542 Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg

(1)

542 Beretning fra

Statens Husdyrbrugsforsøg

Per Jonsson og Erik Bach

Resultater fra referencebesætningen for svin af Dansk Landrace

Results from the reference herd for the Danish Landrace Pig With English summary and subtitles

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighed s vej 26, 1958 København V.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1983

(2)

Avisforsøgsstationen for svin, Tylstrup

(3)

FORORD

Nærværende beretning er udarbejdet på baggrund af de resultater, der er fremkommet siden referencebesætningen for Dansk Land- race blev etableret i Tylstrup i 1973.

Selv om det primære formål med besætningen er, så vidt muligt, at fastholde landracens egenskaber årgang 1973, har det også været muligt at løse andre, for svineavlen vigtige teoretiske problem- stillinger.

Nærværende beretning viser efter 10 år, at referencebesæt- ningen og dens genetiske variation har kunnet fastholdes.

Beretningen er forberedt for trykning og skrevet af assistent Lillian Drei.jer.

København, januar 1983

Henning Staun

(4)

INDHOLDSFORTEGNELSE

S i d e FORORD 3 SAMMENDRAG 5 SUMMARY 6 INDLEDNING 8 1. OPRETTELSEN AF FORSØGSBESÆTNINGEN 8 2. KULDPRODUKTION 11 3. REPRODUKTIONSKRITERIERS ADDITIVE GENVIRKNING . . . 15 4. BESÆTNINGENS REFERENCESEKTOR FOR SELEKTIONEN 15 5. REFERENCEBESÆTNINGENS ADDITIVE GENVIRKNING 17 LITTERATUR 23 ORDLISTE (List of words) 24

(5)

SAMMENDRAG

Der er redegjort for oprettelsen af besætningen på 100 søer på Avisforsøgsstationen for svin i Tylstrup. Der blev anvendt en metodisk stratificeret stikprøveudtagning omfattende hele elite- avlskernen for svin af Dansk Landrace, d.v.s. denne races kreds af statsanerkendte avlscentre for anerkendelsesåret 1972-73 (kapitel 1). Etableringen af de to første generationer -2 (1974-75) og -1 (1975-76) med oprettelsen af de fire avlsmæssigt lukkede avislinjer er beskrevet i kapitel 1 og vist ved eksempler i tabellerne 1 og 2. I tabel 3, kapitel 2, er vist disse fire lukkede linjers stør- relse før og efter linjernes ændring i struktur og avlsmæssige formål.

Avlsbesætningens gennemsnitlige indavlsstatus ved udgangen af 1982 var 29 pct. svingende mellem linjerne fra 27 pct. (linje 11) til 30 pct. (linje 22) .

For at sikre den korteste generationslængde blev der konse- kvent og i alle fire avislinjer kun produceret førstelægskuld.

Antal levendefødte grise pr. kuld ved fødsel og ved fravænning og deres middelhæmoglobinindhold pr. ml blod er vist i tabel 4 for de enkelte generationer. Den nederste sektion i tabel 4 viser over 8 generationer (år), at JL^ antal levendefødte grise pr. førstelægs- kuld svingede fra 8,6 grise til 9,2 grise ved fødsel, 2j_ hæmoglo- binindholdet pr. ml blod ved fødsel svingede fra 10,2 g Hb til 11,2 g Hb og 3_;_ grisetabet fra fødsel til fravænning ved 7. uge svingede fra 0,8 gris til 1,1 gris.

Besætningen har således vist, at skønt indavlen inden for de fire linjer steg til 30 pct. i løbet af otte generationer blev middeltallene for de ovenfor nævnte reproduktionsegenskaber ikke påvirket. Heritabiliteter for den additive genvirkning for disse traditionelle reproduktionsegenskaber inden for alle fire linjer er rapporteret i kapitel 3.

Avlsbesætningens referencesektor som kontrol for ornelugtprojektet er beskrevet i kapitel 4. Indtil 10. august 1978 (generation 2) bestod referencesektoren af avlslinjerne 11 og 21 (20 orner og 20 søer pr. linje). Ved denne dato indgik linje 21 i ornelugtprojektet som linjen "ornelugt op" (Lo, 5 orner og 25 søer) sammen med avislinjen "ornelugt ned" (LN, 5 orner og 25 søer). Avislinjen 12 indgik i ornelugtprojektet som kontrollinje sammen med linje

(6)

11 (20 orner og 20 søer), og de to kontrollinjer udgør avlsforsøgs- stationens referencesektor som kontrol for ornelugtprojektet.

Alle egenskaber bliver målt på de levende dyr, d.v.s. side- spækkets tykkelse og den lange rygmuskels areal måles med Danscan- ner. I tabel 5 er anført de tre traditionelle egenskabers middeltal for avisforsøgsstationen for otteårsperioden 1974-1982. Disse middeltal dokumenterer, at for egenskaberne daglig tilvækst, sidespæk- mål og areal af den lange rygmuskel er avisforsøgsstationen inden for alle fire avislinjer en referencebesætning.

I tabel 6 er angivet familiestrukturen for referencesektoren (to kontrollinjer) og selektionssektoren (to selektionslinjer) med de vejede middel for helsøskendegrupperne, halvsøskendegrupper- ne og linjestørrelserne for årene 1976-1980 (generationerne 0 til 3). Ved hjælp af denne familiestruktur blev den additive genvirk- nings heritabiliteter og genetiske korrelationer for de registrerede egenskaber beregnet (tabellerne 7 og 8) og sammenlignet med de samme egenskaber, der blev registreret på de faste svineforsøgs- stationer 1956-1965 (tabel 7 ) .

