Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

(1)

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Tabelrapport

(2)

(3)

INDHOLD

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

1 Om tabelrapporten 4

2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere 16

4 Kryds på udvalgte spørgsmål 26

(4)

Danmarks Evalueringsinstitut 4

I forbindelse med projektet Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse om elevernes læring og

trivsel udsendte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i efteråret 2018 en spørgeskemaundersøgelse

til hhv. skolechefer

¹

og skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer er en totalun- dersøgelse, hvorimod spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere er en stikprøveundersø- gelse. Formålet med undersøgelsen er at stille skarpt på, hvordan samarbejdet om elevernes læ- ring og trivsel mellem forvaltning og skoleledelse ser ud på tværs af landets kommuner og skoler.

Særligt er der i undersøgelsen fokus på, hvordan der i samarbejdet arbejdes med data og indsatser på skolerne, samt på den generelle sparring mellem forvaltning og skoleledelse.

Spørgeskemaundersøgelsen og den nærværende tabelrapport danner grundlag for en udgivelse med titlen Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse – En undersøgelse af samarbejdet om

elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner (2019). Udgivelsen bidrager med perspek-

tiver på, hvad samarbejdet består i, og hvad udfordringerne handler om inden for tre områder;

data, sparring og indsatser. Udgivelsen kan findes på EVA’s hjemmeside www.eva.dk/grundskole.

Denne tabelrapport præsenterer indledningsvist baggrundsinformationer om spørgeskemaunder- søgelsen, herunder kontaktgrundlag, invitation og påmindelse samt svarprocenter og bortfalds- analyse. Herefter fremgår frekvenserne fra undersøgelsen blandt hhv. skolechefer og skoleledere i kapitel 2 og 3. Afslutningsvist præsenteres der i kapitel 4 udvalgte kryds mellem skolechefernes og skoleledernes besvarelser på udvalgte spørgsmål.

Kontaktgrundlag

Kontaktgrundlaget består af 107

²

skolechefer i landets kommuner og 800 skoleledere.

Kontaktgrundlaget for skolecheferne er opnået ved en desk research. E-mail og telefonnummer er indsamlet på ansatte i alle landets kommuner med titlen skolechef eller tilsvarende titel. For Kø- benhavns Kommune og Aarhus Kommune indgår områdecheferne i stedet. Undersøgelsen er såle- des en totalundersøgelse.

Kontaktgrundlaget for skolelederne er opnået ved en simpel tilfældig udvælgelse af 800 folkeskoler i det offentlige institutionsregister. E-mail og telefonnummer på de 800 skoler er trukket fra institu- tionsregisteret.

1 Betegnelsen skolechef dækker i denne spørgeskemaundersøgelse over den øverste chef for skoleområdet. For København Kommune og Aarhus Kommune indgår i stedet områdecheferne

2 Heraf er 2 skolechefer udgået, da de viste sig ikke at være relevante for undersøgelsen. Disse indgår ikke i de øvrige opgørelser.

1 Om tabelrapporten

(5)

Invitation og påmindelse

Data er indsamlet i perioden fra den 22. august til og med den 9. oktober 2018 ved følgende ind- samlingsdesign:

•

E-mailinvitation: Den 22. august 2018 er der blevet udsendt e-mailinvitationer med unikke web-

link til 107 skolechefer og 800 skoleledere.

•

Første e-mailpåmindelse: Den 29. august 2018 er der blevet sendt en e-mailpåmindelse ud til alle

skolechefer og skoleledere, der endnu ikke havde besvaret undersøgelsen og ikke havde frabedt sig at deltage i undersøgelsen. I alt modtog 67 skolechefer og 672 skoleledere en påmindelse.

•

Anden e-mailpåmindelse: Den 6. september 2018 er der blevet sendt en e-mail påmindelse ud til

alle skolechefer og skoleledere, der endnu ikke havde besvaret undersøgelsen og ikke havde fra- bedt sig at deltage i undersøgelsen. I alt modtog 51 skolechefer og 587 skoleledere en påmin- delse.

•

Telefoniske påmindelser: I perioden den 12. til den 28. september 2018 er der blevet foretaget

telefoniske påmindelser blandt skolechefer og skoleledere, der endnu ikke havde besvaret un- dersøgelsen og ikke havde frabedt sig at deltage i undersøgelsen.

•

Tredje e-mailpåmindelse: Den 3. oktober 2018 er der blevet sendt en e-mailpåmindelse ud til de

skolechefer og skoleledere, der endnu ikke havde besvaret undersøgelsen, og som det ikke var muligt at komme i kontakt med telefonisk. Desuden er der blevet sendt e-mail påmindelser ud til de 6 skolechefer og 116 skoleledere, der ved den telefoniske påmindelse havde bedt om at få gensendt invitationen til undersøgelsen, men endnu ikke havde besvaret den. I alt modtog 25 skolechefer og 244 skoleledere en påmindelse.

