Spå i det små
AfPer-Olof
JohanssonLeg, ikke overtro
Nogle afos hardenvane, nårvi uforvarende kommer tilat rime,at vitæller antallet afbogstaver irimet. Lige så langt tæller vi så frem i alfabetet, ogder¬
med har vi begyndelsesbogstavet på den, fra hvem vi dennæstedag kan for¬
ventebrev. Vist ikkeUge dennemetode,men mangelignende, kanmanlæseom i Iørn Piøs bog: Den lilleovertro. Nogle er blot metodertil at sevarslerom ondt oggodt i almindelighed. Andre ermetoder til atfå etkonkret begiven¬
hedsforløb - fortidigt eller fremtidigt - afdækket. Den lille overtro er også
megetandet,ogdet kanværesvært atskillelegogalvor i den. Menfor dendel,
somhedder atspå, kanman pegepå metoder, somfaktisk slet ikkeerforsøg på atspå.
Jeg kan f. eks. ikke huske, atvinogensinde prøvedeatkontrollere, omder
næstedag kom etbrev fra J-. Det er en»leg«, og den eralvorlig, for så vidt
somden virker i detgivne øjeblik.
Vi har forladt både denstoreogden lilleovertro.Vi leger, aleneeller i godt selskab, men kalder det at spå. For at adskille denne beskæftigelse fra den,
somvirkelig (om muligt eller indbildt!) forsøgeratsigenogetomfremtiden, har jeg kaldt den »at spå i det små«. Forman spår, som ved rigtigspådom, om, hvordanmaner,hvadmanhargjort,oghvad der vilske.
Fortid-nutid, barn-voksen
Deter enganske nutidig beskæftigelse, hvad jeg i det følgende skal give nogle eksempler på. Som vedmangespilerdetetområde, hvor fortid ognutid kan ligne hinanden til forveksling.På Køge Museum holdtmaniefterårsferien 1976
enaktivitetsudstilling af spil. Med sikkert instinktog som draget afenmagnet fandt såvel børn som voksne udfoldelsesmuligheder i det lavloftede rum på
tværsaf tiden.
Grænsen mellem delege, som aktiverer på anden vis, og de som aktiverer
vedatspå i det små, erselvsagt flydende.Ved »tavlebordet med guldterning«
(ifolkevisen) spiller kongedatterenbådesig selv ogkongeriget i hænderne på
orW p»ptr
K<*4r*lC<£ r
Wj^j/rrvö-he.
Vev\dpliret"
^!\
\!
^noA rmd-fceh
<s?±(Ker
Mpi
V«*\iI >»r*t
Uv4®U«U»\enev/«j-
taM {oUdetvo>»vk>\Vej■
Wif Wa.pptr (WtctÅrxjef)
ft<^c
£4« £bn«de£(i<^e.•
»Klip-klap« giverdesvar, som iforvejenerskrevetiden.
den fattige stodder. Huntabte, oghan vandt. Detteersåat sige en selvopfyl¬
dendeprofeti: Vedatvinde bliverhan(eller afslører han sig som) konge, så¬
ledesathun vinder vedattabe.
På detjævne plan gælder dette netopfor»selskabsspil«, allevinder ved det godesamvær,den gode stemning. Når spillet kaldesenspådom,erdetfordi det leger medvorthåbog vorfrygt,menhensigtener,atderved bringes stemningen
ivejret. Netop dette afgrænsede,menrealistiskemål findermanimangebørne¬
lege,somspår i det små.
En
klip-klap (5-9 år)
Denlilleklip-klap,foldet afetark papir,somendog leges afstørrebørnehave¬
børn, kan bruges både som spilog som spåmetode. Den spår i det små, når
svaretf. eks.er entegning afet hus, og man så fårat vide,atmanfårethus.
