Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Sagen, Lyder Christian.; af Lyder Sagen.
Titel | Title: Digte efter det Græske og Latinske
Alternativ titel | Alternative title: Polychorda. Nytaarsgave for Aaret 1805 af Lyder Sagen.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Thoring & Colding, 1805 Fysiske størrelse | Physical extent: XIV, 175 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
m m m t
.>zzZ
é
& $ - -
- > 5Å i t ' S i m h - i
V - v ;-?->. '■
m M
i
/
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130021374416
Polychorda.
j N T y t a a r s g a v e
f o r
A a r e t 1 8 0 5
a f
L y d e r S a g e n .
Kjobenhavn.
T r y k t paa T h o r i n g & C o l d i n g s F o r l a g , hos Andreas Seidelin.
D i g t e
E F T E R
DET G R Æ S K E OG L A T I N S K E
A F
L y d e r S a g e n ,
Læ r e r i Ho f p r æ s t Ch r i s t i a n i s In s t i t u t.
K i o b e t s i h a v n, 1805.
P a a B o g h an d lern e ThotvIn g & Co l d i n g s F o rla g tr y k t hos A ndreas Seidelin.
F o r e r i n d r i n g .
er kun Lidet je g har at sige om disse D igte; de maa tale f o r sig selv. A t de ikke ere, og, form edelst Rimets T v a n g , ikke kunne være ordrette Oversættelser, ind
seer Enhver lettelig. D og troer je g , det
er lykkets mig i endeel Stykker at komme
i
Originalerne saa noer som d e t , i en rimet O versættelse , va r m uligt.
M ange a f de her oversatte Stykker udmærke sig ikke engang i Originalen ved fo r tr in lig Skjonhed, men ere dog i en el
ler anden Henseende interessante ; thi paa mere end en a f de Gamle passer d e t, Qvinc- tilian siger om E n n iu s: v i tilbede dem ,
som Alderdommens hellige L u n d e , hvori
de store og gamle E ge have mindre Skjon- hed n u , end Æ rværdighed.
VI
M an har ikke uden Grund sammen-
VII
lignet oversatte D igte f r a Oldtiden med skjonne T apeter , som man seer paa Vran- geni men der fin des dog udentvivl d e m ,
der kunde fin d e Fornojelse i at betragte d e n , naar det va r dem nægtet at see S tyk
kerne selv; saadanne, men ikke d em , der
kunne læse O riginalerne , har je g tænkt mig som Læsere.
Samlingen va r i M anuskript sto rre, men under Trykningen udelod j e g de læn
gere Stykker, som je g besluttede at over
sætte i Originalernes Stavelsemaal; disse
skulle maaskee see L y s e t, naar je g f o r s t
har overleveret Publikum min Oversættelse a f A n akreon , hvormed je g nu er s y s
selsat.
L. Sagen.
I N D H O L D .
D i g t e a f d e t G r æ s k e .
T y r t æ o s.
I. K rig ssa n g II. K rigssang III. K rigssang
Side.
i
4 7
K a l l i n o s.
K rigssang i t
K l e a n t h es.
H ym ne ti l G ud i3
D i o n y si o s.
H ym ne t i l Solen - -
16
A n t i p a t er.
Apelles’s A phrodite 19
B i o n .
I. F o ra a re t
II. D en slem m e F u g l -
21
24
X
Side.
I I I . U n y ttig M oje - - 26
IV . L æ rlin g e n E ros - - 28
V. E ros og M u sern e - 30
V I. T il H esperos - 32
V II. T il C) p ris - - 34
M o s c h o s .
I. D en b o rtlo b n e E ros 36
I I . Soe og L a n d liv e t - - 40
III. D en plojende E ros 42
7
h e oh r i t o s.
I. D en dode A donis 43
I I. H o n n in g ty v e n
•>
46P i n d a r o s.
D en XIV olym piske O de - 47
A r i s t o t e l e s.
P æ a n t i l D yden - - 5°
K a l l i s t r a t o s.
S kolion ved H ip p ark s D od - 52
B a c c h y l i d e s.
I. T il F re d e n - - 54
I I . V inen - - 5^
XI
S i m o n i d e s .
Skolion om D yden
M i m n e r m o s.
E le g ie r over U ngdom m ens K ortlied
Side.
5?
58
A r c h i l o c ho s.
Ti l sit Hj er t e - - 6 5
A g a t h i as.
D oden - 65
P l a t o n .
D en slum rende E ros - - 66
A l p h e o s .
F u g len - - 68
M e l e a g r o s .
I. Y aaren - 70
II. V ed en ung P iges G ra v - 72
IH . D en græ dende R ose - 75
IV. Bien . - 74
V. D et stille V idne - “ 75
E r i n n a .
T il R om a - “ 77
f
1
XII
A r i p h r o n .
Ti l S u n dhedsgudinden
Side.
?8
E v e n o s.
T i l en N a tte rg a l 80
S a p pho.
G aad e 81
S i m m i as.
Sopbokles’s G rav 82
K a r p h y l i d e s.
F isk eren 8 3
Æ s o p o s.
L iv et 84
L o l l i o s B a s s o s .
G erm an ik u s 8 5
P a l l a d a s.
D en vaabenlose E ros - 86
T u l l i o s G e m i nos .
D en overv u n d n e H erk u les s?
S k ib sfarten
A n t i p h i l o s.
88
XIII
P a u l os S i l e n t i a r
I. H a a rlo k k e n
io s.
Side.
89
II. V arsel - 90
U b e k j e n d t e F o r f a t t e r e .
I. O nsket 9i
II. Skjæ bnen - 9 2
III. Livets Sejlads - —
IV. H aab og L y k k e - - 95
V. Egen og Sivet - 94
VI. R oserne - — i
V II. D en um odne D ru e - 95
V III, A chilis G rav - 96
D i g t e a f d e t L a t i n s k e .
U v i d i u s .
A riadne ti l Theseus - 99
H o r a t i u s .
I. T il G rosphus - » - 109
II. H oratz og L ydia • 112
III. T il L icinius V arro O.
115
IV. T il L y d ia • “ 7
V. T il L. Sextius - - 119
VI. T il C hloris V II. L alag e
XIV
Side.
121
I. V ed en S purves D od - 125
II. T il L esb ia - - 127
E n u b e k j e n d t D i g t e r .
V e n u s -F e ste n - " 129
V i r g i l i u s.
O rplieus og E n ry d ic e - “ *45
C l a u d i a n u s .
L an d m an d en s L y k k e - " *5°
S t a t i u s .
T il Sovnen - ' *55
P r o p e r t i u s .
T il C y n th ia - - 156
U r s i n u s .
D en gjenfundne A m or * J58
A n m æ rk n in g er 160
1
D I G T E A F D E T G R Æ S K E ,
T Y R T M O S .
F o r s t e K r i g s s a n g .
O > det el- sk jo n t, a t strid e som en M a n d , Og kjæ m pende p aa egen Jo rd a t seg n e;
M en sk jæ n d selfu ld t, at vige F o d e la n d , Og a t fo rlad e O ldefæ dres Egne.
D en Fejge b a a n e t og fo rag te t m aa M ed g ra a n e t M o d e r, nogenisset F a d e r , M ed nogne B o rn , og blege H u stru s ta a e F o rb u n g re t ved en Fiendes fy ld te L ad er.
s
H a m fo lg er N od og S kjæ ndsel p a a liv e r S ti, G rid sk S u lte n tæ r e r R osen fra h a n s K in d e r, H a m sp o tte n d e h an s V en n er g aae fo rb i — J a selv tilsid st U ndseelsen forsvinder.
M e n un g e B ro d re ! L a n d e t k a ld e r os!
Vi frejdige m od K rigens H y d er v a n d r e ; F o r F æ d re la n d vi F a r e r by d e T rods, K o m , s lu tte r e d e r tæ tte t i l h v e ra n d re !
