Jobprofiler og kvalifikationskrav inden for affaldsbranchen

(1)

Jobprofiler og kvalifikationskrav inden for affaldsbranchen

Et jobprofilkatalog

2004

(2)

Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621

E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk ISBN: 87-90489-65-9

\\fildmwta\dmw_docs\1166344\628597_Jobprofiler og kvalifikationskrav endelig udgave.doc

(3)

Indhold

1. Undersøgelsen og datagrundlaget ...4

2. Udvikling i branchen og dens medarbejdere...5

3. Uddannelse og udvikling...7

4. Jobprofiler ...8

5. Beskrivelser af jobprofiler...9

1. Jobprofil 1: Medarbejder på genbrugspladsen...9

2. Jobprofil 2: Modtager af farligt affald ...12

3. Jobprofil 3: Medarbejder på komposteringsanlæg...14

4. Jobprofil 4: Medarbejder på et deponi ...16

5. Jobprofil 5: Kedelpasser/driftsassistent på et forbrændingsanlæg...19

6. Jobprofil 6: Vagtchef på et forbrændingsanlæg...22

7. Jobprofil 7: Administrativ medarbejder til ind- og udvejning ...25

6. Et sammenfattende blik på branchens kvalifikationskrav...27

7. Evaluering af kursusmodul...30

(4)

1. Undersøgelsen og datagrundlaget

Jobprofilkataloget er udarbejdet som led i projektet 'Kvalifikationskrav inden for af- faldsbranchen'. Projektet er finansieret af Undervisningsministeriets Tværgående Ud- viklingsPulje (TUP).

Formålet med at igangsætte undersøgelsen, der er initieret af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, har været at få et samlet overblik over de forskellige typer af job, der findes inden for affaldsbranchen med de dertil knyttede kvalifikationskrav.

Det vil kunne bidrage til, at man får afdækket branchens uddannelsesbehov og får mu- lighed for at tilpasse allerede eksisterende uddannelser og eventuelt udviklet nye uddan- nelser, som der måtte vise sig at være behov for.

Denne rapport er koncentreret om projektets mål om at beskrive jobprofilerne og kvali- fikationskravene.

Kataloget er baseret på interview med ledere og medarbejdere i virksomheder samt res- sourcepersoner inden for branchen.

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, Arbejdsliv, Charlotte Lotz og Anne- marie Holsbo. Projektets styregruppe har været sparringspartnere og har bidraget med faglig viden.

Styregruppens medlemmer er:

Henriette Hall-Andersen, Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Jørgen Henrik Bjerge Jørgensen, Klintholm I/S

Palle Nielsen/Gert Rasmussen, R98

Niels Schriver, Århus Tekniske Skole.

(5)

2. Udvikling i branchen og dens medarbejdere

Affaldsbranchen er igennem mange år blevet mere og mere reguleret. Fra at være en opgave, der kun bestod i at bortskaffe affald og opbevare det, er en stor del af affaldet i dag en vigtig ressource og råstof på forbrændingsanlæggene.

Branchen har således gennemgået en rivende udvikling fra at være et lavprestige områ- de, der arbejder med affald og skrald, til at være et gennemreguleret område, som der både fra samfundet generelt, men også fra de enkelte borgere, er fokus på.

Udviklingen er fulgt op af en sproglig udvikling, der understøtter, at det er blevet et fag- ligt 'respektabelt' område. Det er ikke en losseplads med de associationer det kan give til affald, måger og papir, der flyver; det er et deponi, som er hegnet ind, hvor man har styr på tingene, og hvor der er pænt og ordentligt indenfor og udenfor. Dagrenovationen samles ind af renovationsarbejdere, som dog stadig refererer til sig selv som skralde- mænd, og køres på forbrændingsanlægget, der udgør en vigtig kilde til opvarmning og elektricitet for det lokalsamfund, hvori det ligger.

Og genbrugspladsen er et for mange mennesker uundværligt sted, hvor man på en sys- tematisk og velorganiseret plads, hjulpet af kundeorienterede medarbejdere, kan komme af med al verdens ting.

Det prestige-skift smitter også af på medarbejderne. Det er i dag et respektabelt arbejde at være ansat inden for affaldsbranchen. Medarbejderne i branchen kom ofte tidligere fra kommunale arbejdspladser, f.eks. vej- og parkområdet. Måske var det blevet for hårdt at være vejmand, eller kravene var steget så meget, at det kneb at følge med på den gamle arbejdsplads, og både de gamle lossepladser og genbrugspladserne har i en vis udstrækning modtaget den type arbejdskraft. Denne type arbejdskraft havde måske ikke så mange på papiret dokumenterede, faglige forudsætninger for at udføre arbejdet, men de havde erfaring og viden fra branchen eller fra lignende områder.

Imidlertid er jobindholdet og kravene til at overholde forskrifter og sikkerhedsregler steget, og dermed også kravene til medarbejdernes kvalifikationer. Affaldsbranchen har med andre ord ikke (længere) arbejdspladser, hvor medarbejdere helt uden faglige for- udsætninger kan rummes. Ligesom i andre virksomheder og i det omgivende samfund generelt, er kravene til såvel medarbejdernes almen-faglige kvalifikationer - at kunne læse, skrive og regne - som til de teknisk-faglige og personlige kvalifikationer steget meget.

Medarbejdere og ledere må derfor være forberedte på, at der fortsat vil være behov for

kvalifikationsudvikling - ikke nødvendigvis for kurser - men for udvikling af medarbej-

dernes færdigheder, evner og kompetencer. Vi kommer ind på det flere gange i det føl-

gende, men vil gerne også her pointere, at udvikling ikke nødvendigvis er det samme

som kursus, og at det under alle omstændigheder er vigtigt at tage højde for, at en stor

del af de nuværende medarbejdere formentlig ikke vil være orienterede mod at tilegne

sig ny viden, ved at høre teoretiske udredninger eller læse lange tekster. Formentlig vil

(6)

kombinationen af at se, gøre og på den måde lære, for mange af medarbejderne give et større udbytte.

Fremtiden inden for affaldsbranchen vil formentlig fortsætte den udvikling i Danmark, hvor genanvendelse har første prioritet i behandlingen af affald. Det har betydet, at der over de seneste årrækker er blevet etableret en lang række nærgenbrugsstationer, og det- te netværk forventes yderligere at blive udbygget, således at borgerne understøttes i mil- jørigtig håndtering af affald og ikke fristes til at smide det ved skov og vej. Teknologi- erne i forhold til hvad det ud fra økonomisk og/eller miljøhensyn kan betale sig at gen- bruge, udvikles hele tiden. Forbrænding, hvor energien udnyttes, har anden prioritet.

Dette, samt den økonomiske gevinst ved minimering af affald til deponi, har betydet, at deponering har tredje prioritet, og at mængden af affald, der deponeres, er faldet betyde- ligt. Samtidig er kravene til det, der faktisk skal deponeres, store.

