Prognose: Moderat økonomisk fremgang forude

(1)

Prognose: Moderat økonomisk fremgang forude

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 10 www.ae.dk

(2)

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk

1 Resumé af prognosen

2 Moderat økonomisk fremgang forude

3 Scenarier for dansk økonomi

4 Økonmonisk politik 5 Prognosen i detaljer 6 Appendiks

Kontakt

Moderat økonomisk fremgang forude

af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Anders P. Nielsen med bidrag fra

senioranalytiker Erik Bjørsted, chefanalytiker Martin Madsen, stud.polit Niels Stom Knigge

Indhold

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(3)

1

1 Resume af AE’s forårsprognose 2013

Dansk økonomi blev i 2012 ramt af et nyt økonomisk tilbageslag. BNP faldt sidste år med ½ pct. og beskæftigelsen faldt med 8.000 personer. Årsagen til, at vi stadig hænger fast i krisen, skal primært findes i, at den hjemlige efterspørgsel har ligget underdrejet siden VK- regeringen gennemførte Genopretningspakken for 10 kvartaler siden. Årsagen til den manglende vækst i dansk økonomi er derimod ikke et stort dansk konkurrenceevneproblem, som det ellers ofte bliver fremstillet i den økonomiske debat.

Med en nedgang i BNP på ¾ pct. i 4. kvartal 2012 samt forventningen om et relativt svagt 1.

kvartal lander væksten for 2013 kun på 0,4 pct. Det selvom prognosen forudser en gradvis mere positiv udvikling i BNP. I 2014 tegner udsigterne med en forventet vækst på 1,4 pct. lidt bedre, men vi skal hen i 2015, før der ventes vækst omkring 2 pct. Der er dermed udsigt til en moderat vækst fremadrettet, hvilket afspejles i, at BNP ved udgangen af 2015 – 7½ år efter krisen for alvor satte ind – stadig ligger under det niveau vi havde før krisen satte ind. Det fremgår af resumefigur 1, der viser udviklingen i det danske BNP.

Resumefigur 1. Udviklingen i dansk BNP

Kilde: AE’s forårsprognose 2013

Arbejdsmarkedet ventes i lyset af den beskedne vækst fortsat at være presset i 2013. I 2014 begynder det at se lidt bedre ud, men vi skal hen i 2015 før vi for alvor venter fremgang i be- skæftigelsen. Samlet ventes beskæftigelsen at falde med godt 10.000 personer i år. Næste år ventes en lille fremgang på nogle tusinde personer, mens der i 2015 er en fremgang på godt 15.000 personer.

Prognosen forudsætter, at den usikkerhed, der fortsat præger økonomien, gradvist vil aftage gennem prognoseperioden. Væksten drives af, at der kommer mere liv i det private forbrug, at erhvervsinvesteringerne kommer op i omdrejninger, at boliginvesteringerne stiger, samt at eksporten begynder at udvikle sig i en mere positiv retning afspejlende de prognoser der ligger for udlandet.

1.300 1.400 1.500 1.600 1.700 1.800 1.900 2.000

91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15

mia.kr 2013-priser mia.kr 2013-priser

Væksten faldt med ½ pct. i 2012.

I 2013 forventes en vækst på 0,4 pct. og i 2014 på 1,4 pct.

Først i 2015 forventes der for alvor en fremgang i beskæfti- gelsen

Prognosen forventer, at den økonomiske usikkerhed gradvist vil aftage

(4)

2 Der er på den ene side risiko for, at krisen fortsætter: At væksten endnu engang bliver lavere

i udlandet end ventet, og at forbrugere og virksomheder fortsat vil holde på pengene. På den anden side er der masser af ”vækstkrudt” i dansk økonomi – virksomhederne har sparet hundredvis af milliarder op efter krisen satte ind og husholdningerne har ekstremt mange penge til at stå i banken. Skifter stemningen, så forbrugere og virksomheder begynder at ta- ge hul på opsparingen, kan der sagtens komme gang i dansk økonomi.

Stigende boligpriser, lav inflation, stigende realløn og vækstplan-DK er faktorer, der kan væ- re med til at ændre stemningen i en mere positiv retning. Kommer der mere gang i forbrugs- og investeringslysten, vil økonomien skifte vækstgear, så vi allerede fra næste år vil se vækstrater over 2 pct. Det vil medføre en mere markant vending på arbejdsmarkedet allerede i 2014. Det er illustreret i prognosens positive scenario, der er illustreret i resumefigur 2a, der viser udviklingen i væksten og resumefigur 2b, der viser udviklingen i beskæftigelsen.

Får vi nye nedjusteringer af vækstbilledet i udlandet og slipper usikkerheden ikke sit tag i dansk økonomi med en fortsat underdrejet forbrugs- og investeringslyst til følge, risikerer vi at hænge fast i lavvækst med yderligere nedgang på arbejdsmarkedet nogen tid endnu. Det ses i resumefigur 2a og 2b.

Resumefigur 2a. Vækst - scenarier Resumefigur 2B. Beskæftigelse

Kilde: AE’s forårsprognose 2013 Kilde: AE’s forårsprognose 2013

Danmarks to hovedudfordringer, er her og nu at få gang i vækst og beskæftigelse, samt på den lidt længere bane at øge produktivitetsvæksten. Derfor skal der fokus på investeringer i bl.a. infrastruktur, en bred uddannelsessatsning og en progressiv erhvervspolitik.

Råderummet til en aktiv økonomisk politik, der øger efterspørgslen på den korte bane, er dog begrænset. Det er den manglende tillid, der bremser forbrugs- og investeringslysten, men med vækstplan-DK kan der komme en mere positiv stemning i dansk økonomi. Opsparings- overskuddet i den private sektor er rekordhøjt og danskerne har nu mere end 600 mia.kr. til gode i udlandet. Vi er derfor ikke på vej ud over afgrunden eller har retning mod den. Der er således stort potentiale for at få gang i dansk økonomi igen. Det store spørgsmål er derfor blot, hvornår stemningen for alvor vender.

-1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

2013 2014 2015

pct.

Negativ Prognose Positiv

2.725 2.740 2.755 2.770 2.785 2.800

2010 2011 2012 2013 2014 2015 1.000 personer 1.000

personer

Negativ Prognose Positiv

Der er mange hund- rede milliarder af vækstkrudt i dansk økonomi

Økonomien kan skifte vækstgear og vi kan opleve vækstra- ter på over 2 pct.

allerede i 2014

Slipper usikkerheden ikke risikerer vi lav- vækst

Der er et stort potentiale for at få gang i dansk økonomi

(5)

3

2 Moderat økonomisk fremgang forude

De foreløbige nationalregnskabstal for 2012 viser, at dansk økonomi sidste år ikke kom i omdrejninger efter den økonomiske nedtur, der fulgte i kølvandet på dels det overophedede danske boligmarked og ikke mindst finanskrisen i slutningen af 2008. Efter den ekstreme nedgang fra 2. kvartal 2008 til 2.

kvartal 2009, hvor BNP faldt hele 8 pct., var der indtil sommeren 2010 ellers pæn fremgang i BNP på 3½ pct. Men siden da har det danske BNP ligget mere eller mindre underdrejet i nu ni kvartaler. I 4.

kvartal 2012 lå det danske BNP 5¾ pct. under før-kriseniveauet svarende til et velstandstab på mere end 100 mia.2013-kr. Det viser figur 1A.

