Røde tal på bundlinjen af privatbudgettet er noget nær det værste, der kan tilstøde danskerne. For 16 pct., omtrent en sjettedel af danskerne, er frygten for en uoverkommelig ru- dekuvert så stor, at det betyder nedsat livskvalitet og dårlig trivsel. Generelt blandt danskerne overgås denne bekymring kun af angst for konflikter eller helbredsproblemer i famili- en. Det viser undersøgelsen, “Tryghedsrapport 2004”, som er udarbejdet af Huset Mandag Morgen i samarbejde med TrygFonden. En sund økonomi er dermed selve basen for vores tryghed.
At økonomien er garant for vores tryghed ses også tyde- ligt af danskernes forhold til deres forsikringer. For takket være udsigten til kompensation for materielle tab ved lov- overtrædelser er danskerne væsentligt mere trygge i forhold til kriminalitet end andre europæiske lande med tilsvarende kriminalitetsniveau.
“Jo større forsikringsmæssig dækning, som kompense- rer i tilfælde af kriminalitet, jo flere føler sig trygge og er ikke bange for at gå hjemmefra om aftenen. Der er en direk- te sammenhæng mellem de to størrelser,” siger Flemming Balvig, professor i retssociologi ved Københavns Universi- tets Juridiske Fakultet.
Og danskerne forsikrer sig stadigt mere. Ifølge fire af landets største forsikringsselskaber finder udviklingen sted på to niveauer. Dels på markedet for nye forsikringsområder som ledigheds- og sundhedsforsikringer. Dels kommer der nu nye forsikringstyper inden for de traditionelle områder som f.eks. indboforsikring. Set i lyset af det sociale sikker- hedsnet, som velfærdsstaten spænder ud under hver enkelt borger, kan danskernes enorme frygt for økonomisk dårlige tider virke ulogisk. Men en omfattende undersøgelse af læn- gerevarende ledige bekræfter, at det strammere budget giver nedsat livskvalitet. Ikke fordi nogen må sulte, men fordi
man er nødt til at “nøjes” og skære ned på sin levestandard.
Dermed ryger man “af vognen” og risikerer marginalise- ring. Kravene om stadigt stigende livskvalitet og økonomisk tryghed kan derfor ses som resultatet af årtiers vækst og in- dividualisering af samfundet, mener samfundsforskere.
Står man stille, går man baglæns i sin personlige udvikling.
Det utrygge mindretal
Tanken om, at der måske skal findes 3.000 kr. ekstra på budgettet til en ikke forudset udgift, gør én ud af seks dan- skere så utryg, at det nedsætter hans eller hendes livskvali- tet. Denne gruppe af mennesker er også generelt mere bange for andre mulige trusler i hverdagen, f.eks. tilsæt- ningsstoffer i fødevarerne, som der spørges til i “Trygheds- rapport 2004”.
Men der, hvor den utrygge gruppe først og fremmest ad- skiller sig fra resten af respondenterne, er i spørgsmålet om den økonomiske utryghed. Det tyder ifølge rapporten på, at en stor del af de utrygges frygt skyldes konstante økonomi- ske problemer. Således er der også en vis sammenhæng mellem husstandens indkomst og respondentens tryghed.
Blandt de deltagere, der har under 200.000 kr. i husstand- sindkomst, er 6 ud af 10 utrygge ved tanken om en uventet regning. Kommer husstandsindkomsten op over 600.000 kr., er 6 ud af 10 fuldstændigt rolige ved udsigten til en ufor- udset udgift. Når der ikke er større tryghed i kraft af en høje- re husstandsindkomst, skyldes det, at økonomisk stabilitet også implicerer evnen til at holde hus med pengene. Der- med findes der repræsentanter for de meget utrygge i næsten alle samfundslag.