I denne undersøgelse opererer vi med begrebet 'affaldsbranchen', som vi afgrænser til at

omfatte genbrugspladser i bred forstand, forbrændingsanlæg og deponier. Herved af-

skæres transportområdet, som ligger før affaldsbranchen, og de virksomheder, der ligger

efter og f.eks. viderebearbejder materialer, f.eks. gips, papir og glas. Uddannelse for

chaufførerne og de mangeartede opgaver, der knytter sig hertil, er i øjeblikket ved at bli-

ve undersøgt i Efteruddannelsesudvalget for Transport.

(7)

3. Uddannelse og udvikling

Inden for området findes der allerede en lang række uddannelsestilbud, målrettede med- arbejdere og ledere i de forskellige jobkategorier. Branchen har imidlertid ikke tradition for at arbejde systematisk med afdækning af medarbejdernes kvalifikationsbehov og i forlængelse af det at igangsætte medarbejderudvikling. I lange perioder har en række af kurserne/uddannelserne ikke været gennemført. Dette kan måske også hænge sammen med, at visse dele af branchen - 'genbrugsområdet og farligt affald' - har været meget i fokus, og der har været brugt megen energi på at få styr på den del.

Der findes således kursusmoduler, men der kan være behov for at se på, om sammen- sætningen og varigheden af dem er den rigtige. Der er også emner, som der ikke i øje- blikket eksisterer uddannelsestilbud for, f.eks. medarbejderne, der arbejder med kompo- stering, hvad enten det er på et særligt anlæg eller som en del af genbrugspladsen.

Imidlertid er det vigtigt at være opmærksom på, at alle de foran nævnte kvalifikationer -

kvalifikationskrav - ikke kun kan imødegås af eksterne, formelle, skoleuddannelser. De

personlige kvalifikationer, som f.eks. vedrører det at kunne udvise engagement eller at

kunne træffe beslutninger, kan ikke 'købes ind' på teknisk skole. Den eneste måde hvor-

på man kan udvikle den type kvalifikation, er ved organisatorisk at give mulighed for og

støtte medarbejdernes engagerede arbejde og give dem mulighed for på et solidt, fagligt

grundlag at træffe beslutninger. Det er altså den arbejdsorganisatoriske kontekst, der be-

stemmer for det første, hvorvidt sådanne kvalifikationer er relevante og for det andet,

om medarbejderne har mulighed for og lyst til at sætte dem i spil.

(8)

4. Jobprofiler

I undersøgelsen og i rapporten har vi valgt at arbejde med 7 jobprofiler. Disse jobprofi- ler rummer hver for sig et antal forskellige job og arbejdsopgaver, og man kunne derfor have valgt at skille dem ud i flere forskellige profiler. Vi har imidlertid den opfattelse - dels fra undersøgelser i affaldsbranchen, dels på baggrund af erfaringer fra andre bran- cher - at bevægelsen går mod at samle flere arbejdsopgaver hos enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere. Hvordan et job og en jobprofil ser ud, afspejler naturligvis den måde, man har valgt at organisere arbejdet på, og der kan derfor være nogle virksomhe- der, som - hvis de vil bruge kataloget - her skal splitte nogle af jobprofilerne op i flere beskrivelser, og andre vil have behov for at samle jobprofilerne endnu mere. Det kan f.eks. være tilfældet de steder, hvor modtagestationen for farligt affald og komposte- ringsanlægget er en del af, eller ligger umiddelbart op til, genbrugspladsen, og medar- bejderne derfor forventes at kunne hjælpe og afløse hinanden på tværs af det, der her er beskrevet som 3 jobprofiler. Jobprofilerne og de dertil knyttede kvalifikationskrav af- spejler således det valg vedrørende arbejdsorganisering, der er truffet på hver enkelt ar- bejdsplads.

Jobprofilkataloget arbejder med følgende forskellige jobprofiler:

Jobprofil 1: Medarbejder på genbrugsplads Jobprofil 2: Modtager af farligt affald

Jobprofil 3: Medarbejder på komposteringsanlæg Jobprofil 4: Medarbejder på deponi

Jobprofil 5: Kedelpasser/driftsassistent på et forbrændingsanlæg Jobprofil 6: Vagtchef på et forbrændingsanlæg

Jobprofil 7: Administrativ medarbejder til ind- og udvejning.

Jobprofilkataloget giver oplysning om følgende ved den enkelte jobprofil/-funktion:

•

Arbejdsopgaver nu, dvs. hvilke opgaver, der karakteriserer den enkelte jobfunktion i dag.

•

Ændringer fremover, dvs. hvilke udviklingstendenser, der er i den enkelte jobfunk- tion, f.eks. hvad angår omfanget af de eksisterende opgaver, måderne at organisere arbejdet på, ansvar og beslutningsbemyndigelse, anvendelsen af IT.

•

Kvalifikationskrav nu og fremover, dvs. hvilke faglige, almene og personlige kvalifi- kationer, der kræves nu og fremover, for at kunne varetage den enkelte jobfunktion, og hvilke kvalifikationer, der især vil være vigtige fremover.

•

Læringsveje/-former, dvs. på hvilken måde kvalifikationskravene typisk bliver ind- friet - og hvilken type af kurser, efteruddannelser, arbejdspladsbaseret læring, der er tale om. Udførlig beskrivelse af uddannelser angivet med nummer kan findes på BAI´s hjemmeside (www.ebai.dk), hvor også udbyderne kan findes.

På de næste sider er profilerne præsenteret.

(9)

5. Beskrivelser af jobprofiler

1. Jobprofil 1: Medarbejder på genbrugspladsen

Arbejdsopgaver nu

Fællestræk:

På genbrugspladsen afleverer vognmænd og private borgere de typer af affald, der kan genanvendes. Vognmænd og private placerer selv affaldet i de respektive containere. Arbejdet på genbrugspladsen består derfor primært i at skabe rammer for at maksimere den korrekte affaldssortering gennem 'hjælp til selvhjælp', dvs. først og fremmest ved at rådgive og vejlede brugerne af genbrugspladsen i korrekt kildesortering og ved at skilte således, at det er synligt, hvor hvilket affald skal placeres. Efter-sortering af contai- nerindholdet udgør tillige en betydelig opgave, der skal sikre renere fraktioner.

Genbrugsstationerne modtager også farligt affald, eksempelvis olie- og kemikalieaffald såsom malingsrester, fra privatpersoner. Personalet skal have kendskab til håndteringen samt korrekt og forsvarlig opbevaring af det farlige affald.

Renholdningen af genbrugspladsen udgør en væsentlig del af medarbejdernes opgave. Dette rummer at holde pladsen ryddelig og nyfejet, særligt omkring containerne, samt være opmærksom på, at der også på arealerne rundt om genbrugspladsen er ryddeligt, dvs. ikke ligger papir og affald.

