• Ingen resultater fundet

Spå i det små

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Spå i det små"

Copied!
12
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Spå i det små

AfPer-Olof

Johansson

Leg, ikke overtro

Nogle afos hardenvane, nårvi uforvarende kommer tilat rime,at vitæller antallet afbogstaver irimet. Lige så langt tæller vi så frem i alfabetet, ogder¬

med har vi begyndelsesbogstavet på den, fra hvem vi dennæstedag kan for¬

ventebrev. Vist ikkeUge dennemetode,men mangelignende, kanmanlæseom i Iørn Piøs bog: Den lilleovertro. Nogle er blot metodertil at sevarslerom ondt oggodt i almindelighed. Andre ermetoder til atetkonkret begiven¬

hedsforløb - fortidigt eller fremtidigt - afdækket. Den lille overtro er også

megetandet,ogdet kanværesvært atskillelegogalvor i den. Menfor dendel,

somhedder atspå, kanman pegepå metoder, somfaktisk slet ikkeerforsøg på atspå.

Jeg kan f. eks. ikke huske, atvinogensinde prøvedeatkontrollere, omder

næstedag kom etbrev fra J-. Det er en»leg«, og den eralvorlig, for så vidt

somden virker i detgivne øjeblik.

Vi har forladt både denstoreogden lilleovertro.Vi leger, aleneeller i godt selskab, men kalder det at spå. For at adskille denne beskæftigelse fra den,

somvirkelig (om muligt eller indbildt!) forsøgeratsigenogetomfremtiden, har jeg kaldt den »at spå i det små«. Forman spår, som ved rigtigspådom, om, hvordanmaner,hvadmanhargjort,oghvad der vilske.

Fortid-nutid, barn-voksen

Deter enganske nutidig beskæftigelse, hvad jeg i det følgende skal give nogle eksempler på. Som vedmangespilerdetetområde, hvor fortid ognutid kan ligne hinanden til forveksling.På Køge Museum holdtmaniefterårsferien 1976

enaktivitetsudstilling af spil. Med sikkert instinktog som draget afenmagnet fandt såvel børn som voksne udfoldelsesmuligheder i det lavloftede rum

tværsaf tiden.

Grænsen mellem delege, som aktiverer på anden vis, og de som aktiverer

vedatspå i det små, erselvsagt flydende.Ved »tavlebordet med guldterning«

(ifolkevisen) spiller kongedatterenbådesig selv ogkongeriget i hænderne på

(2)

orW p»ptr

K<*4r*lC<£ r

Wj^j/rrvö-he.

Vev\dpliret"

^!\

\!

^noA rmd-fceh

<s?±(Ker

Mpi

V«*\iI >»r*t

Uv4®U«U»\enev/«j-

taM {oUdetvo>»vk>\Vej

Wif Wa.pptr (WtctÅrxjef)

ft<^c

£4« £bn«de£(i<^e.

»Klip-klap« giverdesvar, som iforvejenerskrevetiden.

den fattige stodder. Huntabte, oghan vandt. Detteerat sige en selvopfyl¬

dendeprofeti: Vedatvinde bliverhan(eller afslører han sig som) konge, så¬

ledesathun vinder vedattabe.

På detjævne plan gælder dette netopfor»selskabsspil«, allevinder ved det godesamvær,den gode stemning. Når spillet kaldesenspådom,erdetfordi det leger medvorthåbog vorfrygt,menhensigtener,atderved bringes stemningen

ivejret. Netop dette afgrænsede,menrealistiskemål findermanimangebørne¬

lege,somspår i det små.

En

klip-klap (5-9 år)

Denlilleklip-klap,foldet afetark papir,somendog leges afstørrebørnehave¬

børn, kan bruges både som spilog som spåmetode. Den spår i det små, når

svaretf. eks.er entegning afet hus, og man så fårat vide,atmanfårethus.

Større børn skriver et svar, »du er dum«, »du er sød« o. s. v. Måske skal klip-klapperengivesvarpå, hvemmankan lideeller skal giftes med,ogderer på svarpladsen skrevet et navn; det er også at spå i det små. Der findes

næppe nogen, som ikke kender denne leg, og med de trin man må igennem

foratfå svaret, erden typisk for spålegene. Manfår ikke bare stukketettil¬

fældigtsvarud, nejman erselv skyld isvaret.Førstvælgermanettal. Så vælger

manigen et tal. Så vælgerman en farve blandt flere mulige. Og så først får

mansvaret.