Figur 1A. BNP-udviklingen Figur 1B. Indenlandsk eftersp. og eksport

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

Årsagen til den sløje udvikling skal især findes i den hjemlige efterspørgsel (privat forbrug, offentlig ef- terspørgsel og private investeringer), der set under ét har ligget underdrejet siden 2. kvartal 2010 (10 kvartaler), hvor den tidligere regering gennemførte den såkaldte ”Genopretningspakke”. Eksporten er derimod i samme periode vokset pænt. Det viser figur 1B. Når det er sagt, har der i 2. halvår 2012 været en nedadgående tendens i vores eksport, afspejlende den vækstmæssige situation i udlandet med op- bremsning og/eller nedtur i BNP.

Samlet viser nationalregnskabet foreløbig et fald i BNP på ½ pct. fra 2011 til 2012 – hvilket var betydeligt dårligere end ventet i vores prognose fra september sidste år. Årsagen til den ringere økonomiske udvikling skyldes primært den indenlandske efterspørgsel (herunder lagrene) og kun i mindre grad net- toeksporten, idet både eksporten og importen steg mindre end ventet¹.

En ting er, at BNP sidste år samlet set udviklede sig betydeligt svagere end ventet. Noget andet er, at BNP faldt markant i 4. kvartal 2012 med ¾ pct. Udviklingen gennem 2012 har været, som det fremgår af figur 1A, ekstremt svingende, og det store fald i 4. kvartal betyder, at udgangspunktet for BNP- væksten for 2013 er så svagt, at vi alt andet lige starter året med en minus vækst på 0,4, jf. boks 1.

1 Efter offentliggørelsen af nationalregnskabet er der kommet reviderede udenrigshandelstal for 2012. Her er importen revideret ned med ca. 7,7 mia.kr. Revisionen skyldes en import af private fly til Danmark, der ikke kan henføres til dansk aktivitet, som først antaget. Spejlbilledet til den lavere import er tilsvarende lavere erhvervsinvesteringer af transportmidler. Der er i tabellerne korrigeret for de nye oplysninger, men ikke i figurerne, da det er uklart, hvordan den lavere import præcis spreder sig ud over året. Korrektionen betyder, at importvæksten i 2012 reduceres fra godt 2,5 til knap 1,7 pct. (knap 0,9 pct.enheder), mens væksten i erhvervsinvesteringerne realt reduceres fra 4¾ til ¾ pct. (4 pct.enheder).

1.650 1.700 1.750 1.800 1.850 1.900 1.950

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

mia. 2013-kr.

mia. 2013-kr. genopretnings-

pakken

700 750 800 850 900 950 1.000 1.050

1.550 1.600 1.650 1.700 1.750 1.800 1.850 1.900

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

mia. 2013-kr.

Indenlandsk efterspørgsel, 2012-priser Eksport, 2012-priser (højre akse)

genopretningspakken

(6)

4 Boks 1. Betydningen af udgangspunktet for BNP i 2013

Den skuffende BNP-udvikling gennem 2012 smitter alt andet lige af på årsvæksten for 2013. Den ringe afslutning på 2012 be- virker at 2013-væksten, for uændret BNP gennem hele 2013, vil lande på minus 0,4 pct. (det såkaldte underhæng), jf. figur A At underhænget reducerer årsvækstraten for 2013 meget markant kan også illustreres ved, at væksten i 2013, med en gen- nemsnitlig vækst gennem 2013 på 0,4 pct. per kvartal – nogenlunde svarende til ”normalvækst” – kun giver en årsvækst på 0,6 pct. fra 2012 til 2013 på det nuværende datagrundlag, jf. figur A. Til sammenligning illustrerer figur A også den vækst, der på det nuværende datagrundlag skal til for at ramme de 1,3 pct., der lå i ”Vækstplan DK” for 2013. Forløbet kræver en gen- nemsnitlig kvartalsvækst på ca. 0,65 pct. som gennemsnit per kvartal. Det er markant mere end normalvækst.

Figur A. Tre BNP-scenarier Figur B. BNP renset for lagre og diskrepans

Kilde: Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og ”Vækstplan DK”.

Det kan bemærkes, at underhænget blev reduceret fra minus 0,6 til minus 0,4 pct. fra den første til den anden offentliggørel- se af nationalregnskabet fra 4. kvartal 2012.

Som det fremgår af figur B, var BNP sidste år meget svingende og meget mere svingende end efterspørgslen ekskl. lagre og diskrepans. Faktisk er der, når man ser bort fra lagre og diskrepans, INTET underhæng ved udgangen af 2012 i BNP.

Bortset fra industriens produktionsindeks og omsætning, der svinger en del fra kvartal til kvartal bl.a. som følge af vindmølle- industrien og på det seneste også medicinalindustrien, har vi svært ved at genfinde det stærkt svingende BNP i de økonomi- ske indikatorer gennem 2012. Det virker meget voldsomt med først fald, stigning og så fald i BNP igen omkring 0,8 pct. de seneste tre kvartaler svarende til annualiserede vækstrater på 3¼ pct.

I det lys vurderer vi det som meget sandsynligt, at kommende revisioner vil udglatte BNP-udviklingen gennem 2012 med lavere underhæng ved udgangen af 2012 til følge. En anden mulighed er, at der kan komme et vækstmæssigt rebound i starten af 2013, så BNP igen kommer op og ramme udviklingen ekskl. lagre og diskrepans.

Når vi på trods af underhænget skønner en BNP-vækst i 2013 på plus 0,4 pct., skyldes det forventningen om, at BNP vil udvikle sig gradvist mere positivt gennem 2013, dels at vi ved kommende revisioner anser det som sandsynligt, at nationalregnskabet vil reducere underhænget yderligere fra 2012, så vi kommer tættere på den underliggende efterspørgsel ekskl. lagre og diskrepans, jf. boks 1².

De hårde indikatorer har været noget blandede ind i 1. kvartal 2013. Der har været positive tendenser at spore for industriproduktionen, mens eksporten fortsat ser ud til at udvikle sig sløjt. Den stigning, der er set i vareimporten (nominelt) ind i 1. kvartal 2013, ser primært ud til at være trukket af energi og landbrugsvarer, mens importen af industrivarerne efter alt at dømme vil falde på linje med industriek- sporten. Både eksporten og importen af tjenester ser nominelt ud til at falde, hvilket også peger på svag udvikling her, selvom noget af udviklingen også kan skyldes faldende priser.

2 Momsstatistikken fra februar 2013 løftede salget i de danske virksomheder med knap 0,4 pct. svarende til godt 13 mia.kr. for 2012 sammenlignet med udgivelsen i januar 2013. Fra decemberudgivelsen til udgivelsen i januar 2013 (mellem 1. og anden udgivelse af nationalregnskabet for 4. kvartal 2012) skete der i forvejen et løft af salget på knap 0,4 pct.

1.500 1.520 1.540 1.560 1.580 1.600 1.620 1.640 1.660

07 08 09 10 11 12 13

mia. 2005-kr mia. 2005-kr

Nul-vækst gennem 2013 "normal-vækst"

Vækstplan DK

1.500 1.520 1.540 1.560 1.580 1.600 1.620 1.640 1.660

07 08 09 10 11 12

mia.2005-kr.