Eksempler på supplerende opgaver:

Medarbejdere på genbrugspladsen skal desuden have overblik over, hvor- når containere er ved at være fyldt op, og der skal bestilles vognmænd til afhentning.

Ind imellem opstår der konflikter i forhold til brugere/borgere, som medarbejderne skal være i stand til at håndtere på en afvæbnende måde. Dertil kommer nogle administrative opgaver, f.eks. kommunikation med hoved- kontoret, vejesedler og mængdeskemaer.

Herudover:

• Placering af fraktionsskilte således, at brugerne let kan se dem ved kør- sel på pladsen

• Salg af f.eks. ekstra sække

• Periodevis optælling af antal besøgende

• Afholdelse af 'genbrugsdage', rundvisning af besøgshold/gæster

• Rensning af nedløbsbrønde

• Saltning og snerydning.

Ansvar:

Eftersom genbrugspladserne kun bemandes med få personer, har den enkelte medarbejder ansvar for genbrugspladsens daglige drift med alle de delfunktioner det indebærer.

(10)

Leder af genbrugspladsen:

Genbrugspladsens leder har det overordnede ansvar for pladsens drift og vedligeholdelse. Herunder hører ansvar for uddannelse og udvikling af genbrugspladsens personale, ansvar for driftsinstruksen samt ansvar for miljø og miljøgodkendelser på pladsen.

Lederen af genbrugspladsen er i nogle tilfælde placeret i teknisk forvalt- ning i kommunen.

Ændringer fremover

Medarbejderne på genbrugspladserne skal løbende kunne håndtere en sortering i mere og mere opdelte fraktioner. På baggrund af undersøgelser af borgernes ønsker gøres forsøg med at udvide genbrugspladsens opdeling af fraktioner. Eksempelvis har Reno Fyn for nylig permanentgjort en ord- ning, hvor plastflasker og -dunke udgør en selvstændig fraktion. Materia- let sendes til genanvendelse på en virksomhed i Tyskland. - Et eksempel på at internationalisering/globalisering også inden for affaldsbranchen spiller en rolle.

Farligt affald kan med tiden komme til at udgøre en mere betydelig affaldsfraktion på genbrugspladsen. Dette vil betyde, at medarbejderne på genbrugspladsen skal have styrket deres kvalifikationer i forhold til korrekt håndtering af dette.

Kvalifikations- krav nu og fremover

Faglige kvalifikationer:

• Indsigt i affaldsfraktioner

• Kunne arbejde med affaldshåndtering

• Kendskab til farligt affald og håndtering af dette

• Kendskab til olie- og kemikalieaffald samt håndtering af dette, herunder personlig sikkerhed

• At kunne benytte og vedligeholde pladsens maskiner

• Indsigt i miljø og arbejdsmiljø

• Kunne betjene vejesystemer

• Kunne benytte måleudstyr til prøvetagning (eksempelvis af kompost)

• Betjene IT-værktøjer

• Indsigt i grundliggende kemi.

Almene og personlige kvalifikationer:

• Kommunikation med mange forskellige typer brugere

• God fysik

• Serviceorienteret i forhold til vejledning og samarbejde med chauffører og andre brugere af genbrugsstationen

• Konflikthåndtering i relation til brugerne

• Ansvarsbevidsthed

• Ordenssans

• Dømmekraft

• Troværdighed

• Kunne lære fra sig

• Kunne fokusere på problemer

• Kunne udvise engagement

• Handlekraft

• Samarbejde.

(11)

Fremover vil det især være vigtigt:

• At øge kendskab til brugen af IT

• At kunne give brugerne af genbrugsstationen miljøvejledning

• At styrke medarbejdernes evner til at håndtere konflikter med brugere (vognmænd og private personer).

Læringsveje/

-former

Uddannelser og kurser:

• Anvendelse af pc-brugerprogrammer på jobbet (nr. 42712)

• Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job (nr. 42713)

• Førstehjælpskursus (Falck)

• Håndtering af olie- og kemikalieaffald (nr. 42540), (Kommunekemi)

• Løbende 'genopfriskningskurser' i håndtering af farligt affald med sær- ligt fokus på sikkerhed (Kommunekemi)

• Genbrugspladser – Lovgivning og affaldsteknik (nr. 43478)

• Konflikthåndtering (nr. 42550)

• Kundeservice (nr. 42549)

• Affald – Behandlingsanlæg (nr. 41946)

• Affald – Fraktioner (nr. 41947)

• Introduktion til miljøteknologi (nr. 41831)

• Miljørigtig håndtering af kasseret elektronik (nr. 43125)

• Samarbejde i grupper i virksomheden (nr. 41442)

• Pasning og vedligehold af entreprenørmaskiner (nr. 41970)

• Betjening af mindre entreprenørmaskiner (nr. 41972)

• Pvc-kendskab (Kommunekemi).

Arbejdspladsbaseret læring:

Arbejdspladsbaseret læring er i dag den primære læringsform.

Ønske om virksomhedsbesøg for at opnå indsigt i og forståelse for, hvor affaldet bliver af og hvad den videre proces er. Det menes tillige at ville øge brugernes forståelse for korrekt sortering, når de kan få indblik i affaldets videre brug.

(12)

2. Jobprofil 2: Modtager af farligt affald

Fællestræk:

Modtagernes opgave er at indsamle, sortere, opbevare, emballere, mærke og transportere farligt affald - og sikre, at affaldet bortskaffes på miljø- mæssigt forsvarlig vis. Dertil hører også håndtering af farligt affald, der er afleveret til genbrugsstationer.

Modtager-personale skal dels håndtere denne proces, men skal ligeledes informere 'affaldsproducenten' og leverandøren om håndtering af det farlige affald. Ved indsamling af farligt affald, skal medarbejderne sikre, at affaldet er sorteret og pakket efter gældende regler i transportgodkendt em- ballage. Der skal udfyldes en deklaration for hver type affald. Denne inde- holder de oplysninger, der kræves for korrekt transport og efterfølgende behandling.

Personalet på modtagestationen står ligeledes for tilsyn og tømning af olie- og benzinudskillere samt tilhørende sandfang.

Af supplerende opgaver kan nævnes salg af emballager, faresedler, mær- kestifter og pakkematerialer. Derudover kan modtagestationer tilbyde affaldsproducenten/leverandøren at udfylde deklarationer og etiketter, der skal klæbes på emballagen, samt tilhørende sikkerhedskort, der skal følge med transporten af det farlige affald

Ansvar:

Det primære ansvarsområde er at sikre den korrekte håndtering af farligt affald. Dette både i forhold til 'affaldsproducenten', den godkendte trans- portør, opbevaring samt afhentning og videre behandling.