Større børn skriver et svar, »du er dum«, »du er sød« o. s. v. Måske skal klip-klapperengivesvarpå, hvemmankan lideeller skal giftes med,ogderer så på svarpladsen skrevet et navn; det er også at spå i det små. Der findes
næppe nogen, som ikke kender denne leg, og med de trin man må igennem
foratfå svaret, erden typisk for spålegene. Manfår ikke bare stukketettil¬
fældigtsvarud, nejman erselv skyld isvaret.Førstvælgermanettal. Så vælger
manigen et tal. Så vælgerman en farve blandt flere mulige. Og så først får
mansvaret.
En
leg med
ramme(9-12 år)
Disse legeer simplenok til at kunne realiseres og afsluttes på kort tid, men børn kanbeskæftige sig med dem i timer,fordi alle skal prøvehinandens, og
X ) ® i X
I
5"
k' -A
' In
©i
Lea,™«.A«-*ro
M ©!<
( bo L WvltkfcA
kArvsY-r*«,.
5
»Legmedramme« fortæller, hvor
mangebørn manfår, ihvilket land
mankommer tilatbo, hvem man blivergiftmed, om manbliver rig,
millionær ellerfattig.
stemningen stigerog stiger. Måske lyder det i referat fattigt, atdu får6 børn,
blivermillionær, skal bo i Sverige og skal have Hanne til kone. Men det er fordi svaret, »spådommen«, ikke kan skilles fra forløbet afprocessen iøvrigt.
I dette tilfældetegnerden,somvil spå, 4streger,somdanneretkvadrat.Øverst
skrivesbogstaverneR - M - F, hvilket står for Rig, Millionær, Fattig. Den
som skal spås, spørges så: Hvormange børn skal du have? - og svarermed
3forskellige tal. Hvilke landevil du bo i?-og svarermed 3svar.Hvemvil du godt giftes med? -igen må man give 3 svar. Svarenenoteres nødtørftigtmed forbogstav, som vist. Den, som skal spås, har allerede sat stemningen godt i vejret med sinesvar.Entenfordi deerfantastiske(bo på Hawaii) eller ligefrem
sande(giftes med Pernille). Men nu skal envej til svaretfindes» ogden, som skalspås,bliverspurgt,hvilket talhan/hun kanlide.Detteskrives i midten.
Manspår da, vedat starteiøverstehjørnetilvenstreogfra Rattælleynd- lingstallet [5] fremogsåsætte etkrydsoverden oplysning[4]mankommertil.
Detbetyder: du får ikke 4 børn. Derefter tælles videre, rundt og rundt,men udenom afkrydsningerne. Når der kuner eenoplysning tilbage i enrække, er densvaret: dufår6børn.Den fårenringogtælles hellerikkemere.
Jegspurgtenogle børn,som var overdenalder, hvor denne legnormalt leges,
omde kunne huske den. Degavsig tilatlege den på livet løs. De»udviklede«
denendog, hvad jeg jo blev lidt betænkelig ved atvære årsag til! Figurenfik
enfemte side »for så kan manogså fåatvide, hvadman skalvære«. Men det
ertemmelig karakteristisk for disselege, at de kan varieres over fasteregler.
Samme vej
til fremtid
ogfortid (11-13 år)
Jeg erindrede, at nogle børn, som nu er i 14-15 års alderen, havde leget en
spålegpåfølgende måde: De delteet ark papiropi 3 spalter.Imidterspalten
skulle svarene skrives, i den ene yderspalte skulle stå nogle »hemmelige«
spørgsmål. I den anden yderspalte skrev man nogle konkrete spørgsmål, på
hvilkesvaretvarnæstengivet.
Den, som skullespås, blev altså f. eks. spurgtom, hvilken pølse hun kunne
lide. Svaretvarf. eks.: rullepølse. Det hemmelige spørgsmål lød: Hvad ligner
dinkæreste?Ogspåmanden havdesvarethjemme: rullepølse, ogspådommens første sætning lød da: »Din kæreste ligner en rullepølse!« Man digter altså baglæns ved udarbejdelsen af spørgsmålene. Man ønskeret (helst skørt) svar
på, hvad kæresten ligner. Jeg bad de pågældende lege denne leg igen, og et resultatlød sådanisinhelhed: »Dinkærestelignerenrullepølse, han har tiben,
oghans øjneerså storesomthekander. Hans næseligner snuden påen hund,
hanstæerserudsomkløer,hanspiser hundeæde,oghan kan lide dig fandens meget. Hans hudfarve er blå, han har tigertænder, og han har hestehår på kroppen. Hanrygerspegepølse, ogduerGokke.«
Men dajeg for nogle børn på 12-13 år temmelig udførligt beskrev denne leg,
»kendte de denikke«,mendervardogen, somlidtsenereviste mig»enanden slags«. For mig atse vardet den selvsamme, detsyntesbørneneikke.