BNP, ekskl. lagre og diskr. (kædet) BNP

(7)

5 Der er derimod ikke tegn på hverken fald eller stigning i det private forbrug, ligesom vi ikke kan forven- te noget nævneværdigt bidrag fra den offentlige efterspørgsel. På den positive side er byggebeskæfti- gelsen steget, hvilket tolkes som et tegn på, at aktiviteten på bygge- og anlægsområdet ikke er gået ned, som man kunne frygte. Endelig vurderer vi, at lagerinvesteringerne vil bidrage positivt til væksten i 1. kvartal 2013, herunder i lyset af en stor stigning i energiimporten. Virksomhederne kan heller ikke blive ved at nedbryde lagre i det omfang, vi har set de senere år.

Det er forventningen, at der kommer lidt liv i det private forbrug i den resterende del af 2013, at erhvervsinvesteringerne kommer op i omdrejninger, at boliginvesteringerne stiger en smule, samt at eksporten begynder at udvikle sig i positiv retning, så vi begynder at få en udvikling, der mere flugter med de prognoser, der ligger for væksten i vores største samhandelslande. Importen ventes at vokse gennem hele året. Der ventes ingen bidrag gennem 2013 fra den offentlige efterspørgsel, der ifølge nationalregnskabet lå på et højt niveau ved udgangen af 2012, men målt på årsplan bidrager den offentlige efterspørgsel dog svagt positivt til væksten.

Samlet er det den indenlandske efterspørgsel, der trækker væksten i 2013, mens udenrigshandlen trækker ned. Det viser tabel 1. Det sidste afspejler, at importen forventes at stige mere end eksporten.

Den meget lave eksportvækst i 2013 kan dels henføres til den svage eksportudvikling i slutningen af 2012, der giver et dårligt udgangspunkt (underhæng) for 2013, samt den svage udvikling i starten af 2013. Der er generelt, jf. tabel 1, tale om relativt lave vækstrater i både den indenlandske efterspørgsel og i udenrigshandlen i 2013

Tabel 1. BNP-vækst, indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

2011 2012* 2013** 2014** 2015**

--- realvækst procent ---

BNP 1,1 -0,5 0,4 1,4 2,0

Indenlandsk

efterspørgsel 0,3 -0,1 0,9 1,3 1,8

Eksport 6,5 0,9 0,2 4,2 5,2

Import 5,6 1,7 1,3 4,2 5,1

--- ændring 1.000 personer ---

Beskæftigelse -8 -8 -11 3 16

* Tallene for 2012 er korrigeret for de nye oplysninger der er kommet efter udgivelsen af Nationalregnskabet hvad angår importen af fly med kon- sekvens for erhvervsinvesteringerne.

** Skøn, hvor vi har forlænget prognosen til 2015 med et forløb der i store træk minder om det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK. Der er dog ændret lidt sammensætningen af væksten ligesom der er samt foretaget visse skaleringer.

Kilde: AEs prognose april 2014.

I 2014 skønnes en vækst på 1,4 pct. Fremgangen forventes at blive trukket af den hjemlige efterspørg- sel, mens der ventes et svagt positivt vækstbidrag fra udenrigshandlen. Opgearingen af den hjemlige efterspørgsel er trukket af det private forbrug samt af boliginvesteringerne, mens erhvervsinvesteringerne bremser en smule op i lyset af afskrivningsvinduets ophør. Eksporten gearer op sammen med prognoserne for udlandet, ligesom importen stiger mere samtidig med, at der kommer mere gang i den samlede efterspørgsel.

I 2015 har vi forlænget prognosen med et forløb, der i store træk ligner det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK. Det betyder, at både den hjemlige efterspørgsel og eksporten gearer yderligere op, så

(8)

6 vi nærmer os vækstrater på linje med eller lidt over ”normalen”. Der er dog fortsat et stykke vej til de vækstrater, der kendetegner tidligere opgangsperioder.

Der er i afsnittene nedenfor en yderligere uddybning af baggrunden for sammensætningen af prognosen, hvad angår udvikling i privat forbrug, offentlig efterspørgsel, erhvervsinvesteringer, boliginvesteringer samt udenrigshandel.

Prognosen forudsætter, at den usikkerhed, der fortsat præger økonomien, gradvist vil aftage gennem prognoseperioden. Der er på den ene side risiko for, at usikkerheden forbliver stor, så der fortsat vil være tilbageholdenhed i både den hjemlige økonomi og i udlandet, herunder at de store spareplaner i mange europæiske lande fortsat vil præge udviklingen i EU. På den anden side kan vi også konstatere, at opsparingsoverskuddet i den private sektor i Danmark er rekordhøjt – virksomhederne har sparet hundredvis af milliarder op de senere år, og husholdningerne har masser af penge stående i banken.

Der er derfor stort potentiale for at få mere gang i dansk økonomi, når stemningen for alvor vender, jf.

scenarierne nedenfor.

Selvom der ventes fremgang i 2013 og opgearing af væksten de kommende år, er der stadig tale om lave økonomiske vækstrater set i lyset af den store nedtur, og sammenlignet med de vækstrater vi har set i tidligere opgangsperioder. At genopretningen af dansk økonomi er meget langsom oven på krisen, fremgår med alt tydelighed af figur 2, der viser det stiliserede kvartalvise BNP-forløb frem til udgangen af 2015. BNP ligger ved udgangen af 2014 ca. 60 mia.kr. under før-kriseniveau, og selv med forlængel- sen ligger BNP ved udgangen af 2015 – 7½ år efter krisen for alvor satte ind – stadig under før- kriseniveau.

Figur 2. Udviklingen i BNP 1991-2015

Anm.: Den stiplede linje efter 4. kvartal 2012 er et stiliseret kvartalsforløb baseret på AE’s aprilprognose 2013. Prognosen er i 2015 forlænget med den forudsatte vækst fra Vækstplan DK. Dette er markeret med den lodrette streg.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik

I lyset af den svage vækst forventer vi fortsat nedgang på arbejdsmarkedet i 2013. Konkret forventes beskæftigelsen at falde godt 10.000 personer fra 2012 til 2013. De seneste to år er beskæftigelsen faldet med godt 8.000 personer årligt. I 2014 forventes en lille fremgang på nogle tusinde personer,

1.300 1.400 1.500 1.600 1.700 1.800 1.900 2.000

91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15

mia.kr 2013-priser mia.kr 2013-priser

(9)

7 hvorfor vi givet det mellemfristede vækstforløb skal hen i 2015, før der for alvor begynder at ske noget på det danske arbejdsmarked. Her er der en fremgang på godt 15.000 personer. Det viser tabel 1.

Årsagen til de sløje arbejdsmarkedsudsigter i 2013 og 2014 er, at væksten i dansk økonomi fortsat er for lav til at trække ordentligt gang i arbejdsmarkedet. Den historiske sammenhæng (Okun-kurven) tilsiger, at væksten i BNP skal over 1¼ pct. (set over en toårig periode), før der kan forventes fremgang i beskæftigelsen. Der er vi først for alvor i 2015 med det vækstforløb der ligger i prognosen. Oven i kø- bet peger Okun-kurven på, at årene 2012-2015 ligger marginalt højere, hvad angår beskæftigelsen, givet den vækst, der tegner sig. Det viser figur 3A. Det afspejler, at produktivitetsvæksten målt på BNP i 2012 var svagt negativ, mens den i 2013 fortsat er relativt svag. Først i 2014 og 2015 nærmer vi os pro- duktivitetsvækstrater op imod 1½ pct.

Figur 3A. BNP og beskæftigelse Figur 3B. Indenlandsk eftersp. og beskæft.

Anm.: Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for 1980-2009, da 2009 er det seneste endelige år i nationalregnskabet. Dvs., at observationerne for 2010 og frem ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og be- skæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år.