Øget konkurrence mellem modtagestationer for farligt affald og Kommu- nekemi betyder, at medarbejdere i højere grad skal fungere som erhvervs- konsulenter, der lærer virksomheder (affaldsproducenter), hvordan de håndterer farligt affald. Med tiden kan nærgenbrugspladserne komme til at spille en større rolle i håndteringen af farligt affald således, at virksomheder, der 'producerer' begrænsede mængder af farligt affald, afleverer dette på genbrugspladsen, og de større producenter af farligt affald får mulighed for at få det afhentet direkte i virksomheden. Et sådant scenarium vil betyde, at modtagestationerne med tiden vil forsvinde

.

• At kunne arbejde med affaldsfraktioner

• At kunne håndtere affald

• Olie- og kemikaliekendskab

• Indsigt i love og bestemmelser vedrørende håndtering, deklarering og emballering af farligt affald

• Kunne køre truck.

• Kunne betjene IT-værktøjer, herunder særlige programmer (eksempelvis vedrørende deklarationer, etiketter og sikkerhedskort)

(13)

• Kunne udøve førstehjælp og kende ulykkesrutiner i forhold til kemika- lier

• Indsigt i miljø og arbejdsmiljø

• Kunne benytte vejesystemer

• Grundliggende kemi.

• Ordenssans

• Kundeservicering i forbindelse med at give råd og vejledning

• Dømmekraft

• Troværdighed

• Indfølingsevne

• Handlekraft

• Samarbejde.

I forlængelse af behovet for øget kontakt med virksomheder - øget kunde- kontakt, er det væsentligt at (videre-)udvikle kvalifikationer som service- mindedhed samt pædagogiske evner.

Læringsveje/

-former

Kommunekemi afholder en række forskellige kurser både rettede mod medarbejderne på genbrugspladser og modtagestationer for farligt affald men også mod medarbejderne i de virksomheder, der producerer farligt affald.

• Håndtering af olie- og kemikalieaffald (nr. 42540), (Kommunekemi)

• Affald - behandlingsanlæg (nr. 41946)

• Affald - fraktioner (nr. 41947)

• Introduktion til førstehjælp på jobbet (nr. 42730).

I forlængelse af behovet for, at personalet på modtagestationen er mere opsøgende i forhold til virksomheders behov for viden om håndtering af farligt affald, vil der opstå behov for kurser/videreuddannelse i kunde- håndtering.

En stor del af særligt driftsmedarbejderens arbejde er baseret på arbejdspladsbaseret læring.

(14)

3. Jobprofil 3: Medarbejder på komposteringsanlæg

Arbejdsopga- ver nu

Fællestræk:

På komposteringsanlægget modtages grønt affald/haveaffald som eksempelvis: Frugt, hækafklip, grene og visne blade, afleveret af privatpersoner og medarbejdere ved kommunens vej- og parkafdeling. Ved modtagelsen vejes mængden af affald, og dets anvendelighed på komposteringsanlæg- get vurderes.

Processen på komposteringsanlægget består i en findeling af det grønne affald samt blanding af de forskellige typer grønt affald i et særligt forhold, der har til hensigt at optimere komposteringsprocessen. Herefter placeres blandingen af grønt affald i miler (lange bunker), der vendes (iltes) og vandes, for ligeledes at sikre optimal komposteringsproces.

Efter endt komposteringsproces leveres komposten til blandt andet de lo- kale genbrugsstationer, der udleverer det til kommunen/områdets borgere.

Vejning af haveaffald, der kommer ind på anlægget, samt mængden af kompost, der køres ud af anlægget.

Engagering af eksterne entreprenører til forskellige større opgaver f.eks.

sortering og transport.

Ansvar:

Medarbejderen på komposteringsanlægget har ansvar for alle funktioner på anlægget.

Arbejdet på komposteringsanlægget er sundhedsfarligt. Særligt udgør ilt- ningen, hvor milen vendes, en sundhedsfarlig proces, hvis der ikke benyt- tes sikkerhedsudstyr såsom maske. Medarbejderen på komposterings- anlægget er derfor ansvarlig for at sikre det fysiske arbejdsmiljø.

Driftsoptimering:

På nogle komposteringsanlæg udarbejdes deklaration på den færdige kompost. Af hensyn til forbrugernes indsigt i hvad komposten reelt inde- holder, menes udarbejdelsen af en deklaration fremover at blive et krav.

• Kunne arbejde med grønne fraktioner

• Forståelse for blandingsforholdet mellem de grønne fraktioner i etable- ringen af miler

• Forståelse og erfaring med de biologiske mekanismer i forhold til komposteringsprocessen

• At kunne betjene og vedligeholde anlæggets (jordbrugs-) maskiner

• Indsigt i og forståelse for det fysiske arbejdsmiljø (herunder brug af værnemidler)

• Kunne bruge vejesystemet

• At kunne benytte måleudstyr til prøvetagning af kompost

(15)

• Kunne betjene IT-værktøjer.

• Kommunikation med blandt andet leverandører af grønt affald samt fragtmænd, der afhenter kompost.

• Forhandling med udefra kommende entreprenører

• Pc-kørekort niveau

• Ordenssans

• Dømmekraft

• Troværdighed

• Indfølingsevne

• Handlekraft

• Samarbejde.

• At medarbejderen på komposteringsanlægget får udbygget viden om optimering af driften - styring af processer.

Læringsveje/

-former

• Introduktion til førstehjælp på jobbet (nr. 42730)

• Dumpere og gummihjulslæssere (grundlæggende) (nr. 41826)

• Betjening af gummihjulslæssere og dumpere (nr. 41827)

• Betjening af hydrauliske gravemaskiner (nr. 41833)

• Brændstoffer og smøremidler til entreprenørmaskine (nr. 41971)

• Brancherettet, elementær brandbekæmpelse (nr. 42722)

• Mikrobiologi (Ferskvandscentret, Silkeborg).

En del af læringen på komposteringsanlægget tager udgangspunkt i arbejdspladsbaseret læring. Således er f.eks. vurderingen af affaldets anvendelighed og blandingsforhold baseret på de erfaringer, der opnås gennem arbejdet.

(16)

4. Jobprofil 4: Medarbejder på et deponi

Fællestræk:

Arbejdsopgaverne på et deponi består primært af modtagelse af affald fra vognmænd, herunder ind- og udvejning, typebestemmelse samt elektro- nisk registrering af affaldet. Flere steder varetages ind- og udvejnings- funktionen af en og samme person, og nogle steder er det kontorpersonale, der udfører funktionen.

Pasning af deponi med kompaktor samt overdækning, der hindrer affaldet i at flyve væk, udgør tillige væsentlige arbejdsopgaver på deponiet.

Derudover foretages der på flere deponier neddeling og læsning af brand- bart affald med gummiged, gravemaskine og neddeler, som en aflast- ningsopgave for forbrændingsanlæggene.