En

leg med

ramme

(9-12 år)

Disse legeer simplenok til at kunne realiseres og afsluttes på kort tid, men børn kanbeskæftige sig med dem i timer,fordi alle skal prøvehinandens, og

(3)

X ) ® i X

I

5"

k' -A

' In

©i

Lea,™«.A«-*ro

M ©!<

( bo L WvltkfcA

kArvsY-r*«,.

5

»Legmedramme« fortæller, hvor

mangebørn manfår, ihvilket land

mankommer tilatbo, hvem man blivergiftmed, om manbliver rig,

millionær ellerfattig.

stemningen stigerog stiger. Måske lyder det i referat fattigt, atdu får6 børn,

blivermillionær, skal bo i Sverige og skal have Hanne til kone. Men det er fordi svaret, »spådommen«, ikke kan skilles fra forløbet afprocessen iøvrigt.

I dette tilfældetegnerden,somvil spå, 4streger,somdanneretkvadrat.Øverst

skrivesbogstaverneR - M - F, hvilket står for Rig, Millionær, Fattig. Den

som skal spås, spørges så: Hvormange børn skal du have? - og svarermed

3forskellige tal. Hvilke landevil du bo i?-og svarermed 3svar.Hvemvil du godt giftes med? -igen må man give 3 svar. Svarenenoteres nødtørftigtmed forbogstav, som vist. Den, som skal spås, har allerede sat stemningen godt i vejret med sinesvar.Entenfordi deerfantastiske(bo på Hawaii) eller ligefrem

sande(giftes med Pernille). Men nu skal envej til svaretfindes» ogden, som skalspås,bliverspurgt,hvilket talhan/hun kanlide.Detteskrives i midten.

Manspår da, vedat starteiøverstehjørnetilvenstreogfra Rattælleynd- lingstallet [5] fremogsætte etkrydsoverden oplysning[4]mankommertil.

Detbetyder: du får ikke 4 børn. Derefter tælles videre, rundt og rundt,men udenom afkrydsningerne. Når der kuner eenoplysning tilbage i enrække, er densvaret: dufår6børn.Den fårenringogtælles hellerikkemere.

Jegspurgtenogle børn,som var overdenalder, hvor denne legnormalt leges,

omde kunne huske den. Degavsig tilatlege den på livet løs. De»udviklede«

denendog, hvad jeg jo blev lidt betænkelig ved atvære årsag til! Figurenfik

enfemte side »for så kan manogså fåatvide, hvadman skalvære«. Men det

ertemmelig karakteristisk for disselege, at de kan varieres over fasteregler.

Samme vej

til fremtid

og

fortid (11-13 år)

Jeg erindrede, at nogle børn, som nu er i 14-15 års alderen, havde leget en

spålegpåfølgende måde: De delteet ark papiropi 3 spalter.Imidterspalten

(4)

skulle svarene skrives, i den ene yderspalte skulle stå nogle »hemmelige«

spørgsmål. I den anden yderspalte skrev man nogle konkrete spørgsmål, på

hvilkesvaretvarnæstengivet.

Den, som skullespås, blev altså f. eks. spurgtom, hvilken pølse hun kunne

lide. Svaretvarf. eks.: rullepølse. Det hemmelige spørgsmål lød: Hvad ligner

dinkæreste?Ogspåmanden havdesvarethjemme: rullepølse, ogspådommens første sætning lød da: »Din kæreste ligner en rullepølse!« Man digter altså baglæns ved udarbejdelsen af spørgsmålene. Man ønskeret (helst skørt) svar

på, hvad kæresten ligner. Jeg bad de pågældende lege denne leg igen, og et resultatlød sådanisinhelhed: »Dinkærestelignerenrullepølse, han har tiben,

oghans øjneerstoresomthekander. Hans næseligner snuden påen hund,

hanstæerserudsomkløer,hanspiser hundeæde,oghan kan lide dig fandens meget. Hans hudfarve er blå, han har tigertænder, og han har hestehår på kroppen. Hanrygerspegepølse, ogduerGokke.«

Men dajeg for nogle børn på 12-13 år temmelig udførligt beskrev denne leg,

»kendte de denikke«,mendervardogen, somlidtsenereviste mig»enanden slags«. For mig atse vardet den selvsamme, detsyntesbørneneikke.

