Intervention (CTI)
Metodemanual til hjemløshedsområdet
marts 2021
Tlf.: 72 42 37 00
E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Forfatter: Socialstyrelsen og Lars Benjaminsen, VIVE Udgivet Marts 2021
Download eller se rapporten på www.socialstyrelsen.dk.
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.
digital isbn: 978-87-93944-62-6
Indhold
Introduktion ... 2
Manualens opbygning ... 3
1. Housing First ... 5
1.1. Kerneprincipperne i Housing First ... 5
2. Om CTI-metoden ... 7
2.1. CTI-metodens formål og værdigrundlag ... 7
2.2. Erfaringer med CTI-metoden... 8
3. CTI-metodens ramme og kerneelementer ... 10
3.1. CTI-metoden danner rammen ... 10
3.2. Målgruppen for CTI-metoden ... 10
3.3. Recovery, rehabilitering og empowerment ... 10
3.4.Kerneelementer ... 12
3.5. Lavt caseload ... 16
3.6. Metodesupervision som redskab til at understøtte metodefidelitet ... 17
3.7. Hvis borgeren bliver indlagt, indsat eller hvis forløbet afbrydes af anden årsag ... 17
4. CTI-Metoden trin for trin ... 19
4.1. Udredning og visitation ... 20
4.2. Kontaktskabelsesperiode ... 21
4.3. 1. CTI-FASE ... 25
4.4. 2. CTI-FASE ... 31
4.5. 3. CTI-FASE ... 34
5. Dimensioner i borgerens liv ... 38
5.1. De otte dimensioner ... 38
5.2. Bolig ... 38
5.3. Psykisk helbred ... 39
5.4. Fysisk helbred ... 40
5.5. Økonomi ... 41
5.6. Daglige aktiviteter ... 42
5.7. Netværk og sociale relationer... 43
5.8. Misbrug ... 43
5.9. Uddannelse og beskæftigelse ... 44
Bilag 1: Tjekliste til 1. fase i CTI-indsatsen ... 46
Bilag 2: Tjekliste til 2. fase i CTI-indsatsen ... 50
Bilag 3: Tjekliste til 3. fase i CTI-indsatsen ... 54
Bilag 4: Tjekliste til vurdering af CTI-indsatsens metodefidelitet ... 57
Bilag 5: Faseplan ... 60
Bilag 6: CTI-plan ... 61
Bilag 7: Netværksoverblik ... 63
Bilag 8: Netværkskort ... 65
Litteraturliste ... 67
Introduktion
Critical Time Intervention (CTI) er en specialiseret støttemetode målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsperiode. Manualen beskriver, hvordan CTI-metoden anvendes som en specialiseret støtteindsats til borgere i hjemløshed og borgere i risiko for at opleve hjemløshed. Den specialiserede CTI-metode kan fx anvendes som indsats til borgere i overgangen til egen bolig fra gaden, midlertidigt ophold hos familie og venner, behandling,
§ 110-boform eller fængsel. Den kan også bruges som en forebyggende indsats i overgangen fra en ustabil til en mere stabil boligsituation.
Manualen henvender sig særligt til fagprofessionelle, der skal arbejde med den specialiserede CTI-metode i praksis.
På hjemløshedsområdet benyttes CTI-metoden som en del af Housing First-tilgangen, hvor borgeren tilbydes en permanent boligløsning sammen med en specialiseret støtteindsats, som er tilpasset borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden og deres aktuelle støttebehov.
CTI-metoden er kendetegnet ved en individuel og tilpasset støtteindsats, der:
• tager udgangspunkt i borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden
• tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af nuværende støttebehov
• er tidsafgrænset og fordelt over tre lige lange faser med forskelligt fokus, samt en kontaktskabelsesperiode
• er funderet på et empowerment- og recovery-orienteret perspektiv
Med den specialiserede CTI-metode modtager borgeren en systematisk, fleksibel og intensiv støtteindsats i en periode på ni måneder, i forbindelse med overgangen til egen bolig eller fra ustabil til stabil boligsituation. For at borgeren kan lykkes med overgangen til egen bolig og blive i stand til at fastholde egen bolig over tid, skal CTI-medarbejderen fungere som case-manager for borgeren. Det er borgerens drømme, ønsker og håb, der sætter rammen for den støtte, som CTI-medarbejderen giver.
På hjemløshedsområdet anvendes CTI som en metode til at yde en specialiseret bostøtte efter Servicelovens § 85 eller efterforsorg efter Servicelovens § 110.
Manualens opbygning
Manualen består af fem dele:
1. Housing First. I dette kapitel beskrives Housing-First-tilgangen, herunder tilgangens kerneprincipper. Kapitlet er målrettet både ledere og medarbejdere.
2. Om CTI-metoden. Dette kapitel giver en kort introduktion til CTI-metoden og skitserer erfaringer med metoden for borgere i hjemløshed og for andre målgrupper. Kapitlet er målrettet ledere og medarbejdere.
3. CTI-metodens ramme og kerneelementer. Her beskrives målgruppen for CTI, og der gives et overblik over CTI-metoden og dens kerneelementer. Dette kapitel er målrettet både ledere og medarbejdere.
4. CTI-metoden trin for trin. Her beskrives anvendelsen af CTI-metoden i detaljer med praktiske tjeklister for CTI-medarbejdere. Dette kapitel er særligt målrettet
5. Dimensioner i borgerens liv. Afsnittet beskriver de dimensioner i borgerens liv, man kan samarbejde med borgeren om i en CTI-indsats. Dette kapitel er særligt målrettet medarbejdere.
Dertil kommer en række bilag, som indeholder redskaber, der understøtter arbejdet med borgeren:
• Tjekliste 1. fase i CTI-indsatsen
• Tjekliste 2. fase i CTI-indsatsen
• Tjekliste 3. fase i CTI-indsatsen
• Tjekliste til vurdering af CTI-indsatsens metodefidelitet
• Faseplan
• CTI-plan
• Netværksoverblik
• Netværkskort
1. Housing First
Dette kapitel giver en kort introduktion til Housing First og de kerneprincipper og
grundopfattelser, som ligger bag tilgangen. For en mere dybdegående gennemgang af Housing First henvises til Housing First-manualen på hjemløshedsområdet, som findes på
Socialstyrelsens hjemmeside.
Socialstyrelsens webside om Housing First (Socialstyrelsen)
1.1. Kerneprincipperne i Housing First
Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en
selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt bostøtte.
Housing First er i dag en udbredt tilgang i arbejdet med borgere i hjemløshed i mange lande, og tilgangen har været anvendt i Danmark siden 2009.
Housing First-tilgangen bygger på følgende kerneprincipper:
• boligen som en basal menneskeret
• respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere
• en forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov
• selvstændige boliger i almindeligt byggeri
• adskillelse af bolig og støttetilbud
• udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse
• recovery-orientering
• skadesreduktion
Housing First bygger derudover på en række bredere strømninger i udviklingen af sociale indsatser for borgere med sociale støttebehov, i form af recovery, rehabilitering, af-
institutionalisering, normale leve- og boligforhold, individuel social støtte og helhedsorienterede serviceydelser fra forskellige instanser (Benjaminsen, 2014).
Housing First-tilgangen er baseret på grundopfattelsen af, at boligen er en menneskeret.
Borgeren tilbydes derfor i starten af en indsats en relevant boligløsning. Formålet er at stabilisere borgerens boligforhold som udgangspunkt for, at der kan arbejdes med borgerens andre problemstillinger ud fra borgerens egne ønsker. Udover at flytte i egen bolig får borgeren derfor den nødvendige sociale støtte, for at borgeren kan bo i og fastholde boligen. Støtten er individuel, helhedsorienteret og fleksibel, og den tager udgangspunkt i borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden. Støtten gives som en udgående funktion, primært i borgerens eget hjem, eller der hvor borgeren opholder sig. Støtten er uafhængig af boligen, hvilket betyder, at selvom borgeren skulle miste boligen i en periode, gives støtten stadigvæk, hvis borgeren har behov for det (Benjaminsen, 2014).
Støtteindsatsen består af social og praktisk bostøtte i hverdagen, samt støtte til at sikre en sammenhængende indsats for borgeren gennem etablering og fastholdelse af kontakt til offentlige myndigheder, behandlingstilbud og sociale aktivitetstilbud. Borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden danner rammen for den støtte, som den fagprofessionelle skal samarbejde med borgeren om for at styrke borgerens livssituation. Fokus kan være på en eller
flere af følgende dimensioner; bolig, økonomi, socialt netværk, daglige aktiviteter, fysisk og psykisk helbred, håndtering af misbrug, uddannelse og arbejde.
Housing First handler også om en organisatorisk omstilling og helhedsorientering både på tværs af kommunale forvaltninger og på tværs af andre sektorer, så borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed oplever en hensigtsmæssig og tværgående organisering af den samlede indsats, med udgangspunkt i og fokus på borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden.