Svarprocenter og bortfaldsanalyse

Skolechefer

Der er opnået 78 gennemførte besvarelser

³

og dermed en samlet svarprocent på 74 % blandt sko- lecheferne. EVA vurderer, at den opnåede svarprocent er tilfredsstillede. For at undersøge, om be- svarelserne er repræsentative for hele populationen af skolechefer er der foretaget en bortfalds- analyse ift. følgende tre centrale baggrundsvariable: geografi (region), elevstørrelse (antal elever i kommunen) og økonomi (udgifter per elev i kommunen).

Tabel 1.1. viser det opnåede antal besvarelser og svarprocenter fordelt på de tre baggrundsvari-

able sammenlignet med populationen:

(6)

Danmarks Evalueringsinstitut 6 TABEL 1.1

Skolechefer: Svarprocent opgjort på udvalgte baggrundsvariable

Baggrundsvariable Besvarelser Population

Antal Andel Antal Andel

Region Region Hovedstaden 20 26% 33 31%

Region Midtjylland 19 24% 24 23%

Region Nordjylland 10 13% 11 10%

Region Sjælland 12 15% 16 15%

Region Syddanmark 17 22% 21 20%

Antal elever Under 5.000 24 31% 34 32%

5-10.000 35 45% 45 43%

10-20.000 11 14% 13 12%

Over 20.000 8 10% 13 12%

Udgifter pr.

elev (kr.) 50-60.000 7 9% 9 7%

60-70.000 38 49% 51 48%

70-80.000 26 33% 35 33%

Over 80.000 7 9% 10 11%

Total 78 105

Note: En chi-i-anden-test viser, at der er ikke er signifikant forskel på fordelingen i andele i besvarelserne og i populationen på de tre baggrundsvariable.

Af tabellen fremgår det, at der er relativt små afvigelserne mellem fordelingen i andele i besvarel- serne og fordelingen i populationen på de tre udvalgte baggrundsvariable. Den største forskel er på 5 procentpoint. En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på skolechefernes til- bøjelighed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, sammenholdt med region, elevstørrelse og økonomi.

Skoleledere

Der er opnået 325 gennemførte besvarelser

⁴

og dermed en samlet svarprocent på 41% blandt sko- lelederne. EVA vurderer, at den opnåede svarprocent er tilfredsstillede. Der er gennemført en bort- faldsanalyse ift. følgende tre centrale baggrundsvariable: geografi (region), elevstørrelse (antal ele- ver per skole) og institutionstype.

4 Der er yderligere 63 besvarelser, der er påbegyndt, men ikke gennemført. Disse indgår ikke i opgørelserne.

(7)

Tabel 1.2 viser det opnåede antal besvarelser og svarprocenter fordelt på de tre baggrundsvariable sammenlignet med populationen:

TABEL 1.2

Skoleledere: Svarprocent opgjort på udvalgte baggrundsvariable

Baggrundsvariable Besvarelser Population

Antal Andel Antal Andel

Region

Region Hovedstaden 66 20% 177 22%

Region Midtjylland 87 27% 225 28%

Region Nordjylland 43 13% 103 13%

Region Sjælland 45 14% 109 14%

Region Syddanmark 84 26% 186 23%

Antal elever

⁵

Under 100 18 6% 42 5%

100-299 80 25% 189 24%

300-499 89 27% 203 25%

500-799 94 29% 253 32%

800-1.000 26 8% 65 8%

Over 1.000 18 6% 46 6%

Institutionstype

Afdeling (underordnet enhed) 22 7% 63 8%

Hovedskole 18 6% 44 6%

Institution uden enheder 285 88% 693 87%

Total 325 800

Note: En chi-i-anden-test viser, at der er ikke er signifikant forskel på fordelingen i andele i besvarelserne og i populationen på de tre baggrundsvariable.

Af tabellen fremgår det, at der er relativt små afvigelser mellem fordelingen i andele i besvarelserne

og fordelingen i populationen på de tre udvalgte baggrundsvariable. Den største forskel er på 3

procentpoint. En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på skoleledernes tilbøjelig-

hed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, sammenholdt med region, elevstørrelse og institu-

tionstype.

(8)

Hvor mange år har du arbejdet som en del af ledelsen på skoleområdet i en forvaltning?

Antal Procent

0-5 år 50 61 %

6-10 år 12 15 %

11-15 år 12 15 %

16 år eller derover 8 10 %

Total 82 100 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2018

2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt

skolechefer

(9)

TABEL 2.2

Hvor ofte havde forvaltningen formel eller uformel kontakt med den udvalgte skoleledelse om elevers læring og trivsel i løbet af skoleåret 2017/18. F.eks. telefon- og mailkorrespondance, fællesmøder på tværs af skolerne, møder med skoleledelsen, individuelle møder én til én med skolelederen mv.