Den,somskullespå, havde spørgsmålene påtoforskellige papirer. Den,som blevspået, måtte selv nedskrive sinesvar i rigtig rækkefølge. De to ark med spørgsmålvarovertagetfra enkammerat.

Man blevsamme måde spurgt om noget konkret: 1. Kan du lide tøj?

2. Nævn etpige (drenge) navn? 3. Kan du lide piger (drenge)? 4. Hvor sover du? 5. Kan du lide øl? 6. Kan du lide sodavand? 7. Hvorforkan du lide øl ogsodavand? Derefter læser den, som spår, de hemmelige spørgsmål op, og

spørgsmål for spørgsmål må man så under vild jubel læse sine egne svar op

een gang til. Spådomslegen er blevet til et lille skuespil, hvorman udleverer sig selv:

»Harduværetforelsket?«

(1)»Ja.«

»I hvem?«

(2)»Marie.«

»Kom I ivanskeligheder?«

(3) »Ja.«

»Hvor?«

(4) »Ien seng.«

»Nåede Ietresultat?«

(6) »Ja.«

»Vil du gøredet igen?«

(6) »Ja.«

»Hvorfor?«

(7) »Fordi det slukkertørsten.«

(5)

Abstrakt setvar det samme leg, som jeg havde beskrevet for dem, men blot dette, atman selv skulle læsesvaret op,ændrede den meget. Desudenvarden

blevettilen»afsløring« af fortiden.

Vedbeggelegevar manmegethemmelighedsfuld overfor potentielle klien¬

ter,somikkemåtte påhøre selve spådommen.

Kortkunster

Blandt desamme 12-13 årige varkortkunsteraf enhver artpopulære, og jeg

stødteto,somvedrører detteemne, enenkelog en merekompliceret.

Den enkle forløber sådan: Kortene blandes, og det øverste tages uset fra.

Derefter stillerden, som skal spås, spørgsmål, som kan besvares med ja eller nej. For hvert spørgsmål vender den,somspår,etkort. Rødt betyder da ja,og sortnej. Nårman ernået bunken igennem, vendes detuseteførste kort.Erdet rødt, går spådommen i opfyldelse, erdet sort, går den ikke i opfyldelse. Alt

efter de stilledespørgsmål svinger legen mellem ren sprogleg og afsløring af håb, drømme, ønsker-ogfrygt.

I den lidt merekomplicerede lægges de fire damer op, hvis deter en dreng

der skalspås, ogde fire konger, hvisdet er enpige. Man bliver spurgt, hvem

skal dugiftes med?ogetnavnskrives under hvert af defire kort. Den,somskal spås, stiller også her selv spørgsmålene, somimidlertidnu skal kunne besvares

medetnavn.Frabunkenlægges korteneopetforet,første kort ved detførste

navn, andet ved detnæste og såfremdeles, dog kun indtilet kort harsamme farvesomkongen/damenovenover. Detnavn,derstandses ved,ersvaret.Man

bliverved, til bunkenerbrugtop. Derefter tælles kortene i de fire bunkerop,

ogalt efteromderer mangeeller få af slagsen, taler sparom sorger, ruderom børn, hjerter om kærlighed og klør om penge i forbindelse med vedkom¬

mendenavn.

Bøgernes

rolle

Dissetokortkunster kunnemantænkesig stammede frabøger. Blandt børnene fungerer deimidlertidsomdeandre, omend denæppeanvendes helt så hyppigt.

IJørgenClevins »Børnenes Legebog«erderenopskriftpåenspåbog. Under spørgsmål som: Hvorskal du bo? Hvem skal du giftes med? skrivesmereller

mindre skøresvarnummereret fra 1-10.Den, som spås, skal da nævneet tal mellem 1 og 10,hvorved spådommenergivet. Selvsamme legeri 1971 publi¬

ceretienandenbog: Børnefolklore,af Karen Bridenne. Heri findermanogså klip-klapperen under navn af lusefanger og legen med rammen og yndlings-

tallet. Så da altjo i dag står i »bøger« eller »hefter«, kan man ikkeafvise, at også de andre spålege harværetom ad dettrykte ord.

(6)

Frøen.