Det er vanskeligt at sige noget generelt om det utrygge mindretal, da der er tale om en yderst heterogen gruppe, konkluderer rapporten. De få fællestræk, der kan fastslås,
Dårlig økonomi gør utryg
Samfund
Forsikring.En uventet og uoverskuelig udgift hører til danskernes skrækscenarier - For en sjettedel nedsætter frygten for en overra- skende regning livskvaliteten væsentligt - Forsikringer gør til gengæld danskerne trygge, og det giver grobund for ny udvikling på forsikringsmarkedet - Det økonomiske islæt ved utrygheden skyldes, at vi er vant til konstant vækst, vurderer samfundsforskere
tjener nærmere til at afkræfte den traditionelle tese om, at der først og fremmest eksisterer utryghed i de lavere sociale lag:
Alder.Gruppen er yngre end gennemsnittet af responden- terne i undersøgelsen.
Sammensætning.Medlemmerne består af 40 pct. mænd og 60 pct. kvinder.
Økonomi.Indkomsten er omtrent 50.000 kr. lavere end gennemsnittets. Det er en uventet lille difference, der til- med kan begrundes med gruppens noget lavere alder.
Uddannelse.Alle former for uddannelse er repræsenteret.Blandt akademikere er der dog kun en meget lille andel utrygge.
Social kontakt.Gruppen er en anelse mindre aktiv i fore- ninger. Til gengæld hjælper den lige så meget med prak- tiske problemer, som de trygge gør. Der er altså ikke tale om socialt isolerede personer.
Problemløsning. Medlemmerne i gruppen tackler dog van- skelige situationer anderledes, end størstedelen af de trygge gør. Blandt personer med tendens til at resignere, når noget går galt, er hele 33 pct. utrygge, mens der kun er 9 pct. utrygge, blandt de der går på med krum hals.
Risikovillighed. En procentuelt større andel blandt de utrygge, nemlig 18 pct., mener, at en for stor andel af be- folkningen tager alt for mange chancer. Den samme holdning findes kun blandt 10 pct. af befolkningen gene- relt. Drejer det sig om traditionen frem for fornyelsen, holder 29 pct. af de utrygge på traditionen, mens den til- svarende andel er på 18 pct. i det trygge flertal.
Politisk holdning.Der er en mindre forskel på de utrygge og de trygge, hvis man tager udgangspunkt i emner som miljø, retspolitik, indvandring og integration. I så fald vil der være en lille koncentration af utrygge på højrefløjen, som består af Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti.Der er altså ingen store udsving i de ovenstående parametre, der udskiller den utrygge minoritet drastisk. Men at den væsentligste grund til deres utryghed skal findes i økonomi- en, passer godt ind i det billede, rapporten tegner af dan- skerne generelt. Bortset fra konflikt og sygdom i familien er økonomisk rod det scenario, som respondenterne frygter mest, når de bliver stillet over for mulige trusler som terror-
angreb og voldelige overfald. Se figur 1. Samtidig kan den relative indkomst også være af stor betydning. Hermed menes, hvor stor husstandsindkomsten er i sammenligning med naboernes. Og det fremgår tydeligt, at har man en ind- komst, som ligger betydeligt over gennemsnittet i nabola- get, har man en væsentligt højere grad af tryghed, end hvis det modsatte gør sig gældende.
Forsikring gør økonomisk tryg
At økonomisk rod virker skræmmende på danskerne, af- spejles tydeligt i forhold til angsten for at blive udsat for kri- minalitet. Danskernes frygt herfor er nemlig væsentligt lave- re end i andre europæiske lande, til trods for at det ikke er tilfældet med selve kriminaliteten. Det fremgår af en inter- national undersøgelse om ofre for kriminalitet, “The 2000 International Crime Victims Survey”, hvor 17 lande har del- taget heriblandt 12 europæiske. Den danske tryghed skyl- des, at de materielle tab ved f.eks. indbrud dækkes af forsik- ringen, forklarer professor Flemming Balvig.
