Aalborg Universitet Nyvurdering af badevandskriterierne Larsen, Torben

(1)

Aalborg Universitet

Nyvurdering af badevandskriterierne

Larsen, Torben

Published in:

Stads og Havneingenioeren

Publication date:

1981

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA):

Larsen, T. (1981). Nyvurdering af badevandskriterierne. Stads og Havneingenioeren, (3), 87-88.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -

Take down policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: March 24, 2022

(2)

NYvurdering af

badevandskriterierne

Af lektor Torben Larsen, Aalborg Universitetscenter

Badevandskriterierne for bedetmmelse af den bakteriologiske forurening af vore ky- ster har vreret debatteret i artier i nationale- og internationale sammenhreng, se f.eks.

»Stads- og Havneingeni0ren« nr. 3, 1976/ l. Vi er mange der har fetlt, at disse kriteriers videnskabelige baggrund har vreret alt for svage i forhold til de betydnings- fulde og meget 0konomisk belastende be- slutninger' der m a foretages i kommunerne i konsekvens af disse kriterier. Imidlertid blev der pa en konference i London i oktober 1980 fremlagt resultater fra en ameri- kansk unders0gelse udf0rt af professor V.

J. Cabelli, University of Rhode Island, for Evironmental Protection Agency, som tilsyneladende vi! give et vendepunkt i diskussionen.

Professor Cabelli er gaet direkte til problemet, for at afsl0re om der ved linerer regression kan dokumenteres en korrelation mellem hyppigheden af sygdomtilfrelde for badende pa stranden og koncentrationen af de almindeligste anvendte indikatorbakte- rier. Unders0gelsen har omfattet interviews af over 40.000 personer, og man har om- hyggeligt sikret sig, at kun den for0gede sy- gelighed hos sv0mmere indgar i datamate- rialet. Pa figur 1 og 2, som er taget fra professor Cabellis indlreg pa konferencen /2/, ses i en sammenfattende form, unders0gel- sens resultater.

Figurernes ordinatakse angiver den for- 0gede hyppighed af gastrointestinale symptomer hos sv0mmere. Herved forstas symptomer, so m opkastninger, diarre, k\'alme og maveonde. Heraf har man des- uden udskilt 11the highly credible portion«, som er de tilfrelde af ovennrevnte symptomer, so m yderligere har gi\'et anledning til feber, sengeleje m. v. Figurernes abscisse- akse angiver koncentration af indikator- bakterier i bade\·andet.

Som professor Cabelli understreger pa konferencen, ser man af figurerne, at langt Stads- og havneingeni0ren 3 . 1981

90

..J et eo

z ;:

"'

... _...

₇₀

;.,

Oz a:o

:;;., ₅₀

<10:

.., ..,

a:"- IZO _~0

..,8

...

er,

-

a: ₁₀ o"' w:f >-0 70

... ...

u"-

O:f

.,,_

~"' ⁵⁰

..,

z

i _~0

:f j

~ 10

£I_ MCGI STUO't' 0 A k(W YORI( Cll Y

() I> k(W YOAIC CITY

• ,.

H(W TOAI( CITY

"

^A ^LAKE PONTCHAATRAIN

.. ^,.

^lAKEPONTOU.ATRAIN

0 0 ^BOSTON^HAA80A

d

100 101 102 10°

MEAN ENTEROCOCCUS DENSITY PER IOD ml

~ 197) 1974 197~

1977 1971

,,11

..

"

⁰ r•.20

"

MEAN E coli DENSITY l5ERIOOml

Figure I. Regression lines for swimming- associated (swimmer minus nonswimmer) rates for total gastrointestinal (Gl) symptoms and its

"highly credible" portion (HCGT) against the mean indicator densities in the water. Data from the New York City study and 1977 Lake Pontchartrain trials.