Den,somskullespå, havde spørgsmålene påtoforskellige papirer. Den,som blevspået, måtte selv nedskrive sinesvar i rigtig rækkefølge. De to ark med spørgsmålvarovertagetfra enkammerat.
Man blev på samme måde spurgt om noget konkret: 1. Kan du lide tøj?
2. Nævn etpige (drenge) navn? 3. Kan du lide piger (drenge)? 4. Hvor sover du? 5. Kan du lide øl? 6. Kan du lide sodavand? 7. Hvorforkan du lide øl ogsodavand? Derefter læser den, som spår, de hemmelige spørgsmål op, og
spørgsmål for spørgsmål må man så under vild jubel læse sine egne svar op
een gang til. Spådomslegen er blevet til et lille skuespil, hvorman udleverer sig selv:
»Harduværetforelsket?«
(1)»Ja.«
»I hvem?«
(2)»Marie.«
»Kom I ivanskeligheder?«
(3) »Ja.«
»Hvor?«
(4) »Ien seng.«
»Nåede Ietresultat?«
(6) »Ja.«
»Vil du gøredet igen?«
(6) »Ja.«
»Hvorfor?«
(7) »Fordi det slukkertørsten.«
Abstrakt setvar det samme leg, som jeg havde beskrevet for dem, men blot dette, atman selv skulle læsesvaret op,ændrede den meget. Desudenvarden
blevettilen»afsløring« af fortiden.
Vedbeggelegevar manmegethemmelighedsfuld overfor potentielle klien¬
ter,somikkemåtte påhøre selve spådommen.
Kortkunster
Blandt desamme 12-13 årige varkortkunsteraf enhver artpopulære, og jeg
stødtepåto,somvedrører detteemne, enenkelog en merekompliceret.
Den enkle forløber sådan: Kortene blandes, og det øverste tages uset fra.
Derefter stillerden, som skal spås, spørgsmål, som kan besvares med ja eller nej. For hvert spørgsmål vender den,somspår,etkort. Rødt betyder da ja,og sortnej. Nårman ernået bunken igennem, vendes detuseteførste kort.Erdet rødt, går spådommen i opfyldelse, erdet sort, går den ikke i opfyldelse. Alt
efter de stilledespørgsmål svinger legen mellem ren sprogleg og afsløring af håb, drømme, ønsker-ogfrygt.
I den lidt merekomplicerede lægges de fire damer op, hvis deter en dreng
der skalspås, ogde fire konger, hvisdet er enpige. Man bliver spurgt, hvem
skal dugiftes med?ogetnavnskrives under hvert af defire kort. Den,somskal spås, stiller også her selv spørgsmålene, somimidlertidnu skal kunne besvares
medetnavn.Frabunkenlægges korteneopetforet,første kort ved detførste
navn, andet ved detnæste og såfremdeles, dog kun indtilet kort harsamme farvesomkongen/damenovenover. Detnavn,derstandses ved,ersvaret.Man
bliverved, til bunkenerbrugtop. Derefter tælles kortene i de fire bunkerop,
ogalt efteromderer mangeeller få af slagsen, taler sparom sorger, ruderom børn, hjerter om kærlighed og klør om penge i forbindelse med vedkom¬
mendenavn.
Bøgernes
rolle
Dissetokortkunster kunnemantænkesig stammede frabøger. Blandt børnene fungerer deimidlertidsomdeandre, omend denæppeanvendes helt så hyppigt.