E i T v iv l, ei F ry g t m a a ry k k e eders F o d ; L a d K jæ kheds L u e ild n e eders H je r te r ! F re m ! S eirens L a u rb æ r vindes g ien n em B lo d , F re m ! k jæ k k e B ro d re , tr o d s e r a lle S m erter!
L a d g ra a n e t O ld in g ej i K am pen s ta a e ,
H vis Knæ er s tiv t, hvis A rm ej Svæ rdslag m æ g te r ; D e t som m er ej, a t O ld in g e n sk al s la a e ,
At h an i Stov sig v æ lten d e vansm æ gter.
5
O , det er fæ lt, graaskjæ gget M an d a t s e e , H vis R y n k ep an d e S olverhaar o m b o lg e , H alvdod at krym pes u n d e r Blod og V ee,
Og nogne Krop m ed blo d ig H aan d at dolge.
M en Y nglingen d et la d e r skiont a t doe M ed G uddom sblik i Livets F o ra a rsa ld e r H an b lom strende fo rtry Iler Viv og M 6 e, M en dobbelt b a n f o r tr y lle r , n a a r b a n fa ld e r.
O tre fo ld H æ d e r, tre fo ld P riis og H eld D en M a n d , som frejdig efte r K am pen hig er', D er tro d ser Spyd og P iile som e t F je ld , Og glad m ed H elte b lik i G rav en stiger!
V
, : T. oi t-.
/ A 2
4
A n d e n K r i g s s a n g .
S
O p ! en d n u v in k e r Zeus m ed F a d e rb lik T il E d e r , som f r a H erk u les n e d s ta m m e ; D en v in d e r a l t i d , som i Spidsen g ik , O p , op, la d eders P iile F ie n d e n ra m m e !
Svæv dan d sen d e og u n d e r Sang og S p il, M ed v in g e t Sværd h en o v er L an d e ts F ie n d e ; H ist v in k e r E d e r P areen s E n g le sm iil;
B ag h en d e s tr a a le r F red en s H eld g u d in d e.
O , B ro d re! I h a r fo rh e n v æ ret m e d , I k je n d e K rigens M o je r, K rigens F a r e r ; D en saae I jleve, som stod p aa sit S te d ,
s
M ens D oden ra m m e d ’ h iin e fejge S karer.
5
1 saae, a t de som k jæ k t i Spidsen sto d , Og dandsende gik F ien d e n u n d e r O je, V andt F re d for F æ d re la n d ved M a n d e m o d , Og liviled’ try g g e efte r K rigens M oje.
M en skiæ lver K rig e re n , h a n Dodsens e r , H a m H eltes L y n b lik g ie n e m b o re r, k n u s e r, H an flyer — m en D oden p aa sin R y g h a n bæ r, Og om hans O ren Angstens Ild h a v bruser.
Ak h v ilk e n Skjæ ndsel, h v ilk e t Syn a t see E n M an d — o n e j! — en U sling sig a t vælte M ed Spyd i R y g g e n , og til H aan og Spee At ligge la n g t b ag a n d re stolte H elte.
Vil du i S trid , da gaae m ed K jæ m p ely st, Staae som et F je ld , b id m andig i din L æ b e , M ed hæ vet S k u ld e r, m o d o p lettet B ry st, Og b u gnet Skjold m od F ie n d e rn e du stræ be.
6
D a trin d to m k rin g d it Spyd u d stro m m er B lo d , H v e r , som b lo t seer d in b lo d ro d ’ H je lm b u s k ,
b le g n e r ; O g ved h v e rt T r in h o jflam m er m e e r’ d it M o d , Og ved h v e rt T r in en F ien d e fo r dig segner.
M e n næ rm es m e e r og m e e re F ie n d e v o ld ,
D in K iæ m p e arm s n a rt Spyd, s n a rt Svæ rdet hæve, O g stæ rk e K næ m od K næ, og Skjold m od Skjold, Og B ryst m od B ryst, og H jelm m od H jelm en bæve !
D a ra s e n d e , som L o v en s, er din F æ rd ; Som L y n e t, ra s k i H a a n d e n S pydet svinge ! O g fo r d it Spyd og for d it b la n k e Svæ rd V el h u n d re d e af F ien d en s H jelm e sp rin g e!
I L e tb e v æ b n e d e ! b ag S kio ld et staae ; M ed H e lte b ro d re E d e r I fo r e e n e ! M ens F ie n d e n tæ t I u n d e r O jne g a a e , K ast m od h an s P a n d se r tu n g e K am pesteene!
. t .j
7
T r e cl i e K r i g s s a n g .
J e g synger ej om B rydekjæ m peren Hvis L edem od sig le t som Zefyr b o lg e r;
Jeg a ld rig p rise r og b esynger d e n , Hvis rask e F od selv Boreas ej f o lg e r ;
V ar h a n som T ith o n sk io n , som M idas r iig , Som Pelops s to r, liin stolte T antalide-, V ar som A drast’s hans T a le H o n n in g l i g , M en k u n d e h a n fo r F æ d re la n d ej — stride ;
H v ad v ar h a n d a? — O , h a n v a r in g e n M a n d ; V ar h a n ej H e lt, v ar h a n ej gavnlig K riger.
K un den er M a n d , som slaae r fo r F o d e la n d , Som slaaer u ro k k e t in d til F ie n d e n viger.
8
O g H e lte d y d e n er sin egen L o n ,
D ens K ran d s de U n g e s 'T in d in g fav rest s m y k k e r;
H a m e lsk e r h e e le F o lk e t som en S o n ,
D e r g la d e lig m od g ra a d ig V oldsm and ry k k e r.
U ro k k e lig , som K lip p e n , sta a e r lians F o d ; E i L yst t i l F lu g t den un g e K jæ m pe e g n e r;
N e j, u fo rsag t lian vover L iv og B lo d ;
S trid ! S trid ! e r H elten s D odsuk, n a a r h a n segner.
E n sa a d a n M a n d er Sang og H æ der værd. — L ig F jeldets S tro m , som r u lle r n ed m ed T o rd en , H a n flyver fre m a d m ed sit L u e s v æ rd ;
O g F ien d en s H æ re boje sig ti l Jorden.
Og fa ld e r h a n i forste H e lte ra d ,
M ed s a a re t B ry st, m ed g ie n n e m b o re t P a n d s e r;
D e t h e e le F o lk , sin kjæ re F o d e sta d , Sin g am le F a d e r h a n m ed H æ der k ran d ser.
9
Og U n g e, G a m le , a lle og e n h v e r,
D et h eele L a n d den unge H e lt b e g ræ d e r;
H ans F a d e r, H u stru , B o rn , og hvo som er Af denne Slægt — o m stra a le r evig H æ der.
E i skal hans N a v n , h ans L a u rb æ rk ro n e doe, N a a r H im lens S tjernediadem forsvinder.
” H an fa ld t som H elt for F rih e d , L a n d og M o e !”
H ojsynger J o r d e n , synge selv h ans F ien d e r.
M en ko m m er h a n fra Dodens n æ re F a v n , I b ia n k e n P a n d s e r, som en S ol, tilb a g e ; D a stam m e B orn og O ldinge hans N a v n ; I H im m elfryd h en g lid e da h ans D age.
S kiondt H a a re t g ra a n e s , visner K randsen e i ; H ans H æ der s tig e r, n a a r hans U ngdom d a le r ; H v e r som h a m m o d e r, stan d ser p a a s in V ej, H v er U ng og G am m el g jo r, hv ad h a n b efaler.
N u , un g e B ro d e r! h a r du L yst nt n a a e D e n Æ re sto p , h vor disse L a u rb æ r g ro n n es;
D a kjæ k i S trid fo r F o d e la n d du g a a e , O g evig sk al d in H e lte d a a d belonnes. —
10
11
C A L L I N OS.
K r i g s s a n g .