Helhedsorientering handler derfor om, at medarbejdere i kontakt med borgeren forstår sammenhængen og kompleksiteten i den enkelte borgers liv fra flere forskellige perspektiver, og at de handler på baggrund af det. Der lægges vægt på at finde en samlet løsning på
borgerens ofte sammenhængende og komplekse problemer, og udgangspunktet er, at det ikke er muligt at se sammenhængen og kompleksiteten på tværs af borgerens problemstillinger, ressourcer og behov fra én specialiseret vinkel – de må forstås ud fra et helhedssyn, som omfatter og medtænker den enkelte borgers samlede livssituation (Guldager, 2011; Asta-Bo et al., 2011).
Housing First handler også om en mental omstilling hos de medarbejdere, som er i kontakt med borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. En omstilling væk fra en forståelse af
udsathed og hjemløshed som kroniske problemer og livspositioner og hen imod en aktiv og reel understøttelse af borgerens recovery-proces. Det omfatter, at medarbejderne omkring borgeren betragter recovery som en mulighed for den enkelte – dvs. at medarbejderne tror på, at
borgeren i hjemløshed kan udvikle sig og komme ud af sin hjemløshed (Pleace, 2019).
Housing First-tilgangen er oprindeligt udviklet til de borgere i hjemløshed, som har de mest komplekse sociale problemer, og de specialiserede indsatser Assertive Community Treatment (ACT) og Intensive Case Management (ICM) er derfor naturligt koblet til tilgangen (Tsemberis 2010). I Danmark anvendes Housing First-tilgangen mere generelt til hele målgruppen af borgere i hjemløshed samt borgere i risiko for at opleve hjemløshed. Det betyder, at der udover ACT og ICM også er fokus på den specialiserede indsats Critical Time Intervention (CTI) (Pleace, 2019). CTI er rettet mod den del af gruppen af borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, som i betydelig grad kan benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser, og som befinder sig i en kritisk overgangssituation fra et liv i hjemløshed eller i risiko for
hjemløshed til egen bolig. På Socialstyrelsen hjemmeside kan du læse mere om de tre evidensbaserede og specialiserede indsatser.
Socialstyrelsens webside om de tre evidensbaserede og specialiserede indsatser ACT, ICM og CTI (Socialstyrelsen)
2. Om CTI-metoden
Dette kapitel præsenterer CTI-metodens formål og værdigrundlag, samt beskriver erfaringer med den specialiserede CTI-metode på hjemløshedsområdet og i arbejdet med andre målgrupper.
2.1. CTI-metodens formål og værdigrundlag
CTI-metoden er kendetegnet ved en intensiv kontinuerlig indsats centreret omkring en koordinerende støtteperson (CTI-medarbejderen). Borgeren bliver med andre ord tilknyttet en CTI-medarbejder, som har en koordinerende rolle i sammensætningen og udførelsen af borgerens CTI-indsats, og som også vil være en gennemgående støtteperson, som yder social og praktisk støtte. Udgangspunktet for hver CTI-indsats er, at den skal være individuelt tilpasset borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden, og at borgeren selv skal være en del af processen, for at den kan lykkes. Metoden bygger derved på tilgange såsom recovery og empowerment, der har fokus på at understøtte borgerens selvstændighed og tager
udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte. Kerneelementer i metoden er yderligere beskrevet i afsnit 3.4.
CTI-metoden er kendetegnet ved en individuelt tilpasset indsats, der:
• tager udgangspunkt i borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden
• tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af nuværende støttebehov
• er tidsafgrænset og fordelt over tre lige lange faser med forskelligt fokus, samt en kontaktskabelsesperiode
• er funderet på et empowerment og recovery-orienteret perspektiv
CTI-indsatsen strækker sig over en samlet periode på ni måneder og er opdelt i tre lige lange faser og en kontaktskabelsesperiode, der ligger før 1. fase. Faserne har fokus på:
• Kontaktskabelsesperiode: Kontaktskabelse og orientering om indsatsen
• 1. Fase: Overgang til egen bolig
• 2. Fase: Afprøvning
• 3. Fase: Overdragelse af støtte
Ovenstående faseinddeling har både fokus på borgerens mulighed for at bibeholde egen bolig og på at styrke borgerens livssituation generelt i en række dimensioner af borgerens liv. Der arbejdes gradvist med, at borgeren bliver i stand til at håndtere hverdagen i egen bolig og at gøre borgeren mere selvhjulpen. Ligeledes arbejdes der med at etablere et støttenetværk for borgeren, som stadig vil være til stede i det omfang, det er nødvendigt efter CTI-indsatsens afslutning. Faserne er detaljeret beskrevet i kapitel 4 om CTI-metoden trin for trin.
CTI-metoden er baseret på et lavt caseload. Det vil sige et forholdsvist lavt antal borgere tilknyttet den enkelte CTI-medarbejder. Der anvendes et maksimalt caseload på 10 borgere tilknyttet den enkelte CTI-medarbejder. Borgerens behov for støtte kan variere over tid og vil typisk være særligt højt i perioden omkring indflytning i egen bolig. Caseload er yderligere beskrevet i afsnit 3.5.
For at der kan være tale om en CTI-indsats, er der en række grundlæggende elementer
• der skal være tale om en kritisk overgang i borgerens liv, enten ved at borgeren flytter i bolig eller ved, at borgeren går fra en ustabil boligsituation til en mere stabil situation i egen bolig
• borgeren skal tilknyttes en gennemgående CTI-medarbejder
• CTI-indsatsen skal tage udgangspunkt i en individuelt tilpasset proces, der er baseret på den enkeltes drømme, ønsker og håb for fremtiden
• CTI-indsatsen tilpasses borgerens aktuelle støttebehov
• CTI-indsatsen skal være tidsafgrænset og følge de beskrevne faser
• CTI-medarbejderen skal yde social og praktisk støtte til borgeren og arbejde med at sammensætte en koordineret indsats
• CTI-medarbejderen skal have et godt kendskab til den organisatoriske forankring, som indsatsen indgår i
• CTI-medarbejderen har et indgående kendskab til lokalmiljøet samt til de eksisterende tilbud – dels i det kommunale system og dels tilbud fra andre aktører
• CTI-medarbejderen og borgeren skal i fællesskab udarbejde en plan for CTI-indsatsen
• CTI-medarbejderen skal sikre koordinering til andre planer, som kan være udarbejdet for borgeren i andet regi, herunder en handleplan efter servicelovens § 141
• CTI-medarbejderen skal sikre, at der etableres et tæt samarbejde med sagsbehandler i kommunal social myndighed
• CTI-medarbejderen arbejder løbende med at brobygge til behandlings- og støttetilbud samt evt. familie og venner, som kan støtte borgeren efter CTI-indsatsen ophør
• CTI-medarbejderen skal i samarbejde med borgeren udarbejde en langsigtet plan med udgangspunkt i borgerens behov for støtte
• CTI-medarbejderen skal ikke optræde som ekspert, men som sparringspartner for borgeren
• CTI-medarbejderen skal være mobil i forhold til møder med borgeren, der som
udgangspunkt foregår enten hjemme hos borgeren eller der, hvor borgeren ønsker det De grundlæggende elementer er detaljeret beskrevet i kapitlet 4 om CTI-metoden trin for trin.
Der er desuden udarbejdet tjeklister til at sikre, at elementerne i hver fase overholdes, og tjeklisterne findes i bilag 1,2 og 3.
2.2. Erfaringer med CTI-metoden
I Danmark er der mange gode erfaringer med CTI-metoden som en specialiseret støtteindsats for borgere i hjemløshed. Evalueringer som Implementerings- og forankringsprojektet
(Benjaminsen et al. 2017) og projektet En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt unge og unge i risiko for hjemløshed (Rambøll management og VIVE, 2018)
understreger, at den specialiserede CTI-metode har positive virkninger på borgerens evne til at fastholde egen bolig. Erfaringerne viser, at med en intensiv støtteindsats er langt de fleste borgere med komplekse støttebehov i stand til at bo i egen bolig og fastholde boligen. Særligt målgruppen for CTI-indsatsen vil som udgangspunkt næsten alle være i stand til at bo i egen bolig. Der kan dog være borgere, der viser sig ikke at være i stand til at fastholde boligen på trods af den intensive støtte. En væsentlig erfaring er, at det ikke er muligt på forhånd at udpege, hvem der vil kunne fastholde boligen, og hvem der ikke kan. Derfor bør egen
selvstændig bolig med bostøtte være den primære indsats, der afprøves først, og der kan være tilfælde, hvor en borger må tilbydes en bolig flere gange, før det lykkes at fastholde boligen.
Erfaringerne viser desuden, at både unge og voksne opnår positive virkninger af den specialiserede CTI-metode
Den specialiserede CTI-metode er også afprøvet i Danmark til andre målgrupper med gode resultater. Der er tale om målgrupper af borgere med psykiske lidelser, borgere i prostitution og kvinder, der fraflytter et krisecenter.
På Socialstyrelsens hjemmeside kan der findes mere viden om gode erfaringer med
anvendelsen af CTI for voksne og unge i hjemløshed, samt mere viden om afprøvningen af CTI- metoden til andre målgrupper (Benjaminsen m.fl., 2017)
Læs mere på Socialstyrelsens hjemmeside (Socialstyrelsen)
3. CTI-metodens ramme og kerneelementer
Dette kapitel beskriver målgruppen for en CTI-indsats og præsenterer recovery-perspektivet som et vigtigt afsæt for samarbejdet mellem borger og CTI-medarbejder i en specialiseret CTI- indsats. Derudover giver kapitlet en gennemgang af CTI-metodens kernelementer, metodens case-load og beskriver overvejelser forbundet med metodesupervision. Afslutningsvis beskrives, hvordan og hvornår en CTI-indsats eventuelt kan ”sættes på pause”.