“Det gør ikke en fuldstændigt tryg, så man kan glemme alt om risikoen. Men folks viden om, at de bliver kompense- ret af forsikringen og velfærdssamfundet, tager toppen af utryghedsfølelsen. Og det er lige præcis den, der har at gøre med konsekvenserne bagefter. Selve det ubehag, der er for- bundet med at blive udsat for kriminalitet, kan efterfølgen- de hjælp ikke ændre på,” siger Flemming Balvig.
Ifølge undersøgelsen var der 37 lovovertrædelser per 100 indbyggere i Danmark i 1999. Det svarer omtrent til det gen- nemsnitlige niveau for de europæiske lande i undersøgel- sen. Alligevel vurderer de danske respondenter niveauet for lovovertrædelsernes gennemsnitlige alvorlighedsgrad la- vest. Dermed er der stor forskel på den reelle kriminalitet og den subjektivt oplevede forekomst af kriminalitet. På bag- grund af danskernes opfattelse af lovovertrædelserne kunne man så forvente, at relativt få forbrydelser ville blive an- meldt, men det er ikke tilfældet. Tværtimod er danskerne de mest anmeldelsesivrige borgere i undersøgelsen. Det bety- der, at man i Danmark i høj grad også anmelder overtrædel- ser, der ikke er af alvorlig karakter.
Grunden til danskernes flittige anmelden skal findes i ønsket om kompensation fra forsikringen. 47 pct. af dan- skerne angiver forsikringsmæssige begrundelser for, at de har kontaktet politiet. Det tilsvarende tal er på 52 pct. i Sve- rige, men her er også både kriminalitetens omfang og den gennemsnitlige alvorlighedsgrad af de enkelte forbrydelser højere. Se figur 2. Det tyder ifølge Balvig på, at det bidrager betydeligt til tryghed i samfundet, hvis borgerne ikke har høje forventninger om, at en forbrydelse opklares, eller at lovovertræderen straffes, men derimod kan regne med at blive kompenseret for den skade, der er sket under forbry-
20| Nr. 8 | 28. februar 2005
Mandagmorgen
delsen. Og det er bemærkelsesværdigt, mener han: “Der er ingen sammenhæng mellem risikoen for at blive udsat for indbrud og vold mellem forskellige lande og tryghedsfølel- sen. Forsikringsordninger og velfærdsordninger i al almin- delighed bidrager til at dæmpe utrygheden i meget væsent- lig udstrækning. Og det spiller en større rolle end risikoens størrelse.”
Det er med andre ord lettere at forholde sig til en garanti om hjælp, hvis uheldet er ude, end at risikoen for indbrud er på en vis procentdel.
Fortsat køb af økonomisk tryghed
Markedet for tryghedsydelser vokser da også konstant, og danskerne køber varen. Fra fire af de største aktører på det danske forsikringsmarked lyder det samstemmende, at dan- skerne både forsikrer sig på nye områder og efterspørger udvidet dækning på de traditionelle forsikringer. Dels er le- digheds- og sundhedsforsikringerne kommet til. Se også ar- tikel side 26. Dels tilbyder forsikringsselskaberne nu også flere servicer på de traditionelle forsikringer som indbo- og skadesforsikringer. Ifølge selskaberne skyldes væksten på Blot vi er rige og raske
Danskernes aktuelle utryghed
Figur 1: Danskerne er mest utrygge ved sygdom i familien og ved at mangle penge. Der er imidlertid ingen bestemte former for utryghed, der for alvor har fået tag i danskerne. Diagrammet viser svarprocenter, der angiver at være "meget" eller "noget utrygge" for tiden. Procenter beregnet ud fra den samlede befolkning.
Note: De øvrige svarkategorier (ikke vist) var "kun lidt utryg" og "slet ikke utryg" samt "for tiden ikke relevant for mig".
Kilde: "Tryghedsrapport 2004", Mandag Morgen og TrygFonden.