H v i slum re I ? n a a r v il I fa tte M od ? Seer — eders N abo spottende at sm ile!
H or K rigens T o rd e n , seer et L an d i Blod — Og I vil try g t i Vellysts A rm e h v ile!
O p! g rib e r Spyd og h u gger tu n g t m e d S væ rd, T il A rm en synker m a t ved blodig S id e ! Ja, ik k u n den er M an d en av n et v æ rd , Som vil fo r B o rn , for F o d ela n d et stride.
1 2
H a m v o g te r S kjæ bnens H aan d , som s trid e r b o ld ; G a a e r d e rfo r k iæ k og sto lt m od K rigens H y d er ! H ojt blusse H ie r te t u n d e r h u u le S k io ld ,
N a a r S væ rdet k l i r r e r , K rig stro m p e te n ly d e r !
D oe sk al E n h v e r , th i D oden er vor L od ; M e n H e lte n d o e r, fo r evig u n g at leve — Selv de som veeg fo r S lagets S aar og B lo d , O g fly g te d ’ h je m , jo D odens Offre bleve.
N a a r H e lte n s ta a e r o m h y ll’t a f B lodets D a m p , L ig T a a r n e t, som i ro d en Skye sig h æ v e r, D a h v ile A lles O jne p aa h ans K a m p , O g T a k k e su k fra alle L æ b e r svæver.
F o ra g te t sniger sig den Fejge om ; M e n H e lte n h æ d re Y nglinge og G a m le ; H a n dyrkes som en H a lv g u d , h vor h a n k o m , Og om hans G ravhoj A lle sig forsam le.
*3
C L E A N T H E S .
H y m n e t i l G u d .
D u G uders h o je, n av n erig F a d e r!
Som i din H aan d N atu ren s Love F æ r;
H il D ig , o Zeus! du M en n esk et ti l l a d e r , D ig a t p a a k a ld e , d ig , hvis Slæ gt d et er.
T h i eene vi b la n d t S k abningernes K lynge D it E ille d b æ re ; jeg din M ag t v il synge, Som S tjern er bod om Jo rd e n v elte sig ,
Og villige de fu lg te , adlod’ dig*
14
U d i d in H a a n d den b la n k e L y n ild svæ ver, D it evig tæ n d te , ra sk e S en d eb u d ;
O g V erd en r y s te r , V erd n ers G ru n d v o ld b æ v e r, N a a r k lo fte t f r a d in H aan d den k n ittr e r ud.
N a tu re n s S jæ l, som L iv i a lt a n tæ n d e r , U d g a a e r f r a d ig , a lt styre dine H æ n d e r I H a v , p a a J o r d , p a a H im len s Æ th e rp o l, O g viist og godt v a r a l t , h v a d du befoel.
I Sam funds K jæde S k ab n in g en du læ n k e r , A lt o rd n es, a lt foreenes ved d in M a g t;
D e t Skjdnbedslose Y ndighed du s k iæ n k e r, O n d t v o rd e r g o d t; a lt in d g a a e r B roderpagt.
Saa stem m er du h v e r S kabnings m an g e D eele, T il H a r m o n ie , t i l O r d e n , — og d et H eele S k al evig fre m p a a a fm a a lt B ane g a a e ; T h i A lt N a tu re n s Lov adlyde m aa.
K un D a a r e r , som m ed O nskers T a n t sig glæ de , V il denne viise, gode Lov u n d fly e ,
D e r skulde dem ti l H eld og Viisdom led e — D e D a a r lig e ! de egen L y k k e sk y e;
H ist strid e r E n fo r Æ rens D u n st a t v in d e , H iin G uldets G iands og V ellysts S m iil fo rb lin d e, P a a L a d h e d s D uun en an d en sy n k er n e d ,
F o ra g te lig t er deres O jem eed.
M en d u , o Zeus! som to rd n e r i det H oje, A lgode! som d e t G ode la d e r sk e e ,
A dsplit den S kye, som d æ k k er h e r v o rt O je, At vi N atu ren s viise Lov m aae see! • ■ D u lod os G lim t a f G uddom s I ld fo rn e m m e , V i derfor dig en Lovsang vil iste m m e ;
D en Lod er him m elsk skjon og h im m elsk s to r, At prise dig i H a n d lin g og i O rd.
*5
i
G
D I O N Y S I O S .
H y m n e , t i l S o l e n
.Svæv
h o it i S k y e, o sode B lo m sterd u ft, I S kjodet af den b lid e Æ th e r lu f t!O g F jeld ets E k k o , H avets v ild e B ru se n , F lo d b ø lg e rn es og Lovets sagte S usen, M ed F u g lek o rets g la d e M orgensang F o re e n e sig i J u b e lk la n g !
A polio n æ rm e r sig ;
H ans g y ldne L o k k e r tr i n d t om H alsen svæve;
Og H arp en s b la n k e S trenge bæve H a rm o n is k , sodelig.
G uld lo k k ed e ! du M orgenrodens F a d e r , D in P u rp u rv o g n du evig r u lle la d e r Bag et bevinget H estesp an d ,
H enover H av og L and.
D u b y d er — S tra a le rn e fra Lysets K ild e , F ra H im lens L u ftstrem varm en d e og m ild e O m favne Jordens blom sterdæ kte B ry st, Og væ kke A lt til Liv og Lyst.
I gylden D ra g t b eb æ n g t m ed R osenkrandse F retnsvæ ver D agen fra d it Skiod. —
F or v ar N a tu re n m ork og dod ;
D u kom — og Jord og H im lens S tjerner d an d sej Og til din gyldne L yres K lang
K redslobe de m ed Sang.
P le ja d e rn e i S tra a le d ra g t sig v elte H en m od O rions S tjerneklæ dte Bælte ; M ens L u n a v en lig t sm ilende
27
B
i 8
S n a rt p aa den ly sb la a H im m elliv elv in g g lid e r , S n a rt b le g n e n d e b a g Skyens Solvflor sk rid er.
D u k o m m e r, P hæ bos! — da forsvinde de.
Som i T riu m p h p a a H im len du fre m træ d e r, Og fra d it lyse B lik udstrom m e G læ d e r ; H v er S tra a le f r a d it Skjdd u d k læ k k e r H eld P a a H avets D y b , p a a skyhojt Fjeld,
*9
A N T I P A T R O S .
A p e l l e s' s s v o m m e n d e A p ln ' o di t e .
Som M o rgenroden rosenskjon fre m ile r
F r a N atten s Skjod i gylden D ra g t, og sm iler F re m over Skyens G ra a ;
Saa fra A pelles’ S kaberpensel svæver Vor M oder Cypris; — liljeh v id h u n hæ ver Sig over H avets B laa.
S p eilk lare B olger ru n d to m h en d e sp ille , L ig S tjerner V andets P e rle dra ah er tr ille
B 2
2 u F r a hendes L o k k e r n ed.
R o d ’ Juno og A thene g aae ti l S id e, Og hviske : ” N u vi voved’ ej at stride
” M ed dig i Y n d ig h e d .”
21
B I O N .
X
For a a r et.
C h l o e o g M y r so n.
C h l o e .
H v ilk e n y n d e r du b la n d t A arets T id e r H osten, S om m er, V in te r e lle r V aar?
Som ren a lle rb e d st m aaskee du li d e r , N a a r m ed B lom ster E ngen p ry d e t s ta a e r?
M eest m aaskee du elsker Hostens D a g e , Og dens F ru g t saa qyægende og sod?
O n sk er du dig V in te re n tilb a g e , F o r a t h v ile i dens ta u se S kiod?
E lle r seer du h e ls t, a t V aaren k o m m er Y n d efu ld og sm ilen d e ig jen ?
Siig m ig n u — jeg væ lger dig til D om m er H v ilk e n fo re træ k k e r d u , m in V en?
M x r s o n.
