KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

(1)

Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt

et billede Billedbanken findes her:

http://foto.ucc.dk/lightbox/2981/1261053 0405281f60c93adc/

Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned”

menuen

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015

KURSUS DLF – UCC – MAERSK

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Inge Regnarsson, UCC

(2)

menuen Ønskes bullet brug da:

Bullets generelt:

For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes) brug ‘Forøg listeniveau’

For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug

‘Formindsk listeniveau’

KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM

- Kort oplæg/rammesætning - Praksis

- Refleksion i plenum

- Opsamling

(3)

Fagets perspektiver Tegn på læring

(4)

menuen

Kropsbasis og praksisfællesskabet i idrætsundervisningen

(5)

menuen

Kropsbasis og praksisfællesskabet i idrætsundervisningen

(6)

Kropsbasis med afsæt i 6.-7. klasse

Tema: AT GØRE HINANDEN GODE … Kompetenceområder:

Kompetenceområde 1: Alsidig idrætspraksis – Kropsbasis -> Kropsspænding og balance

Kompetenceområder 2: Idrætskultur og relationer – Samarbejde og ansvar -> Praksisfællesskaber

Færdighedsmål: Eleven kan anvende kropsbevidsthed i bevægelser samt eleven kan samarbejde i idrætsaktiviteter

Vidensmål: Eleven har en viden om kroppens spænding, balance, holdning og form samt eleven har en viden om

samarbejdsmetoder

(7)

TEMA: At gøre hinanden gode

Alsidig idrætspraksis: Kropsbasis

Idrætskulturer og relationer: Samarbejde og ansvar Krop, træning og trivsel:

Klassetrin: 6.-7.

FFM: F + V Omsatte mål Undervisningsaktiviteter/Indhold Tegn på læring Evaluering

Eleven kan anvende

kropsspænding i idrætsaktiviteter

Eleven kan arbejde ansvarligt og tillidsfuldt i grupper

Eleven spænder relevante muskler i kroppen

Eleven kan vise eksempler på, hvornår spænding fremmer og hæmmer balancen

Eleven udviser ansvarlighed og tillid i små grupper og i større grupper

Eleven overfører

ansvarlighed og tillid til nye grupper

PLANLÆGNINGSSKEMA – IDRÆTSFAGET

(8)

menuen

8

Kropsbasis og praksisfællesskab

Idræt Redskab

Boldspil Kropsbasis

LSK

Natur – udeliv Dans-udtryk

Alsidig idrætsudøvelse

Id ræ tsk ult ur og r ela ti one r

K rop , tr æn in g og tri vs e l

De n gode k on d iti on

Temaer

Kompetenceområder

Alsidig idrætsudøvelse

(9)

KROPSBASIS

Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?

Fra LEG til GRUNDLÆGGENDE færdigheder og viden:

• Kaste, gribe og sparke

• Kropsspænding og balance

• Sansemotorik og bevægelighed

• Fysik – kondition og styrke

(10)

Eksempler på faglige begreber …

(11)

Praksisfællesskabet

Læring i praksisfællesskaber (læringsfællesskaber) er sammenflettet af identitet, meningsforhandling, praksis og fællesskab

Når et praksisfællesskab skal åbne sig for nyankommne, som f.eks. i en undervisning/i et fag, taler Wenger om det fundamentale paradoks.

Nemlig, at en elev har brug for en deltagelsesidentitet for at lære,

men samtidig har brug for at lære at erhverve en deltagelsesidentitet (Wenger 2004, s. 314).

* Med mine ord ‘en dobbelt åbning…’

(12)

(13)

menuen

Praksisfællesskabet i idrætsundervisningen

Målbarhed …

Udvid modellen med

uddybende spørgsmål

(14)

menuen

… AT GØRE HINANDEN GODE …

Medspillende modspiller …

At række ud …

(15)

Eksempler – at tumle rundt, øve sig og gøre hinanden gode …

Opgave

• Forevisning af gasten med centrale faglige begreber. Balance, Kropspænding, tonisk halsrefleks timing og sikkerhed

• Forevisning af firkanten med fokus på de centrale faglige begreber

I skal i gruppen eksperimenter med forskellige akrobatiske balancer i forhold til antal deltagere og

sværhedsgrader. Husk at bevægelsesdetaljen er i fokus: Gør hinanden gode – balance og kropsspænding I skal udvælge tre akrobatiske balancer, som I kan sætte sammen til et lille forløb, tag stillbilleder 

I skal på baggrund af gruppesamtale notere svar ud fra omkring følgende spørgsmål:

1) Hvordan forklarer og beskriver vi fagbegreberne balance og kropsspænding, samt hvilke oplevelser erfarede vi i forløbet – færdigheder, øvelser, sammenhænge, fællesskab og samarbejde?

2) Forklar og beskriv tegn på læring undervejs og i fremvisningen?