Arbejdet på et deponi er præget af mange forefaldende opgaver. Af eksempler på disse kan nævnes mindre anlægsopgaver som eksempelvis etablering af midlertidige veje, nedgravning af rør, lettere gartnerarbejde, rengøring af adgangsveje og øvrige omgivelser samt indsamling af 'fly- vende' papir i nærområdet.

Til arbejdet hører miljørådgivning af brugere af deponiet (vognmænd og virksomheder/affaldsproducenter) eksempelvis i forhold til, hvor ikke- godkendt affald skal placeres.

Rengøring og vedligeholdelse af affaldscontainere.

Transport til forbrændingsanlægget af det neddelte, brandbare materiale.

Kontrol med deponigas og dets forbrænding.

Kontrol af grundvand og andre miljø-overvågningsopgaver.

Ansvar:

Medarbejderne på deponiet har ansvar for at 'holde' deponiet. Til dette hø- rer fordeling af affaldet samt jævnligt at sammentrykke affaldet - sikring af membranen.

Leder på deponi:

Leder på deponi har en anden uddannelsesmæssig baggrund samt mere efteruddannelse, eksempelvis A-certifikat. Afhængigt af den organisatoriske konstruktion kan lederen have en fokus og baggrund inden for enten drift eller administration af deponiet.

Ændringer

fremover

Over de seneste år er mængden af affald, der skal opbevares på deponi, faldet voldsomt på grund af den bedre sortering, der finder sted. Samtidig er sikkerhedskrav/miljøkrav med hensyn til de fraktioner, der skal i deponi, steget, således, at hele arbejdsområdet inden for deponi-virksomhed i dag er lovmæssigt gennemreguleret, og der føres ekstern kontrol med, at kravene overholdes. F.eks. skal deponiet kunne redegøre for, hvordan og

(17)

præcist hvor forskellige kategorier opbevares.

Kvalifikations- krav nu og fremove

r

• At kunne arbejde med affaldsfraktioner

• Kunne håndtere affald korrekt

• Håndtering af entreprenørmaskiner

• Have indsigt i arbejdsmiljø og personlig sikkerhed

• Kunne udøve førstehjælp

• Drift og vedligehold (herunder rengøring) af maskiner

• Viden om affald, herunder vurdering af affaldet og sammensætningen af dette

• Kendskab til brugen af ind- og udvejningssystem, heriblandt ISAC (Statens system for opdeling og registrering af affaldsfraktioner)

• Viden om membranen i forhold til, hvad der må køres på for ikke at ødelægge membranen

• Pejle spildevand

• Kendskab til brandfare samt indsigt i aktionsplan i tilfælde af brand

• Kendskab til håndtering af gasudslip

• Betjene IT-værktøjer.

• Anvendelse af pc på brugerniveau

• Kommunikation med brugere, kollegaer og ledelse

• Samarbejds- og serviceorienteret i forhold til deponiets brugere

• Konflikthåndtering i relation til deponiets brugere

• Ordenssans

• Dømmekraft

• Troværdighed

• Indfølingsevne

• Handlekraft

• Samarbejde.

Kommunikation og vejledning i forhold til affaldsproducenten bliver i sti- gende grad central.

Læringsveje/

-former

• Affaldsdeponering - driftsledelse (nr. 41767)

• Affaldsdeponering - myndighedsforhold (nr. 41771)

• Affaldsdeponering - tekniske forhold (nr. 41774)

• Affaldsdeponering - maskinteknik og -betjening (nr. 41770)

• Dumpere og gummihjulslæssere (grundlæggende) (nr. 41826)

• Betjening af gummihjulslæssere og dumpere (nr. 41827)

• Betjening af hydrauliske gravemaskiner (nr. 41833)

(18)

• Brændstoffer og smøremidler til entreprenørmaskiner (nr. 41971)

• Maskinførerkurser

• Kurser vedrørende drift og vedligeholdelse af maskindele - ofte leve- randørkurser

• Grundliggende miljøteknologikursus

• Introduktion til arbejdsmiljø, bygge/anlæg (nr. 41831)

• Introduktion til førstehjælp på jobbet (nr. 42730) Arbejdspladsbaseret læring:

En stor del af læringen på deponiet er arbejdspladsbaseret, eksempelvis i forbindelse med introduktionen af nyt personale, der foregår som side- mandsoplæring.

(19)

5. Jobprofil 5: Kedelpasser/driftsassistent på et forbrændingsanlæg

Fællestræk:

På forbrændingsanlægget modtages brændbart affald fra dagrenovation, visiterede virksomheder, private 'kontant-kunder', genbrugsstation samt fra deponi. Indvejning af affaldet foretages flere steder af kontorpersonale.

Når affaldet er læsset fra bilerne i siloen, består kedelpasserens/driftsassistentens arbejde i at blande affaldet, således at det i størst mulig ud- strækning er ensartet. Denne ensartethed er med til at sikre en fuldstændig og jævn forbrænding af affaldet. Kedelpasseren/driftsassistenten styrer fra et kontrolrum kranen, der både bruges til at blande affaldet og til at løfte affald til indfyring i ovnen i tilpas mængde. Dette arbejde optager en person alle 24 timer i døgnet.

Kedelpassernes/driftsassistentens anden centrale opgave er at observere og reagere på den elektroniske overvågning af forbrændingsprocessen og de dermed forbundne processer (luftrensning, vandrensning, kontrol med af- faldsstoffer, slagger m.m.). Når overvågningsanlægget alarmerer problemer, er det kedelpassernes opgave, i den udstrækning de kan, at udbedre fejl, således at anlægget kan fortsætte produktionen med mindst mulig af- brydelse.

Kedelpasserne/driftsassistenterne runderer desuden på anlægget og obser- verer, hvordan produktionen afvikles. De foretager reparationer og mindre vedligehold i den udstrækning det kan lade sig gøre under driften, og de har de tilstrækkelige kvalifikationer.

Hvis problemet er større end kedelpasserne/driftsassistenten kan håndtere, tilkaldes hjælp enten hos vagtchefen/driftslederen eller i teknisk afdeling.

På nogle forbrændingsanlæg består et vagthold af både kedelpasser/driftsassistent og vagtchef/driftsleder, der typisk er uddannet maskinmester. I disse tilfælde er grænserne mellem de opgaver, som kedelpasserne/driftsassistenterne varetager, og de opgaver, som vagtcheferne varetager, relativt flydende.

Ovenstående arbejdsopgaver suppleres med løbende opgaver som eksempelvis at banke slagger, rengøring i henhold til driftsinstruktion af hensyn til brand, rengøring af kontrolrummet, stikprøvekontrol af affaldstranspor- ter og telefonbetjening.

Op- og nedkøring af anlæg i forbindelse med revision og ikke planlagte driftsstop.

Vagt- og ferieplanlægning.

Ansvar:

• Det er kedelpasserens/driftsassistentens ansvar at opretholde optimal, miljømæssigt ansvarlig og sikker drift af anlægget.