IJørgenClevins »Børnenes Legebog«erderenopskriftpåenspåbog. Under spørgsmål som: Hvorskal du bo? Hvem skal du giftes med? skrivesmereller
mindre skøresvarnummereret fra 1-10.Den, som spås, skal da nævneet tal mellem 1 og 10,hvorved spådommenergivet. Selvsamme legeri 1971 publi¬
ceretienandenbog: Børnefolklore,af Karen Bridenne. Heri findermanogså klip-klapperen under navn af lusefanger og legen med rammen og yndlings-
tallet. Så da altjo i dag står i »bøger« eller »hefter«, kan man ikkeafvise, at også de andre spålege harværetom ad dettrykte ord.
Frøen.
Et dueslag ligner dit hjerteog sind,
den eneflyver udog den anden ind.
Du kan ikkenøjes med enaf dem
du elsker,men vil have fire eller fem
Strudsen.
Hvisdu varså dygtig, som du erglad
for at spiseog drikke og skaffe dig mad,
da var du den allerdygtigste mand
som solen overhovedet beskinne kan.
Bogfinken.
Med god grund, min ven, må jeg dig advare,
Glem! (du ved selv hvem), lad hende fare.
Hun regner digkun for en gæk, al venskab erspildt på den sæk.
Fuglegrif.
Du erydmyg, desuden from ogvis.
Derforfår du båderos ogpris.
Bliv ved dermed, det er en god sæd Ingenting prises merend ydmyghed
Eksempler fraLycke-Bogen-fritgengivet.
De grænser, som de lærde måske vil trække, trækker brugerne næppe. Jeg
blev i hvertfaldpræsenteretforenbog»om detsamme«.Det viste sigatvære
en bog »Gæt og dril« udgivet af Det Bedste i 1971. Hvad den pågældende
tænktepåvar enspørgeleg,somhed»Prøv Dereskarakter«. Denervelegentlig beregnet for voksne. Den angiveratvære en udløber af en test, som anvendes
af»fagfolk«, d.v. s. psykologer. Bogengørdogkun kravpå, attesten i bogens udgaveer-morsom.
Spåbøger
for voksne
Forlaget Winthers »Mini-Bøger« om Lykketal, Drømme-ABC og Stjerner siger det samme: »- ogselv om De ikketror på det hele, kan De i hvert fald
äprtröogcn/Gomtt:
jnfyfSgédffofcfSgoø/
mttmange£i?s(Tige ocf? Salige o£<j
cmatffftftøe ftoøaf
$ug(< oc5)iur/ arfiø afftegmlit: #uUcfr Ol&im tfunoe 6ru«
«ji$ vbi it ^eberfi gt 93frb(¥ afc
øc6>amcpienvfil tøbfor«
briflf faore forfuifig
oc^pdfHg:
«Roor bunu
bra^r bmne (£nø<tf omÉritu*
/fiuab
S^affhoclSJflrtbm vifer «((er
pegfrpaa /(feo
0$
i SSøøen* $crftøtin$.
<pwmbtø »bi^en^aujft»/ 21ff53mebictø/
^urctify æcnfbidjfsføtn
TitelbladfraLaurentz Benedichtssøn:Lycke-Bogenfraca. 1600.
2)tu {ulbftdtnblgc og paaltbcligfte
2 li (I il li l) i|
meb 2lnni5ntnget til
at
fpaa i ^(Wttbcir,
fötjfcgrttmd 09 $@rtøcfjtribe,
$t>ori|J
man !an er^olbe SBiéfyeb om fin egen 03 aitbreS Sfccbiu,
cn§ oort.ib, 9hitib og gremtib famt
planetbog, ptutftérfnnfteit, De]vff>aaöomme, ZlSjjtcjfahs- ca lUvrtia^ctrfpaaicmtne,
^ovutfitjclfe cm Teröen» Sfcetme, lUcmteffcts2U&«',2yct>o-J3valic-
Saaeite 03 forffellige ^or- ubftijclfcv ofu. oft>.