(16)

(17)

Praksisprogram – at tumle rundt, øve sig og gøre hinanden gode …

Opgave, refleksion og opsamling

• Opgave 3 og 3 (se kommende slides)

• Refleksion i 3 mandsgrupper med referat/noter

• Opsamling og refleksion i plenum Indholdsøvelser

• Gang i rum – relationer med blik og uden, spot på

legemsdele, ‘grib mig’

• Parvis føring m. kvalitetsfokus fra effort (Laban)

• Gang i rum med stop –

figurformning hhv. A og B ->

ta’ billede

• Lege ad libitum (se kommende slides)

Opvarmende øvelser ->

indledning til indhold

• Stræk – enkeltvis og parvis

• Kreds – gang, sving, hop

• Hoppesekvens i diagonaler

• Gang og løb i rum

(18)

Eksempler på idrætsfaglige lege – at tumle rundt, øve sig og gøre hinanden gode … i praksisfællesskabet …

Orientering og relationer – at sætte scenen

• At røre så mange som muligt indenfor en given tid, i det givne rum

• At gå ud og ind mellem hinanden med navneleg og idrætsfaglige begreber

• At gå ud og ind mellem hinanden med forskellige kropsspændinger og akrobatiske understøttelsesflader (3/gruppe: sikre, lang, skæve, høje)

Kropsspænding – kamp

• Sugekoppen – 2 & 2

• Træstamme – 4 & 4

Balance – kamp

• Røre baglår – 2 & 2

• Tvekamp på stregen – par mod/med par 4 & 4

• At trække hinanden over midten – par mod/med par 4 & 4

(19)

Playliste – Kropsbasis & Praksisfællesskaber 

(20)

Ekstra slides følger her til inspiration 

(21)

At lege med og lære basiselementer … og lære basisbegreber

Kroppen som

• Mål

• Middel

• Ressource

• Identitet

• Medie

• Kultur

• Socialt tilhør

• Selviscenesættelse

• Maskine

Kropslig kommunikation

Nærværets tre dimensioner, typer af sanselighed 1) Kroppen: Kram, berøring mm.

2) Øjne: intenst blik, flygtigt blik mm.

3) Skrift, billede og verbalsprog: verbalt/nonverbalt, en ordre, et ønske, et spørgsmål mm.

￠ Kropsspænding

￠ Afsæt – svæv – landing

￠ Vægt på arme/armafsæt

￠ Rotation

￠ Balance

￠ Klatre – hænge – svinge

￠ Samarbejde

￠ Tillid – tryghed

Kip: https://www.youtube.com/watch?v=nVJ1t8EeWbc&feature=player_embedded Centralbevægelse:

https://www.youtube.com/watch?v=2WFcFWwbBJ0&feature=player_embedded

(22)

KROPSBASIS

Hvor kommer begrebet og teorien herom fra? Hvad betyder det?

Undervisningen i KROPSBASIS skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig viden om hvad de kan med deres krop – de betyder, at eleverne skal

• arbejde med og udvikle deres kropsbevidsthed – herunder kropskendskab samt bevægelseselementer og -kvaliteter

• arbejde med og udvikle idrætslige basiskvaliteter fx gennem begreber rytme, timing, balance, tillid, tryghed, kropsspænding, orientering

• undersøge muligheder for overførelsesværdi fra bevægelse til bevægelse og senere discipliner

4 evner er i spil

• Læringsevne, at lære nye bevægelser

• Styringsevne, at kontrollere allerede indlærte bevægelser

• Tilpasningsevne, at tilpasse allerede indlærte bevægelser til nye situationer

• Omstillingsevne, at arbejde direkte fra én bevægelse til én anden

(23)

KROPSBASIS

Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?

RYTMEFORNEMMELSE FX

• Gå i takt til musik, stoppe op og lave simple gymnastiske bevægelser der passer til takten i musikken

• Lave en koreografi (sving, hop, løb)

• Lave en serie af styrkeøvelser i takt med musikken

• Danse forskellige genre (standart danse, hip-hop, street-dance, moderne dans, folkedans eller andet)

LINKS TIL MUSIK

www.Idrætsmusik.dk

http://www.dgi.dk/Traener/Gymnastik/katalog/ungeogvoksne.aspx ANDRE LINKS

http://www.dgigymnastikuddannelse.dk/teori/labans_bevaegelsesteori/

(24)

KROPSBASIS

Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?

KROPSSPÆNDING OG BALANCE FX

Kan du lave noget med din krop, som kræver balance og kropsspænding, er det under denne kategori det skal vises. Der findes balance og kropsspænding i de fleste bevægelser vi laver, men det kunne eksempelvis være:

• At sidde på numsen, stå på knæ eller stå på en pilatesbold

• At lave et flag med sin krop (kroppen står vandret ud for en stang eller pæl)

• Man kan gå balance over en balancebom

• Man kan stå på hænder, på hovedet eller i frø - eller lave en lille serie af disse

(25)

KROPSBASIS

Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?

SANSEMOTORIK OG BEVÆGELIGHED FX

Sanserne stimuleres og udvikles gennem grundbevægelserne, som kan indarbejdes i et utal af forskellige

aktiviteter. Krydskoordinationen styrkes eksempelvis når man kravler, hinker og klatrer. Her udvikles forbindelsen mellem hjernehalvdelene, som eksempelvis træner ens læseparathed. Her kan man vise øvelser hvor nogle af disse bevægelser indgår:

• Krybe, kravle, gå, løbe

• Hoppe, springe, hinke

• Snurre, trille

• Svinge, gynge, vippe, balancere

• Klatre, trække, skubbe, kaste, gribe

Under denne kategori kan man med fordel sætte musik til. Man kan eventuelt lave en bane/et forløb, hvor man

sammensætter nogle af elementerne.

(26)

KROPSBASIS

Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?

FYSIK - KONDITION OG STYRKE FX

Brug musik som hjælp og motivation. Her kan man vise:

• Forskellige øvelser i små intervaller (styrke og/eller konditionsøvelser)

• Styrke til musik

• Små løbeintervaller

Det er en fordel at bruge musikken som en hjælp, når man laver sit program. Musikken kan virke

stemningssættende, og kan hjælpe dig med at huske, hvad det er du skal lave.