• At kontrollere, at anlæggene drives i henhold til diverse driftsinstrukser og bekendtgørelser om pasning af dampkedler og forskrift for fyrede dampkedlers pasning.

(20)

Formentlig vil der kommer færre men større anlæg, og konkurrencen på pris vil vokse mellem anlæggene. Konkurrenceparameteren 'økonomi' bliver dermed endnu mere afgørende, både på lav pris for at 'komme af med' affaldet og på høj pris for den energi, der produceres.

Automatiseringen af forbrændingsanlæggene vil fortsætte, og det vil betyde øget kompleksitet og medføre ændringer i kedelpasserens/driftsassistentens opgaver.

En fuldautomatisk kran vil eksempelvis betyde, at der frigøres en mand fra kranstolen, som til gengæld i højere grad skal holde opsyn med anlægget og eventuelle driftsforstyrrelser. Det vil derfor bl.a. betyde, at den primære opgave for kedelpasser/driftsassistent endnu mere udtalt bliver at holde opsyn med anlægget og forbrændingsprocessen og kunne håndtere og regulere anlægget.

• Kunne arbejde med affaldsfraktioner

• Kunne håndtere affald

• Kunne udøve førstehjælp og have kendskab til ulykkesrutiner

• Håndtering af kran

• Betjene IT-værktøj

• At kunne benytte måleudstyr f.eks. til måling af forskellige miljørelate- rede forhold

• Forståelse for optimal blanding af affaldet

• Forståelse for forbrændingsprocessen

• Kendskab til miljø og arbejdsmiljøregler

• Kendskab til grundliggende kemi.

• Ordenssans

• Dømmekraft

• Troværdighed

• Indfølingsevne

• Handlekraft

• Samarbejde

• Læse og tale engelsk (tysk) af hensyn til samarbejdet med leverandører og læsning i manualer.

Som følge af den øgede automatisering vil der ske et skift i kedelpasserens/driftsassistentens arbejdsopgaver over mod mere opsyn og løbende vedligehold af anlægget. Dette vil stille øgede krav til denne medarbejder- gruppes tekniske kvalifikationer, som eksempelvis det at betjene IT- værktøj og at benytte måleudstyr.

(21)

Læringsveje/

-former

• Kedel og maskinpasser A (nr. 42798)

• Kedel og maskinpasser B (nr. 42799)

• Vandbehandling og analyser ved kedelanlæg (nr. 42801)

• Forbrændingsteknik, biomasse (nr. 42805)

• Tårn- og svingkraner m. integreret anhugning - A (nr. 41977)

• Travers- og portalkraner, Certifikatuddannelse C (nr. 42937)

• Travers- og portalkraner, Certifikatuddannelse C, ajour. (nr. 42938).

En væsentlig del af kedelpasserens læring er arbejdspladsbaseret. Dette hænger sammen med betydningen af at kunne se og vurdere affaldets brændbarhed, som har afgørende betydning for en optimal forbrændings- proces.

(22)

6. Jobprofil 6: Vagtchef på et forbrændingsanlæg

Arbejdsopga- ver nu

Fællestræk:

Under normale driftssituationer er der på de store anlæg stort sammenfald mellem vagtchefens opgaver og kedelpassernes/driftsassistentens. Dog med den væsentlige forskel, at vagtchefen ikke har ansvar for rundering og fysisk/visuelt opsyn med anlægget. Vagtchefens opgaver er at overvåge styring og funktionalitet via computersystemet og/eller via meldinger fra kedelpasserne. Vagtchefen har overblikket over det samlede anlægs funktionalitet og drift og har den håndværksmæssige indsigt og kunnen til enten selv at gennemføre eller vejlede kedelpasserne/driftsassistenterne i ju- stering og fejlretning af kritiske, akutte fejl og problemer.

Vagtcheferne fører logbog og koordinerer kontakten til vedligehold og re- paration. Vagtchefen skal varetage koordinering og ledelse af vagtholdet.

Ansvar:

• Under normal drift er det vagtchefens ansvar sammen med kedelpasserne at sikre en optimal og sikker drift af anlægget.

• Sammen med kedelpasser/driftsassistent at kontrollere, at anlægget drives iht. diverse driftsinstrukser og bekendtgørelse om pasning af dampkedler og forskrift for fyrede dampkedlers pasning.

• I anormale driftssituationer og kritiske situationer er vagtchefen ansvarlig for at informere og/eller tilkalde nødvendige ressourcepersoner, der kan være: Tilkaldevagt, vedligehold, ledelse, eksterne eksperter eller offentlige myndigheder.

De samme ændringer som for kedelpasserne:

Ved en øget automatisering af forbrændingsanlæg vil kedelpasserne/driftsassistenterne kunne påtage sig nogle af vagtchefens opgaver. Vagtchefen vil i den forbindelse få flere opgaver, der knytter sig til at vejlede kedelpasserne/driftsassistenterne i overvågning og håndtering af problemer med anlægget, ligesom de formentlig fortsat vil have det overordnede, ledel- sesmæssige ansvar.

• Kunne håndtere affald

• Forståelse for forbrændingsproces

• At kunne regulere og styre forbrændingsprocesser

• Kendskab til opbygning af overvågningsanlæg

• Programmering

• Indsigt i arbejdsmiljø og personlig sikkerhed

• At kunne udøve førstehjælp og indsigt i ulykkesrutiner

• Forstå og arbejde med elektriske systemer

• Forstå og arbejde med mekaniske systemer

• Forstå og arbejde med hydrauliske systemer

• Forstå og arbejde med dampledningssystemer

• Kunne arbejde med turbiner

(23)

• Forstå og arbejde med kemiske stoffer

• Håndværksmæssig kunnen

• Kendskab til termodynamik

• Indsigt i miljøkrav

• At kunne betjene IT-værktøjer.

• Tolke store datamængder

• Engelsk i skrift og tale - kunne kommunikere med servicefolk fra udlandet og læse manualer - teknisk engelsk

• Tysk i skrift og tale - kunne kommunikere med servicefolk fra udlandet og læse manualer - teknisk tysk

• Kende sikkerhedsforanstaltninger/personlige værnemidler

• Kunne bevare overblikket i kritiske situationer/høj stresstærskel

• Beslutningsevne

• Dømmekraft

• Høj stresstærskel

• Handlekraft

• Troværdighed

• Indfølingsevne

• Kunne lære fra sig (i forhold til kedelpassere og nye kollegaer)

• Kunne fokusere problemer

• Kunne udvise engagement.

Anlæggene vil formentlig blive større og mere komplekse, hvorfor kravene til vagtchefernes faglige viden også vil vokse. Der er mulighed for, at vagtcheferne overtager job fra kedelpasserne. Samtidig er det dog også en mulighed, at nogle virksomheder i forbindelse med større automatisering og computer overvågning vil vælge at lade kedelpasserne varetage flere af de daglige driftsopgaver og udelukkende bruge vagtcheferne som teknisk backup og koordinatorer.