Ik k e som m er d e t os D o d elig e, A t hedom m e hoje G uders D a a d , A ltin g i N a tu re n os k a n s ig e ,
S to rt og viist e r G u d ers V æ rk og R aad.
M en m it H ierte s O nske v il du v id e , S k u ld e jeg da ik k e foje d ig ? — V in te re n jeg a lle rm in d st k a n li d e ,
($
D en e r k o ld og b a rsk og gyselig.
25
H o sten , som sin sode F ru g t os s e n d e r, S ender Sygdom m ed sin sode F ru g t.
S om m eren m ed lieede S tra a le r b ræ n d e r, Jag er T o rd e n efter L ynets F lu g t.
In g e n , ingen er b la n d t A arets T id e r , Skion og yndig som den favre V aar!
B lom sten d u fte r, B æ kken qvægsom g lid e r , Zefyr le g e r om os, b vor vi gaaer.
T it jeg — ta a b e lig t m aaskee — b eg jæ rte At d et F o ra a r v a r ev in d elig ;
C lilo e ! do b b elt k jæ rt det blev m it H je r te , T b i en Y aard ag forst jeg skued’ dig.
24
I I .
D e n s l e m m e F u g l .
E n lid e n D re n g j Skovens Skygger s p ra n g , P a a F u g le ja g t m ed E u u r og N æ t og S tan g ; D a saae h a n S k elm en E ros s p rin g e , hoppe F r a G re e n ti l G re e n i hoje T ræ e rs T o p p e ; A f G læ de b a n k e d ’ D ren g en s spæde B ry st,
Og t i l d en sjeldne F an g st stod k u n hans Lyst.
O m T ræ e rn e sit F u g le n æ t h a n sp red ed ’ H a n flo ite d ’ , tr a m p e d ’ , pustede og sveded’ ; H a n stod og saae p a a E ro s , p a a sit N æ t, H a n stod og saae og stirre d e sig træ t.
Sin L im stan g og sit N æ t h a n sa m m en sv o b er, O g v red i H u h e n ti l sin L æ re r lo b e r;
H an pegede p a a E r o s , loe og g ræ d , O g g ræ d e n d e h a n k la g e d sin F o rtræ d .
25
D en gode O lding fa d e rlig h am trosted Og sm ilende sit solvgraa H oved ry sted ,
” T ag dig iv a re , sagde h a n , m it B arn ! Vær g la d , a t du ej fik den i d it G a r n ,
” F lye h o rt, flye h o rt, stræ b ald rig den a t fange,
” D en slem m e F ugl, — skiondt n u den flyver bange,
” E n g an g den k o m m e r, n a a r du b liv e r s to r,
” D a , p aa d it H oved hygger den og b o e r ! ”
2 6
n r .
U n y t t i g M o j e .
E r m in e faa og k o rte Sange sk jo n n e ; V il M u sern e m ed H æ d er m ig b e lo n n e ; M ish ag e de E n h v e r,
H v ad N y tte da a t synge m e e r?
H vis P a r e e r n e , som th ro n e i d et H oje, Os gav e e t L iv ti l K u m m er og ti l M o /e, E e t a n d e t L iv ti l H eld og L y st;
Jog G læ d en S orgen a f vort B ryst.
M en nu da G u d ern e e t L iv h a r g iv e t, Saa glaedetom t, saa b r a t a t slukkes u d ;
527
Hvo vilde da b o rttræ lle L ivet I M o je, Sorg og H o v ed b ru d ? Saa ofte d a a rlig e u vi os u d m a tte ,
A t jage efte r H æ d e r , Ros og S k atte $ Vi glem m e t i t , a t L iv et er saa k o r t, A t D oden riv e r Alle b o rt.
2 8
IV .
L æ r l i n g e n E r o s .
J e g v a r en D r e n g , da korn til m ig C y th e r e , V ed hendes Side E ros gik
M ed s tiv t, m od Jo rd en h æ fte t B lik ;
H u n h a d , a t h a m m in Sang jeg vilde læ r e , H u n sm ile d ’ v en lig og forsvandt.
Jeg D a a r e , sang og sp ille d ’ m a n g e lu n d e , Jeg v illig læ rte h a m a lt hvad jeg k u n d e , O g tr o e d e , a t h a n d e ri G læ de fandt.
Jeg sang om P a n og om A th e n e , Som o p fan d t F ld jte n , gav den K la n g ;
O g om M e r k u r , som spendte L yrens S een e, Og til dens h iid e T o n e r sang.
M en S kelm en sm iled’ , agted’ ej m in L æ re , M in h eele M dje v ar omsonst. —
H an læ rte m ig sin E lsk ek o n st;
Og mens jeg spilled’ , sang h a n om C y th e re , Og om sin B u e, P iil og saadant m ere.
M in gam le K undskab floj i V ejr og V in d , H ans L æ rdom blev tilb a g e i m it Sind.
E r o s o g M u s e r n e .
D e yndige og b lid e S anggudinder
E i E ros fly e , sk io n d t h a n er g ru m og v ild ; N ej S tren g en b r is te r , og C am oenen svinder F r a h v e r , hvis B arm ej fo ler Elskovs Ild . M e d L a u rb æ r M u sern e den H a a n d b e k ra n d s e , Som H arp en s gyldne S tren g om E lskov s la a e r, D e ved hans Side g ie n n em Ljvet, d an d se,
Og gior hans h e e le L iv til evig V aar.
Selv fo lte jeg C am o en ern e b o rtv ig e , Og ta b te deres G u n st saa m an g en G ang.
Sang jeg om G u d e r og om D o d elig e,
S tum b lev m in T u n g e , S tum blev L yrens K lan g .
3l
M e n , n a ar om E ros H arp estren g en l y d e r , Og om m in b lo n d e , favre L a la g e ,
S trax sm ile M u se rn e , og Sangen fly d e r, Som H onning re e n og sod fra L æ b ern e.
5*
V I.
T i l H e s p e r o s .
H e s p e ro s! p aa H im len du frem stig er A phrodites b lid e Aasyn lig ;
A lle S tjern ers G ian d s fo r dig b o rtv ig e r, Ik k u n M a a n e n overv in d er dig.
H ilset væ r! L a d dine S tra a le r m ale Y ejen ti l m in elsk te P ig e b e n ; L unas g y ldne H o rn saa tid lig t d a le , Lys du m ig i h en d es Sted igien.
E i af L yst til Brodres G u ld a t v in d e , Ei af R ovtorst onsker jeg a t see;
K un m in Piges H y tte vil jeg finde — Sodt er d et at tjene E lskende.
34
V IL
T i l C y p r i s .
H im l e n s , H a v e ts, Jo rd en s H e rsk e rin d e ! In g e n g r u m , som d u , o C ypris! er.
D in e T o rn e k jæ d e r fæ n g sle, b inde A lle G u d e r , a lle M ennesker.
A k ! hvi fe d te du til Q val og M oje E ro s , a lle S k ab n in g e rs T y ra n ?
Skjon er D re n g e n , v en lig t er hans O je, G ru so m t h a n d l e r , gru so m t tæ n k e r han.
%
35
Og a t ej vi skulde os Lortsvinge F ra hans L æ n k e r, fra hans visse P iil, G av du h am den a ld rig træ tte V in g e, Og hans P ile L ynets K raft og lil.
G 2
5<5
M O S C HOS .
I.
D e n b o r t l o b n e E r o s .
”11a r — ra a b te C ypris — N o g e n s e e t m in Son
” P a a L an d ev ejen h id og did a t sp rin g e?
” K an N ogen m ig den skelm ske F ly g tn in g b rin g e,
” H am giver jeg e t Kys ti l Lon.