•Samlet efter be Berømte Sanbfigetffer
Sibylle og Senormanb, ben italienfte SJiitnf 2lmbrofiu§, SJoftrabamuS, 232me.ÆfyébeS, ©Hen ©tgncloue, SUtypc*
moer \>aa ffioen, SMaria Shibarb }>aa 23orntøo(m, Juliane
^eterfen, Xtydjo ©tal;e og ben avabiffe Smurø @t)abt- Gbbtn, famt 2@g^jjteten 3U;amabebeS, font
tyat funbet @paa<D$>ffrifter, font i 2000 2lat
§ar toceret inbejXuttebc t ?pi;ramibcrne, Sil Siböforbri» og Uubccl;oXbulug.
Titelbladfra »Denfuldstændigeog paalideligste Spaabog« fraca. 1923.
fåmange morsommetimer tilatgå i selskab med denne lille »trolddomsbog«.«
Det erhellerikkemeget forskelligtfra, hvad bogtrykkeren Laurentz Bene- dichtssøn skrev i forordet tilLycke-Bogen omkring år 1600: »Denne lille bog
kaldes Lykkens Bog (skønt den hverken fører i lykke eller ulykke) og er kun gjort i den gode hensigt, atman kan bruge den til tidsfordriv helst i en
lystig forsamling, gæstebud eller anden samkvem.«
Ønskerman nærmereatvide, hvilkebøger deriældre tiderkommetinden-
for denne særegne gren af litteraturen, må man i Bibliotheca Danica søge så
vidtforskellige stedersomunder opbyggelsesskrifter, astronomi,astrologi,me¬
teorologi, lægekunst, filosofi, spådomskunst, drømmebøger, legog spil. Mange
af dissebøger må virkeligantages atværeanvendt itillid til,atde kunnehjælpe
tilatsefremtiden. Affolkelige skrifter gælder dette måske isærBonde-Practica
ogtil 1833Almanakken. Men grænsetilfældeneermangfoldige,oghvadeenhar
tagetsom»alvor«, harenandentagetsomleg,kun bestemt forøjeblikket.
Lycke-Bogen
DenomtalteLycke-Bog falder imidlertid totalt ind underat »spå i det små«,
selvomdensanermåske kan førestilbage til græskeogromerskeorakelbøger.
Bogenbestår af 88vers,ihvilkeetdyr sigernogetomden,sombliverspået.På
forsiden er samtlige 88 dyrenavne skrevet i en cirkel. I cirklens midte eran¬
bragtendrejeskive, hvorpå derertryktenengel,sompeger.Drejeskivendrejes,
ogdet dyr, englenpeger på, slåsopi bogen. Entenserfremtidenmeget lys ud,
ellerogsåmeget sort,man tillæggesdestørstedyder eller deværstelaster, som detfremgår af eksemplerne. Dersmøresså tyktpå,atingenvel harværetitvivl
om,atdetvarleg.
Flirt med lærdovertro
Ellers har voksneåbenbart, når de skal spå i det små, behov for etalibi. En mængde af de morskabsbøger om at spå i det små, som i tidens løb er ud¬
kommet, flirternemlig medeneller anden lærdovertro:punktérkunst,kunsten
at spå i hånden, tal-overtro og, ikke mindst, læren om stjernernesindflydelse på menneskelivet.
Da detikkevarualmindeligt,atmanheltopi1800-tallet læstefolkebøgernes
»noveller« som virkelige tildragelser, skal nogen morskabslæsning nok også
væreblevet tagetformere,enddetvar.Dennefare forsøgteudgiverneatfore¬
gribe allerede i titlen, som i denne fra år 1800: »Punktérkunsten som lærer,
hvorledesmankan forudse sin tilkommendeskæbne, forvidelystneog til un¬
derholdning ivenskabelige cirkler.«
Slutningen af forrigeårhundredeogbegyndelsen af dettesynesisær athave
Forsideafen- modernespåbog-
Winthersforlag
1973.
været oversvømmetaf denneartbøger. Jo flereforskellige ting, sompåengang kunneblandes sammen,jo bedre. En spåbog fra Strandbergs Forlag synesat haveværetsærligpopulær. Første oplag kom i 1870,ogvisthidtil sidste i 1923.