Den indenlandske efterspørgsel er i 2012 korrigeret for de nye oplysninger angående importen af fly.

Kilde: AE pba. ADAM’s databank og egne beregninger.

Figur 3B viser væksten i den indenlandske efterspørgsel og beskæftigelsesudviklingen. Her er sam- menhængen historisk set lidt stærkere end målt på BNP, og der kræves en vækst i den indenlandske efterspørgsel (set over en 2-årig periode) på godt 0,9 pct., før der kan forventes fremgang i beskæfti- gelsen. Den grænse passeres i 2014, hvorfor beskæftigelsesudviklingen i prognosen ligger pænt i tråd med væksten i den hjemlige efterspørgsel.

Ved sammenligning af figur 3A og 3B står det samtidig klart, at hovedårsagen til den sløje arbejdsmar- kedsudvikling de senere år skal findes i den underdrejede hjemlige efterspørgsel. Vores analyser på baggrund af Danmarks Statistiks input-output-tabeller³ viser således også, at andelen af den danske beskæftigelse, der er knyttet direkte eller indirekte op på den hjemlige efterspørgsel, har ligget rimelig stabilt omkring ¾ gennem flere år. Resten (¼) af den danske beskæftigelse er således knyttet op på eksport.

Man kan samtidig ikke finde tilsvarende sammenhæng mellem eksportvækst og beskæftigelse, som vi ser i figur 3A og 3B. Det betyder ikke, at eksporten ikke har betydning for den danske beskæftigelse.

Det er blot ikke eksporten, der er drivende for udviklingen på arbejdsmarkedet på helt kort sigt.

Tabel 2 og 3 viser nøgletallene fra AE’s prognose april 2013.

3 Se fx AE-analysen ” Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel”.

y = 0,6242x - 0,7858 R2 = 0,5694

-6 -4 -2 0 2 4 6 8

-6 -4 -2 0 2 4 6 8 10

Beskæftigelse (ændring i pct.)

BNP-vækst (pct.) 2008

2009 2010

2011 2012

2013

2014 2015

y = 0,4362x - 0,4044 R2 = 0,6657

-4 -2 0 2 4

-6 -4 -2 0 2 4 6 8 10

Beskæftigelse (ændring i pct.)

vækst indl. efetrsp (pct.) 2008

2009 2010

2011 2012 2013 2014 2015

(10)

8 Tabel 2. Nøgletal fra AE’s økonomiske prognose april 2013

2012* 2013** 2014** 2015**

Realvækst i procent (kædede værdier)

Bruttonationalprodukt -0,5 0,4 1,4 2,0

Indenlandsk efterspørgsel -0,1 0,9 1,3 1,8

- Privat forbrug 0,6 0,3 1,5 2,1

- Offentligt forbrug 0,2 1,2 0,4 0,5

- Offentlige investeringer 7,4 -4,8 -3,5 -3,5

- Boliginvesteringer -9,5 0,5 4,0 2,0

- Erhvervsinvesteringer. 0,7 5,5 1,9 4,6

- Lagerinv. (vækstbidrag) -0,4 0,0 0,0 0,0

Eksport 0,9 0,2 4,2 5,2

Import 1,7 1,3 4,2 5,1

* Tallene for 2012 er korrigeret for de nye oplysninger, der er kommet efter udgivelsen af nationalregnskabet, hvad angår importen af fly med kon- sekvens for erhvervsinvesteringerne.

** Skøn samt forlængelse af prognosen til 2015 med et forløb, der i store træk minder om det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK. Der er dog ændret lidt i sammensætningen af væksten, ligesom der er foretaget visse skaleringer.

Kilde: ADAM’s databank og AE.

Tabel 3. Nøgletal (fortsat) fra AE’s økonomiske prognose april 2013

Ændring i 1.000 personer

2012* 2013** 2014** 2015**

Beskæftigelse -8 -11 3 16

Arbejdsstyrke 2 -7 3 13

1.000 personer

Bruttoarbejdsløshed 162 158 156 151

Betalingsbalance 103 87 98 101

Offentlig saldo -75 -40 -36 -46

Privat opsparingsbalance 180 127 135 148

Årlig stigning i pct.

Forbrugerprisindeks 2,4 1,2 1,5 2,0

Boligpriser, en.fam. huse -3,4 2,0 2,5 4,0

Pct.

Effektiv obligationsrente 1,7 1,9 2,0 2,3

Årlig stigning i pct.

Produktivitet (BNP per besk.) -0,2 0,8 1,3 1,4

* Tallene for 2012 er korrigeret for de nye oplysninger, der er kommet efter udgivelsen af nationalregnskabet, hvad angår importen af fly med kon- sekvens for erhvervsinvesteringerne.

** Skøn samt forlængelse af prognosen til 2015 med et forløb, der i store træk minder om det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK. Der er dog ændret lidt i sammensætningen af væksten, ligesom der er foretaget visse skaleringer.

Kilde: ADAM’s databank og AE.

(11)

9 2.1 Økonomisk usikkerhed fortsat stor – men enormt vækstpotentiale i dansk økonomi Som det fremgår af 1A og 1B, er der et iøjnefaldende sammenfald med opbremsningen af BNP- fremgangen efter det store krise-fald i BNP og den hjemlige efterspørgsel og så den tidligere regerings genopretningspakke. Det peger på, at opstramningen skete på et alt for tidligt tidspunkt – inden der var kommet ordentligt gang i økonomien og ikke mindst arbejdsmarkedet.

Der kan heller ikke herske tvivl om, at den store økonomiske usikkerhed er en af hovedårsagerne til, at dansk økonomi stadig hænger fast i krisen. Det illustreres for husholdningernes vedkommende helt klart ved, at udbetalingen af efterlønspengene sidste år for i alt 28½ mia.kr. overhovedet ikke påvirke- de udviklingen i det private forbrug. Tværtimod ser det ud som om, danskerne har sat pengene direkte ind på bankbogen.

Fra marts til oktober 2012, hvor danskerne kunne melde sig ud af efterlønsordningen, blev der udbetalt i alt 28,4 mia.kr. I samme periode satte husholdningerne netto ca. 26,7 mia.kr. ind på bankbøgerne i de danske pengeinstitutter. Som figur 4A viser, var der en ret parallel udvikling mellem efterlønsudbeta- lingen og de penge, husholdningerne har sat i banken. I november og december 2012 var der nogle ef- terbetalinger fra efterlønsordningen på samlet ca. 100 mio.kr., så det samlede udbetalte beløb kom op på 28½ mia.kr. Samtidig med efterlønsudbetalingen faldt det private forbrug realt med ¼ pct. fra 1. til 4. kvartal 2012. Det viser figur 4B.

Figur 4A. Akkumuleret indlån og udbetaling af efterlønsbidrag

siden april 2012

Figur 4B. Udviklingen i det private forbrug

Anm.: Netto indsat i PI viser det samlede beløb husholdningerne (inkl. personligt ejede virksomheder, der ikke kan skilles ud her) har indsat på bankkonti fra 31. marts til 31. oktober 2013 og den tilsvarende samlede akkumulerede tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Beløb indsat på bankkonti i pengeinstitutterne er målt ved transaktion i indlån, svarende til det beløb, husholdningerne aktivt har sat ind på indlån (netto). Der ses således bort fra kursændringer mv.

Kilde: AE på baggrund af Nationalbanken og Danmarks Statistik.