” E i b lo t m e d Kys a f H im m elens C y tb ere
” H an lonnes s k a l, m en og m ed n oget m ere. —
” M in vilde D re n g er k je n d elig
” P a a tyve T in g , hvis h a m du skulde m ode:
” H ans M und og K ind er R osen lig ,
” Og blussende som favre M o rg en ro d e;
” H ans Ojne s k a rp e , tin d r e n d e ,
” Og straale lyst som S tje rn e rn e ;
” Svig b o er i H ie r te t; honningsode T o n e r
” P aa L æ hen h a n fre m try lle k a n ;
” E et tæ n k e r, m en et an d e t siger h a n ,
” Og b lie r h a n vred, da in te t h a m fo rso n e r;
” H an a ltin g grusom t hæ vne v il,
” Og fry g te lig t, ty ra n n isk er hans S p il;
:’M an p aa hans hvide P an d e sk im ter V re d e ,
” S kiondt gyldne L okke trin d to m den sig sprede ;
” H ans H æ nder ere fin e, liv id e, sm aa,- -
” T il fierne O rkus dog de k u n n e n a a e ,
” F ra dem de hvasse, giftbestrogne P ile
” M ed Lynets F a rt t i l P lutos R ig é r i l e ;
” B estandig nogent er h ans L eg e m e,
37
58
” M en Sjæ len — oh! d en fa a e r m a n a ld rig see
” H an som en F u g l p a a le tte V in g er
” S n a rt flyver h id og s n a rt d id h e n ,
” N u ti l en Y nglings A rm e h a n sig sv in g er,
” N u d e rfra til en P iges F av n ig ien ;
” E n Eue f r a hans spæ de S k u ld e r h æ n g e r,
” Hvis le tte P iil selv t i l O lym pos træ n g e r,
” E t g y ld e n t K ogger p a a sin Piyg h a n h æ r ,
” H v o ri de sk arp e P iile e r ’;
” Selv m ig , h ans M o d e r, gior h a n ofte b a n g e ,
” H ans P ile s a a re d ’ m ig saa m ange G ange.
” K o rt — h a n i A lt e r fry g te lig ,
" M e n fry g te lig st er F a k le n i hans H æ n d e r,
” M ed den h a n S tje rn e rn e og Solen tæ n d e r ,
” Og som e t Lov fo rtæ re r dig. —
" M e n fa a e r du fa t p a a denne v ild e Knos,
” D a b in d h a m f a s t; la d h a m ej slippe lcis.
” Og g ræ d e r h a n — da la d dig ej b e d a a r e ;
59
” H ans falske Suk og K lag er dig ej snare.
” B egynder h an a t spoge og a t le e , I
” D a b ind h a m fastere og fastere ;
” Hvis vinkende et Kys h a n dig tilb y d e r ,
” D a flye ham , flye ! — G ivt fra kans L æ b e r fly d er j
” Og siger h a n sm aatsm idskende og m ild :
” Kom h e r, m in P iil og Bue jeg dig sk jæ n k e r” —
” B eroer dem e j ! — h a n pondser k u n p a a R æ n k e r —
” H an dypped’ dem i G ift og I l d , ”
/
4 0
IT.
So e - og L a n d l i v et.
^ a a r V inden sagte h e n a d S tra n d e n h v isle r, O g solvblaa Bolge e ite r Bolge r is le r ;
A f G læ de h a n k e r da m it B ry st,
Jeg L a n d e t fly e r — ti l H av et s ta a e r m in Lyst.
M en n a a r O rk a n e n B o lg etaarn e h æ v e r, O g d onnende sk u m k ru sd e H av b red b æ v e r ; D a sk y n d er jeg m ig fra ta n g k læ d te S tran d T il g rc n n e L u n d til b lo m sterfu ld e L a n d ,
D e r er jeg t r y g ; — n a a r b arsk e S torm vind b ru ser, M elodisk G ran en s Lov o m k rin g m ig suser.
4 1
D en S takkels F isk er sidder k o ld og m a t;
H ans H uus e r B a a d e n , F isk en er hans Skat.
H eld m ig , a t jeg m in H y tte k u n d e bygge I F redens S kiod, i Skovens tæ tte S kygge;
F o rb i m ig s u rre r K ilden sagtelig Og v en lig en sovndysser m ig. •
D e n p l o i e n d e E r o s .
S it K o g g er, P iil og E ue E ros slæ n g te , O g B ondens P lov og H arve to g ,
H a n om sin h v id e S k u ld er Posen h æ n g te , Og sp æ n d te O xne fo r d et tu n g e Aag.
H an v a n d re d ’ f r e m , og fra h ans trin d e H æ nder S p ran g K o rn e t i de frisk e F u r e r n e d ;
S it B lik til Zeus m ed disse O rd lian v e n d e r :
” Hvis du m in Sæd ej giver F r u g tb a r h e d ,
•’ Jeg d ig , E u ro p as T y r , i A aget s p æ n d e r.”
4 5
X I I E O K R I T O S.
I .
D e n d o d e A d o n i s .
B le e g , kold og dod Adonis laae-, H am k old og bleeg C ytbere saae P a a L ig e t hendes T a a r e r flod;
H un sine A m oretter b o d ,
T il fierne Skov sig b astig en a t svinge , Og b id det grum m e V ildsviin brin g e.
*
E n h v er sig strax i L u fte n svang Og gien n em Skovens H u u ler sprang.
D a de d et bistre V ildsviin fu n d e ,
M ed T o u g og L æ n k e r k a m de bunde.
E n A m or h a m i T o u g e t d ro g , E n an d en h a m m ed P ile n jo g , E n tr e d ie h a m m e d B uen slog.
M en D y re t lan g so m t F o d en h æ v e d ', O g ved h v e rt T r in fo r A phrodite bæ ved, N u h a n fo r C ypris Aasyn staae r. —
” 0 g ru m m e D y r! o v æ rre en d en T ig e r ,
” See d e tte L iig , — see disse h u le S a a r,
” S ee, g ru m m e D y r ! ” — ej m e e r C ythere siger.
Je g svæ rger d ig , v a r D y rets S v a r, Jeg svæ rger ved dig selv, C y th e re ! Selv ved A d o n , som evig kjæ r dig v a r , V ed disse B aan d som jeg m aa b æ r e , Jeg svæ rger dig ved disse Jæ g e re ; At jeg A don u v illig saarede.
Jeg tr o e d e , jeg en M a rm o rsty tte sk u ed ’ , E t P h æ b c s b ille d , som i Skoven sto d ;
45 V
En u k je n d t F lam m e i m it H jerte lu e d ’ ; Jeg vilde kysse denne livide F o d , Og t i l hans Side m in e L æ b er t r y k k e ; M en d ette A arsag v ar t i l m in U lykke.
R y k disse T æ n d e r af m in M u n d ,
O , ry k dem u d ; jeg a ld r ig , a ld rig m e re V il disse lystne T æ n d e r b æ re ;
O , ta g d e m , C ypris, ta g dem kun.
Og skulde d en n e S tra f ej nok dig v æ re, M an disse L æ b er af m ig skjære. — D a Cypris d ette havde h o r t ,
H u n blev f o r m ild e t, h u n blev ro rt.
Strax b y d er h u n , a t lose D yrets L æ n k e r, Og d et sin F rih e d skjæ nker.
H an Skoven fly e r; — fra d ette O jeblik
*
H an stedse ved C ytheres Side g ik ; Og selv p aa hendes A lter h a n a fb ræ n d e r D e elskovslystne T æ nder. —
4 6
II.
H o n n i n g t y v en.
E n g a n g p a a M a rk e n E ros lio p p ed ’ o m , Og næsviis til en B ikub kom .
H an p ille d H o n n in g m ed sin livide F in g e r, M en strax en Bi h ans T y v eh æ n d er stin g er.
I H a a n d e n blæ ste h a n og stam p ed e, Og sp ran g o m k rin g , cg k la g e d e sin Vee.
Sin M o d er sp u rg te h a n : h v o r k a n d et v æ re , At B ie n . d en n e L ille , sla a e r
Saa s m e rte lig e , dybe S aar ?