Et dueslag ligner dit hjerteog sind,

den eneflyver udog den anden ind.

Du kan ikkenøjes med enaf dem

du elsker,men vil have fire eller fem

Strudsen.

Hvisdu var dygtig, som du erglad

for at spiseog drikke og skaffe dig mad,

da var du den allerdygtigste mand

som solen overhovedet beskinne kan.

Bogfinken.

Med god grund, min ven, må jeg dig advare,

Glem! (du ved selv hvem), lad hende fare.

Hun regner digkun for en gæk, al venskab erspildt på den sæk.

Fuglegrif.

Du erydmyg, desuden from ogvis.

Derforfår du båderos ogpris.

Bliv ved dermed, det er en god sæd Ingenting prises merend ydmyghed

Eksempler fraLycke-Bogen-fritgengivet.

De grænser, som de lærde måske vil trække, trækker brugerne næppe. Jeg

blev i hvertfaldpræsenteretforenbog»om detsamme«.Det viste sigatvære

en bog »Gæt og dril« udgivet af Det Bedste i 1971. Hvad den pågældende

tænktevar enspørgeleg,somhed»Prøv Dereskarakter«. Denervelegentlig beregnet for voksne. Den angiveratvære en udløber af en test, som anvendes

af»fagfolk«, d.v. s. psykologer. Bogengørdogkun kravpå, attesten i bogens udgaveer-morsom.

Spåbøger

for voksne

Forlaget Winthers »Mini-Bøger« om Lykketal, Drømme-ABC og Stjerner siger det samme: »- ogselv om De ikketror på det hele, kan De i hvert fald

(7)

äprtröogcn/Gomtt:

jnfyfSgédffofcfSgoø/

mttmange

£i?s(Tige ocf? Salige o£<j

cm

atffftftøe ftoøaf

$ug(< oc5)iur/ arfiø afftegmlit: #uUcfr Ol&im tfunoe 6ru«

«ji$ vbi it ^eberfi gt 93frb(¥ afc

øc

6>amcpienvfil tøbfor«

briflf faore forfuifig

oc

^pdfHg:

«Roor bunu

bra^r bmne (£nø<tf omÉritu*

/

fiuab

S^affhoclSJflrtbm vifer «((er

pegfrpaa /

(feo

0$

i SSøøen* $crftøtin$.

<pwmbtø »bi^en^aujft»/ 21ff53mebictø/

^urctify æcnfbidjfsføtn

TitelbladfraLaurentz Benedichtssøn:Lycke-Bogenfraca. 1600.

(8)

2)tu {ulbftdtnblgc og paaltbcligfte

2 li (I il li l) i|

meb 2lnni5ntnget til

at

fpaa i ^(Wttbcir,

fötjfcgrttmd 09 $@rtøcfjtribe,

$t>ori|J

man !an er^olbe SBiéfyeb om fin egen 03 aitbreS Sfccbiu,

cn§ oort.ib, 9hitib og gremtib famt

planetbog, ptutftérfnnfteit, De]vff>aaöomme, ZlSjjtcjfahs- ca lUvrtia^ctrfpaaicmtne,

^ovutfitjclfe cm Teröen» Sfcetme, lUcmteffcts2U&«',2yct>o-J3valic-

Saaeite 03 forffellige ^or- ubftijclfcv ofu. oft>.

•Samlet efter be Berømte Sanbfigetffer

Sibylle og Senormanb, ben italienfte SJiitnf 2lmbrofiu§, SJoftrabamuS, 232me.ÆfyébeS, ©Hen ©tgncloue, SUtypc*

moer \>aa ffioen, SMaria Shibarb }>aa 23orntøo(m, Juliane

^eterfen, Xtydjo ©tal;e og ben avabiffe Smurø @t)abt- Gbbtn, famt 2@g^jjteten 3U;amabebeS, font

tyat funbet @paa<D$>ffrifter, font i 2000 2lat

§ar toceret inbejXuttebc t ?pi;ramibcrne, Sil Siböforbri» og Uubccl;oXbulug.

Titelbladfra »Denfuldstændigeog paalideligste Spaabog« fraca. 1923.