Læringsveje/

-former

• Maskinmestereksamen

• Kedel og maskinpasser A (nr. 42798)

• Kedel og maskinpasser B (nr. 42799)

• Vandbehandling og analyser ved kedelanlæg (nr. 42801)

• Forbrændingsteknik, biomasse (nr. 42805)

• Tårn- og svingkraner m. integreret anhugning - A (nr. 41977)

• Travers- og portalkraner, Certifikatuddannelse C (nr. 42937)

• Travers- og portalkraner, Certifikatuddannelse C, ajour. (nr. 42938).

(24)

Oplæring i forbrændingsanlægget, der bygger oven på maskinmester- uddannelsen, er afgørende og vurderes at vare mellem 1 og 2 år. Den fore- går som sidemandsoplæring af de øvrige vagtchefer og kedelpassere.

Læring i og på arbejdet spiller en meget stor rolle. Anlæggene udvikles hele tiden, og vagtcheferne er nødt til løbende at kvalificere sig.

Der er en erfagruppe for maskinmestre inden for forbrænding.

(25)

7. Jobprofil 7: Administrativ medarbejder til ind- og udvejning

Fællestræk:

Fælles for deponi, (komposteringsanlæg) og forbrændingsanlæg er, at affaldet vejes ved at indveje lastvognen, når den kommer med affaldet, og udveje den igen, når affaldet er afleveret. Denne funktion varetages nogle steder af en pladsmedarbejder fra det pågældende anlæg, men ofte af en administrativ medarbejder med en kontormæssig baggrund med fokus på IT.

Jobbet består i at vurdere og registrere de affaldstyper, der køres til an- lægget. Nogle steder afklares dette verbalt med vognmanden, der trans- porterer affaldet. Andre steder suppleres det med en visuel vurdering af affaldet - dette ved hjælp af et videokamera, der giver medarbejderen mulighed for selv at vurdere affaldets karakter.

På baggrund af denne vurdering registreres affaldets type og mængde i et IT-baseret indvejningssystem (eksempelvis ISAC-indvejningssystem) og indberettes til Miljøstyrelsen.

Vejledning af chauffører med hensyn til hvor de må aflevere deres affald og til tider afvisning af affald, der ikke hører ind under det givne anlægs affaldstyper. Medarbejderen skal således kunne henvise til det rigtige sted og svare på 'her og nu' spørgsmål.

Ansvar:

• Sikre modtagelse af 'korrekte' affaldstyper i forhold til anlæggets karakter.

• Korrekt registrering af affald.

Et øget antal affaldsfraktioner, der skal vurderes før de kan læsses af, vil kræve et øget samarbejde med virksomhedens øvrige ansatte. Det vil typisk være eksperter, der vurderer de affaldstyper, der kan være tvivl omkring.

En anden ændring i den administrative medarbejders arbejde kan være øget overvågning af lastbilernes færden på pladsen samt yderligere sikring af, at affaldet læsses af det rigtige sted. Overvågningen er særligt væsent- lig på pladser med flere aflæsningssteder. Den øgede overvågning kan tage form af et udviklet IT-system, der selv alarmerer den administrative medarbejder, hvis vognmanden er kørt forkert.

• Kunne arbejde med affaldshåndtering

• At kunne bruge vægt samt indvejningssystem (eks. ISAC)

• Kunne udøve førstehjælp samt have indsigt i ulykkesrutiner

• Kunne betjene IT-værktøjer

(26)

• Have indsigt i miljø og arbejdsmiljø.

• Serviceminded

• Kunne håndtere konflikter

• Ansvarsbevidst

• Dømmekraft

• Troværdighed

• Indfølingsevne

• Handlekraft

• Samarbejde.

Fremover vil det især være vigtigt

At have gode IT-kvalifikationer samt være god til at samarbejde.

Læringsveje/

-former

• Affaldsdeponering - myndighedsforhold (nr. 41771)

• Affaldsdeponering - tekniske forhold (nr. 41774)

• Kundeservice (nr. 42549)

• Konflikthåndtering (nr. 42550)

• Anvendelse af pc-brugerprogrammer på jobbet (nr. 42712).

Evnen til at vurdere affaldet er i høj grad baseret på erfaring

.

(27)

6. Et sammenfattende blik på branchens kvalifikationskrav

Nedenstående matrix har til formål at give et overblik over hvilke kvalifikationskrav, der stilles til medarbejderne i affaldsbranchen. Der er foretaget en todeling af kvalifi- kationskravene, således at første del af matrixen handler om de faglige kvalifikationer, og sidste del om de almene og personlige kvalifikationer.

De listede kvalifikationer udgør temaer, hvilket betyder, at toningen af den enkelte kva- lifikation afhænger af, hvilken jobprofil, der er tale om. Således kan det konkrete ind- hold af kvalifikationen variere fra profil til profil. Eksempelvis ligger der i den faglige kvalifikation 'at kunne arbejde med affaldshåndtering' ikke det samme for medarbejde- ren på genbrugspladsen som for kedelpasseren på forbrændingsanlægget. På samme måde vil der, når flere jobprofiler skal have IT-kvalifikationer, være tale om IT- kvalifikationer på forskellige niveauer. Nedenstående matrix giver således alene et overblik over kvalifikationskravene men ikke et uddybende svar på præcis hvad, der ligger i den givne kvalifikation. Beskrivelserne af hvilken toning, der ligger i kvalifika- tionerne for de enkelte profiler, findes under hver enkelt jobprofil.

Kvalifikationer

Profil 1:

Medar- bejder på genbrugs- plads

Profil 2:

Modtager af farligt affald

Profil 3:

Medar- bejder på kompo- sterings- anlæg

Profil 4:

Medar- bejder på deponi

Profil 5:

Kedel- passer på forbræn- dingsan- læg

Profil 6:

Vagtchef på for- bræn- dingsan- læg

Profil 7:

Admini- strativ medar- bejder til ind- og udvejning Faglige

kvalifikationer At kunne arbejde med affaldsfraktioner

At kunne arbejde med affaldshånd- tering

Kendskab til farligt affald og håndtering af dette

At have indsigt i personlig sikkerhed

At kunne betjene og vedligeholde maskiner (herunder også jordbrugs- og entre- prenørmaskiner) Kendskab til før- stehjælp og ulykkesrutiner

(28)

Kendskab til grønne fraktioner Forståelse for etablering af miler

Kendskab til komposterings- mekanismer Indsigt i miljø og arbejdsmiljø At kunne betjene vejesystem At kunne benytte måleudstyr til prøvetagning At kunne opbyg- ge membran At kunne pejle spildevand At kunne håndte- re gasudslip At kunne betjene IT-værktøjer At kunne regulere og styre for- brændingsanlæg