SUMMARY

The foundation of the breeding herd of 100 sows at Tylstrup Breeding Research Station as an unbiased sample of the élite breed nucleus of the Danish Landrace Pig is described. A stratified sampling technique was used, utilizing the entire élite breed nucleus in the recognition year 1972-73 of the Danish Landrace Pig breeding centres (chapter 1).

To provide an unbiased estimate for a parent-offspring compa- rison and to avoid carry-over effect from the nucleus herds on the newly established breeding herd, generations -2 (1974-75) and -1 (1975-76) were used as start generations. Simultaneously, the foundation of the four closed breeding lines was undertaken. This is accounted for in Table 1 and 2, chapter 1. Table 3, chapter 2, shows the size and breeding objective of these four closed lines .

The average inbreeding at the close of 1982 within the four different lines was 29 per cent, varying from 27 per cent (line 11) to 30 per cent (line 22).

(7)

To ensure the shortest generation length, all litters produced were first parity. Therefore, a generation lasts one year. For the first eight generations produced until now, number of pigs born alive per litter, number of pigs weaned at seven weeks of age and their mean content of haemoglobin at birth are shown in Table 4. The bottom section of Table 4 shows for the eight generations (years) that jU_ number of pigs born alive per first litter varied between generations from 8.6 pigs to 9.2 pigs, 2_^ the content of haemoglobin per ml blood at birth varied between genera- tions from 10.2 g Hb to 11.2 g Hb, 3j_ the loss of pigs from birth to weaning at seven weeks varied from 0.8 pig to 1.1 pig.

Thus, the experimental breeding herd has proved that, though the inbreeding within lines rose to 30 per cent in the course of eight generations, the means of the traditional reproduction traits mentioned above were not declined. The heritability of the additive gene action of these traditional reproduction traits, estimated within the four breeding lines, are reported in chapter 3.

The size and designation within the herd of the two control lines and the two selection lines for and against boar taint after the change in structure and breeding objective from August 1978 (generation 2) is shown in the tabular set up in chapter 4. To establish a sufficient accurate reference against the selection upwards (line 21, strong) and the selection downwards (line 22, weak) boar taint, the two lines 11 and 12 are kept contemporaneous- ly with the two selection lines. All characteristics are measured on the live animal,. The thickness of side fat and the area of the m. longissiinus dorsi, both behind the last rib, are measured with the Danish Dan Scanner equipment..

In Table 5 are shown the means of the three performance traits measured over the eight years period 1974-1982. Within this period of time, no significant trend can be demonstrated from 1973 to 1982, i.e. the random mating procedure has worked according to expectation.

In Table 6 are shown the expected mean squares for the two types of lines within the two year period before and after the change of line structure in August 1978. These expected mean squares constituted the basis for estimating the population parameters within the breeding research herd shown in Tables 7. and 8 and al- lowed these to be compared with parameter estimates of some of

(8)

the same production traits recorded 1956-65 at the Progeny Test Stations of the Danish Landrace Pig élite herd nucleus.

INDLEDNING

I 1967 tog daværende forstander, professor, dr.dr.h.c. Hjalmar Clausen initiativet til bygningen af avisforsøgsstationen for svin i Tylstrup, og den 30. november 1973 blev denne avisforsøgsstation indviet.

Tanken om at søge oprettet en kombineret reference- og selek- tionsbesætning for svin opstod i midten af 1960'erne, da den anden bølge af populationsparameterskøn for produktionsegenskaberne for svin af Dansk Landrace forelå med de avisbiologiske muligheder, som disse parameterskøn indebar.

Referencebesætningen på avisforsøgsstationen for svin, Tyl- strup, har to formål. Den skal bevare de avlsmæssige ressourcer, Dansk Landraces elitesektor havde i 1972 - 1973, da Tylstrup-besæt- ningen blev oprettet. Endvidere er referencesektoren i avlsbesæt- ningen nødvendig til en tilstrækkelig nøjagtig måling af den opnåe- de avisfremgang for avisforsøgsstationens selektionssektor.

1. OPRETTELSEN AF FORSØGSBESÆTNINGEN

For at tilvejebringe et eksakt sammenligningsgrundlag var udvælgelsen af dyrematerialet til forsøgsbesætningen et kardinal- punkt. Da forsøgsstationens forsøgsmæssige formål er avlsforsøg og besætningen skulle være repræsentativ for Dansk Landrace, blev besætningen udvalgt fra kredsen af de dengang endnu statsanerkendte avlscentre af Dansk Landrace. Besætningen blev derefter avlsmæssigt lukket, d.v.s. ingen dyr til avl er sluset ind i besætningen siden dens oprettelse vinteren 1973-1974.

Avisforsøgsstationens kapacitet er 100 avissøer. Derfor blev udvalgt hvert andet af de 196 i avlscenterfortegnelsen for 1972-73 optagne svineavlscentre af Dansk Landrace, idet der som de to mang- lende besætninger blev udvalgt et avlscenter fra 2. distrikt (Dan- marks østligste) og et avlscenter fra 5. distrikt (Danmarks nord- ligste) (Statsanerkendte svineavlscentre samt prøvecentre 1972).