3.1. CTI-metoden danner rammen
CTI er en rammemetode. Det betyder, at den beskriver rammen for og kerneelementerne i den specialiserede støtteindsats, og at den enkelte CTI-medarbejder supplerer med sine
socialfaglige kompetencer og eventuelt med andre specifikke metoder. Det er vigtigt, at de metoder, som CTI-metoden suppleres med, understøtter den recovery-orientering, som ligger i CTI-metoden og i Housing First.
3.2. Målgruppen for CTI-metoden
Målgruppen for CTI-metoden er borgere, der har brug for specialiseret social støtte i en kritisk overgangsperiode. Det kan være borgere i overgangen til egen bolig fra gaden, midlertidigt ophold hos familie og venner, behandling, § 110-boform eller fængsel. Det kan også være borgere i overgangen fra en ustabil til en mere stabil boligsituation, fx unge i overgangen fra anbringelse til voksenliv.
CTI-metoden er henvendt til borgere med lettere eller middelsvær psykisk sygdom og/eller lettere eller middelsvær misbrug. CTI-indsatsen er ikke målrettet borgere med behov for langvarig eller permanent intensiv støtte, som i stedet bør tilbydes en af de specialiserede ICM- eller ACT-støtteindsatser.
CTI-metodens målgruppe adskiller sig fra ICM-metodens målgruppe ved, at borgere i målgruppen for CTI i højere grad er i stand til at benytte eksisterende tilbud og har behov for støtte til at opbygge og fastholde kontakten til sådanne tilbud i en kortere periode, mens ICM- metodens målgruppe kun i nogen grad er i stand til at benytte det eksisterende støttesystem og typisk har brug for en længere og mere intensiv indsats
CTI-metodens målgruppe adskiller sig også fra ACT-metodens målgruppe. ACT-metoden er henvendt til borgere, som kun i meget begrænset omfang eller slet ikke er i stand til at benytte eksisterende tilbud, og som derfor har behov for, at specialiserede indsatser kan leveres direkte af et særligt ACT-team. ACT-metoden adskiller sig fra både CTI og ICM-metoden ved at være baseret på et tværfagligt indsatsteam, mens både CTI og ICM-metoden er baseret på en case management-model, der involverer andre støttesystemer.
3.3. Recovery, rehabilitering og empowerment
I Housing First-tilgangen og i CTI-metoden er der fokus på at understøtte den enkelte borgers
vanskeligheder og/eller misbrugsproblematikker kan komme sig helt eller delvist, og komme sig som led i en personlig proces med et genskabt håb og en positiv identitet.
Recovery vurderes i et fagprofessionelt perspektiv i forhold til, om borgeren er kommet sig helt eller delvist: At komme sig helt kaldes også klinisk recovery, hvor fokus er på symptomer og symptomfrihed. At komme sig delvist kaldes også social recovery, hvor fokus er på
funktionsniveau, fx evne til at deltage i arbejde, uddannelse og indgå i almene fællesskaber i civilsamfundet - på trods af symptomer. Det betyder, at hjemløshed aldrig må behandles som en kronisk tilstand i forbindelse med iværksættelsen af indsatser.
Personlig recovery er borgerens egen proces, og det er borgerens egen idé om og fortolkning af trivsel i tilværelsen, som er central. Det betyder, at borgerens perspektiv, viden om og oplevelse af ”det gode liv” i særlig grad bliver betydningsfuldt. Borgeren ses her som erfarings-ekspert med vigtig viden om egne personlige drømme, ønsker og håb for fremtiden. Recovery defineres her som en personlig proces, som den enkelte borger selv definerer. En proces som handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv - med eller uden symptomer. Recovery er derfor en individuel proces, hvor det varierer fra person til person, hvordan CTI-medarbejderen bedst kan understøtte borgerens recovery. En recovery-orienteret tilgang betyder derfor også, at det ikke er CTI-medarbejderen der definerer, hvordan og hvornår borgeren lever et
tilfredsstillende liv - det er udelukkende borgerens egen vurdering (Vidensportal.dk).
I recovery-orienterede indsatser er det vigtigt, at samarbejdet mellem CTI-medarbejder og borger bygger på et ligeværdigt partnerskab med borgeren som erfaringsekspert og med CTI- medarbejderen som fagekspert, der bidrager med systematik, redskaber og metoder. I samarbejdet er det vigtigt, at borgeren understøttes i at bevare kontrollen i eget liv (Slade, 2013).
CTI-medarbejderen kan bidrage til borgerens recovery-proces ved at anvende recovery- understøttende metoder, som fx;
• Den motiverende samtale (Motivational Interviewing)
• Traume-bevidst tilgang (Trauma Informed Care)
• Feedback Informed Treatment (FIT)
• Skadesreduktion (Harm reduction)
• Åben dialog (ÅD)
• Social færdighedstræning (SFT)
• metoder med mæglingsperspektiv (fx Family reconnect, konfliktløsning og social inklusion)
Rehabilitering og recovery er to tæt forbundne begreber for, hvordan borgeren og CTI- medarbejderen kan samarbejde om at styrke borgerens oplevelse af trivsel, og dermed også forebygge udfordrende adfærd.
Rehabilitering omfatter den hjælp og støtte samt redskaber og metoder, som CTI-
medarbejderen bruger og stiller til rådighed for borgeren i et samarbejde mellem borger og CTI- medarbejder.
Rehabiliteringsindsatsen kan defineres som en indsats, der er:
• målrettet
• bygger på en samarbejdsrelation mellem CTI-medarbejderen som fagekspert og borgeren som erfaringsekspert
• koordineret mellem kommune og region, og mellem kommunens forvaltninger
• videnbaseret (Begrebsbasen; Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet; Vidensportalen) I en rehabiliteringsindsats udvikles, genvindes eller vedligeholdes funktionsevnen, så den så vidt muligt svarer til borgerens aktuelle behov, muligheder og ønsker, så borgeren opnår størst mulig grad af selvhjulpenhed, og så det svarer til borgerens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Når borgeren oplever at blive mødt, set og hjulpet af CTI-medarbejderens støtteindsats, så kan indsatsen defineres som en rehabiliterende indsats, der understøtter borgerens recovery- proces.
Beslægtet med recovery og rehabilitering er begrebet empowerment, som både Housing First- tilgangen og CTI-metoden er funderet på. Empowerment er en proces, der går ud på at styrke borgerens råderum og kontrol over eget liv. CTI-medarbejderen arbejder med empowerment gennem et ligeværdigt samarbejde med borgeren, hvor der er gensidig respekt og accept af hinandens forskellighed. Medarbejderen stiller sin viden og sine kompetencer samt støtte til rådighed for borgeren, så borgeren kender sine muligheder og rettigheder og på den baggrund kan træffe sine valg på et informeret grundlag. Men det er borgerens egne valg, der er
omdrejningspunktet i processen. Borgeren har således ansvaret for sig selv og ”ejendomsretten over egne problemer”, da det er ham eller hende, der bestemmer, om et problem eksisterer, samt om og hvordan, der skal handles på det (Eplov et al., 2013; Starring, 2000; Brusén &
Hydén, 2000; Andersen et al., 2000; Medin et al., 2003; Roberts-Yates, 2003).
Fokus på recovery, rehabilitering og empowerment må ikke forskydes til krav om mål, udvikling og forandring. CTI-medarbejderen kan arbejde med at give borgeren nye indsigter om
sammenhænge i hans eller hendes liv, men det skal ske ud fra en anerkendende tilgang og en empatisk forståelse, der møder borgeren, hvor borgeren selv er i sit liv. Det er vigtigt, at CTI- medarbejderen tillægger borgerens oplevelse af eget liv gyldighed. Der skal samtidig tages hensyn til, at mange borgere efter et mangeårigt liv med fx psykisk sygdom, misbrug og hjemløshed måske ikke er i stand til at formulere ønsker og mål for eget liv og derudover kan have vanskeligt ved at få øje på egne kompetencer. Det kan derfor være det første en CTI- medarbejder kan arbejde med sammen med borgeren.
I brobygningen til andre tilbud skal CTI-medarbejderen sikre, at overleveringen bliver god, og at den bliver understøttet af en recovery-orienteret plan for det fremadrettede arbejde.
3.4.Kerneelementer
For at en indsats er i overensstemmelse med CTI-metoden, skal den indeholde en række kerneelementer. Der er evidens for, at metoden virker, hvis kerneelementerne overholdes. Det kaldes metodefidelitet, når en indsats udføres i overensstemmelse med kerneelementerne. For at understøtte arbejdet med kerneelementer, og for at sikre at metodefideliteten overholdes, er der udarbejdet en tjekliste til CTI-metoden (se bilag 4 Tjekliste til vurdering af CTI-indsatsens
CTI-metoden har i alt otte kernelementer, som uddybes i følgende afsnit.