Det er bemærkelsesværdigt, at en så stor udbetaling fra den offentlige sektor til husholdningerne overhovedet ikke kan aflæses på udviklingen i det private forbrug, og det er derfor også svært at forstå, at man i Økonomisk Redegørelse, december 2012 estimerer, at efterlønsudbetalingen sidste år løftede BNP-væksten med ca. 0,3 pct.⁴

Kigger man på husholdningernes (ekskl. personligt ejede virksomheder) samlede ind- og udlån i de danske pengeinstitutter, er der sket markante ændringer over de senere år og især det seneste år. Som

4I Økonomisk Redegørelse august 2012 angives aktivitetsbidraget fra efterlønsudbetalingen til 0,2 pct. i Økonomisk Redegørelse december 2012, fodnote 6 side 168 angives at aktivitetsbidraget er opjusteret med 0,1 pct. sammenholdt med augustredegørelsen. Det er overraskende, når man samtidig i kapitel 1 skriver, at ”…udbetalingen af efterlønsbidragene i 2012 primært ser ud til at have forøget indeståenderne i pengeinstitutterne.”

0 5 10 15 20 25 30

mar 12 apr 12 maj 12 jun 12 jul 12 aug 12 sep 12 okt 12 mia.kr.

mia.kr.

netto indsat i PI Efterlønspenge

875 885 895 905 915 925 935 945

08 09 10 11 12

mia. kr.

2012-priser mia. kr.

2012-priser

udbetaling af 28½ mia.kr. i i efterlønspenge

(12)

10 det fremgår af figur 5A, er husholdningernes indestående i pengeinstitutterne forøget med 53½ mia.kr., siden ultimo marts måned 2012, hvor udbetalingen af efterlønspengene startede. Samtidig er udlånet fra pengeinstitutterne faldet med 20 mia.kr., hvorfor husholdningernes nettoindlån er forøget meget markant med 73½ mia.kr. Sammenlignet med før finanskrisen satte ind (juni 2008) er indlånet forøget med knap 164 mia.kr., mens udlånet er formindsket knap 37 mia.kr. Nettoindlånet er derfor i alt forøget med ikke mindre end godt 200 mia.kr. Det viser figur 5A.

Figur 5A. Husholdningernes Ind- og udlån i PI Figur 5B. Kriseomtale og forbrugertillid

Anm.: Kriseomtale viser antal gange ordet krise eller gæld optræder i landsdækkende aviser og radio/tv. Både forbrugertillid og kriseomtae er 2 måneders glidende gennemsnit af ikke-sæsonkorrigerede tal.

Kilde: AE pba. Nationalbanken, Danmarks Statistik samt infomedia.

Selvom realkreditudlånet fortsat er vokset gennem krisen (knap 145 mia.kr.), vidner stillingen i pengeinstitutterne, hvor der nu er et indestående svarende til næsten 135.350 kr. per dansker (fra olding til spæd), om, at der er masser af ”vækstkrudt i husholdningernes kældre”. Bare det at nedbringe inde- ståendet på bankbøgerne til niveauet fra for et år siden svarer til et løft i det reale private forbrug på næsten 6 pct. Det er meget markant. Som det fremgår af figur 5A, er udviklingen med større indestå- ende og lavere lån fortsat ind i 2013 – en understregning af, at husholdningerne også har været tilba- geholdende i begyndelsen af 2013⁵.

Udover fortsat nedgang på det danske arbejdsmarked, et dansk boligmarked der fortsat er skrøbeligt, så smitter den europæiske og danske krisestemning givetvis også af på humøret i de danske husholdninger. Kigger man på sammenhængen mellem, hvor mange gange ordene ”krise eller gæld” optræder i de danske medier, er der en rimelig pæn korrelation til udviklingen i den danske forbrugertillid. Det viser figur 5B (bemærk højreaksen er spejlvendt). Set over de seneste to år har der været tendens til faldende forbrugertillid, jo mere ordene krise eller gæld er blevet brugt i medierne. Der er selvfølgelig mange andre faktorer, der påvirker tilliden/forventningerne i økonomien, fx arbejdsmarked og boligmarked, men der kan ikke være tvivl om, at kriseomtalen også har spillet en væsentlig rolle for udviklingen: Får danskerne tudet ørerne fulde af krise, holder de på pengene.

Retter vi blikket mod de danske virksomheder, har vi også klare beviser på stor tilbageholdenhed. Såle- des ligger erhvervslivets investeringskvote – dvs. investeringerne i maskiner, inventar, software, byg- ninger, anlæg og andet kapitalapparat som andel af egenproduktionen (BVT) i løbende priser – på et set i historisk perspektiv meget lavt niveau. Vi skal tilbage til starten af 1980’erne for at finde et lavere

5 Kigger man på den danske bruttogældskvote, er den ikke ekstraordinært høj i dag, sammenlignet med tidligere. Kigger man på husholdningernes nettoformue (formue minus gæld), ligger den fortsat på et historisk meget højt niveau.

350 375 400 425 450 475 500 525 550

575 600 625 650 675 700 725 750 775

08 09 10 11 12 13

mia.kr mia.kr

Indlån udlån (højre akse)

udbetaling af 28 ½mia.kr.

1.500

2.000

2.500

3.000 -12

-10 -8 -6 -4 -2 0 2

januar 11 marts 11 maj 11 juli 11 september 11 november 11 januar 12 marts 12 maj 12 juli 12 september 12 november 12 januar 13 marts 13

Nettotal Nettotal

Forbrugertillid, 2 mnd. gg Kriseomtale, 2 mnd. gg (h.a.)

(13)

11 niveau. Fra 2008 til 2012 er erhvervsinvesteringskvoten dykket med 5 pct. af privat BVT. Det viser figur 6. Faldet svarer til omkring 60 mia.2013-kr.

Figur 6. Erhvervsinvesteringer og opsparingsbalance i virksomheder (forskellig akseenhed)

Anm.: Erhvervsinvesteringerne er korrigeret for nye oplysninger omkring importen af private fly.

Samtidig med faldet i erhvervsinvesteringerne er de private virksomheders opsparingsbalance steget meget markant som følge af krisen til et rekordhøjt niveau. I 2007 var der et opsparingsoverskud på 1,3 pct. af BNP svarende til 25 mia.2013-kr. I 2012 var det steget til 9,8 pct. af BNP eller ca. 180 mia.2013- kr. Det viser figur 6.

Stigningen i opsparingsoverskuddet skyldes udelukkende, at de ikke-finansielle virksomheder er gået fra at have et opsparingsunderskud på 35 mia.kr. i 2007 til i 2012 at have et opsparingsoverskud på godt 115 mia.kr. I årene 2009-2012 er der et samlet akkumuleret opsparingsskud i de ikke-finansielle virksomheder på ikke mindre end 350 mia.2013-kr.

Det store opsparingsoverskud i virksomhederne skyldes dels, at vores eksport er kommet relativt godt gennem krisen, og at der har været stigende indtægter fra vores investeringer i udlandet. Dels at virksomhederne har tilpasset omkostningerne, samt ikke mindst at erhvervsinvesteringerne er faldet markant og har ligget underdrejet.

De underdrejede erhvervsinvesteringer skal bl.a. ses i sammenhæng med den store økonomiske usikkerhed, der følger fra Europa, hvor langt størstedelen af vores eksport fortsat afsættes. De må imidler- tid også ses i sammenhæng med den overkapacitet, der har præget dansk økonomi efter krisen. Der har historisk været en relativ stor samvariation mellem på den ene side outputgab og kapacitetsudnyttelsen i industrien og så på den anden side erhvervsinvesteringerne. Det viser figur 7A og 7B. Her fremgår, at både oututgab, kapacitetsudnyttelsen i industrien og erhvervsinvesteringerne lå på et i historisk sammenhæng meget lavt niveau i 2012.