(9)

Da startpunktet for udvælgelsen (første eller anden besætning i 1. distrikt) skulle være tilfældigt valgt, blev dette startpunkt valgt ved terningkast.

Ved forespørgsel accepterede alle de således udvalgte elite- avlere at afstå to ornegrise og to sogrise til avisforsøgsstation- en. Disse forsøgshold bestod i de allerfleste tilfælde af fire kuldsøskende, i enkelte tilfælde af to og to kuldsøskendepar (fire halvsøskende) efter samme far. Hver eliteavler blev bedt om inden for sin egen besætning selv at udvælge et m.h.t. reproduktion og slagtekvalitet middelsøskendehold.

En sådan stikprøveudtagning kaldes for stratificering. Den sikrede også en med elitesektoren, de anerkendte avlscentre, sam- menlignelig middelindavlsgrad, når slægtskabet mellem ornerne i stambog over Orner af Dansk Landrace I (Mørkeberg 1906) sættes til nul. Disse fra eliteavlen indkøbte dyr udgjorde generation -2.

For at tilvejebringe en så stor genetisk variation som muligt og fordele den ens over hele besætningen blev generation -2 (stam- generationen) systematisk parret således, at afstanden mellem et handyrs avlscenter og et hundyrs avlscenter altid var 33 løbenumre, d.v.s. 1/3 af de 100 kuldsøskendegrupper, idet de 100 kuldsøskende- grupper fik fortløbende numre i avlscenterfortegnelsen fra 1 til 100. Hvordan eliteavlens 9 distrikter således blev systematisk samkrydset, ses i tabel 1.

Hvordan elitebesætningerne systematisk blev ligeligt fordelt tværs over de fire genetisk lukkede avislinjer, der samtidig blev dannet med udgangspunkt i generation - 2 , er gengivet for de to første løbeblokke med hver 12 parringer i ugerne 5 og 8 i 1974 i tabel 2. For yderligere at maksimere besætningens arveligt betinge- de variation i næste generation og fordele slægtskabet mellem par- ringspartnerne ligeligt, var forholdet orne : so i denne generation altid 1:1 (tabel 2 ) . For at have reserve til rådighed ved mislykket parring, var indkøbt 2 cfcr og 2 ? ? kuldsøskende (i enkelte tilfælde halvsøskende) fra hvert af de 100 avlscentre.

(10)

10

Tabel 1- Avisforsøgsstationen for svin i Tylstrup, Dansk Landrace.

Uddrag af parringsplan for generation -2, 1973-74. Avls- dyrenes numre refererer til den udvalgte stikprøves besæt- nings løbenumre inden for eliteavlens ni avisdistrikter Table 1. Breeding Research Station Tylstrup. Abstract from mating

plan for generation -2, 1973-74. The mating numbers refer to the running herd numbers of the selected herd sample within the nine breeding districts of the élite nucleus of the Danish Landrace Pig.

So

Avis- center

Avls- distrikt

Parres

med Orne

Avls- center

Avls- distrikt 1 Ottestrupgård I

2 SandkiIdegård I etc.

X 34 Gydekær IV X 35 Ennebøllegård IV

etc.

34 35

67 68

99 100

Gydekær Ennebøllegård

etc.

Møbjerg Vorbasse

etc.

Gråsten Langbjerg

IV IV

VI VI

IX IX

X X

67 68

100 1

32 33

Møbjerg Vorbasse

etc.

Langbjerg Ottestrupgård

etc.

Bellinge Dybendal

VI VI

IX

• I

IV IV Disse løbninger blev foretaget således, at de fire besætningslinjer

(delbesætninger) blev oprettet samtidig. Besætningen blev derefter lukket.

(11)

11

Tabel 2. Avisforsøgsstationen for svin i Tylstrup. Etablering af de fire lukkede linjer 1973-74

Table 2. Breeding Research Station Tylstrup. Establishment of the four closed lines 1973-74

Linjebetegnelse

Avisformål 1974-78:

Løbet i

uge 5, 1974 Løbet i

uge 8, 1974

: 11 Kontrol- linje d.v.s.

reference- besætning So Orne

3 x 36 9 x 42 13 x 46 17 x 50 23 x 56 29 x 62

etc.

Linje 11:

20 søer, 20 orner

12 Selektions- linje d.v.s.

besætning til udvalg So Orne 1 x 34 4 x 37 7 x 40 10 x 43 14 x 47 18 x 51

etc.

Linje 12:

30 søer, 10 orner

21 Kontrol linje d.v.s.

reference- besætning So Orne

5 x 38 11 x 44 15 x 48 19 x 52 25 x 58 31 x 64

etc.

Linje 21:

20 søer, 20 orner

22 Selek- tionslinje d. v. s . besætning til udvalg So Orne 2 x 35 6 x 39 8 x 41 12 x 45 16 x 49 20 x 53

etc.

Linje 22:

30 søer, 10 orner

2. KULDPRODUKTION

For at opnå mindst indavlsstigning inden for de forholdsvis små avislinjer, anvendes en systematisk cirkulær løbeplan med parring af fjernest beslægtede avlsdyr inden for hver af de fire lukkede linjer. Dette betyder, at der praktiseres minimering af indavlsstigning inden for de fire lukkede avislinjer (Kimura og Crow, 1963). Inden for selektionslinjerne selekteres inden for hver af far-halvsøskendefamilierne, og inden for kontrollinjerne udvælges avlsdyrene inden for familierne tilfældigt ved terningkast.