Arbejde og økonomi
For at få en uoverskuelig opgave på mit arbejde For at miste mit arbejde For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift
Familie
For at nogen i familien har eller er på vej ud i et misbrugsproblem For at der vil opstå alvorlige konflikter i familien For at familiens unge gør noget, som de senere vil fortryde For at nogen i min familie kommer ud for en alvorlig ulykke eller sygdom
Personlige forhold
For at jeg bliver skyld i andres ulykke For at jeg bliver svigtet af nogen uden for familien For at jeg bliver svigtet af nogen i min familie For at jeg bliver udsat for sladder For at leve alene For at jeg selv kommer ud for en alvorlig ulykke eller sygdom
Lokalområde
Meget/ret utryg "ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud"
Moderne risici
For at blive offer for et terrorangreb For at der er tilsætningsstoffer i mine fødevarer Kriminalitet og vold
For at jeg bliver overfaldet eller slået For at blive udsat for et indbrud
0 5 10 15 20 25 30
Procent
begge fronter danskernes ønske om at være endnu mere sikre på at undgå økonomisk ustabilitet og dermed nedsat levestandard. For eksempel sikrer ledighedsforsikringerne, at man ikke skal lægge sin tilværelse drastisk om, selvom man mister sit job, forklarer direktør i Tryg Stig Ellkier-Pe- dersen.
“Til trods for at arbejdsløshed ikke betyder, at man har udsigt til at ende på gaden i et land som Danmark, kan man risikere at skulle sælge sit hus i al hast, hvis der er tale om langvarig arbejdsløshed. Det er der stadigt flere, som vil sikre sig mod,” vurderer han.
Via ledighedsforsikringen får man så tid til enten at skaf- fe sig et nyt job og få lagt økonomien om eller ændret bolig- form. Stig Ellkier-Pedersen forudser, at der vil komme endnu flere forsikringer til at dække den del af tilværelsen, som velfærdssamfundet ikke tager sig af: “Der vil være stor produktudvikling inden for de områder, der handler om livskvalitet og den enkelte persons velbefindende. Inden for sundhedsforsikringerne er der stor efterspørgsel på tillægs- ydelser som psykologbistand og hjælp fra kiropraktorer og fysioterapeuter.”
Den ultimative økonomiske sikkerhed er så at skaffe ledi- ge tilbage på arbejdsmarkedet. Det tilbyder Tryg også at hjælpe med. Hvis man sammen med sin ledighedsforsik- ring køber en tilvalgsdækning, kan man få rådgivning om jobsøgning i tilfælde af arbejdsløshed.
Ønsket om at opretholde levestandarden mærker de også hos Topdanmark. Ifølge direktør i Topdanmark Livsforsik- ring, Jan Hoffmann, vil kunderne sikre sig, at de ikke er af- hængige af det offentlige, og tager således i højere grad an- svaret på egne skuldre.
“Det offentlige ses som basisydelser. Men skal man have et liv, man føler sig tryg ved, så må man selv tage ansvar for det. Det er en udbredt holdning i dag, at hvis man skal have et godt liv som gammel, må man selv spare op,” siger Jan Hoffmann, der oplever, at der er sket en markant holdning- sændring inden for de seneste syv år.
“Det mærkelige er jo, at de offentlige pensioner ikke er forringede, i hvert fald ikke for gennemsnitsdanskeren. Ud- viklingen er et udtryk for, at man ikke ønsker at nedsætte sin levestandard,” siger han.
Tværtimod er der nærmere tale om, at man vil hæve sin le- vestandard. Således melder også Codan om stigende fokus på sundhedsforsikringerne. Underdirektør i selskabet, Peter Adelhardt, ser udviklingen som et resultat af, at danskerne for alvor har fået øje på mulighederne for at sikre sig mod pludselig at befinde sig i en krisesituation uden at kunne skaffe sig f.eks. psykologhjælp.
“En tredjedel af de skader, vi har inden for sundhedsfor- sikringen, drejer sig om psykologbistand eller anden rådgiv- ning. Det handler f.eks. om problemer i familien. Ved en skilsmisse kan man ikke altid gå til familien, som man ple- jer at gøre,” forklarer han og tilføjer, at en stor del af bru- gerne af forsikringernes psykologrådgivning ønsker at være anonyme: “Folk har ikke lyst til at skulle registreres af det offentlige, når de står i en konfliktfyldt situation.”