Antal Procent

Flere gange om ugen 13 16 %

Ca. en gang om ugen 11 14 %

Ca. en-tre gange om måneden 42 53 %

Ca. en gang hver anden måned 7 9 %

Ca. en gang i kvartalet 4 5 %

Ca. en gang hvert halve år 2 3 %

Ca. en gang om året 0 0 %

Vi har ikke haft kontakt med skoleledelsen om

elevernes læring og trivsel 0 0 %

Total 79 100 %

Infotekst til spørgsmål: Vi beder dig udvælge den folkeskole i jeres kommune, hvis skolenavn kommer først/sidst i alfabetet (se bort fra specialskoler og 10. klassecentre). Det er jeres samarbejde med skoleledelsen fra denne udvalgte skole, du skal forholde dig til i resten af spørgeskemaet. Vi beder dig derfor se bort fra samarbejdet med øvrige skoleledelser. I besvarelsen af hele spørgeskemaet beder vi dig tænke på det samarbejde I har haft med den udvalgte skoleledelse i løbet af skoleåret 2017/2018 om elevernes læring og trivsel. Samarbejdet om elevernes læring og trivsel skal tænkes i en bred forstand, da elevernes læring og trivsel naturligt vil være omdrejningspunktet for store dele af samarbejdet. Vi beder dig dog undlade at svare på baggrund af samarbejde om personalesager, skolens økonomi mv.

(10)

Hvor ofte havde forvaltningen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med den udvalgte skoleledelse, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?

Antal Procent

Flere gange om måneden 1 1 %

Ca. en gang om måneden 7 9 %

Vi havde ikke denne form for møder med sko-

leledelsen 3 4 %

Total 79 100 %

Spørgsmålet er kun stillet skolechefer, der ikke har svaret "Vi har ikke haft kontakt med skoleledelsen om elevernes læring og trivsel" i spørgsmålet "Hvor ofte havde forvaltningen formel eller uformel kontakt med den udvalgte skoleledelse om elevers læring og trivsel i løbet af skoleåret 2017/18?".

Infotekst til spørgsmål: I det følgende stilles en række spørgsmål, der omhandler jeres samarbejde med den udvalgte skoleledelse i forhold til at arbejde med data om elevers læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på den type møder, hvor forvaltningen med udgangspunkt i kvantitative og/eller kvalitative data drøfter elevernes udvikling og resultater med skoleledelsen. Denne form for møder vil ofte være organiseret på faste tidspunkter i løbet af året. Nogle kalder fx møderne læringssamtaler eller statussamtaler. Vi beder dig se bort fra de mø- der, der mere uformelt opstår i løbet af skoleåret på baggrund af en given problemstilling på skolen.

(11)

TABEL 2.4

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med den udvalgte skoleledelse om elevernes læring og trivsel?

Altid For det

meste En gang

imellem Sjældent Aldrig Total Procent Procent Procent Procent Procent Procent Karakter (afgangsprøver, stand-

punkts- og årskarakter) (n=75)

36 24 27 9 4 100

Nationale trivselsmålinger (n=75) 36 39 23 3 0 100

Nationale test (n=75) 31 36 27 7 0 100

Standardiserede faglige test – fx tekstlæseprøver (TL), MAT-prøver 1-9 (n=74)

4 19 36 23 18 100

Overgang til ungdomsuddannelse,

herunder UPV (n=75) 23 36 29 9 3 100

Fraværsregistrering blandt elever

(n=75) 19 39 28 13 1 100

Elevproduktioner, fx stile, præsentati- oner (n=75)

0 0 9 35 56 100

Elevernes selvevaluering (n=75) 4 5 23 25 43 100

Lærerens evaluering, fx skriftlige observationsnoter fra undervisningen (n=75)

1 3 23 32 41 100

Erfaringer og viden fra samarbejdet med elevernes hjem/forældre, der er skriftliggjort (n=75)

0 5 25 51 19 100

Øvrige erfaringer og viden fra skolens

praksis, der er skriftliggjort (n=75) 15 23 41 15 7 100

Spørgsmålet er kun stillet skolechefer, der ikke har svaret "Vi havde ikke denne form for møder med skoleledelsen" i spørgsmålet "Hvor ofte havde forvaltningen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med den udvalgte skoleledelse, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?".