Alle fire avislinjer er repræsenteret systematisk i årets (ge- nerationens) fem løbeblokke. I tabel 3 er givet to eksempler på en løbeblok med skæringspunkt i linjestrukturændring august 1978.

(12)

12

Tabel 3. Avisforsøgsstationen for svin Tylstrup.

To eksempler på løbeblok med angivelse af tværblokning af de fire avlslinjer. En generation består af fem løbe- blokke fordelt over 12 måneder

Table 3. Breeding Research Station Tylstrup. Two examples of mating blocks with blocking of the four lines. One generation consists' of five mating blocks distributed over 12 months

Linje-

betegnelse 11 12 21 22

Forsøgsstat.

besætnings- størrelse A v l s d y r rfcr ?? a a ?? <s<s ? ? <s<s ? ? orner

Nov. 1974 - aug.

1978 p r . blok 44 26 44 26 60 100

Aug. 1978 og

fremover p r . b l o k 4 4 2 6 1 5 1 5 40 100

Grundet selektionen og løbebloksystemet er generationslængden 12 måneder.

I tabel 4 er givet en oversigt over besætningens frugtbarheds- niveau over de indtil nu forløbne otte generationer. Da selektions- kriterierne registreres ved skanning (88-92 kg levendevægt) og blokløbningen er systematiseret således, at de forskellige stald- sektioner tømmes helt og derefter rengøres og desinficeres, inden en ny blok sluses ind, er generationslængden 12 måneder, hvilket også sikrer systematisk årstidsinddeling til skøn for årstidseffek- ten. Selektionslinjerne og kontrollinjerne (referencesektoren) har samme generationslængde, da alle kriterier registreres på hvert dyr. Når disse forhold er tilgodeset, ønskes generationslængden så kort som mulig, og derfor producerer hver so kun et kuld.

Fødsels-, fravænnings- og hæmoglobinmiddeltallene i tabel 4 er derfor alle for førstelægssøer.

Såfremt indavlsstatus inden for Dansk Landraces eliteavissektor i 1973 sættes til 19 pct., når indavlen ved Dansk Landraces etablering 1896 (stambog for DL orner 1 (Mørkeberg 1906)) sættes til 0 pct., er indavlsstatus for de fire lukkede avislinjer følgende:

(13)

13

Tabel 4. Avisforsøgsstationen for svin Tylstrup

Kuldproduktion af 779 førstelægssøér over otte generationer inddelt efter de fire lukkede avislinjer. 1974-1982, Dansk Landrace

Tabte 4. Breeding Research Station Tylstvup. Litter production of 779 firstlitter sows over eight generations classified by the four closed breeding lines. 1974-1982, Danish Land- race Pig

Generation ~2_ ^_1_

Ar 1974 1975 -75 -76 Linjebetegnelse

11.

Antal kuld

Pr. kuld:Lev. født Fravænnet

Hb g% v.føds.gns 12.

Antal kuld•

Antal kuld

Hb g% v.føds.gns Generationsmiddel:

Generation -2 -1 Antal kuld 99 99 Lev. født pr.

kuld 8.6 9.0 Frav. pr. kuld 7.5 8.2 g Hb/ml,fød.gns. 10.8 10.5 Gristab, fød. -frav .1.1 0.8

0 1976 -77

20 9.1 8.5 .10.9 30 8.8 7.8 .10.8 20 8.7 8.0 .10.7 29 9.4 8.6 .10.9 0 99 9.0 8.2 10.8 0.8

1_

1977 -78

17 9.5 8.5 10.1 28 8.9 8.2 10.5 20 9.2 8.3 10.4 27 8.8 8.2 10.3 1_

92 9.1 8.3 10.3 0.8

2 1978 -79

20 9.0 7.8 10.1 29 9.4 8.3 10.2 20 9.0 8.1 10.4 29 9.4 8.6 10.3 2 98 9.2 8.2 10.3 1.0

3 1979 -80

19 8.8 7.3 10.1 29 9.1 8.2 9.7 24 8.7 7.9 10.2 24 8.5 7.4 10.9 3 96 8.8 7.7 10.2 1.1

4 1980 -81

20 9.0 8.1 11.2 30 8.7 8.0 11.0 24 9.1 7.7 11.4 24 9.4 8.1 11.2 4 98 9.1 8.0 11.2 1.1

5_

1981 -82

18 8.4 7.3 10.7 30 7.9 7.2 10.8 25 9.0 8.0 11.0 25 8.9 8.0 11.1 5 98 8.6 7.6 10.9 1.0

(14)

14

Avislinje (breeding l i n e ) : ri \2_ 21 22 indavlsstatus (state of inbreeding)

1978: 22 p e t . 23 p e t . 22 p e t . 22 p e t . 1982: 27 " 29 " 29 " 30 "

Det er b e m æ r k e l s e s v æ r d i g t , at indavlsstigningen inden for de fire lukkede linjer med deres begrænsede størrelse ikke har påvirket kuldstørrelsen og hæmoglobinprocenten ved f ø d s e l . Hb g pr. ml holdt sig på ca. 11 gram i de 8 generationer. Antal levendefødte grise pr. førstelægsso var i 1974-75 og i 1981-82 8,6, og fravænningstal- lene ved 7 uger v a r henholdsvis 7,5 grise og 7,6 grise. En indikator for indavlsdepressionen p å hundyrenes reproduktionskapacitet er antal grise tabt fra uge 0 til uge 7. Den nederste linje i tabel 4 angiver 1 gris tabt til 7. uge med udsving fra 0,8 gris til 1,1 gris i gennemsnit som generationsmiddel. Det m å fremhæves, at Dansk Landraces frugtbarhedspotentiel har en ret stærk genetiskbetinget rnodstandsbarriere mod indavlsdepression.