Altomfattende forsikringer
Parallelt med de nyeste forsikringsområder løber så udvik- lingen på det mere traditionelle marked som indbo- og hus- forsikring. Her handler det ikke så meget om, hvad der for-
22| Nr. 8 | 28. februar 2005
Mandagmorgen
Når bare forsikringen dækker
Andel lovovertrædelser, der er blevet meldt til politiet
Figur 2: Danskerne anmelder i stor udstrækning lovovertrædelser til politiet, også selvom der er tale om mindre alvorlige forbrydelser.
Kilde: Juristen, 2001.
0 20 40 60
Pct.
Danmark
Sverige Nordirland Holland Belgien England og Wales Schweiz Frankrig Skotland ICVS 2000 Finland Polen Portugal
60 59 59 58 56 55 54 52 52 50 46 38 32
Andel af dem, der har anmeldt lovovertrædelser til politiet, der giver forsikringsmæssige begrundelser herfor
0 20 40 60
Pct.
Sverige Danmark
Belgien Frankrig Schweiz Holland ICVS 2000 Finland England og Wales Skotland Polen Nordirland Portugal
52 47 44 43 35 33 27 25 24 17 17 16 11
sikres, men hvordan det sker. Tendensen går i retning af, at mindre og mindre overlades til den enkelte forsikringsta- gers eget ansvar.
“Der bliver efterspurgt tværgående løsninger, hvor et for- sikringsselskab tager hånd om alle risici og behov. Det gør det nemt for kunden. Og det giver den tryghed, at man er sikker på, at der ingen huller er mellem det sted, hvor én for- sikring slipper op, og den næste tager over,” forklarer di- rektør i Alm. Brand, Jesper Mørch Sørensen.
Hos Tryg går tendensen i retningen af helhedsløsninger og ikke kun kontant kompensation i form af et bestemt beløb, fortæller Stig Ellkier-Pedersen: “Vi optræder ikke kun som forsikringsselskab, men mere og mere som tryghedsle- verandører. Konceptet er, at man stilles, som om uheldet ikke var sket. Hvis der sker en rørskade, har man ikke brug for en check, men en afhjælpning. Det er en slags bekym- ringsfrihed. Selvom det er et økonomisk problem, så er det også et problem, at man skal ud at finde en håndværker, hvis man ikke lige kender en.”
Endelig er der en understrøm af småjusteringer på de tra- ditionelle forsikringer, som gør det endnu tryggere for bru- gerne. For eksempel tegner flere af Codans kunder en fast- præmieforsikring på bilen, så en skade ikke nødvendigvis betyder en forhøjet præmie. Et andet eksempel er udvidelse af familieforsikringen med en ferierejse- og afbestillingsfor- sikring. Ferierejseforsikringen betaler rejsen hjem for kun- den selv og en ledsager ved akut sygdom, mens afbestil- lingsforsikringen udløser en økonomisk kompensation, hvis pludselig sygdom spænder ben for den dyrt indkøbte skirejse.
“I løbet af de seneste år er det blevet mere almindeligt at tegne rejseforsikringerne i forbindelse med familieforsik- ringen for den almindelige ferierejse. Det hænger sammen med, at danskerne rejser mere, men det har også betydning, at man så ved, det er sikkert at rejse ud. Der er ikke noget, der skal huskes, når man bestiller sin rejse,” anfører Peter Adelhardt.
Et tredje eksempel er strakserstatning på ulykkesforsik- ringen. Den giver kunden et kontant beløb i hånden umid- delbart efter ulykken, så kunden ikke behøver at afvente sa- gens afslutning.