(12)

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn forberedelsen af møderne med den udvalgte skoleledelse om elevernes læring og trivsel?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total

Procent Procent Procent Procent Procent

Der er forud for møderne en fælles forstå- else mellem forvaltning og skoleledelse af, hvilke data der skal arbejdes med (n=75)

81 16 3 0 100

Forvaltningen vælger forud for møderne,

hvilke data der skal arbejdes med (n=75) 33 59 5 3 100

Skoleledelsen vælger forud for møderne,

Det er en udfordring at vælge, hvilke data der er relevante at arbejde med til mø- derne (n=75)

1 19 53 27 100

Forvaltningen sætter sig ind i data inden

møderne (n=75) 77 21 0 1 100

(13)

TABEL 2.6

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn arbejdet med data på møderne med den udvalgte skoleledelse om elevernes læring og trivsel?

Altid For det

meste En gang

imellem Sjældent Aldrig Total Procent Procent Procent Procent Procent Procent Vi gennemgår de udvalgte data sam-

men på møderne (n=75)

43 33 20 4 0 100

Der er tid til at gå i dybden med de

udvalgte data på møderne (n=75) 23 47 25 5 0 100

Vi identificerer områder, hvor data

peger på udfordringer (n=75) 43 47 9 1 0 100

Vi forsøger at finde mulige forklarin-

ger på udfordringerne (n=75) 37 49 13 0 0 100

Vi bruger data som en del af grundla- get for at definere indsatser (tiltag og projekter) på skolen (n=75)

29 56 11 3 1 100

Arbejdet med data giver mulighed for at følge op på tidligere indsatser (tiltag og projekter) (n=75)

28 51 19 3 0 100

Det er en udfordring at forstå, hvorfor de kvantitative data ser ud som de gør (n=75)

3 15 55 28 0 100

Arbejdet med data styrker dialogen

med det politiske niveau (n=75) 25 51 20 4 0 100

(14)

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres sparring med den udvalgte skoleledelse?

Forvaltningen prioriterer den løbende dialog og tætte kontakt med skoleledelsen (n=78)

87 12 1 0 100

Forvaltningen lægger op til, at skoleledelsen bruger forvaltningen som sparringspartner (n=78)

87 13 0 0 100

Forvaltningen lægger op til, at skoleledelsen fungerer som en sparringspartner for forvaltningen (n=78)

64 32 3 1 100

Forvaltningen tydeliggør overfor skoleledelsen, at forvaltningen har en opgave med at følge op på drift og udvikling (n=78)

63 32 4 1 100

Forvaltningen tydeliggør over for skoleledelsen, hvad de bliver vurderet på i deres arbejde med elevernes læring og trivsel (n=78)

47 36 17 0 100

Skoleledelsen er åben omkring de vanskelige problemstillinger over for forvaltningen (n=78)

60 37 3 0 100

Infotekst til spørgsmål: Følgende kommer en række spørgsmål, der omhandler jeres sparring med den udvalgte skoleledelse om elevernes læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på alle de sammen- hænge forvaltningen i løbet af skoleåret (2017/18) har sparret med den udvalgte skoleledelse om elevernes læring og trivsel.

(15)

TABEL 2.8

I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen:

Nationalt fra ministeriet (n=78) 32 41 26 1 100

Lokalpolitikere (n=78) 21 56 19 4 100

Skoleledelsen (n=78) 14 36 44 6 100

Skolebestyrelsen (n=77) 3 22 68 8 100

Infotekst til spørgsmål: I det følgende kommer en række spørgsmål angående jeres samarbejde med skoleledelsen omkring arbejdet med indsatser på skolen om elevernes læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på alle de sammenhænge forvaltningen i løbet af skoleåret (2017/18) har samarbejdet med den udvalgte skoleledelse omkring indsatser på skolen. Med indsatser menes der: De konkrete tiltag og projekter, som igangsæt- tes på skolen. Det kunne fx være en læseindsats målrettet bestemte trin eller en konkret indsat for at styrke motivationen blandt udskolingselever.

TABEL 2.9

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med den udvalgte skoleledelse omkring indsatser på skolen.

Forvaltningen prioriterer at inddrage skoleledelsen, når forvaltningen igangsætter nye indsatser på skoleområdet (n=78)

86 9 4 1 100

Forvaltningen og skoleledelsen vurderer skolens ressourcer (fx økonomisk, time- mæssigt, faglige kompetencer, overskud) inden en ny indsats sættes i gang (n=78)

44 47 6 3 100

Forvaltningen diskuterer med skoleledelsen, om nogle af de eksisterende indsatser skal lukkes ned (n=78)

27 53 18 3 100

Forvaltningen er opmærksomme på, at det tager tid at implementere nye indsatser (n=78)

65 31 4 0 100

(16)

Hvor mange år har du været skoleleder i alt?