Højgaard-Olsen og Nielsen (1962) rapporterer i deres forsøgs- rapport v e d r ø r e n d e forskellige fodernormer til drægtige søer fra Statens G å r d e , Favrholm, som gennemsnit for 34 førstelægskuld 8,2 grise ved fravænning til sammenligning med 9,4 grise ved fravænning for kuld fra 301 ældre søer (Favrholms s o b e s æ t n i n g ) .

Fredeen og Mikami (1977) rapporterer om et selektionsforsøg gennemført over 9 generationer fra 1962 til 1971 med 9,1 grise født i generation 1 og 8,4 grise født i generation 9 i den lukkede k o n - trollinje b e s t å e n d e af 36 søer og 15 orner. D e r blev taget op til 4 kuld pr. so.

Inden for selektionsforsøget med albinomus er middelkuldstør- relsen for generation 0 (1971) 7,5 levendefødte unger for første kuld, 1974 var middelkuldstørrelsen 8,1 og i 1979 var middelkuld- størrelsen for førstegangskuld efter 14 generationer som gennemsnit af 5 lukkede avislinjer 7,8 levendefødte unger med en standardlinje- størrelse af 28 avishunner og 9 avishanner pr. lukket linje (Jonsson 1 9 8 3 ) . Indavlsstigningen har for disse 14 generationer pr. avlslinje været 23,75 p c t . i n d a v l , men da der ikke blev praktiseret tilfældig parring, men systematisk maksimering af parring med ubeslægtede, har indavlsstigningen i løbet af de 14 generationer aktuelt været

12 pct. •

(15)

15

3. REPRODUKTIONSKRITERIERS ADDITIVE GENVIRKNING

Inden for de to første generationer for årene 1974-75 blev heritabiliteten for kuldproduktion for førstelægssøer beregnet som regressionen af døtres kuld på mødres kuld med hensyn til grise født og fravænnet samt deres hæmoglobinprocent ved fødsel. Yderli- gere blev heritabiliteten for søers mælkeydelse beregnet for første- lægskuld på grundlag af seks på hinanden følgende 70 minutters die- givningsperioder den første, den anden og den tredje ugedag efter kuldets fødsel. Materialet omfatter 1728 kuldvejninger (13 758 g somælk) fra 48 førstelægssøer efter 16 fædre.

Antal Levendefødte grise

Fravænnede grise

Hæmoglobin i blodplasma g/100 ml

g somælk pr.

diegivning Heritabilitet

P

0.17+0.09

>0.05

0.11+0.09

>0.05

0.12+0.09

>0.05

0.34+_0.24

>0.05

Heritabilitetsskønnene for antal grise født og fravænnet har samme størrelse som rapporteret i litteraturen, men er grundet det begrænsede materiale ikke signifikant forskellige fra 0. Beregnin- gerne vil fremover blive gennemført systematisk generationsvis.

Additiv genvirkning for søers mælkeydelse er ikke rapporteret før.

Skønnet er bemærkelsesværdig højt, og kuldvejningerne vil blive søgt gennemført ved specialundersøgelser.

Alle kuld prøves for Halothan-følsomhed.

4. Besætningens referencesektor for selektionen

Til bevaring af genmassen fra Dansk Landraces eliteavlskerne årgang 1972-73 blev der 1973-74 etableret to kontrollinjer, avislinjerne 11 og 21 med hver 20 søer og 20 orner, 80 avlsdyr ialt (tabel 2). Da alle grise, der når vægten 88-92 kg, bliver skannet med an- delsslagteriernes DAN-SCANNER, var den oprindelige plan at gennemfø- re to selektionsprojekter: jLj_ Selektion for tilvækst, mod sidespæk og for areal af den lange rygmuskel på grundlag af et til dette formål konstrueret selektionsindeks (se tabel 7) inden for avislin-

(16)

16

jen 12 med linje 11 som dens kontrollinje, og dette blev praktiseret i årene 1976-78. 2j_ Avislinjen 2A_ var indtil august 1978 kontrol- linje for avislinjen 22, inden for hvilken der blev påbegyndt selektion mod ornelugt 1977-78.

På grundlag af materialet' fra generationsårene 1976-78 blev et selektionsindeks for "ornelugt" konstrueret (se tabel 7, nedre halvdel), og den 10. august 1978 (start for generation 2) blev linjestrukturen ændret. Begrundelsen for dette var, at heritabiliteten for kvadratrodstransformeringen af den lineære kombinering af ste- roidet 5 a -androstenon og den organoleptiske ornelugtbédømmelse, begge i ornespæk, blev fundet signifikant på P<0.01 niveauet. Orne- lugtprojektet er vigtigt, fordi en del spørgsmål vedrørende orne- lugtens relation til ornens kødkvalitet, reproduktionsegenskaber og sociale rangfølge er ubesvaret. For at udnytte ornelugtselek- tionsindekset fuldt ud blev derfor fem søer med sønner med højt 5 a-androstenonniveau sluset fra avislinje 22 til avlsl'inje 21, og selektion med selektionsindekset TSM blev standset i generation 3 (1979-80) efter at heritabilitetsskønnet for selektionsindekset TSM for generationsårene 1978-80 var beregnet til h^SM-indeks = 0.49^0.19 (P<0.01, se tabel 7 ) . Se også Jonsson et al. (1981) side 53. Linjestrukturen blev derfor ændret som angivet.