Ledige bekymrer sig mest om økonomi
Og tilsyneladende er der en vis fornuft i, at danskerne søger at forsikre sig så effektivt som muligt mod at ende med kun en overførselsindkomst til deres rådighed. For det giver ganske enkelt lavere livskvalitet, når man er tvunget til at sænke sin levefod. Det bekræfter undersøgelsen “Marginali- sering og velfærdspolitik. Arbejdsløshed, jobchancer og trivsel”.
Af undersøgelsen fremgår det, at en stor del af de ledige netop lever på de præmisser, som danskerne generelt frygter at skulle vænne sig til: De har svært ved at klare de løbende udgifter for slet ikke at nævne en uforudset regning. Avisa- bonnement og kontingent til foreninger hører til de første besparelser, efter at man har mistet sit job. Samtidig nærer de ledige en stor frygt for fremtiden, når man kigger to til tre år frem. Selvom deltagerne i undersøgelsen ikke stod til at miste hus og hjem på grund af arbejdsløsheden, fremstår det altså tydeligt af deres besvarelser, at det reducerer livs- kvaliteten drastisk og øger følelsen af utryghed at have et re- lativt lille økonomisk råderum.
Den store betydning, respondenterne tillagde den økono- miske situation, kom bag på Jørgen Goul Andersen, profes- sor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aal- borg Universitet, som stod bag undersøgelsen:
“Jeg havde selvfølgelig forventet, at økonomien skulle spille en rolle. Men det slog meget mere ud i forhold til folks trivsel, end vi havde regnet med. Dårlig økonomi var fuld- stændigt entydigt den største grund til deres utryghed,” for- tæller han.
Ønsket om og muligheden for at komme tilbage i be- skæftigelse optog også de ledige, men bestemt ikke i tilsva- rende grad. Der var en forbløffende høj trivsel blandt de le- dige, når blot de var økonomisk trygge.
Professoren understreger, at utrygheden både kan være subjektiv og objektiv, så man ikke uden videre kan påstå, at det hele bunder i samfundets påførte økonomiske proble- mer.
“Det afhænger jo også af, hvor gode folk er til at holde hus med pengene. Men vi kontrollerede med andre faktorer - f.eks. alkoholforbrug - ud fra den tanke, at et stort alko- holforbrug måske ville medføre større problemer med pri- vatøkonomien. Men der var ingen sammenhæng med dårlig økonomi,” siger Jørgen Goul Andersen.
Undersøgelsens resultater stemmer også fint overens med tilsvarende studier fra lande uden for Skandinavien.
Det står klart, at danske ledige har større livskvalitet end ar- bejdsløse i noget andet ikke-skandinavisk land, fordi der trods alt er bedre økonomisk understøttelse her. Hovedfor- målet med undersøgelsen var at se, om det gavner beskæfti-
24| Nr. 8 | 28. februar 2005
Mandagmorgen
’
Vi har indbygget en forventning om, at materielt set får vi det hele tiden lidt bedre. Bare én opbremsning er nok til, at man føler, at man er røget af sin personlige udvik- ling.Flemming Balvig,professor, Københavns Universitet
gelsen at presse folk på økonomien. Men det er en fejltagel- se, lyder det entydige budskab.
“Der kan være nogle, for hvem sådan en motivation vir- ker. Men der var en klar tendens til, at man pressede folk på livskvaliteten og kørte dem længere ud i marginaliserin- gen,” fastslår Jørgen Goul Andersen.
Vant til fremgang
Set i et historisk samfundsmæssigt perspektiv er det helt na- turligt, at danskerne frygter at skulle skifte livsstil, selvom det mest består i at give afkald på materielle goder som et avisabonnement og kontingentet til sportsklubben. Flem- ming Balvig ser problematikken som et resultat af de sene- ste årtiers udvikling i retning af stadig vækst og øget indivi- dualisme:
“Vi er hele tiden blevet opdraget til, at alting skal gå frem- ad. Samfundet bliver rigere, vi får højere lønninger, og jo ældre vi bliver, jo mere tjener vi. Derfor har vi indbygget en forventning om, at materielt set får vi det hele tiden lidt bedre. Bare én opbremsning er nok til, at man føler, at man er røget af sin personlige udvikling,” anfører han.