Indholdetsmangfoldighed fremgår tydeligt aftitelbladet! Detenesteman »sav¬
ner« erhoroskoper.
Aviserog ugeblades horoskoper har Iørn Piø undladt at henregne til den
lille overtro, fordi de må antages at være udarbejdet af astrologer. Tager vi horoskopernemindrealvorligtsom spådomme,og merealvorligt somleg,bli¬
ver det uvæsentligt, om horoskopet er udarbejdet af en astrolog eller en -
forfatter. Despår i det små. De bliver slugt-ogglemt. Omklip-klappen eller
mithoroskop i Ekstra Bladet siger, jeg fåret hus, ermig det samme: legener lige alvorlig-det øjeblik.
Paspå i
det
småLycke-Bogens advarsel modat tageden alvorligterikke derfor uden brod.For legen kasteret øjeblik et lynglimt ud over vort håb og vor frygt, og strejfer
derforvirkeligheden. Ienflok erder altideen, somikketør lege med.
Et hefte fra 1774 hedder: »Lystig underretningom drømmetal i tallotteriet,
som visermåder, man skal tage tallene efter, på det man har drømt.« Hvad
nuhvismanvinder efter den recept? Ja jegspørgerbare-.
Litteratur:
Bridenne,Karen:Børnefolklore.1971.
Brøndum-Nielsen, Johs. (udg.): Lycke Bogen. 1917.
Cicero, M. Tutlius: Om varslerogspådomme. 1892 (p. 145).
Piø, Iørn: Denlilleovertro. 1973.
Tillhagen, Carl-Herman: Folklig spådomskunst. 1961.
Werlauff, E. C.: Historiskeantegnelser til Ludvig Holbergs atten første Lystspil. 1858 (p. 189note10).
Summary
Prophecy
inplay
The article describes 5 children's gameswhichpurport to prophecy.
1. Clip-clap (ill.p.22) (5-9 yrs.),gives theanswerswhicharepreviously written in it.
2. Game with aframe (ill. p. 23) (9-12 yrs.),tells how manychildrenone is going to have, whichcountry oneis goingtolive in,to whomoneisgoingtobe married and
whetheroneisgoingtoberich,amillionaireorpoor.
3. Questions andanswers (11-13 yrs.), is based on two parallel series of questions, of
which one is secret. The second series is put to theperson whose fortune is being told, whereaftertheanswers areusedtothesecretseries.
Inaddition therearetwocard tricks:anordinary deck of cards isused.
4. Answers anyquestion whichcanbe answered with'yes'(red) or'no' (black).
5. Answers anyquestion which can be answered with a name: 4 Kings areemployed
whentelling agirl's fortune, 4 Queens when the subject isaboy.
Ithenproceedtoconsider the relationship between thesegamesand the world of books;
books published for the express purpose of suggesting pastimes and which, like the
childrens' games,playupon the notion of prophecyor'fortune-telling'.
Inordertofind the earlier works which fall within thispeculiar literarycategoryit is
necessary to study the 'Biblioteca Danica' under such widely different headings as 'homiletic works', astronomy, astrology, meteorology, medicine, philosophy, fortune- telling, the interpretation of dreams, games and gaming. It isreasonableto assumethat
many of these books have actually been used in the genuinebelief that theycould help
the reader to foresee the future. Among populär works this is particularly true of 'Bonde-Practica' (»The Husbandman's Practise«) and, until 1833, the Official Almanac.
Onebookwhich, notoriously, »is wroughtbut with the goodpurpose, that itmaybe employedto passthe time« is the Book of Fortune, published by the printer Laurentz Benedichtssøn about 1600 (ill. p. 27). The angel on the front page can be turned at random. The numbertowhich theangel pointscanthenbe lookedupand fromananimal
onethen receivesa 'prophecy' in the form ofafour-linedverse,usually rather obtuse.
The childrens' gameswith the gift of prophecyarequite simply games.Adults,onthe other hand, lookfor some kind of 'alibi', like the ancientteachings of astrology. The horoscopes in the weekly and daily press are, seenfrom this point of view, akind of 'toy',just likethe crosswordpuzzle.