D a svarte h a m d en sm ilende C ytliere : D u lig n e r B ie n , E ro s! th i du s la a e r , Skjbndt du er lid e n , sm ertelig e S aar.
P I N D A R O S .
D e n X I V o l y m p i s k e Ode.
S t r o p h. I.
C ru d in d er, I som svæve om i D an d s, O m straalede af Æ th e rg la n d s,
D e r h vor cephisisk P erleb o lg e sly n g er Sig bugtende om favre Pi os en k ly n g e r — O , venlige C h a rite r ! h o r en Bon
F ra E ders Son.
F aa E d ers V ink n e d s trG m m e r a l t d e t G ode D e t Y ndige, det Skjcnne p aa vor Klode.
* A lt, hvad der p ry d er M andens A and G ik u d fra E ders H aand.
Som F lo ra B lo m ster, sm ilende I sprede
48
K rin g h ele Torden H eld og G læ de.
Selv G u d e rn e i lioje H im m elb o e Sig ej i D andsen sn o e ,
O g ej i g yldne B æ ger N e k ta r g y d e;
F o r try lle n d e I H im m elb o rg en pryde.
D e r dandse I o m k rin g I le tte H v irv e lsv in g ;
Og m e d A p o ll, livis gyldne Bue F re m sk y d e r s tr a a le t P u r p u r lu e , U visnelige L a u ru sg re e n I snoer O m F a d e r Zeus ved hojen B ord.
S t r o p h.
II.A g la ia ! d u ; hvis B lid h ed A lt o m fa tte r, O g , E u p h ro sy n e du!
D en m æ gtige O ly m p b eb æ rsk ers D a tte r , O h o re r m ig m ed venlig H u !
49
Y n d , T h a lia ! m in H arpes T o n e r, O , hæv m od Skyerne m in Sang ,
Og ru n d t om Jorden lyde Strengens K lang!
D en lyde om de friske L a u rb æ r k r o n e r , Og om d en stolte S ejersk am p ,
Som u n d e r Sved og Stov og D am p Asophichos ved dig lia r vundet!
D in H aand h arK ran d sen om h an sT in d in g b u n d et F ly v , E kko! flyv m ed L y n fa rt n ed
Ig ien n e m U nderverdnens H u u le r,
H vor M u lm et P roserpines T ro n e skjuler , H vor A lt omhvælves af en d ddstill’ F red.
D er til hans F a d e r , K leodam , du s ig e , At h e r p aa Jo rd erig e
H ans Son gik b o rt i Sejersdands
F ra K am pens Plads m ed eviggronne K rands P a a L o k k ern e , som bolgende omsvæved*
D en unge B a rm , d er stoltelig sig hæved.
A R I S T O T E L E S .
P æ a n t i l D y d e n .
D e n h u ld e s te , tilb e d e d e G u d in d e
F o r Jordens B o rn , er d u , o skionne D yd!
A t doe fo r d ig , d it Bifalds S m iil at v in d e , V ar G ræ k erslæ g ten s storste H eld og F ryd.
M ens m odige vi b æ re L ivets M o je , D u y n d ig t m a le r L o n n en fo r vor A an d ,
D e r tr y lle r m e e r en d G u ld ets G iands v o rt O je , Og m e e r end Sovnens silkeblode H aand.
<
5i
I Skjæbnens S torm u ro k k ed e som F je ld e , Stod H erkules og Ledas T v illin g p a r;
D u sty rk ed ’ d e m , og om din M ag t og Vælde De stolte H elte stolte V idner v a r’.
T il dig ig je n n e m D cdens Skyggerige G ik Ajax og den m odige A c h il;
F r a Jordens F ry d , fra elskovhulde P ige D u H erm ias b o rttry lle d ’ ved d it Sm iil.
/
I Zeus’s, i G iæ stegudens T em p elb a lle H ans H elted aad lovsynge M u se rn e ;
Lovsynge h a m , til Jordens T e m p le r f a ld e , Som D ydens M o n ste r, V enskabs P rydelse. —
D 2
K A L L I S T R A T O S .
Ved Hi p par ko s's Dod.
J e g ta g e r m y rth e k ra n d s e t Sværd i H a a n d , Som du H a rm o d , d u A risto g ito n ,
D a 1 T y ra n n e n sty rte d ’ i sin G r a v , O g Lov og R e t A th en en gav.
55
Jeg ta g e r m y rth e k ra n d se t Sværd i H a a n d , Som du H a rm o d , du A risto g ito n ,
D a I H ipparkos slog ved A ltrets F o d , D er svom m ed’ i T y ran n en s Blod.
O , evigt leve eders M od og A and, H arm odios og A risto g ito n !
I styrtede T y ra n n e n i sin G r a v , Og Lov og R e t A thenen gav.
54
B A K C H Y L I D ES.
I .
T i l F r e d e n .
D i t H o r n , o b lid e F re d ! n ed g y d er P a a Jo rd e n F ry d og O verflod, M ens T a k k e sa n g h arm o n isk ly d e r T il dig ved tæ n d te A ltres Fod.
D en U nge m e d sin P ig e svæver V ed F lojtens L y d i D andsen f r o e ; Og E d d e rk o p p e n ro lig væ ver I Skjoldets liu u le Skjod sin B o e ..
55
G ridsk nu den b ru n e R u st sig svinger O m hvasse Sværd og b la n k e Spyd.
E i Sovnen flyer p aa rask e V in g e r , Som fo r, for K rigsbasunens L yd.
N ej! h u ld den sine A rm e slynger M ed M oderom hed om v o rt Bryst. — T il H vile d u , o F re d ! os sy n g er, Og væ kker os t i l F ry d og Lyst.
5 6
II.
V i i n e n .
O , sode M a g t som u d f r a B æ gret stro m m e r, Og g y d er G læ de i m it B ry st;
N a a r B æ grets D ru e n e k ta r jeg u d to m m e r,
S trax b o rtfly er S o rg e n , slu m ren d e jeg d rom m er O m Elskovs H im m ellyst.
Jeg b y d e r , h æ rs k e r, tr o e r a t Jo rd en h v ile r I g y ld n e B æ ger i m in H a a n d ;
M in H y ttev æ g som G u ld og M a rm o r s m ile r, O g Skib p a a Skib m ed m in e S k atte iile r F o rb i m in g la d e Aand.
5 7
S I M O N I D E S .
Sholion om Dy den.
D e r gaaer et O rd , at D yden lia r sit Sæde P a a skyehdj K lip p e to p ;
V il nogen h en d e dyrke og tilb e d e , D id lian m aa k la v re op.
M en ej for alle D odeliges Oje H un synlig er —
K un d e n , som frejdig ta a le r L ivets M o je, Som Ild og K raft i H je rte t b æ r ,
K an kom m e h en d e næ r. —
5 8
M I M N E R M O S .
Elegier over U ngdom mens Korthed.
I .
Z e u s gav T ith o n evig A ld e rd o m , H e lle r’ dog h a n onskede sig D oden.
L y n sn a r sv in d er B arndom s M o rg e n ro d e n , U ngdom s skionne B lom stereng e r tom .
U ngdom s T id e r d y r e b a r , m en k o r t;
Ak , livi v a re r ej dens Y nde læ n g e r’ ? O ver vore H oveder strax h æ n g er A lderdom m ens V inge k o ld og sort.
M anddom s H e lte k ra ft og Ild og M od A lderdom m ens kolde H æ n d er slu k k e ; Skjonheds, G lædens R oser sig tillu k k e , T ræ des visnede a f T idens Fod.
H v a d v a r L iv e t u d en K jæ rlighed?
F æ lt og to m t, som O rk n e n , allevegne.
B o rtfly er C y p ris, —* gid jeg da m aa segne M ed m in U ngdom s B lom st i G ravens F red .