Avislinje- betegnelse Designation of breeding line

11 12 21 22

Pr.

Højeste antal orner Largest number of sires

20 10

en en

linje Antal søer Number of dams

20 30 25 25

Lin;

Kode Code

Ko 1 Kp 2 Lo"

LN

LË. Avls- mål Selection objective

referencesektor ornelugt op ornelugt ned

Det er nødvendigt med to kontrollinjer af følgende grunde.

1^ Selektionskriteriet ornelugt er sammensat af egenskaber, der ikke har været under selektionspres før. Da spørgsmålet kastration:

ikke-kastration har videre økonomisk sigte, er det nødvendigt at

(17)

17

måle selektionsvirkningen og dermed virkningen på andre egenskaber eksakt. Dette kan ikke lade sig gøre medmindre der f remavles to sideløbende kontrollinjer. 2_^ Oprettelsen af forsøgsbesætningen på avisforsøgsstationen forudsatte fremavlen af to kontrollinjer som referencesektor. 3_;_ Ved at komme under selektionspres med selektionsindekset TSM ville avislinje 12 komme avlsmæssigt ud af balance som kontrol over for avislinjerne 21 og 22. 4j_ Marts 1983 vil der tages stilling til, hvorvidt der skal selekteres på ædelyst inden for avislinje 12.

Tabel 5 viser tilvækst og skanningsresultaterne for de fleste generationer. Af pladshensyn er generationerne -1 (1975-76) og generation 1 (1977-78) udeladt. Det ses af tabellen, at med hensyn til daglig tilvækst og de to skanningsegenskaber er forudsætningen "re- ferencebesætning" opfyldt.

I et senere arbejde vil to vigtige forhold blive behandlet.

1. "genetisk drift" fra generation 0 til generation 6 inklusive for disse tre egenskaber samt deres selektionsindeks. 2_^ Blodtype- systemers og visse serumtypers og enzymtypers relation til genetisk drift og til andre produktionsegenskaber.

5. REFERENCEBESÆTNINGENS ADDITIVE GENVIRKNING

I tabel 6 er vist de forventede middelkvadrater til beregning af populationsparameterskøn for besætningens registrerede egenskaber på grundlag af besætningens hierarkiske inddeling. Tabellen viser, at det vægtede antal helsøskende pr. kuld var 7}£ - 8 grise og det vægtede antal halvsøskende pr. far-familie var 21 til 23 grise.

Antal skannede svin for kontrollinjerne havde i 1976-78 et middel på 147 svin og i 1978-80 et middel på 131 svin.

Selektionslinjernes middel pr. generation var i de to perioder henholdsvis 205 svin og 203 svin. Det ses i tabellen, at de to køn

2 2

er sammenfattet i a„ idre °^ a °^ opefter. Heritabiliteter og genetiske korrelationer er beregnet således, at parameterskønnene er beregnet for orner og sogrise for sig og derefter sammenfattet.

Dette er gjort for at undgå vekselvirkningen, om den eksisterer, 2

mellem de to køn intra kuldvariansen, a., der sa inden for middel- kvadraterne vil følge op i hele hierarkiet som ukontrollerbar til- lægs-(fejl)-variation.

(18)

18

Tabel 5. Avisforsøgsstationen for svin Tylstrup,

Bevægelse i de tre skannede egenskaber målt som reference til selektionsprojektet ornelugt 1974-1982, enkelte generationer er udeladt. Dansk Landrace

Table 5. Breeding Research Station Tylstrup. Trend in the three traits scanned at 90 kg liveweight: daily gain, thickness of side fat and area of longissimus dorsi, recorded as reference for the boar taint selection project 1974-1982.

Two generations omitted

Daglig tilv. ,g Sidespæk, mm o m e r sogrise o m e r sogrise 1974-75

gen. -2 626 g 1976-77

gen. 0 744 g 1978-79 generation Linje

11:kontrol 722 674 12:kontrol 729 692 21:ome-

lugt op 739 690 22:ome-

lugt red 744 690 710 1979-80 generation Linje

11:kontrol 746 684 12:kontrol 739 678 21 rome-

lugt op 751 677 22 : o m e -

lugt ned 740 697 Middel 714 1980-81, generation 4, Linje Daglig tilv.

11:kontrol 670 12:kontrol 677 21:omel. op 678 22:omel. ned 702 Middel 682 1981-82, generation 5, Linje

11:kontrol 662 12-.kontrol 650 21:omel. op 660 22:ornel. ned 728 Middel 675

13.7 13.4 13.7 2

14.3 14.8 13.5 13.4 15.0 15.7 14.3 14.1

14.4 3

14.8 14.7 12.6 13.0 15.3 15.1 13.7 13.5

14.1 o m e r og sogrise g Sidespæk, mm

13.6 12.3 14.5 13.2 13.4 første 4 måneder,

14.0 11.5 14.2 12.1 13.0

Areal af lange rygmuskel, cm2

orner sogrise

29.2 30.8 36.9

35.7 36.7 36.2 37.3 36.0 37.0 36.3 36.9

36.5

35.1 36.0 35.5 36.4 35.7 36.9 35.1 36.3

35.9 Areal af lange

rygmuskel,cm2

36.4 36.7 36.9 36.5 36.6 o m e r og sogrise

35.7 35.7 35.4 35.8 35.7

orner

195 Antal sogrise

199 758

69 102 64 100 335

65 132 100 72 369 Indeks, 3 egensk

95.3 95.3 103.5 100.5 98.7 85.6 86.4 90.5 109.5 93.0

62 105 76 119 362

61 93 105 91 350

Antal svin 145 211 176 187

36 76 76 88

svin

394

697

719

276 2805

(19)