15,0 20,0 25,0

-5 0 5 10

81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11

pct. af privat BVT pct. af BNP

Opsparingsbalance private selskaber Erhvervsinvesteringskvote (højre akse)

(14)

12 Figur 7A. Outputgab og erhvervsinvest. Figur 7B. Kapacitet i industri og erhvervsinv.

Anm.: Erhvervsinvesteringerne er korrigeret for nye oplysninger omkring importen af private fly.Output gabet mål er BNPs afvigelse fra det strukturel-

le/konjunkturneutrale niveau. Bemærk forskellige akseenheder.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og det økonomiske råd.

Anm.: Industriens produktionskapacitet hvor stor en andel af industrivirksomheder melder, om de har utilstrækkelig eller mere end tilstrækkelig produktionskapacitet.

En faldende kurve afspejler derfor, at flere virksomheder vurderer, at de har mere end tilstrækkelig produktionskapacitet. Målt som gennemsnit over kvartalerne. Bemærk forskellige akseenheder.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og det økonomiske råd.

Investeringskvoten lå i 2012 3½ pct. under den gennemsnitlige nominelle investeringskvote, der er set fra 1980-2012. Det svarer til et investeringsgab i størrelsesorden 40 mia.2013-kr. En lukning af dette gab, vil – givet en normal sammensætning af erhvervsinvesteringerne med ca. 30 pct. bygge- og anlæg og ca. 70 pct. maskiner, inventar, transport mv.⁶ – isoleret set kunne løfte beskæftigelsen i dansk øko- nomi med op imod 28.000 personer⁷. Investeringerne kan ikke blive ved med at ligge så lavt, der må også på denne front ligge et opsparet behov, jf. at kapitalapparatet tilsyneladende ikke er steget de senere år.

Ud over at investeringsdykket koster på den kortsigtede økonomiske vækst og beskæftigelse, fordi danske virksomheder også producerer kapitaludstyr, bygger produktionsanlæg osv., så påvirker det også de underliggende produktionsmuligheder gennem vores produktivitetsvækst. Flere investeringer giver en højere vækst i kapitalapparatet og dermed forøgelse af produktionsmulighederne på mellem- fristet sigt. Samtidig ligger der nogle indirekte produktivitetseffekter, hvor virksomhederne gennem de- res investeringer får adgang til ny og mere produktiv teknologi, der igen kan afføde innovation samt mere effektive arbejdsgange gennem omstillinger af arbejdsgange og processer. Ny og bedre teknologi udvikles løbende rundt om i verden og i virksomheder. Disse fornyelser går til spilde, såfremt de ikke indbygges i nye maskiner.

Samlet peger virksomhedernes opsparingsoverskud og de mange penge husholdningerne har til at stå i banken på, at der også er et enormt potentiale for at få sat gang i den private efterspørgsel i dansk økonomi til gavn for vækst, beskæftigelse og de offentlige finanser. Men det kræver, at vi kan få aktiveret erhvervslivets lyst til investeringer, og det kræver, at vi kan få aktiveret forbrugernes lyst til at bruge flere penge.

Det er generelt ikke penge, der mangler i dansk økonomi – det er tillid.

6 Svarende til den nominelle sammensætning fra 1990-2011. Beregnet med udgangspunkt i ADAM, se endvidere AE-analysen ” Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer”

7 Med en kraftigt faldende investeringspris relativt til prisen på egenproduktionen (BVT) i den private del af økonomien, er der dog et pres nedad på investeringskvoten. Det er derfor ikke givet, at det gennemsnitlige niveau fra 1980-2009 afspejler ”normalen”.

15 20 25

-8 -3 3 8

81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 pct.

pct.

Output gab (Vismænd)

Erhvervsinvesteringskvote (højre akse)

15 20 25

-40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40

81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 pct. af privat pct. BVT

Kapacitet i industrien

Erhvervsinvesteringskvote (højre akse)

(15)

13

3 Scenarier

Der er på den ene side risiko for, at krisen fortsætter i dansk økonomi: At forbrugere og virksomheder fortsat vil holde på pengene de kommende år, og at væksten endnu en gang bliver lavere i udlandet end ventet.

På den anden side er der også masser af ”vækstkrudt i kælderen”, der hvis forbrugere og virksomheder får taget hul på ”opsparingsbylden” kan sætte godt gang i dansk økonomi. Det store spørgsmål er blot, hvornår stemningen for alvor vender i dansk økonomi.

Konsekvenserne af disse to forløb illustreres i de følgende to scenarier.

3.1 Negativt Scenario: Fortsat stor tilbageholdenhed i husholdninger og virksomheder

I det negative scenario ses der på situationen, hvor den økonomiske usikkerhed fortsætter på et højt niveau. Det manifesterer sig ved dels lavere vækst i udlandet og dels ved at den hjemlige efterspørgsel nogen tid endnu fortsætter den flade udvikling, vi har set det seneste godt 2½ år.

Konkret ses der på en situation, hvor væksten for vores største eksportmarkeder ændres fra konsensus i 2013 og 2014, dvs. gennemsnit af alle bagvedliggende prognoser, til prognoserne, der ligger omkring den nederste tiendedel (10 pct. fraktilen⁸). Væksten i udlandet i 2015 reduceres nogenlunde parallelt med justeringen de to foregående år. Sammenholdt med prognosens grundforløb reduceres den sam- menvejede BNP-vækst for de 10 største aftagerlande med 0,3-0,5 pct.enheder over de kommende år.

Eksporten vil i det lys isoleret reduceres med knap ½ pct. i 2013 stigende til knap 1¼ pct. i 2015, jf. tabel 4.

Samtidig forudsættes i 2013 og 2014 en flad udvikling i det privatforbrug, uændrede erhvervsinvesteringer og uændrede boliginvesteringer, mens de tre poster i 2015 antages at vokse på linje med prognosen for 2014. Den offentlige efterspørgsel fortsætter på linje med prognosen, men bortset fra i 2013 bidrager den offentlige efterspørgsel ikke til væksten. Vi får med andre ord en forskydning ud i tid for fremgangen i den hjemlige efterspørgsel.

De modelberegnede konsekvenser for dansk økonomi af den lavere vækst i udlandet og den fortsat underdrejede indenlandske efterspørgsel er vist i tabel 4. Således reduceres boliginvesteringerne ½ pct. i 2013, med 4¼ pct. i 2014, mens forskellen indsnævres lidt igen i 2015 til 2,4 pct. Det private forbrug reduceres fra ¼ i 2013 til 1¾ pct. i 2014 og 2¼ pct. i 2015. Erhvervsinvesteringerne reduceres med 5¼ pct. i 2014 stigende til 9½ pct. 2015 sammenlignet med prognosens grundforløb. Med afledte negative effekter giver det anledning til en reduktion af BNP på ½ pct. i 2013, knap 1½ pct. pct. i 2014 og 1¾ pct. i 2015. Set i forhold til prognosen svarer det til en økonomisk vækstrate der i 2013 er marginalt negativ, mens der i 2014 og 2015 er en vækst på ½ pct. henholdsvis 1¾ pct. Det viser figur 8A.