3.4.1. Recovery-orienteret
CTI-medarbejderen skal anvende en recovery-orienteret tilgang til borgeren. Dvs.at borgeren er den centrale aktør og vidensperson, og at CTI-medarbejderen understøtter borgerens
myndiggørelse. Tilgangen er detaljeret beskrevet i afsnit 3.3 3.4.2. Tidsafgrænset
CTI-indsatsen er tidsafgrænset og varer i alt ni måneder, fordelt på tre lige lange faser á tre måneder. Forud for de tre faser ligger en kontaktskabelsesperiode. For at kunne holde fast i CTI-indsatsen som en tidsafgrænset indsats er det vigtigt, at kontaktskabelsesperioden ikke strækker sig over for lang en periode. Kontaktskabelsesperioden må derfor ikke betragtes som en fase, men derimod som en indledning til 1. fase.
3.4.3. Faseopdelt
CTI-metodens faser er illustreret i nedenstående model (Figur 1). Forud for en CTI-indsats skal CTI-medarbejderen etablere kontakt til borgeren i en kontaktskabelsesperiode. Selve CTI- indsatsen er delt op i tre faser med specifikke opgaver og opmærksomhedspunkter. CTI- indsatsen starter, når borgeren er sikker på at have fået en bolig, dvs. at der foreligger en underskrevet lejekontrakt. Indsatsen kan altså igangsættes, før borgeren er flyttet ind i boligen.
Hvis indsatsen igangsættes, når borgeren flytter i bolig, så springes kontaktskabelsesperioden over, og CTI-medarbejderen går direkte til 1. fase, i samarbejde med borgeren.
Figur 1. CTI-forløb
Det er vigtigt, at faseopdelingen følges, og at hver overgang til ny fase igangsættes rettidigt.
Indholdet i kontaktskabelsesperioden og de tre faser er udførligt beskrevet i kapitel 4. Der er udarbejdet tjeklister til hver fase i CTI-indsatsen, som et redskab til CTI-medarbejderen, for at sikre at man får arbejdet med alle relevante punkter i hver fase. Tjeklister findes i bilag 1,2 og 3.
3.4.4. Aftagende intensitet
Borgeren modtager den væsentligste del af den samlede indsats i 1. fase, idet støtteindsatsens intensitet i de tre faser er faldende. Intensiteten i den sociale og praktiske støtte vil falde støt gennem faserne, hvor CTI-medarbejderens ansvar og opgaver i stigende grad overdrages til borgeren selv og det netværk, som CTI-medarbejderen og borgeren i fællesskab får etableret omkring borgeren. CTI-medarbejderens tidsforbrug på koordinering og brobygning, samt løbende justering og tilpasning af indsatsen, vil derimod være nogenlunde konstant gennem forløbet. Den faldende intensitet vil omtrent svare til, at CTI-medarbejderen halverer
tidsforbruget for hver fase. Den faldende intensitet er yderligere beskrevet i afsnittet om lavt caseload (se afsnit 2.4) Det er vigtigt at være opmærksom på, at støtten skal forblive fleksibel, og at tidsforbruget derfor kan variere i kortere perioder i de enkelte faser, afhængigt at
borgerens behov for støtte.
3.4.5. Målrettet fokus på særlige områder, der er udvalgt af borgeren
Borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden danner rammen for den støtte, som CTI- medarbejderen skal samarbejde med borgeren om, for at styrke borgerens livssituation og for at minimere risiko for ny hjemløshed. Som CTI-medarbejder og borgerens sparringspartner er det vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelser og erfaring viser, at der er otte dimensioner, som er væsentlige for resultatet af borgerens CTI-indsats, og som dermed er medvirkende til at minimere risikofaktorer for ny hjemløshed. Derfor er det relevant for CTI-medarbejderen at sikre, at dimensionerne berøres, i samarbejdet med borgeren. De otte dimensioner er; bolig, økonomi, socialt netværk, daglige aktiviteter, fysisk og psykisk helbred, håndtering af misbrug,
uddannelse og arbejde. Dimensionerne er detaljeret beskrevet i kapitel 5.
3.4.6. Individuelt tilpasset den enkelte borger
En CTI-indsats er et individuelt tilpasset intensivt forløb, der forudsætter et tæt samarbejde mellem borgeren og CTI-medarbejderen. Der afsættes ikke et fast antal ugentlige timer til indsatsen, idet intensiteten skal tilpasses borgerens behov og kan variere fra uge til uge. Med CTI-indsatsen skal borgeren derfor opleve, at CTI-medarbejderen er til stede i det omfang, som borgeren har behov for, og særligt i perioder, hvor borgeren kan have et øget behov for støtte.
Et øget behov for støtte kan fx opstå når borgeren er stabiliseret i egen bolig og derefter, som en del af en recoveryproces, opnår en øget bevidsthed om fx psykiske vanskeligheder, misbrug eller manglende/svagt netværk. I sådanne situationer er borgeren særligt udsat og vil ofte opleve et øget behov for støtte fra CTI-medarbejderen.
3.4.7. Baseret i lokalmiljøet
CTI-medarbejderen og borgeren afdækker i fællesskab de muligheder, der er i lokalmiljøet, som kan understøtte borgeren i at skabe eller udvide et socialt netværk, samt afdækker hvor
borgeren kan blive tilknyttet relevante indsatser og tilbud. Det vil sige, at CTI-medarbejderen hurtigt skal kunne danne sig et godt overblik over relevante samarbejdspartnere i kommunen, psykiatrien og Kriminalforsorgen samt andre sociale og sundhedsfaglige tilbud i lokalområdet.
Derudover vil det være relevant for CTI-medarbejderen at skabe et overblik over lokale civilsamfundsbaserede organisationer og foreninger, som kan være relevante for borgeren at inddrage i netværket.
3.4.8. Udføres af medarbejdere med rette uddannelse eller kompetencer
CTI-metoden kan anvendes af medarbejdere med rette uddannelse eller kompetencer. De skal være i overensstemmelse med Center for the Advancement of Critical Time Interventions uddannelse i CTI-metoden. CTI-kurset tilbydes medarbejdere på hjemløshedsområdet som led i en samarbejdsaftale med Socialstyrelsen. Det betyder, at medarbejdere, som har været på et af disse kurser, kan udføre CTI-indsatser, som er baseret på denne manual og på CTI-metodens kerneelementer.
3.5. Lavt caseload
Forudsætningen for at kunne opnå de forventede resultater med CTI-metoden er, at CTI- medarbejderen har et lavt caseload, hvilket vil sige, at der er et forholdsvist lavt antal borgere tilknyttet den enkelte CTI-medarbejder. På hjemløshedsområdet arbejder man med et caseload på maksimalt ti borgere pr. fuldtids-CTI-medarbejder. Det betyder ikke, at en medarbejder nødvendigvis samarbejder med ti borgere om en CTI-indsats. Derimod er et caseload beregnet på baggrund af, at:
• en borger i kontaktskabelsesperioden fylder 0,5 i caseload
• en borger i 1. fase fylder 2 i caseload
• en borger i 2. fase fylder 1 i caseload
• en borger i 3. fase fylder 0,5 i caseload
Tabellen nedenfor (tabel 1) er et eksempel på, hvordan de borgere, som er tilknyttet en specifik CTI-medarbejder, tilsammen kan give et caseload på maksimalt ti.
Tabel 1. Eksempel på caseload Kontakt- skabelses- perioden
1. Fase 2. Fase 3. Fase I alt
Antal borgere 4 2 3 2 11
Caseload pr.
borger
0,5 2 1 0,5
Caseload i alt 2 4 3 1 10
Det pointeres, at CTI-indsatsen hele tiden skal være fleksibel og tilpasset borgerens behov, drømme, ønsker og håb for fremtiden. Der kan derfor opstå behov for en anden fordeling, end den der fremstilles i tabellen over caseload.
Der er udarbejdet en faseplan, som er et redskab til at skabe overblik over de CTI-indsatser, der er aktive, samt hvilken fase af CTI-indsatsen den enkelte borger befinder sig. Redskabet kan dels bidrage til at skabe synlighed om den enkelte medarbejders caseload og dels skabe overblik over, om borgerne bevæger sig rettidigt mellem de forskellige faser i metoden.
Faseplanen findes i bilag 5.
3.6. Metodesupervision som redskab til at understøtte metodefidelitet
Erfaringen er, at metodesupervision bidrager væsentligt til, at CTI-medarbejdere kan anvende CTI-metoden i overensstemmelse med denne manual efter CTI-kurset. Det vil sige, at ledelsen skal understøtte, at CTI-medarbejderne regelmæssigt sparrer med hinanden om, hvordan samarbejdet med borgeren i en CTI-indsats kan foregå i overensstemmelse med CTI-metoden.
Det er ikke usædvanligt, at en CTI-medarbejder oplever, at virkeligheden udfordrer metoden.
Det vil derfor være en stor hjælp at kunne sparre med en anden CTI-medarbejder eller CTI- kyndig kollega om, hvordan der findes en løsning, som er i overensstemmelse med CTI- metoden.