Antal Procent

0-5 år 151 39 %

6-10 år 65 17 %

11-15 år 69 18 %

16 år eller derover 103 27 %

Total 388 100 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018

TABEL 3.2

Er du? (Markér gerne flere) (n=382)

Antal Procent

Leder af pædagogisk personale på sko-

len/skolerne 270 71 %

Leder af ledere (afdelingsledere, pædagogiske

ledere mv) 315 82 %

Anden ledelsesorganisering, angiv gerne hvil-

ken 20 5 %

Total 605 158 %

3 Frekvenser fra undersøgelsen blandt

skoleledere

(17)

TABEL 3.3

Hvor ofte havde skoleledelsen formel eller uformel kontakt med

forvaltningen om elevers læring og trivsel i løbet af skoleåret 2017/2018.

F.eks. telefon- og mailkorrespondance, fællesmøder på tværs af skolerne, møder med forvaltningen, individuelle møder med skolechefen eller konsulenter fra forvaltningen mv.

Antal Procent

Flere gange om ugen 29 8 %

Ca. en gang om ugen 42 11 %

Ca. en-tre gange om måneden 145 40 %

Vi har ikke haft kontakt med forvaltningen om

elevernes læring og trivsel 6 2 %

Det er en anden fra skoleledelsen, der har kontakt med forvaltningen om elevernes læring og trivsel

0 0 %

Total 366 100 %

Svarkategorien "Det er en anden fra skoleledelsen, der har kontakt med forvaltningen om elevernes læring og trivsel" er kun stillet til hovedskoler med flere afdelinger.

Infotekst til spørgsmål: I besvarelsen af hele spørgeskemaet beder vi dig tænke på det samarbejde I har haft med forvaltningen (skolechefen, kommunale konsulenter mv.) i løbet af skoleåret 2017/2018 om elevernes læring og trivsel. Samarbejdet om elevernes læring og trivsel skal tænkes i en bred forstand, da elevernes læring og trivsel naturligt vil være omdrejningspunktet for store dele af samarbejdet. Vi beder dig dog undlade at svare på baggrund af samarbejde om personalesager, skolens økonomi mv.

(18)

Hvor ofte havde skoleledelsen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med forvaltningen, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med

udgangspunkt i data?

Antal Procent

Flere gange om måneden 8 2 %

Ca. en gang om måneden 24 7 %

Vi havde ikke denne form for møder med for-

valtningen 16 5 %

Total 355 100 %

Spørgsmålet er kun stillet til skoleledere, der ikke har svaret "Vi har ikke haft kontakt med forvaltningen om elevernes læring og trivsel" eller "Det er en anden fra skoleledelsen, der har kontakt med forvaltningen om elevernes læ- ring og trivsel".

Infotekst til spørgsmål: I det følgende stilles en række spørgsmål, der omhandler jeres samarbejde med forvaltningen i forhold til at arbejde med data om elevers læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på den type møder, hvor skoleledelsen med udgangspunkt i kvantitative og/eller kvalitative data drøfter elevernes udvikling og resultater med forvaltningen. Denne form for møder vil ofte være organiseret på faste tidspunkter i lø- bet af året. Nogle kalder fx møderne læringssamtaler eller statussamtaler. Vi beder dig således undlade at tænke på de møder, der mere uformelt opstår i løbet af skoleåret på baggrund af en given problemstilling på skolen.

(19)

TABEL 3.5

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med forvaltningen om elevernes læring og trivsel?

Altid For det

meste En gang

imellem Sjældent Aldrig Total Procent Procent Procent Procent Procent Procent Karakter (afgangsprøver, stand-

punkts- og årskarakter) (n=326)

28 20 20 14 18 100

Nationale trivselsmålinger (n=328) 32 25 27 15 1 100

Nationale test (n=327) 34 24 22 17 4 100

Standardiserede faglige test – fx tekstlæseprøver (TL), MAT-prøver 1-9 (n=326)

10 13 22 32 24 100

Overgang til ungdomsuddannelse,

herunder UPV (n=324) 19 15 28 20 18 100

Fraværsregistrering blandt elever

(n=326) 22 20 35 18 5 100

Elevproduktioner, fx stile, præsentati- oner (n=326)

0 2 6 29 63 100

Elevernes selvevaluering (n=325) 0 3 13 30 54 100

Lærerens evaluering, fx skriftlige observationsnoter fra undervisningen (n=325)

1 6 12 28 53 100

Erfaringer og viden fra samarbejdet med elevernes hjem/forældre, der er skriftliggjort (n=325)

2 6 17 31 45 100

Øvrige erfaringer og viden fra skolens

praksis, der er skriftliggjort (n=327) 5 15 30 29 21 100

Spørgsmålet er kun stillet skoleledere, der ikke har svaret "Vi havde ikke denne form for møder med forvaltningen" i spørgsmålet "Hvor ofte havde skoleledelsen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med forvaltningen, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?".

(20)

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn forberedelsen af møderne med forvaltningen om elevernes læring og trivsel?