Programmering

At kunne arbejde med elektriske, mekaniske, damplednings- og hydrauliske systemer Kunne arbejde med turbiner Have indsigt i grundliggende kemi

Almene og personlige kvalifikationer Kommunikation Serviceminded Konflikthånd- tering

Ansvarsbevidst At kunne for- handle med un- derleverandør Ordenssans Kunne tysk i skrift og tale Kunne engelsk i skrift og tale

Høj stresstærskel

Beslutningsevne

Dømmekraft Troværdighed Indfølingsevne

(29)

Kunne lære fra sig

Kunne fokusere på problemer Kunne udvise engagement Samarbejde Handlekraft

(30)

7. Evaluering af kursusmodul

Analysen af uddannelsesbehov i affaldsbranchen har blandt andet vist et behov for efteruddannelse af medarbejdere på genbrugspladser rundt omkring i landet. Dette skyldes dels den løbende udvidelse af fraktioner, og dels at farligt affald udgør en mere og mere betydelig affaldsfraktion, som kræver styrkelse af pladsmandens kvalifika- tioner. Derudover har der været et udtalt behov for at styrke pladsmandens kompetencer i forhold til kunde- og konflikthåndtering.

På denne baggrund er der blevet etableret et kursusforløb for medarbejdere på genbrugspladser. Kurset er struktureret i tre moduler af hver tre dages varighed.

Modulerne ligger forskudt, og der er, som det fremgår af nedenstående skema, lagt op til, at hvert enkelt modul bearbejder forskellige temaer.

Oversigt over kursusforløb for medarbejdere på genbrugspladser:

Modul Tidspunkt Tema - Genbrugspladser

Modul 1 Uge 49 (2004) Lovgivning og affaldsteknik Modul 2 Uge 4 (2005) Kundebetjening

Modul 3 Uge 6 (2005) Konflikthåndtering

Nærværende evaluering vil alene være baseret på kursusforløbets første del og er blevet skrevet dels på baggrund af den skriftlige evaluering af kurset og dels kursisternes mundtlige evaluering af kurset på kursusmodulets sidste dag.

Deltagerne og deres baggrund for deltagelse i kurset

12 personer har deltaget i kurset. Heraf er de 11 i arbejde på genbrugspladser. Den sidste person er ledig og ser dette kursus som en mulighed for at kvalificere sig til et job på en genbrugsplads. De fleste af deltagerne har fået oplysninger om kurset gennem enten chef/leder eller kollega. En enkelt har fået kendskab om kurset gennem en medarbejder fra uddannelsesstedet. For langt hovedparten af deltagerne (9 ud af 12) har det været deres chef/leder, der fik idéen til, at de skulle tage på dette kursus.

Undervisningsforløb

Der blev ved kursets opstart lagt stor vægt på introduktion af hinanden med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for dialog og erfaringsudvikling på holdet.

Derudover blev de temaer, som det samlede kursusforløb ville indeholde, introduceret.

Der blev fra underviserens side lagt op til, at kursisterne kunne vælge, hvorvidt de ønskede at følge temaerne slavisk, som de står beskrevet i ovenstående oversigt, og således alene beskæftige sig med lovgivning og affaldsteknik på første modul, eller om de i højere grad kunne tænke sig at berøre samtlige temaer på hvert modul. Kursisterne valgte sidstnævnte ud fra et behov for at få diskuteret, hvad der var mest relevant i deres arbejdsdag.

Undervisningen på modul 1 har derfor primært beskæftiget sig med:

(31)

•

Pladsmandens rolle og kompetencer / 'Den gode pladsmand'

•

Opdeling af fraktioner

•

Arbejdsmiljø og sikkerhed

•

Kompostering

•

Brug af edb.

I både den skriftlige og den mundtlige evaluering giver deltagerne udtryk for, at de har været (meget) tilfredse med kurset - både dets indhold og undervisningsmetoden. 8 deltagere har udtrykt tilfredshed med kurset, og 4 har været 'meget tilfredse' med kurset.

De er generelt enige om, at det er mest interessant for dem at tage hul på hvert enkelt tema og på den måde diskutere de ting, som de har behov for her og nu.

Deltagerne giver i forlængelse af dette udtryk for, at tilrettelæggelsen af undervisningen i høj grad har givet mulighed for at lære det, der var kursets formål ('I meget høj grad' - 6 deltagere, 'I høj grad' - 4 deltagere og ''I nogen grad' - 2 deltagere).

Erfaringsudveksling er det vigtigste

Deltagerne er enige i, at det, de har sat størst pris på ved kurset, er muligheden for at snakke sammen og udveksle erfaringer. Kun ganske få af pladsmændene har kollegaer på genbrugspladsen, hvilket betydet, at der i dagligdagen ikke er nogen at spørge og udveksle erfaringer med. Kursusdeltagerne sætter meget stor pris på muligheden for at diskutere forskellige forhold og høre, hvordan andre håndterer diverse udfordringer.

Kurset skaber gode rammer for dette og sætter samtidig en dagsorden, der sørger for, at deltagerne kommer rundt om en lang række vigtige faktorer og forhold.

Historiefortælling med udgangspunkt i det konkrete arbejdsliv

Underviseren benytter i stor udstrækning historiefortællingen som metode til at få pladsmændene engageret i undervisningen og til at gå aktivt ind i dialogen. Det er tydeligt, at denne form, der tager udgangspunkt i det konkrete liv på genbrugspladsen, ikke bare er 'indkapslet læring', men skaber forbindelse mellem aktiviteterne på kursusmodulet og den enkelte deltagers arbejdsliv og på den måde skaber læring hos deltagerne. Deltagerne kan genkende sig selv i historierne og reflektere over, hvordan de plejer at gøre og sige og dermed også over, hvordan de i fremtiden vil håndtere forskellige situationer. Historiefortælling som metode vil formentlig betyde, at det bliver nemmere at tage den nye viden med hjem og bruge den i hverdagen.

At denne undervisningsform er velegnet til kursets målgruppe og indhold afspejles blandt andet i deltagernes skriftlige vurdering af, hvorvidt de mener, at det lærte kan anvendes i deres arbejde fremover. På dette svarer hovedparten, at det kan de i høj grad ('I meget høj grad' - 2, 'I høj grad' - 8 og 'I nogen grad' - 2).

Mere tid

Flere deltagere udtrykker ønske om at have mere tid til det sociale element. Når dette tillægges så stor betydning, hænger det sammen med, at det netop er udveksling af erfaringer om pladsmændenes forskellige oplevelser, som deltagerne oplever som det mest lærerige. Kendskabet til hinanden er derfor et afgørende fundament for at indgå i kursets faglige dialog.

For at skabe mulighed for dette foreslås det blandt andet, at deltagerne mødes allerede

aftenen før kursets første dag og benytter denne til at lære hinanden at kende. På den

(32)