8 For Finland og Kina, hvor vi ikke har oplysninger om de bagvedliggende prognoser, reduceres BNP-væksten tilsvarende gennemsnittet af de øvri- ge prognoser på vækstraten, dvs. 0,3-0,5 pct.enheder i begge år.

(16)

14 Tabel 4. Effekt af negativt scenario

2013 2014 2015

Boliginvesteringer, faste 2005-kædede værdier procent -0,5 -4,3 -2,4

Privat forbrug, faste 2005-kædede værdier procent -0,2 -1,7 -2,3

Erhvervsinvesteringerne, faste 2005-kædede værdier procent -5,2 -7,0 -9,4 Indenlandsk efterspørgsel, faste 2005-kædede værdier procent -0,8 -2,1 -2,5

Eksport, faste 2005-kædede værdier procent -0,5 -0,9 -1,2

BNP, faste 2005-kædede værdier procent -0,5 -1,4 -1,7

Beskæftigelse, 1.000 personer -8 -23 -33

Betalingsbalance, mia. kr. 5 12 14

Offentlig saldo, mia. kr. -5 -16 -23

Privat opsparingsoverskud, mia. kr. 10 28 36

Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i grundforløbet.

Kilde: AE beregning på ADAM-modellen.

Som følge af den lavere vækst reduceres beskæftigelsen med 8.000 personer i 2013, 23.000 personer i 2014 og 33.000 personer i 2015. Sammenholdt med prognosen får vi således en fortsat og mere markant nedtur på arbejdsmarkedet i 2013 og 2014, mens vendingen ind i 2015 tegner relativt beskeden.

Fra 2012 til 2015 er der et samlet fald i beskæftigelsen på samlet 25.000 personer. Det viser figur 8B.

Figur 8A. Vækst – negativt scenario Figur 8B Beskæftigelse – negativt scenario

Kilde: AE’s modelberegninger.

Som følge af den lavere efterspørgsel med afledt lavere beskæftigelse forværres den offentlige saldo 5 mia. kr. i 2013 stigende til godt 23 mia.kr. i 2015. Betalingsbalancen påvirkes til gengæld positivt med 5 mia. kr. i 2013 stigende til 14 mia. kr. i 2015, idet importen sænkes som følge af de lavere investeringer samt private forbrug.

Som det fremgår af tabel 2, øges det private opsparingsoverskud med 10 mia. kr. i 2013, 28 mia. kr. i 2014 og godt 35 mia.kr. i 2015. Sammenholdt med prognosen vil det give betyde et privat opsparingsoverskud i 2015 på knap 185 mia.kr.

Det negative scenario er en klar illustration af hvilke konsekvenser det har for dansk økonomi, når ikke der er gang i den hjemlige efterspørgsel og vi igen får lavere vækst i udlandet end ventet. Det koster markant på vækst, beskæftigelse og de offentlige kasser.

-1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5

2013 2014 2015

pct. pct.

Grundscenario Negativ

2.725 2.735 2.745 2.755 2.765 2.775 2.785

2010 2011 2012 2013 2014 2015

1.000 personer 1.000

personer

Grundscenario Negativ

(17)

15 3.2 Positivt scenario: Stemningen skifter i en mere positiv retning

I det positive scenario ses der på situationen, hvor den positive tendens, der er registreret i boligpriser- ne fra midten af 2012 fortsætter i gennem hele prognoseperioden. Det øger boligprisstigningerne med 2¾ pct.enheder i 2013 og 2014 og 1¼ pct. i 2015 – et samlet løft i niveauet på 7 pct. Den mere positive boligprisudvikling øger boliginvesteringerne, og samtidig øges stemningen i husholdningerne mere generelt, hvorfor der sættes mere gang i det private forbrug.

Mens de øgede boligprisstigninger i modelberegningen får lov til at slå igennem på boliginvesteringerne er forbrugseffekten modelleret ved en fordobling af vækstraten. I 2014 og 2015 kommer vi således op på 3 og 4 pct. om året. Det er vækstrater, der mere svarer til det, der er set ved tidligere økonomi- ske omslag i opadgående retning. Endelig kommer der mere gang i erhvervslivets investeringer, fx an- sporet af initiativerne i vækstplan DK, så vi får normaliseret investeringskvoten svarende et niveau som Nationalbanken vurderer, er konjunkturneutralt⁹.

De modelberegnede konsekvenser for dansk økonomi af den større forbrugs- og investeringslyst er vist i tabel 5. Således løftes boliginvesteringerne 1¾ i 2013 stigende til 4¾ pct. i 2015. Det private forbrug løftes gradvist fra ¼ til 1¾ pct. i 2014 og 3¾ pct. i 2015. Erhvervsinvesteringerne øges med 4¼ pct., 8¼ pct. og 12 pct. i henholdsvis 2013, 2014 og 2015 sammenlignet med prognosens grundforløb. Med afledte positive effekter giver det anledning til et løft i BNP på 0,4 pct. i 2013, 1¼ pct. pct. i 2014 og 2 pct.

i 2015. Set i forhold til prognosen hovedforløb svarer det til en økonomisk vækstrate på 0,8 pct. i 2013 og 2,2 pct. i 2014 og 2,9 pct. i 2015. Det viser figur 9A.

Tabel 5. Effekt af positivt scenario - sammenlignet med grundforløbet

2013 2014 2015

Boligpriser, procent 2,9 5,7 7,0

Boliginvesteringer, faste 2005-kædede værdier procent 1,8 3,7 4,8

Privat forbrug, faste 2005-kædede værdier procent 0,2 1,7 3,8

Erhvervsinvesteringerne, faste 2005-kædede værdier procent 4,2 8,2 12,0

BNP, faste 2005-kædede værdier procent 0,4 1,2 2,0

Beskæftigelse, 1.000 personer 6 18 33

Betalingsbalance, mia. kr. -6 -19 -34

Offentlig saldo, mia. kr. 4 14 27

Privat opsparingsoverskud, mia. kr. -10 -33 -61

Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i grundforløbet.

Kilde: AE beregning på ADAM-modellen.

Som følge af den højere økonomiske vækst øges beskæftigelsen med 6.000 personer i 2013 stigende til 33.000 personer i 2015. Sammenholdt med prognosen får vi således en mere markant vending på arbejdsmarkedet allerede fra næste år. Det viser figur 9B, hvor det fremgår at beskæftigelsen samlet stiger med godt 40.000 fra 2012 til 2015.

9 Nationalbanken vurderer i kvartalsoversigt 4. kvt. 2012 ”Virksomhedernes opsparing og investeringer” at erhvervsinvesteringerne i 2011 lå ca. 17 pct. under sit konjunkturneutrale niveau. Det svarer 30-35 mia.2013-kr., hvilket vi omregner til en investeringskvote omkring 18½ pct. i 2012. Til sammenligning lå erhvervsinvesteringskvoten som gennemsnit på 19½ pct. fra 1981-2012.

(18)

16 Figur 9A. Vækst – positivt scenario Figur 9B. Beskæftigelse – positivt scenario

Kilde: AE’s modelberegninger.

Som følge af den højere vækst og beskæftigelse forbedres den offentlige saldo med 4 mia. kr. i 2013 stigende til 27 mia. kr. i 2015. Betalingsbalancen påvirkes negativt med 6 mia. kr. i 2013 stigende til 34 mia. kr. i 2015, idet importen øges mærkbart som følge det øgede private forbrug samt erhvervsinvesteringerne.