(9)

mange morsommetimer tilatgå i selskab med denne lille »trolddomsbog«.«

Det erhellerikkemeget forskelligtfra, hvad bogtrykkeren Laurentz Bene- dichtssøn skrev i forordet tilLycke-Bogen omkring år 1600: »Denne lille bog

kaldes Lykkens Bog (skønt den hverken fører i lykke eller ulykke) og er kun gjort i den gode hensigt, atman kan bruge den til tidsfordriv helst i en

lystig forsamling, gæstebud eller anden samkvem.«

Ønskerman nærmereatvide, hvilkebøger deriældre tiderkommetinden-

for denne særegne gren af litteraturen, må man i Bibliotheca Danica søge

vidtforskellige stedersomunder opbyggelsesskrifter, astronomi,astrologi,me¬

teorologi, lægekunst, filosofi, spådomskunst, drømmebøger, legog spil. Mange

af dissebøger må virkeligantages atværeanvendt itillid til,atde kunnehjælpe

tilatsefremtiden. Affolkelige skrifter gælder dette måske isærBonde-Practica

ogtil 1833Almanakken. Men grænsetilfældeneermangfoldige,oghvadeenhar

tagetsom»alvor«, harenandentagetsomleg,kun bestemt forøjeblikket.

Lycke-Bogen

DenomtalteLycke-Bog falder imidlertid totalt ind underat »spå i det små«,

selvomdensanermåske kan førestilbage til græskeogromerskeorakelbøger.

Bogenbestår af 88vers,ihvilkeetdyr sigernogetomden,sombliverspået.På

forsiden er samtlige 88 dyrenavne skrevet i en cirkel. I cirklens midte eran¬

bragtendrejeskive, hvorpå derertryktenengel,sompeger.Drejeskivendrejes,

ogdet dyr, englenpeger på, slåsopi bogen. Entenserfremtidenmeget lys ud,

ellerogsåmeget sort,man tillæggesdestørstedyder eller deværstelaster, som detfremgår af eksemplerne. Dersmøresså tyktpå,atingenvel harværetitvivl

om,atdetvarleg.

Flirt med lærdovertro

Ellers har voksneåbenbart, når de skal spå i det små, behov for etalibi. En mængde af de morskabsbøger om at spå i det små, som i tidens løb er ud¬

kommet, flirternemlig medeneller anden lærdovertro:punktérkunst,kunsten

at spå i hånden, tal-overtro og, ikke mindst, læren om stjernernesindflydelse på menneskelivet.

Da detikkevarualmindeligt,atmanheltopi1800-tallet læstefolkebøgernes

»noveller« som virkelige tildragelser, skal nogen morskabslæsning nok også

væreblevet tagetformere,enddetvar.Dennefare forsøgteudgiverneatfore¬

gribe allerede i titlen, som i denne fra år 1800: »Punktérkunsten som lærer,

hvorledesmankan forudse sin tilkommendeskæbne, forvidelystneog til un¬

derholdning ivenskabelige cirkler.«

Slutningen af forrigeårhundredeogbegyndelsen af dettesynesisær athave

(10)

Forsideafen- modernespåbog-

Winthersforlag

1973.

været oversvømmetaf denneartbøger. Jo flereforskellige ting, somengang kunneblandes sammen,jo bedre. En spåbog fra Strandbergs Forlag synesat haveværetsærligpopulær. Første oplag kom i 1870,ogvisthidtil sidste i 1923.

Indholdetsmangfoldighed fremgår tydeligt aftitelbladet! Detenesteman »sav¬

ner« erhoroskoper.

Aviserog ugeblades horoskoper har Iørn Piø undladt at henregne til den

lille overtro, fordi de må antages at være udarbejdet af astrologer. Tager vi horoskopernemindrealvorligtsom spådomme,og merealvorligt somleg,bli¬

ver det uvæsentligt, om horoskopet er udarbejdet af en astrolog eller en -

forfatter. Despår i det små. De bliver slugt-ogglemt. Omklip-klappen eller

(11)

mithoroskop i Ekstra Bladet siger, jeg fåret hus, ermig det samme: legener lige alvorlig-det øjeblik.

Paspå i

det

små

Lycke-Bogens advarsel modat tageden alvorligterikke derfor uden brod.For legen kasteret øjeblik et lynglimt ud over vort håb og vor frygt, og strejfer

derforvirkeligheden. Ienflok erder altideen, somikketør lege med.