Tabel 6. Avisforsøgsstationen for svin Tylstrtp. Generationerne 0-3, 1976-1980. Forventede middelkvadrater til beregning af populationsparameterskøn. Dansk Landrace

Table 6. Breeding Research Station Tylstrup. The generations 0-3, 1976-1980. Eoqpected mean squares for estimation of population parameters. Danish Landrace Pig

Generationerne 0 & 1: 1976-78 Fr. gr. Forventede middelkvadrater

Generationerne 2 & 3: 1978-80 Fr. gr. Forventede middelkvadrater Linjer

Kontrollinjer j2 + 8.0 a2 , , + 147 at". .2

i forældre linje

2 2 ? o. + 8.9 a, .,_, + 131 af. .

i forældre linje Forældre

Individer Fænotype

Linjer Fædre Mødre Individer

Fænotype

73 513 588

2 35 69 714

820 2

ai +

2 a.

a2 P a. +2 a. +2 2 a. +

a.2

1

a2 P

7.6 a2 n , 94

forældre

Fænotypens

8.2 a2^ + 2 7.4 a2

tror

Fænotypens

297 variation 395 Selektionslinjer 24 o2 + 205 af. 8

21 a2^ 77

160 776

variation 1021 a. +2

2

0 .

2

a. +2 a .2+

a .2+

2

0 .

2

°P

7 9 a

aforældre

Fænotypens variation 2 2 ? 9.1 a + 28 af. + 203 a .

8'9 amor + 2 3 afar 7.9 a2

mor

Fænotypens variation

(20)

20

Dette kunne måske godt have været undladt, da Jonsson (1964, 1965) fandt nedenstående genetiske korrelationer mellem galte og sogrise for en række egenskaber på grundlag af følgende relation, der er videreudviklet fra Robertson (1959), som var en videreudvik- ling fra Falconer (1952). For en given egenskab er relationen:

2 2 2

r .. . ,rf o, = °far (<Q + gfar(?) " d °far x køn genetisk (rfx?) *—i i—L

2afar(tf) x °far (?)

For syv slagtekvalitetsegenskaber blev fundet nedenstående genetiske korrelationer

Gns. rygsp. tyk.

Rygmidte mål Sidespæktykkelse Kroplængde

Robertson (1959) gør imidlertid opmærksom på, at en genetisk korrelation mellem fænotyper i to miljøer, som jo den genetiske korrelation mellem de to køn måler vekselvirkningen (uoverensstem- melsen) på, kun har fjernet hele vekselvirkningen (fejlvariansen), såfremt r , o, = 1. Dette er sjældent tilfældet, som angivet

gen \.° •*• ¥;

ovenfor. Derfor bør heritabiliteter og genetiske korrelationer altid beregnes for hvert køn for sig og derefter sammenfattes som middel mellem de to køn.

Derimod skal de enkelte egenskabers genetiske korrelation mellem de to køn intra kuld benyttes for at klargøre, hvorvidt man 1 et nationalt avlsprogram kan undlade at afprøve det ene køn. At man inden for svineafkomsprøverne har reduceret forsøgsholdet fra 2 galte og 2 sogrise til 1 galt, 1 sogris og 1 orne pr. kuld må ses som forsikring mod, at vekselvirkning mellem de "tre" køn kan optræde sporadisk inden for visse far-familier.

rg e n . (crx?) 0.94+0.06 0.94+0.06 0.88+_0.06 1.05+0.07

Areal Pts.

Pts.

form

af lange rygmuskel for kødfarve for skinkens og størrelse

rg 1.

0.

en.(rf

18+0.

97+_0.

85+0.

X?) 10 11 08

(21)

21

Tabel 7. Avisforsøgsstationen for svin Tylstrup.

Skøn på heritabiliteter for de registrerede egenskaber på det levende dyr sammenlignet med de samme egenskabers skøn beregnet på de faste svineforsøgsstationers resultater 1956-1965

Table 7. Breeding Research Station Tylstrup. Estimated heritabili- ties of the traits recorded on the live animal compared with the same traits recorded at the pig progeny testing stations 1956-1965

Generationsår : Dgl. tilvækst

Foderforbr./kg tilv.

Sidespækmål Lange rygm. areal Selektionsindeks: tilv.

Avlsforsøgsst 1976-78 0.38+0.12 0.26+0.21 0.53+_0.17 0.63+_0.17

& sidesp. &

.Tylstrup 1978-80 0.57+0.24

- 0.63+0.21 0.53+0.28 rygm.

0.49+_0.19;

Fasteforsøgsstat.

1956-65 0.11+0.09 0.14+0.10 0.56+0.08 0.42+_0.07

P<0.01

fr.gr.