Den udlægning finder støtte hos professor Ole Thyssen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School:
“Det ligger i velfærdsideen om udvikling, at der skal være en vækst. Sundhed er f.eks. en elastisk størrelse. Jo dygtige- re lægerne bliver til at helbrede, jo sygere gør de os. Jo bedre vi er til at pleje de ældre, jo mere vil man kræve, at vi plejer dem,” siger Ole Thyssen og peger på, at der er sket en be- vægelse fra normale behov til luksusbehov, som bliver selv- følgeliggjort.
Samtidig bunder ønsket om økonomisk sikkerhed også i, at man ved at købe stadigt flere goder og garantier får mar- keret sin plads i samfundet. For i den danske befolkning finder man stadig forestillingen om, at hvert individ har en plads i samfundet, der fungerer som én stor familie, mener Gorm Harste, der er lektor ved Afdeling for Sociologi og Metode på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universi- tet. Men den form for fællesskab eksisterer ikke længere.
Oveni kommer så kravet om, at hvert menneske skal stå på egne ben og klare sig selv. Det skaber et paradoks, som folk ikke kan forholde sig til.
“Derfor siger man: Økonomisk tryghed, det skal jeg i hvert fald have. Så kan man købe sig til en plads i samfun- det. Det gælder om at være original og skille sig ud - uden at være en original,” siger Gorm Harste.
Det er samme mønster, der gør sig gældende, når dan- skerne ønsker at forsikre sig på områder, hvor samfundet al- lerede har et tilbud. Det handler ikke længere om at spise sig mæt, for det kan alle. Derimod gælder det om at markere
den betydning og de signalværdier, man har lagt sig fast på.
Det sker via det hus og den forsikring, man har, anfører Ole Thyssen.
“Det, man forsikrer sig mod, er, at ens livssystem ikke kæntrer. Der er tale om et endeløst knopskud af behov, som ender med en utryghedsmentalitet. Det får os til konstant at sikre os så meget som muligt, og det kræver orden i økono- mien.”
Konkret peget Ole Thyssen på tidens boligprogrammer på tv som endnu et symptom på udviklingen: “Folk lægger deres sjæl i de ting, hjemmet er indrettet med. Derfor er det ikke bare ting, men nærmere stumper af det hellige kors. Og så er det jo ikke længere ligegyldigt, hvad det er for nogle ting, man omgiver sig med.”
Gorm Harste ser de nye tendenser inden for forsikringer som endnu et forsøg på at værne sig mod usikkerheden:
“Man kan jo ikke forsikre sig mod de store slag i tilværelsen som en kræftsygdom eller at ens barn bliver kørt ned. Men kommer man ud for den slags ting, og har man så yderlige- re økonomiske problemer, kan situationen opleves som endnu værre. Så ved at købe en udvidet forsikring får man sat parentes om nogle typer af usikkerhed.”
Ifølge Flemming Balvig er der dog langt fra tale om de- sperate handlinger fra danskernes side. Han ser de nye for- sikringsområder og -metoder som en finjustering af et tryg- hedsniveau, der i forvejen er meget højt.
“Man skal ikke se efterspørgslen som en panikreaktion.
Danskerne føler sig trygge, men ikke maksimalt trygge.
Man forsikrer sig, fordi man gerne vil være sikret hele vejen rundt og nu har muligheden for det.”
Solveig Gram Jensen | mm@mm.dk
Referencer
- TrygFonden og Mandag Morgen: “”Tryghedsrapport 2004. En analyse af danskernes tryghed og utryghed”. Rapporten kan downloades på www.mm.dk eller
www.trygfonden.dk.
- Goul Andersen (red.): “Marginalisering og velfærdspolitik. Arbejdsløshed, jobchancer og trivsel”, Frydenlund, 2003.
- Flemming Balvig: “Kriminaliteten i Danmark - i europæisk perspektiv”, Juristen nr. 7, 2001.