Der er forud for møderne en fælles forstå- else mellem forvaltning og skoleledelse af, hvilke data der skal arbejdes med (n=326)

50 40 8 2 100

Forvaltningen vælger forud for møderne,

Skoleledelsen vælger forud for møderne,

Det er en udfordring at vælge, hvilke data der er relevante at arbejde med til mø- derne (n=324)

5 26 42 27 100

Skoleledelsen sætter sig ind i data inden

møderne (n=326) 74 23 3 0 100

Spørgsmålet er kun stillet skoleledere, der ikke har svaret "Vi havde ikke denne form for møder med forvaltningen" i spørgsmålet "Hvor ofte havde skoleledelsen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med forvaltningen, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?”.

(21)

TABEL 3.7

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn arbejdet med data på møderne med forvaltningen om elevernes læring og trivsel?

Altid For det

meste En gang

imellem Sjældent Aldrig Total Procent Procent Procent Procent Procent Procent Vi gennemgår de udvalgte data sam-

men på møderne (n=307)

28 42 16 12 2 100

Der er tid til at gå i dybden med de

udvalgte data på møderne (n=307) 16 36 26 16 6 100

Vi identificerer områder, hvor data

peger på udfordringer (n=308) 32 42 19 5 2 100

Vi forsøger at finde mulige forklarin-

ger på udfordringerne (n=308) 29 42 21 6 2 100

Vi bruger data som en del af grundla- get for at definere indsatser (tiltag og projekter) på skolen (n=308)

27 49 16 6 1 100

Arbejdet med data giver mulighed for at følge op på tidligere indsatser (tiltag og projekter) (n=308)

22 47 25 5 1 100

Det er en udfordring at forstå, hvorfor de kvantitative data ser ud som de gør (n=308)

2 10 50 33 5 100

Arbejdet med data styrker dialogen

med det politiske niveau (n=309) 7 39 32 16 6 100

Spørgsmålet er kun stillet skoleledere, der ikke har svaret "Vi havde ikke denne form for møder med forvaltningen" i spørgsmålet "Hvor ofte havde skoleledelsen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med forvaltningen, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?".

(22)

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres sparring med forvaltningen?

Skoleledelsen kan komme i dialog med forvaltningen, når vi har brug for det (n=325)

62 32 6 0 100

Skoleledelsen får kvalificeret hjælp fra for-

valtningen, når vi har brug for det (n=325) 45 43 10 2 100

Forvaltningen lægger op til, at skoleledelsen bruger forvaltningen som sparringspartner (n=325)

45 40 12 3 100

Forvaltningen lægger op til, at skoleledelsen fungerer som en sparringspartner for forvaltningen (n=324)

30 46 20 4 100

Forvaltningen tydeliggør overfor skoleledelsen, at forvaltningen har en opgave med at følge op på drift og udvikling (n=323)

43 40 15 1 100

Forvaltningen tydeliggør over for skoleledelsen, hvad vi bliver vurderet på i vores arbejde med elevernes læring og trivsel (n=324)

35 44 16 5 100

Infotekst til spørgsmål: Følgende kommer en række spørgsmål, der omhandler jeres sparring med forvaltningen om elevernes læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på alle de sammenhænge skoleledelsen i løbet af skoleåret (2017/18) har sparret med forvaltningen, herunder både skolechef, konsulenter mv., om elevernes læring og trivsel.

(23)

TABEL 3.9

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om jeres sparring med forvaltningen?

Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Total

Nogle problemstillinger vil vi hellere tale med en anden skoleledelse om end forvaltningen (n=322)

27 45 20 8 100

Skoleledelsen er påpasselig med hvilke problemstillinger, vi inddrager i dialogen med forvaltningen (n=323)

5 21 35 38 100

Det er svært at være åben omkring de vanskelige problemstillinger over for forvaltningen (n=323)

3 15 28 54 100

TABEL 3.10

På hvilke af følgende områder kan det være svært at være åben omkring vanskelige problemstillinger over for forvaltningen? (n=53)

Antal Procent

Elevernes læring og trivsel 14 26 %

Enkeltsager om elever 18 34 %

Forældresamarbejdet 10 19 %

Den pædagogiske praksis 19 36 %

Ledelsen af det pædagogiske personale 22 42 %

Samarbejdet i skolens ledelsesgruppe 14 26 %

Samarbejde med skolebestyrelsen 9 17 %

Skolens økonomi 14 26 %

Samarbejdet med det politiske niveau 29 55 %

Anden problemstilling, skriv gerne hvilken 8 15 %

Total 157 296 %

Note: Spørgsmålet er kun stillet til skoleledere, der har svaret "Helt enig" eller "Delvis enig" til spørgsmålet "Det er svært at være åben omkring de vanskelige problemstillinger over for forvaltningen".