532 532 1123 1123

0.45+0.17;

0.50+0.18:

P<.0.01 P<0.01 Testosteronniveau

i blodplasma

do, /"-transformeret 5a-androstenonniveau i ornespæk

do, /"-transformeret _ _ Organoleptisk panel ,pts.O. 33+_0.15; P<0.05 Ornespæks 5ct-androste-

nonniveau, lineært kombineret med point for

orne lugt 0.46+0.18; P<0.02 do, /"-transformeret 0.48+0.18; P<0.01

0.25+0.13; 0.05<_P<-0.1 0.43+0.17; P<0.02

(22)

22

Tabel 8. Avisforsøgsstationen for svin Tylstrup.

Sammenhæng mellem egenskaber, registreret dyr

på det levende Table 8. Breeding Research Station Tylstrup. Correlations

characteristics recorded on the live animal between

Ar

r + s gen.- r

gen.

Dgl. tilv. x foderf. pr. kg tilv. 1976-78 -0.69+0.14 0.01 Sidespæk x ar. lang, rygmuskel " " -0.59+_0.17 0.01 do., de faste svineforsøg 1959-69 -0.68+0.08 0.001

Korrelationer, 1978-80 fænotypisk genetisk Dgl. tilv. x sidespæk

Sidespæk x lang.rygmuskel, areal Dgl. tilv. x lang. rygm. areal Sidespæk x sel.indeks (T,S,M) Dgl. tilv. x sel.indeks (T,S,M) Lang.rygm.ar. x sel.indeks (T,S,M)

+0.099 -0.074 -0.168 -0.559 +0.459 +0.575

-0.019+0.20 -0.196+0.18 -0.406+0.21 -0.653+0.14 +0.530+0.16 +0.409+0.19

Antal frihedsgrader 1021 ⁸⁷

(23)

23

LITTERATUR

Falconer, D.S. 1952. The problem of environment and selection. Amer.

Naturalist 86: 293-298.

Fredeen, H.T. & H. Mikami. 1977. Mass selection in a pig population.

1. Evaluation of the control population. Can. J. Anim. Sei. 57:

612-625.

Højgaard-Olsen, N.J. & H.E. Nielsen. 1962. Forsøg med søer og patte- grise. Forskellige fodernormer til drægtige søer. Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums efterårsmøde, Årbog 1962: 144-158.

Jonsson, P. 1964. Kødfarvens og nogle andre vigtige slagtekvalitets- egenskabers genetiske korrelation mellem galte og sogrise.

Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums efterårsmøde, Årbog 1964:

284-287.

Jonsson, P. 1965. Fortsatte undersøgelser over den genetiske korrelation mellem galte og sogrise for slagtekvalitetsegenskaber hos Dansk Landrace. Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums efter- årsmøde, Årbog 1965: 126-129.

Jonsson, P. 1983. Selektion for høj og for lav hydrocorticosteron- niveau i blodet hos mus med sideløbende måling af selektionsvirkningen på tilvæksten og på basalstofskiftet. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Under udarbejdelse.

Jonsson, P., J.A. Bachner & E. Bach. 1981. Kønslugt hos orner af Dansk Landrace. 507. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

84 pp.

Kimura, M. & J.F. Crow. 1963. On the maximum avoidance of inbreeding. Genetical Research 4: 399-415.

Mørkeberg, P.A. 1906. De samvirkende danske Landboforeningers Stam- bog over Orner af Landrace I. Odense. XXIV + 180 pp.

Robertson, A. 1959, The sampling variance of the genetic correlation coefficient. Biometrics 15: 469-485.

Statsanerkendte svineavlscentre samt prøvecentre, anerkendte i pe- rioden 1. september 1972 - 31. august 1973 under avlscenter- udvalgenes kontrol. Landskonsulent Peder Groos. 1972.

(24)

24

ORDLISTE

List of words, used in tables and tabulations.

Antal

Areal af den lange rygmuskel Avlscenter, elitebesætning Avisdistrikt

Avlsdyr Avisformål Avlsmål Besætning Daglig tilvækst Far, fædre

Foderforbrug/kg tilvækst Forsøgsstationens besætnings- størrelse

Forældre

Forventede middelkvadrater Fravænnet

Fr.gr.

Fødsel Fænotype

g somaelk p r . diegivning Gns.

Gns. rygspæktykkelse Hb = hæmoglobin

Hæmoglobin i blodplasma Individer

Kontrol, kontrollinje Kuld

Køn

Levendefødt Linje, linjer Linjebetegnelse

Number

Area of the m longissi dorsi Breeding Centre, élite herd Breeding district

Breeding animal Breeding purpose Selection objective Herd

Daily gain Sire, sires

Feed consumption rate per kg live weight gain

Herd size of the research station Parents

Expected mean squares Weaned

Degrees of freedom Birth

Phenotype

g sow milk per suckling period Ave.

Ave. backfat thickness Haemoglobin

Haemoglobin in blood plasma Individuals

Control, control line Litter

Sex

Born alive Line, lines Line designation

(25)

25

Middel Mean Mor, mødre Dam, dams Måned, måneder Month, months Orne, orner Boar, boars

Ornelugt ned Boar taint downwards Ornelugt op Boar- taint upwards Ornespæk Boar fat

Organoleptisk panel (-bedømmelse) Olfactory panel (judgement) Parres med Mated with

Referencebesætning Herd for reference Sidespækmål Side fat measurement Selektion, selektionslinje Selection, selection line So, søer Sow, sows

Svin Pig

T,S,M (selektion indeks for) Daily weight gain, side fat measurement, muscle area (selection index for)

Udvalg (af) Selection (from) År Year