~60 r---~~---r---, O TOTAL Gl SYMPTOMS

(f) HIGHLY CREDIBLE G I SYMPTOilS

a: w

(l_

840 Q ...

w f--

<l:

a: 20

~ ~

(l_

~

in

⁰

<.!>

40 0 w f--

<l:

u

~ 20

(/)

<l:

<.!>

z

~ 0

~

~ (/)

HCGI

----x----

1>

A

ENTEROCOCCI

E. coli

•

( G oatroon teritlal

~ (J 1973 r• .84 1974

1975 (J

(J

/ r-.7:1 /

r• .51

MEAN INDICATOR DENSITY

ID¹ PER

(J

FECAL COLIFORMS

(J

•

_r_•_.OI

. .

.6 ⁽⁾r•-.01

-

... ^{- -} ^{- -}

• I>

A

COLIFORMS <J

(J

I r•.12

--- _- ^...

⁽⁾

_-

^{- A}

^• ^- ^•

^t~>^{A - -}^{() ,. 19}

1>' - -

...

102 10 3

100 ml in BATHING WATER Figure 2. Regression lines for swimming-associated rates for total and

"highly crr,dible" gAstrointestinal symntc:ns (Y) against the mean enterococcus and E:. coli. d£-n~ities in the 1.:ater (X). Regression lines are gi,•en for trials clustered by similar indicator densities and by su:n:ners

d~ta from all U.S. ~tudies.

87

(3)

. ^.

den klareste sammenhreng opnas ved an- vendelse af enterococci (streptokok grup- pen) medens ogsa E. Coli synes at give en rimelig korrelation. Omvendt ma man slut- te, at total-coliforme og frekale coliforme bakterier tilsyneladende ikke er indikatorer for en sygdomsfremmende badevandskva- litet. Ved diskussionen pa konferencen fremgik det da ogsa, at professor Cabellis sympati for EF-direktivet om badevands- kvalitet /4/, so m netop an vender total-coli forme og frekale coliforme koncentratio- ner som kriterier, kunne ligge pa et lille sted. Den omtalte unders0gelse forventes at danne grundlaget for en revision af de

amerikanske badevandskriterier, nar un- ders0gelsen i sin helhed er offentliggjort se- nere i 1980.

Det skal til afslutning understreges, at dette indlreg kun skal betragtes som et ukritisk referat, fra en lregmand inden for det epidemiologiske og mikrobiologiske omrade. Men det er tankevrekkende, at man inden for sa stor en unders0gelse, bl.a.

har kunnet dokumentere at 1-20Jo af de badende, som sv0mmer i badevand med kun mellem 10 og 100 E-coli pr. 100 m!., bliver mrerkbart syge af det. Sp0rgsmalet man m a rejse lyder da: »Er vore nuvrerende kriterier gode nok?«

»Nyt fra bestyrelsen<<

Lilleratur:

Ill Bonde, G. J. (1976): »Badevand,kritcrict, Du dan- skcs vej til Ros og Magt« ..

Stads- og Havncingenieren nr. 3. 1976.

121 Cabclli, V. J. (1980): »A health effects data base for the dcriviation of microbial guiddines for mu- nicipal sewage effluents«.

Proceedings from »Conference on Coastal Dis- charges - engineering aspects and experience« In- stitution of Civil Engineers, London October 1980.

131 Miljestyrelsen (1978): »Bekendtgerelse om badevand og badestrandc«.

Bckendtgerelse nr. 143 af 30. marts 1978.

141 EF Radet (1975): »Direktiv om kvaliteten af bade- vand«.

De Europreiske Frellesskabers tidende, nr. L 31,1, 1976.

Problemer ved afvanding af vejanlceg

Dragsholm kommune har med skrivelse af 6. oktober 1980 (J.nr. B-29-2-!0a m.fl.) forelagt landsforenjngen en rrekke sp0rgsmli.l om den administrative organisation af sager om afvanding af vejarealer.

Landsforeningens sekretariat har under behandlingen af foresp~<ngslen kontaktet milj0styrelsen og ministeriet for offentlige arbejder, ligesom foresp0rgs!en har vreret forelagt for Stadsingenierforeningen.

Kommunen anf0rer i sin skrivelse, at der tilsyneladende er tvivl om kommunens for- pligtelse til at bonskaffe overfladevand fra vejarealer, id et der kun foreligger retsregler for savidt angar nye veje, nemlig j form af en cirkulrereskrivelse fra milj0ministeriet (nr. 153 af 22. juli 1976). Dragsholm kommune papeger her de betydelige udgifter, som kan vrere forbundet med afvandingen af nye vejarealer, som f0lge af at vejvand skal behandles som spildevand.