A k , m ens U ngdom s R oser spire o p , A ld e re n , lig V in te rn a tte n , synker O ver os — og i dens dybe R y n k e r V isne Y ndets fav re R osenknop.
F o r v o rt Oje svæver K um m ers S k y e, Solens S tra a le r os ej m e er fo r tr y lle ; Ik k u n K n o k ler vores Sja?l om hylle ;
6*
m .
L i g T ræ ets B la d e vover U ngdom s T i d , M ens Livets favre M orgensol fre m s tig e r;
Vi tæ n k e ej, a t N atten sig fre m s n ig e r, At vi lig B lade viftes h id vg did.
D e sorte P a re e r os ved Siden s ta a e ,
D en eene A lderdom m en m ed sig b r in g e r , D en an d en D odens S taal i H aan d en s v in g e r, H u n k lip p e r T ra a d e n a f; og b o rt vi m aae.
Saa flygtig er den U ngdom s T id vi fik ;
•i
D en lig n e r A ftensolen n a a r den m a le r Sit B illede p a a B o lg e rn e , og d a le r I H avets Skjod i useet Ø jeblik.
6 2
K un D bdens H aab er L in d rin g fo r v o rt Sind T lii m an g e S orger vores H je rte n ag e — E e n knuges u n d e r A rm ods h a a rd e P la g e , E e n tum les om fo r T ræ n g sle rs H virvelvind.
E e n o nsker B orn i L y k k en s g yldne S kjo d , S trax D oden k a m i k o ld e A rm e b æ r e r ;
E ens M od og K raft la n g v a rig H elsot tæ re r — A k , kvo v a r fri fo r Jordens Sorg cg N o d ?
A R C H I L O C H O S .
T i l si t H j er te.
F r y g t ej, o H je rte ! V anhelds tu n g e E olge;
V ær sto lt og kjæ k •, i Nod du dig ej d o lg e ; M od Skjæbnens P ile hæve du d it B ry st, Staae m a n d ig en i F iendedyst!
Og sejrer du — ej stoltelig du p r a l e , Og segner du — la d M odet dog ej d a le ; — G læ d dig i egen og i B rødres F r y d ;
I Sorg giv ingen K lagelyd!
T ro s t d ig , a t h e e le L iv e t e r en K jæ de, Som v ex ler a f m ed S orrig og m ed G læ de ! D u lig n e r S k ib e t, som p a a B olgens T op S n a rt v ip p e r n e d , s n a r t v ip p é r op.
A G A T H I A S .
Dd d e , n .
F r y g te r ej for Dodens V e n n e h a a n d , L idelser og S o rg e rn e 'd e n læ g e r;
K ølende lians V inge v ed erq v æ g er, V ifter Stovet L ort fra vores Aand.
F ry g te r ej — een G ang h a n k u n n e d d a le r F av n er os, og k o m m er ald rig m eer.
Ak! m en tallos ere vore Q v a le r, . , M ens vi tum le lier.
P L A T O N.
E r o s .
E n g a n g , da jeg ig jen n em L u n d e n ile d ’, Jeg saae C ytheres sk e lm sk e , v a k k re D re n g ; Som R osen skjon b la n d t R oserne h a n liv iled ’ P a a F lo ras f a v r e , b lo m sterstro ed e Seng.
L ig m o dne Æ b le r ro d m ed e h ans K in d e r;
M ed F re d i B a rm , p a a L æ b e rn e et S m iil, H an la a e , og paa den n æ re G reen jeg finder H ans Bue s la p , hans K ogger u d en P iil.
D e vævre B ier trin d to m k rin g h am svæ rm e , Og glem m e B lom sterne i R osenlund
,
D e k ap p en d e sig alle t i l h a m n æ r m e , Og sue H onning af hans P u rp u rm u n d .
See
F u g le n h i s t ! M ed M o d erh u ld O m R e d e n den sin V inge s træ k k e r,Og
ingen V in te rsto rm og K uld D en fra de k jæ re U nger sk ræ k k er,6 9
D en d ry p p er vaad af lis og Snee — A k! den er d dd, dens V inger s tiv e , To spæde U nger skjule de
f D oden k jæ rlig t, som i Live!
I M o d re , som paa denne Sti D en dode F ugl i R ed en fin d e r, O , k a n I v an d re k o ld ’ fo rb i?
O , rodm e ik k e E ders K inder?
70
M E L E A G R O S .
N u b o rtfly e r V in tre n , og p aa P u rp u rv in g e r I sk y efrie L u ft den ro sen k ran ste V aar Sig b o ltre n d e n ed b la n d t F av o n er svinger M od J o rd e n , som i B lom ster s ta a e r ,
S om , lig en B r u d , sin B arm m ed R oser p r y d e r, O g A m b rad u ft p a a sine L o k k e r gyder.
N u sm ile soelforgyldte M a rk og E nge O g d rik k e D uggens p e rle k la re V and ; N u dandse a lle P ig e r , a lle D re n g e ,
7i
N u trip p e L am ved K ildens R.and;
N u Skibets Kol de m u n tre B olger s k jæ re r;
I trin d e Skjcd n u Sejlet Zefyr b æ re r.
N u offre B onderne fo r A grens G ro d e , N u vaagner t i l sit D o n t arbejdsom B i, Sangfuglenes de glade T o n er m ode H v eran d re nu i H a rm o n i;
H or S trandens S vane, H yttetag ets S vale, Og Bolgens M a a g , og L undens N a tte rg a le !
Og n u , da Jo rd en sig m ed B lom ster k r a n d s e r , D a H y rd en hos H y rd in d en fry d e r s ig ;
D a Bonden g lad m ed sine H jorde dajidsep, Og S kibet gynger sag telig ;
Da Bi og F u g le V aaren s P riis iste m m e ,
K an da N atu ren s Skjald sin Y aarsang glem m e ?
V e d e n u n g P i g e s G r a v
.J e g b rin g e r m in e T a a r e r b id , V eninde!
O , d e t er a lt hvad K jæ rlighed m ig g a v ; F o r la d t jeg s ta a e r , og b ittre T a a r e r rin d e F r a m in e blege K in d e r paa din G rav.
M in sid ste , tu n g e A fskedsklage folger D ig n ed i G ravens tause S k jg g ely e.
M ed S orgeflor sit A asyn H ebe d o lg e r, M ed H a a n d fo r O jet G ra tie rn e flye.
D ig , favre R ose! jeg forgæves le d e r , I Askestov du h v ile r k o ld og dod! —
H o r, M o d e rjo rd ! hv ad k n æ le n d e jeg b e d e r, L a d sodt m in P ig e slu m re i d it Skjod !
D e n g r æ d e n d e Ro s e .
Q , skjonne K r a n d s , som kendes h vide F in g er H a r flæ tte t m ig til Elskovs kjæ re M in d e , H vor k o m m er d e t, at P e r le ta a r e r sp rin g er F r a R o sen , og ned om m in T in d in g rin d e ? D u , gode R ose! Længsels G iod du f o le r ,
Og d e n , som jeg, m ed stille T a a r e r koler.
B i e n .
H v i fla g re d ’ d u , o B ie , fra E n g en nys O g svæved’ om m in P iges L æ be ro d ? M isu n d e r du m ig h endes T ry lle k y s?
D og nej — du m ig m aask ee vil sig e, A t selv i h en d es Læ bes Skjbd
E n B rod sig do lg er u d en L ig e — J a d e t , du lille B i, d e t vil du sige.
O , flyv kuns b o r t, sp ild h e r ej læ n g e r T id en D e t læ rte E lskov m ig fo r læ nge siden.
75
Y .
D e t s t i l l e V i d n e .
K y d sk e L u n a , sm ilende du saae
N ed p aa m i g , da i m in A rm h a n la ae $ D u var V idne ti l hans sode O rd ,
D a h a n evig K jæ rlighed m ig sv o e r, O g , dog seer du ro e lig , u d en H a rm , Seer h am n u i an d en Piges A rm .