(24)

Hvor mange indsatser har der generelt været på skolen i løbet af skoleåret (2017/18), som omhandler en hel klasse eller mere?

Antal Procent

Ingen 7 2 %

1-5 135 42 %

6-10 91 28 %

11-15 43 13 %

16-20 19 6 %

21-25 5 2 %

26-30 5 2 %

Mere end 30 16 5 %

Total 321 100 %

Infotekst til spørgsmål: I det følgende kommer en række spørgsmål angående jeres samarbejde med forvaltningen omkring arbejdet med indsatser på skolen om elevernes læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på alle de sammenhænge skoleledelsen i løbet af skoleåret (2017/18) har samarbejdet med forvaltningen omkring indsatser på skolen. Med indsatser menes der: De konkrete tiltag og projekter, som igangsættes på skolen.

Det kunne fx være en læseindsats målrettet bestemte trin eller en konkret indsat for at styrke motivationen blandt udskolingselever.

TABEL 3.12

I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen:

Nationalt fra ministeriet (n=314) 31 51 18 1 100

Lokalpolitikere (n=314) 23 48 26 3 100

Forvaltningen (n=314) 36 50 12 1 100

Skolebestyrelsen (n=314) 8 34 52 6 100

Note: Spørgsmålet er kun stillet til skoleledere, der har ikke har svaret "Ingen" til spørgsmålet "Hvor mange indsatser har der generelt været på skolen i løbet af skoleåret (2017/18), som omhandler en hel klasse eller mere?".

(25)

TABEL 3.13

I hvilket grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med forvaltningen omkring indsatser på skolen

De eksisterende indsatser på skolen er i overensstemmelse med skolens ressourcer (fx økonomisk, timemæssigt, faglige kompetencer, overskud) (n=311)

13 50 30 6 100

Skoleledelsen inddrages, når forvaltningen igangsætter nye indsatser på skoleområ- det (n=311)

26 50 23 1 100

Forvaltningen og skoleledelsen vurderer skolens ressourcer (fx økonomisk, time- mæssigt, faglige kompetencer, overskud) inden en ny indsats sættes i gang (n=311)

4 22 51 23 100

Forvaltningen diskuterer med skoleledelsen, om nogle af de eksisterende indsatser skal lukkes ned (n=311)

5 22 50 23 100

Forvaltningen er opmærksomme på, at det tager tid at implementere nye indsatser (n=311)

19 52 27 2 100

Note: Spørgsmålet er kun stillet til skoleledere, der har ikke har svaret "Ingen" til spørgsmålet "Hvor mange indsatser har der generelt været på skolen i løbet af skoleåret (2017/18), som omhandler en hel klasse eller mere?".

(26)

Hvor mange år har du [været skoleleder i alt / arbejdet som en del af ledelsen på skoleområdet i en forvaltning]? (afrund til hele år)

Skoleledelse (n=388) Forvaltning (n=82)

Procent Procent

0-5 år 39 61

6-10 år 17 15

11-15 år 18 15

16 år eller derover 27 10

Total 100 100

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt forvaltning og skoleledere, 2018

Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.001)

4 Kryds på udvalgte spørgsmål

(27)

TABEL 4.2

Hvor ofte havde [skoleledelsen / forvaltningen] formel eller uformel kontakt med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevers læring og trivsel i løbet af skoleåret 2017/2018.

Procent Procent

Flere gange om ugen 8 16

Ca. en gang om ugen 11 14

Ca. en-tre gange om måneden 40 53

Ca. en gang hver anden måned 16 9

Ca. en gang i kvartalet 12 5

Ca. en gang hvert halve år 7 3

Ca. en gang om året 5 0

Vi har ikke haft kontakt med [forvaltningen /

skoleledelsen] om elevernes læring og trivsel 2 0

Det er en anden fra skoleledelsen, der har kontakt med forvaltningen om elevernes læring og trivsel

0 0

Total 100 100

Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.005). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed.

(28)

Hvor ofte havde [skoleledelsen / forvaltningen] i løbet af skoleåret 2017/18 møder med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse], hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?

Procent Procent

Flere gange om måneden 2 1

Ca. en gang om måneden 7 9

Ca. en gang hver anden måned 7 11

Ca. en gang i kvartalet 19 24

Ca. en gang hvert halve år 30 35

Ca. en gang om året 30 15

Vi havde ikke denne form for møder med [forvaltningen / skoleledelsen]

5 4

Total 100 100

Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.151)

TABEL 4.4

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Karakter (afgangsprøver, standpunkts- og årskarakter)

Procent Procent

Altid 28 36

For det meste 20 24

En gang imellem 20 27

Sjældent 14 9

Aldrig 18 4

Total 100 100

(29)