Kommunen anf0rer endvidere, at der har vist sig betydelige vanskeligheder med private drrensystemer i kommuneveje. Disse systemer kan vrere etableret i vejarealet uden forudgaende godkendelse fra hverken kommunen eller landvresensretten, men al- ligevel palregges kommunen vedligeholdel- sespligt over for anlreggene, nar sagerne behandles i land\·resensretterne.

Pa baggrund heraf anmoder kommunen landsforeningen omen stillingtagen til hen- sigtsmressigheden af at behandle vejafvan- dingssager efter det eksisterende lovgrund- lag. Man foresp0rger endvidere, om der kan fremskaffes et mere hensigtsmressigt administrationsgrundlag. Endelig vedlreg- 88

ges fire konkrete sager, som illustration af problemerne.

Landsforeningens sekretariat skal i det f0!gende fors0ge dels at beskrive de juridi- ske hovedprincipper, som er greldende for behandlingen af sagerne, dels at angive nogle synspunkter pa de konkrete sager.

Det ma understreges, at der er tale om sek- retariatets fors0g pa at afklare detjuridiske grundlag for administrationen. Sli.fremt Dragsholm kommune herefter fortsat fin- der, at retsgrundlaget er usikkert, h0rer man meget gerne herom.

Under alle omstrenrugheder villandsfor- eningen medtage de af kommunen rejste problemer ved de forestaende dr0fte!ser af vandl0bslovens og milj0beskyttelses!ovens revision.

Kommunens generelle synspunkter

For savidt angar kommunernes forplig- telse til at afvande vejarealer kan f0lgende anf0res:

1. Det foreligger oplyst fra ministeriet for offentlige arbejder, at der tidligere bar vreret et eksplicit krav til vejbestyrelserne om at sikre bortledning af vejvandet, nemlig i form af en Placat fra 1700-tal- let. Denne bestemmelse er imidlertid se- nere blevet ophrevet, men det ma anta- ges, baseret pa en sredvanebetragtning, at vejbestyrelserne er forpligtede til at bortlede vejvandet.

2. sarremt vejvandet er til gene for nabo- grundejerne kan man imidlertid mere

konkret henvise til vandl0bslovens be- stemmelser, id et det af lovens § 4 frem- gar, at man ikke egenmregtigt ma give vand andet af10b til anden mands grund end det, der efter terrrenforholdene er det naturlige. Anlreg af en vej ma anla- ges at vrere omfattet af denne bestemmelse.

Det kan altsa konkluderes, at vejbestyrelserne ma vrere forpligtet til at bort- skaffe det vand, som afledes fra vejen.

Alene af trafiksikkerhedsmressige arsa- ger ma dette vel ogsa tilstrrebes.

For savidt angar Sp0rgsmalet om drrensystemer i kommuneveje skal f0lgende be- mrerkes, idet det forudsrettes, at kommunen ikke tidligere har vreret opmrerksom pa de pagreldende drreningssystemers pia- cering i vejaerealet:

1. Kommunens muligheder for at skride ind er afhrengige af brugerskaren til drrensystemet. Det ma sli.ledes S0ges konstateret, om brugerne kan afgrrenses til en eller nogle fa bestemte ejendom- me. Sli.fremt der er tale omen ubestemt gruppe af brugere lader problemet sig nreppe l0se.

2. Det er ligeledes af betydning at s0ge konstateret, hvorvidt der kan vrere vun- det hrevd pa drrensystemets beliggenhed i vejarealet. Er vejen ikke matrikulcert udskilt, er kravet til hrevdstiden 20 ar.

Er vejen derimod udskilt, vi! kravet \'<e- re vresentligt strengere.

Muligheden for at pavise hrevdstidens gennemf0relse vi! end\·idere vrere af- hrengig af anlreggets karakter. Er der

Slads· og havneingeni0ren 3 . 1981

Aalborg Universitet Nyvurdering af badevandskriterierne Larsen, Torben