the speculation isespecially conspicuousin economic bad times -asfor instance in 1971 and 1972, when there was aworld-wide downward economictrend.