Enkelte arbejdspladser har kun en enkelt CTI-medarbejder, og der vil derfor være behov for at se på andre muligheder for metodesupervision. Det vil i disse tilfælde være en god idé at aftale metodesupervision med CTI-medarbejdere, som arbejder på hjemløshedsområdet på andre arbejdspladser eller i andre kommuner.
Metodesupervision understøtter korrekt brug af metoden og er derfor en vigtigt forudsætning for, at der arbejdes med en høj grad af metodefidelitet. Metodesupervision må ikke forveksles med sagssparring eller almindelig supervision, hvor formålet er refleksion, faglig udvikling og kvalificering af indsatsen i et bredere perspektiv, end selve anvendelsen af CTI-metoden.
3.7. Hvis borgeren bliver indlagt, indsat eller hvis forløbet afbrydes af anden årsag
Der kan opstå perioder i en CTI-indsats, hvor borgeren enten indlægges, fængsles eller på anden måde forhindres i at mødes med CTI-medarbejderen. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at CTI-medarbejderen fortsætter støtteindsatsen (i det omfang der ikke er behandlingsmæssige forhold der taler for en midlertidig afbrydelse). Her kan CTI-medarbejderen bistå med at sikre den fortsatte sammenhæng i indsatsen, og fx sørge for at regninger etc. bliver betalt, og forebygge at borgeren kommer i risiko for at miste sin bolig.
CTI-indsatsen sættes ikke ”på pause”, fordi medarbejderen ikke kan få kontakt med borgeren, eller fordi borgeren vælger ikke at mødes i en periode. Hvis der i en periode ikke er kontakt med borgeren, vedbliver CTI-medarbejderen med at forsøge at opspore borgeren og tilbyde
kontakten i behørig respekt for borgerens situation og respons. Det kan fx indebære, at CTI- medarbejderen sender en sms eller ringer til borgeren, og siger at medarbejderen stadig står klar, når borgeren ønsker det, eller fx tager ud til borgeren og ringer på eller lægger en seddel under døren.
Ved en længere afbrydelse (fx et fængselsophold over en vis varighed) kan det blive
nødvendigt at sætte CTI-indsatsen ”på pause”, ligesom det ved et langvarigt fængselsophold vil være nødvendigt at afslutte indsatsen. Hvis en borger indlægges på hospital, kan det efter en konkret og individuel vurdering være nødvendigt, at CTI-indsatsen sættes på pause. Selvom CTI-indsatsen sættes på pause, skal borgeren stadig modtage støtte og have en kontaktperson.
Støtten kan i det omfang, borgeren har behov for det, fortsætte under indlæggelsen for at undgå en forværring i borgerens øvrige livssituation.
Det anbefales, at der ikke opstår pauser på mere end 14 dage i en CTI-indsats, men det vil altid være en individuel vurdering, hvad der er mest hensigtsmæssigt for borgeren og indsatsen. I pausen ”sættes CTI-uret i stå”, dvs. at man efter pausen fortsætter fra det tidspunkt i forløbet, hvor pausen begyndte. Hvis CTI-medarbejderen vurderer, at det ikke giver mening at fortsætte en CTI-indsats efter pausen, eller hvis indlæggelsen, fængslingen el. lign. varer for længe, kan det besluttes, at CTI-indsatsen skal begynde forfra, når borgeren igen er klar til at indgå i en CTI-indsats.
4. CTI-Metoden trin for trin
Kapitlet beskriver vigtige overvejelser forbundet med borgerens udredning og visitation til CTI- indsatsen. Herefter gennemgås indholdet i metodens tre faser og den forudgående
kontaktskabelsesperiode. Kapitel beskriver desuden, hvordan CTI-medarbejderen kan strukturere og organisere CTI-indsatsen i samarbejde med borgeren.
Kapitlet er understøttet af en række symboler:
• CTI-medarbejderens opgaver er det primære arbejde, som CTI-medarbejderen skal varetage inden for hver enkelt fase af CTI-indsatsen.
• Hjælpe- og støttepunkter er eksempler på konkrete handlinger, aktiviteter og/eller overvejelser, som CTI-medarbejderen kan inddrage i samarbejdet med borgeren.
• Dokumentation er de dokumentationsredskaber og anbefalinger, som CTI-medarbejderen skal anvende i løbet af CTI-indsatsen.
• Tjeklisterne er korte opsummeringer af, hvilke aktiviteter der skal være fokus på ved hver faseovergang.
4.1. Udredning og visitation
Inden borgeren indgår i et bostøtteforløb foretages en udredning af borgerens behov, fx med Voksenudredningsmetoden (VUM) eller gennem udredningsmetoden Udredning og Plan. Her afdækkes både borgerens ressourcer og støttebehov på en række dimensioner, som bolig, økonomi, fysisk helbred, psykisk helbred, misbrug, socialt netværk, aktiviteter i hverdagen, uddannelse og beskæftigelse og andre forhold, der vurderes at være relevante for borgerens situation. Dimensioner i borgerens liv er yderligere beskrevet i kapitel 5. Det afdækkes i en dialog med borgeren, hvilke aspekter borgeren har behov for at arbejde med inden for de forskellige dimensioner, og i hvilket omfang borgeren har behov for social og praktisk støtte i hverdagen. Det afdækkes ligeledes, i hvilken grad borgeren er i stand til at benytte eksisterende tilbud om støtte i det øvrige sociale system samt fx misbrugsbehandling og psykiatrisk
behandling, og i hvilken grad borgeren har brug for en koordinerende og støttende indsats for at benytte øvrige indsatser. Den indledende udredning er udgangspunkt for, hvilken type af bostøtte borgeren har behov for, og hvilke øvrige indsatser og aktiviteter der er behov for at sætte i gang for borgeren.
Borgerens egne ønsker til en boligløsning spiller en central rolle i udredningen. Der kan være borgere, der helst vil bo i egen bolig, mens der også kan være borgere, der foretrækker at bo i nærheden af andre, som tidligere har været i hjemløshed eller andre socialt udsatte borgere.
Her er det vigtigt at være opmærksom på, at erfaringerne fra arbejdet med Housing First i Danmark generelt peger på, at egen selvstændig bolig fungerer bedre for de fleste end såkaldte
”kategoriboliger”, det vil sige boligkomplekser, hvor alle eller mange af beboerne lever i socialt udsatte positioner og fx har psykiske lidelser eller misbrug. I kategoriboliger vil der ofte være et miljø, der er præget af fx misbrug, og som kan være med til at fastholde borgeren i et
misbrugsmiljø, ligesom der let kan opstå konflikter mellem beboerne. Erfaringen er også, at borgerens udfordringer med ensomhed og mangel på sociale relationer sjældent afhjælpes i kategoriboliger, da kontakter og relationer ofte vil bære stærkt præg af fx misbrugsadfærd.
Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at både borgerens og medarbejderes
eventuelle tidligere negative erfaringer med, at borgeren bor i egen bolig, herunder fx tidligere udsættelser, kan være præget af, at den sociale støtte, der har været tilgængelig, ikke har været ligeså intensiv, som det forudsættes i Housing First- tilgangen.
I en del kommuner vil der være en betydelig ventetid forbundet med at skaffe en bolig, både gennem den kommunale boliganvisning og de almindelige opskrivninger i
boligorganisationerne. Det kan betyde, at boligløsningen ikke i praksis kan etableres så tidligt i en støtteindsats som Housing First-tilgangen foreskriver. Housing First-tilgangen indebærer, at der i tilknytning til visitation til en bestemt bostøttemetode samtidig skal være en plan for, hvordan og hvornår boligløsningen etableres, og for hvor borgeren kan opholde sig og støttes i ventetiden. På samme måde er det vigtigt generelt at tilbyde ydelser ved behov for hjælp, også uagtet at en boligløsning ikke umiddelbart er inden for rækkevidde. Disse ydelser skal ikke nødvendigvis udføres af CTI-medarbejderen,
Borgerens samlede behov for indsatser, og hvordan disse indsatser sættes i værk, bør beskrives og forankres i en handleplan efter servicelovens § 141 – ”en § 141-handleplan” - hvorved det sikres, at indsatsen forankres på myndighedsniveau i kommunen.
Hvis borgeren er i målgruppen for en CTI-indsats, skal borgeren informeres om formål og indhold i en CTI-indsats, så borgeren kan tage stilling til, om borgeren ønsker indsatsen.
Borgeren skal desuden informeres om:
• fast kontaktperson. En CTI-indsats betyder, at borgeren får en fast kontaktperson (CTI- medarbejderen) i en tidsafgrænset periode. CTI-medarbejderen skal støtte borgeren i at være selvhjulpen og i at opbygge et tilstrækkeligt støttenetværk
• tidsafgrænset indsats. En CTI-indsats varer i ni måneder og består af tre faser med forskelligt fokus, samt en kontaktskabelsesperiode. Indsatsen er fleksibel og individuelt tilpasset i hele perioden.
• borgeren som en aktiv deltager. En CTI-indsats betyder, at borgeren selv skal være aktiv i arbejdet med at definere, hvilke problemstillinger der skal arbejdes med, og hvilke aktiviteter der skal sættes i gang
• etablering i den nye bolig. CTI-medarbejderen vil i den første tid støtte borgeren i at etablere sig i sin nye bolig eller genetablere den stabile boligsituation og i at afdække borgerens behov og støttemuligheder
Derefter igangsættes CTI-indsatsen, hvis borgeren siger ja til at modtage indsatsen.