Som det fremgår af tabel 3, reduceres det private opsparingsoverskud med 10 mia. kr. i år stigende til godt 60 mia. kr. i 2015. Sammenholdt med prognosen vil det give en reduktion af det private opsparingsoverskud fra 127 mia. kr. til 117 mia. kr. i 2013, fra 135 til godt 100 mia. kr. i 2014 og fra 148 mia.kr.

til 87 mia.kr. i 2015. Der vil med andre ord, på trods af den større fremgang i det private forbrug og i investeringerne, stadig blive sparet op i et massivt omfang. Det sætter størrelsen på den private opsparing vi har haft de senere år i yderligere perspektiv.

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0

2013 2014 2015

pct. pct.

Grundscenario Positiv

2.740 2.750 2.760 2.770 2.780 2.790 2.800 2.810

2010 2011 2012 2013 2014 2015

1.000 personer 1.000

personer

Grundscenario Positiv

(19)

17

4 Økonomisk politik

Dansk økonomi er ikke på vej ud over afgrunden, endsige har retning mod den, men vi har aktuelt et stort problem med at få gang i økonomien. Det er helt åbenlyst, at problemet ligger i den hjemlige ef- terspørgsel. Årsagen til den manglende vækst er ikke et stort dansk konkurrenceevneproblem – et synspunkt der nu bakkes op af Phillip Schröder medlem af Produktivitetskommissionen¹⁰. Der er over- ordnet set masser af penge i dansk økonomi, men manglende tillid bremser forbrugs- og investeringslysten.

Danmarks to hovedudfordringer, er her og nu at få gang i vækst og beskæftigelse, samt på den lidt længere bane at øge produktivitetsvæksten. Derfor skal der fokus på investeringer i bl.a. infrastruktur, en bred uddannelsessatsning og en progressiv erhvervspolitik.

Råderummet til en aktiv økonomisk politik, der øger efterspørgslen på den korte bane, er meget be- grænset, men ikke desto mindre fortsat meget relevant. Dels fyres der noget krudt af på Vækstplan DK, og dels er vi underlagt bindingerne fra EU. Det er dog forventningen, at den EU-henstilling, vi er underlagt, udløber i år.

Det er vigtigt for væksten og beskæftigelsen, at kommunerne bruger de penge, der er afsat. Derfor må der holdes øje med, at vi ikke får gentaget udviklingen fra både 2011 og 2012, hvor et markant under- forbrug i især kommunerne har bremset den danske vækst til skade for arbejdsmarkedet og formentlig også stemningen i dansk økonomi, jf. at der faktisk var en lille fremgang på det private arbejdsmarked i både 2011 og 2012.

Når stigningen i ledigheden ikke har været større på trods af den fortsat sløje økonomiske udvikling, skyldes det bl.a., at flere unge uddanner sig. Men også flere voksne skal efteruddannes, og flere prak- tikpladser skal sikres. Desuden kan uddannelsesorlov bidrage til, at ufaglærte kan løftes til faglærte, og faglærte kan løftes til tekniker- og KVU-niveau. Det vil give flere jobåbninger på kort sigt til glæde for de ledige, og det vil give højere kvalifikationer på længere sigt. En bredt anlagt uddannelsessatsning vil både være til glæde og gavn for den enkelte og i særdeleshed også for samfundet – både på kortere og længere sigt.

Bidraget fra Vækstplan DK vil isoleret set ikke ændre meget på vækstbilledet de kommende år. Den vil dog indebære lidt større vækst og beskæftigelse i den private sektor, men det sker på bekostning af mindre vækst og beskæftigelse i den offentlige sektor. Vækstplan DK vil forhåbentligt være med til at ændre stemningen i de danske virksomheder og hos forbrugerne, så investeringslysten stiger, og vi får den enorme opsparing ud og arbejde, jf. scenariet ovenfor.

De branchespecifikke erhvervsstøtteordninger (lempelig beskatning af landbruget, støtte til frikøb af hyrevogne og nulmoms på aviser) bør desuden tages op til revision – igen. Her bør kunne findes finan- siering til bedre afskrivningsmuligheder for erhvervslivet, som er målrettet til virksomheder, der inve- sterer og skaber job, samt fødselshjælp til erhvervsobligationer målrettet små og mellemstore virksomheder. I dag er virksomhedernes investeringslyst i bund, mens der omvendt er et rekordstort opsparingsoverskud. Sagt på en anden måde, så er der ”krudt i kælderen” til at få gang i væksten, hvis

10 Således udtaler Professoren til Jyllandsposten den 17-04-13: ”Konklusionen er, at enten har alle de her lande et stort problem, eller også er vi stadig i godt selskab. Vi har ikke et konkret konkurrenceevneproblem«

(20)

18 virksomhedernes investeringer kan skubbes i gang. Det vil på den korte bane være med til at sikre, at der kommer flere job i Danmark, og på den længere bane vil nye investeringer bidrage til øget produktivitet.

Det ville også hjælpe gevaldigt på det økonomiske klima i EU, hvis EU ikke agerede så rigidt i forhold til stramningskravene til de europæiske lande. Dels så de – primært sydeuropæiske – gældsplagede lande fik lov til at sprede de finanspolitiske opstramninger ud over længere tid og dels, at de lande, der har råderum, fik mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik til gavn ikke kun for dem selv men for hele EU. Det gælder særligt de nordeuropæiske lande, der har relativt sunde offentlige finanser og store be- talingsbalanceoverskud.

(21)

19

5 Prognosen i detaljer

I det følgende gennemgås forsyningsbalancen i hovedtræk, ligesom der ses på de udsigter for udlandet, som ligger til grund for prognosen. Endelig afsluttes med et uddybende afsnit om arbejdsmarkedet.

5.1 Det private forbrug

Det private forbrug ventes at vokse ¼ pct. i år og 1½ pct. i 2014. I 2015 er der forudsat en udvikling på linje med det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK, dvs. 2 pct. Den relativt svage udvikling skyldes, at husholdningerne stadig er tynget af krisen. Krisens tag på husholdningerne udmøntede sig i, at det private forbrug faldt en smule gennem hele 2012. Det fremgår af figur 10. Faldet var på trods af, at der sidste år blev udbetalt 28½ mia. kroners efterlønsmidler.

Figur 10. Det private forbrug

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Efterlønspengene er i stedet endt på husholdningernes bankbøger. I efterlønnens udbetalingsperiode indsatte husholdningerne nemlig netto knap 27 mia.kr. i banken. Det ses af figur 11A. Ønsket om at konsolidere privatøkonomien har været et generelt fænomen i husholdningerne siden krisens udbrud.

En del af konsolideringen er formentlig en naturlig reaktion på et lånefinansieret overforbrug i de gode tider før krisen. Men når en stimulans på 28½ mia.kr. ikke kan rykke privatforbruget det mindste, vidner det om en yderst underdrejet forbrugslyst og en stor økonomisk usikkerhed.

Figur 11A. Efterlønspenge og nettoindsat i PI Figur 11B. Privat forbrug og forbrugertilliden

Kilde: AE pba. Danmarks Nationalbank. Anm.: Det private forbrug er angivet i vækstrater fra samme kvartal året før.

700 720 740 760 780 800 820

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Mia. 2005- kr.

Privat forbrug Prognose

0 5 10 15 20 25 30

mar 12 apr 12 maj 12 jun 12 jul 12 aug 12 sep 12 okt 12 Mia.kr.

Mia. kr.

Nettoindsat i PI Efterlønspenge

-20 -10 0 10 20

-10 -5 0 5 10

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 Nettotal Pct. (å/å)

Privatforbrug Prognose Forbr.tillid (ha)