76
E R I N N A .
T i l R o m a.
G u ld b e k r a n s te , sto lte R o m a ! du A res’ D a tte r , K am penes F y rstin d e ! F r a d it T e m p e l p a a O lym pens T in d e ,
•
R o m a ! n a a d ig til m ig skue !
D ig gav S kjæ bnen H e lte k ra ft og M o d , O ver Jo rd e n evigt H e rre d o m m e ;
L y n og T o rd e n fra d it B lik u d stro m m e, A ltin g sy n k er fo r din Fod.
77
I d it uoploselige B aand
H vile Jo rd en og dens stolte S tæ d er, O cean et b æ re r dine K jæ der,
A lting h v ile r i din H aand.
T id e n , som i evig H virvel g a a e r , I sin F lu g t fra Jo rd en A lt b o r tr iv e r , Stovet lig t, som for O rk an en d riv er — E n e du u ro k k e t staaer.
F ra d it Skjod frem ile H e ite n e ,
T æ t som A grens gyldne Ax frem skyde.
Stolte R o m a! du er væ rd at nyde Æ re og T ilbedelse. —
A R I P H R O N.
T i l S u n d h e d s g u d i n d e n .
H y g æ a , o livsaligste G u d in d e!
O m slyng m ig m ed din trin d e A rm , Og la d m in lxeele L e v e tid hensvinde Sodt ved din liulde M o d e rh a rm !
Ej Kys og F a v n ta g a f en y n d ig K o n e , Ej G u ld ets K lan g og S traaleg la n d s
E j F y rs te p ra g t, og K ongers D e m a n tk ro n e F o r tr y lle , som d in g ro n n e K rands.
N ej, fra vor B olig F ry d og Pvo b o r tile , N a a r d u , G u d in d e , sk ju le r d ig ;
M en hvor du k o m m e r, G ra tie rn e sm ile , f tu gjor h v e r S kabning ly k k e lig . —
E V E N OS.
T i l e n N a t t e r g a l . ,
s o m b o r t s n a p p e d e e n C i c a de.
H v a d , P h ilo m e le , b lid e S an g erin d e!
H v ad b a r d en y n d ig e C icade g io rt?
B e h a n d le r du d in S oster, som en F je n d e , O g b æ re r d en ti l dine U n g er b o rt ?
Som d u , den V aaren s A nkom st g la d fo rk y n d e r, Som d u , den synger p a a N a tu re n s S kjcd; — E i som m er d e t en S k ja ld , A polio y n d e r , At onske S osterskjaldens Dcd.
S I
S A P P H O .
G
cl a d 6.K je n d e r I en M o d e r, som fre m b rin g e r M ange stum m e B o r n , som dog k a n ta le , Og hvis O rd , n a a r m an b lo t v il , sig svinger O ver H av og over Bjerg og D ale?
Selv den Doveste k an g ra n t fo rnem m e Disse tause Borns den tause Stem m e.
8 2
S I M M l A S .
S op h o kl c s's G r a v.
S p re d dine L o k k e r , E p k e u , paa det M u ld , Som S o p lio k les, den vise S k ja ld , b e d æ k k e r , G y d , P iosenbusk, din D u ft om H arp en s G u ld , H vis b ru stn e S tren g sig m a t p aa G ra v e n s træ k k e r;
L a d , slan k e V instok! u n d e r b red e Lov D e gyldne D ru e r om bans G ravboj g lo d e ; T b i disse S tren g e v a r , for de blev Stov, Som R o s e r, D ru e r liflige og sode;
Selv G r a tie r og M u sern e sig svang H e rn e d , n a a r Sopliokles ti l H a rp e n sang!
83
K A R P H Y L I D E S .
Fiskeren.
E n F isker anglede ved H avets S tra n d , Og fa n d t et H oved af sk ib b ru d d en M an d *, M edlidende sit Aasyn h a n b o rtv e n d e r,
Og grov en G rav m ed ta arev æ d te H æ n d e r ; H an grov og fa n d t en Skat p aa sam m e S te d , Saa lonnes M iskund og M ed lid en h ed .
/
F 2
84
M S O P O S .
L i v et.
K u n d e n , som h v ile r sodt i G ravens S lu m m e r, U n d fly e r, o L iv , d in N o d og K um m er.
T u n g e r d in B yrde og u ta a le lig , D og e r d et tu n g re a t fo rla d e dig.
D u snoer om os, n a a r vi dig v il fo rla d e . D in K rands a f T usindskjon og L otosblade.
M e n a k , jo n æ rm e re os G læ den e r , D esm ere V an h eld e r vor Isse n æ r.
85
L O L L I O S B A S S O S .
G e r m a n i k u s,
t
H o r P lu to ’s S tem m e, P o rtn e r! h o r:
L uk Skyggerigets D or!
G e rm a n ik u s, som h ist fre m træ d e r, E i passer h e r i d en n e S k y g g ed al,
N e j, h o it b la n d t Stjfernerne h a n v an d re sk al!
O g , C h a ro n , dine gam le B ræ der F o rtjen e ej den H æ d e r,
At h iin E ro b re r dem b e træ d e r.
P A L L A D A S.
D e n v a a b e n l
6s e E r o s .
I sin N o g en h ed sta a e r E ros h e r ; In g e n Bue in g e n P iil h a n h æ r ; I n te t K ogger p a a hans S k u ld er h v ile r ; I den ene H a a n d en Rose s m ile r, I d en an d en en D e lp h in sig s n o e r ; B egge disse T e g n b e ty d e ,
A t h an s H æ n d e r byde O ver H av og Jo rd .
T U L L I O S G E M I N O S.
D e n o v e r v u n d n e H e r k u l es.
S iig , H e rk u le s, hvor er din Lo v eh u d ? Hvo h a r din R o lle , P iil og Eue ro v et?
H vi sidder du nedslagen og h ed ro v et?
H vad fattes d ig , hvorledes seer du u d ? D u som tilfo rn v ar ung og rask og skjon, Hvo overvandt dig? ” A phrodites S o n !”
88
A N T I P H I L O S .
S k i b s f a r t en.
D r is tig h e d ! du Y nglingens L e d sa g e r, D u , som p a a e t B re t dig V ejen b a n e r G je n n e m B olgen — og i D oden ja g er H v e r , som H aab om g y ld n e S k atte aner.
A k! du h a r den g y ld n e O ld b o rtja g e t, Som b e stra a le d e s a f L y k k en s Stjerne , D a d e t fje rn e L a n d la a e u o p d a g e t, K u n , lig O rk tis, a n e t i d e t F jernei
89
P A U L O S SI L E N T I A R I O S.
I.
H a a r l o k k e n .
A f gyldne L ok tog D oris ktm et H a a r , Og b a n d t m ed det m in Haand-,
” D er , sagde b u n , du sm ukt som F ange s ta a e r !"
Jeg loe k u n a f det B aand.
Og m edens saa vi stod og spogte, Jeg og for Spog fo rso g te,
At riv e d ette H a a r itu ,
M en h a a r d t, som J e r n e t, v ar d et nu.
A lt H aab jeg m a a tte strax o p g iv e, D et B aand at sonderrive.
H vorhen h u n træ k k e r m ig i gyldne H aar Jeg n u som F ange gaaer.
go
II.
V a r s cl.
A a b n e ej d it B ryst fo r Elskovs S m e r te ; T h i n a a r E ros fin d er d et tillu k k e t, F ly v e r h a n lig F u g le n fra d it H je r te ; M e n hvis d et sig a a b n e r , og b lie r stu k k e t A f d en a lle rm in d ste b la n d t lians P ile , S k al d en evig i d it H jerte hvile.
Skye endog om K jerlig h ed a t d rc m m e , Skye h v e r T a n k e , som k an Elskov n æ r e , E lle rs k o m m er den i L u e s tro m m e ,
Som d it H jerte glodende fortæ re.