I forbindelse med udredningen skal der udarbejdes en plan for, hvordan og hvornår borgeren kan flytte i bolig, samt en plan for hvor borgeren kan opholde sig og få støtte i ventetiden. Det er vigtigt, at udredningen ikke forsinker igangsættelsen af en praktisk og social støtte i hverdagen.
Støtten bør derfor startes hurtigst muligt, sideløbende med at udredningen foretages.
Når borgeren er udredt, skal borgeren tilbydes en § 141-handleplan, der beskriver den tværfaglige koordinering af borgerens samlede indsats i kommunen, samt en mere detaljeret plan for CTI-indsatsen (CTI-planen). Udarbejdelsen af § 141-handleplanen sikrer borgerens retssikkerhed.
I visitationen til en CTI-indsats skal det vurderes, at borgeren gennem en ni-måneders CTI- indsats kan:
• blive i stand til at klare sig selv og fastholde boligen med hjælp fra det netværk og/eller lokalmiljø, som der brobygges til i CTI-indsatsen
eller
• få nedbragt sit støttebehov markant og fx med almindelig § 85-bostøtte blive i stand til at fastholde egen bolig. Borgeren skal også gennem CTI-indsatsen få afdækket sit reelle støttebehov i egen bolig i langt højere grad, end det er muligt ved
visitationstidspunktet
4.2. Kontaktskabelsesperiode
Forud for en CTI-indsats kan der ligge et betydeligt arbejde med at skabe en god kontakt og at opbygge en tillidsfuld relation mellem borgeren og CTI-medarbejderen.
Kontaktskabelsesperioden starter derfor allerede, inden borgeren påbegynder
overgangsperioden (fx flytter fra en hjemløshedssituation til egen bolig). Hvis CTI-indsatsen
igangsættes, når borgeren flytter i bolig, springes kontaktskabelsesperioden over, og CTI- medarbejderen starter samarbejdet med borgeren direkte i 1. fase.
Kontaktskabelsesperioden i en CTI-indsats har tre primære opmærksomhedspunkter, som ses i figur 2.
Figur 2. Kontaktskabelsesperioden
De tre opmærksomhedspunkter danner baggrund for CTI-medarbejderens arbejdsopgaver i processen forud for påbegyndelsen af CTI-indsatsens 1. fase. I de følgende afsnit beskrives opgaver mm. under de tre opmærksomhedspunkter særskilt.
Det er vigtigt, at CTI-medarbejderen ikke påbegynder de aktiviteter, der ligger i 1. fase, i løbet af kontaktskabelsesperioden, men fokuserer på at opbygge en tillidsfuld relation.
Der er udarbejdet en tjekliste for de aktiviteter, der skal være på plads før borgeren overgår til 1.
fase i CTI-indsatsen. Tjeklisten findes i slutningen af dette afsnit og udgør et redskab til at sikre, at de centrale elementer af CTI-metoden overholdes, og at CTI-medarbejderen udfører
indsatsen med en høj grad af metodefidelitet (se også bilag 4).
Der er desuden udarbejdet en faseplan, som redskab til at skabe et overblik over det samlede antal af CTI-indsatser, medarbejdernes caseload, og hvornår der skal foretages faseskift i hver indsats. Det anbefales, at tovholder/projektleder opdaterer faseplanen hver uge. For mere viden om faseplan, se bilag 5.
4.2.1. Kontaktskabelse og orientering om CTI-indsatsen
Når en borger er visiteret til en CTI-indsats, er det vigtigt, at CTI-medarbejderen hurtigst muligt tager kontakt til borgeren og aftaler den indledende dialog. De indledende møder er fysiske møder og afholdes, hvor borgeren ønsker det. Det kan fx være et neutralt sted eller, hvis der er
Inden det første møde skal CTI-medarbejderen afklare:
• mødested. Hvor borgeren ønsker at afholde mødet
• særlige ønsker. Om borgeren har særlige ønsker til mødet, der kan gøre borgeren tryg ved samtalen
• evt. tredjepart. Om borgeren ønsker, at der skal inddrages en tredjepart, som deltager i mødet
Når CTI-medarbejderen orienterer borgeren om forløbet, skal informationerne som
udgangspunkt begrænse sig til de forhold, der er oplistet nedenfor. Hvis borgeren ønsker det, kan CTI-medarbejderen give flere informationer om selve metoden og kerneelementerne.
Før CTI-indsatsen kan påbegyndes, skal CTI-medarbejderen minde borgeren om, hvad en CTI- indsats indebærer. Dvs. at følgende informationer, som borgeren har fået før visitationen, gentages.
• fast kontaktperson. En CTI-indsats betyder, at borgeren får en fast kontaktperson (CTI- medarbejderen) i en tidsafgrænset periode. CTI-medarbejderen skal støtte borgeren i at være selvhjulpen og i at opbygge et tilstrækkeligt støttenetværk
• tidsafgrænset indsats. En CTI-indsats varer i ni måneder og består af tre faser med forskelligt fokus, samt en kontaktskabelsesperiode. Indsatsen er fleksibel og individuelt tilpasset i hele perioden.
• borgeren som en aktiv deltager. En CTI-indsats betyder, at borgeren selv skal være aktiv i arbejdet med at definere hvilke problemstillinger, der skal arbejdes med, og hvilke aktiviteter, der skal sættes i gang
• etablering i den nye bolig. CTI-medarbejderen vil i den første tid støtte borgeren med at etablere sig i sin nye bolig eller genetablere den stabile boligsituation og i at afdække borgerens behov og støttemuligheder
4.2.2. Opbygning af tillid mellem borgeren og CTI-medarbejderen
Formålet med den indledende kontakt er at skabe et tillidsforhold mellem borgeren og CTI-med- arbejderen, så borgerens overgang til egen bolig eller fastholdelse af bolig kan ske under så trygge rammer som muligt. Borgeren skal samtidig gøres opmærksom på, at relationen og indsatsen er tidsafgrænset.
Det er en forudsætning for den gode CTI-indsats, at der opbygges et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og CTI-medarbejderen, hvor CTI-medarbejderen er aktivt lyttende og stiller uddybende spørgsmål til de emner, som borgeren bringer op. Det er væsentligt, at
kommunikationen har afsæt i borgerens egen oplevelse af sin livssituation, og at CTI- medarbejderen udviser forståelse og tillægger borgerens oplevelser gyldighed. CTI-
medarbejderen kan styrke tillidsforholdet til borgeren ved at tilbyde information og indgå i dialog om CTI-indsatsen. Det er vigtigt for støtteindsatsen, at CTI-medarbejderen tror på borgerens recovery og på borgerens evne til at kunne fastholde boligen.
Nedenfor ses en række støttespørgsmål, som CTI-medarbejderen kan gøre brug af til den indledende samtale med borgeren.
• hvilke drømme, ønsker og håb har du for fremtiden?
• hvad er dit personlige mål, og hvordan vil det kunne give dig et bedre liv?
• hvilke ønsker har du til bolig?
• hvad har du brug for støtte og hjælp til, når du flytter i egen bolig?
• hvad har du brug for støtte og hjælp til for at kunne fastholde din bolig?
• har du bekymringer forbundet med at flytte i egen bolig?
• hvordan kan jeg eller andre bedst hjælpe dig?
4.2.3. Løbende kontakt til borgeren
Selvom den indledende kontakt har været positiv, kan det i nogle tilfælde være svært at bevare kontakten til borgeren og få sat opfølgende møder i stand. CTI-medarbejderen kan understøtte den løbende kontakt ved på hvert møde at aftale med borgeren, hvad der konkret skal ske efter et møde.
Det er vigtigt, at CTI-medarbejderen er anerkendende i al kommunikation med borgeren, både efter et møde og i situationer, hvor borgeren har aflyst eller er udeblevet fra et møde. CTI- medarbejderen skal have fokus på at signalere, at han/hun står til rådighed, og frem for alt skal CTI-medarbejderen undgå at give borgeren dårlig samvittighed.
Kontaktskabelsesperioden må ikke blive for lang. Fx er det ikke hensigtsmæssigt, at kontaktskabelsesperioden er længere, end en fase i CTI forløbet. I nogle tilfælde kan
kontaktskabelsesperioden dog blive længere end forventet, hvis borgeren fx ikke får en bolig som forventet. Nogle gange ved CTI-medarbejderen dette på forhånd, og der kan her laves en aftale med borgeren om, at de følgende møder kan ligge lidt længere ud i fremtiden, så kontakten kan intensiveres i månederne op til, at borgeren flytter i egen bolig eller tilbage i en stabil boligsituation. I sådanne tilfælde vedligeholder CTI-medarbejderen og borgeren en løbende kontakt efter gensidig aftale, fx gennem telefonopkald, så medarbejderen er orienteret om, hvor i processen borgeren befinder sig, og så relationen bevares. Det er vigtigt, at borgeren har CTI-medarbejderens kontaktoplysninger, så han eller hun kan tage kontakt, hvis der er behov for det.