Et hefte fra 1774 hedder: »Lystig underretningom drømmetal i tallotteriet,

som visermåder, man skal tage tallene efter, på det man har drømt.« Hvad

nuhvismanvinder efter den recept? Ja jegspørgerbare-.

Litteratur:

Bridenne,Karen:Børnefolklore.1971.

Brøndum-Nielsen, Johs. (udg.): Lycke Bogen. 1917.

Cicero, M. Tutlius: Om varslerogspådomme. 1892 (p. 145).

Piø, Iørn: Denlilleovertro. 1973.

Tillhagen, Carl-Herman: Folklig spådomskunst. 1961.

Werlauff, E. C.: Historiskeantegnelser til Ludvig Holbergs atten første Lystspil. 1858 (p. 189note10).

Summary

Prophecy

in

play

The article describes 5 children's gameswhichpurport to prophecy.

1. Clip-clap (ill.p.22) (5-9 yrs.),gives theanswerswhicharepreviously written in it.

2. Game with aframe (ill. p. 23) (9-12 yrs.),tells how manychildrenone is going to have, whichcountry oneis goingtolive in,to whomoneisgoingtobe married and

whetheroneisgoingtoberich,amillionaireorpoor.

3. Questions andanswers (11-13 yrs.), is based on two parallel series of questions, of

which one is secret. The second series is put to theperson whose fortune is being told, whereaftertheanswers areusedtothesecretseries.

Inaddition therearetwocard tricks:anordinary deck of cards isused.

4. Answers anyquestion whichcanbe answered with'yes'(red) or'no' (black).

5. Answers anyquestion which can be answered with a name: 4 Kings areemployed

whentelling agirl's fortune, 4 Queens when the subject isaboy.

Ithenproceedtoconsider the relationship between thesegamesand the world of books;

books published for the express purpose of suggesting pastimes and which, like the

childrens' games,playupon the notion of prophecyor'fortune-telling'.

Inordertofind the earlier works which fall within thispeculiar literarycategoryit is

necessary to study the 'Biblioteca Danica' under such widely different headings as 'homiletic works', astronomy, astrology, meteorology, medicine, philosophy, fortune- telling, the interpretation of dreams, games and gaming. It isreasonableto assumethat

many of these books have actually been used in the genuinebelief that theycould help

(12)

the reader to foresee the future. Among populär works this is particularly true of 'Bonde-Practica' (»The Husbandman's Practise«) and, until 1833, the Official Almanac.

Onebookwhich, notoriously, »is wroughtbut with the goodpurpose, that itmaybe employedto passthe time« is the Book of Fortune, published by the printer Laurentz Benedichtssøn about 1600 (ill. p. 27). The angel on the front page can be turned at random. The numbertowhich theangel pointscanthenbe lookedupand fromananimal

onethen receivesa 'prophecy' in the form ofafour-linedverse,usually rather obtuse.

The childrens' gameswith the gift of prophecyarequite simply games.Adults,onthe other hand, lookfor some kind of 'alibi', like the ancientteachings of astrology. The horoscopes in the weekly and daily press are, seenfrom this point of view, akind of 'toy',just likethe crosswordpuzzle.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Allerede hollænderne havde i sin tid bygget smådiger, men først efter 1860 byggedes der diger efter en fælles og det hele omfattende plan. I november 1872

Vanskeligheder kan derfor også være særligt knyttet til enten mangel på indsigt (erkendelse) eller mangel på handling/handlingsred- skaber (praksis). Med denne skelnen in

Så når folk planlagde deres fester eller arbejde, slog de altid først efter i kalenderen, om ________ var en af de dage, hvor månens stilling kunne gavne arrangementet.. En

Selv om Bang havde fo i: etaget en endagstur til Paris for at iagttage aftenlyset over Tuilerihaven og Louvre, fandt han ikke den tone der kunne fremme hans sag i

skellige arkitektoniske forbilleder i form af templer, katedraler, borge eller fabrikker, har bogen været et tilbagevendende element som både synligt materiale og metafor og

Bechmann og Nielsen (2017) nævner, at disse resultater blandt andet kan være en konsekvens af, at investorer historisk ikke har haft tilstrækkelig fokus på eksempelvis klimarelateret

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

Derfor har vi med denne undersøgelse ville belyse forskellige måder underviserne har aktiveret materialet gennem initiativer, og om der er en sammenhæng imellem de hold der har