TABEL 4.5

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Nationale trivselsmålinger

Procent Procent

Altid 32 36

For det meste 25 39

Sjældent 15 3

Aldrig 1 0

Total 100 100

TABEL 4.6

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Nationale test

Procent Procent

Altid 34 31

For det meste 24 36

Sjældent 17 7

Aldrig 4 0

Total 100 100

(30)

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? -

Standardiserede faglige test – fx tekstlæseprøver (TL), MAT-prøver 1-9

Procent Procent

Altid 10 4

For det meste 13 19

Sjældent 32 23

Aldrig 24 18

Total 100 100

TABEL 4.8

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Overgang til ungdomsuddannelse, herunder UPV

Procent Procent

Altid 19 23

For det meste 15 36

Sjældent 20 9

Aldrig 18 3

Total 100 100

Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0)

(31)

TABEL 4.9

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? -

Fraværsregistrering blandt elever

Procent Procent

Altid 22 19

For det meste 20 39

Sjældent 18 13

Aldrig 5 1

Total 100 100

TABEL 4.10

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? -

Elevproduktioner, fx stile, præsentationer

Procent Procent

Altid 0 0

For det meste 2 0

En gang imellem 6 9

Sjældent 29 35

Aldrig 63 56

Total 100 100

Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.379). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed.

(32)

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Elevernes selvevaluering

Procent Procent

Altid 0 4

For det meste 3 5

Sjældent 30 25

Aldrig 54 43

Total 100 100

TABEL 4.12

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Lærerens evaluering, fx skriftlige observationsnoter fra undervisningen

Procent Procent

Altid 1 1

For det meste 6 3

Sjældent 28 32

Aldrig 53 41

Total 100 100

(33)

TABEL 4.13

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Erfaringer og viden fra samarbejdet med elevernes hjem/forældre, der er skriftliggjort

Procent Procent

Altid 2 0

For det meste 6 5

Sjældent 31 51

Aldrig 45 19

Total 100 100

Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed.

TABEL 4.14

Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Øvrige erfaringer og viden fra skolens praksis, der er skriftliggjort

Procent Procent

Altid 5 15

For det meste 15 23

Sjældent 29 15

Aldrig 21 7

Total 100 100

(34)

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn arbejdet med data på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Vi identificerer områder, hvor data peger på

udfordringer

Procent Procent

Altid 32 43

For det meste 42 47

Sjældent 5 1

Aldrig 2 0

Total 100 100

Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.08). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed.

TABEL 4.16

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn arbejdet med data på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Vi forsøger at finde mulige forklaringer på

udfordringerne

Procent Procent

Altid 29 37

For det meste 42 49

Sjældent 6 0

Aldrig 2 0

Total 100 100

(35)

TABEL 4.17

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn arbejdet med data på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Det er en udfordring at forstå, hvorfor de kvantitative data ser ud som de gør

Procent Procent

Altid 2 3

For det meste 10 15

Sjældent 33 28

Aldrig 5 0

Total 100 100

TABEL 4.18

I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen: - Nationalt fra ministeriet

Procent Procent

I høj grad 31 32

I nogen grad 51 41

I mindre grad 18 26

Slet ikke 1 1

Total 100 100

(36)

I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen: - Lokalpolitikere

Procent Procent

I høj grad 23 21

I nogen grad 48 56

I mindre grad 26 19

Slet ikke 3 4

Total 100 100

Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.499)

TABEL 4.20

I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen: - [Forvaltningen / Skoleledelsen]

Procent Procent

I høj grad 36 14

I nogen grad 50 36

I mindre grad 12 44

Slet ikke 1 6

Total 100 100

(37)

TABEL 4.21

I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen: - Skolebestyrelsen

Procent Procent

I høj grad 8 3

I nogen grad 34 22

I mindre grad 52 68

Slet ikke 6 8

Total 100 100

TABEL 4.22

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] omkring indsatser på skolen - Forvaltningen og skoleledelsen vurderer skolens ressourcer (fx

økonomisk, timemæssigt, faglige kompetencer, overskud) inden en ny indsats sættes i gang

Procent Procent

I høj grad 4 44

I nogen grad 22 47

I mindre grad 51 6

Slet ikke 23 3

Total 100 100

(38)

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] omkring indsatser på skolen - Forvaltningen diskuterer med skoleledelsen, om nogle af de eksisterende indsatser skal lukkes ned

Procent Procent

I høj grad 5 27

I nogen grad 22 53

I mindre grad 50 18

Slet ikke 23 3

Total 100 100

TABEL 4.24

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] omkring indsatser på skolen - Forvaltningen er opmærksomme på, at det tager tid at implementere nye indsatser

Procent Procent

I høj grad 19 65

I nogen grad 52 31

I mindre grad 27 4

Slet ikke 2 0

Total 100 100

(39)

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-260-1

(40)

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT T 3555 0101

E eva@eva.dk H www.eva.dk