Nedenfor ses nogle hjælpe- og støttepunkter til, hvordan CTI-medarbejderen kan fastholde løbende kontakt til borgeren.
• tal med borgeren om, hvordan han eller hun ønsker at kontakten skal foregå, herunder om der skal være påmindelser forud for møder, fx på sms
• tal med borgeren om, hvad kommende møder skal handle om. Fx borgerens ønsker til
• mind borgeren om de møder, der er aftalt, fx ved at sende en sms dagen inden et møde
• informér borgeren om, hvordan CTI-medarbejderen kan kontaktes
• aftal fra gang til gang, hvordan både borgeren og CTI-medarbejderen skal forberede sig inden det næste møde
• hold borgeren orienteret om, hvordan CTI-medarbejderen følger op på de planer, der er lagt 4.2.4. Overgang til 1. CTI-fase
Overgangen til 1. fase i CTI-indsatsen sker, så snart borgeren har underskrevet en lejekontrakt.
Borgeren er ikke nødvendigvis flyttet ind i boligen ved starten af 1. fase, men er i overgangen fra hjemløshed til bolig eller fra en ustabil boligsituation til en mere stabil boligsituation.
CTI-medarbejderen skal være bevidst om, at selve indsatsen nu går i gang, hvilket betyder, at kontakten mellem CTI-medarbejder og borger sandsynligvis bliver mere intensiv. I de fleste tilfælde vil CTI-medarbejderen støtte borgeren i indflytning til boligen, hvilket betyder, at det særligt er den praktiske støtte der gives i starten af 1. fase.
Nedenfor er en tjekliste for de forhold, der skal være opfyldt ved overgangen til 1. CTI-fase.
• der er etableret kontakt til borgeren
• rammerne for kontakten er aftalt, dvs. tid, sted, kontaktform og hyppighed
• borgeren har en bolig i udsigt, dvs. der er underskrevet en lejekontrakt, eller borgeren kan flytte tilbage i sin bolig
• borgerens umiddelbare behov og bekymringer er afdækket
4.3. 1. CTI-FASE
1. fase i CTI-indsatsen starter, når borgeren er sikker på at have fået en bolig, dvs. har en underskrevet lejekontrakt. Centralt i 1. fase er netop overgangen til en bolig og etablering eller fastholdelse af boligen. Det betyder, at CTI-medarbejderen i 1. fase i høj grad hjælper med den praktiske støtte, som er forbundet med at flytte i egen bolig, og hjælper borgeren med at få skabt et hjem. Den 1. fase er den mest intensive, dvs. at borgeren og CTI-medarbejderen har et større omfang af kontakt end i de følgende faser. 1. fase har en varighed på tre måneder, ligesom de to øvrige faser.
CTI-medarbejderen og borgeren udarbejder sammen en plan for hele CTI-indsatsen. Planen skal have fokus på den kritiske overgangsperiode, som borgeren befinder sig i, og i mindre grad fokusere på de øvrige problematikker, som borgeren kan have. Planen skal derfor have et særligt fokus på, hvordan borgeren kan fastholde sin bolig, så risikoen for ny hjemløshed minimeres. CTI-medarbejderen skal støtte borgeren i at afklare sine støttebehov og sikre, at borgeren får etableret tilknytning til andre relevante støttepersoner. CTI-medarbejderen skal derefter understøtte, at der knyttes kontakt til andre relevante støtte- og ressourcepersoner, som ofte findes i lokalmiljøet.
Det er vigtigt, at CTI-medarbejderen allerede fra starten af forløbet er opmærksom på, at borgerens drømme, ønsker og håb er styrende for indsatsen og på at støtte borgeren i at stole på sine egne ressourcer. CTI-medarbejderen skal ikke være ”ekspert” på borgerens situation,
beslutninger og støtte borgeren i at styrke sin livssituation på de områder, der er relevante for borgeren.
CTI-medarbejderen skal gennem hele forløbet, fastholde fokus og understøtte et målrettet arbejde med planen for borgerens CTI-indsats. 1. fase i en CTI-indsats har fem
opmærksomhedspunkter, som ses i figur 3.
Figur 3. 1. CTI-fase
De fem opmærksomhedspunkter danner baggrund for CTI-medarbejderens arbejdsopgaver i CTI-indsatsens 1. fase. I de følgende afsnit beskrives opgaver mm. under de fem
opmærksomhedspunkter særskilt.
Der er udarbejdet en samlet tjekliste til de elementer, som CTI-medarbejderen bør inddrage i 1.
fase i samarbejdet med borgeren. Tjeklisten er desuden et redskab til at sikre, at kerneelementerne i CTI-metoden overholdes, og at CTI-medarbejderen derfor udfører indsatsen med en høj grad af metodefidelitet (se bilag 1).
Se også faseplanen (bilag 5) og kriterier for metodefidelitet (bilag 4).
4.3.1. Støtte borgeren i at etablere sig i egen bolig og organisere hverdagen
I 1. fase består CTI-medarbejderens primære opgave i at yde praktisk og social støtte, der kan understøtte borgeren i at etablere sig i egen bolig og organisere sin hverdag, herunder at borgeren skaber et hjem, hvor borgeren føler sig hjemme og tryg. Den praktiske hjælp kan fx bestå i at hjælpe borgeren med at skaffe møbler, købe ind, vaske tøj mm.
Det er vigtigt, at CTI-medarbejderen hele tiden har fokus på at støtte borgeren i at blive
selvhjulpen og i at gøre mest muligt selv. CTI-medarbejderen arbejder sammen med borgeren i borgerens hjem og lokalmiljø for at understøtte udvikling og styrkelse af borgerens sociale kompetencer og ressourcer.
Den enkelte borgers behov for støtte vil variere. Nedenfor er en liste med en række hjælpe- og støttepunkter til, hvilken støtte der kan være væsentlig at yde, når borgeren skal flytte ind og blive etableret i egen bolig.
• sociale kompetencer. CTI-medarbejderen skal støtte borgeren i at styrke de sociale kompetencer, det kræver at kunne bo i egen bolig og kunne indgå i sociale sammenhænge, fx at være nabo og dermed tage hensyn, ikke larme, holde orden i og omkring sin bolig, sætte grænser i forhold til gæster osv.
• netværk. CTI-medarbejderen skal støtte borgeren i at udbygge eller etablere et netværk, som borgeren kan bruge til at fastholde sin nye livssituation. Netværksoverblik og netværkskort er redskaber til at afdække og arbejde med netværk i samarbejde med borgerne. Redskaberne findes i bilag 7 og 8
• boligen. CTI-medarbejderen skal give praktisk støtte til, at borgere får skabt et hjem, fx til at anskaffe møbler og indrette boligen, herunder også hjælp til at flytte ind i boligen
• hverdagen. CTI-medarbejderen skal understøtte, at borgeren finder løsninger på og/eller selv bliver i stand til at klare sin hverdag, fx indkøb og madlavning, tøjvask mm.
• økonomi. CTI-medarbejderen skal understøtte, at borgeren har de økonomiske og administrative forhold vedrørende bolig i orden
4.3.2. Bistå borgeren i at afdække sine støttebehov og muligheder
I overgangen til livsforandringen indledes CTI-indsatsen med en umiddelbar afklaring af borgerens støttebehov og støttemuligheder. Derfor hjælper CTI-medarbejderen borgeren med at formulere drømme, ønsker og håb for fremtiden, hvorefter borgeren hjælpes til at formulere sine personlige mål på baggrund af drømmene og med at afklare, hvordan det vil understøtte borgeren til et bedre liv. Afdækningen af borgerens behov for støtte kan bygge videre på eventuelle tidligere udredninger, planer eller aftaler, som borgeren har.
Det er vigtigt at sikre, at borgeren får tilbud om udarbejdelse af en § 141-handleplan for at understøtte en helhedsorienteret og koordineret indsats. § 141-handleplanen udarbejdes af borgerens kommunale myndighedssagsbehandler.
Nedenfor er opstillet en række støttespørgsmål som hjælp til afdækningen. Udgangspunktet er, at CTI-medarbejderen støtter borgeren i at kunne fastholde egen bolig og derved minimerer risiko for ny hjemløshed. Herunder at der opbygges et mere varigt støttenetværk.
• kan du fortælle om dine drømme, ønsker og håb for fremtiden?
• hvilke særlige udfordringer kan stå i vejen for, at du kan fastholde egen bolig?
• hvad har du behov for støtte til?
• har du familie eller venner, der enten har hjulpet dig tidligere, eller som gør det nu?
• har du familie eller venner, som du ønsker at tage eller forbedre kontakt til?
• har du lyst til at deltage i en fritidsaktivitet (sport, klubber, foreninger)?
• modtager du behandling? (fx misbrug, somatisk eller psykiatrisk)
• ønsker du at modtage behandling? (fx misbrug, somatisk eller psykiatrisk)
Afdækningen inddrager centrale dimensioner i borgerens liv, såsom bolig, psykisk helbred, fysisk helbred, økonomi, sociale netværk og familienetværk, daglige aktiviteter, uddannelse og beskæftigelse. Det er CTI-medarbejderens opgave sammen med borgeren at sikre, at borgeren får alle relevante dimensioner belyst. En uddybende beskrivelse af de otte dimensioner findes i kapitel fire. Det er vigtigt at understrege, at det er borgeren, som beslutter, hvilke dimensioner han eller hun ønsker at arbejde med. Redskaber som fx recoverystjernen, forandringscirklen og netværkskortet kan være en hjælp til en struktureret samtale om dimensionerne.
Netværksoverblik og netværkskort findes i bilag 7 og 8.
4.3.3. Støtte og samarbejde med borgeren om at udarbejde en plan for CTI-indsatsen Når borgerens behov for støtte og nuværende støttenetværk er afdækket, hjælper CTI- medarbejderen borgeren med at formulere faglige mål, som er skridt på vejen mod borgerens personlige mål. Sammen med borgeren skal CTI-medarbejderen derefter vurdere borgerens støttebehov, for at borgeren kan opnå de faglige mål. Dette kan være gennem allerede
etablerede lokale tilbud og gennem kommunale indsatser. Sådan en plan kaldes en ”CTI-plan”.
CTI-planen er borgerens plan, som skal understøtte borgerens recovery-proces CTI-planen skal indeholde ca. tre fokusområder med mål og aktiviteter, som borgeren i samarbejde med CTI-medarbejderen opstiller og prioriterer for CTI-indsatsen. CTI-planen skal indeholde konkrete oplysninger om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, samt hvilke kontakter der skal inddrages. Planen skal også indeholde delmål til, hvordan borgeren når de opstillede mål, så CTI-planen bliver et redskab i dialogen med borgeren. Delmål kan også bidrage til at synliggøre borgerens små successer undervejs i forløbet. CTI-planen må ikke forveksles med § 141-handleplanen. Det er vigtigt, at der arbejdes med få udvalgte
fokusområder for at sikre fokus og for at kunne opstille realistiske mål. CTI-planen er et
dynamisk styringsværktøj for CTI-medarbejderen, hvor de opstillede mål og delmål er styrende for samarbejdet mellem borgeren og CTI-medarbejderen. CTI-planen skal indgå som et delelement i borgerens § 141–handleplan. Som inspiration til arbejdet med CTI-planen er der udarbejdet en skabelon til en CTI-plan. Den findes i bilag 6.
Da CTI-indsatsen er tidsafgrænset, er det vigtigt, at CTI-medarbejderen og borgeren sammen prioriterer, hvilke behov der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, og hvilke behov der kan arbejdes med senere i CTI-indsatsen. Det er vigtigt at have en særlig opmærksomhed på, at CTI-indsatsens formål er, at borgeren bliver i stand til at kunne fastholde egen bolig og derved at minimere risikoen for, at borgeren oplever ny hjemløshed. Der kan være tilfælde, hvor CTI- medarbejderen vurderer, at borgeren har et støttebehov, som borgeren ikke selv ser eller ikke ønsker at arbejde med. Her er det vigtigt, at CTI-medarbejderen husker sin rolle som
borgeren i processen med at få prioriteret sine behov og fastsat sine mål, så borgeren kan få det bedste ud af forløbet og ikke mindst bevare motivationen. Det er vigtigt, at CTI-planen er realistisk for borgeren og tager højde for borgerens ressourcer og for, at indsatsen er
tidsafgrænset. Det kan være en god idé, at CTI-planen også indeholder beskrivelser af, hvem der har ansvaret for hvilke områder, og at der sættes en tidshorisont på aktiviteterne i planen.
Derudover anbefales det, at CTI-planen indeholder kontaktoplysninger på relevante kontaktpersoner i borgerens sag, som er en del af indsatsen.
CTI-medarbejderens primære opgaver ved udarbejdelse af CTI-planen sammen med borgeren, er:
• tilbud der matcher borgerens drømme og personlige mål. At støtte borgeren i at finde de tilbud, der matcher borgerens drømme og personlige mål, enten i samarbejde med relevante aktører i kommunalt regi eller ved samarbejde med frivillige eller andre private aktører
• kontakt og igangsættelse af aktiviteter. At støtte borgeren i at tage kontakt til
støttepersoner/relevante tilbud og i at arbejde på at få igangsat de forskellige aktiviteter og indsatser
• ledsage borgeren ved møder. At ledsage borgeren til møder med
støttepersoner/repræsentanter fra relevante tilbud og støtte borgeren i at gennemføre møderne efter borgerens ønsker og behov
• koordinere kontakt mellem tilbud. At støtte borgeren i at få koordineret kontakten mellem de forskellige tilbud, der har aktiviteter, som borgeren er interesseret i
• koordinere kontakt mellem kommunale instanser. At støtte borgeren i at få koordineret kontakten mellem involverede kommunale instanser, så borgeren oplever, at der er én indgang til det kommunale system
• sikre at indsatser bliver forankret. At støtte borgeren i at få sikret, at eventuelle indsatser bliver forankret på myndighedsniveau i kommunen, og at der udarbejdes en samlet plan for borgerens indsatser
• løbende opfølgning. Sammen med borgeren at følge op på den CTI-plan, som er udarbejdet. Dvs. eventuelle nye mål skrives ind i planen og gamle mål revideres 4.3.4. Introducere borgeren til relevante lokale sociale tilbud, foreninger og uddannelsestilbud
En vigtig del af CTI-indsatsen handler om at introducere og integrere borgeren i lokalmiljøet og til allerede eksisterende tilbud, så borgeren kan gøre brug af disse som støtte i sin hverdag.
CTI-medarbejderen kan fx introducere borgeren til det lokale fritids- og foreningsliv og til lokale støtte- eller selvhjælpsgrupper for borgere i samme situation, dels for at borgeren kan få etableret en relation til medarbejdere på stedet, dels for at etablere et socialt netværk, så eventuel ensomhed og isolation forebygges. I nogle tilfælde kan det være relevant at introducere borgeren til uddannelses- eller praktikmuligheder, hvis borgeren er klar til det og ønsker det. Det kan fx være ved at afholde et møde med en UU-vejleder eller en jobkonsulent.
CTI-medarbejderen kan også understøtte borgeren i at etablere eller genetablere kontakt til venner og familie, som kan være en del af et positivt støttenetværk for borgeren.
Netværksoverblik og netværkskort er redskaber til, at afdække og arbejde med netværk i samarbejde med borgerne. Redskaberne findes i bilag 7 og 8.
For at støtte borgeren i at blive integreret i lokalmiljøet og i at skabe et socialt netværk er det af afgørende betydning, at CTI-medarbejderen har et indgående kendskab til lokalmiljøet og til de eksisterende tilbud både i det kommunale system og hos andre aktører. Det er derfor også afgørende, at CTI-medarbejderen finder de rette personer, som enten selv har eller kender til tilbud og muligheder i fx civilsamfundet. Det kan fx være en frivilligkoordinator eller en jobkonsulent.
Selvom CTI-medarbejderens rolle er stor i 1. fase af CTI-indsatsen, er det vigtigt at understrege, at det ikke alene er CTI-medarbejderen, der skal håndtere alle aspekter af borgerens liv.
Derimod er det hensigtsmæssigt allerede fra 1. fase at tænke brobygning til andre relevante tilbud og støttepersoner.
CTI-medarbejderens primære opgaver ved introduktion til lokale sociale tilbud og foreninger er:
• kontakt til støtte- og ressourcepersoner. At støtte borgeren i at tage kontakt til og arrangere møder med relevante støtte- og ressourcepersoner i lokalområdet
• etablering af netværk. At understøtte, at borgeren påbegynder etablering eller genetablering af et støttenetværk, der gradvist kan overtage CTI-medarbejderens støttefunktion. Det gælder både et professionelt netværk og et personligt socialt netværk.
Netværksoverblik og netværkskort er redskaber til, at afdække og arbejde med netværk i samarbejde med borgerne. Redskaberne findes i bilag 7 og 8
4.3.5. Støtte borgeren i at få igangsat aktiviteter og indsatser
Det er CTI-medarbejderens opgave at facilitere og understøtte, at borgeren får etableret en god kontakt til de aktiviteter, tilbud og indsatser, som borgeren bliver tilknyttet. CTI-medarbejderen skal hele tiden have fokus på borgerens drømme og personlige mål og sikre, at de igangsatte aktiviteter og indsatser imødekommer disse, efterhånden som forløbet skrider frem. I praksis betyder det, at CTI-medarbejderen efter behov følger med borgeren og måske de første gange deltager i møder med de igangsatte tilbud og indsatser, så borgeren bliver tryg ved at deltage.
4.3.6. Dokumentation i 1. CTI-fase
For at understøtte at kerneelementerne i CTI-metoden overholdes, er det relevant at gennemføre dokumentationsaktiviteter ved faseskift. Det anbefales at dokumentere, om faseskiftet sker rettidigt, samt at indholdet i CTI-metodens 1. fase er gennemført planmæssigt.
Der tages udgangspunkt i tjeklisten for 1. fase (bilag 1), der indeholder de elementer, der skal indgå i CTI-indsatsens 1. fase.
Derudover kan det være relevant at dokumentere, hvornår der gennemføres en opfølgning på borgerens CTI-plan, samt hvilke ændringer og justeringer der foretages i planen.
